Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken. LKT-Palliation, marts Mogens Grønvold

Relaterede dokumenter
Præsentation af Obstipations-pakken. LKT-Palliation

De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del. LKT-Palliation, marts 2018.

Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation

Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE

National klinisk retningslinje

Lærings- og Kvalitetsteamet for Palliation

Samarbejdsaftale den terminale patient

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

PA L L T A PROJEKTBESKRIVELSE. Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område. Kort udgave

REFERAT. 2.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 12.november Enhed for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg Hospital

Samarbejdsaftale. den terminale patient

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Opgavefordeling, En værdig død Dok /16

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Den patientsikre journal

Dansk Palliativ Database

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Genoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec Poul Jaszczak

Advance Care Planning samtale (ACP) Pakke

DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Instruks for sundhedsfaglig dokumentation

UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

Hospitalsmodelprojekt

Den palliative KOL-patients behov

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Vejledning til udfyldelse af journalauditskema

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

7 genveje. til at få en kopi af din journal (aktindsigt) dine forældre om lov

Snak om døden og lev livet

DMCG-PAL BESTYRELSESMØDE

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Referat fra FU-internat d nov.2010

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Uanmeldt tilsyn. Søglimt. Nørrevang 30, Sunds Gitte Houensgaard. Mia Mortensen. Joan Nørgaard

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

Somatiske sygehusafdelinger

Pårørendetilfredshedsundersøgelse 2017

IKAS. 4. december 2009

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Referat af FU møde november 2013

SSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén

angst og social fobi

Rehabilitering til patienter med kræft Implementeringsplan. - En vigtig brik

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august Kommunehospitalet, København

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Referat, FU-møde d. 27. juni 2011

Faglige visioner Palliation

Uanmeldt tilsyn. Lind Plejecenter. Gadegårdsvej 121, Lind, 7400 Herning Gundi Halfmann. Pia Strandbygaard. Joan Nørgaard

Center for kliniske retningslinjer

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Kommentarer til forslaget

Hospitalsenheden VEST

Pakkeforløb for anorexi

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis

Skovhus Privathospital Virksomhedsgrundlag og ledelsesgrundlag Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Transkript:

Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken LKT-Palliation, marts 2018 Mogens Grønvold

Baggrund for pakken Ingen DMCG-PAL retningslinje Udbredt i store dele af verden i utallige versioner Varierer - afkrydsningsskema eller dialogværktøj, stærkt eller løst struktureret (fx +/- interviewguide) - juridisk dokument eller journalnotat LKT

Hvem gives pakken til? Pakken skal gives til patienter med CAM score=0

Pakkens kliniske indhold

Hvornår er pakken givet? Pakken er givet når: Der er gennemført samtale om alle pakkens elementer Personalet vurderer frit, hvordan dette bedst gøres, og kan vurdere, at elementer er unødvendige/irrelevante ud fra konteksten er dette tilfældet, er der selvfølgelig ikke grund til at gøre yderligere Samtalen kan frit indgå i den øvrige dialog, og behøver ikke blive præsenteret eller annonceret særskilt overfor patienterne Faggruppe ikke specificeret

Måltal og indikator 50 % af alle relevante patienter bliver vurderet og tilbudt elementerne i ACP-pakken Indikator: Antal patienter med CAM score=0, som har fået ACP-pakken / Antal patienter med CAM score=0

Indtastning i KMS ACP Udfyldes hvis patienten var klar (CAM score 1=0): Er ACP-pakke/samtale udført? Ja Nej Uoplyst Resultatet tastes i KMS så hurtigt som mulig efter pakke er afsluttet (efter 2. EORTC)

Måltal og indikator

Generelle kommentarer til pakker Det overordnede formål med LKT er at opnå bedst mulig palliativ indsats. Som led i dette er der udarbejdet en række pakker, som bl.a. tilstræber at sikre, at DMCG-PAL s kliniske retningslinjer implementeres. Der skal altid indgå en klinisk udredning og vurdering af det pågældende symptom og problem. Nogle gange vil den kliniske udredning og vurdering føre til, at der ikke er behov for at gøre yderligere fx hvis patientens smerter vurderes optimalt varetaget. Personalet vurderer med kendskab til retningslinjerne og pakkens elementer, hvad der er de bedste tilbud, og patienten behandles ud fra denne samlede vurdering Der stilles ingen krav om behandling for, at en pakke er givet. Kravet for gennemførelse er, at der er foretaget relevant vurdering/udredning og at der er tilbudt de interventioner, der er relevante Såfremt der er faglige grunde relateret til den enkelte patient til ikke at tilbyde bestemte elementer i en pakke, kræves disse elementer ikke opfyldt for at pakken betragtes som givet Patienter, der ikke opfylder pakkens kriterier (fx ved en score 1 eller 2 for smerter) kan naturligvis alligevel have behov for den pågældende pakke

Spørgsmål: Skal ACP samtalen gennemføres for at pakken er givet? Ja. I denne pakke ligger der ikke en klinisk retningslinje til grund, og det registreres derfor ikke, om der tilbudt samtale, men om der er udført en ACP-samtale. Det afgørende er således, at der er foregået en (eller flere) samtale, hvor personalet systematisk har talt med patienten om det, der kan være relevant indenfor hvert af de 8 punkter Kravet er af denne grund til forskel fra de øvrige pakker - kun 50%.

