fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

Transkript

1 Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar n beskriver hvordan befolkningen vil udvikle sig, hvis de forudsætninger den bygger på, gælder i hele prognoseperioden. Derfor er der i rapporten lagt vægt på dels at fremlægge prognosens resultater, men også at beskrive de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Prognosen fremskriver befolkningsudviklingen ud fra forventninger om: fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) n er et vigtigt element i den kommunale budgettering og planlægning. Behovet for antal pladser i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsordninger, plejehjem m.v. afhænger af befolkningens størrelse og sammensætning. Tilsvarende har befolkningsprognosen også betydning for kommunens indtægtsbudgettering. n indledes med et afsnit der beskriver betydelige faktiske afvigelser i 2015 set i forhold til sidste års prognose. I arbejdet med den årlige befolkningsprognose, er der et fortsat fokus på at se på Danmarks Statistiks fremskrivninger, herunder om Danmarks Statistik på flere parametre har været tættere på eller længere fra at forudse den faktiske udvikling, set i forhold til nærværende befolkningsprognose. Nye kendte forudsætninger medtages naturligvis også i nye prognoser eksempler på dette er flygtningesituation og udviklingen de senere år, men også nye kendte projekter vedr. boliger får en indflydelse via et opdateret boligprogram.

2 befolkningsprognosen (opfølgning) I 2015 er der kommet 711 ekstra borgere i Randers Kommune, sådan at antallet af indbyggere pr. 1. januar 2016 er I sidste års prognose forventedes en lidt lavere udvikling med 519 ekstra borgere. Altså er der kommet 192 borgere mere end det prognosen forudsagde. Til sammenligning forventede Danmarks Statistiks fremskrivning, at der ville komme 481 ekstra borgere 2 i løbet af 2015 hvilket er 230 borgere færre end det viste sig at blive tilfældet. Set i forhold til prognosen fra sidste år, har der netto været 216 tilflyttere mere end forventet (I alt 752 tilflyttere netto inkl. korrektion). Til gengæld er fødselsunderskuddet 3 landet på 19 færre end forventet (i alt fødselsunderskud på 41). I kapitel 3 redegøres for tilflytterne og hvor de kommer fra. Nedenfor tabel 1 den faktiske udvikling 2015: Indbyggere ultimo Fødselsunderskud -41 Mellemkommunale flytninger 76 Netto-indvandringer (fra udland) 679 Korrektion vedr. registreringer -3 Indbyggere ultimo Ovenstående tabel viser tydeligt, at det særligt er nettoindvandringer der bidrager positivt til befolkningstilvæksten. Dette uddybes i kapitel 3.1. Hvis vi ser på prognosen i forhold til aldersgrupper, så er det særligt de årige der er blevet flere af end ventet nemlig 132 flere end sidste års prognose forudsagde. 3. Befolkningsudviklingen i Randers kommune 1 Bemærk dette tal kan afvige minimalt fra DST, da der kan være sket efterregistrering af data i DST. (Borgere der for sent indberetter flytning, eller af andre årsager er blevet fejl-registreret i første omgang.) 2 Se tabel FRKM115 på statistikbanken.dk 3 Fødselsunderskuddet defineres som antallet af døde fratrukket antallet af fødsler.

3 3 Den nedenstående figur viser den faktiske udvikling i antallet af indbyggere, markeret med grønt, i perioden Tallene er baseret på indbyggertallet 1. januar i det enkelte år. De blå søjler, viser prognosens resultater for den forventede befolkningsudvikling frem til Prognosen viser bl.a. at Randers Kommune allerede i løbet af 2018 forventes at have rundet de indbyggere. Denne markante ændring fra sidste års prognose, hvor rundingen af de indbyggere først forventedes i 2020, skyldes primært flygtningesituationen og de familiesammenføringer der forventes de kommende år. Figur 1 Antal indbyggere i Randers Kommune primo året (prognose fra 2017) Antal indbyggere Af ovenstående søjlediagram kan aflæses, at prognosen viser en befolkningsudvikling der vil stige fra personer pr.1. januar 2016 til mere end personer 1. januar En stigning på ca borgere på 10 år, svarende til en stigning på ca. 8 % 3.1 Tendenser

