Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester er der mange forskellige instrumenter nogle instrumenter er der mange af, og nogle instrumenter er der kun ét af. Man kan dele orkestrets instrumenter op i forskellige grupper: strygere, træblæsere, messingblæsere og slagtøj. De forskellige grupper indeholder hver især flere forskellige instrumenter. Nogle af orkestrets instrumenter, som violinerne, spiller med ved alle koncerterne. Andre instrumenter, såsom harpen eller klaveret, spiller kun med ved nogle af koncerterne. Det kommer helt an på, hvilken musik orkestret skal spille. På de næste sider kan du se tegninger af de forskellige instrumenter prøv selv at placere dem i de forskellige instrumentgrupper. Er der nogle af instrumenterne, der ikke passer i grupperne? Hvilket af instrumenterne tror du, der er flest af i orkestret?

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 3

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 4 Dirigenten Når symfoniorkestret spiller, bruger de en dirigent. Dirigenten bestemmer, hvornår orkestret starter. Han eller hun bestemmer også, hvordan musikken skal lyde. Når musikerne spiller, kigger de op på dirigenten han viser, om musikken skal være svag eller kraftig, og om tempoet skal være hurtigt eller langsomt. Det er, som om dirigenten og musikerne taler et helt særligt sprog, når de laver musik sammen. Dirigenten svinger med armene, når han vil have musikerne til at spille på en bestemt måde. Men han bruger også resten af kroppen og ansigtet og øjnene. Med ansigtet og øjnene kan man udtrykke forskellige stemninger. Hvis musikken skal være glad og let, så skal man smile og se glad ud; og hvis musikken er trist eller vred og voldsom, kan man på samme måde vise det med sit ansigt og sit kropssprog. Dirigentøvelse Måske har du før set, hvordan en dirigent bevæger sine arme, når han dirigerer kan du dirigere? Prøv evt. at dirigere hinanden i klassen find en sang, I alle sammen kender rigtig godt. I kan synge sangen på la-la-la, så teksten ikke betyder noget. Den, der er dirigenten, skal stå sådan, at hele klassen kan se ham eller hende. Nu er det dirigenten, der bestemmer, hvornår sangen begynder. Dirigenten skal bevæge armene i takt med musikken op-ned. Dirigenten må ikke sige noget kun vise det. Det er også dirigenten, der bestemmer, hvordan stemningen i sangen er. Man skal ikke mindst bruge sit ansigt til at vise musikkens stemning. Prøv at skifte stemningen undervejs i sangen, f.eks. mellem glad og sur. Reagerer klassen på dirigenten? Dirigenten, I skal opleve ved prøven og koncerten med DR SymfoniOrkestret, hedder Michael Schønwandt. Michael Schønwandt er en dansk dirigent. Til daglig er han chefdirigent for et andet orkester i København nemlig Det Kongelige Kapel på Det Kongelige Teater. Michael Schønwandt har flere gange været på besøg hos DR SymfoniOrkestret som dirigent.

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 5 Komponisten Dvorák Ved koncerten med DR SymfoniOrkestret skal orkestret spille et musikværk. Dette musikværk er skrevet af den tjekkiske komponist Antonin Dvorák (1841-1904) udtales som Dvorsjak. Musikværket er en symfoni. Ved du, hvad en symfoni er? En symfoni er et musikværk, der er skrevet til et symfoniorkester. En symfoni består som regel af flere forskellige musikstykker. Man kalder dem for satser, og de forskellige satser lyder tit forskelligt f.eks. med forskelligt tempo eller stemning. Tit er de også i forskellige tonearter. Den symfoni, som du skal høre ved koncerten, var den ottende symfoni, som Dvorák skrev. Derfor kalder man den for Dvoráks 8. symfoni. Dvorák skrev sin 8. symfoni i 1889, det vil sige for næsten 120 år siden. Gennem årene skrev han meget forskellig musik, blandt andet operaer, klavermusik og symfonier. Antonin Dvorák Dvorák lyttede til meget forskellig slags musik. Han lyttede til den klassiske, komponerede musik. Men han var også meget glad for den tjekkiske folkemusik den slags musik, som det tjekkiske folk ude på landet sang og spillede. Når Dvorák komponerede sin egen musik, hentede han tit idéer fra folkemusikken. Senere rejste Dvorák også til USA, hvor han blev meget inspireret af den afroamerikanske gospelsang.

