MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE :15. Regionsgården mødelokale H7 og H8

DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT 28-11-2017 16:15 MØDESTED Regionsgården mødelokale H7 og H8 MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Pia Illum Side 1 af 44

INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 2. Orienteringssag: Lægedækning i Region Hovedstaden 3. Beslutningssag: Ansøgning til ledig kapacitet i Valby 4. Beslutningssag: Ansøgninger til ledig kapacitet i Indre By 5. Beslutningssag: Ansøgninger til ledige kapaciteter på Amager 6. Beslutningssag: Ansøgninger til ledig kapacitet i Vallensbæk 7. Beslutningssag: Godkendelse af ansøgninger til ledige kapaciteter i december 8. Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" 9. Beslutningssag: Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 10. Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed 11. Orienteringssag: Satspuljeaftalen 2018-2021 12. Drøftelsessag: Opfølgning på regionens budgetaftale 2018 - udvikling af praksissektoren 13. Orienteringssag: Status på udmøntning af midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning 14. Orienteringssag: Opfølgning på Vision for modeller for fælles sundhedshuse 15. Orienteringssag: "God Adgang" i praksissektoren 16. Orienteringssag: Opfølgning på temadagen "Kunsten at seponere" 17. Eventuelt Side 2 af 44

1. BESLUTNINGSSAG: LÆGEDÆKNINGSUNDERSØGELSE 2018 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionen har stort fokus på at sikre lægedækning til alle borgere i regionen. Regionen foretager hvert år en lægedækningsundersøgelse, som beskrevet i overenskomsten, med henblik på at afdække kapacitetsbehovet i almen praksis og høre lægerne om ønsker til antal sikrede (tilmeldte gr.1 sikrede patienter) det kommende år. Undersøgelsen er gennemført og viser, at der er behov for en kapacitetsudvidelse i regionen i 2018 på 7 kapaciteter. Opslag af de 7 kapaciteter kan ske inden for den eksisterende ramme. Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde har af regionsrådet fået delegeret kompetencen til at opslå nye kapaciteter indenfor den eksisterende kapacitetsmæssige og økonomiske ramme. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at udvalget godkender, at antallet af kapaciteter i almen praksis i 2018 øges med 7 kapaciteter POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Regionen har ansvar for at sikre lægedækning i alle områder af regionen. Derfor fastsætter regionen hvert år lægedækningsbehovet for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen jf. Overenskomst om almen praksis, 3, foretage en høring af alle almen praksis i regionen. Desuden indgår befolkningstilvæksten i vurderingen. Regionen har gennemført høringen som en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen fandt sted i perioden 28. september til 26. oktober 2017. I undersøgelsen blev alle praksis spurgt, hvor mange patienter de højst ønskede tilmeldt praksis. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført med et individuelt tilpasset skema til hvert ydernummer, således at der kun kunne besvares med et antal patienter, som er tilladt for de enkelte praksisformer ift. overenskomstens regler. 70 procent af de adspurgte lægepraksis har svaret på undersøgelsen. Efter høringen har regionen sammenholdt høringsresultaterne om lægernes ønsker til maksimalt patientantal med minimumsantallet af tilmeldte patienter, en praksis kan have. Rapport om lægedækningsundersøgelsen er vedlagt i bilag. Undersøgelsens hovedresultater Antallet af tilmeldte gruppe 1 sikrede i regionen er fra 2016 til 2017 steget med 14.440 borgere, svarende til 0,8 pct. Der er sket en stigning i alle planområder på nær Bornholm og Syd. Den største stigning er i Byen, hvor der har været en stigning på 10.498 borgere svarende til 2,3 pct. Antallet af aktive kapaciteter i almen praksis er i perioden 1. oktober 2016 til 1. oktober 2017 faldet med 8 til 1.048. Der er pr. 1. oktober 2017 20 kapaciteter, som ikke indgår i dette tal, da de enten er i opslag eller tildelt en læge. De læger, som har svaret på spørgsmålet om det ønskede antal tilmeldte sikrede, ønsker i gennemsnit maksimalt 1.805 tilmeldte pr. kapacitet. I beregningen af den samlede kapacitet indgår også de lægepraksis, som ikke har besvaret høringen, tillagt overenskomstens normtal på 1.600 patienter pr. kapacitet, dog undtaget læger, som har dispensation til lukning under normtallet. Ud fra ovenstående beregnes, at lægepraksis i regionen samlet kan varetage 1.806.734 tilmeldte patienter. Ud fra beregningen af den samlede kapacitet i regionen, er der således behov for en kapacitetsudvidelse på 7 til det faktiske antal tilmeldte gruppe 1 sikrede pr. 1. oktober 2017. De 20 kapaciteter, der er i opslag eller allerede er tildelt læger, indgår i beregningen. Side 3 af 44