4 4 Tabel 1 diverse aldersgrupper Aldersgrupper - indbyggertal primo året 2015 Faktiske Prognose årige år år år år år år år år år I alt årige Ovenstående tabel viser bl.a. at antallet af 0-årige forventes at stige igen fra 2018 efter de senere års tilbagegang set i forhold til 2013 og tidligere. I 2018 viser prognosen, at Randers Kommune forventes tilbage på niveauet som det så ud i 2013 vedr. antallet af 0-årige. Tilflytning fra udlandet Ligesom i 2014, var der også i løbet af 2015 en stor tilflytning til Randers Kommune fra udlandet. Der var i 2015, 1131 tilflyttere til Randers fra udlandet og omvendt var der 452 der flyttede ud altså netto 679 borgere. Tallene nedenfor viser netto-tilflyttere i forhold til statsborgerskab. Som man kan se er der en netto-udflytning i forhold til udlandet på 32 danskere i Tabel 2: Nettoindvandring fordelt på statsborgerskab: Syrien Rumænien Polen Eritrea Baltikum Statsløse Congo Ungarn Bulgarien Danmark Kilde: tabeller van1aar og van2aar (beregning) I 2015 er der flyttet et stort antal syrere til Randers fra udlandet der er tilflyttet Der er samtidig tilflyttet 219 danske statsborgere fra udlandet, men i samme periode er 251 danskere udvandret. Netto er der fortsat en relativ høj indvandring fra Østeuropa, som tabellen også viser. 3.2 Vækst i Randers Kommune 4 Og nul syrere er udvandret

5 5 Befolkningstilvæksten illustreres i det følgende ved en række figurer omhandlende diverse aldersgrupper. De enkelte årstal (horisontale akse) vedr. befolkningstilvækst henviser alle til 1. januar i året. Det vil f.eks. sige at 2016 er et faktisk tal pr. 1. januar 2016 og 2019 er et prognosetal for 1. januar I nedenstående figur kan man se, at antallet af borgere i den erhvervsaktive alder her defineret som årige (blå kurve) i den gengivne periode har et foreløbigt lavpunkt i årene 2014 og 2015 med godt borgere i aldersgruppen. I 2016 er tendensen dog ændret og der er sket en stigning til borgere i aldersgruppen år. Fra prognoseperiodens start i 2017 og helt frem til 2029 forventes denne tendens at fortsætte med ca. 500 pr. år frem til 2019 og herefter med godt 300 pr. år frem til I 2020 forventes altså mere end borgere i aldersgruppen, hvilket er to år tidligere sammenlignet med sidste års prognose også dette forhold skyldes primært den forventede tilgang af flygtninge og indvandrere. Stigningen skal naturligvis sættes i sammenhæng med den generelle stigning i antallet af indbyggere der forventes i prognoseperioden. Den røde kurve viser forsørgerbrøken, her defineret som antallet af årige i tælleren, divideret med summen af 0-24 årige og 65+årige. Kurven viser at selvom antallet af borgere i den erhvervsaktive alder stiger, så stiger antallet af borgere udenfor den erhvervsaktive alder lige så meget frem til 2022 og herefter endnu mere. Desuden viser kurven, at omkring 2029 forventes andelen af borgere udenfor den erhvervsaktive alder at være næsten lig med andelen af borgere i den erhvervsaktive alder. Figur 2 - Udvikling i antal årige og forsørgerbrøk (prognose fra 2016)

6 , , ,250 1, , , ,031 1,031 1, ,050 1,000 0,950 0, årige Forsørgerbrøk Figur 3 - ½-2 årige (vuggestuebørn) og 3-5½-årige (børnehavebørn) prognose fra ½-2 årige (vuggestuer/dagpleje) 3-5½ årige (børnehaver)

7 7 I ovenstående figur, kan man se et fald i antallet af børn i vuggestuealderen frem mod Det er bl.a. med baggrund i det lave fødselstal i 2013 og Man kan se af figuren at prognosen vender så vi i 2018 forventes at være oppe på lidt flere vuggestuebørn end i Fra 2018 og frem fortsætter tendensen med flere børn, dog med en mindre stigning hen mod slutningen af prognoseperioden. Årsagerne til denne vending fra 2016 til 2017 og videre frem, skyldes flere parametre herunder boligprogrammet. Herudover har forventningen om en større andel flygtninge og familiesammenføringer en betydning for udviklingen i antallet af børn i aldersgruppen. Senere i denne prognose beskrives boligprogrammet. I boligprogrammet forventes en højere aktivitet, f.eks. indenfor parcelhusbyggeriet i 2016 og fremefter. I 2015 har der været en relativ lav aktivitet på boligsiden. Der er naturligvis en række usikkerhedsfaktorer i bestemmelsen af boligprogrammet bl.a. konjunkturudviklingen. I prognosens forudsætninger stiger fertiliteten 5 desuden fra 2015 og frem, dog stagnerende mod prognoseperiodens slutning. Udvikling i antal 6-16 årige (prognose fra 2017) Herudover kan det være interessant at se på antallet af børn i skolealderen. I nedenstående figur kan man se, at der samlet set forventes en lille nedgang i antallet af skolebørn fra 2016 til 2026, herefter stiger antallet lidt igen. Det er dog interessant at der i den mellemliggende periode sker en stigning frem mod 2019 altså på relativt kort sigt. En af de væsentligste forklaringer på dette er forventningen om tilflyttere af flygtninge i den relevante aldersgruppe. 5 Antal forventede fødsler pr kvinder i alderen år. Den prognosticerede fertilitet dannes på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

