Dagplejen virksomhedsplan
|
|
|
- Christian Simonsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dagplejen Farimagsvej 65, 1 sal, 4700 Næstved Dagplejen virksomhedsplan Dagplejen - så godt som hjemme 1
2 2. Indholdsfortegnelse Hvad indeholder virksomhedsplanen 2 Ad. 3. Forord 2 Ad 4. Faktaoplysninger om Dagplejen 3 Ad 5. Samfundsmæssige forudsætninger 3 Ad 6. Dagplejens værdigrundlag er 4 Ad 7. Værdier dagplejen lægger vægt på 4 Ad 8. Dagplejens pædagogiske fundament 5 Ad 9. Det pædagogiske arbejde 6 Ad 10. Forældrebestyrelsen 12 Ad 11. Forældresamarbejdet 12 Ad 12. Værdier for Personalesamarbejdet 13 Ad 13. Ledelsens værdier og målsætning 14 Ad 14. Vurdering og evaluering 15 Ad 15. Økonomi 15 Ad 16. Henvisninger til vejledninger, regler, lovgivning Forord Dagplejens virksomhedsplan er skrevet for at synliggøre nogle generelle træk og værdier i Dagplejen samt de krav og forventninger der stilles til Dagplejens ansatte i Næstved Kommune. Virksomhedsplanen er udarbejdet af ledelsen og medarbejdere og er gældende i en periode på to år fra 2015 til Virkeliggørelsen sker i et samarbejde imellem de enkelte dagplejere med kollegerne og Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne samt tillidsrepræsentation og ledelse. Sanktioneret i forældrebestyrelsen d Forelagt Dagplejens MED-udvalg d Leder/ Ole Dittmann Forældrebestyrelse/ Katrin Dines Alsing. FTR- dagplejerne/ Helle Andersen Andreasen. TR - Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne / Majbritt 2
3 4. Faktaoplysninger Dagplejens opbygning Dagplejen er en selvstændig institution med adresse på Farimagsvej 65, 1 sal, 4700 Næstved telefon: På Dagplejekontoret er ansat: 5588 lokal: Dagplejeleder/ Ole Dittmann [email protected] Souschef / Anne Devantier [email protected] Teknisk & Administrative medarbejdere: Margot Hansen [email protected] Rikke Windeballe Hegvald [email protected] Camilla L. Nielsen [email protected] Karsten Bandsholm (Pedel) [email protected] Dagplejekonsulenter: Bente Bakkedal [email protected] Anne Bosse [email protected] Gitte Winther Milde [email protected] Susanne Hansen [email protected] Jacob Friis [email protected] Anja Bech Andersen 7087 E mail: [email protected] Gitte Kallegård [email protected] Susanne N Hansen [email protected] Pernille Lauridsen [email protected] Bente Lundstrøm [email protected] Majbritt Andreassen [email protected] Tine Rasmussen [email protected] Antal dagplejere og børn: Der er ansat ca. 200 dagplejere til at varetage omsorgen for ca. 723 børn. Dagplejehjemmene er geografisk fordelt over hele Kommunen i grupper. Den digitale dagpleje: Dagplejens administrative kontaktflade sker primært via digitale medier. Ved indskrivning modtager forældrene et logon til børenintra inden for en 14 dages periode. Alle relevante oplysninger vil blive udsendt via hjemmeside og børneintra. Dagplejens børneintra: Dagplejens hjemmeside: 5. Samfundsmæssige forudsætninger Dagplejen er en kommunal institution i Næstved Kommune, som er underlagt de områder, der er beskrevet i Dagtilbudslovens kapitel hvad angår indholdet i dagtilbuddet. Ligeledes er den underlagt de politiske beslutninger, som træffes lokalt. Vi arbejder ud fra NK s målsætninger, der er for dagtilbudsområdet i Børne- og Ungepolitikken samt i forhold til det fælles Arbejds og Strategi grundlag der er for arbejdet med de 0-6 årige børn. Det vil sige, at vi er et lærings- og udviklingsmiljø for børn, hvor vi udarbejder pædagogiske lære- og udviklingsplaner, som tager afsæt i de seks temaer, der er beskrevet i loven om læreplaner. Her har vi ekstra fokus på at skabe inkluderende 3
4 miljøer for børn i udsatte positioner og en særlig opmærksomhed på at skabe sprogmiljøer for at sikre barnets sproglige udvikling. Endvidere er Børne Miljø Vurdering/ BMV lagt ind i arbejdet med læreplaner. På den baggrund skal vores målsætning ses som en del af kommunens samlede målsætning for arbejdet med udviklingsbetingelserne for børn i Næstved Kommune. 6. Dagplejens værdigrundlag Dagplejen er kendetegnet ved, at være en stor organisation i udvikling og trivsel i samarbejdsfladen imellem børn, forældre og medarbejdere. Vi har respekt for forskelligheder uanset køn, tro, race eller politisk overbevisning og vores menneskesyn er at: Alle mennesker er ligeværdige, og værdifulde. Hovedopgaven er: I samarbejde med forældrene er dagplejens hovedopgave: at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-2 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse og omsorg at støtte og motivere børnene med udgangspunkt i deres kompetencer, så de får mulighed for at udvikle sig til velfungerende, sociale, glade og nysgerrige børn Hovedopgaven udmøntes i Dagplejens pædagogiske fundament se afsnit 8 Dagplejen kendetegnes ved, at der tages udgangspunkt i et udviklende læringsmiljø med afsæt i begrebet DAGPLEJEN SÅ GODT SOM HJEMME. Et dagplejehjem er et hjem. Herved adskiller vi os fra andre institutionsformer, hvor hjem ikke indgår som en naturlig del af pædagogikken med én voksen til en lille børnegruppe. Dagplejen forholder sig til Næstved Kommunes fælles læringssyn, dvs. anerkendelse af barnet i en relationsmæssig ramme. Det omsættes i daglig praksis på følgende måde. Læringen sker i rolige omgivelser med plads til fordybelse. Den foræring der ligger i, at kunne udnytte hjemmets fysiske indretning, og de opgaver der er i et hjem, skal dagplejerne bruge i det pædagogiske arbejde. En naturlig adgang til hele dagplejehjemmet understøtter de normer og værdier og den læring, der finder sted i et hjem. Dagplejen understøtter den danske tradition og kultur i dagligdagen. Som f.eks. at festligholdelse af fødselsdage, jul og påske. Hovedopgaven er udmøntet i Dagplejens pædagogiske fundament. 4
