BYFORNYELSESPROGRAM FOR ALLINGE Bornholms Regionskommune 1
2
Indholdsfortegnelse Afsnit 1 - Proces og områdets afgrænsning...s.05 Afsnit 2 - Helhedplan, visioner og strategier...s.08. Afsnit 3 - Indsatsområder...S.10 Afsnit 4 - Budget og finansiering...s.22 Tidsplan og organisation...s.23 3
Områdets afgrænsning Området er afgrænset som vist på luftfotoet. Det samlede areal er xx ha. Der søges om områdefornyelse til hovedparten af Allinges byzone, og defineres som området fra Kongeskærskolen mod nord til Næs strand mod syd, og fra kystlinjen i øst til cykelstien (tidligere jernbanespor) i vest. Afgrænsningen er begrundet i, at de fleste lokale aktiviteter og aktiviteter i forbindelse med turistsæsonen og Folkemødet foregår i dette område, og det er dette område der trænger til opgradering og det her at det er oplagt et etablere byrum til formelle og uformelle aktiviteter. Områder udenfor denne afgrænsning er af mere privat karakter og omfatter parcelhusområder og feriebebyggelser. Aktiviteter i områdefornyelsesprojektet vil hovedsagelig foregå i den gamle bydel/centerområdet, langs kysten, på havneområdet og på Cirkuspladsen (Folkemødepladsen), med enkelte afstikkere ud til de omkringliggende naturområder. Udvikling af det afgrænsede område vil gavne hele byen og byens opland. 4
BYFORNYELSESPROGRAM FOR ALLINGE BY AFSNIT 1 - PROCES OG OMRÅDET AFGRÆNSNING Den 31. marts 2017 modtog Bornholms Regionskommune tilsagn fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om reservation af investeringsramme til områdefornyelsesprojekt i Allinge - en ramme på i alt 9.000.000,- kr., hvoraf kommunens andel udgør 6,0 mio.kr. Kommunalbestyrelsen har på deres møde den xx. juni 2017 truffet en beslutning om områdeforyelse i Allinge by og vedtaget det nærværende byfornyelsesprogram. I slutningen af 2016 vedtog kommunalbestyrelsen, med baggrund i det forudgående arbejde med Helhedsplanen for Folkemødet og Allinge, at ansøge om ramme til et områdefornyelse i Allinge. Ansøgningen til Ministeriet blev udarbejdet i samarbejdede med borgere og erhverv i Allinge by og opland. STRATEGISK HELHEDSPLAN Der er vedtaget en strategisk helhedsplan for Allinge, som danner grundlag for byfornyelsesprogrammet. Helhedsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i tre forslag til en Helhedsplan for Folkemødet og Allinge fremstillet af SLA-arkitekter, JaJa arkitekter samt Mutopia og Erik Dam arkitekter. PARALLELOPDRAG Tre tværfaglige teams, bestående af arkitekter, byplanlæggere og eventfolk, præsenterede i slutningen af 2015 forslag til en helhedsplan for Folkemødet og Allinge. De tre planforslag var resultat af en etårig planlægningsproces finansieret af Realdania. Konkurrenceformen, et såkaldt parallelopdrag, betyder bl.a., at der ikke blev udpeges en vinder blandt de deltagende teams, og at kommunen frit kan benytte idéer fra de tre forslag i forbindelse med det videre udviklingsarbejde for Allinge og Folkemødet. Et parallelopdrag er desuden kendetegnet ved en høj grad af åbenhed og vidensdeling. De tre teams var valgt til opgaven efter prækvalifikation. Ambitionen var således at bruge det store engagement omkring Folkemødet som drivkraft til at skabe en varig positiv effekt for Allingeområdet hele året. Desuden at understøtte, at nye tiltag i området både tilgodeser Allinge som helårsby, turistby og folkemødeby, tre sæsoner som naturligt stiller vidt forskellige krav til byens rammer. De udpegede fagdommere fremhævede forslagenes kvaliteter og mangler, og gav deres anbefalinger til videre drøftelse og bearbejdning. Der deltog 120 interesserede borgere i arrangementet. 5
