Virksomhedsordningen

HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2011

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Problemformulering... 5 2.1 Problemstilling... 5 2.2 Problemdefinition... 6 2.3 Afgrænsning... 7 3 Metode... 8 3.1 Undersøgelsesformål... 8 3.2 Rammestyringsfaktorer... 9 3.2.1 Lovgivning og interne regler... 9 3.2.2 Interessenter... 9 3.2.3 Ressourcer... 9 3.3 Processtyringsfaktorer... 10 3.3.1 Problemformulering... 10 3.3.2 Indsamling af data... 10 3.4 Begreber... 10 3.5 Kildekritik... 11 3.6 Opgavens opbygning... 11 4 Selskabsformer... 13 4.1 Enkeltmandsvirksomhed... 13 4.2 Interessentskab... 13 4.3 Anpartsselskab... 13 4.4 Aktieselskab... 14 5 Virksomhedsskatteloven... 14 5.1 Virksomhedsordningen... 15 5.1.1 Aktiver... 15 5.1.2 Regnskab og bogføring... 17 5.1.3 Indskudskonto... 18 5.1.4 Mellemregningskonto... 19 5.1.5 Hævninger og hæverækkefølgen... 19 5.1.6 Indkomstopgørelse og skatteberegning... 21 5.1.7 Kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag... 21 5.1.8 Rentedisponering... 22 Side 2 af 32

5.1.9 Rentekorrektion... 22 6 Behandling af overskud i virksomhedsordningen... 23 6.1 Overskudsdisponering... 23 6.2 Praktisk eksempel på anvendelse af virksomhedsordningen... 24 7 Selskabsskatteloven... 28 8 Behandling af overskud efter selskabsskatteloven... 29 8.1 Overskudsdisponering... 29 9 Konklusion... 30 10 Kildefortegnelse... 32 Side 3 af 32

1 Indledning Som selvstændig erhvervsdrivende er der 3 former for hvordan indkomsten i erhvervsvirksomheden kan beskattes. Valget mellem disse 3 former for beskatning er frivilligt. Den selvstændig erhvervsdrivende kan vælge at blive beskattet efter reglerne personskatteloven eller reglerne i virksomhedsskatteloven, som indeholder virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Virksomhedens skattepligtige indkomst bliver uanset beskatningsform opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler. Dette drejer sig blandt andet om reglerne i afskrivningsloven, ligningsloven m.v. Den selvstændige erhvervsdrivende kan have svært ved at finde ud af hvilken beskatningsform og herunder hvilken selskabsform, der er mest fordelagtig lige netop for dennes erhvervsvirksomhed. Dette skyldes blandt andet at reglerne for virksomhedsskatteloven for beskatning efter virksomhedsordningen er meget komplicerede. Derfor vælger mange selvstændige erhvervsdrivende at søge hjælp og rådgivning hos en revisor. Det er derfor vigtig som revisor at have styr på og tilstrækkelig viden om de beskatningsformer der er og hvornår det er optimalt at anvende disse, så revisoren kan rådgive den selvstændige erhvervsdrivende i hvilken beskatningsform og eventuelt selskabsform den selvstændige erhvervsdrivende skal anvende. Side 4 af 32

2 Problemformulering 2.1 Problemstilling Som selvstændig erhvervsdrivende har man mulighed for at drive virksomhed enten i personligt regi eller i selskabsform, som anpartsselskab eller aktieselskab. Bliver virksomheden drevet i personligt regi, bliver indkomsten i virksomheden som udgangspunkt beskattet efter personskatteloven, hvor ejeren bliver progressivt beskattet af virksomhedens overskud, lige som almindelig personlig indkomst. Bliver virksomheden derimod drevet i selskabsform, bliver virksomhedens indkomst beskattet proportionalt med en skatteprocent på 25 %. Virksomhedsskatteloven blev vedtaget i 1987 og trådte i kraft i samme år, som en følge af der blev indført separate regler for beskatning af kapitalindkomst og personligindkomst. Virksomhedsskatteloven blev indført for at selvstændige erhvervsdrivende, der driver virksomhed i personligt regi, kunne opnå fuldt skattemæssigt fradrag at erhvervsmæssige renteudgifter. Så de erhvervsmæssig renteudgifter blev sidestillet med de andre driftsudgifter, som den selvstændige erhvervsdrivende måtte have i forbindelse med driften af virksomheden. Det blev samtidig muligt for den selvstændige erhvervsdrivende at opspare en del af virksomhedens overskud i virksomheden, mod at der blev betalt en foreløbig skat af året opsparede overskud, svarende til årets selskabsskat. 1 En virksomhed, som bliver drevet i personligt regi kan blive beskattet på to måder. Den ene måde er som nævnt ovenfor, at virksomhedens indkomst bliver beskattet efter personskatteloven. Den anden måde, er at virksomhedens ejer indgår i virksomhedsordningen. Hvis virksomhedens ejer vælger at indgå i virksomhedsordningen, bliver virksomhedens indkomst beskattet proportionalt på linje med et selskabs indkomst og det beløb, som ejeren hæver til sig selv i virksomheden bliver beskattet som personlig indkomst. Selvstændige erhvervsdrivende, der driver virksomhed i personligt regi, anvender virksomhedsordningen, for at opnå lignende regler for beskatning af virksomhedens indkomst, som selskaber har for beskatning af indkomst. Disse virksomheder kan gå hen og opnå stor succes 1 http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/659.html?rel Side 5 af 32

og som en følge af denne succes øget omsætning og overskud. Den selvstændige erhvervsdrivende kan i sådan en sådan situation overveje at ændre virksomheden fra en virksomhed drevet i personligt regi til et selskab. Det er dog ikke altid at den selvstændige erhvervsdrivende har et overblik over eller styr på hvornår, at det er bedre for den selvstændige erhvervsdrivende at ændre sin virksomhedsform fra at drive virksomheden i personligt regi, til at drive virksomheden i selskabsform. Formålet med dette projekt er at give de selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen et overblik over, hvornår det er mest optimalt for dem at anvende virksomhedsordningen, frem for at omdanne deres personligt drevne virksomhed til et selskab og derved komme under selskabsskatteloven. Dette projekt vil som udgangspunkt taget fat i, hvornår hvilken selskabsform der fra et skattemæssigt synspunkt er mest fordelagtig. Dette synspunkt er valgt, da de fleste erhvervsdrivende er interesseret i at betale så mindst skat som er muligt af deres overskud, da skatten nedbringer virksomhedens overskud og der ved virksomhedens og ejerens indtjening. 2.2 Problemdefinition Ud fra den ovenstående problemstilling kommer vi frem til en problemformulering, bestående at følgende hovedspørgsmål og underspørgsmål. Hovedspørgsmål: Hvornår er det mest optimalt at anvende virksomhedsordningen i stedet for selskabsskat? For at svare på ovenstående hovedspørgsmål, vil jeg operationalisere det ved hjælp at følgende underspørgsmål: Hvilke selskabsformer er der? Selskabsformerne bliver identificeret og gennemgået i opgaven for at det kan konkluderes virksomheden lever op til de krav, der bliver stillet til disse selskabsformer for at de kan anvendes. Hvordan behandles overskud i virksomhedsordningen? For at kunne konkludere i opgaven, hvornår det er mest optimalt at anvende virksomhedsordningen, bliver virksomhedsordningen for gennemgået teoretisk, herunder hvordan Side 6 af 32