De besvarende læger ønsker ved denne høring lidt flere patienter end tilkendegivet ved høringen i 2016. Ved sidste års høring ønskede lægerne i gennemsnit 1.792 tilmeldte sikrede. Områder med sårbare borgere Beskrivelsen af sårbare område afventer dialog med kommunerne og PLO-Hovedstaden. Andre resultater fra undersøgelsen Lægerne er blevet spurgt, om de har ønske om - inden for det kommende år - at udvide med en ekstra kapacitet. Til det svarer 8 pct. bekræftende. Dette er færre end sidste år, hvor 11 pct. ønskede at udvide. På spørgsmålet om, hvorvidt lægerne ønsker et lavere antal patienter, end de havde mulighed for at meddele i spørgeskemaet, svarer 14 pct. ja. Dette er lidt flere end sidste år, hvor 11 pct. ønskede færre patienter. KONSEKVENSER Såfremt indstillingen godkendes, vil relevant udvalg ved et senere møde få forelagt et forslag til fordeling af nye kapaciter samt inddelingen i sårbare områder. RISIKOVURDERING Der er ikke yderligere risici end de i sagen beskrevne. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser ud over hvad befolkningstilvæksten medfører. Denne øgede udgift indgår i de årlige centrale beregninger og kompenseres derved. KOMMUNIKATION Der udarbejdes en pressemeddelelse vedr. lægedækningen i Region Hovedstaden i 2018. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER 17036022 BILAGSFORTEGNELSE 1. Lægedækningsundersøgelse for 2018 2. BILAG 1.A Side 4 af 44

2. ORIENTERINGSSAG: LÆGEDÆKNING I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har på møde den 3. august 2016 bedt om, at der på hvert udvalgsmøde gives en orientering om udviklingen i lægedækningen i almen praksis. I denne sag gives en status for situationen i områder i regionen, hvor lægedækningen i almen praksis er udfordret som følge af ophør eller rekrutteringsvanskeligheder. Der orienteres alene om aktuelle sager i områder, hvor der er nyt siden udvalgets seneste status. En gang årligt får udvalget et samlet overblik, når udvalget forelægges regionens lægedækningsundersøgelse. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at orienteringen om lægedækning tages til efterretning POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING De fem kapaciteter som har været opslået i andet halvår på baggrund af lægedækningsundersøgelsen for 2017 samt som følge af en læges ophør (i Vallensbæk, på Amager, i Indre By og i Valby) behandles som selvstændige punkter på indeværende dagsorden. Der er ansøgningsfrist den 4. december 2017 for de to kapaciteter, der aktuelt er opslået i Herlev på baggrund af en læges ophør og udvalgets beslutning d. 29. august 2017. Forslag til proces for behandling af indkomne ansøgninger til kapaciteterne er fremsat som selvstændigt punkt på indeværende dagsorden. Jf. beslutning på udvalgets møde d. 31. oktober 2017 er der aktuelt opslag af ledige kapaciteter på vej i Ishøj, i Fredensborg samt i Hvidovre. Områder med særligt fokus På baggrund af udvalgets beslutning på møde d. 31. oktober 2017 slås to kapaciteter op i Ishøj mhp. besættelse snarest muligt. Regionsadministrationen har tæt dialog med kommunen og interesserede læger om mulighederne for hurtig etablering af kapaciteterne, herunder også den kapacitet, som udvalget i foråret tildelte en læge. I Halsnæs fortsætter regionsadministrationen dialogen med den læge, som har fået tildelt en kapacitet. Det forventes at åbning af kapaciteten vil ske senest 1. april 2018. Den af udvalget tildelte kapacitet på Bornholm åbnede i Rønne den 1. maj 2017. Praksis har aktuelt lidt over 800 patienter. Den læge i en praksis i Kastrup, som blev drøftet på sidste udvalgsmøde, har nu solgt sin praksis til en anden læge. Lægedækningsundersøgelse for 2018 Den årlige lægedækningsundersøgelse for 2018 for hele regionen forelægges udvalget som selvstændigt punkt på indeværende dagsorden. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser ud over det i sagen henviste. Side 5 af 44

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Tomt indhold TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER 16014257 Side 6 af 44

3. BESLUTNINGSSAG: ANSØGNING TIL LEDIG KAPACITET I VALBY BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte den 20. juni 2017, at der blev opslået én kapacitet i Valby på baggrund af den årlige lægedækningsundersøgelse. Administrationen har modtaget én ansøgning til den ledige kapacitet i Valby. Ansøgningen samt administrationens vurdering af ansøgningen er vedlagt som fortrolige bilag, da de indeholder personfølsomme oplysninger. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: 1. at godkende, at administrationen får bemyndigelse til, at indkalde ansøger A til en personlig samtale (jf. bilag 1 og 2 for ansøgning samt administrationens vurdering af ansøgeren). 2. at godkende, at udvalget uddelegerer kompetencen til administrationen til efterfølgende at træffe endelig afgørerelse vedr. ansøger A POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Administrationen har i forbindelse med den opslåede kapacitet i Valby modtaget én ansøgning fra en læge, der ønsker at nedsætte sig som praktiserende læge i Valby. Det kan oplyses, at ansøgeren har søgt i samtlige opslåede planlægningsområder. For at sikre ensartethed og gennemsigtighed i bedømmelsen af ansøgerne, har administrationen udarbejdet et ansøgningsskema som ansøgerne skal anvende ved ansøgning af den ledige kapacitet. Der vil derfor, udover lægens generelle motivation for at søge, lægges vægt på følgende kriterier: Lægens faglige kvalifikationer - uddannelse, erfaring mv. Forhold omkring praksis - klinikkens indretning og adgangsforhold, organisering af praksis mv. Pris - dette for at sikre, at kapaciteterne udbydes på markedsvilkår Ansøgningsskema samt administrationens vurdering af ansøgningen er vedlagt som bilag 1-2. Der er i bilag 3 vedlagt en samlet oversigt over de indkomne ansøgninger til de opslåede kapaciteter. Det er administrationens vurdering, at idet der kun er modtaget én ansøgning til planlægningsområde Valby, indstilles det til udvalget, at ansøgeren indkaldes til en personlig samtale, samt at udvalget uddelegerer komptencen til administrationen til at træffe endelig afgørelse vedrørende ansøger A. KONSEKVENSER Konsekvensen af beslutningen er, at ansøgeren indkaldes til en samtale, og at administrationen efterfølgende træffer endelig afgørelse vedrørende ansøgeren. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt. Side 7 af 44

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Else Hjortsø JOURNALNUMMER 17016788 BILAGSFORTEGNELSE 1. Fortroligt - Ansøgning - Ansøger A 2. Fortroligt - Administrationens bedømmelse - Ansøger A 3. Fortroligt - Ansøgningsoversigt Side 8 af 44

4. BESLUTNINGSSAG: ANSØGNINGER TIL LEDIG KAPACITET I INDRE BY BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte den 20. juni 2017, at der blev opslået én kapacitet i Indre By på baggrund af den årlige lægedækningsundersøgelse. Administrationen har modtaget seks ansøgninger til den ledige kapacitet i Indre By. Ansøgningerne samt administrationens vurdering af ansøgningerne er vedlagt som fortrolige bilag, da de indeholder personfølsomme oplysninger. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: 1. at godkende, at kapaciteten i Indre By tildeles ansøger F (jf. bilag 11 og 12 for ansøgning samt administrationens vurdering af ansøgeren). 2. at godkende, at ansøger A,B,C,D og E meddeles afslag på deres ansøgninger (jf. bilag 1-10 for ansøgninger samt administrationens vurdering af ansøgerne). POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Administrationen har i forbindelse med den opslåede kapacitet i Indre By modtaget ansøgninger fra seks læger, der ønsker at udvide deres eksisterende kapacitet, eller nedsætte sig som praktiserende læge i Indre By. For at sikre ensartethed og gennemsigtighed i bedømmelsen af ansøgerne, har administrationen udarbejdet et ansøgningsskema som ansøgerne skal anvende ved ansøgning af den ledige kapaciteter. Der vil derfor, udover lægens generelle motivation for at søge, lægges vægt på følgende kriterier: Lægens faglige kvalifikationer - uddannelse, erfaring mv. Forhold omkring praksis - klinikkens indretning og adgangsforhold, organisering af praksis mv. Pris - dette for at sikre, at kapaciteterne udbydes på markedsvilkår Ansøgningsskemaer samt administrationens vurdering af ansøgningerne er vedlagt som bilag 1-12. Der er i bilag 13 vedlagt en samlet oversigt over de indkomne ansøgninger til alle opslåede kapaciteter. På baggrund af vurderingerne er det administrationens anbefaling, at ansøger F tildeles en kapacitet i planlægningsområde Indre By. I forbindelse med tildelingen af kapaciteten meddeles ansøger F: at lægerne får tildelt en kapacitet i Indre By pr. 1. december 2017, og at de senest den 1. august 2018 skal have besat den ledige kapacitet i praksis, ellers vil kapaciteten automatisk blive inddraget at kapaciteten skal etableres i planlægningsområde Indre By at der ikke er tilknyttet patienter ved opstart at tildelingen af kapaciteten er under forudsætning af, at der kan indhentes børneattest uden anmærkning på lægerne og på den kommende kompagnon at tildelingen af kapaciteten er under forudsætning af, at lægerne indsender dokumentation til administrationen for etablering af handicaptoilet KONSEKVENSER Konsekvensen af beslutningen er, at ansøger F tildeles den ledige kapacitet i Indre By. RISIKOVURDERING Side 9 af 44