BORGERINDDRAGELSE I forbindelse med udarbejdelse af den strategiske helhedsplan, har regionskommunen lagt stor vægt på en aktiv borgerinddragelse. Med det formål, at engagere alle interesserede borgere til at deltage i planlægningen, blev der i januar 2016 inviteret til en workshop, hvor der deltog ca. 75 borgere og erhvervsdrivende, og 30 meldte sig til at deltage i det fortsatte arbejde med planerne. ARBEJDSGRUPPER Processen med at prioritere idéer, forslag og konkrete projekter på grundlag af de tre forslag til helhedsplaner blev igangsat ved workshoppen i januar 2016. Tre borgerdrevne grupper arbejdede videre med workshoppens resultat med følgene temaer: 1) Infrastruktur, 2) Nordlandshallen og Cirkuspladsen og 3) Byrum. Ud over et længere varigt samarbejde med de lokale arbejdsgrupper er en række foreninger og interessenter ligeledes inddraget i processen. Projektgruppen har et tæt samarbejde med Kampeløkke Havn bestyrelse, som har planer om at opføre et klublokale på havnen, og Nordlandshallens bestyrelsen som har planer om at udvide hallens aktiviteter og fysiske rammer, således at vi her sikrer synergi mellem de forskellige tiltag. Der er desuden taget kontakt til Destinationen, Domen, DGI, Allinge Sandvig Gymanstiskforening og Tejn Idrætsforening angående outdoor-aktivitets-muligheder i området, og den nyetablerede Erhvervsgruppe 3770. UNGE I ALLINGE Vi har derudover afholdt et par workshops med Kongeskærskolens 6.og 9. klasser omkring ungdomsliv på Nordlandet. Her var der stort engagement og der kom en række ønsker omkring eventuelle tiltag for unge i byen, som vi har forsøgt at indarbejde i planerne. Det handler bl.a. om at have et sted, hvor man kan hænge ud og være aktiv (herunder en række streetmuligheder). Mange unge har meldt sig til arbejdsgrupper, som skal viderebearbejde ideer og forslag. OMRÅDEFORNYELSEN Et områdefornyelsesprojekt i Allinge vurderes at kunne gøre en forskel og kunne støtte op om de lokale ildsjæles initiativer. Områdefornyelsen kan medvirke til at skabe liv i skuldersæsonen, udvide udbud af arbejdspladser og styrke et levende lokalsamfund. 6
7
AFSNIT 2 - HELHEDSPLAN,VISIONER OG STRATEGIER Der er vedtaget en strategisk helhedsplan for Allinge. Realisering af den strategiske helhedsplan må forstås som en proces, som forløber over flere år. Helhedsplanen kan blive et værdifuldt værktøj, som kan styre udviklingen og inspirere til fremtidige investeringer i området. Allinge har med Folkemødet fået en enestående chance for at vende udviklingen på Nordbornholm, der som mange andre landdistrikter har været udfordret af et dalende befolkningstal og en arbejdsstyrke, hvis gennemsnitsalder stiger. Folkemødet er en stor succes, som skaber et momentum for at gentænke udviklingen for Allinge. Hvis dette momentum skal udnyttes kræver det handling snarest. Der er behov for at udvikle rammerne for denne årlige begivenhed med respekt for Allinges særlige bymæssige og landskabelige kvaliteter, og der er behov for at skabe en skalérbar by, som kan rumme både hverdagslivet udenfor sæson og de hektiske sommermåneder. Allinge skal blive Bornholms skalerbare by med natur og events som drivkraft. Det meste af året danner Allinge rammerne for det rolige hverdagsliv, men når foråret går på hæld udvider Allinge sig til at være Folkemødebyen og og i de efterfølgende måneder turistbyen, hvor besøgende fra hele Europa kommer for at nyde den Nordbornholmske natur, events og outdoor aktiviteter. Allinge er en attraktiv bosætningsby på Nordbornholm, som danner gode rammer for hverdagslivet, fritidslivet, kulturlivet og erhvervslivet. Allinge er en smeltedigel for mangfoldighed og demokrati, en by med et stærkt lokalsamfund og et naturskønt område med plads til ro og fordybelse. Folkemødet har skabt fornyet fokus på Nordbornholm, som et unikt sted hvis naturmæssige kvaliteter danner rammen for årets største politiske event med tusindvis af besøgende over fire dage i juni.den massive tilstedeværelse af deltagere, beslutningstagere og medier har allerede bevist sin evne til at igangsætte en positiv udvikling i lokalsamfundet og det er et potentiale, der bygges videre på. Med en strategisk helhedsplan udgør Folkemødet udgangspunkt og løftestang for at gentænke og samtænke Allinge bys infrastruktur og pladser i sammenspil med lokalbefolkningen og de mange turister, som besøger Nordbornholm i sommersæsonen. Visionen tager afsæt i spændingsfeltet mellem det stille hverdagsliv, den store politiske frestival og den idylliske sommerferie i Allinge. Visionen om at Allinge og Folkemødet hænger bedre sammen skal løfte hele Nordbornholm. 8