overskud behandles og hvilke muligheder den erhvervsdrivende har i virksomhedsordningen, for at danne grundlag for den praktiske gennemgang. Hvordan behandles overskud efter selskabsskatteloven? Behandlingen af overskud i et selskab bliver ligeledes gennemgået for at konkludere, hvornår det er mest optimalt at anvende virksomhedsordningen. 2.3 Afgrænsning Dette projekt vil primært have fokus på virksomhedsordningen og selskabsskatteloven. Der vil være fokus på at sammenligne reglerne for selskabsskat og det skattemæssige aspekt i virksomhedsordningen. Projektet er derfor afgrænset for andre aspekter, der kan gøre det mere fordelagtigt for den selvstændige erhvervsdrivende at anvende den ene beskatningsform frem for den anden, herunder hvilken virksomhedsform der er mest fordelagtig for den selvstændige erhvervsdrivende. Da jeg, som nævnt, har fokus på det skattemæssige aspekt af virksomhedsordningen og selskabsskatteloven, vil de regnskabsmæssig krav, som virksomheden skal opfylde i henhold til for eksempel bogføringsloven, ikke blive behandlet i dette projekt. Hvis det bliver nødvendigt vil der blive henvist til disse regnskabsmæssige krav. Projektet har der udover fokus på at holde virksomhedsordningen op mod selskabsskatteloven, derfor vil jeg ikke i dette projekt komme ind på personskatteloven, da denne ikke er relevant for hovedspørgsmålet. Der vil heller ikke være fokus på kapitalafkastordningen under virksomhedsskatteloven i dette projekt, da fokus i dette projekt, som nævnt er virksomhedsordningen og selskabsskatteloven. Der vil i dette projekt kun være fokus på fire selskabsformer, det drejer sig om enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab og aktieselskab. Der er valgt kun at have fokus på disse fire selskabsformer, da det vurderes at det er de selskabsformer, der er mest relevant for projektet og da det er de selskabsformer, der oftest bliver anvendt når der skal oprettes eller omdanne selskaber. De andre selskabsformer vurderes ikke for relevante, så derfor bliver de ikke berørt i dette projekt. Side 7 af 32

3 Metode 3.1 Undersøgelsesformål Undersøgelsens formål beskriver hvilket niveau projektet er på, herunder hvor omfattende og dybdegående undersøgelsen er. Der er 5 forskellige undersøgelsesniveauer, som kan ses nedenfor. Figur 1 Undersøgelsens formål 2 Formålet med dette projekt er at lave en analyse på et forklarende eller problemløsende niveau. For at analysen kan komme op på et forklarende eller problemløsende niveau, skal vi igennem de før liggende niveauer, bestående af det beskrivende niveau og det problemidentificerende niveau. Dette projekt vil indledningsvist begynde med en teoretisk gennemgang af hvilke selskabsformer der findes og de grundlæggende krav der er til de forskellige selskabsformer, samt en gennemgang af de grundlæggende krav til anvendelse af virksomhedsordningen. Denne gennemgang vil blive foretaget på det beskrivende niveau. Gennemgangen vil blive efterfulgt af en analyse, som vil tage udgangspunkt i praktiske eksempler, hvor de forskellige beskatningsregler vil blive anvendt og herefter vurderet. Dette skal afslutningsvis bringe os frem til et grundlag for at kunne svare på det i problemformuleringen stillede spørgsmål. Dette vil bringe os op på det forklarende eller problemløsende niveau. 2 Den skinbarlige virkelighed s. 24 Side 8 af 32

3.2 Rammestyringsfaktorer 3.2.1 Lovgivning og interne regler Da analysen i dette projekt primært benytter sekundært data, skal vi ikke ud og indsamle ny data til analysen. Da jeg ikke skal indsamle ny data, kommer jeg heller ikke til at arbejde med blandt andet personfølsomt data og det vil derfor ikke være relevant at forholde sig til lovgivningen på dette område. Da der som nævnt anvendes sekundært data til analysen, skal jeg være opmærksom på ophavsretten på de tekster og andre materialer, der bliver anvendt til analysen. Jeg skal i den forbindelse være opmærksom på kopiering og citering af tekster og materialer og på at der laves henvisninger til de tekster og materialer, der er anvendt til analysen. Til dette projekt er der tilknyttet nogle interne regler, som skal følges under udarbejdelsen af projektet. Disse interne regler som skal opfyldes i projektet er de formelle krav, som Handelshøjskolen (opdragsgiveren) stiller til projektet i form af projektets længde, indhold og form. 3.2.2 Interessenter Interessenterne for dette projekt er primært mig selv (undersøgeren), revisorer og eksterne rådgivere, der skal rådgive og foretage valg af beskatningsform og selskabsform i samarbejde med eller for den selvstændige erhvervsdrivende. Derudover er projektets vejleder en af interessenterne i opgaven, da vejlederen har været sparringspartner i opgaveskrivningen. Handelshøjskolen i Århus er også en interessent, da det er dem der er opdragsgiveren til projektet. Handelshøjskolen stiller krav til projektet i form hvilken retningslinjer der skal opfyldes i projektet for eksempel hvor lang opgaven skal være og hvilke formaterings krav der til projektet. 3.2.3 Ressourcer Dette projekt er underlagt begrænsede ressourcer, som påvirker projektets metodevalg. Tid er en begrænset ressource, der påvirker projektet meget, da der for det første er sat en deadline for hvornår projektet skal være færdigt. Denne deadline er fastsat til den 16. maj 2011 af Handelshøjskolen (opdragsgiveren). Tiden er derudover begrænset af, at jeg har meget arbejde i foråret, hvilket gør at der ikke er ubegrænset tid at sætte af til skrivningen af projektet. Da der er den tidsmæssige begrænsning på projektet, vil der kun blive taget udgangspunkt i sekundært data. Det er også en begrænsning at der kun er en om at skrive dette projekt i stedet for to, da Side 9 af 32

