Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejen tager hånd om dit barn 2009 2011 1
Lære- og udviklingsplanen Hvert 2. år udarbejdes en lære- og udviklingsplan. Målet er at leve op til de krav der, såvel lovmæssigt som Kommunalt, er stillet til Dagplejens virke for at understøtte det enkelte barns trivsel og udvikling. Overskrifterne på indsatsområderne for arbejdet med Det pædagogiske arbejde De pædagogiske læreplaner Observationer og videooptagelser. Inklusion, resurseorienteret og anerkendende pædagogik Pædagogik og indretning Barnets bog Legestuens indhold og tilrettelæggelse. Marte Meo-tænkningen Ugeplaner Børnemiljø Samordning mellem lære- og udviklingsplanen med Kursusplanen, projekter mv. Det pædagogiske arbejde Dagplejens læringssyn er, at der arbejdes med børns læring ved, at de får mulighed for at se og høre og røre og gøre. Børn der gør noget - lærer noget. Kontakten til det enkelte barn i en mindre gruppe vægtes højt. Omsorg for barnet er en forudsætning for at arbejde som dagplejer. Det er et bærende element i al pædagogik. Dagplejen skaber et inspirerende miljø, som understøtter børns naturlige nysgerrighed i deres tilgang til læring. Heri indgår en vurdering af, hvilken gavn det enkelte barn har af dagplejerens beslutninger og handlinger med særligt fokus på udsatte børn. Vi arbejder med lærings- og udviklingsplaner på 3 niveauer. På dagplejekonsulent- dagplejerog børneniveau. Vi arbejder med fokus på såvel egen som børnenes læring. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Vi arbejder med de 4 temaer: Krop og bevægelse, Natur, Sprog, Kultur samt fokusområderne: sociale kompetencer og personlig udvikling. hvordan og hvornår Der udarbejdes som minimum 3 detailplaner, der indeholder på de 2 fokusområder, den personlige udvikling og den sociale kompetence. Det er op til den enkelte gruppe hvornår på året der arbejdes med de enkelte temaer, så længe det sikres, at man kommer omkring alle temaer hvert år. I denne periode er der særligt fokus på Sproglig opmærksomhed. Når vi har børn med særlige behov iværksættes en handleplan for at støtte barnets trivsel og udvikling ved også at have fokus på barnets relationer til børn og voksne. måling: Der dokumenteres og evalueres på detaljeplanerne som kommenteres af dagplejekonsulenter. Grupperne afleverer et eksempel på en dokumentation og evaluering i december til bestyrelsen. 2
Arbejdet med observationer og videooptagelser. De beskrevne overordnede mål nås bl.a. ved praksisbeskrivelser og observationer af egen praksis i samarbejde med kolleger, samt ved videooptagelser fra legestuerne. Formålet er at lære af hinanden og om nødvendigt ændre egen adfærd, så betingelserne for børns udvikling og læring fremmes. hvordan og hvornår Når man arbejder med observationer kan dagplejekonsulenter hjælpe med gennemgang af observationerne med dagplejeren og de kan drøftes med kolleger. Når der optages video drøftes det på efterfølgende Når der er særlige omstændigheder om et barn, man ønsker undersøgt, skal der foreligge observationer. måling Erfaringer opsamles på gruppemøder og med dagplejekonsulenter. Arbejdet med inklusion, resurseorienteret og anerkendende pædagogik Vi tilrettelægger målrettet pædagogiske aktiviteter i mindre grupper med udgangspunkt i en inkluderende, resurseorienteret og anerkendende pædagogik. Dvs. dagplejerens måde at forstå og inddrage barnet får en væsentlig betydning for dets trivsel og læring i gruppen. På gruppemøder drøftes betydningen af tilrettelæggelse af en inkluderende pædagogik. Vi skal anerkende og fokusere på børnenes resurser på hvad barnet kan og ikke på hvad det ikke kan. Man taler anerkendende med og om børn. Vi hjælper hinanden ved at stille spørgsmål til den enkelte kollegas praksis med det formål at styrke den pædagogiske indsats. Dagplejere har deltaget i drøftelser på gruppemøde senest 31/12 2009. Der stilles spørgsmål til hinandens praksis. Arbejdet med Marte Meo-tænkningen Dagplejen ønsker at understøtte arbejdet med inklusion, resurseorienteret og anerkendende pædagogik. Marte-Meo teorien er en positiv tilgang til børn, der bygger på anerkendelse og er et redskab til at forbedre den pædagogiske indsats. I dagligdagen fokuseres på den positive tilgang til børn - det der lykkes i det pædagogiske arbejde. Medarbejderne informeres om teorien og arbejdet med Merte-Meo på gruppemøder og tilsyn. Hvor dagplejeren har behov for redskaber iværksættes videooptagelser der gennemgås med dagplejeren og Marte Meo-terapeuten. Arbejdet med Marte-Meo er en løbende proces. Der er uddannet 4 Marte-Moe-terapeuter. Øvrige dagplejekonsulenter gennemgår et kortere Marte-Meokursus. 3