At udvikle Allinge som den skalerbare by hvor der er synenergi mellem byens tre sæsoner bosætningsbyen hele året, feriebyen om sommeren og Folkemødebyen i juni. Dette arbejde skal tage afsæt i en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig tænkning, hvor løsningerne er skalerbare og dermed kan anvendes året rundt af byens borgere, men som også kan rumme sæsonens turister og Folkemødet. Der er derfor behov for at tænke i fleksible løsninger, forbedre infrastrukturen og binde byen bedre sammen, og der er behov for at opgradere en række af de offentlige pladser og skabe rum til rekreative aktiviteter. At udvikle Nordbornholm som turistdestination med nye og aktive ferietilbud, som sætter Nordbornholms enestående landskaber i spil. Nordbornholm skal være det oplagte valg for turister, som søger en naturskøn destination med et bredt udbud af out-door tilbud og events af høj kvalitet. Tiltag og rammer, der kan udvide turistsæsonen, vil være til stor gavn og glæde for byens økonomiske udvikling. At anvende Nordbornholms naturkvaliteter og styrker indenfor events og naturbegivenheder som særlige drivkræfter for udvikling af Nordbornholm At tiltrække initiativer og investeringer til Nordbornholm til gavn for Folkemødet, Allinge-Sandvig og hele Bornholm. At gøre Folkemødet bæredygtigt i tråd med Bornholms ambitioner som Bright Green Island, og styrke den lokale forankring ved at lokalisere Folkemødesekretariatet i Allinge. At udvikling skal i videst muligt omfang ske i samspil med Allingeborgerne, så der sikres lokal forankring. 9
AFSNIT 3 - INDSATSOMRÅDER 01: Bedre tilgængelighed til de store bagvedliggende landskaber og attraktioner Den grønne horisont skal dyrkes hele året med bedre stisystemer, bedre sammenhæng, og aktiviteter der får naturen løftet. Langs åerne forbedres de eksisterende gangstier. Nordlandet er kendt for sine klippekyster. Med Hammerknuden, Opalsøen og Hammersø i baghaven har Allinge-Sandvig adgang til et af de smukkeste naturområder i Danmark, og det er højt beskattet blandt lokale såvel som besøgende. Nordbornholm tilbyder et væld af flot og alsidig natur. Åernes løb fra højlandet mod kysten er omgivet af natur og giver en sanseoplevelse af farver, dufte og lyde. Der er et stor potentiale i det der allerede er. Ved at bruge naturen på en bevidst måde, iscenesættes og skærpes opmærksomeheden på det groede, klipperne og havet. Nordbornholms natur og lokaliteter er unikke, men ikke alle er tilgængelige eller markedsført. Nogle steder er for usynlige og deres muligheder ufortalte. De skjulte steder kan give nye anvendelsesmuligheder i direkte relation til Allinge og Folkemødet ved at etablere nye stiforbinelser eller forbedre og skilte eksisterende naturstier. Kyststien og Kystpromenaden kan forbindes med flere nye stier eller opgradering af eksisterende stier, der skaber forbindelser fra kysten til de grønne områder i og omkring byen. De små ting kan gøre forskel. Blot ved at indlægge en bred planke over åen skabes en overgang og få trin gør det muligt at komme op på en ellers svær klippe. Disse små interventioner kan udvides og udvikles over tid. De øger naturens tilgængelighed og får flere til at komme afsted og opleve, hvad der er nært og smukt. Det skaber værdi, både for fællesskabet og for den enkelte. Fremtidens Landskab på Nordbornholm