Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Relaterede dokumenter
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr

Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Biogas. Fælles mål. Strategi

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Formål med behandling af husdyrgødning

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele

Den danske situation og forudsætninger

Transport/udbringning og logistik

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Bioenergi husk lige landmanden

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Projekt Biogas og Miljø

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Er der økonomi i Biogas?

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

- en god kombination. gylleseparering

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Gylleseparering Kemira Miljø A/S

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Fordele ved biogas for landmanden og for samfundet

Bygninger nr FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Sådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud

Det danske biogassamfund

BIO t e c h n o l o g y a / s

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Den forventede udvikling frem til 2015

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Maabjerg BioEnergy. mandag den 25. maj 2005

Grøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Fosfor er biogas en løsning eller en udfordring?

Muligheder ved samspil med biogas

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Teknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Udfordringer ved regulering af afgasset biomasse efter VVM-reglerne og husdyrbrugsloven

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Grønne regnskaber 2003

Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %

Det danske biogassamfund anno 2015

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Gylleseparering. - teknologier og koncepter. Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Debatoplæg Planlægning for Pig City

Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse

Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug

Transkript:

Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan Moralen

Idégrundlag/koncept MorsøBioenergi Grundkonceptet for anlægget er at etablere et biogasanlæg, der alene baserer sig på husdyrgødning, og som samtidig, på den mest prisgunstige måde, er med til at mindske begrænsningerne for husdyrproduktionen på Mors samt bedre image for landbruget og Mors. De væsentligste begrænsende faktorer er især: Arealkravet Begrænsede harmoniarealer Transportafstande til tilgængelige arealer Begrænset mulighed for fornuftig udnyttelse af gyllens næringsstoffer Lugt ved udbringning og transport Anlægget er beregnet til behandling af 240.000 t gylle pr. år, og samtidig fjerne gødningsstoffer svarende til et areal på ca. 2000-2500 ha

Hvorfor Biogas på Mors Sikre husdyrproduktion Mindre bøvl for landmand Mere end bare fælles biogas 2000 2008 1) Forretning 2) Energiproduktion 3) Miljø (P) 4) Image 1) Miljø 2) Harmoni 3) Image 4) Nærringstofværdi

Hvorfor Biogas på Mors 2000 2008 Forprojekt energistyrelsen Markforsøg Økonomiberegninger for enkeltlandmænd Besøg på Biogas og separationsanlæg Fokus på landmandsfordele ved ny teknologi. Set fra stalddøren: Hvad får jeg ud af det?? Forprojekt Energi og gødningsanlæg på Mors Forprojekt Håndtering og afsætning af næringsstoffer fra biogas og separationsanlæg

Hvordan Biogas på Mors Trinvis mere struktureret organisation og binding af medlemmer 2000 2008 Arbejdsgruppe og cigarkasse. Indskud 1000 kr/næse Dannelse af leverandørforening Indskud 16.000 kr/næse Dannelse af Morsø Bioenergi & tegning af leveringsaftaler og indbetaling af andelskapital

Hvordan Biogas på Mors Myndighedsbehandling dialog, kompromisernes kunst 2000 2008 Dialog placering Købsret på to grunde VVM Screening Byggetilladelse Projektforslag varmeforsyningsloven Kap 5 Lokalplan Miljøvurdering af planer

Anlægskoncepter overvejet Alt gylle ind på centralt anlæg Pumpning Decentral afvanding Gas til naturgasnet Gas til olie Fiber som brændsel/fiber som piller

Morsø Bioenergi Anlægsbeskrivelse Stor energiproduktion primært på baggrund af lokal husdyrgødning. Ikke som ved andre lignende anlæg import af store mængder næringsstofrigt affald fra industrien. Lavteknologisk separation efter biogas sikrer at størstedelen af det organiske kvælstof og fosfor tilbageholdes i en fiberfraktion. Fiberdelen afsættes uden for lokalområdet.

Materiale flow Landmænd Transport gylle Transport fiber Morsø Bioenergi Biogas Transport fiber Transport tynd fraktion

Lovgivningsmæssige ændringer i forløbet Tolkning om biogasanlæg er omfattet af VVM reglerne ændres. Uklar tolkning af om Harmoniareal til Biogasanlæg skal screenes. Tolkning af regler om dyrenhedsberegning i separeret gylle EU biproduktfordning og håndtering af separeret gylle Arealkravsbekendtgørelsen Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Afbarænding af fiber og afgift mm. Afregning af el + 27 øre, 2003 60 øre/ 40 øre, 2008-2009 74,5 øre Reguleringen af el-markedet og el-afregningen Gas til naturgasnet

Hoved data for anlægget Behandlings kapacitet Total gylle mængde behandlet 242.000 t/år Biogasanlæg Landmand Ubehandlet gylle 52.000 t/år Tynd fraktion fra separering 170.000 t/år Separeret gylle 19.000 t/år Anden biomasse 1000 t/år Produkter ud af anlæg Behandlet biomasse Tynd fraktion fra separering Fiber fraktion fra separering Biogas 66.000 t/år 11.700 t/år 4.100.000 m³/år 54.000 t/år

MBE koncept Forseparation på gården % af gyllens totalindhold: Ts: 75% Org: N 60% P: 50 80 % De:40 60% NH 4 - N: 80 90 %

På bedriften gødskes der med væsken fra separation: Indeholder størstedelen af gyllens NH 4 kvælstof Tilpasset mængde fosfor Dokumentere kvælstofudnyttelses % 85 100. Sparet indkøb af handelsgødning 40 60 kg N/ha Lavt tørstofindhold = let pumpbar Mulighed for tilførsel af 168 kg N/ha på mink- og svinebrug Mulighed for reduktion af harmoniareal

På bedriften gødskes der med væsken fra separation Reduktion af NH 3 fordampning og lugt ved udbringning Reduktion af afstrømning og udvaskning af N til fjorden/grundvand Reducerede omkostninger udkørsel gylle Mulighed for 25% reduktion af ejerkrav Ingen svidningsrisiko og smitterisiko ved udkørsel i græs Mulighed for 2,3 DE/ha uden fosforoverskud og problemer med organisk kvælstof.

Øget udnyttelse af næringsstoffer Behandling af 240.000 t gylle (30% af gylle på mors) Fjernelse af overskudsnæringsstoffer N & P 130 t N, 140 t P eksporteres fra Mors

Moralen Der er flere huller i vejen end dem i kan se Vigtigt at landmændene er ankermænd Dialog landmænd, naboer, myndigheder er vigtig Svært at tage beslutninger på vegne af mange Godt at man i branchen godt vil dele erfaringer