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 6 Den ottende symfoni Det var varm sommer, da Dvorák skrev sin ottende symfoni. Derfor var han taget ud på landet, til sit landsted, for at komponere sin symfoni i ro og fred. Måske fordi Dvorák netop var ude på landet, blev musikken i den ottende symfoni meget inspireret af den tjekkiske folkemusik. Han lod sig inspirere af de toner og rytmer og stemninger, som han kunne høre i folkemusikken. Lyt til musikken Nu skal I lytte til noget af den musik, der findes i Dvoráks ottende symfoni. Det første stykke musik, som du skal lytte til, er symfoniens 3. sats. I denne sats er det meget tydeligt, at Dvorák var inspireret af den tjekkiske folkemusik. Prøv at lytte til den første del af satsen. Hvordan er melodien? Lyder den anderledes? Kan du beskrive, hvilken stemning der er i melodien? Kommer du til at tænke på noget specielt, når du lytter til den? Prøv at beskrive stemningen med ord, og skriv dem op på tavlen ved siden af hinanden. Oplever I musikken på samme måde? Prøv at lytte til pulsen eller taktarten i musikken. Prøv at tælle til musikken. Passer det bedst at tælle til 3 eller 4 til musikken? Der findes en speciel dans, som passer til denne taktart. Ved du, hvad den hedder? Lyt til musikken Nu skal I lytte til symfoniens 1. sats. Mens I lytter til musikken, skal I tegne en tegning i boksen på næste side. I må selv bestemme, om tegningen skal forestille noget bestemt, eller om den skal være abstrakt det kan også være en tegneserie-stribe. Snak derefter i klassen om, hvorfor I har tegnet, som I har. Hvordan er farverne? Er stregerne bløde eller skarpe, lange eller korte? Er der noget specielt, I har lyttet til i musikken, da I tegnede? Fortæller jeres tegning en historie?

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 7

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 8 Musikeren Når du skal med klassen på besøg i Koncerthuset, skal I møde en musiker, der spiller i DR SymfoniOrkestret. Arbejdet som musiker i et symfoniorkester er ikke et helt almindeligt job. Som musiker i DR SymfoniOrkestret bruger man mange timer på at øve og spille på sit instrument. Når man starter med at øve et nyt musikstykke, øver man sig først alene. Man øver sig på, at tonerne og rytmen i musikken bliver rigtig. Senere skal man til prøver med hele orkestret. Nu er det vigtigt, at man ikke kun lytter efter sit eget instrument. Man skal også lytte efter, hvordan de andre musikere spiller. Og man skal lytte og se, hvordan dirigenten viser, at musikken skal lyde. Nu er orkestret næsten færdig med at øve sig, og alle detaljer er kommet på plads. Som det allersidste inden koncerten spiller orkestret musikstykket sammen en sidste gang dette kaldes for generalprøven. Og så skal musikstykket opføres til koncerten. Når du med klassen skal møde en musiker fra orkestret, vil I høre lidt om, hvordan det er at være musiker i DR SymfoniOrkestret. Du og dine klassekammerater kan også selv stille spørgsmål til musikeren. Forbered 3 spørgsmål, som du vil stille musikeren du kan skrive dem på linjerne herunder:

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 9 Koncerthuset DR SymfoniOrkestret har fået et helt nyt koncerthus. Koncerthuset, som orkestret nu skal spille i, bliver et af de fineste og bedste koncerthuse i hele verden. Alt i Koncerthuset er indrettet, for at musikken skal lyde så godt som overhovedet muligt. Det nye Koncerthus er tegnet af en verdensberømt arkitekt, der hedder Jean Nouvel. Nouvel har arbejdet sammen med en mand, der hedder Yasuhisa Toyota, for at sørge for, at lyden bliver så god som overhovedet muligt. Toyota er akustiker. En akustiker ved en masse om, hvad man skal gøre, for at lyden (akustikken) i et rum eller en koncertsal bliver så god som muligt. Hvilke materialer skal man bruge? Hvilken form skal rummet have? Og meget meget mere. Koncerthuset indeholder i alt fire nye koncertsale, som alle er meget forskellige. DR SymfoniOrkestret skal spille i den største af koncertsalene. Når du skal ind og opleve symfoniorkestret, bliver det i denne nye, store koncertsal.

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 10 Anmeldelse Når du har været med klassen i Koncerthuset og høre DR SymfoniOrkestret, kan du skrive en anmeldelse af din oplevelse. Når man skriver en anmeldelse, skal man tænke grundigt over alle de forskellige dele af oplevelsen. Det er også vigtigt, at man tænker over, hvorfor man synes, som man synes, og at man skriver en god begrundelse både om det, man synes var godt, og om det, man synes var dårligt. Nogle gange kan det være meget svært at forklare, hvorfor man synes, som man synes men prøv alligevel at sætte ord på, hvordan du oplevede koncerten. Når du skal i gang med at skrive en anmeldelse, kan du f.eks. stille dig selv spørgsmål som: Hvordan lød musikken? Hvordan så orkestret ud? Synes du, det var spændende, eller kedede du dig indimellem? Hvordan var stemningen? Synes I mon det samme? Spillede orkestret godt? Var der nogle af musikerne, der var særligt gode? Er der nogle, der mener noget helt andet end de andre? 2009 Skoletjenesten Foto forside og s. 2 og 3: Agnete Schlichtkrull Foto side 4: Miklos Szabo Redaktion og tekst: Ulla Hahn Ranmar/ Musikken i Skoletjenesten