kvalifikationerne hos to personer som regler er bredere end hos en person. Det er dog valgt af tidsmæssige og planlægningsmæssig årsager kun at være en person om at skrive dette projekt. 3.3 Processtyringsfaktorer 3.3.1 Problemformulering Problemformuleringen er med til at styre i hvilken retning projektet skal gå, da jeg skal komme frem til et svar på det hovedspørgsmål, der bliver stillet i problemformuleringen. Der skal igennem hele arbejdsprocessen med projektet være fokus på problemformuleringen, for at jeg ikke kommer ud på et sidespor og derved ikke få svaret på hovedspørgsmålet i problemformuleringen. Underspørgsmålene i problemformuleringen bruges til at hjælpe med at holde fokus på hovedspørgsmålet. Ved at besvare underspørgsmålene hjælper det mig med at komme frem til et svar på hovedspørgsmålet. 3.3.2 Indsamling af data Da dette projekt ikke bygger på for eksempel et studie undersøgelse af en gruppe eller spørgeskemaundersøgelse og derved ikke bygger på primært data, skal der ikke tages stilling til indsamling og bearbejdning af primær data. Der vil i dette projekt, som tidligere nævnt, blive anvendt allerede eksisterende data (sekundærdata). Da det eksisterende data, som vil blive anvendt i projektet, allerede er blevet behandlet, kan det bruges til at skaffe den viden som skal bruges for at kunne besvare hovedspørgsmålet. De primære data kilder, som vil blive anvendt til at skaffe viden omkring problemstillingen, vil virksomhedsloven og reglerne for selskabsskat, da der skal ses på forskellene mellem disse to standarder. Derudover vil internettet være en vigtig kilde til informationssøgningen, da det er muligt at finde mange af de tekster, publikationer m.v. der vedrører emnet her og disse data skal bruges til at tilegne sig baggrundsviden om emnet, så det bliver muligt at udarbejde projektet. 3.4 Begreber Blandet benyttede aktiver, er aktiver der både benyttes erhvervsmæssigt og privat af en selvstædig erhvervsdrivende. Side 10 af 32

3.5 Kildekritik I forbindelse med informationssøgningen er det vigtigt at forholde sig kritisk til de kilder og den litteratur, der bliver anvendt til udarbejdelsen af projektet. Det er vigtigt at forholde sig kritisk til de kilder man anvender, da det nemt at publicere ikke korrekte oplysninger på internettet. Jeg vil derfor i dette afsnit forholde mig kritisk til den litteratur og de oplysninger, som jeg har fundet og brugt til udarbejdelsen af projektet. Der er til udarbejdelsen af projektet både anvendt faglitteratur og hjemmesider. Der til projektets opbygning er der hentet inspiration fra min metode bog Den Skinbarlige virkelighed. Derudover er der hentet inspiration fra til opgavens struktur og afsnit fra kandidatafhandlinger og afsluttende projekter fra HD 1. del. Der til projektet anvendt en del hjemmesider til at søge en del information, der danner grundlag for teorien og analysen i projektet. Det er hovedsageligt skatteministeriets hjemmeside og links herfra til de relevante love, der er blevet anvendt til projektet. Disse hjemmesider anser jeg for at være meget pålidelige, da tekster der er anvendt fra disse hjemmesider er offentlige gjorte tekster og da det er staten, der står bag de hjemmesider, der opgiver teksterne, mener jeg at de tekster og informationer, der er anvendt kan vurderes til at være valide. Wikipedia er også anvendt til at søge informationer omkring selskabsformerne. Denne hjemmeside er med tiden blevet mere og mere anerkendt hjemmeside til at søge informationer på, med det i baghovedet vurderer jeg at de informationer, der er anvendt fra Wikipedia vurderes at være valide. Nogle af informationerne er dog sammenlignet med de informationer, der står i lovbekendtgørelserne. 3.6 Opgavens opbygning Opgaven er med udgangspunkt i problemformuleringen og de dertilhørende underspørgsmål opbygget på følgende måde. I afsnit 2 bliver projektets problemstilling præsenteret, som danner grundlag projektets problemformulering. Projektets afgræsning i forhold til projektets problemformulering bliver også foretaget i dette afsnit. I afsnit 3 bliver projektets metode valg gennemgået. Dette omhandler undersøgelsens formål, rammestyringsfaktorer, processtyringsfaktorer, begreber og kildekritik. Ramme- og processtyringsfaktorerne er yderligere delt op i under emner. Rammestyringsfaktorerne omhandler en kort gennemgang lovgivning og interne regler, projektets interessenter og Side 11 af 32

projektets ressourcer. Processtyringsfaktorerne omhandler en kort gennemgang af projektets problemformulering og indsamling af data. I afsnit 4 vil de fire selskabsformer blive gennemgået med, hvad der kendertegner de fire selskabsformer og hvilke krav der til de forskellige selskabsformer. I afsnit 5 bliver virksomhedsskatteloven og herunder virksomhedsordningen gennemgået. Der bliver i afsnittet gennemgået hvilke krav, der til at kunne anvende virksomhedsordningen, herunder hvilke regnskabsmæssig krav der er til anvendelsen, samt en gennemgang hvordan indskud, hævninger og overførsler med den selvstædige erhvervsdrivende håndteres. I afsnit 6 kommer jeg ind på behandlingen af overskud i virksomhedsordningen, herunder hvordan overskudsdisponeringen er og hvilke regler der er for denne. Der er ligeledes i dette afsnit et praktisk eksempel på anvendelse af virksomhedsordningen. I afsnit 7 bliver selskabsskatteloven gennemgået og hvilke krav der bliver stillet skattemæssigt til virksomheden, herunder beregningen af selskabsskatten i virksomheden. I afsnit 8 kommer jeg ind på behandlingen af overskud i et selskab, herunder hvilke muligheder der er for overskudsdisponering. I afsnit 9 bliver der foretaget en konklusion på projektet. I denne konklusion vil der blive opsummeret, hvad jeg er kommet frem til i forbindelse med mit projekt. Denne konklusion har til formål at komme med et svar på det spørgsmål, der er blevet stillet i projektets problemformulering. Side 12 af 32

4 Selskabsformer 4.1 Enkeltmandsvirksomhed En enkeltmandsvirksomhed er kendetegnet ved, at det er en virksomhed der oftest er drevet i personligt regi. I en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren af virksomheden personligt, det betyder at ejeren ikke kun hæfter med det beløb, som ejeren har skudt ind i virksomheden, men at ejeren hæfter med hele sin formue. 3 4.2 Interessentskab Et interessentskab, i forkortelse I/S, er kendetegnet ved, at der er to eller flere personer, som driver virksomhed sammen, indgår i et partnerskab, hvor de hæfter både personligt og solidarisk for hinanden. Det vil sige, at hvis virksomheden går konkurs og den ene af partner ikke kan betale sin del af gælden, så er det den anden eller de andre der indgår i interessentskabet, der hæfter for partneres del af gælden. Det betyder også at virksomhedens kreditorer, selv kan vælge hvem af interessenterne de vil kræve gælden hos i forbindelse med en eventuel konkurs. Den personlige hæftelse betyder at ejerne, ligesom ved enkeltmandsvirksomhed, ikke kun hæfter med den del, som de har indskudt i virksomheden, men også med deres personlige formuer. 4 4.3 Anpartsselskab Et anpartsselskab, i forkortelse ApS, er kendetegnet ved, at der ved denne selskabsform er et krav til et kapitalindskud på minimum 80.000 kr., som skal udgøre den nominelle registrerede anpartshaverkapital, når selskabet stiftes og anpartskapitalen må aldrig komme under de 80.000 kr. Et anpartsselskab kan have en eller flere ejere også kaldet anpartshaver eller anpartshaverne. Det er disse ejere, der indskyder minimum kapitalen i virksomheden. Ejeren af selskabet hæfter, i modsætning til i en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, begrænset, det vil sige ejeren kun hæfter med det beløb, som ejeren har indskudt i selskabet, som minimum svarer til anpartskapitalen. Et anpartsselskab er derudover kendetegnet ved, at selskabet ledelse består af en direktion eller en bestyrelse eller af både en bestyrelse og en direktion. Et anpartsselskab er 3 http://da.wikipedia.org/wiki/personlige_virksomhed 4 http://da.wikipedia.org/wiki/interessentskab Side 13 af 32

som udgangspunkt oftest omfattet af at selskabets regnskab skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor. 5 4.4 Aktieselskab Et aktieselskab, i forkortelse A/S, er kendetegnet ved, at der, ligesom ved at anpartsselskab, er et krav til kapitalindskud i selskabet, når dette stiftes. Kravet til minimumsindskuddet i et aktieselskab er dog en del højere end ved et anpartsselskab. Minimumskravet til den nominelle registrerede aktiekapital er på 500.000 kr. og aktiekapitalen må, ligesom det er gældende for anpartsselskaber, aldrig komme under de 500.000 kr., når selskabet er stiftet. En forskel mellem et aktieselskab og et anpartsselskab, er at et aktieselskab kan udbyde deres kapital til offentligheden, dette kan et anpartsselskab ikke. 6 Et aktieselskab kan også en eller flere ejere, disse ejere bliver betegnet som aktionærer. Et aktieselskab er dog oftest ejet af flere ejere. Disse ejere hæfter begrænset med det beløb, som de har indskudt i virksomheden og ejerne hæfter derfor ikke for virksomhedens gæld og forpligtigelser. Et andet kendetegn ved denne selskabsform, er at selskabets ledelse består af en bestyrelse, som minimum skal bestå af 3 medlemmer, som bliver valgt på selskabets generalforsamling, bortset fra medlemmer der eventuelt er valgt af medarbejderne i selskabet og en direktion oftest bestående af et til tre medlemmer, som bestyrelsen vælger/ansætter. Et aktieselskab er også omfattet af at selskabets regnskab skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor, som også bliver valgt på generalforsamlingen. 7 5 Virksomhedsskatteloven Virksomhedsskatteloven omfatter reglerne om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende. Virksomhedsskatteloven indeholder fire ordninger, som de selvstændige erhvervsdrivende kan anvende. De fire ordninger er virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen med tilhørende konjunkturudligningsordning, den særlige kapitalafkastordning for aktier og anparter og til sidst indkomstudligningsordningen for forfattere 5 http://da.wikipedia.org/wiki/anpartsselskab 6 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=125470 7 http://da.wikipedia.org/wiki/aktieselskab Side 14 af 32

og skabende kunstnere. 8 Der vil, som tidligere nævnt i afsnit 2.3, kun være fokus på virksomhedsordningen i dette projekt. 5.1 Virksomhedsordningen Virksomhedsordningen kan, som ovenfor nævnt, anvendes af skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis der er flere personer om at drive en virksomhed, for eksempel i form af et interessentskab, kan den enkelte deltager i virksomheden, selv vælge uafhængigt af de andre deltagere i virksomheden, om virksomhedsordningen, en anden ordning eller personskatteloven skal anvendes på deltagerens andel af virksomhedens aktiver, passiver og resultat. Virksomhedsordningen kan kun anvendes på indkomst fra erhvervsvirksomheden og ikke på øvrig indkomst, som den skattepligtig eventuelt måtte have. Virksomhedsordningen kan ikke anvendes, hvis virksomhedens indkomst er kapitalindkomst efter 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13 i personskatteloven eller på en virksomheds konkursindkomst jf. konkursskatteloven 6. 9 Når en selvstændig erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen, er der nogle krav og særlige regler som der skal opfyldes for at den selvstædige erhvervsdrivende kan anvende virksomhedsordningen. Det er et krav, at der i virksomhedsordningen er en indskudskonto, som viser den samlede værdi den skattepligtige indskyder i virksomheden, er opgørelse over virksomhedens kapitalafkastgrundlag og en konto der viser virksomhedens opsparede overskud. De særlige regler, som den skattepligtige eller den som udarbejder regnskabet skal være opmærksom på er reglerne for hævninger, herunder hæverækkefølgen for de hævninger den skattepligtige foretager i virksomheden, kapitalafkast, opsparing i virksomhedsordningen, overskudsdisponering, behandling af underskud i virksomheden, rentekorrektion og mellemregning. Nogle af disse krav og særlige regler vil blive nærmere gennemgået i de følgende afsnit. 5.1.1 Aktiver Alle erhvervsmæssige aktiver og passiver, skal som udgangspunkt indgå i virksomhedsordningen. Der er dog nogle undtagelse, hvor nogle aktiver og passiver ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Det drejer sig blandt andet om værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven medmindre ejeren af virksomheden er næringsdrivende med disse 8 Virksomhedsskatteloven med kommentarer, s. 29 9 Virksomhedsskatteloven med kommentarer s. 65 Side 15 af 32

værdipapirer, konvertible obligationer og andele i andelsbeskattede og selskabsbeskattede andelsselskaber kan dog godt indgå i virksomhedsordningen. 10 Grunden til at disse aktier ikke kan indgå i virksomhedsordningen, er at de typisk ikke har et løbende afkast, som kan modsvare det kapitalafkast, som der opnås som følge af et forhøjet kapitalafkastgrundlag på grund af disse aktier. Blandet benyttede aktiver, er aktiver der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, kan som hovedregel ikke indgå i virksomhedsordningen. Der er dog nogle blandet benyttede aktiver, der kan indgå i virksomhedsordningen. Det drejer sig om ejendomme og biler, der helt eller delvist kan indgå i virksomhedsordningen, uanset om disse aktiver både benyttes erhvervsmæssigt og privat. 11 5.1.1.1 Ejendomme Ejendomme kan indgå i virksomheden med den erhvervsmæssige del af ejendommen. Der skal derfor foretages en fordeling af ejendomsværdien, hvor denne deles på den del der vedrører privat del, det vil sige den del af ejendommen, der tjener som bolig for den skattepligtige og den øvrige del der vedrører virksomheden. Den privat del af ejendommen, skal helt holdes uden for virksomheden. De udgifter der vedrører ejendommen for eksempel i forbindelse med vedligeholdelse af ejendommen, kan kun indregnes i virksomheden med den del, der vedrører den erhvervsmæssige del af ejendommen og det er også kun den del af udgifterne, der kan trækkes fra i virksomhedens skattepligtige indkomst. Fordelingsvurderingen af ejendommen skal som udgangspunkt være foretaget for det indkomstår, hvor den skattepligtige ønsker at anvende virksomhedsordningen. 5.1.1.2 Biler Biler, der både benyttes erhvervsmæssigt og privat, kan som tidligere nævnt indgå i virksomhedsordningen. Den skattepligtige kan vælge enten af lade bilen fuldt ud indgå i virksomheden eller fuldt ud holde bilen uden for virksomheden. Beskatningsmulighederne for blandet benyttet bil er, som vist i nedenstående figur. 10 Virksomhedsskatteloven med kommentarer s. 69 11 Virksomhedsskatteloven med kommentarer s. 76 Side 16 af 32