Spørgsmål Hvordan skal ACP registreres/opbevares, så det overholder lovgivningen for personfølsomme oplysninger. I litteraturen dækker begrebet ACP både samtale om fremtidige ønsker og konkret dokumentation af specifikke ønsker sidstnævnte kan være i form af advance directives, fx fravalg af genoplivning. I LKT projektet stilles alene krav om samtale. Indholdet i samtalen dokumenteres som enhver anden klinisk aktivitet i journalsystemerne. Hvis der ud fra samtalen opstår et ønske om at oprette advance directives, så kan dette gøres indenfor de rammer, der er for dette lokalt og i forhold til dansk lovgivning og praksis. LKT projektet rummer ikke separate procedurer for dette (se også næste punkt).

Spørgsmål Hvordan sikrer man, at ACP oplysningerne er tilgængelige i relevante situationer, fx patientens ønsker for den sidste tid er tilgængelige for relevante samarbejdspartnere. Hvordan kan vi sikre, at vigtige informationer omkring ACP over sektorgrænser er tilgængelige? F.eks fra egen læge eller anden region. Dette er et selv sagt et meget vigtigt spørgsmål. Her gælder de eksisterende kommunikationskanaler, herunder den nye lovgivning, der er på vej: Folketinget har den 20.03.18 3.behandling af lovforslag om ændring af Sundhedslovens beskrivelse af Livstestamente til Behandlingstestamente. Der er begrænsninger i kommunikationen mellem sektorer i sundhedsvæsenet, som også har betydning på dette område. Dette er dog udenfor LKT-projektets ramme.

Spørgsmål Hvor dokumenterer vi bedst i journalen? Dette er lige som al anden journalføring - op til den enkelte enhed at afgøre. Herunder vil enhederne afgøre, hvor vidt samtalen bedst dokumenteres som fritekst eller i struktureret form.

Spørgsmål Flere elementer i ACP vurderes indimellem bedre at samtale om efter EORTC2 - Hvad så? Nogle elementer i ACP med god grund kan udføres efter udfyldelse af EORTC 2. ACP bør være en kontinuerlig proces, der naturligvis ikke kun er relevant indenfor det korte interval, der måles på i LKTprojektet. Det ideelle er naturligvis, at der løbende følges op på og bygges videre på de ting, der har været talt om. I LKT projektet måles på, om der er gennemført ACP-samtale inden EORTC 2, og i erkendelse af, at det ikke altid er muligt, er målsætningen sat til 50%. De 8 elementer er overordnede temaer, der alle forventes berørt, men det vil i den enkelte situation ud fra svarene blive afgjort, hvor dybt man kommer i samtalen. I den videre kontakt med patienten vil det være naturligt at fortsætte samtalen.

Spørgsmål Når patienterne indlægges på hospice er de meget langt i forløbet. Derfor giver det slet ikke mening at stille hovedparten af de spørgsmål, som der ligges op til for at pakken er udløst. Alle punkterne i samtalen har et indhold, som for hovedparten af patienterne kan tilpasses til situationen på et hospice. Men det er naturligvis helt afgørende, at der indenfor de enkelte områder indledningsvist spørges så overordnet, og på en sådan måde, at indholdet opfattes som passende for den enkelte patient den videre samtale

Spørgsmål Hvad gør vi kan vi krydse af som givet pakke, selvom der ikke er udført en decideret ACP-samtale under indlæggelsen her? Der krydses kun af, hvis der er udført en samtale, der har berørt de 8 punkter, men hvordan dette er opnået (og hvor dybt man er gået i hvert enkelt punkt), afgøres lokalt. Der stilles ikke krav om, at samtalen er foregået som et separat tiltag den vil ofte kunne indgå helt uformelt og naturligt i den øvrige kontakt med patienten.

Spørgsmål Pårørendes oplevelse af patienternes ønsker for den sidste tid. Hvordan er baseline fundet? Baseline fastlægges ud fra svar fra efterladte pårørende fra perioden inden pakkeimplementering. Baseline er endnu ikke beregnet, da udsendelsen af pårørendeskemaer blev forsinket som følge af krav om forudgående samtykke.