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Else Hjortsø JOURNALNUMMER 17016788 BILAGSFORTEGNELSE 1. Fortroligt - Ansøgning - Ansøger A 2. Fortroligt - Administrationens bedømmelse - Ansøger A 3. Fortroligt - Ansøgning - Ansøger B 4. Fortroligt - Administrationens bedømmelse - Ansøger B 5. Fortroligt - Ansøgning - Ansøger C 6. Fortroligt - Administrationens bedømmelse - Ansøger C 7. Fortroligt - Ansøgning - Ansøger D 8. Fortroligt - Administrationens bedømmelse - Ansøger D 9. Fortroligt - Ansøgning - Ansøger E 10. Fortroligt - Administrationens bedømmelse - Ansøger E 11. Fortroligt - Ansøgning - Ansøger F 12. Fortroligt - Administrationens bedømmelse - Ansøger F 13. Fortroligt - Ansøgningsoversigt Side 10 af 44

5. BESLUTNINGSSAG: ANSØGNINGER TIL LEDIGE KAPACITETER PÅ AMAGER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte den 20. juni 2017, at der blev opslået én kapacitet på Amager på baggrund af den årlige lægedækningsundersøgelse. Den 29. august 2017 godkendte udvalget opslag af yderligere én kapacitet på Amager på baggrund af en læges ophør. Administrationen har modtaget tre ansøgninger til de to ledige kapaciteter på Amager. Ansøgningerne samt administrationens vurdering af ansøgningerne er vedlagt som fortrolige bilag, da de indeholder personfølsomme oplysninger. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: 1. at godkende, at én kapacitet tildeles ansøger C (jf. bilag 5 og 6 for ansøgning samt administrationens vurdering af ansøgeren). 2. at godkende, at administrationen får bemyndigelse til, at indkalde ansøger B til en personlig samtale (jf. bilag 3 og 4 for ansøgning samt administrationens vurdering af ansøgeren). 3. at godkende, at udvalget uddelegerer kompetencen til administrationen til efterfølgende at træffe endelig afgørerelse vedr. ansøger B. 4. at godkende, at ansøger A meddeles afslag på sin ansøgning (jf. bilag 1 og 2 for ansøgning samt administrationens vurdering af ansøgeren). POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Administrationen har i forbindelse med de opslåede kapaciteter på Amager modtaget ansøgninger fra tre læger, der ønsker at udvide deres eksisterende kapacitet, eller nedsætte sig som praktiserende læge på Amager. For at sikre ensartethed og gennemsigtighed i bedømmelsen af ansøgerne, har administrationen udarbejdet et ansøgningsskema som ansøgerne skal anvende ved ansøgning af de ledige kapaciteter. Der vil derfor, udover lægens generelle motivation for at søge, lægges vægt på følgende kriterier: Lægens faglige kvalifikationer - uddannelse, erfaring mv. Forhold omkring praksis - klinikkens indretning og adgangsforhold, organisering af praksis mv. Pris - dette for at sikre, at kapaciteterne udbydes på markedsvilkår Ansøgningsskemaer samt administrationens vurdering af ansøgningerne er vedlagt som bilag 1-6. Der er i bilag 7 vedlagt en samlet oversigt over de indkomne ansøgninger til de opslåede kapaciteter. På baggrund af vurderingerne er det administrationens anbefaling, at ansøger C tildeles én kapacitet i planlægningsområde Amager og at ansøger B indkaldes til en personlig samtale med henblik på tildeling af den anden ledige kapacitet. I forbindelse med tildelingen af kapaciteten meddeles ansøger C: at lægen får tildelt en kapacitet i planlægningsområde Amager pr. 1. december 2017, og at lægen senest den 1. august 2018 skal have besat den ledige kapacitet i praksis, ellers vil kapaciteten automatisk blive inddraget at kapaciteten skal etableres i planlægningsområde Amager at der ikke er tilknyttet patienter ved opstart at tildelingen af kapaciteten er under forudsætning af, at der kan indhentes børneattest på lægen uden anmærkninger Side 11 af 44

at administrationen skal godkende placeringen og tilgængeligheden af praksis via udfyldt skema KONSEKVENSER Konsekvensen af beslutningen er, at den ene opslåede kapacitet på Amager tildeles ansøger C, og at ansøger B indkaldes til en personlig samtale med henblik på tildeling af den anden ledige kapacitet. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Else Hjortsø JOURNALNUMMER 17016788 BILAGSFORTEGNELSE 1. Fortroligt - Ansøgning - Ansøger A 2. Fortroligt - Administrationens bedømmelse - Ansøger A 3. Fortroligt - Ansøgning - Ansøger B 4. Fortroligt - Administrationens bedømmelse - Ansøger B 5. Fortroligt - Ansøgning - Ansøger C 6. Fortroligt - Administrationens bedømmelse - Ansøger C 7. Fortroligt - Ansøgningsoversigt Side 12 af 44

