Skolebeskrivelse for Hovedgård skole 2007/08



Relaterede dokumenter
Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Vestbyskolen 2008/09

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2008/09

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Dagnæsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2008/09

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Stensballeskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2013

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Kvalitetsrapport 2012

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Den kommunale Kvalitetsrapport

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Skolebeskrivelse for Slotsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Skolebeskrivelse for Torstedskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport 2010

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Kvalitetsrapport 2011

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Skolebeskrivelse for Søndermarkskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2011

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Frydenhøjskolen

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012

Skolebeskrivelse for Nim Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Kvalitetsrapport 2010

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

Nyhedsbrev. Juni 2011

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Kvalitetsrapport. Skoleåret

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

Kvalitetsrapport 2014

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Espe Skole. Virksomhedsplan Handleplan i relation til værdigrundlag og målsætning for Espe Skole.

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Kvalitetsrapport 2013

Transkript:

Skolebeskrivelse for Hovedgård skole /08 BØRN OG UNGE

Indhold Hovedgård Skole...3... Samlet vurdering af skolen...3... Rammebetingelser...5... Budget...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder skolebeskrivelse...6... Indsatsområder og resultater...6... Opfølgning og nye indsatsområder... 11... Andre indsatsområder...13... Udfordringer...16 Resultater...16... Udvidet skoledag...16... Elevplaner...18... Læseresultater...18 Tabeller...19... Rammebetingelser...19... Resultater...22... Lærernes uddannelsesniveau...23... Midler til efteruddannelse...26... Elevtal og SFO-andel...27 Kommentar: Det efterfølgende afsnit vedrørende Hovedgård Skole består af flere elementer. Side 3 16 er bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen skrevet af Hovedgård Skole. De efterfølgende sider er opsamlinger i forhold til centrale emner og data. Opsamlingen er foretaget af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og fra de centrale systemer. 2

Hovedgård Skole Tlf. 76 69 39 00 Fax: 75 66 11 41 Hjemmeside: www.hovedgaard-skole.dk E-mail: hovedgaard-skole@horsens.dk Skoleinspektør: Bente Lundgaard Jensen Viceskoleinspektør: Bjarne Hermansen SFO-leder: Britta Pedersen Hovedgård Skole er beliggende i den nordlige del af Horsens kommune ved den gamle hovedlandevej mellem Århus og Horsens ca. 13 km fra Horsens by. Hovedgård ligger tæt på naturområder, og byen rummer mange faciliteter som børnehave, idrætshal, svømmesal og et meget udviklet musikliv. Hovedgård Skole er to tre sporet fra 0. 9. årgang. SFO er opdelt i to afdelinger, hvoraf den ene afdeling er placeret ca. 500 meter fra skolen på adressen Skolebakken 3. Ved skoleårets start var der tilmeldt 110 børn i SFO. Der er desuden fire specialklasser, som dækker alle årgange. Til specialklasserne er knyttet special-sfo. Der er i indskolingen 218 elever fordelt på 10 klasser. På mellemtrinnet er der 141 elever fordelt på 6 klasser og i overbygningen 181 elever fordelt på 9 klasser, i alt 540 elever i 25 klasser. Hovedgård skole rummer også en specialklasserække med 31 elever fordelt på 4 klasser. Elever i alt: 571 Samlet vurdering af skolen Hovedgård Skole arbejder målrettet med opfølgningen på de forskellige anbefalinger fra rapporten Klog på egen praksis, og skolen er nået langt i denne opfølgning. Skolen har indført SMTTE som fælles pædagogisk planlægningsværktøj, hvilket kan være med til at sikre et fælles sprog. Skolen har både fokus på udviklingen af undervisningen, inklusion og det gode arbejdsmiljø. Skolen har desuden fokus på at sikre et højt informationsniveau, hvilket kan være med til at sikre 3

