Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi



Relaterede dokumenter
Diagnostik. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnoseklassifikation: ICD-10. Diagnoser Diagnostiske tests

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik, forår Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul, manan.dk

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul

FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM

R E F E R A T. Emne. Mødedato 22. april 2015 Sted Sundhedsstyrelsen, bygning Møllen, mødelokale 501 Deltagere

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer

Diagnostik & screening

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

NOVEMBER 2014 ANBEFALINGER VEDRØRENDE NATIONALE SCREENINGSPROGRAMMER

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Screening for sygdom SCREENING. Klaus Johansen

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Sp 1:Fosterbevægelser

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

Screening. Status og perspektiver. Region Midtjylland Det midlertidige udvalg vedrørende screening

Tilbud om screening for brystkræft

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

3.1.1 APOPLEKSI Standard

Meddelelse til fødestederne mfl. om den biokemiske screening for medfødt sygdom hos nyfødte ( hælblodprøven )

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Gravid 1.lægebesøg. Christina Lærke Vilhelmsen Vicechefjordemoder Ambulatorium for Gravide Nordsjællands Hospital

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Tillykke, du er gravid.

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Tillykke, du er gravid.

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Motion under graviditeten forskning og resultater

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik * UDKAST TIL BETÆNKNING

Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3

Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, human immundefekt virus (hiv) og syfilis

Epidemiologiske hyppighedsmål

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS

Rådgivning ved abortus provocatus

Tillykke, du er gravid.

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Phd-projekt om individualiseret screening

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Screening. Hvad er screening?

Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C. C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark

Barsels- og efterfødselsambulatoriet

Cytologisk årsmøde, 2016

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Afholdt d. 22. maj 2015

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen

CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold)

Status på screeningsprogrammer

Myfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Oversigt over ikke-randomiserede studier af mammografiscreeningsprogrammer

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet Etik Teknik

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Findes der social ulighed i rehabilitering?

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

FREMTIDENS FOSTERDIAGNOSTIK DET ETISKE RÅD 2009

RETNINGSLINJER FOR FOSTERDIAGNOSTIK. - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik

BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 27. november Sag nr. 2. Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv.

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

Tidlig Diagnosticering hvordan kommer vi hurtigere fra start?

4.3 Brug af forebyggende ordninger

Studiedesigns: Alternative designs

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

Notat vedrørende nye retningslinjer for fosterdiagnostik

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Transkript:

Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det er sandsynligt at) de har sygdommen Aktiviteten finder oftest sted i et myndighedsregi () Sundhedsmyndighederne tager initiativet til undersøgelsen (Etisk Råd) Eksempler Formål med screening 1. Celleskrab fra livmoderhalsen 2. Mammografi 3. U-glukose hos gravide 4. Hælblodprøve hos nyfødte 5. Alder (fosterdiagnostik) 1. At reducere dødelighed 2. At reducere lidelse og funktionstab ved at finde sygdomstilfælde i tidligere stadier end ellers Cancer Sygdommen Levermetastaser 35 53 55 Intestinalblødning Sygdomsdetektion tærskel Iatrotrop ved screening 1. (Lang) præklinisk fase 2. Sygdommens naturhistorie skal være kendt Klinisk intestinalblødning Alder Eksempler 1. Celleforandringer/livmoderhalskræft 2. Brystkræft 3. Gestationel diabetes mellitus? 4. Medfødte stofskiftesygdomme 5. Trisomi 21 (Downs syndrom) Rothman & Greenland. Modern Epidemiology, 1998 1

Sygdommen Hyppighed Celleforandringer/livmoderhalskræft Brystkræft Gestationel diabetes Trisomi 21 (Downs syndrom) Medfødte stofskiftesygdomme 5000/500 3000 1200 75 45 Behandling 1. Bedre behandlingseffekt for tidligt end for sent diagnosticerede tilfælde Celleforandringer/livmoderhalskræft Brystkræft Gestationel diabetes Medfødte stofskiftesygdomme Trisomi 21 (Downs syndrom)? 2. Behandlingsfaciliteter til stede Testen(e) Testen(e) Hvad er en screeningstest? 1. Skal med en rimelig sandsynlighed kunne identificere personer med høj sygdomsrisiko 1. Blodprøve 8-13 uger 2. Nakkefoldsscanning, 11-13 uger 3. Blodprøve 15-17 uger 4. Alder 2