5 7. Værdier dagplejen lægger vægt på At skabe livsglæde for det enkelte barn ved at det er i gode og anerkendende relationer med dagplejeren og andre børn. Barnet bliver mødt med et smil og åbne arme At anerkende, respektere og støtte barnet til medbestemmelse og derved, at kunne udvise ansvarlighed både for sig selv og for andre At barnet får en demokratisk forståelse ved, at kunne ytre sig og samtidig at lære og acceptere det mulige At sikre rummelighed i forhold til børns forskellighed, så der tages udgangspunkt i en positiv tilgang til barnet At sikre barnet sundhed ved at give sund kost og mulighed for fysiske aktiviteter, samt et godt indeklima At skabe viden og færdigheder ved at kende og understøtte barnets egne kompetencer. At barnet lærer at give udtryk for egne behov og dermed understøtte en demokratisk forståelse 8. Dagplejens pædagogiske fundament I Dagplejen arbejder vi med udvikling af alle barnets kompetencer med afsæt I de pædagogiske læreplaner. Endvidere er målet for Dagplejens pædagogiske fundament: De pædagogiske Læreplaner Den pædagogiske målsætning tager afsæt i de fire temaer og de to fokusområder fra læreplanerne de fire temaer: Sproglige kompetencer Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer/ kultur og værdier Krop og bevægelse Og de to fokusområder: Det personlige Det sociale Detail/ugeplaner Det er en metode til at få lagt arbejdet med de pædagogiske læreplaner i en struktureret ramme. Når dagplejerne planlægger aktiviteter, skal de tænke på, hvordan de kan få børnene med, og hvordan de vækker børnenes nysgerrighed. Barnets bog Der er ikke et krav til at lave barnets bog, men det forventes, at der er en tilsvarende dokumentation til forældrene og børnene omkring hverdagen i Dagplejen. Barnets bog er en dokumentationsmetode til at arbejde målrettet med læreplaner i dagplejen. Tidligere blev bogen lavet i papirform, men i 2015 vil den overgå til den digitale udformning og kan downloades af forældrene. Så i øjeblikket er vi i en overgangsperiode, hvor begge former kan forekomme. Bogen kan bruges i samspil med barnet. På den måde kommer arbejdet med barnets bog rundt om barnets indre personlige, den sociale kompetence og den sproglige udvikling. Bogen er også tænkt som et bindeled mellem dagpleje og hjem. Dels vil det være den enkelte dagplejer, der vurderer hvordan og hvor meget, der skal bruges i samarbejdet med daginstitutionerne. Derfor er der udviklet et minimums materiale til brobygningen. 5
6 Pædagogik og indretning Indretningen skal understøtte børnenes læring og arbejdet med læreplaner. Inklusion Betyder at dagplejeren skal planlægge og tilrettelægge sin hverdag, så det barn som har brug for en særlig pædagogiske indsats, oplever at være en ligeværdig del af børnegruppen. Anerkendelse Kun i et anerkendende miljø kan børn trives og udvikle sig til glade og nysgerrige børn. Dagplejeren skal se det enkelte barn, benævne og bekræfte barnet, når det tager positive initiativer. Børnemiljø Dagplejeren skal sikre et miljø, der bygger på nærvær, omsorg, glæde og engagement og tænke på det æstetiske ved hjemmets indretning. PLUS tilbuddet Børnene vil deltage i PLUS tilbud som består af flere muligheder herunder legestuer. PLUS er en sammentrækning af: Pædagogik, Læring, Udvikling og Samspil. Sprog Næstved Kommune har valgt at sætte særlig fokus på børns sproglige udvikling, fordi vi ved, at sproget er af afgørende betydning, ikke mindst når de starter i skole. Dagplejerne skal sætte ord på børnenes initiativer, og de ting der er omkring dem. Samt arbejde med dialogisk læsning og planlægge aktiviteter, som styrker børnenes sproglige udvikling herunder brugen af babytegn. Marte meo Marte meo er en metode om at indgå i positivt samspil med børnene, og dagplejerne skal benytte elementerne se/benævne og bekræfte initiativerne samt undgå at stille for mange spørgsmål til børnene. Marte Meo anvender video som en arbejdsmetode. Dokumentation Dagplejerne skal dokumentere deres arbejde med børnene ift. børnene, forældrene og kollegerne. Det kan gøres på mange niveauer f.eks. dokumentation til børnene, hvor fotografier kan hænges op i børnehøjde, eller det kan være videooptagelse, barnets bog, mv. Al dokumentation vil primært foregå via digitale medier. Servicedeklaration Servicedeklarationen er en del af synliggørelsen af dagplejen som helhed, det pædagogiske arbejde, og hvad der sker hos den enkelte dagplejer. IT Dagplejen arbejder med IT som læringsredskab for og med børnene. 9. Det pædagogiske arbejde Dagtilbuddets læringssyn Læring og erkendelse er to forbundne størrelser, der er grundlaget for barnets læring. Læringen består af to processer tilegnelsen af kundskaber og derved viden og tilegnelsen af færdigheder, at man kan noget. Erkendelsen handler om følelser, værdier og holdninger. For barnet i 0-2 års alderen sker den primære læring i tæt samspil og kommunikation med den nære voksne, hvor den grundlæggende tilknytning er forudsætningen for læring. For barnet er læring en psykisk proces der udgår fra kroppen, som bedst omsættes i en legende lærende proces, både alene og i fællesskabet med andre børn. 6
7 Dvs. måden vi tilrettelægger aktiviteterne og det vi rent praktisk gør med børnene, er den grundlæggende forudsætning for vores læringstilbud. Medarbejdernes planlægning, evaluering og dokumentation af de tiltag børnene deltager i, er læringsprocessens forudsætning. Strategi og arbejdsgrundlag Dagplejen indgår som en del Center for dagtilbud, som udover dagplejen indeholder daginstitutionerne og pladsanvisningen. Hele området udgav primo 2010 et fælles arbejds- og strategi grundlag for Næstved kommunes dagtilbud fra 0-6 år. Det fælles arbejds- og værdigrundlag kan downloades på: aspx Arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Vi arbejder med de 4 temaer: Krop og bevægelse, Natur, Sprog, Kultur og de to fokusområder Sociale kompetencer og Personlig udvikling. Hvordan og hvornår Der udarbejdes 4 detailplaner/ugeplaner i løbet af året. 1 for hvert tema. I hvert tema tænkes de to fokusområder ind. Det er op til den enkelte dagplejer, hvornår på året der arbejdes med de enkelte temaer, så længe det sikres, at man kommer omkring alle temaer hvert år. Dog har bestyrelsen hjemmel til at beslutte at dagplejerne i perioder arbejder med bestemte temaer. Når vi har børn med særlige behov, iværksættes en handleplan for at støtte barnets trivsel og udvikling, ved også at have fokus på barnets relationer til børn og voksne. Indholdet i ugeplanerne skal beskrive, hvad man arbejder med (temaerne) og hvordan man arbejder (pædagogikken) Måling: Der dokumenteres og evalueres på detailplanerne, som kvalitetssikres af Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne på det årlige kvalitetstilsyn, samt i dagligdagen ved de pædagogiske tilsyn. Endvidere fordres en løbende orientering til bestyrelsen. Arbejdet med Pædagogik og indretning. Det er afgørende betydning for børns koncentration og nysgerrighed, at dagplejehjemmet er indrettet indbydende og overskueligt. Legetøjet skal være tilgængeligt og sorteret. Der skal arbejdes for at skabe udviklende miljø i de enkelte dagplejehjem. Handleplaner: Indretning skal understøtte børnenes læring. Det betyder, at dagplejerne skal se på sin indretning og vurdere, hvad børnene kan lære og udvikle i rummet. Hvor har børnene mulighed for fordybelse og koncentration, hvad kan børnene lege og udvikle i deres valg af legetøj og materialer? Dette betyder, at dagplejerne løbende bliver nødt til at kikke på indretningen og legetøjet i takt med børnegruppens udvikling. Måling: Evalueres løbende på tilsynene samt ved den årlige tilsynssamtale med dagplejekonsulenten. Arbejdet med inklusion og ressourcetænkning Med udgangspunkt i vores menneskesyn, handler anerkendelse om retten til at være respekteret som menneske, og for de intentioner man har jf. FN s børnekonvention. Anerkendelse sker imellem mennesker, hvor ligeværdighed er en afgørende faktor. Men for- 7
8 udsætningerne for disse interaktioner er forskellige. Derfor må de voksne qua deres erfaring og evne til at formulere sig, følge barnet ved, at vejlede og guide, på en måde der er udviklingsfremmende. Vi tilrettelægger målrettet pædagogiske aktiviteter i mindre grupper med udgangspunkt i en inkluderende og anerkendende tilgang til pædagogikken. Dvs. dagplejerens måde, at forstå og inddrage barnet, får en væsentlig betydning for dets trivsel og læring i gruppen. Inklusion betyder, at dagplejerne skal planlægge og tilrettelægge sin hverdag, så det barn som har brug for en særlig pædagogisk indsats oplever at være en del af børnegruppen. Alle børn har ret til at være en del af fællesskabet. Anerkendelse handler om retten til at være sig selv, og blive respekteret for det menneske man er, og de intentioner man har. Kun i et anerkende miljø kan børn trives og udvikle sig til glade og nysgerrige børn. Måling: Evalueres løbende på tilsynene samt ved den årlige tilsynssamtale med dagplejekonsulenten. Arbejdet med Børnemiljø. Dagplejerne skal sikre et miljø, der bygger på nærvær, omsorg, glæde og engagement. Der skal tænkes på det æstetiske ved hjemmets indretning og på, at børn har forskellige læringsstrategier. Dagplejerne skal sørge for orden og struktur i legeværelset samt huske at have dokumentation ift. børnene, eksempelvis på ipad og/ eller billeder i børnehøjde. Børn har brug for genkendelige rammer og rutiner, således at de har ro til at lære og udvikle sig. De skal ikke forholde sig til mange forskellige måder at gøre tingene på hver dag det er hæmmende for udviklingen. Børnemiljøet kan inddeles i 3 underpunkter: 1. Børns psykiske arbejdsmiljø. Handler om hvordan vi taler med hinanden, og er overfor hinanden. Udgangspunktet er en inkluderende og anerkendende stemning i gruppen. Barnet har ret til både at være en del af et fællesskab, men også at kunne være sig selv ind i mellem. Barnet oplevelse af tryghed og omsorg, danner rammen om mulighederne for læring i hjemmet. 