måling? Marte-meoterapeuterne orienterer lederteamet om antal gennemførte Marte Meoforløb hvert år i december. Arbejdet med Pædagogik og indretning Det er afgørende betydning for børns koncentration - nysgerrighed at dagplejehjemmet er indrettet indbydende og overskueligt. Legetøjet skal være tilgængeligt og sorteret Der skal arbejdes for at skabe udviklende miljø i de enkelte dagplejehjem. Handleplaner: 4 dagplejekonsulenterne arbejder med projektbeskrivelse om sproggivende miljøer med henblik at implementere det i løbet de kommende år. Inden udgangen af 2010 er pædagogik og indretning drøftet på gruppemøde med henblik på en kommende opmærksomhed på at implementere tankerne i mindst 20 dagplejehjem. Når projektbeskrivelsen afsluttes så i værksættes eller der arbejdes videre med sproggivende miljøer i mindst 20 dagplejehjem. Arbejdet med Barnets bog Ved at arbejde med Barnets bog skabes der viden om barnets historie ved overgang til andet dagtilbud. Dette vil være til gavn for barnets overgang, men også være et historisk tilbageblik på barnets første år til glæde mange år senere. hvordan og hvornår? Forældrene motiveres til at bidrage til Barnets bog med fotos og udsagn. Det teoretiske grundlag drøftes med dagplejekonsulenterne på tilsyn. Den enkelte dagplejer arbejder jævnligt med det enkelte barns bog og sikrer, gerne i samarbejde med dagplejekonsulenterne, relevant materiale indsat i bogen. måling Når et barn forlader Dagplejen følger barnets bog med. Arbejdet med Legestuens indhold og tilrettelæggelse. Den pædagogiske indsats i legestuen er vigtig i relation til barnets udvikling. Endvidere kan det planlagte pædagogiske arbejde bidrage til en faglig udvikling, der kan udnyttes i det daglige arbejde i dagplejehjemmet. hvordan og hvornår? Legestuens pædagogiske indhold besluttes i samarbejde med dagplejekonsulenten i gruppen. Planlægning af aktiviteter sker før afholdelse og evaluering finder efterfølgende sted med det formål at vurdere om og hvordan indsatsen kan forbedres. Se Arbejds- og strategigrundlag. Det er en løbende proces. måling? Grupperepræsentant og dagplejekonsulenten udarbejder i fællesskab en samlet evaluering af legestuens indhold og gennemførelse senest i december. 4
Arbejdet med Ugeplaner Ugeplaner er en inspiration til planlægningen af det pædagogiske faglige arbejde, der foregår i dagplejen. hvordan og hvornår? Forslag til ugeplaner lægges på hjemmesiden. Ugeplanerne opdeles på hjemmesiden i 5 temaer. Sprog, kultur, natur, krop og bevægelse samt emnet flere temaer alle med fokus på det sociale eller indre personlige. Således kan skabes sammenhæng med arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Samtidig er det en mulighed for følge, det børnene er optaget af i øjeblikket og planlægge ugeplaner efter det. Kravet om dokumentation fra egen praksis kan på længere sigt afløse gruppens evaluering? Hver gruppe udarbejder 3 planer i 2009. Ugeplaner lægges på intranettet. Arbejdet med Børnemiljø Det er et lovkrav, at der gennemføres børnemiljøvurderinger med det formål at skabe gode rammer om børns hverdag. Der foretages børnemiljøvurdering i gæstepleje og legestuehusene. I dagplejehjemmene sker vurderingen ved ansættelse og ved løbende drøftelser om indretning og pædagogik. Måling? Inden udgangen af 2009 er vurderingerne af gæstehuse og legestuehuse gennemført. Arbejdet med samordning af lære- og udviklingsplanen, Kursusplanen, projekter mv. For at skabe sammenhæng udarbejdes en overordnet udviklingsplan i Dagplejen. Der udarbejdes hvert år en udviklingsplan, der som minimum indeholder grunduddannelse, suppleringskurser om pædagogiske emner og kurser om 1. Hjælp og genopfriskningskurser i 1. hjælp. Endvidere etableres pædagogiske projekter der understøtter arbejdet i de enkelte grupper. F.eks. samarbejdsprojekt med ergoterapeutskolen dagplejens organisationsprojekt. Udviklingsplanen har taget udgangspunkt i lære- og udviklingsplanen suppleret med andre relevante uddannelsestilbud. På Uddannelsesudvalgsmøde i foråret evalueres afviklingen og kommende kursusplan lægges. Ledelsen vurderer de samlede udviklingstiltag for kommende periode. 5
Vurdering og evaluering af lære- og udviklingsplanen For at få et overblik over Dagplejens mangesidede arbejde udarbejdes en samlet evaluering over arbejdet med lære- og udviklingsplanen. En samlet evaluering om Dagplejens arbejde med lære- og udviklingsplanen orienteres på bestyrelsesmøde og i MED-udvalget. måling? Alle grupper afleverer evaluering af gruppens arbejde til lederteamet i december. Den samlede virksomhedsplan herunder lære- og udviklingsplanen sanktioneret Dato: / 2009 Bestyrelsesformand Dagplejeleder 6