Blandet benyttet bil Placering i virksomheden Placering uden for virksomheden Godtgørelse af faktiske omkostninger Godtgørelse efter Ligningsrådets satser Figur 2 Den skattepligtiges beskatningsmuligheder af en blandet benyttet bil 12 Den blandet benyttede bil indgår i virksomheden Hvis den skattepligtige vælger at lade bilen indgå i virksomhedsordningen, bliver bilen medregnet fuldt ud ved opgørelse af indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget. Bilen vil derudover blive behandlet fuldt ud som et erhvervsmæssigt aktiv, så driftsudgifter og de skattemæssige afskrivninger fuldt ud fratrækkes i virksomhedens skattemæssige resultat. Den skattepligtige bliver til gengæld beskattet af værdien af den private benyttelse af bilen. Den blandet benyttede bil holdes uden for virksomheden Hvis den skattepligtige vælger at holde bilen uden for virksomhedsordningen, sker den skattemæssig opgørelse efter personskatteloven. Den skattepligtige har, som man kan se i figuren ovenfor, to muligheder for godtgørelse ved blandet benyttet bil. Den skattepligtige kan vælge at få godtgjort de faktiske omkostninger, betaler virksomheden for de faktiske erhvervsmæssige omkostninger til bilen. Den anden mulighed er at den skattepligtige kan vælge at få godtgørelse af de erhvervsmæssige omkostninger efter Ligningsrådets satser. Her fratrækkes godtgørelsen i virksomhedens indkomst og overførslen bliver ikke beskattet hos den skattepligtige. 5.1.2 Regnskab og bogføring Hvis den skattepligtige vælger at anvende virksomhedsordningen er det et krav, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, der opfylder 12 Virksomhedsskatteloven med kommentarer s. 81 Side 17 af 32

bogføringslovens krav. Det er vigtigt at virksomhedens bogføring bliver tilrettelagt og sker på en måde, så det er muligt at op den samlede økonomi kan adskilles i virksomhedens økonomi og den selvstændige erhvervsdrivendes private økonomi, jf. virksomhedsskattelovens 2 stk. 1. Denne opdeling af den samlede økonomi er et krav for at kunne anvende virksomhedsordningen, da det ikke vil være muligt at foretage en skatteberegning efter de regler, der gælder for virksomhedsordningen. Reglerne for skatteberegningen vil blive gennemgået i afsnit #. Grunden til at denne opdeling er nødvendig er at man skal skelen med beskatning af virksomhedens overskud holdt op imod det ejeren hæver i virksomheden. Der er dog intet krav til at det regnskab, der udarbejdes for virksomheden, skal indeholde en revisorerklæring, ligesom der er ved aflæggelse af et regnskab når virksomheden drives i selskabsform. Det er dog et krav til regnskabet, at den skattepligtige skal oplyse størrelsen af det personen har indestående i virksomheden i form af en indskudskonto og en konto for opsparet overskud, samt størrelsen af kapitalafkastet og kapitalafkastgrundlaget. Hvis den skattepligtige driver flere virksomheder, skal alle virksomhederne behandles som én virksomhed, hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens 2 stk. 3. Dette gælder dog ikke for de virksomheder, som den skattepligtige driver i selskabsform, hvis den skattepligtige har nogle virksomheder, der bliver drevet i selskabsform. 5.1.3 Indskudskonto Indskudskontoen består af værdier, som den skattepligtige har overført til virksomheden, jf. virksomhedsskattelovens 3, hvilket svarer til egenkapitalen i et selskab. Dette gælder dog ikke de beløb, der bliver ført på mellemregningskontoen. Indskudskontoen bliver brugt til at opdele den skattepligtiges økonomi i virksomheds økonomi og privat økonomi ved indtræden i virksomhedsordningen. Indestående på indskudskontoen bliver opgjort det første år, hvor den skattepligtige anvender virksomhedsordningen og herefter fast fryses indskudskontoen. De eneste ændringer, der kan foretages indskudskontoen efter denne er opgjort, er reguleringer ved yderligere indskud i virksomheden eller hævninger, der er større end virksomhedens overskud og opsparet overskud. Indskudskontoen opgøres som erhvervsmæssige aktiver fratrukket den erhvervsmæssige gæld. Indskudskontoen kan som hovedregel ikke være negativ, men hvis indskudskontoen er negativ, bliver indskudskontoen sat til nul, hvis det kan dokumenteres at alle de aktiver og gældsposter der Side 18 af 32

tilhører virksomheden er medregnet og at den gæld, der er medregnet kun er erhvervsmæssig gæld. Indskudskontoen viser det beløb, som er blevet indskudt i virksomheden og allerede er blevet beskattet. Indskudskontoen viser derfor, hvor stort et beløb den erhvervsdrivende skattefrit kan føre ud af virksomhedsordningen. Den erhvervsdrivende skal dog være opmærksom på, at hæverækkefølgen skal overholdes. 5.1.4 Mellemregningskonto Der er som tidligere nævnt et krav til at der regnskabsmæssigt sker en opdeling i virksomhedens økonomi og den skattepligtiges privatøkonomi, jf. virksomhedsskattelovens 2 stk. 1. Denne regnskabsmæssige adskillelse kan, jf. virksomhedsskattelovens 4a opnås ved at der oprettes en mellemregningskonto. Mellemregningskontoen bruges til at den skattepligtige kan overføre kontante beløb fra privatøkonomien til virksomhedsøkonomien i stedet for at føres disse beløb over indskudskontoen, men stadig opnå den skattefrie overførsel, når beløbene skal føres tilbage til privatøkonomien uden om hæverækkefølgen. Mellemregningskontoen er et udtryk for den gæld virksomheden har til den erhvervsdrivende. Det indestående på mellemregningskontoen må dog ikke på noget tidspunkt blive negativt, det vil sige at der ikke må hæves mere end det indestående på kontoen, jf. virksomhedsskatteloven 4a stk. 3. Skulle det ske, at mellemregningskontoen bliver negativ, skal den erhvervsdrivende udligne dette beløb med en hævning i virksomheden, der følger hæverækkefølgen. Mellemregningskontoen er uforrentet og det indestående på kontoen er ikke en del af beregningen af kapitalafkastgrundlaget. 5.1.5 Hævninger og hæverækkefølgen 5.1.5.1 Hævninger Hævninger er de beløb som den erhvervsdrivende hæver eller overfører til sig selv. Disse hævninger kan bestå af privatforbrug, betaling af personlige skatter (b-skat/am-bidrag), faglige kontingenter, overførsel af aktiver fra virksomheden til privat osv. Side 19 af 32