2. Børns fysiske arbejdsmiljø. Handler om, hvordan dagplejeren konkret indretter sit hjem. Dagplejeren tænker på, hvilke behov børnene har. Opgaven er, at dagplejeren skaber et spændende læringsmiljø, som udfordrer børnene der, hvor de er. Ud fra en viden om, at især små børn under 3 år, ikke selv ved, hvad de har brug for - de skal se og stifte bekendtskab med de mange nye ting for første gang i livet. Der er ikke noget andet tidspunkt i livet, hvor udviklingen går så stærkt. Derfor stilles der store krav til dagplejeren om, at hun indretter sig fleksibelt og tilfører forskellige materialer, legetøj og andet i takt med børnenes behov. Der skal være mulighed for, at børnene kan fordybe sig i forskellige aktiviteter og lege. 3. Børns æstetiske arbejdsmiljø. Handler om at give børnene de bedste muligheder for læring Rummet skal være rent, lyst og venligt Der skal være mulighed for at hænge forskellige ting op i børnehøjde og i voksenhøjde 8
9 Der skal være orden i legetøjet og materialerne, og med billede så børnene ved hvordan de skal rydde rummet op, efter de har leget med de forskellige ting. Der kan f.eks. være billeder på hylderne, der hvor de forskellige ting skal ligge, sådan at alting har sin egen plads. Måling? Evalueres løbende på tilsynene samt ved den årlige tilsynssamtale med dagplejekonsulenten. Arbejdet med PLUS tilbuddets indhold og tilrettelæggelse. Den pædagogiske indsats i PLUS tilbuddet er vigtig i relation til barnets udvikling. Endvidere kan det planlagte pædagogiske arbejde bidrage til en faglig udvikling, der kan udnyttes i det daglige arbejde i dagplejehjemmet. PLUS tilbuddets pædagogiske indhold besluttes i samarbejde med dagplejekonsulenten i gruppen. Planlægning af aktiviteter sker før afholdelse, og evaluering finder efterfølgende sted med det formål, at vurdere om og hvordan indsatsen kan forbedres. Se Arbejds- og strategigrundlag. Det er en løbende proces der udarbejdes en skriftlig evaluering. Måling? Evaluering vil ske løbende i de enkelte dagplejegrupper og grupperepræsentant og dagplejekonsulenten udarbejder i fællesskab en samlet evaluering af PLUS tilbuddets indhold og gennemførelse senest i december. Sprog. Næstved Kommune har valgt at sætte særlig fokus på børns sproglige udvikling, fordi vi ved, at sproget er af afgørende betydning, ikke mindst når de starter i skole. Hvordan og hvornår Dagplejerne skal sætte ord på børnenes initiativer, og de ting der er omkring dem. Samt de ting de er optaget af lige nu. Sæt ord på over og underbegreber. F.eks. overbegrebet fugl underbegreb solsort- spætte mejse. Brug forholdsord som foran bagved, ovenpå nedenunder. Ligesom dagplejerne skal arbejde med dialogisk læsning og planlægge aktiviteter, som styrker børnenes sproglige udvikling. Der vil være særlig fokus på arbejde med babytegn. Måling? Løbende evaluering ved tilsynene i dagplejehjemmet og i PLUS tilbuddene. Samt ved den årlige tilsynssamtale med dagplejekonsulenten. Arbejdet med Marte Meo tænkningen. Dagplejen ønsker at understøtte arbejdet med inklusion og anerkendende pædagogik. Marte Meo metoden er en positiv tilgang til børn, der bygger på anerkendelse, og er et redskab til at forbedre den pædagogiske indsats. I dagligdagen fokuseres på den positive tilgang til børn - det der lykkes i det pædagogiske arbejde. Medarbejderne informeres om teorien og arbejdet med Marte Meo på gruppemøder, kurser og tilsyn. Hvor dagplejeren har behov for redskaber, iværksættes videooptagelser, der gennemgås med dagplejeren og Marte Meo terapeuten eller Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne Arbejdet med Marte Meo er en løbende proces. Der er uddannet 5 Marte Meo terapeuter. Øvrige Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne har gennemgået et kortere Marte Meo kursus i Endvidere er der iværksat en kursusrække for alle dagplejere de kommende år ca. 30 medarbejdere årligt. 9
10 Måling? Marte Meo terapeuterne orienterer lederteamet om antal gennemførte Marte Meo forløb hvert år. Dokumentation. Dagplejerne dokumenterer deres arbejde. Dette kan gøres på mange niveauer. Dokumentation kan også være videooptagelse af børnene som vises til et forældremøde eller ved en kaffedag naturligvis med forældrenes accept. Lægges på børneintra og / eller hænger foto op i børnehøjde Udstille det børnene har lavet billeder m.m. Barnets bog Videooptagelse Udarbejde dokumentation til forældrene eller kollegaerne der ligger på dagplejens hjemmeside og børneintra: Måling? Løbende evaluering på tilsynene, legestuen og gruppemøderne i Servicedeklaration. Dagplejerne skal udarbejde en servicedeklaration iht. skabelon, hvor de beskriver om deres hverdag med børnene. Hvilke særlige ting den enkelte dagplejer lægger vægt på. Servicedeklarationen er en del af synliggørelsen af dagplejen og det pædagogiske arbejde, der finder sted hos den enkelte dagplejer. Servicedeklarationen tager udgangspunkt i Dagplejens pædagogiske fundament og i hovedopgaven. Den udarbejdes af den enkelte dagplejer i samarbejde med dagplejekonsulenten. Den lægges på gruppens hjemmeside med billede, så både nye og gamle forældre kan holde sig orienteret. Måling? For at synliggøre dagplejernes pædagogiske arbejde, skal hjemmesiden være opdateret. Dette sker i et samarbejde imellem den enkelte dagplejer og gruppens webredaktør. Tværfagligt samarbejde Dagplejen indgår i tværfagligt samarbejde i forbindelse med, at skabe de optimale udviklingsbetingelser for barnet. Vi indgår med udgangspunkt i vores egen faglighed, og med hensigten om, at skabe en større faglig tilgang, baseret på facts og derved en synergieffekt ift. de samme udfordringer. Arbejdet med Brobygning Målet med brobygningen er at opnå en god og positiv overgang fra dagpleje til børnehave for barnet. Derfor har dagplejen i samarbejde med Center for dagtilbud fastlagt nogle fællesprincipper, retningslinjer samt overgangsmateriale for brobygning. Det er beskrevet hvad dagplejen gør, når de afgiver et barn til børnehaven og hvad den modtagende institution gør, når de ved at barnet er på vej. Principperne og overgangsmaterialet kan downloades på: 10