6. BESLUTNINGSSAG: ANSØGNINGER TIL LEDIG KAPACITET I VALLENSBÆK BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte den 20. juni 2017, at der blev opslået én kapacitet i Vallensbæk på baggrund af den årlige lægedækningsundersøgelse. Administrationen har modtaget én ansøgning til den ledige kapacitet i Vallensbæk. Ansøgningen samt administrationens vurdering af ansøgningen er vedlagt som fortroligt bilag, da de indeholder personfølsomme oplysninger. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: 1. at godkende, at ansøger A meddeles afslag på sin ansøgning (jf. bilag 1 og 2 for ansøgning samt administrationens vurdering af ansøgeren). 2. at godkende, at såfremt administrationen vurderer det nødvendigt, at kapaciteten i Vallensbæk genopslås POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Administrationen har i forbindelse med den opslåede kapacitet i Vallensbæk modtaget én ansøgning fra en læge der ønsker at nedsætte sig som praktiserende læge i Vallensbæk. Det kan oplyses, at ansøgeren har søgt i samtlige opslåede planlægningsområder. For at sikre ensartethed og gennemsigtighed i bedømmelsen af ansøgerne, har administrationen udarbejdet et ansøgningsskema som ansøgerne skal anvende ved ansøgning af den ledige kapacitet. Der vil derfor, udover lægens generelle motivation for at søge, lægges vægt på følgende kriterier: Lægens faglige kvalifikationer - uddannelse, erfaring mv. Forhold omkring praksis - klinikkens indretning og adgangsforhold, organisering af praksis mv. Pris - dette for at sikre, at kapaciteterne udbydes på markedsvilkår Ansøgningsskema samt administrationens vurdering af ansøgningen er vedlagt som bilag 1-2. Der er i bilag 3 vedlagt en samlet oversigt over de indkomne ansøgninger til de opslåede kapaciteter. Det er administrationens vurdering, at idet lægen er indstillet til én af de andre opslåede kapaciteter, kan han ikke anbefales til denne kapacitet. Det indstilles endvidere, at såfremt administrationen vurderer det nødvendigt, at kapaciteten i Vallensbæk genopslås. KONSEKVENSER Konsekvensen af beslutningen er, at ansøgeren meddeles afslag på sin ansøgning, og såfremt administrationen vurderer det nødvendigt, genopslås kapaciteten i planlægningsområde Vallensbæk. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Side 13 af 44

Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Else Hjortsø JOURNALNUMMER 17016789 BILAGSFORTEGNELSE 1. Fortroligt - Ansøgning - Ansøger A 2. Fortroligt - Administrationens bedømmelse - Ansøger A 3. Fortroligt - Ansøgningsoversigt Side 14 af 44

7. BESLUTNINGSSAG: GODKENDELSE AF ANSØGNINGER TIL LEDIGE KAPACITETER I DECEMBER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte den 29. august 2017, at der blev opslået én til to kapaciteter i planlægningsområde Herlev som følge af en læges ophør. Kapaciteterne er opslået med en ansøgningsfrist den 4. december 2017. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: 1. at godkende, at beslutningskompetencen i forbindelse med tildeling af kapaciteterne uddelegeres til formanden efter indstilling fra administrationen 2. at godkende, at relevant udvalg på det førstkommende møde i 2018 orienteres om kapacitetstildelingen POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING I forbindelse med en læges ophør i planlægningsområde Herlev er der opslået én til to kapaciteter med ansøgningsfrist den 4. december 2017. Idet udvalget har sidste møde den 28. november 2017, er det administrationens vurdering, at en afgørelse af ansøgningerne ikke kan afvente et kommende møde i 2018. Det indstilles derfor til udvalget at godkende, at beslutningskompetencen i forbindelse med tildeling af kapaciteterne uddelegeres til formanden efter indstilling fra administrationen. Det indstilles ligeledes, at der på førstkommende møde i 2018 orienteres om kapacitetstildelingen. KONSEKVENSER Konsekvensen af beslutningen er, at beslutningskompetencen i forbindelse med tildeling af kapaciteterne uddelegeres til formanden. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Orienteringen om kapacitetsfordelingen forelægges på et førstkommende møde i 2018. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER 17027720 Side 15 af 44