Sideløbende med den Strategiske Helhedsplan udarbejder Regionskommunen i samarbejde med Københavns Universitet en strategi for fremtidens landskaber på Nordbornholm. Her sættes der fokus på de landskabelige udviklingspotentialer herunder særligt natur- og kulturhistoriske værdier som værende udviklingsfaktorer for området. Ligesom den Strategiske Helhedsplan er Fremtidens Landskab på Nordbornholm et projekt, der har til formål at anvende landskabet på Nordbornholm som positiv faktor for den fremtidige udvikling af såvel natur, bosætning og erhverv. Derfor vil der fremadrettet være et tæt samarbejde mellem de to projekter, hvor der i samspil søges mulighed for at skabe de bedst mulige synergieffekter mellem overlap. 10
11
02: KYSTSTIEN OG KYSTPROMENADEN - ALLINGE HAVN Der etableres en sammenhængende kyststi-kystpromenade i Allinge, der forbinder byen fra nord til syd. Der indarbejdes en række nye tiltag langs kysten, der skaber forøget tilgængelighed, og nye rum til ophold og leg. Allinge er karakterisert ved klipperne og beliggenheden ud til havet. Dog er adgangen til klipperne og havet i dag begrænset, enten fordi de er gemt væk bag en havnemole og kystsikringsværn, eller fordi der er prioriteret parkeringspladser på store offentlige områder ved kysten fx.ved Møllenæs, Kjærenæsgrunden og Netto er parkeringspladserne udlagt tæt på kysten. Klippekysten er ikke på den samme måde til stede som på resten af Nordlandet. Med helhedsplanen ønsker vi at trække naturen og klipperne tilbage til byen og skabe en forbindelse ud til havet. Visionen er at genskabe forbindelsen, både på tværs af byen og langs kysten. Allinges kystlinje og havneområdet er vigtige gangforbindelser. Ønsket er at etablere en sammenhængende kyststi-kystpromenade i Allinge, der forbinder byen fra nord til syd. Stiens og promenadens forløb skal nærstuderes og gennemtænkes således, at materialer, konstruktioner og forløb integreres naturligt i kystlandskabet. Der indarbejdes ligeledes en række nye tiltag langs kysten, der skaber forøget tilgængelighed. Det vil styrke byens forbindelse til og langs vandet. Visonen er at skabe en kystpromenade og -sti, der kan løbe langs med havet og klipperne. Stien og promenaden skal føre Allinge borgerne og turister tættere på havet og skabe en god forbindelse på tværs af byen fra Næs strand til Kongeskærskolen. Langs promenaden vil der være en række steder, hvor der skabes nye rum til ophold og leg i Allinge i alle sæsoner - et af dem er Møllenæs et andet Bymolen. De åbne pladser skal opgraderes og tilføjes nye funktioner. Der etableres mødesteder og aktivitetsormåder på havnen. Aktiviteterne skal skabe liv på havneområdet, også udenfor sæsonen. Langs stien vil der være en række oplevelseselementer. Der ønskes i det hele taget bearbejdning af havneområder, hvor der skabes naturlige og funktionelle rum til ophold og leg, formelle og uformelle aktiviteter, og hvor de fysiske barrierer brydes, fx med trapper og ramper. Langs indersiden af den yderste forkastning i havnen foreslås etablering af en bådebro for at udvide havnens kapacitet. Dette vil give ekstra lejeindtægter til havnen turistsæsonen, bl.a. fra aktivitetsskibe i folkemødeperioden. I forbindelse med helhedsplanen for havneområdet skal klimasikring gennemtænkes. Langs kystpromenaden er ønsket at etablere en række nye opholdssteder og muligheder for maritime aktiviteter som fx kunne være havbad, faciliteter for havkajakker og bådelauget, udsigtsplatforme, terrasser og ramper ned til vandet, etc. således at havnearealer og havnebassin bliver taget i brug. Parkeringspladser skal omorganiseres og bilerne flyttes væk fra kystkanten, således at der skabes mere hensigtsmæssig udnyttelse af arealerne. 12
13