forståelse for skolen som organisation, og i denne forbindelse gør skolen bl.a. brug af LærerIntra. Skolen bruger SMTTE-modellen i forhold til opfølgning på indsatsområderne og får på denne måde også mulighed for at gøre brug af evalueringer og vurderinger i forhold til fremadrettede planer. I forhold til folkeskolens afgangsprøve ligger skolens resultater lige omkring landsgennemsnittet - nogle gange over, andre gange lige under, men alt i alt et tilfredsstillende resultat. Hovedgård Skoles læseresultater i indskolingen viser en svag underrepræsentation af hurtige og sikre læsere og en markant overrepræsentation af usikre læsere. Læseudviklingen bør følges nøje. Den udvidede skoledag har skolen udnyttet til fokus på læsning og på musisk/kreative og sociale aktiviteter, og der er et godt samarbejde mellem de to faggrupper, hvor de respektive kompetencer udnyttes bedst muligt i samarbejdet om klassen og det enkelte barn. I forhold til elevplaner vil skolen i det kommende år udarbejde en egentlig procedure for det videre arbejde, og det er blevet forberedt gennem nedsættelse af en arbejdsgruppe. Hovedgård Skoles overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne ligger over gennemsnittet for Horsens Skolevæsen Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, udviser på flere områder en stigning fra til. Det gælder f. eks. geografi og biologi. Der er dog stadig brug for særlig opmærksomhed på visse områder. Det gælder f.eks. natur/teknik og undervisning af børn med særlige behov. SFO s dækningsgrad er som en konsekvens af Udvidet skoledag faldet i løbet af dette skoleår, og der er tale om et kraftigt fald fra 0. årgang til 3. årgang. Det er endnu for usikkert at sige noget om, hvordan det fremtidige billede vil se ud, og det har sikkert også sammenhæng til SFO s beliggenhed. Fravær pr. elev ligger på Hovedgård Skole på 8,0 dage i gen- 4

nemsnit pr. elev, og det drejer sig først og fremmest om fravær på grund af sygdom. Elevtal pr. nyere pc er på 8,9, hvor gennemsnittet i kommunen er på 4,7. Der er behov for en fælleskommunal indsats på området. Klassekvotienten på Hovedgård Skole er i gennemsnit 21,3 og selv om skolen svinger lidt mellem to og tre spor, er der ingen klasser med lave klassekvotienter. Tilvæksten i området er p.t. stor. Udgiften pr. elev svarer nogenlunde til middeltallet i kommunen. Rammebetingelser Budget Budget løn: 23.771.489 kr. Budget øvrig drift: 5.902.097 kr. Personaletal Ledere 2 Lærere 47 Pædagoger i SFO 7 Pædagoger i centerklasserne 7,5 Sekretærer 2 Servicemedarbejdere 2 Kantine 1 I alt 68,5 Vurderingen er foretaget af Børn og Unge på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, dialogmøder med skolen og skolens selvevaluering. 5

Pædagogiske processer herunder skolebeskrivelse Indsatsområder og resultater Tema/ mål Evaluering Ressourcecenterfunktionen Handlemuligheder i forbindelse med rummelighed / inklusion Hvor er vi 2 centre 1.-3. 18 lektioner + 4. -9. 28 lektioner + 40 AKT timer. Ofte oplever vi, at der mangler et tilbud til grupper eller enkelt elever der har det svært i en periode. Mangler også vejledning og rådgivning af personalet. 09 15 03 15 15/3 Handling Der skal skabes mere fleksibilitet i strukturen. Der skal indbygges en akut funktion i spec. centrene. Arbejdsperiode Deadline 15/3 2009 Efteruddannelse Liniefag Skabe overblik vedr. personalets fag og øvrige kompetencer Mangler oversigt over hvilke kurser alle ansatte har deltaget i Mangler 3 års plan 11 15-12 10 1/4 Database opbygget Opbygge database med oplysningerne i Matrix eller andet system. Lavet en 2-3 årig plan for kursusaktiviteter Planen tages op 1 gang om året 6