5.1.5.2 Hæverækkefølgen Når den erhvervsdrivende foretager disse hævninger i virksomheden er, skal de fortages i en bestemt rækkefølge. Denne hæverækkefølge er til for at sikre at virksomhedens overskud bliver beskattet fuldt ud, inden at den erhvervsdrivende skattefrit kan hæve på indskudskontoen. Hæverækkefølgen findes i virksomhedsskattelovens 5 og er følgende: 1) Hensat til senere hævning primo. 2) Året overskud. a) Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens 7. b) Overskud efter fradrag af kapitalafkast. 3) Opsparet overskud. 4) Indskudskontoen. Der er dog også nogle beløb, som overføres til den erhvervsdrivende, som går uden om eller forud for hæverækkefølgen og som bliver overført skattefrit til den erhvervsdrivende. Det drejer sig om følgende: 1 Refusion af driftsomkostninger, som den erhvervsdrivende har betalt privat og som ikke er ført på mellemregningen. 2 Beløb til medarbejdende ægtefælle. 3 Beregnet virksomhedsskat, jf. virksomhedsskattelovens 5 stk. 3. Som det fremgår af hæverækkefølgen, som er vist ovenfor, skal det beløb, der er hensat til senere hævning i forbindelse med overskudsdisponeringen sidste år, hæves først før der kan hæves af det indeværende års overskud. Herefter kan det indeværende års overskud hæves - først kapitalafkast og derefter det resterende overskud. Hvis den erhvervsdrivende vælger at hæve mere end årets overskud, skal der først hæves på kontoen for opsparet overskud før der kan hæves på indskudskontoen og til sidste kan der så hæves på indskudskontoen. Side 20 af 32

5.1.6 Indkomstopgørelse og skatteberegning Når virksomhedens indkomst skal opgøres, bliver den opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. virksomhedsskattelovens 6 stk. 1. Det vil sige at den erhvervsdrivende opnår fuldt fradrag for alle erhvervsmæssige udgifter også de renteudgifter, der er erhvervsmæssige, jf. virksomhedsskattelovens 6 stk. 2. 5.1.7 Kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag 5.1.7.1 Kapitalafkast Kapitalafkast kan betegnes, som en rente af den erhvervsdrivendes indestående i virksomheden. Kapitalafkastet svarer til den forretning den erhvervsdrivende kunne have opnået ved at placere kapitalen et andet alternativt sted. Kapitalafkast = kapitalafkastgrundlag kapitalafkastsats Kapitalafkastet bliver beregnet kapitalafkastgrundlaget gange med afkastsatsen, jf. virksomhedsskattelovens 7. Kapitalafkastet kan kun beregnes, hvis virksomhedens egenkapital er positiv og virksomheden har et overskud. Bliver det beregnede kapitalafkast negativ, sættes dette lige med nul og der ses derfor bort fra kapitalafkastet. Kapitalafkastet kan dog ikke overstige årets skattepligtige overskud. Hvis virksomhedens regnskabsperiode udgør en periode på mindre eller større end 12 måneder, bliver et forholdsmæssigt kapitalafkast beregnet som svarer til det antal måneder, som regnskabsperioden omfatter, jf. virksomhedsskattelovens 7 stk. 2 Det kapitalafkast, der bliver beregnet, bliver beskattet som kapitalindkomst. Det vil sige af det beregnede kapitalafkast i skatteberegningen bliver flyttet fra personlig indkomst til kapitalindkomst og derved opnår den erhvervsdrivende en skattemæssig besparelse, da kapitalindkomsten har en lavere beskatning end den personlige indkomst. 5.1.7.2 Kapitalafkastgrundlag Kapitalafkastgrundlaget opgøres som virksomhedens aktiver fratrukket virksomhedens gæld. Kapitalafkastgrundlaget opgøres årligt i begyndelsen af indkomst året. Opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget bliver påvirket af beløb der er hensat til senere hævning, overførsler fra virksomhedsordningen til privatøkonomien og indestående på mellemregningskontoen. Jf. virksomhedsskattelovens 8 stk. 1. Side 21 af 32

Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget skal fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum og virksomhedens prioritetsgæld skal fragå kapitalafkastgrundlaget med kursværdien i opgørelsen. 5.1.7.3 Kapitalafkastsatsen Kapitalafkastsatsen er en rente der beregnes en gang årligt. Kapitalafkastsatsen bliver beregnet på grundlag af et gennemsnit af den daglige effektive obligationsrente, som er opgjort af Københavns Fondsbørs, for de første 6 måneder, jf. virksomhedsskattelovens 9. 5.1.8 Rentedisponering De renteindtægter og udgifter, som virksomheden har, skal altid periodiseres, så renterne kommer med i det regnskabsår de vedrører. Dette krav om periodisering omfatter renter af gæld og fordringer, jf. ligningslovens 5. Hvis den erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen og har valgt at periodisere virksomhedens renter efter ligningslovens 5 stk. 5, skal den erhvervsdrivende foretaget periodisering i samtlige efterfølgende år. Hvis den erhvervsdrivende vælger at udtræde af virksomhedsordning eller at ophøre med at drive virksomhed, kan den erhvervsdrivende i det første indkomst år efter udtrædelsen vælge at overgå til forfaldsprincippet, jf. ligningslovens 5 stk. 5. 5.1.9 Rentekorrektion Rentekorrektion bruges til at sikre, at den erhvervsdrivende ikke opnår fuldt fradragsret for private renteudgifter, jf. virksomhedsskattelovens 11. Det rentebeløb der samlet skal korrigeres for bliver tillagt den personlige indkomst og fratrukket kapitalindkomsten. Rentekorrektion opstår kun, hvis virksomhedens indskudskonto bliver negativ. Dette forekommer enten hvis virksomhedens indskudskonto er negativ ved virksomhedens indtræden i virksomhedsordningen og det negative beløb ikke kan dokumenteres at være rent erhvervsmæssigt, eller hvis virksomhedens indskudskonto bliver negativ ved at den erhvervsdrivende hæver mere i virksomheden end eventuelt opsparet overskud og indestående på indskudskontoen. Den erhvervsdrivende har med andre ord lånt pengene i virksomheden, i stedet for at låne pengene i et pengeinstitut. Rentekorrektion beregnes også, hvis den erhvervsdrivende i løbet af samme år både har hævet og indskudt penge på indskudskontoen, jf. virksomhedsskattelovens 11 stk. 2. Rentekorrektionen beregnes ved at gange Side 22 af 32