03: MØLLENÆS Møllenæs arealet bearbejdes for at skabe en bedre udnyttelse af området. Der etableres en promenade langs parkeringspladsen, hvorfra der går trapper og ramper ned til strandengen og klipperne Møllenæs ligger mellem Allinge havn og Kampeløkke Havn, højt i terrænet på et klippeskær, der skyder sig ud i havet. På Møllenæs har man udsigt til byens silhuet, Hammeren mod nord og Gudhjem mod syd. På trods af den smukke placering i byen har Møllenæs fortrinsvis være anvendt til parkering. Der ønskes en bearbejdning af Møllenæs arealet for at skabe en bedre udnyttelse af området, og derved tilgodese alle 3 sæsoner (helårsbyen, turistbyen og folkemødebyen). Samtidig med omorganisering af parkeringsbåse, kan en optimering af mellemrummene mellem parkeringsarealet og klipperne skabe et naturligt og funktionelt rum, hvor de fysiske barrierer brydes og hermed indbyder til ophold i den skønne natur. Den forbedrede forbindelse langs parkeringspladsen giver nye muligheder for at undgå, at Møllenæs bliver en blindgyde og samtidig kan området udnyttes til aktiviteter helt ud til klipperne. Til dette formål foreslås, at der etableres en promenade langs parkeringspladsen, hvorfra der går trapper og ramper ned til strandengen og klipperne. Den forbedrede forbindelse langs parkeringspladsen giver nye muligheder for at undgå, at Møllenæs bliver en blindgyde og samtidig kan området udnyttes til aktiviter helt ud til klipperne. Kunstnere og kunsthåndværkere i området er interesseret i et samarbejde om at etablere værksteder og gallerier på Møllenæs - kunsthåndværker fælleskab på arealet ved eksisterende kunsthåndværkerværksteder, mellem den gamle jernbane og klipperne eller i overgangen fra parkeringspladsen til strandengen. Den præcise placering landsbyfælleskab koordineres med både Folkemødets aktiviteter og med havneaktiviteter. På de ovennævnte areal kan der etableres faciliteter, som kan anvendes til flere værksteder / gallerier, hvor flere kunsthåndværkere kan samles og danne en permanent landsby. Landsbyen vil tiltrække liv til området udenfor folkemøde sæsonen. 14
15
04: KJÆRENÆSGRUNDEN, BYMOLEN OG HAVNEBASSINER Der udarbejdes en strategisk udviklingsplan for Kjærnæsgrunden. Indtil der foreligger strategier for arealanvendelse og godkendte planer for fremtidig udvikling af grunden, forskønnes området og gives et midlertidigt udtryk. Allinge er privilegeret ved at have store kystnære, kommunalt ejede arealer til rådighed, hvor der tidligere lå industri og produktion. KJÆRENÆS Kjærenæs er et uforløst potentiale, der skal forvaltes med omtanke. Den udgør et centralt område under Folkemødet, men står uden anvendelse størstedelen af året eller anvendes til parkering i kortere perioder. Der udarbejdes en strategisk udviklingsplan for Kjærnæsgrunden. Indtil der foreligger strategier for arealanvendelse og godkendte planer for fremtidig udvikling af grunden, gives området et midlertidigt udtryk med opdelte parkeringsområder, rumdelte opholds- og legeområder. Som initialinvestering opgraderes den åbne flade med relevante stier og forbindelser, der også fungerer strukturerende for midlertidige events som folkemøde, det årlige tivoli eller parkering til Røgeriet i højsæsonen. Kjærenæs kan give byen, og ikke mindst de eksisterende bygårde, udsigt og adgang til klippekyst, vandet og horisonten, hvor der i dag er parkering, kystsikringsmur og brudsten. Sigtelinier fra den eksisterende bys gader og smøger fortsættes som stiforbindelser og man drages mod vandet. En del af muren ønskes fjernet og klippekysten blotlagt, hvor havet og horisonten gøres nærværende. ALMINDINGEN For bl.a. at opdele den store åbne flade på Kjærenæs er ønsket at etablere et naturrum for alle - Almindingen. Visionen er at skabe et naturrum for alle tre sæsoner. Under folkemødet et naturrum uden telte, som kan give en pause mellem to teltpladser, og den naturlige samtale kan udfoldes, i sommerbyen dypper man tæerne i rockpoolen, og i helårsbyen kan man mærke