8. BESLUTNINGSSAG: ENDELIG AFRAPPORTERING VEDR. BESPARELSESPROJEKTET "BEDRE RESSOURCEUDNYTTELSE PÅ PRAKSISOMRÅDET" BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede på møde den 4. oktober 2016 at uddelegere opfølgningen vedr. initiativet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet med fokus på medicinpraksis og heraf følgende besparelser" til udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationen har udarbejdet et katalog med 10 projekter (projekt 9 består af 3 delprojekter), der skal sikre effektiviseringer for 30 mio. kr. i 2018. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefalede overfor forretningsudvalget og regionsrådet på møde den 23. maj 2017 godkendelse af projektkataloget med bemærkninger. Det blev derudover aftalt, at resultaterne af projekterne forelægges udvalget, når disse foreligger. På mødet i udvalget den 31. oktober 2017 anbefalede udvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet, at projekterne vedr. besparelser på fysioterapiområdet, rekvisitioner i speciallægepraksis samt laboratorieområdet (projekt 2, projekt 7 og projekt 9B) afsluttes. På dette møde forelægges resultaterne for øvrige projekter. Administrationen har afsluttet analyserne for hovedparten af projekterne. Enkelte projekter afventer fortsat afklaring i forhold til mulige indsatser og effektiviseringspotentiale. Administrationen har ikke medregnet eventuelle effektiviseringsmuligheder for disse projekter i forbindelse med opgørelse af endeligt besparelsespotentiale for budget 2018. Administrationen påtænker at arbejde videre med disse projekter i 2018, hvilket kan medføre effektiviseringer i 2018, men vil først kunne opnå helårseffekt med effektiviseringerne fra 2019. Administrationen forventer, at projekterne og andre iværksatte tiltag samlet set vil medføre en mere effektiv ressourceudnyttelse på praksisområdet svarende til 30. mio. kr. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler at godkende, at nedenstående projekter afsluttes i forhold til budgetår 2018 (enkelte af projekterne arbejdes der videre med i 2018): 1. at projekt 1 angående etablering af adgang til fysioterapi uden henvisning afsluttes, 2. at projekt 3 angående effektiviseringer på tandlægeområdet afsluttes, 3. at projekt 4 angående ændrede henvisningsmuligheder for speciallægepraksis afsluttes, 4. at projekt 5 angående analyse af optimal kapacitet og ressourceudnyttelse i speciallægepraksis afsluttes, herunder at reumatologikapaciteten, øjenlægekapaciteten og psykiatrikapaciteten, der er blevet inddraget, ikke genopslås, 5. at projekt 6 angående praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater afsluttes, 6. at projekt 8 angående analyse af medicinområdet afsluttes, 7. at projekt 9A angående utensilier og 9C vedr. webreq licenser afsluttes, 8. at projekt 10 angående effektivisering af praksiskonsulentordningerne afsluttes, 9. at mindre indsatser, som administrationen har igangsat (jf. bilag 5), afsluttes POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING I budgetaftalen for 2017 er der øget fokus på praksissektoren. Det fremgår af budgetaftalen, at der skal findes effektiviseringer i praksissektoren for 30 mio. kr. i 2018. På denne baggrund har administrationen udarbejdet et projektkatalog indeholdende 10 projekter. Projektkataloget er vedlagt som bilag 4. På møde den 23. maj 2017 anbefalede udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet godkendelse af projektkataloget med bemærkninger. Regionsrådet tiltrådte på møde den 13. Side 16 af 44

