ERVICE Magasinet Et magasin fra Udlændingeservice Nr. 3 Juli 2009 Hvor bliver tilskuerne af? Turisterne kommer ikke - men hvorfor? Da tvivlen døde Foreningen Ægteskab Uden Grænser roser vejledning fra Udlændingeservice Der er koldt i Ølstykke Flygtninge fra Bhutan slår sig ned Udlændingeservice - vi sætter os i brugerens sted
2 Den dag debatten døde Udlændingeservices direktør Henrik Grunnet, som her informerer på et offentlig møde i Herning, og hans medarbejdere besvarede spørgsmålene fra Kim Pedersen Nyberg (indsat). (Fotos: Peter Kragh og privat). Udlændingeservices landsturne om familiesammenføring i foråret gav ros fra styrelsens skrappeste kritiker - foreningen Ægteskab Uden Grænser. Efter et møde i Herning døde foreningens interne debat ud, siger foreningens medlemsvejleder. Af Nils Bak En af Udlændingeservices traditionelt skarpeste kritikere, foreningen Ægteskab Uden Grænser, uddeler nu roser til Udlændingeservices informationsindsats. Det sker oven på styrelsens landsturne i en række jyske byer dette forår med informationsmøder om familiesammenføring. Foreningens medlemsvejleder Kim Pedersen Nyberg deltog selv i et informationsmøde i Herning i foråret, og han er meget tilfreds med det, han hørte: - Udlændingeservice lagde tingene åbent frem og fortalte på en måde, så ingen kunne være i tvivl længere. Og de fire oplægsholdere var særdeles godt forberedt. Spørgsmål røg i en lind strøm gennem luften, og alle blev besvaret med det samme. Det var fremragende, siger Nyberg. Faktisk var informationen så afklarende, at et referat fra mødet på foreningens hjemmeside fik den ellers så livlige og kritiske medlemsdebat til at forstumme. - Debatten døde ud, konstaterer Kim Pedersen Nyberg, der skrev referatet. Svar dræbte debatten - At jeg lavede et referat viste sig at være en god idé. Før mødet var mit opslag på hjemmesiden om informationsmødet læst 200 gange. Få uger senere havde 1.200 læst referatet. Og debatten døde stort set ud, alene fordi de fleste ting var besvaret i referatet, siger Nyberg. Der er cirka 1.500 medlemmer af foreningen. Vejlederen har kun ros til overs for, at Udlændingeservice kommer rundt i landet: - Ideen om den slags møder er genial. Det er positivt, at Udlændingeservice nu har lagt en offensiv linje og kommer ud i landet for at møde dem, der er berørt af reglerne. Det giver et helt andet indtryk. Vi får en fornemmelse af, hvordan Udlændingeservice arbejder, og samtidig får de værdifuld feedback. Tvivl røg i skraldespanden Kim Pedersen Nyberg kom til mødet med tasken fuld af spørgsmål fra foreningens medlemmer, både om de nationale regler og EU-reglerne om familiesammenføring. Der var fx usikkerhed om, hvad kravet i EU-reglerne om reelt samliv indebærer. Og de var regulært bekymrede for, om Udlændingeservice administrerer EU-reglerne mere restriktivt, end EUs Opholdsdirektiv lægger op til. - Den bekymring røg i nærmeste skraldespand i en pokkers fart. Udlændingeservices EU-ekspert leverede rent guld i udlægningen af teksten om EU-retten. De øvrige afklarede også fint om tilknytningskravet i de nationale regler. - Det eneste, der skuffede mig lidt, var, at der kun kom omkring 30 mennesker til mødet i Herning, siger vejlederen. Kim Pedersen Nyberg har kun ét konkret ønske om afklaring på vegne af foreningens brugere: - Enkelte er utilfredse med, at de får én besked af en dansk ambassade og en anden af Udlændingeservice med hensyn til vejledning og dokumentation. Medlemmerne så gerne, at Udlændingeservice satte ambassaderne på plads. Der bør skabes bedre koordinering, så begge trækker på samme hammel, siger han. Læs mere på www.aegteskabudengraenser.dk, under Forum/Familiesammenføring. Mohsen Ameri og hans ægtefælle. (Foto: Peter kragh). Afslag men god behandling Mohsen Ameri, 43 år, havde taget sin ægtefælle med til informationsmødet i Herning 2. april. Han er integrationskonsulent, men er ikke mødt op til informationsmødet som et led i sit arbejde: - Jeg besluttede at kigge forbi for at blive bedre orienteret om fortolkningen af EU-familiesammenføringsreglerne. Min ægtefælle fik afslag på familiesammenføring med henvisning til 24-årsreglen i 2004. I 2007 flyttede vi til Tyskland, men jeg beholdt mit arbejde i Danmark. I slutningen af sidste år indgav vi så en ansøgning om familiesammenføring efter EUretten. I dag fik jeg bekræftet min opfattelse af retstilstanden. - Jeg har læst og hørt meget dårligt om Udlændingeservice, og selvom jeg i sin tid fik et afslag, føler jeg, at jeg er blevet behandlet godt, siger han. PGH Din mening På Servicemagasinet vil vi meget gerne høre om din oplevelse med servicen, med medarbejderne eller din mening om artikler i bladet. Skriv til os: servicemagasinet@us.dk. Service Magasinet Service Magasinet udgives af Udlændingeservice, Blegdamsvej 62, 2100 København Ø. Ansv. redaktør: Direktør Henrik Grunnet. Redaktion: Morten Bo Laursen, mbl@us.dk og Nils Bak, nbk@us.dk Forsidefoto: Jens Panduro/Polfoto. Foto side 3: Mikkel Khan Tariq/Polfoto. Tryk og layout: PrinfoKøge A/S. Oplag: 10.000 expl. Ideer og ris/ros modtages gerne af redaktionen på servicemagasinet@us.dk
SERVICE-MAGASINET 3 Turister søges Turistbranchen oplever svigtende indtægter i 2009 og efterlyser et bedre dansk image i verden. Men der er uenighed om visumreglernes rolle for turismen. Servicemagasinet har taget et tjek på kampen om turisterne. Af Nils Bak Når sol, sommer og turisme kommer til Danmark, følger der som regel et ganske bestemt fænomen med. Dele af turistbranchen klager over unødige hindringer for visumpligtige turister. Branchen har oplevet nedgang igennem de sidste 10 år, hvor antallet af overnattende turister er faldet. På det seneste har dele af turistbranchen skudt med skarpt på myndighederne. Jens Zimmer Christensen, formand for brancheorganisationen for hotel og restauration, Horesta, og direktør i Rejsebureauforeningen Lars Thykier har fremført, at visumreglerne og den administration, de indebærer, får turister til at søge til andre lande. Og ambassaderne, som sender visumsager til nærmere undersøgelse hos Udlændingeservice, hvis der er tvivl om misbrug, sender alt for mange sager hjem. Myndighederne er simpelthen for strikse, lyder kritikken. Men den deles ikke af alle i branchen. Skyder på reglerne - Jeg har stor respekt for medarbejderne i Udlændingeservice, og jeg sigter ikke efter dem, men efter de overordnede politiske rammer på visumområdet, siger Jens Zimmer Christensen. De to turist-bosser peger på de visumregler, som inddeler verden i landegrupper, hvor 58 lande er fritaget for visum, mens resten inddeles efter en vurdering af immigrationsrisikoen. Kina og Rusland er visumpligtige lande. - Kinesere er i dag den største nationalitet blandt vores udenlandske studerende. Alligevel skal de søge om visum for at komme på ferie, siger Zimmer Christensen hovedrystende. Og tilføjer, at der ikke engang findes et ansøgningsskema for individuelle rejsende på den danske ambassades hjemmeside. Udenrigsministeriet medgiver over for Servicemagasinet, at det er en fejl, som ambassaden nu bliver bedt om at rette. Lars Thykier hæfter sig bl.a. ved en meget lang tjekliste for visumansøgere fra bl.a. Rusland, herunder en arbejdsgivererklæring om, at man skal på ferie. - Det kan man ikke byde turister, siger han. - Vi får ikke den andel af væksten i fx kinesisk turisme, som vi skulle have, lyder konklusionen. På deres ønskeseddel står en kraftig revurdering af landegrupperne. Og ambassaderne skal sende færre sager hjem. Kineserne kommer Tal fra Udlændingeservice viser dog, at ambassaderne blot sendte tre procent af de russiske visumansøgninger og seks procent af de kinesiske til Udlændingeservice sidste år. Hovedparten fik visum på få dage fra ambassaderne. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at kinesiske turister kun udgør ca. 2,6 promille og russiske ligeledes godt 2,6 promille af alle udenlandske turisters overnatninger i Danmark i 2008. I øvrigt oplever hele EU, USA og Japan markante fald i antal overnatninger i 2009. - Men Danmark sender et signal, når vi sætter folk på en risiko-liste. Det er en afledt del af en udlændingepolitik, som jeg ikke mener, man bør blande ind i turisme, siger Zimmer Christensen. - Derfor er problemet ikke nødvendigvis sagsbehandlingstiderne på visum, men at turister simpelthen undlader at søge visum til Danmark. Lars Thykier: - Jeg anerkender, at der kan være et kontrolbehov i nogle lande. Jeg vil også gerne sige, at Udlændingeservice har forbedret sig markant i de seneste par år, og vi har en god dialog. Men oplevelsen af, at det er nemt at komme til Danmark, er vigtig, og her sender vi det forkerte signal med de gældende visumregler. Visum ikke problemet I VisitDenmark er man enig i, at turisterne udebliver. Men nye rejsebureauordninger på det russiske og kinesiske marked har lettet adgangen til Danmark, og udfordringen handler derfor om bedre markedsføring, mener direktør i VisitDenmark Flemming Bruhn. - De udenlandske rejseoperatører har blandt andet et begrænset kendskab til, at sagsbehandlingstiderne for Danmark er blevet væsentligt forbedret de seneste 18 måneder. - Men hverken sagsbehandlingstider eller antallet af visumsager i Udlændingeservice udgør i dag et problem for turismen fra Kina til Danmark. Vores udfordring er nærmere de kinesiske rejseoperatørers fortsatte opfattelse af, at Danmark er sværere at få visum til end fx Norge og Sverige. Det var nok tilfældet for nogle år tilbage, og forandringerne har ikke nået at præge de kinesiske rejseoperatørers indtryk endnu. Vi er derfor i gang med en stor indsats for at fortælle, at virkeligheden er en anden i dag. - Dansk turismes nedgang skyldes først og fremmest nedgangen i turismen fra vores nabolande. Vi er ramt af finanskrisen kombineret med en lav svensk krone, som får lidt flere svens kere til at holde ferie hjemme end normalt, siger Flemming Bruhn.
4 Sunita og Bikash fra Bhutan vil udleve deres drømme i Danmark, hvor de har fået bopæl i den sjællandske provinsby sammen med deres mor efter mange år i en flygtningelejr i Nepal. Servicemagasinet besøgte dem kort efter deres ankomst. Kold, men god star Bikash, Ambi og Sunita er kommet fra en flygtningelejr i Nepal til en lejlighed i Ølstykke. (Fotos: Anne Skarequist). Lever som tigre Bambushytten var deres hjem i 17 år, men i februar i år kom de til Danmark som kvoteflygtninge. - Vi fik fem kilo ris hver til 15 dage, lidt olie, sukker og salt, men det var aldrig nok. Sjældent spiste vi andet end ris, og det er dårlig ernæring, fortæller Sunita. - Men nu spiser vi kød, og lever som tigre, siger hendes bror og trækker på smilebåndet. Han sidder henslængt på en kontorstol foran åbningen til lejlighedens åbne køkken, hvor der i hjørnet står adskillige tomme colaflasker. Familiens liv er blevet helt anderledes, og de skal nu vænne sig til at leve i et samfund, hvor de har adgang til alt lige fra moderne hjælpemidler til at kunne vælge frit på supermarkedernes hylder. Mellem Nepal og Danmark Bikash og Sunita begyndte til danskundervisning i april, kort efter ankomsten, og håbede på dér at møde andre unge mennesker. - Vi føler os rigtig ensomme lige nu, fortæller Sunita. - Ofte kan jeg ikke sove om natten, fordi jeg savner mine venner og bekendte så meget. Bikash nikker og tilføjer, at hans største ønske lige nu er at kunne ringe til sin bedste ven i Nepal. Desværre er det for dyrt. Dét, familien synes er hårdest ved at være i Danmark, er at skulle undvære det sociale liv, som de er vant til. I Nepal kom og gik man i hinandens huse, som man ville. I begyndelsen forstod de ikke, hvorfor naboerne aldrig lige kom forbi, men de fandt hurtigt ud af, at det ikke er mentaliteten i Ølstykke. Af Anne Skarequist Ambi Maya Rai fra Bhutan sidder på en træstol i midten af stuen og smiler venligt, men også lidt fortabt frem for sig. Hun kan hverken tale dansk eller engelsk, og sammen med de store hvide rum og den beskedne møblering kan stemningen næsten virke trist. Men det er den ikke. Da Ambis to børn, datteren Sunita på 22 og sønnen Bikash på 19, der begge taler engelsk, fortæller deres historie, efterlader de ingen tvivl om, at den lille familie på tre trods køligt dansk forårsvejr og savnet af de nære relationer i Nepal kan se fordelene ved at have skiftet deres bambushytte i en flygtningelejr ud med en lejlighed i udkanten af Ølstykke. Søde og hjælpsomme Men det er bestemt ikke, fordi Sunita og Bikash føler sig overladt til sig selv, at ensomheden kan føles overvældende. De synes begge, at der er blevet taget rigtig godt imod dem her i Danmark. - Folkene fra myndighederne er rigtig søde. De er der altid til at hjælpe, når vi har brug for det, siger Bikash. - De har jo set, hvilke kår vi kommer fra, så de tager sig rigtig godt af os, supplerer Sunita smilende. Familien var blandt de 100.000 flygtninge fra Bhutan, som bor i FNlejre i Nepal. (Foto: Finn Byrum/Polfoto). Bhutan ligger i hjertet af Himalaya. Ca. 100.000 Bhutanere er flygtet til Nepal via indien.
SERVICE-MAGASINET 5 t i Ølstykke Bikash fortæller om de kurser, som Udlændinge Service gennemførte i Nepal, mens hans mor finder bogen Hvad hedder det på dansk? frem. Ved mimik og ivrig gestik, fortæller hun, at bogen har gjort et stort indtryk på hende. Det fortabte udtryk forsvinder for en kort stund, og hun nikker, mens børnene fortæller om forløbet før afrejsen mod Danmark. - Vi lærte meget om Danmark, siger Bikash, og fortæller, at de fik en god forståelse for det danske samfund, den danske kultur, samt en lille smagsprøve på det danske sprog inden afrejsen. Sunita følte sig også rustet til at tage til Danmark efter introduktionskurserne. Nu glæder hun sig bare til at lære mere om det samfund, hun pludselig befinder sig i. Danmark er et godt sted De er begge enige om, at en af de vigtigste fordele ved Danmark er, at de har mulighed for at få en uddannelse. Sunita har en drøm om at blive læge og mener, at hun her i Danmark kan udleve drømmen, men véd, at det kommer til at kræve hårdt arbejde. Selvom store dele af deres sjæl stadig er i Nepal, har de to unge bhutanere altså indstillet sig på at leve op til de krav, der stilles for at bo i Danmark. - Vi har jo alle sammen drømme og mål, og derfor er det meget vigtigt at vi lærer det danske sprog, siger Bikash. Bikash og Sunita drømmer om at få en uddannelse i Danmark. Øget kontrolindsats virker Antallet af ukrainske landbrugspraktikanter, der benytter sig af uægte uddannelsesdokumenter, når de søger opholdstilladelse i Danmark, er faldet. En stikprøvekontroller har siden juni 2008 kun afsløret ét tilfælde af falske uddannelsespapirer, og det er en markant nedgang i forhold til 2007, hvor en stikprøvekontrol af 100 ansøgninger afslørede uægte uddannelsespapirer i 12 pct. af ansøgningerne. I Udlændingeservice glæder souschef i Au Pair- og Praktikantkontoret, Merethe Nord Philip, sig over udviklingen, som hun især tilskriver den øgede kontrolindsats, som den danske ambassade i Kiev i samarbejde med Udlændingeservice iværksatte tilbage i oktober 2007, og som fortsat foretages. Den øgede indsats går bl.a. ud på løbende at foretage ægthedsvurdering i hver 25. ansøgning, der indgives. Men indsatsen er også blevet styrket på andre områder, fortæller hun. - Ud over den rutinemæssige stikprøvekontrol foretager vi også kontrol, hvis ambassaden eller vi fatter mistanke til en konkret ansøgning. Udlændingeservice gav i 2008 opholdstilladelse til 3.143 udenlandske praktikanter. Langt de fleste (ca. 75 pct.) kom fra Ukraine. Servicemålet på 60 dages sagsbehandlingstid blev overholdt i mere end 90 pct. af de afgjorte ansøgninger i 2008. Klar til studiestart I de kommende uger vil hundredvis af universitetsstuderende fra hele verden få besked om, at de er blevet optaget på et dansk universitet. Det betyder højsæson for medarbejderne i Studiekontoret i Udlændingeservice, for det er her, det afgøres, om de udenlandske studerende kan få opholdstilladelse i Danmark. Og det skal gå hurtigt, fortæller souschef i Studiekontoret Kirsten Meier, for ofte får de studerende først besked om optagelsen i slutningen af juli, og dérfra er der kun en måned til studiestart den 1. september. - Vi har normalt et servicemål på 2 måneder for ansøgninger fra studerende, men her i sommerperioden sætter vi alle sejl til for at gøre det endnu hurtigere, så alle kan blive klar til studiestart den 1. september. Jo tidligere vi har ansøgningerne, jo bedre mulighed har vi for at nå det. Udlændingeservice gav i 2008 opholdstilladelse til 7.358 studerende fra lande uden for EU, heraf 2.402 til studerende ved uddannelser under Danske Universiteter. Ekstra sommeråbent i Servicecenteret var en succes Det har været en succes at holde ekstra åbent om torsdagen i Servicecenteret i Ryesgade på Østerbro i København, siger chefen for Servicecenteret, Tina Kaare. Normalt har Servicecenteret lukket for ekspeditioner midt på dagen, men i perioden fra torsdag den 28. maj til og med torsdag den 2. juli har man haft åbent hele torsdagen. Og det har givet kortere ventetid end normalt for årstiden, fortæller hun. - Med den ekstra åbningstid har vi kunnet klare ekspeditionerne hurtigere end normalt. Og det er vi glade for, for netop juni er højsæson for os. Rigtig mange udlændinge, der bor i Danmark, skal på sommerferie i udlandet og har derfor brug for en tilbagerejsetilladelse eller brug for at få fornyet eller forlænget deres fremmedpas eller konventionspas. Ny EU-hotline hos Udlændingeservice Udlændingeservice har i slutningen af maj åbnet en EU-hotline, hvor ansøgere, advokater, øvrige partsrepræsentanter og alle andre interesserede kan få uddybende og vejledende svar på spørgsmål angående opholdsret på baggrund af reglerne om fri bevægelighed indenfor EU. EU-hotlinen giver mulighed for uddybning med hensyn til den nærmere forståelse af den information, der findes på www.nyidanmark.dk/eu. Du kan bruge EU-hotlinen ved at sende en e-post til eu@us.dk eller ved at ringe på tlf.: 35 30 88 80, mandag mellem kl. 09:00 og 11:00 samt onsdag mellem kl. 13:00 og 15:00. Markant serviceforbedring for familiesammenførte Fra den 1. maj 2009 har Udlændingeservice indført en ny praksis, som betyder, at flere tusinde udlændinge årligt kan spare turen til myndighederne, når de har fået forlænget deres familiesammenføringstilladelse. Fremover vil de nemlig få sendt beviset for deres opholdstilladelse med posten, i stedet for at skulle møde op hos myndighederne for at få sat beviset i deres pas. Og det vil ikke kun betyde, at man undgår at møde op hos politiet eller hos Udlændingeservice, det giver også en anden fordel, siger centerdirektør Anni Fode fra Udlændingeservice. - Udlændinge skal ifølge loven kunne dokumentere, at de har ret til at opholde sig i Danmark. Det kan nu let ske ved, at udlændingen har det lille opholdskort i betalingskort-størrelse på sig, siger hun. Den nye praksis berører kun udlændinge, som har fået opholdstilladelse som familiesammenført i Danmark. De vil fremover få tilsendt et opholdskort allerede ved den første forlængelse, som normalt sker efter 2 års ophold i Danmark. Hidtil har Udlændingeservice først udstedt opholdskort ved den anden forlængelse, som normalt sker efter 4 års ophold i Danmark.
6 - Brugerne er grundlæggende tilfredse, konstaterer centerdirektør Inge Bruhn Thomsen. (Foto: Rune Backs). Ansøgningspakkerne virker Brugerne kvitterer også for de ansøgningspakker, som Udlændingeservice har udviklet. Et massivt flertal tilkendegiver, at vejledningen i pakkerne gav dem den nødvendige hjælp. Og sagsbehandlingstiden blev af et stort flertal anerkendt som tilfredsstillende. Til gengæld var der det paradoks, at selv om tilliden til sagsbehandlingen er meget stor, så ringer ansøgerne typisk adskillige gange for at høre til deres sag. Det medvirker til at skabe pres og flaskehalse i telefonbetjeningen. I tråd med behovet for at høre om sin sag ønsker brugerne generelt også bedre mulighed for via internettet at kunne følge deres sag på vejen igennem systemet. Brugerne kvitterer for god service I en stor brugerundersøgelse giver brugerne udtryk for stor tilfredshed med servicen og anerkender, at der er sket fremskridt. Af Nils Bak Brugerne er generelt meget tilfredse med betjening, information og sagsbehandling i Udlændingeservice. Sådan lyder konklusionerne i den første store, professionelle brugerundersøgelse af sin art om brugernes holdninger. Konsulentfirmaet Dios Consulting står bag analysen, som tidligere i år blev gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse med svar fra 50 jobkortvirksomheder, 125 jobkort-ansøgere og 203 ansøgere af enkle familiesammenføringssager. Ud over stor tilfredshed med servicen generelt, har brugerne stor tillid til kernekompetencen sagsbehandling på tværs af sagsområderne. Det samme gør sig gældende med information og vejledning: Brugerne oplever, at de får svar på deres spørgsmål og at de får det på en imødekommende måde. Handlingsplan på vej Centerdirektør Inge Bruhn Thomsen siger: - Jeg hæfter mig ved, at brugerne på alle områder giver udtryk for, at vi har forbedret os markant, og at de grundlæggende er tilfredse og har tillid til os. Men den viser også, at vi stadig kan blive bedre. - Derfor fokuserer vi til stadighed på forbedringer, som bl.a. vil basere sig på de forslag og den feedback, vi har fået i brugerundersøgelsen, men som også vil inddrage forslag fra vores egne, interne forbedringsmøder, vores dialogmøder med brugerne osv. - Der er en udfordring i forhold til de mange daglige opkald for at spørge til sin sag. Her er vi i færd med at indføre elektronisk sagsbehandling, som kan muliggøre en overvågning via internettet, siger Inge Bruhn Thomsen. Direktør Henrik Grunnet fremhæver, at det allervigtigste for Udlændingeservice netop er evnen til at gennemføre stadige forbedringer. - Forbedringer er omdrejningspunktet i vores leveregler. Dem handler vi efter i vores daglige arbejde for at give vores tusinder af brugere en god service og reel kvalitet. Forbedringskulturen skal sikre, at vi lykkes stadig bedre i det daglige møde med de mange udlændinge og danskere, der har brug for vores indsats. Det er det, der tæller for os, når dagen er omme. Familiesammenføring Der er tilfredshed blandt 66% med den generelle service og der er tillid til sagsbehandlingen (72,7%). Jobkort 80% af virksomhederne er tilfredse med servicen fra US og 82% har tillid til sagsbehandlingen. Blandt jobkortmedarbejderne er 90% tilfredse med servicen og 93% har tillid til sagsbehandlingen. Jeg blev taget i hånden og hjulpet godt på vej Bruger fra fokusgruppe Betryggende at vide at der er en frist, så man kan planlægge sit liv Bruger fra fokusgruppe Jobkortvirksomheder 78% mener, at en sagsbehandlingstid på 30 dage er udtryk for god service. Familiesammenføring 75% oplevede, at deres spørgsmål blev behandlet imødekommende. 76,6% fik svar på deres spørgsmål. Det går ekstremt hurtigt sammenlignet med andre lande Bruger fra fokusgruppe Familiesammenføring Ca. 60% finder ansøgningsskemaet let at udfylde. 74% mener, vejledningen i starten af skemaet giver dem den nødvendige hjælp til at udfylde det korrekt. Der er sket en ændring i sagsbehandlingstiden til det bedre Bruger fra fokusgruppe Familiesammenføring 66,5% var meget tilfredse eller tilfredse med sagsbehandlingstiden på deres sag.
SERVICE-MAGASINET 7 Værdifuldt initiativ for erhvervslivet Danmarks største virksomheder strømmede til Udlændingeservices nye netværk Erhvervsforum det blev positivt modtaget, men der er også ønsker om resultater. Danmarks største virksomheder var glade for at udveksle erfaringer i Erhvervsforum. (Foto: Nils Bak). Af Nils Bak - Det er et rigtig godt initiativ. Vi kunne give vores besyv med, og der blev lyttet til os og selv de mindste forslag blev skrevet ned. Det viste, at Udlændingeservice ikke bare er en stor maskine, men består af nogle mennesker, som oprigtigt ønsker åbenhed. Sådan lød konklusionen fra Alice Henriksen, Mobility Consultant i Novo Nordisk, efter det første møde i Erhvervsforum, Udlændingeservices initiativ til dialog på erhvervsområdet, den 27. marts. Omkring 60 af landets største virksomheder var mødt op i Ingeniørforeningens Konferencecenter, hvor de blev budt på oplæg om regler for arbejdstilladelser og forretningsbesøg, og dernæst udvekslede erfaringer i workshopper. God udvikling Konsulent Christoffer Thomas Skov, Dansk Industri, opsummerer således: - Det er positivt, at Udlændingeservice går i direkte dialog med brugerne, lytter og er åbne over for forslag, og det er værdifuldt for virksomhederne at kunne udveksle erfaringer i sådan et forum. Det gør opgaven nemmere og mere håndterbar for virksomhederne. - Generelt kan vi spore en god udvikling i de seneste år, hvor Udlændingeservice har fået langt mere fokus på at yde service, være lydhøre og i det hele taget hjælpe virksomhederne med at få den udenlandske arbejdskraft hertil. Men der er plads til forbedringer, siger Christoffer Thomas Skov: - Man skal billedligt talt vælge den rigtige dør at gå ind med sin ansøgning for at få en sag behandlet på den hurtigste måde, ellers trækker sagen unødigt ud. Der burde kun være én dør. Og i de få sager, hvor der er knas, kunne man ønske sig en tilbagemelding uden at ansøgeren selv skal rykke. Behov for dialog Dagen viste, at der er et behov for at udveksle gode ideer og erfaringer på tværs af virksomhederne. Kontaktpersonordningen blev fx diskuteret, og Alice Henriksen fra Novo Nordisk siger: - Den ordning er vores adgang til at høre, hvordan en sag står, og vores oplevelse er, at vores kontaktperson er god til at tage affære, når vi har brug for en afklaring. Også Udlændingeservices servicemål på maksimalt en måneds sagsbehandlingstid er et tiltag, der ramte behovet: - Servicemålet er helt nødvendigt. Man ved, hvad man kan forvente. Og det er afgørende, at man kan regne med at I overholder jeres mål. Det er helt i tråd med den kundepolitik og forventningsafstemning, vi arbejder med i Novo Nordisk. I Udlændingeservice er man i gang med at bearbejde de mange gode input. Kontorchef Annedorte Elklit: - Vi kan konstatere, at det er utrolig vigtigt med dialog om reglerne og den generelle situation i forhold til rekruttering af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Og antallet - Udlændingeservice lytter til os, siger Alice Henriksen (th.) og Evalicia Lyneborg, Mobility Consultants i Novo Nordisk. af ansøgninger efter jobkort-ordningen ligger nogenlunde på samme niveau i 1. halvår 2009 som i 2. halvår 2008. Vi ønsker at støtte så godt op om virksomhedernes og brugernes behov for arbejdskraft og smidig administration, som vi overhovedet kan. - Der er rigtig mange typer af behov blandt virksomhederne, og vi skal finde frem til en balance, som imødekommer flest inden for den ramme, vi har at gøre godt med. Nogle forslag kan vi realisere straks, nogle hører til den lange bane, og nogle handler om lovændringer.
Med verden som arbejdsplads Flygtninge i Irak ved grænsen til Tyrkiet. Irak er i sommeren 2009 genstand for en ny rapport fra Udlændingeservice. Rapporterne kan findes på www.nyidanmark.dk. (Foto: Steve Rubin/Polfoto). Landerådgiverne i Udlændingeservice er eksperter i at indsamle oplysninger om forholdene i andre lande og opererer over hele verden. Her fortæller deres chef Frank Johansen om opgaverne. Af Morten Bo Laursen Det var engang i slutningen af 1990 erne. Det lille FN-fly kredsede lavt henover et ørkenagtigt landskab et sted i Afrika. Fra flyet kunne piloten og de to passagerer se, hvordan flere forskellige militser med de karakteristiske Kalashnikov-rifler havde taget opstilling rundt om den interimistiske landingsbane. - Are you sure you wanna go down there, spurgte piloten skeptisk. De to passagerer nikkede. Den ene var - og er - landerådgiver i Dokumentations- og Projektkontoret i Udlændingeservice, og han var på en fact finding mission, hvor han skulle indsamle oplysninger om menneskeretsforholdene i området. Risikofyldte rejser - Vi rejser ofte til områder, hvor Udenrigsministeriet fraråder danskere at tage hen, men så dramatisk som i den historie fra Afrika er det heldigvis yderst sjældent, smiler Frank Johansen, der er chef for Dokumentations- og Projektkontoret. Kontorchef Frank Johansen. (Foto: Michael Daugaard). - Vi får altid informationer fra FN s sikkerhedseksperter, inden vi tager af sted til et risikofyldt område, og endnu er der aldrig nogen af vores medarbejdere, der er kommet noget til på en mission. Heller ikke ham fra før, forsikrer han. En stor del af en landerådgivers arbejde foregår i øvrigt bag et skrivebord i Danmark, fortæller Frank Johansen. - Der skal skrives rapporter, og vi skal sørge for, at Udlændingeservice hele tiden har opdaterede baggrundsoplysninger om forholdene i de lande, asylansøgerne kommer fra. Og hovedkilden til de baggrundsoplysninger er almindeligt tilgængelige rapporter fra fx Human Rights Watch og International Crisis Group. - Fact finding missioner er en ret ressourcekrævende måde at indsamle oplysninger på, så vi gør det normalt kun, hvis der ikke er andre og nemmere måder at få troværdige oplysninger på. Efterspurgte rapporter - Rapporterne fra fact finding missionerne bliver brugt og læst med stor interesse af asylmyndighederne ikke bare i Danmark, men i store dele af Europa, siger Frank Johansen. - Vi tager det som udtryk for, at rapporterne opfattes som både objektive og troværdige, måske fordi vi er så grundige i forberedelsen og afrapporteringen, og fordi vi ofte gennemfører missionerne i samarbejde med udenlandske partnere eller danske NGO er. Den seneste mission til Irak og Jordan gennemførte vi fx i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og Norske Landinfo. Men jeg tror også, det spiller ind, at vi i rapporterne aldrig konkluderer på, hvad oplysningerne i rapporten måtte give anledning til, fx med hensyn til ændring i asylpraksis eller lignende. Den vurdering foretages af de medarbejdere, der behandler de enkelte ansøgninger, og ikke af os i Dokumentationsog Projektkontoret. Nye opgaver Det ændrede migrationsmønster, som Danmark har oplevet de senere år, med relativt færre asylansøgere og flere, der søger ophold i Danmark for at arbejde eller studere, har også betydet et ændret behov for oplysninger hos udlændingemyndighederne. - Vi oplever en langt større efterspørgsel end tidligere på oplysninger, som relaterer sig til arbejdskraftsindvandring, siger Frank Johansen. Sidste år var vi fx i Indien for at kortlægge, hvad der får indiske it-specialister til at vælge Danmark som det land, de ønsker at bruge deres ekspertise i.