vejret, nyde kystnatuens sanseindtryk og registrere årstidendes skiften. Almindingen og åbningerne mod klippekysten og horisonten er med til at skabe herlighedsværdi for såvel den eksisterende bebyggelse og en eventuel fremtidig udvidelse med boliger eller offentlige funktioner på kysttomten. BYMOLEN Bymolen er det åbne byrum, hvor midlertidige tiltag og initiativer udfoldes med fokus på medskabelse. Hovedgrebet er et rampe- og trappeanlæg ned til yderhavnens klipper, som skaber adgang til havet og ydermolen, og parkeringspladser omorgansiseres for at give adgang til trappeanlæg. Der udvikles på idéen om en bygningi forbindelse med bymolen, som kan indrettes til forskellige formål fx. omklædning og servicefaciliteter til havbadning eller pop-up café-bar etc. Bymolen er koblingen mellem klippekysten og Allinges detailhjerte. Bymolen er hverdagens mødested. Det er et sted hvor unge hænger ud efter skole, hvor der handles ind og hvorfra man kan drikke en kop kaffe og betragte livet i havnen. Ønsket er at forlænge ydermolen, så der bliver ekstra kapacitet med bådebro, hvor vandet er still som i inderhavnen, hvor der kan etableres badestrand beskyttet bag ydermolen og yderhavnen renses for brudsten, så klipperne og de smukke granitmure kan stå skarpt. 16
BYMOLEN ALMINDINGEN KJÆRENÆS 17
05: CIRKUSPLADSEN, DANCHELLS ANLÆG OG KAMPELØKKE HAVN Der etableres bedre sammenhæng i området omkring Cirkuspladsen. Nordlandshallen åbnes mere op mod de rekreative muligheder i området og der etableres mere naturlig sammenhæng og bedre flow mellem pladsen og hallen. Området mellem Danchells Anlæg, Nordlandshallen, Domen og Kampeløkke Havn bliver i dagligt tale kaldt Cirkuspladsen (et tidligere opfyldningsområde), og ligger centralt placeret mellem Allinge og Sandvig. Området spiller sammen med Kampeløkke Havn og Domen en central rolle ved det årlige Folkemøde, da det udgør hovedpladsen, hvor de større arrangementer og politiske taler bliver afholdt. Men resten af året fremstår pladsen ubrugt og de mange aktiviteter som foregår i Nordlandshallen, på Kampeløkke Havn og i Domen er adskilt og fungerer som separate enheder med hver sin funktion. Kampeløkke Havn er en lille burgerdreven havn, og brugerne passer godt på havnens faciliteter, og Nordlandshallen har mange aktiviteter inde i hallen, som ikke kan ses udefra. Cirkuspladsen skal i fremtiden stadigvæk huse Folkemødet og give plads til de store arrangementer, men der er brug for at binde området sammen i en bedre infrastruktur, så de mange funktioner kan nyde godt af hinanden. De utilgængelige arealer skal åbnes op og aktiveres sammen med Cirkuspladsen, så de er synlige og kan bruges aktivt året rundt. Visionen for området er, at samtænke funktionerne, lade dem komplimentere hinanden og skabe nye muligheder. Det kræver, at der tænkes i fleksible løsninger, som kommer både Folkemødet, turister og ikke mindst byens borgere til gode. Der er et stort potentiale for friluftsliv på Nordbornholm, som bør styrkes. Hvis der skabes bedre sammenhæng mellem Nordlandshallen og Cirkuspladsen med Domen, Kampeløkke havn, og Danchells anlæg som naboer kunne Nordlandshallen blive centrum for udendørs aktiviteter i området og understøtte aktiviteter året rundt. Området har et rekreativt potentiale, hvor der kan dyrkes motion, leg og bevægelse (naturfitness /outdoor faciliteter, bevægelsesloop, lageplads) og ophold og fritidsaktiviteter (bålplads, grillplads, mødepladser etc). Løsninger skal være skalérbare, således at de kan bruges til alle sæsoner herunder Folkemødedagene. Ønsket er at etablere bedre sammenhæng i området omkring Nordlandshallen og Cirkuspladsen, og med Nordlandshallens bestyrelse ønske om at åbne hallen mere op mod de rekreative muligheder i området, er der behov for mere naturlig sammenhæng og bedre flow mellem pladsen og hallen. Området er gennemskåret