Testen(e) 1. Skal med en rimelig sandsynlighed kunne identificere personer med høj sygdomsrisiko 2. Skal være minimalt belastende og (næsten) uden risiko 1. Blodprøve 8-13 uger 2. Nakkefoldsscanning, 11-13 uger 3. Blodprøve 15-17 uger 4. Alder 5. Fostervandsprøve/moderkageprøve Sandsynlighedsmål Økonomi og organisation 1. Sensitivitet, specificitet 2. Prædiktiv værdi af positivt/negativt resultat 3. Odds (1:250; 1:2500) Rimeligt forhold mellem nettosundhedsgevinst og omkostninger Fosterdiagnostik 2004 Økonomi Etableringsomkostninger Driftsomkostninger/år 35 mio. kr. 45 mio. kr. Besparelse/år (behandling, pleje, institutionspladser etc.) 48 mio. kr. 3

Fosterdiagnostik 2004 Økonomi og organisation Andre gevinster/omkostninger Færre spontane aborter Flere provokerede aborter -35 80-125 Rimeligt forhold mellem nettosundhedsgevinst og omkostninger Kapacitet til undersøgelse og behandling Glæde/afsavn? Evaluering af screeningsprogrammer Screening for livmoderhalskræft 1. Makroundersøgelser Cancer 1974;34:2018-27 Evaluering af screeningsprogrammer 1. Makroundersøgelser 2. Follow-up og case-kontrol studier Fordele Kan evaluere effekten af et screeningsprogram ved rutinemæssig brug Ulemper Observationelle studier Lead time bias 4

Cancer Sygdommen Levermetastaser Lead time 35 53 55 Intestinalblødning Sygdomsdetektion tærskel Iatrotrop ved screening Alder Rothman & Greenland. Modern Epidemiology, 1998 Observationelle studier Fordele Kan evaluere effekten af et screeningsprogram ved rutinemæssig brug Ulemper Lead time bias Manglende blinding af evaluering af dødsårsager Opportunistisk screening og forbedrede behandlingsmuligheder vanskeliggør identifikation af årsager til et evt. fald i mortaliteten Evaluering af screeningsprogrammer 1. Makroundersøgelser 2. Follow-up og case-kontrol studier 3. Randomiserede studier Er det overhovedet screening? Definition Systematisk undersøgelse af aymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om det er sandsynligt at de har sygdommen Er det overhovedet screening? Ifølge : NEJ Aktiviteten finder oftest sted i et myndighedsregi () Sundhedsmyndighederne tager initiativet til undersøgelsen (Etisk Råd) Notat vedrørende nye retningslinier for fosterdiagnostik, 2003 5

Forebyggelsesparadigme Formålet med fosterdiagnostik er at hindre fødsel af børn med alvorlige sygdomme eller handicaps Screening Fosterdiagnostik og risikovurdering, 2003 1. Information hos egen læge om muligheder for rådgivning/undersøgelse 2. Henvisning til specialafdeling 3. Nærmere udredning Sundhesvæsenet tager initiativ til undersøgelserne ved at forslå, anbefale, opfordre, invitere til eller ukaldet initiere dem Notat vedrørende nye retningslinier for fosterdiagnostik, 2003 Selvbestemmelsesparadigme Formålet med fosterdiagnostik er at bistå en gravid kvinde, som ønsker en sådan bistand, med at træffe sine egne valg. Neutral og fyldestgørende rådgivning er forudsætning herfor. 1. Information hos egen læge om muligheden for nærmere information om muligheder for rådgivning/undersøgelse 2. Information hos egen læge om muligheder for rådgivning/undersøgelse 3. Henvisning til specialafdeling 4. Nærmere udredning Screening Informeret valg Informeret valg Et tilbud om information om undersøgelser inden for svangreomsorgens regi er ikke at sidestille med en generel anbefaling eller opfordring til, at den gravide skal gennemgå sådanne undersøgelser. Notat vedrørende nye retningslinier for fosterdiagnostik, 2003 6