KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december 2015 Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om status for den udredende og rehabiliterende indsats, som tilbydes borgere, der ansøger om hjemmehjælp. 13-11-2015 Sagsnr. 2015-0219711 Dokumentnr. 2015-0219711-1 Sagsbehandler Berit Christensen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller: - At Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning PROBLEMSTILLING Siden 2010 har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejdet systematisk med rehabilitering tidligere benævnt hverdagsrehabilitering. I 2010 og 2011 gennemførte forvaltningen to pilotprojekter. Fra 2012 blev hverdagsrehabilitering på praktisk hjælp implementeret i alle lokalområder og fra 2013 også på personlig pleje. Evalueringer har vist, at to ud af tre deltagende borgere havde et godt udbytte af deres forløb. Imidlertid har andelen af nye og kendte borgere, der fik et forløb (vedr. praktisk hjælp) været meget lille, henholdsvis 15 % og 11 % i 2014. I januar 2015 trådte loven om fremtidens hjemmehjælp i kraft. Lovens formål er at styrke det rehabiliterende fokus i hjemmeplejen. Med lovændringen forpligtes kommunerne til forud for en vurdering af borgers behov for indsatser efter Servicelovens bestemmelser om hjemmehjælp ( 83) at vurdere om et korterevarende og tidsafgrænset udrednings- og rehabiliteringsforløb vil kunne hjælpe borgeren til bedre at kunne klare sig selv i hverdagen, og dermed udsætte eller nedsætte borgers behov for hjemmehjælp. Ældrepolitikken sigter mod under målet om frihed hele livet at borgere skal have hjælp til at kunne selv, så de kan mestre deres hverdag, og derfor skal københavnerne opleve at støtte og træning til at klare hverdagens gøremål selv er udgangspunktet for al den hjælp, der tilbydes af både hjemmeplejen og på plejecentrene. LØSNING Med baggrund i tidligere erfaringer, lovændringen og Ældrepolitikken iværksatte forvaltningen i 2015 et stort udviklingsarbejde for at øge andelen af borgere, der modtager udredning og rehabilitering samt forbedre kvaliteten og effekten af indsatsen. Center for Kvalitet og Sammenhæng Sjællandsgade 40 Bygn. G 2. sal 2200 København N Telefon 3530 3565 E-mail BL0L@suf.kk.dk EAN nummer 5798009290458 www.kk.dk
I en lokal, medarbejderdreven innovativ tilgang har lokalområderne udviklet og afprøvet forskellige modeller for tilrettelæggelse og organisering af udrednings- og rehabiliteringsforløb. Modellerne adskiller sig fra hinanden primært i forhold til, om indsatsen leveres af 1) alle medarbejdere i driften eller 2) en specialiseret gruppe af medarbejdere, der er tilknyttet en rehabiliteringsenhed 2a) fuldtid eller 2b) deltid. En anden forskel mellem modellerne er visitationens rolle. Modellerne har til fælles, at de har: - Taget udgangspunkt i borgerens ønsker og behov med en åben og undersøgende tilgang og arbejdet systematisk med mål og opfølgning - Haft en helhedsorienteret tilgang til borgernes fysiske, psykiske og sociale funktionsevne - Haft fokus på det tværfaglige samarbejde mellem faggrupper, der har samarbejdet i teams om borgerens forløb - Sikret ledelsesfokus og -samarbejde Resultater i 2015 Modellerne er blevet evalueret og viser følgende resultater: Generelt ses i alle lokalområder et løft i omfang, kvalitet og effekt som følge af udviklingsarbejdet. 55 % af alle nyhenvendere er blevet udredt enten af visitationen eller en tværfaglig enhed. 23 % af alle nyhenvendere har deltaget i et rehabiliteringsforløb. 23 % af alle nyhenvendere har ikke behov for hjemmehjælp efter et udrednings- og rehabiliteringsforløb. To ud af tre borgere oplever en positiv fremgang i forhold til de mål, de har sat for deres rehabiliteringsforløb. Fokus i 2015 har været på nyhenvendere, men der ses en afledt, positiv effekt på de kendte borgere, idet 30 % flere får hverdagsrehabilitering sammenlignet med 2014. Sammenlignet med 2014 er der færre nyhenvendere, der får hjemmehjælp tre måneder efter, at de har henvendt sig til kommunen, og de har behov for mindre hjælp. Borgerne oplever udredningen som en grundig samtale, hvor de er blevet lyttet til, taget alvorligt og behandlet med respekt. De oplever, at de i udredningen er kommet rundt om alle hverdagens gøremål, og at de har haft mulighed for at tale om de ting, som var vigtige for dem (både af social, psykisk og fysisk karakter). Den oplevede modstand fra borgere i forhold til rehabilitering er mindsket betydeligt. Som udtryk herfor har forvaltningen kun modtaget 5 klager i 2015 fra borgere, som klager over afgørelsen om et rehabiliteringstilbud. Til sammenlig- Side 2 af 5