af trafikeret vej (Strandvejen), cykelsti og fortov. Der skal skabes en naturlig fartdæmper, der nedprioriterer biltrafikken, så fodgængere og cyklister lettere kan krydse vejen en form for shared-space, således at vejen ikke er en barriere. Nordlandshallen ude og inde skal smelte sammen - formelle og uformelle aktiviteter skal bindes sammen. Der er udarbejdet en helhedsplan for området, hvor der tages hensyn til afvikling af Folkemødet og udvikling af Nordlandhallens aktiviteter. Cirkuspladsen ønskes indrammet ved at der plantes en række lav beplantning og rumskabende bænke, uden at blokere udsigten til vandet. Området vil således fremstå som et veldefineret område fra Nordlandshallen til kyststien. Da selve Cirkuspladsen er omfattet af strandbeskyttelse, skal det afklares med Naturstyrelsen, hvorvidt ændringer i området er mulige og i så fald i hvilket omfang. Det vil afhænge af de konkrete projekters indhold og udformning - en konkret ansøgning om dispensation. Som udgangspunkt er størstedelen af Cirkuspladsen beskyttet mod tilstandsændringer. 18
19
06: KULTURELLE og SOCIALE AKTIVITETER Med de unge på Nordlandet gennemføres en proces fra idé til virkeliggørelse, hvor der debatteres, prioriteres, besluttes og realiseres projektidéer. Der etableres nye aktivitetszoner til bevægelse og leg. UNGDOMSKULTUR PÅ NORDBORNHOLM Med de tre sæsoner in mente og med visionen om at skabe en attraktiv og aktiv bosætnings- og besøgsby på Nordbornholm, er det essentielt at områdefornyelsen er forankret blandt borgerne på Nordlandet. Der har fra projektets opstart været en borgerinddragelsesproces, hvor kommunen har henvendt sig bredt til byen. Selvom der opleves et stærkt engagement gennem foreninger, erhverv og frivillige borgere, har særligt et alderssegment været fraværende; ungdommen på Nordbornholm. For at inddrage de unge i processen blev der afholdt workshops med elever på Kongeskærskolen. Gennem workshops på Kongenskærskolen har 6.-9. klasserne været med til at diskutere og udvikle, hvordan Allinge kan blive en bedre ungdomsby, ikke blot for sig selv, men også for de omkring 30.000 danske skoleelever, der hvert år besøger Bornholm. Over det næste år er planen, at de unge i samarbejde med arbejdsgrupper og kommunen bliver mere konkrete på at udvikle et eller flere steder i byen, hvor unge har lyst til at komme. Ambitionen er at 6.-9. klasserne i høj grad selv skal være med til at projektere og skabe rammerne - om det så er et konkret byggeprojekt eller om det i højere grad giver bedre mening at koble sig på noget af det eksisterende. NYE AKTIVITETSZONER Der indarbejdes nye aktivitetzoner, blandt andet kan arealerne omkring Nordlandshallen få karakter af et aktivitetslandskab, der både kan bruges af hallens foreninger til træning, men også af forbipasserende, skolens elever og besøgende. Skate, fitness og småspil kan blive muligt på arealet, der leder ned mod Strandvejen. Ved at trække træningen ud foran hallen sender Allinge et klart signal om at være en aktiv by både med foreningstilbud, men også som værende et sted der understøtter den selvorganiserede idræt ved at opstille træningsfaciliteter i bybilledet. Samtidig skaber en bearbejdning af terrænet også et bedre udsyn og struktur under Folkemødet, der får et ekstra areal som kan sættes i spil. Ved at udnytte det eksisterende terræn kan der udformes et træningsloop fra Nordlandshallen til en træningsplatform mellem Domen og Kampeløkke Havn. Dette vil danne udgangspunkt for træning for den organiserede foreningsidræt og dermed trækkes byens idrætstilbud ud foran hallen og bliver synligt i bybilledet. Samtidig har træningsloopet også til formål at inspirere den selvorganiserede idræt, som eksempelvis løbere eller fitness brugere til at indtage arealerne og gøre det til en del af deres work-out. I dette loop vil det særligt være vigtigt