P R O J E K T B E S K R I V E L S E

Relaterede dokumenter
PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

Forslag til ny struktur - overblik

Generelt Internationalisering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018

CCS Informationsniveauer

Sammenfatning opmålingsprojekter

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

Forslag til ny struktur

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER

CCS klassifikation og identifikation

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

FLIS-projektets mål og prioritering

CCS Klasser af egenskaber

Vejledning til interessenthåndtering

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

CCS Formål Produktblad December 2015

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering.

E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R C U N E C O O P F Ø L G N I N G

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Projektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger

Følgende notater kan med fordel læses samtidig med nærværende Vision og strategi:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

3. Hvornår er de forskellige aktører og samarbejdspartnere involveret? 4. Hvad er de kritiske områder i samarbejdet mellem aktørerne?

SDU OU UNDERVISNINGS- BYGNING 44

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. maj 2019

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

BIM i processen. bips konferencen september, Nyborg Strand. BIM i processen

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage

Udførelsesstandard for betonarbejder

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

CCS Identifikation R5, juni 2015

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

høringseksemplar CCS Klasser af information

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

Dagsorden til møde i styregruppen for udbredelse af digitale forløbsplaner den 10. april 2018

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Slide 2 af 30. Fra ide til projekt til produkt

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

B. PROJEKTDOKUMENTATION. Skærbæk Skole B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT. Dato: Skærbæk, Tønder Kommune. Matrikel nr.

Side Type rettelse 3. udgave af januar udgave af juni 2018

Sociale partnerskaber

IKT i projektering og udførelse

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen.

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Cirkulær Byinnovation. 1. Oplysninger om ansøger

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. august 2019

EN DK NA:2008

Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier

Styrket samspil på det samlede børneområde

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Indholdsfortegnelse Struktur

12.1. Stærkere koordination og implementering & Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

GeoDanmark arbejdsprogram

NOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet

Bilag 2. Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale. For administration på økonomi- og personaleområdet i Københavns Kommune

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ

Dagsordensmateriale 15. møde i styregruppen for forløbsplaner

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

1. Indholdsfortegnelse

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOEL ApS

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

DS/EN DK NA:2011

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018

Web governance model for SSI

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

Bygge. leder. uddannelsen

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014

Styregruppen for data og arkitektur. Reviewrapport for: Referencearkitektur for deling af data og dokumenter (RAD)

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010.

EN DK NA:2008

Byggeteknisk dokumentation og kontrol

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Initiativ 8.1 Handlingsplan for: 7.2 Afprøvning af fælles standarder for sikker information

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Transkript:

P R O J E K T B E S K R I V E L S E Udvikling af et Toleranceværktøj Dato Rev. dato: Projekt nr. Sign. 2011-02-16 BF/GRW Formål Et bygværk kan ikke opføres/renoveres uden man forholder sig til og arbejder med tolerancer gennem hele byggeprocessen. En væsentlig parameter for sikring af kvalitet og effektivitet i byggeriet er, at der eksisterer et operationelt system for håndtering af tolerancer. Dette dokument har til formål at beskrive et projekt for opbygning af et sådant system - udtrykt ved et Toleranceværktøj. Det er almindeligt anerkendt, at en væsentlig del af de fejl og mangler der forekommer i byggeriet kan henføres til tolerancer, udtrykt ved manglende viden om tolerancer, manglende hensyntagen til tolerancer, manglende forskrifter knyttet til tolerancer, manglende brug af tolerancer og manglende koordinering af tolerancer på tværs af fag og aktører. Udvikling af et operationelt og effektivt fungerende Toleranceværktøj vil således ikke blot hæve kvaliteten af byggeriet, men også medføre betydelige økonomiske gevinster for de involverede parter. Resultat Projektets resultat er for nybyggeri og renovering på tværs af byggeriets aktører og fag: Etablering af en fælles platform for opfattelse af begreber, metoder mm. knyttet til tolerancer. Etablering af et Toleranceværktøj der er let forståeligt, let tilgængeligt og anvendeligt for alle byggebranchens parter, og som: - på en entydig og konsistent måde sikrer ensartet kommunikation vedrørende tolerancer - klarlægger hvorledes specifikationer for tolerancer skal specificeres, tolkes og anvendes - sikrer at de fornødne specifikationer for brug af tolerancer angives - sikrer at de angivne tolerancespecifikationer omsættes til praktisk anvendelige metoder og værdier for udførelsen - klarlægger hvorledes tolerancer måles og kontrolleres - indeholder en række standard tolerancemodeller Toleranceværktøjet opbygges som et helhedssystem, der dækker: bygværker som helhed almene bestemmelser der gælder på tværs af fag supplerende og specifikke bestemmelser for de enkelte fag Side 1 af 5

