Befolkningen bliver ældre og ældre Befolkningen bliver ældre og ældre - men bydelene er forskellige I de sidste 10-20 år har den offentlige debat været præget af historier om det stigende antal ældre borgere i forhold til antallet af borgere i den erhvervsaktive alder. Denne tendens gør sig også gældende i Brøndby, som figur B nedenfor illustrerer. Som den røde linje i grafen viser, er antallet af ældre borgere over 80 år steget mærkbart siden 1993 og frem til i dag, 2013. Og tallet forventes at stige yderligere de kommende 10 år frem mod 2023. I de seneste 20 år, fra 1993-2013, er antallet af ældre borgere over 80 år steget med hele 232 pct. I 1993 var der 469 borgere over 80 år i Brøndby, i 2013 var antallet steget til 1.556 - altså mere en tre gange så mange +80-årige på bare 20 år. Tallet forventes at stige yderligere med 18 pct. frem til 2023 - og i 2023 forventes det, at antallet af +80-årige vil være steget med knap 300 pct. i forhold til 1993. Dette svarer til en firedobling af antallet af borgere over 80 år på en 30-årig periode. Figur B. Befolkningsudvikling fra 1993-2023 i udvalgte aldersgrupper. Indeks (2003=100). Note: 1993-2013 er historik (fuld linje), 2014-2023 er prognose (stiplet linje). Kilde: Danmarks Statistik og Befolkningsprognose for Brøndby Kommune 2013, Centralforvaltningen, Brøndby Kommune (DemoGrafix). Udviklingen for de ældre på 67-79 år er lignende, men dog ikke ligeså markant - relativt set. Over den 30-årige periode fra 1993-2023 forventes antallet af 67-79-årige at være steget med knap 55 pct. Procentvis er stigningen mindre end for de +80-årige, men i absolutte tal er der tale om en større stigning, nemlig 1.559 personer mod 1.369 hos de +80-årige.
For begge aldersgrupper gælder det, at stigningen, trods alt, var mest markant i periodens første 10 år - fra 1993-2003 -, hvor de 67-79-årige voksede med 29 pct., mens de +80-årige voksede med hele 125 pct. (fra 469 personer til 1.056 personer). Fra 2003-2013 var stigningen for de 67-79-årige "kun" på knap 8 pct., mens den for de +-80-årige lød på "blot" 47 pct. I de sidste 10 år af det 30-årige forløb - i perioden for 2013 og frem til 2023 - forventer prognosen, at den 67-79-årige aldersgruppe vil stige med 11 pct., mens gruppen af +80-årige forventes at vokse med 18 pct. Tallene indikerer, at den mest voldsomme stigning i antallet af ældre borgere er ovre, men at antal - og andel - fortsat vil forøges i en rum tid endnu (minimum frem til 2023). Udviklingen med flere ældre borgere finder sted, samtidig med at antallet af børn og erhvervsaktive falder. Antallet af småbørn på 0-5 år er faldet faldt fra 1993-2003 med 8 pct., og fra 2003-2013 med 7 pct. Fra 2013-2023 er det forventningen af antallet af 0-5-årige vil blive reduceret yderligere med godt 2 pct. Oven den samlede 30-årige periode fra 1993-2023 forventes det, at småbørnstallet vil være reduceret med godt 9 pct. For skolebørn på 6-16 år er udviklingen en anelse mere differentieret i løbet af perioden. Antallet af 6-16-årige steg med 15 pct. fra 1993-2003, mens udviklingen fra 2003-2013 var negativ med et fald på 13 pct. Fra 2013 og frem til 2023 forventes det, at antallet vil udvikle sig relativt stabilt med et lille fald på godt ½ pct. Samlet over den 30-årige periode giver disse forskellige 10-årsudviklinger en stabil udvikling med et forventet fald fra 1993 til 2023 på bare ½ pct. Antallet erhvervsaktive, defineret som 17-66-årige, faldt fra 1993-2003 med 4 pct., og videre fra 2003-2013 med knap 2 pct., mens der for perioden fra 2013 frem til 2023 forventes et fald på knap 3 pct. Samlet over den 30-årige fra 1993-2023 giver dette et fald på godt 8 pct., hvilket svarer til hele 1.951 færre borgere i den erhvervsaktive alder. Tabel 2. Befolkningsudvikling fra 1993-2023. Udviklingen med flere ældre, færre