11 Forudsætningen for et godt brobygningsarbejde er baseret på samarbejdet imellem dagplejer, forældre og daginstitution. Dagplejen har et overgangsmateriale, som er en del af barnets bog. Endvidere vil daginstitutionerne anvende dagplejens hjemmeside, hvor den enkelte dagplejers servicedeklaration vil blive anvendt. Den skal derfor være opdateret, også ift. de faktuelle oplysninger. Som den sidste del af aftalen vil daginstitutionen altid tage telefonisk kontakt til den dagplejer, hvor barnet skal overflyttes. Brobygningsmodellen er implementeret i Dagplejen Måling? Løbende evaluering på tilsynene, legestuen og gruppemøderne. Efterfølgende evaluering i samarbejde med CDA. Kompetencehjulet I Kompetencehjulet findes den nyeste viden om børns udvikling. Kompetencehjulet er delt op i de fire temaer og to hovedområder: Krop og bevægelse, Sprog, Natur og naturfænomener, Kultur og kulturelle udtryksformer, Sociale kompetencer, Personlige kompetencer, der tilsammen udgør temaerne i "Lov om pædagogiske læreplaner". Det er de vigtige udviklingstemaer, i barnets første seks leveår. Kompetencehjulet anvendes som et undersøgelsesværktøj til, at blive mere opmærksom på det enkelte barns kompetencer, herunder det barnet er bedst til. Med den viden kan den enkelte medarbejder tilrettelægge hvordan, man kan anvende det enkelte barns ressourcer, til at styrke barnet generelt, men især ift. de kompetencer, der kan styrkes med en indsats. Kompetencehjulet vil blive anvendt i samarbejdet imellem forældre, dagplejer og dagplejekonsulent, samt som undersøgelses- og screeningværktøj, når det er nødvendigt, at arbejde tværfagligt i det professionelle samarbejde. Derudover vil kompetencehjulet have store fordele i brobygning i dagpleje/ vuggestue til børnehave og børnehave til skole. Kompetencehjulet er et pædagogisk IT redskab der er implementeret i dagplejen 2014 og med en opdatering til version 3.0 i I 2012 blev kompetencehjulet indkøbt til Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne, med henblik på arbejdet med børn der kræver en særlig indsats. Konklusionen på dette års arbejde er, at fordelene ved kompetencehjulet er meget store ift. til den almindelige udvikling og understøtter det enkelte barns ressourcer. Derfor er det hensigten, at alle dagplejere skal kobles på systemet og kunne udarbejde to kompetencehjul pr. barn pr. indskrivning. Måling? Evaluering vil ske løbende i de enkelte dagplejegrupper og grupperepræsentant og dagplejekonsulenten udarbejder i fællesskab en samlet evaluering af implementeringen af kompetencehjulet. 10. Forældrebestyrelsen Bestyrelsens primære opgave er at beslutte principper for Dagplejens drift og driftsbudgettet vedr. de børnerelaterede udgifter, administrations- og uddannelsesudgifter. Dagplejens bestyrelse består af 8 forældre + suppleanter 1 dagplejere 1 dagplejekonsulent Souschefen Lederen deltager som sekretær Valg af forældre til bestyrelsen sker på forældremøde i efteråret. Der vælges 4 repræsentanter hvert år for en 2 årig periode samt suppleanter. 11
12 Medarbejderrepræsentanten bliver valgt samtidig med den øvrige bestyrelse. De vælges for en 2-årig periode og deres FTR forestår valget vi IT. Valgperioden påbegyndes samtidig med de nyvalgte forældrerepræsentanter. Der vælges tilsvarende en repræsentant for Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne hvert andet år på deres personalemøde i september. Suppleanterne vælges for 1 år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i den rækkefølge de er valgt, dvs. i forhold til antallet af stemmer. I øvrigt henvises til styrelsesvedtægterne. 11. Forældresamarbejdet Dagplejen har en lang tradition for at have et tæt og respektfuldt samarbejde med forældrene om en god hverdag for børnene i dagplejehjemmene. Samarbejdet med de enkelte forældre bygger på en ligeværdig dialog, hvor det fælles udgangspunkt er børnene og deres behov. Det primære forældresamarbejde sker i det enkelte dagplejehjem og i dagplejegruppen. I den daglige kontakt, med dagplejeren, gives de forskellige informationer, introduktionspjecer mv. Forældrenes involvering sker allerede ved barnets indmeldelse i Dagplejen, hvor de opfordres til at udfylde de relevante oplysninger på børneintra. De formelle mødefora i samarbejdet er forældremøde med oplæg fra hverdagen i dagplejen afholdes i efteråret, suppleret med forældrekomsammen i foråret i de enkelte grupper. Samarbejdet med Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne sker ved henvendelse omkring