Kapitel 18 18. december 2013 Christine var faldet lidt til ro, og havde næste tilgivet nisserne, nu hvor hun var sammen med sin mor. Spydighederne var faldet, den sammenknebne mund var løsnet op, og hun havde ondt i kæberne fordi hun i så lang tid havde bidt tænderne så hårdt sammen. Johanne og Christine sad nede i nissernes bibliotek, og havde strenge ordre om ikke at gå udenfor en dør. Der var heldigvis masser at lave, og mange at tale med, så tiden gik hurtigt. Nisserne var dybt bekymrede for, hvad Johanne ubevidst kunne have fortalt til Mørk, og endnu mere var de bekymret over at Mørk kunne gøre et udfald mod gården, for at Side 1
få fat på Christine, da nisserne på intet tidspunkt nærede den mindst tvivl om sandheden i det Cristine sagde, at hun viste præcist hvor karet var gemt. Det kar måtte ikke komme til Mørk, hans handlinger skulle ikke længere ødelægge så meget, og med den magt og de penge han havde bag sig, var han allerede en alt for stor magtfaktor i verdensøkonomien. Selvfølgelig i det skjulte, for Mørk handlede sjældent direkte, og kun gennem stråmænd, hvis forbindelse til Mørk var umulig at spore. Da skumringen faldt på kom der pludselig stor aktivitet. Mørks mænd kommer fik de at vide af en nisse der ilede forbi dem. Få minutter efter kom Betrak. I skal følge med mig. Betrak førte dem hen til endnu et lokal bag en anden reol som Johanne og Christine heller ikke havde bemærket, og inden i dette lyse og venlige rum, var alle nissekoner og piger ved at sætte sig mageligt til rette. De stod lidt og kiggede rundt i lokalet. En ældre nissekone klappede på en sofa som hun sad i, og derefter fortsatte hun med at arbejde videre med sit strikketøj. Johanne og Christine satte sig ved siden af hende. De præsenterede sig høfligt for nissekonen, der svarede tilbage. jeg hedder Esmaralda. Så flugte en lang opremsning af navne, mens Esmaralda pegede rund på nissekvinderne og børnene, med enden af strikkepinden. Hvorfor er vi her? spurgte Johanne nysgerrigt. Det er fordi Mørks mænd er på vej, så der bliver nok en del kampe. Derfor er vi bragt her ind. Side 2
Jeg troede ellers at biblioteket var uindtageligt, det har hr. Veetter da sagt kom det bekymret fra Christine. Ja, men det er det også. Men mænd er nogle sjove størrelser, de kæmper godt, men hvis de er bekymrede for at vi kan komme noget til, så har de ikke fokus. Derfor har vi valgt denne løsning, så er der ingen der skal spekulere på os, og dermed, kan de have fokus på det de nu skal have fokus på. Kan nisser overhovedet klare Mørks mænd? spurgte Johanne. Esmaralda svarede mens hun kiggede over sine runde hornbriller, som vippede lystig på hendes næse. Mørks mænd, har kun våben designet efter menneskelig videnskab, vi nisser er lysår forud. Det giver en anden tilgang når man designer våben, at have tanken på et forsvar, end på et angreb. Der vil formentligt ske nogle skader her på bygningen, og der er nok også nogle nisser som bliver såret og måske mister livet, men Mørks mænd, dem er der ingen af tilbage, når vores mænd er færdige. Og denne kamp har været på trapperne længe før I blev indblandet, for Mørk nærer et inderligt had til nisserne, fordi Oldernissen i sin tid skjulte karet fra ham. Mørk er syg i roen. Han har påført nisser meget dårligdom, og nu er opgørets time kommet. Verden over er der sat aktioner i gang, for nu skal Mørks imperium slås i stykker. Han har ikke overblikket i øjeblikket, fordi han er så gammel og syg, så det er det rette tidspunkt at slå Mørks imperium i stykker, så der ikke kommer en eventuel kronpris og løfter arven. Side 3