juni 2017 forretningsudvalgets anbefaling om godkendelse af projektforslagene. Da besparelsespotentialet for de 10 projekter har været estimater fremsat ved projekternes begyndelse, har det endelige besparelsespotentiale været forbundet med en vis usikkerhed. Administrationen har derfor sideløbende igangsat andre mindre indsatser, der skal sikre, at der findes effektiviseringer på i alt 30. mio. kr. Disse mindre indsatser fremgår længere nede i denne sag og er yderligere beskrevet i bilag 5. I forbindelse med arbejdet med projekterne har administrationen haft mulighed for at kvalificere besparelsespotentialet yderligere. Om det fulde besparelsespotentiale vil blive udmøntet er først muligt at opgøre i forbindelse med regnskab 2018, men administrationen forventer, at målsætningen om at finde besparelser for 30 mio. kr. vil blive opfyldt. På mødet i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 23. maj 2017 blev det aftalt, at udvalget skal orienteres om projekterne, når administrationen endeligt har vurderet effektiviseringspotentialerne, samt hvordan de kan opnås. På mødet i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 31. oktober 2017 blev endelig status for 3 projekter (projekt 2, projekt 7 og projekt 9B) forelagt med henblik på endelig godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet i december 2017 (bilag 7). I denne sag forelægges resultaterne for de resterende projekter. En uddybende forklaring af projekternes resultater er vedlagt i bilag 6. Projekt 1: Etablering af adgang til fysioterapi uden henvisning I Danmark er der krav om henvisning, hvis en patient skal behandles med tilskud hos en praktiserende fysioterapeut. Studier fra blandt andet Norge og Sverige har vist, at direkte adgang til fysioterapeutisk behandling har givet færre omkostninger pr. behandlingsforløb. Administrationens indledende analyser viste, at effektiviseringer på baggrund af direkte adgang til fysioterapeutisk behandling har et mere langsigtet perspektiv, hvorfor der ikke kan opnås effektiviseringer i 2018. Administrationen arbejder videre med afdækning af muligheden for direkte adgang til fysioterapibehandling med henblik på eventuelt at igangsætte et pilotprojekt for at afdække effektiviseringspotentiale og eventuelle implementeringsbarrierer. Det videre arbejde med projektet er overgået til Implementeringsgruppen for praksisplan for fysioterapi nedsat under samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi. Estimeret effektiviseringspotentiale: 0-3 mio. kr. Reelt effektiviseringspotentiale: Administrationen vurderer, at der ikke kan opnås besparelser i 2018. Projekt 2: Besparelser på fysioterapiområdet Dette projekt blev behandlet på møde i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 31. oktober 2017. Estimeret effektiviseringspotentiale: 4 mio. kr. Reelt besparelsespotentiale: 1,9 mio. kr. Projekt 3: effektiviseringer på tandlægeområdet Siden den nugældende overenskomst for tandlægehjælp trådte i kraft den 1. april 2015, har der været en markant vækst i regionernes udgifter til tandlægehjælp. Udgiftsstigningerne tilskrives især implementeringen af nye kliniske retningslinjer for indkaldeintervaller i overenskomsten med kategorisering af patienterne i henholdsvis rød, gul og grøn kategori, hvor patienttilskuddet afhænger af, hvilken kategori patienten er placeret i. Administrationen har indsendt overenskomstkrav til Regionernes Lønnings og Takstnævn (RLTN) i forbindelse med forhandling af ny overenskomst mellem regionerne og tandlægerne. Regionen har med sine overenskomstkrav tydeligt markeret, at der er behov for radikale ændringer i den kommende overenskomst, således at den drastiske udgiftsvækst kan bremses. Administrationen vil arbejde videre med effektiviseringer på tandlægeområdet, når en ny overenskomst foreligger. Estimeret effektiviseringspotentiale: Ikke estimeret, da det afhænger af udfaldet af overenskomstforhandlingerne. Reelt effektiviseringspotentiale: Potentialet afhænger af udfaldet af overenskomstforhandlingerne, og kan derfor først estimeres, når forhandlingerne er afsluttet. Projekt 4: Ændrede henvisningsmuligheder for speciallægepraksis Projektet skulle undersøge effektiviseringspotentialet ved ophævelse af kravet om henvisning fra almen praksis i forbindelse med behandling hos speciallæger samt undersøge potentialet for udvidede Side 17 af 44

henvisningsmuligheder speciallægerne imellem. Administrationen vurderer på baggrund af nationale og internationale studier, at det hverken fagligt eller økonomisk vil være hensigtsmæssigt at ændre sundhedsloven og etablere direkte adgang for borgerne til speciallægebehandling. Administrationen forventer derimod, at der vil kunne opnås en effektivisering ved at udvide henvisningsadgangene i praksissektoren mellem specialerne. Dette vil desuden bidrage til et mere hensigtsmæssigt patientforløb, da patienten ikke skal tilbage til almen praksis for at få en ny henvisning. Administrationen er ved at afslutte en samlet analyse af området, men afventer fortsat vurderinger fra enkelte sundhedsfaglige råd. Når disse vurderinger er indhentet, kan effektiviseringspotentialet endeligt beregnes. Administrationen forventer derfor først at en effektivisering ved at udvide henvisningsadgangene i praksissektoren kan få virkning fra medio 2018. Estimeret effektiviseringspotentiale: 0-3 mio. kr. Reelt effektiviseringspotentiale: Administrationen afventer tilbagemeldinger fra nogle af de sundhedsfaglige råd, førend det endelige besparelsespotentiale kan vurderes. Projekt 5: Analyse af optimal kapacitet og ressourceudnyttelse i speciallægepraksis Administrationen har undersøgt regionens mulighed for at reducere antallet af kapaciteter i speciallægepraksis enten ved opkøb eller inddragelse af kapacitet ved lukning. En reduktion af speciallægekapaciteten ved opkøb vil være forbundet med en merudgift for regionen i form af godtgørelse til speciallægen og mulig meraktivitet på hospitaler eller i almen praksis. Administrationen vurderer, at hverken hospitalerne eller almen praksis har kapacitet til en sådan meraktivitet. Administrationen anbefaler i stedet, at kapaciteten indskrænkes, når de overdrages regionen ved manglende overdrages til anden speciallæge. Tre kapaciteter er aktuelt overdraget regionen og foreslås ikke genopslået. Det drejer sig om én reumatologikapacitet, én psykiatrikapacitet og én øjenlægekapacitet. Der er derudover to deltidspraksis indenfor intern medicin - hhv. grenspecialerne kardiologi og endokrinologi, som er klausuleret til lukning ved ophør. Den ene er ophørt og inddraget, mens den anden først bliver inddraget, når lægen meddeler ophør. Endelig er den sidste overlægekapacitet ophørt og dermed inddraget. Estimeret effektiviseringspotentiale: 0-5 mio. kr. Reelt effektiviseringspotentiale: 5,84 mio. kr. Projekt 6: Praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater Administrationen estimerede i projektkataloget effektiviseringspotentialet til 4 mio. kr. på baggrund af erfaringer fra Region Syddanmarks informationskampagne. Administrationen er i proces med at udarbejde en informationskampagne, som forventes igangsat i foråret 2018. Administrationen forventer fortsat effektiviseringer på området for 4 mio. kr. Estimeret effektiviseringspotentiale: 4 mio. kr. Reelt effektiviseringspotentiale: 4 mio. kr. Projekt 7: Rekvisitioner i speciallægepraksis Dette projekt blev behandlet på møde i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 31. oktober 2017. Estimeret effektiviseringspotentiale: 1 mio. kr. Reelt effektiviseringspotentiale: 0,5 mio. kr. Projekt 8: Analyse af medicinområdet Administrationen har ikke estimeret et effektiviseringspotentiale for dette projekt i projektkataloget, da projektet havde til formål at afdække, hvorvidt der var et effektiviseringspotentiale på området. Administrationen har identificeret efteruddannelse og kurser i rationel farmakoterapi som indsatsområder med muligt effektiviseringspotentiale. Herudover er også seponering af medicin identificeret som et indsatsområde. Administrationen forventer at kunne tilrettelægge tiltag indenfor de identificerede indsatsområder primo 2018 og vil via kvartalsvise afrapporteringer af lægemiddelforbruget i praksissektoren opgøre et evt. besparelsespotentiale. Estimeret effektiviseringspotentiale: Ikke estimeret i projektkataloget Reelt effektiviseringspotentiale: Kan ikke estimeres aktuelt. Projekt 9A: Reduktion af udgifter til utensilier til blodprøvetagning I projektkataloget vurderede administrationen effektiviseringspotentialet til 0,5-1 mio. kr. Projektet indebar, at administrationen ville undersøge muligheden for ændring af ordningen f.eks. via udbud eller Side 18 af 44