Tema/ mål Intranet Elevnet, Evaluering forældrenet Elektronisk Kommunikation Hvor er vi Usikkerhed om hvor lang vi er i for hold til brug af intranet generelt. Alle har fået tid til elevnet i løbet af perioden 2004-9 10 lærere har fået udviklings tid til at opstarte brug af forældreintra i /08. Mangler retningslinier for brug af forældreintra Alle bruger lærerintra mindst 3 gange hver uge Handling Spørgeark til hele personalet for at få et overblik Arbejdet med elevintra fortsættes. Der er fokus på Grøn fløj i 08-09 1/8 skal alle klasser arbejde med forældreintra Afvikling af kurser heri. Udarbejdes retningslinier Fra 1/12 bruges det interne beskedsystem i lærerintra til at sende/give hinanden informationer. Alle ansatte bruger herudover deres skoleintra e-mail. Arbejdsperiode 11 15 2009 juni Deadline Undersøgel-se blandt personale, forældre og elever vedr. brug af lære-, elev- og forældreintra laves i slutningen af skoleåret /09. 7

Tema/ mål Evaluering Arbejdsmiljø Stress, pres Ønsker at beholde et godt arbejdsmiljø Junior PC kørerkort Hvor er vi Vi er startet på en revidering af APV en. Den skal indeholde en psykisk arbejdsmiljøundersøgelse Gejsten er endnu intakt men det opleves at ansatte bliver presset fra alle sider. Oplever mere fravær pga. stress og depressioner afledt af øget arbejdspres 2 koo. er uddannet. Alle ansatte er orienteret om ordningen på et møde 12/11. Krav at eleverne i Horsens har PC kørerkort. Gammel IT plan fra 2001. Maskinparken er for gammel til at klare alle de nye tekniske krav 11 15 08 01 11 15 06 01 IT plan udarbejdes 1/8 opstart på JPCK i alle klasser Handling APV + psykisk arbejdsmiljøundersøgelse skal laves. Handleplan skal laves. Højt informationsniveau. Klæde hinanden på så vi bliver bedre til at prioritere opgaverne. Støtte hinanden med at takle opgaverne. Solskinsstrejf i hverdagen Arbejdsgruppe revidere IT plan og indbygger krav fra Junior PC kørerkort Det forventes at en overordnet indkøbsplan for IT i kommunen er klar i november. Arbejdsperiode Deadline Løbende og ved pæd. arrangement i forår 2009 Maj 2009 8

Tema/ mål Byggeri og renovering Førskolegruppe Nationale test Analyse af afviklede Fremtidige test Hvor er vi Plan udarbejdet for 3 år siden Elevtallet stiger mere end forventet ca. 100 elever mere i 2015 Kommunen udarbejder en analyse over bygningsbehov. Der er afsat 9 mill lige nu til udvi delse /renovering af Hovedgård skole. Uhensigtsmæssigt med Bakke husets placering 700 m fra skolen 12 01 2009 Erfaringer fra forløbet i foråret er 12 01 evalueret internt. Vi venter på kommunens evaluering. 03 31 Vi venter ligeledes på, om der skal laves en lignende overgang i foråret Testene er afviklet i juni aug. De ligger elektronisk på nettet Afvikles i foråret fra ca. 1/3 Inden jul Juniaugust 9 Handling Intern byggeudvalg udarbejder en plan for funktioner, kvadratmeter og renoveringsbehov. Når der er taget en beslutning af kommunen om ordningen skal fortsætte i, skal vores tilbud tilpasses erfaringerne fra sidste år Hvordan kan lærerne og ledelsen bruge resultaterne til at kvalificere undervisningen. Testresultasterne vendes på teammøder med ledelsen Igangsætte proces hvor faglærerne hjælperne hinanden med at bruge resultaterne til udvikling af undervisningen Arbejdsperiode Deadline Evaluering Marts evalueres