særlige problemstillinger. Dagplejen arbejder kontinuerligt på at udvikle samarbejdet og anvender forskellige kommunikationsformer, der inddrages for at fremme samarbejdet, herunder vores hjemmeside og på børneintra, hvor langt de fleste vigtige oplysninger kan downloades Værdier for personalesamarbejdet Målsætningen for samarbejdet er, at såvel dagplejere, dagplejekonsulenter og adm. medarbejdere er glade for at være ansat på en arbejdsplads, der bygger på Næstved Kommunes personalepolitikker, CDA udmeldte rammer for det pædagogiske arbejde samt nedenstående tanker. Livsindstilling og holdninger i Dagplejen Holdninger - det vi mener og tror på For at opnå målet er nedenstående eksempler på egenskaber og holdninger vigtige elementer i vores hverdag. Vi skal være i udvikling, tillidsvækkende, åbne, udadvendte, anerkendende, rummelige, respektfulde og ikke mindst have en glad og positiv livsindstilling. Indstilling til arbejdet i Dagplejen Hvad er vigtigt for os i arbejdet Vi er til for børnene skyld og hjælper hinanden i arbejdet. Vi er åbne for konstruktiv kritik og omtanke i ord og handling er en selvfølge. Kultur og vaner i Dagplejen Hvad er vigtigt Vores kultur - det som er kendt og anerkendt, men også det der er usagt, men som vi alle ved, vi gør. Det vil vi til stadighed bevidstgøre for hinanden, så vi lever op til at understøtte Dagplejens værdier og traditioner. 12
13 Personalesamarbejdet Hvordan og hvornår For at skabe det bedst mulige udgangspunkt og for at leve op til målsætningen drøftes de indbyrdes relationer. Vi vil møde hinanden positivt og imødekommende, men også stille relevante krav til hinanden om arbejdets udførelse. Vi vil altid tage det positive udgangspunkt i samarbejdet og være resursespejdere frem for fejlfindere. Vi vil være åbne og tillidsfulde overfor hinanden og derfor altid afvise sladder om kolleger og andre. Vi vil forvente, en hensigtsmæssig reaktion, hvis man oplever, at en kollega optræder krænkende overfor et barn, enten ved at tale med den pågældende eller med Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne. Den enkelte gruppe udmønter værdierne for et godt samarbejde og efterlever dem. Ved alm. tilsyn, en jævnlig arbejdspladsvurdering og en årlig medarbejdersamtale vil den enkeltes arbejde og trivsel blive drøftet. Gruppens samarbejde drøftes på gruppemøder og på interne møder i konsulentgruppen. Endvidere tages udgangspunkt i pjecen Personalepolitik værdier i Næstved Kommune. Arbejdsmiljø Dagplejens MED udvalg består af ledelsen med to repræsentanter og syv medarbejderrepræsentanter herunder FTR/ TR og Amr repræsentanter. Udvalget mødes fire gange årligt. Med udvalget har udlagt de sikkerhedsmæssige beslutninger til Amr udvalget. Amr udvalget har et fast punkt på dagsordenen. Amr udvalget består udover leder af tre sikkerheds/ Amr repræsentanter. Udvalget mødes fire gange årligt og varetager de sikkerheds og arbejdsmiljømæssige udfordringer. Derudover iværksætter udvalget sikkerhedstiltag, kampagner, motions og sportsarrangementer, arbejdsgrupper mv. Amr udvalget står for udførelsen af APV samt opfølgning på handleplan. APV bliver udført iht. Næstved kommunes gældende regler sidst udført i Ny Apv undersøgelse gennemføres i efteråret Dagplejen har udviklet et nyt koncept for MUS samtale og tilsyn. MUS samtalen er en personlig samtale imellem nærmeste arbejdsleder, og fokuserer på trivsel og samarbejde. Tilsynssamtalen er en samtale med en dagplejekonsulent og finder sted minimum en gang årligt. Det er en kvalitetssikring ift. den enkeltes arbejde. Kompetenceudvikling For at skabe sammenhæng udarbejdes en overordnet udviklingsplan for dagplejerne og Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne, endvidere tilstræbes en løbende kompetenceudvikling for vores TAP gruppe. Ønsker til kompetence udvikling og efteruddannelse aftales og drøftes på MUS samtalen. Der udarbejdes hvert år en kompetenceudviklingsplan for dagplejerne, der som minimum indeholder grunduddannelse hvert andet år, suppleringskurser om pædagogiske emner og kurser om 1. Hjælp og genopfriskningskurser i 1. hjælp. Endvidere etableres pædagogiske projekter der understøtter arbejdet i de enkelte grupper. For Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne bliver der individuelt tilrettelagt en kompetenceudviklingsplan i forbindelse med MUS samtalen Måling: Udviklingsplanen har taget udgangspunkt i dagplejens pædagogiske fundament og suppleret med andre relevante uddannelsestilbud. På Uddannelsesudvalgsmøde i foråret evalueres afviklingen og kommende kursusplan lægges. Der afholdes en løbende evaluering med Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne. 13