8 8 Figur årige (prognose fra 2017) 6-16 år Figur 5 - Udvikling i antal unge de årige (prognose fra 2017) år

9 9 I figur 5 kan man se, at udviklingen i de årige forventes at falde lidt fra 2017, for siden at stabilisere sig langsomt i prognoseperioden frem mod Primo 2029 forventes således at være ca. 110 flere unge end der var 1. januar I et historisk perspektiv er det dog interessant at se den kraftige stigning i aldersgruppen fra mere end ekstra i aldersgruppen. Nedenstående figur 6 viser udviklingen i de årige, som i prognosen har en kraftig stigning på mere end 50 % fra 2016 til Figur 6 - Udviklingen i aldersgruppen de årige (prognose fra 2017) årige

10 10 Figur 7 - Udviklingen i ældre de 85+-årige (prognose fra 2017) år Ovenstående figur viser udviklingen i antallet af ældre i Randers Kommune. Det fremgår, at der er sket en lille stigning fra 2011 til 2016 på 184 personer. Fra 2016 og frem mod 2019 forventes herefter kun en lille stigning i aldersgruppen på 44 ekstra. Fra 2019 og næste årti forventes til gengæld en kraftig stigning i aldersgruppen. Her stiger antallet i aldersgruppen fra til 3.241, hvis prognosens forudsætninger holder. 4. Forudsætninger for prognosen n for Randers Kommune er udarbejdet på baggrund af en model, hvori der indgår en række parametre og forudsætninger, der er bestemmende for prognosen. Befolkningsfremskrivningen beregnes på grundlag af aktuelle befolkningsdata, forventede antal fødsler og dødsfald samt tilflyttere og fraflyttere. De senere år er der sket en kraftig stigning i antallet af indvandrere. Der er især tale om østeuropæere, men flygtninge fra særligt Syrien og Eritrea fylder en ca. ligeså stor del. Derfor er der i prognosens forudsætninger indarbejdet

11 11 de forventninger der på nuværende tidspunkt er gældende for antallet af flygtninge og familiesammenføringer. De indarbejdede forudsætninger ses nedenfor: 2016: 376 kvoteflygtninge (jf. udlændingestyrelsen) + 80% familiesammenføringer af 200 kvoteflygtninge fra 2015 = : snit 2016 og 2018 = : niveau som i 2015 = : snit 2018 og 2020 = : 100 pr år (estimat) Som det kan ses er der fra 2020 og frem indsat et estimat på i alt 100 flygtninge. Situationen i særligt Syrien er meget afgørende for dette estimat og det er i sagens natur svært at forudse hvad der vil ske 5 år ud i fremtiden på dette område, men prognosens forudsætninger bygger altså på ovenstående 6. En yderligere væsentlig parameter i forhold til befolkningsfremskrivningen er boligprogrammet og forventningerne til antallet af nybyggede boliger, samt hvor og hvornår disse forventes opført. Boligprogrammet er af afgørende betydning for beregningen af befolkningstal og det mere specifikke befolkningstal i de enkelte områder af kommunen. Det forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på basisområder indgår som en særskilt forudsætning i befolkningsfremskrivningen for Randers Kommune. I det følgende vil boligprogrammet blive præsenteret. 4.1 Boligprogram Boligprogrammet er sammensat ud fra indkomne byggesager, rummelighed i lokalplaner og kommuneplan samt en vurdering af generelle væksttendenser lokalt og nationalt. De faktiske tal stammer fra oplysninger om indflyttede, nybyggede boliger her kolonnen for I bilag findes oversigt af forventede indbyggere på basisområder (byområder mm.). I basisområde 9900 er de forventede flygtninge der kommer til kommunen isoleret, da vi ikke kan forudse på basisområdeniveau, hvor de vil bosætte sig. I basisområder er der dog indsat flytteparametre fremadrettet, og derfor er udviklingen i basisområde 9900 medtaget i prognoseårene - inkl. simulerede flytninger til øvrige dele af kommunen samt ud af kommunen.

