Jeg hedder Gunnar Rylander Hansen og er underviser på Vilvorde Er uddannet biolog Botanik Speciale i mosser Nørd!!!
En helt anden måde at lave graffiti på, den kræver lidt længere tid
Mosser i græsset
Mossers placering i det store stamtræ Mosser er de første planter der indtager landjorden, og det er levermosserne som er de første, der kravler på land, dette skete for 470 mill. år siden. Beviste på dette, er fundet af spore fra levermosser.
For at blive en plante der vokser på land, er den første udfordring, at man skal holde styr på vandet. Mossernes løsning på dette, er at man enten vokser steder hvor det er fugtigt, eller også tørre ud, sætter alle biologiske processer på stand by, og venter på vand.
Da mosser har grønkorn, skal de også bruge lys til fotosyntese, ligesom højere planter, har de også forskelig skyggetolerance. De fleste steder hvor mosserne gror, er fugtige og skyggede f.eks. skovområder, brinker langs vandløb, kilder osv.; men de kan gror alle steder i kølige fugtige klimaer. Dog er der en del arter som er tilpasset vokse, varme tørre steder som f.eks. klipper, klitter, tage, ørkener osv.
De hæfter sig fast ved hjælp af rhizoider, som ikke er rødder!!! (Så de sælgere der siger, at mosser har rødder, har et problem) Men rhizoiderne kan hjælpe med vandoptagelse via hårrørsvirkning, så der er ingen aktiv vand eller næringstransport, via rhizoider. Mosser optager vand og næring via de et-lagede blade!!!
Det nyeste stamtræ, over mosser og deres sammenhæng med karplanter
Mosser deles op i to hovedgrupper: levermosser og bladmosser
Bladmosser deles op generelt i to grupper ud fra deres måde at vokse på. Den ene gruppe, er de topfrugtede (acrocarpe), de danner små tuer og har deres sporehuse placeret i spidsen af skuddet, det er denne gruppe, at Sølv Bryum og Rød Horntand, høre til.
Den anden gruppe er de sidefrugtede (pleurocarpe), de danner skud som er fjerformet grenet, og sporehuset sidder på en sidegren, og har krybende vækst, det er denne gruppe at Kortkapsel og Plæne-Kransemos høre til.
De har ingen blomster i botanisk forstand, men danner sporer, i sporehuse, og der er andre som kun klare sig med vegetativ formering. De skal bruge flydende vand når de skal lave kønnet formering.
Kønsorganer hos Stjernemos (Mnium). Flaskeformede arkegonier hos hunnen (a), og pølseformede antherider hos hannen (b)
Inden der sker en befrugtning dannes der arkegonier ( ) og/eller antheridier ( ). Spermatozoiderne kan ved hjælp af en vanddråbe/hinde, befrugte et arkegonie. Det befrugtede æg, som er diploid (2n), danner et sporofyt, som er en slags parasit der får næringen igennem foden.
I sporehuset sker der en reduktionsdeling, og den haploide spore (n) spire til et trådformet protonema, hvor på der dannes en knop der bliver til en mosplante, som enten kan være enbo eller tvebo. Man skal vide, at hvis der er mere end 10 cm mellem hanner og hunner, sker der ingen befrugtning! Protonema, med en ny mosplante
Eksempler på sporehuse, peristomer og spore
Peristomet mossernes blomster dets funktion og sporespredning.
Forskellige peristomtyper.
Eksempler på vegetativ formering
Mos, som har ligget under indlandsisen, i 400 år, er blevet klippet i små stykker, og som nu danner nye små planter.
Tørvemos (Sphagnum) er en slægt af mosser. Den er udbredt med mange arter over hele kloden bortset fra Antarktis. Tørvemosser er grønne, gule, røde eller brunlige planter, der danner tørv i kalkfattige moser eller på sur skovbund eller på klipper. De har tidligere været anvendt til mange formål på grund af deres vandsugende og forsurende evne og anvendes nu især som jordforbedringsmiddel under navnet spagnum.
Højmosen, sin helt egen natur
Bladene er normalt et cellelag tykt, da kan bladrand og ribbe være flere cellelag tykke, da er Hvidmos (Leucobryum glaucum) som man bruger til blomsterdekorationer, lidt anderledes, da bladet er flere cellelag tykt.
Tværsnit af mos blade som viser ribbe og bladrand. Bladribbe med lameller. Bladrand med tænder, og bladspids.
Optagelse af næring Undersøgelser viser at mosser har de samme krav til næring/gødning som de græsser de vokser i mellem. Dog skal koncentrationen være lavere end til de højere planter, eller sker der skader på bladene grundet ændringer i det osmotiske tryk i cellerne. Mosserne udnytter forskellige kilder til at få næring. 1: Næringen kommer fra vækstlaget 2: Næringen kommer med regnen, samt udvaskning fra f.eks. træer 3: Næringen kommer fra støvet i luften N, P, K optag N,P,K samt de andre næringsstoffer optages via bladene På greens kommer næringen også fra div. gødningsprogrammer
Sølv-bryum (Bryum argenteum) i en green er ikke noget som fremmer spillet, eller greenkeeperens renommé.
En green som denne er ikke noget som man praler af, den er hårdt ramt af mosser, men det er ikke Sølv Bryum (Bryum argenteum), men Almindelig Kortkapsel (Brachythecium rutabulum) som er den store synder.
Som man kan se, danner Almindelig Kortkapsel ikke små velafgrænsede tuer, men stor udflydende pletter. Det er tætte bestande af mosset som der dannes.
Sølv-bryum (Bryum argenteum) er døbt det store problembarn!!
Det er de farveløse (hyaline) bladspidser som har givet navnet Sølv-bryum
Rød horntand (Ceratodon purpureus) Et af de mest almindlige mosser i Danmark, vokser gerne på bar jord, i store mængder, som kan få et rødt skær, pga. sporehuset.
Rød horntand (Ceratodon purpureus)
Almindelig kortkapsel (Brachythechium rutabulum)
Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum) Blade og skud.
Hvad kan mosser ikke lide? Slid!!!!