Tema/ mål Evaluering Elevplaner Forår 2009 evalueres erfaringerne med brug af lærerintra til elevplaner Afdelingsopdeling Min mappe - portefølje Hvor er vi Vi bruger elevplaner i alle klasser Orange fløj bruger en udvidet udgave. Bruges 1 gang om året. Besluttet i Horsens kommune, at lærerintra fremover skal være arbejdsværktøjet. Har arbejdet i afdelingsopdelt skole siden august 2005 Indført på 0.-3. klassetrin Fungerer kontinuerligt Præsenteres for forældrene mindst 1 gang om året 01 01-03 10 03 01 04 30 10 10 15/3 Handling Elevplaner bruges i dette skoleår. Arbejdsgruppe nedsættes til at opbygge skabeloner på lærerintra Kurser i brug heraf i efteråret. Vi skal have afdækket hvordan opdelingen fungerer og om der er brug for justeringer. Justeringer gennemføres for skoleåret -2009 Afdækning af hvordan min mappe fungerer Understøtter den undervisningen / elevernes udvikling. Generel evaluering af brugen. Arbejdsperiode 01 01-10 01 Deadline Der bruges et spørgeskema til evaluering i Koo. + fløje + SKB Evaluering på fløjmøde. Evaluering med eleverne samtaler + spørgeark 10

Tema/ mål Evaluering Værdigrundlag Test Hvor er vi Værdigrundlaget er på plads + delvis implementeret Gensidig respekt og ansvarlighed er der arbejdet med i 1½ år. Åbenhed og tryghed er startet op men mangler konkretisering og fælles grundlag for implementering Der er lavet en plan for interne test i skoleforløbet i dansk og matematik. Løbende Løbende hen over året 1/5 1/1 Handling Der skal fortsat være fokus på gensidig respekt, åbenhed og tryghed - De skal medtænkes i undervis ningen, i sociale aktiviteter og i sam arbejdet internt og i forhold til forældre og eksterne samarbejdspartnere Planen for test gøres helt færdig. Afdækning af nye matematik test. Klasserne testes efter planen. Statistik på læsestandpunkt. Arbejdsperiode januar Deadline Der gennemføres en under- visnings- Statistik Opfølgning og nye indsatsområder Opfølgning på Klog på egen praksis EVA s forslag til tiltag i Klog på egen praksis : Fastholde og styrke teamsamarbejdet ved at udvikle et fælles sprog, fx ved at udbrede brugen af SMTTE-modellen. Der er afviklet 2 pædagogiske dage om SMTTE. SMTTE er indført som fælles pædagogisk planlægningsværktøj. Der er forståelse for, at det er den model, som skal bruges, og at der løbende skal evalueres. EVA s forslag til tiltag: Indføre op-ned -samtaler i forbindelse med overgangene mellem fløjene. Der er planlagt og gennemført op ned samtaler ved overgangen fra 3. til 4. årgang og fra 6. til 7. årgang. 11

EVA s forslag til tiltag: Fastholde og styrke teamsamarbejdet ved at tydeliggøre sammenhængen mellem det, der foregår på skoleniveau, og det, der skal ske på fløjniveau. Der arbejdes i en løbende proces med emnet på fløjniveau og i koordinationsudvalg. EVA s forslag til tiltag: Udarbejde en samlet oversigt over de forskellige indsatsområder. Oversigt er udarbejdet og gennemgået/debatteret med personalet på pædagogisk råd. Oversigten er desuden lagt på lærer-intra inklusive bemærkninger om prioritering. I øvrigt arbejdes der med prioritering af opgaverne i forbindelse med indsatsområdet Et godt arbejdsmiljø. Udvidet skoledag Mål at skole, SFO og forældre i en tæt dialog skaber de bedst mulige betingelser for børnenes faglige, følelsesmæssige og sociale udvikling at udvikle samarbejdet mellem SFO og skole at styrke læseundervisningen i indskolingen at der dagligt indgår eksperimenterende undervisning i fagene, så det hele barn udfordres og gerne på en sådan måde, at børnene får sig rørt at give mulighed for faglig fordybelse og refleksion samt give mere rum for fysiske aktiviteter og legeaktiviteter og derved styrke børnenes motoriske udvikling og sundhed Handleplaner Der indlægges dagligt et læsebånd på en halv time, hvor børnene selv læser eller får læst op. Musisk/kreative og sociale aktiviteter skal tænkes ind i undervisningen, så disse tilgodeses hver dag. I aktivitetsbåndet skal hele kroppen udfordres. Her ligger forskellige former for sociale og fysiske aktiviteter, klassens tid, en tur i skoven, legetime, praktisk/musiske fag, motorisk træning og idræt. Der satses på, at børnene får mindst en halv times bevægelse hver dag. 12

Pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere indgår i et fælles planlægnings - og samarbejdsteam omkring den enkelte klasse og omkring hele indskolingen/fløjen som et selvstyrende team. Den overordnede årsplanlægning foregår i fællesskab mellem pædagoger og lærere, så der skabes helhed og sammenhæng, og så de to faggruppers særlige kompetencer kan udnyttes bedst muligt i samarbejdet om klassen og det enkelte barn. Der afholdes fælles (lærer/pædagog) forældresamtaler en gang om året. Evalueringsplan Der foretages en løbende evaluering af projektet de første år, og mindst en gang årligt skal der være en grundig evaluering i pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Via læsetest evalueres på målene for læsning. Andre indsatsområder Rummelighed i folkeskolen Hvordan rummer vi elever med AKT og andre specielle problemer uden, at det går ud over øvrige elever og personale? 13 Ressourcetildelingen til skolens special/støtteundervisning er ikke steget i forhold til den politisk besluttede øgede rummelighed og kræver derfor anderledes tænkning i forhold til elever med de nævnte vanskeligheder. Målgruppe Børn og klasser, der har akut behov for hjælp i forhold til adfærd, kontakt, trivsel enten i klassen eller i mindre grupper uden for klassen. Elever der forhindrer eller ødelægger undervisningen for andre og/eller sig selv og derfor har behov for at være et andet sted end i klassen i en kortere eller længere periode ( en puster ). Mål At gøre en forebyggende indsats over for børn/klasser, som der af den ene eller den anden grund er ekstra OBS på. At støtte elever, der gennem kortere eller længere tid har svært ved at honorere skolens krav til adfærd samt eventuel. har kontakt og trivselsproblemer i forhold til andre børn og

voksne i undervisningen og eventuelt frikvartererne. At give ro i klassen, så undervisningen kan foregå uden (konstante) forstyrrelser. At rådgive og vejlede lærere/lærerteam f.eks. med hensyn til anderledes metodik, forskellige arbejdsformer, særlige undervisningsmaterialer og træning af sociale færdigheder blandt børnene. At skabe flere handlemuligheder med hensyn til rummelighed/inklusion. Handleplaner Der etableres et lokale, som er hensigtsmæssigt indrettet i forhold til Pusterummets funktioner/aktiviteter. Der skal afsættes et antal timer pr. uge til Pusterummet optimalt 25 timer pr. uge. Lærerne/ pæd. skal selv ønske og brænde for - aktiviteten. Det sikres ved samtaler med ledelsen i forbindelse med fagfordelingen. Der skal være et fast budget til aktiviteterne i Pusterummet Pusterummet kan bruges akut i en enkelt time, en enkelt dag eller længere perioder. Specialundervisningskoordinator er sammen med Pusterummets personale og skoleleder ansvarlig for, at Pusterummet etableres fra skoleårets start august. Evalueringsplan Når elev henvises til Pusterummet, skal der ske kontakt til hjemmet. Bortset fra ved ganske korte ophold á 1-2 timer laves en plan for det videre forløb. Det sker i et samarbejde mellem lærerne i Pusterummet og elevens klasse- og/eller faglærere. Ved længere forløb (mere end en dag) laves der handleplaner og målbeskrivelser for elevens ophold i Pusterummet. Disse evalueres løbende af elever, lærere samt forældre. Succeskriterier Bedre udnyttelse af ressourcerne til specialundervisning. Tegn At den løbende specialundervisning ikke afbrydes, fordi timerne skal bruges til støtte til elever/ klasser med akut opståede problemer. 14