Sidstnævnte del holdes på et absolut minimum. Der forventes ikke udviklet supplerende bestemmelser for alle fag, dvs. det gøres kun i det tilfælde hvor det er nødvendigt. Hvor der for de enkelte fag eksisterer standarder der rummer krav til tolerancer, omsættes disse tolerancekrav og integreres i Toleranceværktøjet, således at der ikke optræder diskontinuitet mellem standarder og Toleranceværktøjet. Toleranceværktøjet opbygges på en sådan måde, at forskrifter kan gøres på en letforståelig og simpel måde, og således at relevante tolerancebestemmelser kan afledes via disse simple forskrifter. Udgangspunktet er, at den struktur der er anvendt i bips A24 for betonoverflade kan anvendes i modificeret form. Det skal være let at vedligeholde og opgradere Toleranceværktøjet, fx i forhold til opdateringer af standarder. Projektet resulterer i et Toleranceværktøj, der supplerer bips beskrivelsesværktøj, men som også kan anvendes uafhængigt heraf. Indhold Projektet omfatter: Bestemmelser og forskrifter vedr. bygværker og deres sammenbygning Almene bestemmelser og forskrifter for bygningsdele, materialer etc. Supplerende og særlige bestemmelser og forskrifter for betonkonstruktioner og letbetonkonstruktioner Supplerende og særlige bestemmelser og forskrifter for murværk Supplerende og særlige bestemmelser og forskrifter for trækonstruktioner Supplerende og særlige bestemmelser og forskrifter for gulve Supplerende og særlige bestemmelser og forskrifter for glasfacader og -tage Udviklingen tilsigter, at de generelle bestemmelser ses i sammenhæng med de bestemmelser der vil gælde for de enkelte fag, således at strukturen allerede fra starten sikres en vis robusthed. Et af projektets mål vil være at skabe et fælles sprog og en fælles struktur for tolerancer på tværs af byggeriets aktører og fag. Dette bl.a. for at specificering og brug af tolerancer gøres lettere på tværs af fag. Man kan således forstille sig, at tilgangen til tolerancer vil være ens for de forskellige materialer fx i form af hovedemnerne: Fremstilling af bygningsdele Montage af bygningsdele Sammenbygning af bygningsdele Overflader Grundlag Toleranceværktøjet opbygges med udgangspunkt i gældende normer og standarder, Dansk Byggeris Hvor går grænsen og andre relevante litteraturreferencer. Et af projektets væsentlige problemstillinger vil være at sikre sammenhæng mellem almene forskrifter og bestemmelser gældende for fagområderne. Eksempelvis er der i DS/EN 13670 Udførelse af betonkonstruktioner og DS/EN 1090 Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner bestemmelser for tolerancer knyttet til henholdsvis beton- og stålkonstruktioner. Side 2 af 5