14 Evaluering af kompetenceudvikling Ledelsen vurderer de samlede udviklingstiltag for kommende periode i samarbejde med uddannelsesudvalget og FTR. For at få et overblik over Dagplejens mangesidede arbejde udarbejdes en samlet evaluering over arbejdet med Dagplejens pædagogiske fundament. En samlet evaluering om Dagplejens arbejde med det pædagogiske fundament orienteres på bestyrelsesmøde og i MED-udvalget. Måling? Alle dagplejekonsulenter afleverer evaluering af gruppens arbejde til lederteamet i jan/ feb. måned. Dagplejens politikker og retningsliner er beskrevet i Dagplejens håndbog og kan rekvireres ved henvendelse eller downloades fra vores intranet. 13. Ledelsens værdier og målsætning Dagplejens generelle målsætning for personalets hverdag Ledelsen vil indenfor overenskomstens rammer, de økonomiske muligheder og intentionerne i personalepolitikken arbejde for at skabe så gode arbejdsforhold for medarbejderne som muligt. Ledelsen vil stille krav til medarbejderne med udgangspunkt i de samfundsmæssige forventninger og Dagplejens behov for at fremstå som et værdsat dagtilbud, man også i fremtiden vil gøre brug af. Hverdagen skal præges af anerkendelse, gensidig respekt og tolerance og således være en medvirkende årsag til, at hver enkelt synes, det er sjovt og spændende at gå på arbejde. Vi vil derfor: Sikre afdækning den enkeltes og gruppens funktion samt mulige udviklingsbehov. Herunder at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders arbejdssituation og kompetencer. Søge en åben og fordomsfri debat med den enkelte medarbejder og i samarbejdet i MED-udvalget og med grupperepræsentanter omkring væsentlige spørgsmål vedr. den generelle drift. Inddrage medarbejderne i konkrete projekter. F.eks. kvalitetsprojekter og udarbejdelse af politikker. Søge rammestyring frem for regelstyring. Værdsætte feedback der har det sigte at gøre tingene bedre. Sikre personalets og Dagplejens uddannelsesbehov dækket i videst muligt omfang. Sikre et højt informationsniveau. Vi har ikke en fast tidsramme, men ser udviklingen som en løbende og lærerig proces, dels via samtaler med medarbejdere samt ved TUS og MUS-samtaler med Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne /Ledelsen. 14. Vurdering og evaluering Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne og dagplejerne udarbejder løbende: En samlet evaluering af arbejdet med Dagplejens pædagogiske fundament. Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne udarbejder en samlet evaluering på gruppens arbejde og her i blandt de pædagogiske læreplaner, der behandles i bestyrelsen og MED-udvalget. En årsrapport afleveres til politisk behandling indeholdende den økonomiske status samt evaluering af økonomiske mål. 15. Økonomi Dagplejen har selvforvaltning, hvilket betyder at over- eller underskud overføres til næste års budget. Bestyrelsen fastlægger rammerne for forbruget på årets første møde. Siden erstattes hvert år med det nye budget. 14
15 Økonomi 2015 Af Dagplejens samlede budget for 2015 er der afsat budget til selvforvaltningskontiene (administration kurser - aktiviteter) Forældrebestyrelsen fastlægger budgettet indenfor selvforvaltningskonti. I 2015 fordeler budgettet sig således. Administration Omfatter alm. Kontorhold, blanketter, tryksager, kontorinventar mv kr. Uddannelse/kurser kr. Dækker udgifter til såvel dagplejerne som Dagplejekonsulenterne/ pædagogerne Aktiviteter Dækker inventar til dagplejehjem legetøj - beskæftigelsesmaterialer - udflugter fester og administrative opgaver kr. 16. Henvisninger til vejledninger, regler og lovgivningen Loven om pædagogiske læreplaner - indeholder selve loven og giver eksempler på læringsmål. Loven om sprogvurderinger - indeholder forudsætningerne for arbejdet med sprogvurderinger. Næstved Kommunes Børne- og ungepolitik - indeholder krav og forventninger til de ansattes arbejde med børn og unge. Næstved Kommunes arbejds- og strategigrundlag - indeholder retningslinjer for det pædagogiske arbejde i dagtilbud Dagplejens Håndbog - indeholder anvisninger og krav til medarbejderne. Dagplejens pædagogiske fundament - indeholder de hovedkrav der stilles til det pædagogiske arbejde i Dagplejen. Trivselspolitik - har holdninger til medarbejderes fravær og retningslinjer for vores bestræbelser for at få medarbejderen tilbage i arbejde. Uddannelsespolitik - har holdninger til medarbejdernes kompetenceudvikling og retningslinjer for etablering af uddannelse. Kostpolitikken - indeholder holdninger til kost og anvisninger på gode kostvaner. Overenskomsten for dagplejere generelle løn- og ansættelsesvilkår. Personalepolitik - indeholder personalepolitiske retningslinjer. Det fælles læringssyn - indeholder Næstved kommunes fælles læringssyn for arbejdet i børneområdet Et fælles læringssyn, der skal danne baggrund for ledere og medarbejderes arbejde med børns læring, udvikling, trivsel og dannelse. 15
16 Et fælles læringssyn skal ligeledes være udgangspunkt for fælles udviklingstiltag mellem de forskellige faggrupper på børneområdet. 16
Dagplejens Lære- og udviklingsplan
Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejen tager hånd om dit barn 2009 2011 1 Lære- og udviklingsplanen Hvert 2. år udarbejdes en lære- og udviklingsplan. Målet er at leve op til de krav der, såvel lovmæssigt
I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave
Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-2 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave
Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse
I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave
Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens pædagogiske fundament I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på
e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune
e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune Forord Der er mange milepæle i de fleste menneskers liv, og overgang