kapitalafkastsatsen med den største negative saldo på indskudskontoen ved enten indkomstårets begyndelse eller slutning. Beløbet af den beregnede rentekorrektion må dog ikke være større end kapitalafkastsatsen ganget med det største negative kapitalafkastgrundlag ved enten indkomstårets begyndelse eller slutning. 6 Behandling af overskud i virksomhedsordningen 6.1 Overskudsdisponering En overskudsdisponering bruges til, ved hjælp af virksomhedsskatteordningens regler, at opgøre virksomhedens overskud og finde frem til hvordan dette overskud skal beskattes, herunder om det er personlig indkomst, virksomhedsindkomst og kapitalafkast. Der skal i forbindelse med opgørelsen af overskuddet også medtages de hævninger, der er foretaget i løbet af året. Der skal også beregnes kapitalafkastgrundlag, kapitalafkast, det efter disponeringen indestående på kontoen for opsparet overskud samt det indestående på indskudskontoen i forbindelse med disponeringen af virksomhedens overskud. Når virksomhedens overskud er opgjort kan hæverækkefølgen anvendes til at afgøre hvordan overskuddet skal beskattes. Dette kan illustreres på følgende måde: Skattepligtigt overskud Kapitalafkast = kapitalindkoms Hævet (overført) resterende overskud = personlig indkomst Resterende overskud Konto for opsparet overskud Indkomst til virksomhedsbeskatning Virksomhedsskat Figur 3 overskuddisponering Side 23 af 32

6.2 Praktisk eksempel på anvendelse af virksomhedsordningen Da reglerne for anvendelse af virksomhedsordningen nu teoretisk er gennemgået, vil der nu komme et eksempel på en selvstændig erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. i dette eksempel vil der ud fra oplysninger om den selvstændige erhvervsdrivende blive foretaget de nødvendige beregninger, som der kræve for at kunne anvende virksomhedsordningen, herunder opgørelse af indskudskonto, kapitalafkast, hævninger, konto for opsparet overskud m.v. Søren Nielsens firma Søren Nielsen er selvstændig erhvervsdrivende der anvender virksomhedsordningen. Følgende oplysninger om Søren Nielsens skattepligtige indkomst er vist nedenfor: Skattemæssigt resultat 2010 Nettoomsætning 2.800.000 Vareforbrug -1.200.000 Bruttofortjeneste 1.600.000 Diverse omkostninger -800.000 Resultat før afskrivninger 800.000 Afskrivninger -120.000 Resultat før finansielle poster 680.000 Finansielle indtægter 1.500 Finansielle omkostninger -5.000 Årets resultat 676.500 Skattemæssige reguleringer 120.000 Skattemæssige afskrivninger -80.000 Skattemæssigt resultat i virksomheden 716.500 Side 24 af 32

Balance pr. 31. 12. 2010 2010 2009 AKTIVER Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 450.000 570.000 450.000 570.000 Anlægsaktiver i alt 450.000 570.000 Omsætningsaktiver Varebeholdninger Råvarer og hjælpematerialer 350.000 175.000 350.000 175.000 Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 300.000 450.000 300.000 450.000 Likvide beholdninger 45.000 25.000 Omsætningsaktiver i alt 695.000 650.000 AKTIVER I ALT 1.145.000 1.220.000 PASSIVER Egenkapital Egenkapital primo 550.000 450.000 Overført overskud 425.000 300.000 Hævet -250.000-200.000 Egenkapital i alt 725.000 550.000 Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Kreditinstitutter 300.000 470.000 Leverandører af varer og tjenesteydelser 50.000 70.000 Anden gæld 70.000 130.000 420.000 670.000 Gældsforpligtelser i alt 420.000 670.000 PASSIVER I ALT 1.145.000 1.220.000 Side 25 af 32

Søren Nielsen har i løbet af året hævet 250.000 kr. kontant. Søren Nielsen har ikke yderligere personlig indkomst eller kapitalindkomst end den indkomst han har fra virksomheden. Når overskudsdisponeringen skal foretages, er det nødvendigt at beregne kapitalafkastet, hvor kapitalafkastsatsen antages at være 4 % 13. Der skal derudover laves en opgørelse over kapitalafkastgrundlag, hæverækkefølgen, indskudskontoen og kontoen for opsparet overskud. Kapitalafkastgrundlag 2010 og indskudskonto Indskudskonto Indskudskonto 1. januar 750.000 Indskudskonto 31. december 750.000 Kapitalafkastgrundlag 1/1 2010 31/12 2010 Driftsmidler 570.000 450.000 Varebeholdninger 175.000 350.000 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 450.000 300.000 Likvider 25.000 45.000 Kreditinstitutter -470.000-300.000 Leverandører af varer og tjenesteydelser -70.000-50.000 Anden gæld -130.000-70.000 Kapitalafkast, 4 % af 550.000 kr. (maks. overskud) 22.000 550.000 725.000 13 Revisor Manual '11 s. 66 Side 26 af 32

Overskudsdisponering Skattepligtigt overskud Kapitalafkast = kapitalindkoms 22.000 Hævet (overført) resterende overskud = personlig indkomst 423.804 716.500 Resterende overskud 694.500 270.696 Konto for opsparet overskud 203.022 Indkomst til virksomhedsbeskatning Virksomhedsskat 67.674 Søren Nielsen har opnået et overskud på 716.500 kr. og han har i løbet af året hævet 250.000 kr. Søren har i realiteten kunne hæve op til 389.900 kr. 14 før han når grænsen for og skal betale top skat. Det resterende beløb, som Søren ikke har hævet i året, bliver hensat til senere hævning. Den personlige indkomst der ønskes hævet for Søren før AM-bidrag på 8 % er 423.804 kr. De resterende 270.696 kr. bliver beskattet med 25 % og derefter bliver det sidst opsparet i virksomheden, så Søren kan udnytte dette opsparede overskud senere. Hæverækkefølgen Virksomhedsskat 67.674 Kapitalafkast (kapital indkomst) 22.000 Resterende overskud (personlig indkomst) 423.804 I alt 513.478 14 Revisor Manual '11 s. 111 Side 27 af 32

Hensat til senere hævning Hævet iflg. hæverækkefølgen 513.478 Kontant hævet -250.000 Hensat til senere hævning 263.478 Konto for opsparet overskud Konto for opsparet overskud, inkl. 25 % skat Saldo 1. januar 2010 690.000 Overført opsparet overskud 203.022 Saldo 31. december 2010 893.022 7 Selskabsskatteloven Selskabsskatteloven omfatter reglerne om indkomstbeskatning af selskaber. Det vil sige at dem der er skattepligtige i henhold til den her lov er aktieselskaber, anpartsselskaber og andre selskabsformer med begrænset hæftelse og ansvar. Der vil, som tidligere nævnt i afsnit 2.3, kun være fokus på selskabsformerne aktieselskaber og anpartsselskaber. Skattepligten for disse selskaber indtræder ved selskabets stiftelse og den første indkomstperiode, som bruges til ansættelsen af skatten for den første indkomstår, kan udgøre op til 18 måneder, jf. selskabsskattelovens 4 stk. 1-2. 15 Et selskabs skattepligtige indkomst opgøres, ligesom i virksomhedsordningen, efter de almindelige skatteregler, jf. selskabsskattelovens 8. Grundlaget for den skattepligtige indkomst, er den indkomst som selskabet har haft i indkomståret. Selskabets indkomst er baseret på selskabets bogføring og årsregnskab. Selskabets indkomst og selskabets skattepligtige indkomst er dog oftest ikke helt identiske, da der er nogle korrektioner til den skattepligtige indkomst, som følger af at de skatteretlige regler ikke helt identiske med årsregnskabsloven og bogføringsloven. Nogle af de korrektioner, der fortages når den skattepligtige indkomst skal opgøres, er blandt andet ikkefradragsberettigede renter tilbageføres og at der ikke er fuldt fradragsret for 15 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=134089 Side 28 af 32