Relation til øvrige bips produkter Udgangspunktet er, at toleranceværktøjet skal kunne anvendes i sammenhæng med bips beskrivelsesværktøj, dvs. være en integreret del heraf. Dette dog således, at toleranceværktøjet ikke er en direkte del af bips beskrivelsesværktøj, men at forskrifter aktiveres via bips beskrivelsesværktøj. Udgangspunktet er således, at toleranceværktøjet udgør et selvstændigt system, og at det i princippet kan anvendes af andre systemer, der kan glæde heraf. Målgruppe Byggeriets parter, herunder i særdeleshed projekterende og udførende indbefattende fabrikanter. Faglig afgrænsning Projektet er knyttet til bips beskrivelsesværktøj. Projektet vil udmønte sig i et selvstændig værktøj, men der vil gennem hele projektet være fokus på, at værktøjet er knyttet til bips beskrivelsesværktøj, og at det aktiveres via dette. Der er ikke en direkte relation til andre værktøjer i bips. Projekt plan og organisation Projektet forankres i bips. Der nedsættes en styregruppe for projektet. Styregruppen har en 4-5 medlemmer, herunder en formand. Styregruppen fungerer fra start til slut af projektet. Styregruppen har det faglige ansvar for projektet, herunder hvilke projekter der skal gennemføres og hvorledes dette skal ske. Den daglige styring af projektet varetages af en projektleder der hyres til projektet. Administrative og økonomiske forhold styres af bips projektleder. For hvert af de delprojekter der gennemføres vil der være en projektleder. Afhængig af emnets kompleksibilitet vil arbejdsgrupperne knyttet hertil bestå af 1-3 personer. Det forventes at følgende delprojekter vil blive gennemført: 1. Struktur for toleranceværktøj 2. Bestemmelser for bygværket og dets sammenbygning 3. Almene bestemmelser for bygningsdele og materialer 4. Særlige bestemmelser og forskrifter for betonkonstruktioner og letbetonkonstruktioner 5. Særlige bestemmelser og forskrifter for murværk 6. Særlige bestemmelser og forskrifter for trækonstruktioner 7. Særlige bestemmelser og forskrifter for gulve 8. Særlige bestemmelser og forskrifter for glasfacader og tage 9. Prøvning af værktøjet Projektet forløber i følgende faser: A. Projekt 1 gennemføres. B. Resultat af projekt 1 forelægges ved workshop og sendes i høring. C. Opsamling og udarbejdelse af endelig struktur for Toleranceværktøj. Side 3 af 5

D. Projekt 2 og 3 gennemføres. E. Resultat af projekt 2 og 3 forelægges ved workshop og sendes i høring. Projektresultat justeres under hensyntagen hertil. F. Projekt 4-8 gennemføres og der koordineres løbende mellem projekterne og i forhold til projekt 2 og 3. G. Samlede Toleranceværktøj forelægges ved workshop og sendes i høring. H. Opsamling og udarbejdelse af endeligt Toleranceværktøj. Projektets fremdrift og resultater vil løbende blive forelagt bips beskrivelsesfora og udførelsesfora. Efterfølgende særskilt projekt, der ikke er en del af dette projekt, vil skulle sikre implementering af Toleranceværktøjet i forhold til bips beskrivelsesværktøj. Drift og vedligeholdelse samt videreudvikling af Toleranceværktøjet er ikke en del af dette projekt. Relation til bips fora Projektet vil især relatere sig til beskrivelsesforum og udførelsesforum. Beskrivelsesforum vil være primus motor i forhold til projektet. Høring, workshops etc. Der vil blive afholdt de fornødne høringer, workshops etc. Disse er beskrevet under afsnittet vedr. projekt plan og organisation. Publicering og PR Tidsplan Projektet forventes af have tidsplanen skitseret i nedenstående tabel. Økonomi Fase Tidslængde i uger A 10 B 3 C 2 D 10 E 4 F 12 G 3 H 4 Samlet 48 Baseret på de skitserede projekter beregnes projektets økonomi at være som angivet i tabellen. Aktivitet Antal timer Timeudgift Kr. I alt Kr. Side 4 af 5

Styring og ledelse Styregruppe (4 personer) 88 900 79000 Projektleder 200 900 180000 Administration mm. (incl. workshops, høringer etc.) 200 450 90000 IT-værktøj Projekt 1 73 900 65700 Projekt 2 56 900 50400 Projekt 3 56 900 50400 Projekt 4 73 900 65700 Projekt 5 73 900 65700 Projekt 6 73 900 65700 Projekt 7 73 900 65700 Projekt 8 73 900 65700 Projekt 9 30 900 27000 i alt 871000 Side 5 af 5