at tænke i helt konkrete dobbeltfunktioner, således fitnessredskaber og lign. også har en funktion som eksempelvis bænke under Folkemødet eller som legeredskaber for børn. Domens brugerråd og Kampeløkke Havns forening vil gerne invitere nye brugere fra kystsiden ind. Derfor arbejdes der over det næste år med hvordan der kan skabes et forløb, således at Hallen, Domen og Kampeløkke Havn sammen kan skabe et attraktivt sted for kystsport. Samtidig skal der også tænkes i løsninger, som kan komme Folkemødet til gode; kunne man fx forestille sig opbevaring af kajakker i kasser, der også kan anvendes som bænke, tribune etc. 20
21
AFSNIT 3 - BUDGET OG FINANSIERING Budget forventede udgifter: A B Aktiviteter Anden Finansiering Projektadministration Anlægsarbejder Budget i alt Ministeriets andel Kommunens andel Programmering Borgerinddragelse Projektkoordinering Konsulenter,Information 400.000 100.000 200.000 100.000 Indsatsområde 01 Stiforbindelser 600.000 100.000 200.000 300.000 Indsatsområde 02 Kystpromenaden 2.400.000 400.000 800.000 1.200.000 Indsatsområde 03 Møllenæs 1.800.000 300.000 600.000 900.000 Indsatsområde 04 Kjærenæs og bymolen 4.800.000 800.000 1.600.000 2.400.000 Indsatsområde 05 Cirkuspladsen mv. 4.200.000 700.000 1.400.000 2.100.000 C D Kulturelle, sociale aktivteter Særlige Trafikale foranstaltninger 1.800.000 300.000 600.000 900.000 600.000 200.000 400.000 E Lokal forankring 400.000 100.000 200.000 100.000 I alt 17.000.000 3.000.000 6.000.000 8.000.000 Finansiering: Ministeriet 3.000.000 områdefornyelsen Bornholms Regionskommune 6.000.000 områdefornyelsen LAG 500.000 endnu ikke ansøgt Nationale fonde 7.000.000 kontakt oprettet Lokale fonde 500.000 endnu ikke ansøgt I alt 8.000.000 22
TIDSPLAN OG ORGANISATION Tidsplan: PROJEKTPERIODEN 2017 2022 Projektadministration og -koordinering, borgrinddragelse og formidling Projektering og licitationer 2017 2018 Unge på Nordlandet Anlægsarbejder 2018 til 2021 Afslutning og lokal forankring 2022 hele perioden hele perioden BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE, CENTER FOR TEKNIK OG MILJØ POLITISK BEHANDLING STYREGRUPPE Afdelingsleder Plan og Projekter Centerchef Teknik & Miljø Leder af FMS Projektleder Plan og Projekter Repræsentant for Allinge- PROJEKTGRUPPE Projektleder Plan og Projekter Repræsentant for FMS Træffer beslutninger vedr. igangsætning af projekter og finansiering på baggrund af materiale udarbejdet af projektgruppen Sikrer fremdrift i projektet og det tværfaglige samarbejde Faciliteter processen og koordinerer Orienterer styregruppen, følgegruppen og arbejdsgrupper Koordinerer fortløbende med følgegruppen Udarbejder dagsordener og referater til styregruppemøder Udarbejder politiske dagsordenspunkter Udarbejder/bestiller udarbejdelse af projektmateriale Økonomistyring og fundraiser til medfinansiering af projekter Formidler og kommunikerer internt og eksternt Forbereder og afholder offentlige møder 1 rep. Plan og Projekter Ad Hoc 1 rep. Økonomi og Personale 1 rep. Plan og Projekter 1. rep. Ejendom og Drift FØLGEGRUPPE 4 rep. for Allinge-Sandvig Der afholdes møder med projektgruppen ca. en gang om måneden. Følgegruppen koordinerer med projektgruppen, kommenterer og giver deres anbefalinger pba. materiale udarbejdet og fremsendt af projektgruppen. STRATEGISK HELHEDSPLAN Projektleder Plan og Projekter 1 rep. Udviklingssekretariatet Kyststi/Kystpromenade 2 rep. Plan og Projekter 1 rep. Ejendom og Drift CIRKUSPLADSEN 1 rep. Plan og Projekter 1 rep. FM Sekretariatet Politisk prioriterede projekter Der nedsættes fire arbejdsgrupper, som idéudvikler, sammenskriver og udarbejder oplæg til projektgruppen. 1. rep. Plan og Projekter 1. rep FM Sekretariatet 3 rep. Allinge Sandvig 1 rep. Ejendom og Drift 3 rep. Allinge Sandvig Rep. Plan og Projekter er tovholdere for arbejdsgruppernes og deltager i projektgruppen. 23