Det her handler også om hævn, og en vred nisse skal man ikke spøge med nikkede Esmaralda bestemt. Det er eller ikke mange nissekvinder vi er stødt på. I den tid vi har kendt nisser, har vi faktisk kun se nissemænd henvendte Johanne sig. Nå, det er bare et tilfælde ikke andet. Hr. Vetter er stadig i stor sorg over at han kone døde fornyligt. Det er jeg da ked af at høre. Johanne nikkede deltagende, men Christine ville vide mere. Hvad er fornyligt efter jeres kalender? Den stakkels kone døde i 1944 af en vildfaren kugle. Christine begyndte langsomt at se, at et langt liv også forlængede andre ting, og rusen ved tanken om et lang liv forsvandt lidt. Og Betraks ægtefælle har I også set et par gange. Vi nissepar holde nemlig altid sammen. Selvfølgelig kan vi også komme op at skændes, men vi mangler og savner vores partner meget hurtigt, så vi er sjældent langt fra hinanden. Jeg har ikke set nogen nissekvinder. Kære Christine, jeg nævnte ægtefælle og partner, ikke kønnet. Betraks ægtefælle er en nissemand. Hvordan er det at være nissekvinde i et nissesamfund? ønskede Johanne at vide. Side 4
Vi er lige, på alle områder, ikke holdt nede af nogen religioner eller politikker. Vi er lige. Nissesamfundet har for årtusinder siden indset, at skal der ske udvikling og vi fortsat skal eksistere, så kan vi ikke overleve, ved kun at inddrage den ene halvdels intellekt, kunne og viden. Den sidste Oldernisse vi havde før hr. Veetter blev det, var også en kvinde. En lille pause. Der er kun ét område hvor vi ikke er lige hvis man kan udtrykke det sådan. Kvinder gå ikke ud i kamp. Vi er trænet deri, men mændene er faldet før vi går i kamp. Vi er som race alt for sårbare på kvindesiden. Hvordan forsvare I jer her og nu? Rundt om huset her, er der anbragt en lang række miner, der kan udløses enten mekanisk, ved at man kommer ind i området, eller betjent fra kontrolrummet, som I allerede har set. De deaktiverer sig selv om to dage, så der ikke ligger ustabile miner i området. Det er ikke miner i traditionel forstand, de springer op som et storslået fyrværkeri, som oplyser området og blænder. Men det er ikke fyrværkeri, det er livsfarligt, for der er små pile i, som er hyper magnetiske og som styre mod alt hvad der er metal. Så disse flotte fyrværkerier, dræber alt, med mere en 250 gram metal på sig, hvilket vil sige alle med våben. Skræmmende. Side 5
Ja, og det er kun begyndelsen. Men resten af forsvarsmekanismerne skal jeg ikke trætte jer med, denne ene var bare for at I kunne få ro på jer og se at vi kan altså klare os. Nå, ja tilføjede Esmaralda efter en kort pause det kan godt være at den ene længe på gården styrter sammen. Store sprængladning sender chokbølger gennem jorden, og den ene gårdlænge er så gammel, at den ikke står på et ordentlig fundament, så det er nok tvivlsom at den kan klare det. Men vi har tømt bygningen. De begyndte at høre dumpe drøn, og mærke svage rystelser. Det var ubehageligt syntes Johanne og Christine, der klart var påvirket af situationen, mens nissekvinderne fortsatte med deres små gøremål, fuldstændig upåvirket. Et større drøn, fik Johanne og Christine til at fare samme. Rolig nu, det var bare den før omtalte gårdlænge der faldt samme. Ikke noget at være bekymret om. Den bliver bygget op igen beroligede Esmaralda, og de andre kvinder fnisede lidt af Johannes og Christine uro. Efter blot 2 times tid, blev døren åbent ind til nissekvinderne stue, og hr. Vetter stod udenfor med pjuske hår, og et stort smil. Ja, mine damer, så er det overstået, der er ikke flere af Mørks mænd i området, og rundt om i verden meldes der også om vellykkede aktioner. Selvom dette har kostet en del lejesoldater deres liv på denne lokation, så er der ikke sket tab af liv andre steder. Men hovedparten af alle data, som Mørks imperiet hviler på, er for evigt slettet. Både det der var lovligt og alle de ulovlige aktiviteter. Esmaralda, du er en genial IT strateg. Side 6