At elever med vanskeligheder får en sådan hjælp og støtte, at de igen fungerer hensigtsmæssigt i egen klasse. Mål samt succeskriterier evalueres løbende på teammøder med ledelsen. Desuden laves en evaluering (spørgeskema + samtaler) i foråret 2009. Fokus på et godt arbejdsmiljø Vi oplever et øget pres og mange forandringer - blandt andet som følge af, at vi er en ny kommune - som presser medarbejdere. Vi ønsker at bevare et godt arbejdsmiljø. Handleplaner Revision af APV med psykisk arbejdsmiljøundersøgelse laves i skoleåret 08/09. Informationsniveauet skal være højt. Vi indfører nyhedsbrev til personalet, og brug af LærerIntra intensiveres. Alle skal på LærerIntra mindst tre gange om ugen. Beskedsystem i LærerIntra introduceres og bruges til informationer. Logbøger skal bruges i team, faggrupper, interessegrupper osv. Ovenstående er gennemført i skoleåret 07/08, og informationsniveauet opleves at være blevet bedre. Videreudvikles i skoleåret 08/09. Vi vil gerne blive bedre til at prioritere opgaverne og støtte hinanden deri. Vi arbejder med bevidstgørelse om opgavers vigtighed i ledelsens samtaler med teamene samt i afdelingsmøder. Det tages endvidere op på pædagogisk weekend i /2009. Solskinstræf og anerkendelse i hverdagen: I forholdet mellem ledelse og medarbejder og mellem kollega og kollega vil vi gerne blive bedre til at fremhæve det positive og de gode eksempler. I skoleåret 07/08 har der været fokus på dette tema i ledelsen, i teams, i koordinationsudvalg og pædagogisk råd. Følges op med en pædagogisk weekend i 08/09 med trivsel og arbejdsglæde som tema. Målet - at bevare arbejdsglæde og et godt psykisk arbejdsmiljø - ser ud til at være nået. Det evalueres nærmere ved psykisk arbejdsmiljøundersøgelse i efteråret. 15

Udfordringer Op - og udbygning af specialklasserække, hvor klassetallet øges og målgruppen ændres fra lidt af hvert til ADHD og autismeforstyrrelser. Pædagogisk grundlag, struktur og organisering osv. skal fastlægges. Herunder skal der udvikles et udvidet samarbejde og sikre erfaringsudveksling/videndeling med Højvangskolen. Pladsmangel : Vi har brug for en kapacitetsudvidelse inden for en kort årrække grundet hastigt stigende elevtal - for så vidt angår faglokaler, pædagogisk servicecenter, specialklasselokaler, personalefaciliteter, gruppe/holdlokaler og normalklasselokaler. Det er en udfordring at skabe tid og rum til (mere) pædagogisk og strategisk ledelse. Det er også en udfordring at skabe bedre sammenhæng mellem skole og SFO, da SFO ikke er placeret i nærheden af indskolingen, men på to forskellige adresser i byen. Resultater I forhold til indsatsområdet Udvidet skoledag og elevplaner er der lavet en central opsamling. Læseresultater er gjort op i forbindelse med statusanalysen i Partnerskab om folkeskolen i oktober. Udvidet skoledag I forhold til udvidet skoledag er der taget udgangspunkt i de politiske mål vedrørende øget faglighed fleksibilitet fortsat samarbejde mellem lærere og pædagoger Med hensyn til øget faglighed har Hovedgård Skole sat fokus på læsning. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det optimale, har skolen vurderet, hvor tæt de er på det mål, de har sat. Desuden har vi et ønske om stadig udvikling af samarbejdende ledelser/bestyrelser i børnehaverne, SFO og skolen i Hovedgård. 16

Målopfyldelse 1 2 3 4 5 I forhold til processen har skolen foretaget evaluering, og opfølgning er ved at blive indarbejdet i en ny plan. Med hensyn til fleksibilitet vurderer skolen, at 11 20 % af undervisningen er organiseret anderledes med f.eks. holddeling. 0 10 % 11 20 % 21 30 % 31 40 % 41 50 % I forhold til samarbejdet mellem lærere og pædagoger har den enkelte skole opgjort fordelingen mellem lærer og pædagogressourcer i indskolingen og desuden vurderet på samarbejdets intensitet mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Lærerressourcer Pædagogressourcer Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er beskrevet i form af fire trin, hvor Hovedgård Skole vurderer, at de i deres samarbejde er på trin 4. 17