erhvervsaktive og færre børn, som prognosen forudser, indikerer til stadighed en række udfordringer for os, som minder om udfordringerne for Danmark som helhed. Uden indgreb vil disse udfordringer tendere til at trække økonomien mod strukturel ubalance. Der er dog på nationalt plan taget visse initiativer med diverse strukturelle reformer i form af bl.a. ændringer af pensionsalder, efterlønsalder og efterlønsperiode samt en række andre reformer, der sigter mod at øge arbejdsudbuddet, og som derigennem bidrager til at dæmme op for den problematiske udvikling med flere udenfor arbejdsstyrken og færre i arbejdsstyrken. Udviklingen
illustreres tillige ved, at andelen af +80-årige forventes at være steget fra knap godt 1 pct. i 1993 til godt 5 pct. i 2023, jf. tabel 2 ovenfor. Samtidig er de 17-66-åriges andel reduceret fra 69 pct. i 1993 til godt 62 pct. i 2023. Tabel 3. Befolkningssammensætning i 1993, 2003, 2013 og 2023. Den demografiske udvikling giver i sig selv færre typiske bidragsydere (erhvervsaktive) til finansieringen af den kommunale velfærd og flere typiske modtagere (ældre) af den kommunale velfærd. Herudover er udviklingen i de ikke-demografisk betingede (sociale) forhold en selvstændig udfordring. Det gælder dog som noget særligt for Brøndby Kommune, at der tillige forventes et faldende børnetal. Børn er også typiske modtagere af den kommunale velfærd, og det faldende børnetal kan derfor teoretisk set bidrage til finansieringen af de stigende udgifter til omsorg og pleje af ældre, såfremt omstillingen håndteres på en organisatorisk og effektiv facon. Det er dog omdiskuteret, om faldet i børnetallet er tilstrækkeligt til at håndtere de stigende udgifter til ældre. Uanset hvad, så stiller den demografiske udvikling os Kommune overfor en række planog udviklingsmæssige udfordringer. Velfærdstilbudene skal tilpasses befolkningssammensætningen, således at ressourcerne anvendes optimalt i forhold til borgersammensætningen. Endvidere skal den kommunale velfærdsservice fortsat effektiviseres, således at økonomien kan hænge sammen uden større forringelser i serviceniveauet. Udviklingen i bydelene minder overordnet set om den samlede udvikling for hele kommunen. Men der er alligevel betydelige forskelle imellem de tre bydele. Bydelene Udviklingen i bydelene minder overordnet set om den samlede udvikling for hele kommunen. Men der er alligevel betydelige forskelle imellem de tre bydele. Tabel 4. Aldersfordelt befolkningssammensætning 2013 for bydelene.
Brøndby Strand har klart den yngste befolkningssammensætning, med større andel af småbørn og skolebørn og mindre andel af ældre og +80-årige. Omvendt er Brøndby Strand den bydel, som forventer den største stigning i antallet af ældre og +80-årige, og det største fald i antallet af erhvervsaktive, hvilket står i kontrast til de to andre bydele, hvor der forventes mindre stigninger eller neutral udvikling for disse aldersgrupper. Tabel 5. Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndby Strand. Brøndbyvester har den største andel af "rigtig gamle" på over 80 år. Brøndbyvester forventer et markant fald i småbørnetallet, hvilket er endnu mere markant end i Brøndby Strand og står helt i kontrast til en forventet stigning i Brøndbyøster. Tabel 6. Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester. Brøndbyøster er den bydel med klart den mindste andel af småbørn og skolebørn. Til gengæld er bydelen den eneste, hvor der forventes stigninger i begge disse aldersgrupper indenfor de kommende år. Brøndbyøster har den største andel af 67-79- årige, men er også den eneste af de trebydele, som venter af antallet af borgere i denne aldersgruppe vil falde. Ligeledes forventes antallet af +80-årige også kun af udvikle sig meget moderat. Tabel 7. Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndbyøster.