CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER



Relaterede dokumenter
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Postoperative fysiske forholdsregler efter implantation af Implanterbar Cardioverter Defibrillator og pacemaker hos voksne.

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Træthed efter apopleksi

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

Video som beslutningsstøtte

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015

Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1.0 Indledning Problembaggrund Afgrænsning Problemformulering Metode Databearbejdning:...

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Traumatologisk forskning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Video som beslutningsstøtte

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

EN KLINISK RETNINGSLINJE

Hvad er en Case Rapport

Ordbog om effektma ling

F S O S K o n f e r e n c e m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar Hvor får I jeres viden fra?

Gør det tunge let - En deltagerinvolverende intervention for bedre brug af hjælpemidler på danske hospitaler

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Traumatologisk forskning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Korte klinisk retningslinier

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Transkript:

BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention Shoulder Pain after Cardiac Rhythm Management Device Implantation: A randomized, Controlled Study. PACE 2011; 34:672-678 Checkliste udfyldt af: Lene Vibe Høyer & Lone Siersbæk-Hansen INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 2 Blev forsøgspersonerne randomiseret? 3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 4 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? 5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Ønsker at vurdere den potentielle positive effekt af et simpelt træningsprogram mhp. at forebygge skuldersmerter efter implantation af device. 2. Det er beskrevet, at der er foretaget randomisering i henholdsvis kontrol og interventionsgruppe men ikke, hvordan randomiseringen konkret er foretaget (formen / systemet mangler). 2. Grupperne er i udgangspunkt ens. Eneste afvigelse er at der i kontrolgruppen er 2/3 CRT ptt mod 173 i interventionsgruppen. Dette mener vi er en væsentlig counfounder, da CRT ptt. kan forventes at have større komplikationsrate end ved PM & ICD. 4. 4. Det fremgår ikke hvem der har foretaget hvad, dvs. hvem der har

instrueret i øvelser, gennemført diverse test og vurderet resultaterne. Det fremgår ikke om forsker og den der så ptt. ambulant var den samme eller forskellig. 6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? 8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) Der er anvendt de samme 3 validerede redskaber (VAS, fysisk (Impingement) test & spørgeskemaus.= QuickDASH) til begge grupper såvel i baseline som follow up. Ja per- og postoperativt ingen forskel i behandling og vejledning. Det er først efter 1 uge at interventionsgruppen blev instrueret i øvelser. 3. 3 er med sikkerhed udgået fra kontrolgruppen og 4 fra interventionsgruppen. I alt 7 ptt. I kontrolgruppen er henholdsvis 5 og 3 udeblevet ved 1 & 6 mdrs follow up. Vi har regnet os frem til, at de har ladet ptt. blive i studiet trods udeblivelse. Det betyder, at det er forskellige ptt. der har givet svar på de 2 opgjorte (var som udgangspunkt 3) målepunkter. I interventionsgruppen var der 4 som udgik og 4 som glemte en af kontroltiderne. 9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intenti on to treat analyse) De angiver selv at de har fulgt intension to treat princippet ift. analysedelen. Ingen cross-over patienter. 10 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelse r)? 4. Ikke sammenlignet mellem de to implantationscentre.

2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.2 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? + Kan ikke se om det ville have gjort en forskel, hvis det var blindet. Formen for randomisering er ikke beskrevet, hvilke ptt. der er tilbudt deltagelse er det foretaget konsekutivt? I opgørelsen af resultaterne medtages ptt. som er udeblevet fra 1 & 6 mdrs. kontrol. Vi ved ikke om det er de samme ptt. eller forskellige. Det kan give en fejltolkning af data, idet det kan være forskellige ptt. der vurderer efter henholdsvis 1 og 6 mdr. Der er ikke lavet noget konfidensinterval (opgørelse af hvor sikkert resultatet er). SD er beregnet til at være 77. Mulig counfunder: Smertebehandlingen er ikke beskrevet. 2.3 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.4 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Ja. Ja. Konkluderer at der ikke opstod komplikationer i form af blødning, sår der gaber (wound dehiscence) eller displacering af elektrode i relation til træning. Deres udgangspunkt i kilo/vægt anbefaling (1 gallon = 4,5l) svarer til dansk praksis. Anses som sikkert. Det der ikke svarer til vores forholdsregler er, at armen ikke må komme over skulderniveau (RHs forholdsregler). Hvordan ser det ud

sammenlignet med de andre steder i DK? Postoperativ periode: I studiet påviser de, at det er sikkert at lave træningsøvelser allerede efter 1 uge. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.1 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? 3.2 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) Fysiske øvelser rt. skulder & nakkeregion postoperativt til patienter med nyimplanteret PM eller ICD. Primær outcome: VAS Sekundær outcome: Quick DASH & Impingement test Fisher s exact test blev anvendt til at sammenligne pt.s oplevelse af skuldersmerter fra baseline samt udviklingen af impingment mellem de to grupper. Derudover repeated measures analysis blev brugt til at sammenligne VAS og QuickDASH scorer for de to grupper. 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlingshhv. kontrolgruppen). 3.4 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? I alt 57 ptt. Kontrolgruppe: 29 (dropout=3) Interventionsgruppe: 28 (dropout=4) Effektmålet var at reducere procedurerelaterede skuldersmerter. Effekten blev målt ud fra VAS, QuickDASH & impingement test (fysiske us.).

3.5 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.6 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). Ja Der er ensartethed i begge grupper demografisk. Der er dog en overvægt af CRT ptt i kontrolgruppen. Fra to forskellige hospitaler ifm. med første ambulante kontrol efter 1 uge. 3.8 Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 3.9 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Evidensniveau lb B* To Nej