repræsentationsudgifter, så den del af disse udgifter der ikke er fradragsberettiget tilbageføre også. Ligeledes er de regnskabsmæssige afskrivninger og de skattemæssige afskrivninger ikke beregnet efter de samme principper, derfor tilbageførelse de regnskabsmæssige afskrivninger og de skattemæssige afskrivninger tillægges den skattepligtige indkomst. Indkomstskatten for selskaber (selskabsskatten) udgør 25 % af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskatteloven 17 stk. 1. Den skattepligtige indkomst bliver dog inden beregning af skatten nedrundet til nærmeste med 100 delelige kronebeløb, jf. selskabsskattelovens 22. 8 Behandling af overskud efter selskabsskatteloven 8.1 Overskudsdisponering Overskudsdisponeringen i et selskab er, i forhold til overskudsdisponeringen i virksomhedsskatteloven, meget simpel. Det overskud virksomheden har optjent i løbet af regnskabsåret bliver først reduceret med den selskabsskat, der er beregnet for indkomst året. Selskabet har derefter flere muligheder med det resterende overskud. Den ene mulighed er at virksomheden vælger at lade overskuddet blive i virksomheden ved at overføre overskuddet og derved øge egenkapitalen i virksomheden. Den anden mulighed er at virksomheden vælger at en del af overskuddet skal udloddes til virksomhedens ejere og den derefter resterende del af overskuddet skal overføres og derved øge egenkapitalen. Den tredje mulighed er at virksomheden kan vælge at udlodde hele overskuddet til virksomhedens ejere og derved ikke overføre noget til egenkapitalen. Den fjerde mulighed er at virksomheden vælger at udlodde et større beløb end overskuddet og reducere overført overskud i egenkapitalen med forskellen med udlodningen og overskuddet. Denne mulighed kan dog kun lade sig gøre, hvis der er overført overskud fra tidligere år i egenkapitalen. Side 29 af 32

9 Konklusion Denne hovedkonklusion på projektet vil samle op på svarerne på underspørgsmålene og ved hjælpe af disse svar vil hovedspørgsmålet blive besvaret. Underspørgsmål 1 I afsnit 4 får vi et overblik over hvilke selskabsformer der og hvilke krav der stilles til de forskellige selskabsformer. De fire selskabsformer, som blev gennemgået i afsnit 4 er enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab og aktieselskab. Der er til de to først nævnt ikke nogen krav til indskud i virksomheden, når denne stiftes. Ejeren eller ejerne hæfter dog personligt ved disse selskabsformer. Til de to sidste nævnte selskabsformer er der et krav til indskud i selskabet, når dette stifts. Disse krav er på henholdsvis 80.000 kr. for et anpartsselskab og 500.000 kr. for et aktieselskab. Ejeren eller ejerne hæfter kun begrænset, med det de har indskudt i selskabet, ved disse selskabsformer. Underspørgsmål 2 I afsnit 5 bliver der givet en grundlæggende teoretisk overblik over virksomhedsordningen. I denne gennemgang af virksomhedsordningen kommer vi ind på, at det er selvstændigt erhvervsdrivende der kan anvende virksomhedsordningen, hvilke krav der er til anvendelse af virksomhedsordningen i form regnskab og bogføring, indskud m.v. og hvordan man optimerer når man anvender virksomhedsordningen. Optimering ved anvendelse af virksomhedsordningen er også omtalt mere i afsnit 6, hvor vi kommer ind på hvordan overskud i virksomhedsordningen skal disponeres og efterfølgende i afsnittet kommer der et praktisk eksempel på anvendelsen og overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen. Underspørgsmål 3 I afsnit 7 bliver reglerne i selskabsskatteloven kort gennemgået. Her kommer vi ind på at det er selskaber der kan anvende selskabsskatteloven og hvad der danner grundlag for skatteberegningen, når man anvender selskabsskatteloven. Side 30 af 32

Overskudsdisponeringen for selskaber bliver gennemgået i afsnit 8, hvor vi kommer ind på hvilke muligheder selskabet har, herunder udlodning af udbytte og overføre overskud. Til sidst kan det konkluderes, at det ikke kun ud fra et skattemæssigt synspunkt kan bestemmes hvilken selskabsform og herunder hvilken beskatningsform. Der er også andre faktorer, der påvirker valget af selskabsform. En af de væsentlige ikke skattemæssige faktorer, der påvirker valget af selskabsform, er risikoen ved virksomheden her skal den erhvervsdrivende se på, om der skal vælges en selskabsform med personlig hæftelse eller begrænset hæftelse. For at den erhvervsrivende har muligheden for dette valg, kræver det dog at den erhvervsdrivende har det nødvendig indskudskrav, hvis der vælges en selskabsform med begrænset hæftelse. Men den skattemæssigfaktor, der har betydning for valget af selskabsform, er virksomhedens overskud. Her skal man se på om virksomheden i løbet af et antal år har opnået fornuftige skattemæssige overskud, store skattemæssige overskud, skattemæssigt underskud eller om virksomhedens skattemæssig overskud har været svingende eller ujævne. Det er dog svært at komme med nogle generelle grænser og regler for, hvornår den erhvervsdrivende bør anvende virksomhedsordningen frem for selskabsskatten, da valget som tidligere nævnt afhænger af flere faktorer. Man bør derfor, som rådgiver eller revisor tage det enkelte tilfælde i betragtning i forhold til de faktorer, der påvirker valget af selskabsform og herunder beskatningsform, når de skal rådgive den selvstændige erhvervsdrivende i hvilken selskabs- og beskatningsform, der er mest optimal, for dennes virksomhed. Side 31 af 32

10 Kildefortegnelse Bøger: Den skinbarlige virkelighed - om vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, Ib Andersen, 4. udgave 2. oplag 2009, Forlaget Samfundslitteratur Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen, 1. udgave 2005, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Revisor Manual '11, T. Helmo Madsen & Henning Mølgård Hjemmesider: Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/659.html?rel http://da.wikipedia.org/wiki/virksomhedsform http://da.wikipedia.org/wiki/aktieselskab http://da.wikipedia.org/wiki/anpartsselskab http://da.wikipedia.org/wiki/interessentskab http://da.wikipedia.org/wiki/personlige_virksomhed Love: Selskabsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=125470 Selskabsskatteloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=134089 Virksomhedsskatteloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=18347 Ligningsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=134090 Side 32 af 32