ning modtog SUF i 2012 ca. 70 klager over afgørelsen om hverdagsrehabilitering. 2016 fortsat udvikling På baggrund af evalueringens resultater har forvaltningen besluttet, at udrednings- og rehabiliteringsindsatsen fremadrettet skal organiseres i en enhed i hvert lokalområde, hvor medarbejdere er tilknyttet på deltid. Fokus er på, at organiseringen bliver ens på tværs af byen. Udviklingsarbejdet er ikke afsluttet, og i 2016 vil der derfor fortsat være fokus på at udvikle den faglige kvalitet i udrednings- og rehabiliteringsindsatser. I 2015 har to lokalområder afprøvet henholdsvis, hvad pædagogiske kompetencer kan bidrage med i udredning og rehabilitering, og en før-indsats med et tilbud til borgere, der endnu ikke har behov for hjælp efter 83. Dette udviklingsarbejde fortsættes og evalueres i 2016. Udrednings- og rehabiliteringsforløbene ændres fra at være standardiserede enkeltydelser til at blive blokke, hvilket skaber mere fleksibilitet og øger det faglige råderum i indsatsen. Udrednings- og rehabiliteringsforløbene har fortsat en helhedsorienteret tilgang med fokus på både fysiske, sociale og mentale aspekter. Forvaltningen vil sikre systematisk vidensindsamling om, hvad der skaber høj faglig kvalitet og dermed effekt i udrednings- og rehabiliteringsindsatsen. Forvaltningen har opstillet en række ambitiøse mål for indsatsen, som skal nås i løbet af andet halvår 2016. Det drejer sig om andelen af borgere, der skal vurderes ift rehabiliteringspotentiale; andelen der tilbydes udrednings- og rehabiliteringsforløb; samt andelen, der skal have et positivt udbytte af at deltage i forløb (se figuren nedenfor). Med rød pil: baseline 2015 Nyhenvendere, der vurderes af visitationen ift motivation og rehabiliteringspotentiale 100 % Nyhenvendere, der henvises til et udrednings- og rehabiliteringsforløb Andel af nyhenvendere, der har positivt udbytte (målt ved ingen hjælp 7 dage efter afsluttet forløb) 40 % 23 % 80 % 50 % Baseline udregnet som et gennemsnit af alle lokalområder i perioden februar oktober 2015. Mål er sat ud fra de bedste resultater i 2015 Side 3 af 5
Målene for kendte borgere er, at andelen, der deltager i udredningsog rehabiliteringsforløb skal stige fra 10 % til 15 %, og at andelen, der har behov for ingen eller mindre hjælp efter forløbets afslutning, stiger fra 41 % til 50 %. I tabellerne nedenfor ses resultater i 2014, baseline i 2015 samt måltal for 2016 for både nyhenvendere og kendte borgere. Mål for nyhenvendere Resultat 2014 Baseline pr. 1. Mål 2016** nov. 2015* Andel af alle nyhenvendere, der er blevet myndighedsfagligt vurderet vedr. borgers Ikke opgjort Ikke opgjort 100 % motivation og rehabiliteringspotentiale Andel af alle nyhenvendere, der henvises til udrednings- og rehabiliteringsforløb 15 % 47 % 80 % Andel af alle nyhenvendere, der har positivt udbytte af udrednings- og rehabiliteringsforløb Ikke opgjort 23 % 40 % **Baseline udregnet som et gennemsnit af alle lokalområder i perioden februar oktober 2015 *** Mål er sat ud fra de bedste resultater i 2015 Mål for kendte borgere Resultat 2014 Baseline pr. 1. nov. 2015 Mål 2016 Myndighedsfaglig vurdering af borgers motivation og rehabiliteringspotentiale Ikke opgjort Ikke opgjort Endnu ikke fastsat (andel af alle kendte) Andel af alle kendte borgere, der henvises til udrednings- og rehabiliteringsforløb 5 % 10 % 15 % Andel af kendte borgere, som har modtaget udrednings- og rehabiliteringsforløb, der har positivt udbytte Ikke opgjort 41 % 50 % Sundheds- og Omsorgsudvalget vil blive orienteret om udviklingen i måltal i forbindelse med halvårsrapporten og årsrapporten. Høring Indstillingen har været i høring hos Ældrerådet ØKONOMI Det forventes, at en styrket udrednings- og rehabiliteringsindsats på sigt vil medføre effektiviseringer, der vil gøre forvaltningen bedre i stand til at håndtere den demografiske udvikling. I udviklingsperioden i 2016 er der dog behov for investeringer, bl.a. til kompetenceudvikling og flere lederressourcer. Side 4 af 5
VIDERE PROCES Der etableres pr. 1. januar fem lokale tværfaglige rehabiliteringsenheder, som får ansvar for fremdriften i udrednings- og rehabiliteringsindsatsen både i forhold til nyhenvendere og kendte borgere. Lars Gregersen /Daniel Schwarz Bojsen Side 5 af 5