Hovedgård Skole 4 Samarbejder om sociale og faglige mål og handleplaner, for den enkelte elev/årgangen. Er fælles om en fleksibel tilrettelæggelse af forløb, men hver enkelte beholder sit ansvar. 3 Samarbejder omkring koordinering og planlægning af forløb. Deler planlægning og gennemførsel, men hver enkelt beholder sit ansvar. 2 Fordeler opgaver. Samtaler om den enkelte elevs trivsel, årgangens/klassens sociale liv og skole-hjem-samarbejdet. 1 Udveksler ideer omkring forløb/ elevernes trivsel. Udveksler information om den enkelte elev. Elevplaner Hovedgård Skoles personale har de nødvendige kompetencer til at anvende skolens model, der har været nedsat en arbejdsgruppe i forhold til emnet og de enkelte lærere har i startfasen fået timer til opgaven. Skolen vil i løbet af det kommende år udarbejde en plan/procedure for det videre arbejde med elevplaner. Skolen oplever, at elevplanen er anvendelig også i andre sammenhænge f.eks. ved indstillinger, underretninger m.v., og elevplanerne skrives i et tydeligt og klart sprog, som alle forstår. Læseresultater Statusanalysens resultater stammer fra oktober. Den følgende graf viser resultatet af en gennemført læsetest ved slutningen af 1. klasse eller ved starten af 2. klasse på Hovedgård Skole og i alle kommuner i partnerskabet. 18

Usikre Langsomme og usikre 13 20,0 16 13,3 Samlet Hovedgård Skole Hurtige og sikre 71 66,7 Oktober 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger for Horsens skolevæsen Skoler Elevtal Klassetal Særlige opgaver Klassetrin Hovedgård Skole 563 25 4 specialklasser (0. 7. klasse) 0.-9. klassetrin Hovedgård Skole 536 25 4 specialklasser (0. 7. klasse) 0.-9. klassetrin Datagrundlag: KMD ELEV pr. 5.9. 19

Tabel 4.12 Elevoplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev Hovedgård Skole 21,4 11,5 8,0 Hovedgård Skole 20 13,6 5,7 Datagrundlag: KMD Elev. * Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. elever i specialklasser mv. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke. Tabel 4.13 Læreroplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune Lærernes undervisningstid i procent pr. år Lærernes undervisningstid i timer pr. år Lektioner pr. uge Hovedgård Skole 36,1 694 23,1 Hovedgård Skole 677 22,6 Datagrundlag: UNI-C, pr. 5. september. Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på 1924. Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, frikøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september. Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med 1.924. Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning, 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. 20

Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler for skolerne i Horsens Kommune Elevantal pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter til undervisningsmidler med IT pr. elev Regnskabsudgifter til undervisningsmidler uden IT pr. elev Hovedgård Skole 8,9 2.130 1.861 Hovedgård Skole 7,7 1.820 1.721 Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune pr. 31. december. Øvrige oplysninger er indberettet af skolerne i maj-august og vedrører skoleåret /. Tabel 4.15 Økonomioplysninger for skolerne i Horsens Kommune Skole Gennemsnitlig elevudgift i kr. inkl. specialklasser** Nettoudgifter *Budget til specialklasser, enkeltintegrerede og hold i kr. Hovedgård Skole Hovedgård Skole Budget til modtagelsesklasser og hold i kr. 50.877 28.745.353 2.055.597 50.410 43.403 1.789.240 0 *Datagrundlag: Børn og Unge, Økonomisystemet Axapta. Elevudgifter for skoleåret /08 opgøres som skolens R udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. ** I er hele udgiften til specialklasser indregnet incl. udgiften til pædagoger, hvilket ikke er tilfældet i. 21

Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleåret /08 for skolerne i Horsens Kommune Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk orden Dansk mundtlig Matematik færdighedsregning Matematik, problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi Hovedgård Skole 7,23 6,68 8 7,49 6,5 7,39 7 7,8 6,1 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C, afgangsprøven skoleåret /08 Tabel 6.1b Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleåret 2006/07 for skolerne i Horsens Kommune Skole Dansk, skriftligt Dansk mundtligt Fysik / kemi, skriftligt Engelsk mundtligt Hovedgård Skole 8,0 8,7 8,2 7,6 8,0 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C, afgangsprøven skoleåret 2006/07 Matematik problemløsning Tabel 6.2 9. klassernes overgangsfrekvenser for skolerne i Horsens Kommune Pct. Ungdomsuddannelse 10. klasse Øvrigt tilbud Hovedgård Skole 60 36 4 Hovedgård Skole 56 35 9 Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning for skoleåret /. 22

Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer på skolerne i Horsens Kommune Antal Gennemførte Planlagte timer Aflyste timer planlagte timer timer som planlagt gennemført med ekstern løs vikar Faktiske tal Faktiske tal Andel i pct. Andel i pct. Faktiske tal Faktiske tal Andel i pct. Hovedgård Skole 20.443 20.319 99 43 0 81 0 Hovedgård Skole - - - - - - - Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, juni fra 1.kl. til 10.kl. (begge inkl.) Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. * Tallene er afrundede. Det kan betyde at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk på skolerne i Horsens Kommune Dansk Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer Hovedgård Skole 23 37 % 57 % 6 % Hovedgård Skole 22 50 % 50 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 23

Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i matematik på skolerne i Horsens Kommune Matematik Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer Hovedgård Skole 23 52 % 43 % 4 % Hovedgård Skole 22 77 % 18 % 5 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i engelsk på skolerne i Horsens Kommune Engelsk Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer Hovedgård Skole 18 100 % 0 % 0 % Hovedgård Skole 17 100 % 0 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i natur/teknik på skolerne i Horsens Kommune Natur/teknik Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Lignende Andre kompetencer kompetencer Linjefagsuddannelse i faget Hovedgård Skole 14 36 % 64 % 0 % Hovedgård Skole 13 23 % 38 % 38 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 24

Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i geografi på skolerne i Horsens Kommune Geografi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer Hovedgård Skole 9 56 % 44 % 0 % Hovedgård Skole 9 33 % 44 % 22 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i biologi på skolerne i Horsens Kommune Biologi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer Hovedgård Skole 9 100 % 0 % 0 % Hovedgård Skole 9 56 % 44 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i fysik / kemi på skolerne i Horsens Kommune Fysik/kemi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i kompetenpetencer Lignende Andre kom- faget cer Hovedgård Skole 9 89 % 11 % 0 % Hovedgård Skole 9 100 % 0 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 25

Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af børn med specielle behov Specialpædagogik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Linjefagsuddannelse i specialpædagogik el. lignende kompetencer Lignende kompetencer Andre kompetencer Hovedgård Skole 4 75 % 25 % Hovedgård Skole 4 50 % 50 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet dansk Skole Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling Hovedgård Skole 635 0,38 0,78 % Hovedgård Skole 625 0,37 - Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Tabel 8.12 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet naturfag Skole Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling Hovedgård Skole 172 0,10 0,21 % Hovedgård Skole 101 0,06 - Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Tabel 8.13 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet specialpædagogik Fagområde Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling Hovedgård Skole 529 0,31 0,65 % Hovedgård Skole 37326 0,223 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

Tabel 8.14 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for øvrige fagområder Fagområde Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling Hovedgård Skole 596 0,35 0,73 % Hovedgård Skole 243 0,145 - Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Elevtal og SFO-andel Tabel 8.15 Rammebetingelser for skolerne i Horsens Kommune Skole Antal klassetrin Spor / klassetrin Elevtal Antal specialelever Dansk som andetsprogs elever Hovedgård Skole 0-9 2,5 563 24 0 Hovedgård Skole 0-9 2,5 537 24 0 Datagrundlag: KMD Elev 5.9. samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Tabel 8.16 SFO andelen på skolerne i Horsens Kommune i skoleåret / 08 Skole 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. Antatatatal Andel An- Andel An- Andel An- Andel Hovedgård Skole 40 87 % 35 59 % 18 37 % 10 17 % Hovedgård Skole 55 92 % 40 83 % 46 78 % 24 57 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 27

Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 www.horsenskommune.dk BØRN OG UNGE