Opfølgning fra sidste tilsyn Henstilling:
Tilsyns rapport og handleplan. Pædagogisk tilsyn i Dagplejen i Næstved d. 8/10-15. Rapport og handleplan bygger på: 1. Observationsbesøg hos en dagplejer 2. Observationer under deltagelse i et krydsbesøg
VIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE
VIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE 2014-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FREDERIKSBERG DAGPLEJE 3 DAGPLEJENS KERNEYDELSER 3 DAGPLEJENS ÅBNINGSTIDER 4 LUKKEDAG 5 GRUNDLAGET FOR FREDERIKSBERG
forord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave
Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave! at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Hornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Dagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Du skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.
En eventyrlig begyndelse. Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at den blev meget kønnere; for det går med historier
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Digterhusets Virksomhedsplan 2014-2016
1 Digterhusets Virksomhedsplan 2014-2016 Forord: Digterhusets virksomhedsplan afspejler de værdier børn, forældrebestyrelse og forældre lægger vægt på i Digterhuset. Virksomhedsplanen afspejler de erfaringer,
Klatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Bakkegården Bakkegårdsvej 14 9640 Farsø
Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Bakkegården Bakkegårdsvej 14 9640 Farsø Normeret
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Kvalitetsstandarden for pædagogisk tilsyn i Sorø Dagpleje træder i kraft 1. januar 2015.
Kvalitetsstandard: Pædagogisk tilsyn Det pædagogiske tilsyn i dagplejen er et af indsatsområderne i Sorø Kommunes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation,
Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013
Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
UDDANNELSES- KATALOG
2016 Gode arbejds- og løftevaner Leg med sprog Marte-meo Førstehjælp Samspil og relationer Hvordan bidrager jeg til vi følelsen i samarbejdet Sans og motorik UDDANNELSES- KATALOG FOR DAGPLEJENS PERSONALE
Pædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
STYRELSESVEDTÆGT. Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Gentofte Kommune
STYRELSESVEDTÆGT Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Gentofte Kommune Gældende fra 1. oktober 2009 Med et sundt frokostmåltid indarbejdet 2011 Styrelsesvedtægt for styrelse af kommunale daginstitutioner
Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012
Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3
September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Brobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Forord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Aftale 2013. Skovsgård Børnehave
Aftale 2013 Skovsgård Børnehave Jammerbugt kommune Harriet Meisner Søren Brink Bodil Thomsen Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for 2013-1 - 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring
Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn
Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et
DAGTILBUD. Velkommen i dagplejen. Information til forældre med børn i dagplejen
DAGTILBUD Velkommen i dagplejen Information til forældre med børn i dagplejen Januar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: Formål og målsætning.3 Barnets start.3 Dagplejernes faglighed og uddannelse... 3 Pædagogisk
Pædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Dit barn og Dagplejen
Sæson 11/12 Dit barn og Dagplejen Nyttig information for Forældre Skole og Børneforvaltningen DIT BARN OG DAGPLEJEN- NYTTIG INFORMATION FOR FORÆLDRE Den kommunale dagpleje Den kommunale dagpleje er et
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Priser Prisen fastsættes af skolens bestyrelse. Der gives søskenderabat svarende til de kommunale takster. Der kan desuden søges friplads.
VIRKSOMHEDSPLAN Fribørnehuset Øster Jølby, Præstbrovej 276, 7950 Erslev, 97741157 Overordnet Fribørnehuset Øster Jølby er et Grundtvig-koldsk børnehus for børn fra 24 uger til skolestart. Fribørnehuset
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap
Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Forord: Ny politik styrker samarbejdet Handicaprådet i Aalborg Kommune har opfordret til, at der med udgangspunkt i Aalborg Kommunes overordnede handicappolitik
Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
NOTAT. Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011. Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 26-01-2012 Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655 Tilsynet
Den Røde Tråd - Dagtilbud
Den Røde Tråd - Dagtilbud Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune
Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af
Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen
Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Tingvej 39, Mogenstrup 7800 Skive 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 3 3.1 Holstebro
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Inklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Alsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