12 12 Det faktiske boligbyggeri defineres ved boliger der er opført og indflyttet i det pågældende år. Boligprogrammet omfatter nybyggeri og ikke nedlagte boliger. I 2016 forventes noget mere aktivitet end i det foregående år med 244 nye boliger, hvorimod der i årene 2017 til ifølge boligprogrammet - forventes opført i nærheden af 400 nye boliger årligt 7. Som man kan se begynder Fremtidens plejehjem at være indflytningsklart fra I årets boligprogram er der ikke medtaget forventninger vedr. projekt Byen til vandet. I forbindelse med udarbejdelsen af befolkningsprognosen er der løbende metodiske overvejelser og det er planen at forventningerne vedr. Byen til vandet indarbejdes i næste års boligprogram, når der er er truffet beslutning om, hvilket scenarium der skal arbejdes efter i projektet. Når forudsætningerne, der ender ud med at ligge til grund for projektet Byen til vandet indarbejdes i boligprogrammet vil det selvsagt kunne påvirke prognosen ganske betydeligt. Som nævnt forventes dette dog først indarbejdet i næste års prognose. Boligbyggeri fordelt på boligtyper: Tabel 3 boligprogrammet: Nye parcelhuse Nye rækkehuse Nye etageboliger Nye ungdomsboliger Nye ældreboliger Boliger i alt I årene op til finanskrisen blev der årligt opført mellem 400 og 500 nye boliger i kommunen. Byggeriet ramte et foreløbigt lavpunkt i 2013 med 140 nye boliger. Det gennemsnitlige boligbyggeri fra ligger på 310 boliger årligt. Der er dog noget variation i det fordelte antal boligtyper. 8 Er medtaget under Nye Ældreboliger

13 Flytning til og fra Randers kommune En af de øvrige væsentlige parametre i forhold til befolkningsfremskrivning er det forventede antal til- og fraflyttere. I følgende afsnit kan i oversigt ses flyttemønstrene mellem Randers og landets øvrige kommuner.

14 14 Kort 1: Flyttebalance i 2015

15 15 Af ovenstående kort over Danmark (undtaget Bornholm: netto 13 fraflyttere til Randers) ses flyttebalancen mellem Randers og øvrige kommuner. Fra Aarhus er der flyttet 23 borgere mere til Randers end der er flyttet borgere fra Randers til Aarhus i år Dette er lidt færre set i forhold til 2014, hvor der var 47 borgere netto som flyttede til Randers fra Aarhus. Øvrige nettotal fremgår af kortet ovenfor. De rødlige nuancer beskriver således nettofraflytning til denne kommune (minus foran tallet), og de grønne nuancer illustrerer nettotilflytning fra den viste kommune (positive tal). 9 Det er antallet af flytninger der optælles og ikke borgere. En borger kan potentielt flytte flere gange på et år. I bilag kan ses antallet af tilflytninger og fraflytninger i forhold til de enkelte kommuner. Tilsammen udgør de netto-tallet gengivet på kortet her.

16 16 Kort 2: Nettoflytning mellem Randers og øvrige kommuner 2006 til Årsagen til at Randers Kommune er markeret med grøn samt 1 og ikke er neutral, skyldes en korrektion.

17 17 Ovenstående kort 11 viser summen af flytninger mellem Randers kommune og øvrige kommuner de seneste 10 år 12. Af kortet kan det aflæses, at særligt Aalborg og Mariagerfjord kommuner netto har hentet en del tilflyttere fra Randers kommune. I Mariagerfjord er det særligt for de 25+ årige tilflytningen fra Randers er sket nettotilflytningen til Mariagerfjord kommune er dog faldet markant siden 2007 og i 2014 og 2015 har der samlet set ikke været nettoudflytning til Mariagerfjord. Det kan ses af Kort 1, at der i 2015 var nettoudflytning på 1 borger. Fra de syd- og østlige nabokommuner har Randers Kommune haft en stor nettotilflytning set over hele perioden dog er den i 2015 stagneret kraftigt i forhold til Norddjurs. Fra Favrskov og Djurslands to kommuner er det særligt de årige der er flyttet til Randers gennem perioden. Dette er en fortsat tendens i Vedr. de årige er der mange der er flyttet fra Randers og til henholdsvis Aarhus og Aalborg Kommuner i 2015 (universitetskommunerne) med henholdsvis netto 193 (Aarhus) og netto 82 (Aalborg). Figur 8 netto-tilflyttere (prognose fra året 2016) 11 Fra Bornholm er der netto tilflyttet 8 borgere Fra udlandet er der netto tilflyttet borgere over den 10-årige periode. 12 Vær opmærksom på at samme person kan være flyttet flere gange til og fra Randers kommune og en flytning tæller med hver gang.

18 18 netto-tilflyttere Ovenstående figur 8 viser antal netto-tilflyttere til Randers siden Som man kan se, var der tale om relativt få i I 2014 og 2015 kan man se, at der er sket kraftigere stigninger. I 2015 var der faktisk kun få nettomellemkommunale flytninger, men hele 679 netto-indvandrere. Dette skyldes primært en stigning i antallet af flygtninge. Tendensen forventes at fortsætte i 2016, hvor der forventes mere end 1000 nettotilflyttere inkl. indvandringer fra udlandet og altså flygtninge.