formindskelse af sortimentet. Analysen har vist, at Region Hovedstadens Indkøbsafdeling i 2016 gennemførte et udbud på utensilier til blodprøvetagning, der mundede ud i en 2-årig aftale startende fra 1. januar 2017. Indkøbsafdelingen vurderer, at priserne gennem udbuddet er forhandlet så langt ned som muligt. Kontrakten på levering af utensilier dækker alle utensilier i Region Hovedstaden, det vil sige både til hospitalerne og praksissektoren. Administrationen vurderer ikke, at en formindskelse af sortimentet er relevant, da der ikke er store prisforskelle på de forskellige produkter i sortimentet. Administrationen forventer ikke umiddelbart at arbejde videre med projektet. Estimeret effektiviseringspotentiale: 0,5-1 mio. kr. Reelt effektiviseringspotentiale: 0 mio. kr. Projekt 9B: Reduktion af udgiftsvækst i forhold til den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik Dette projekt blev behandlet på møde i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 31. oktober 2017. Estimeret effektiviseringspotentiale: 5-10 mio. kr. Reelt effektiviseringspotentiale: 9 mio. kr. Projekt 9C: Reduktion af udgifter til licenser til webreq Administrationen vurderede i projektkataloget effektiviseringspotentialet til 0,5 mio. kr. Administrationen er i gang med at undersøge om et fællesregionalt udbud er muligt. Dette vil dog ikke kunne udmønte en besparelse allerede i 2018. Derudover arbejder administrationen på at sikre, at der ikke betales licens for læger, der ikke længere er aktive. Administrationen vurderer for denne del af projektet effektiviseringspotentialet til at være 0,5-0,7 mio. kr. Estimeret effektiviseringspotentiale: 0,5 mio. kr. Reelt effektiviseringspotentiale: 0,5-0,7 mio. kr. Projekt 10: Effektivisering af praksiskonsulentordninger Administrationen har gennemgået regionens praksiskonsulentordningerne. Administrationen vurderer, at det vil være muligt at spare 0,5 mio. kr. på speciallægeområdet og 0,5 mio. kr. på regionens udgifter til praksiskonsulenterne for almen praksis (KAP-H). Samarbejdet med tandlægekonsulenten er endvidere blevet opsagt, hvilket medfører en besparelse på 0,1 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at det ikke er muligt at reducere i hverken timer eller implementeringsmidler, hvad angår fysioterapi, psykologi, kiropraktik og fodterapi. Estimeret besparelsespotentiale: 0,5-1 mio. kr. Reelt effektiviseringspotentiale: 1,1 mio. kr. Mindre indsatser Udover de 10 ovennævnte projekter, har administrationen iværksat 7 mindre initiativer, der skal bidrage til at sikre opnåelsen af den ønskede effektivisering. De 7 mindre indsatser fremgår af nedenstående tabel. Initiativ Controlling på speciallægeområdet Ophør af praksiskandidatområdet Forsendelsesydelser på speciallæge området honoreres ikke længere Samarbejdsaftale vedr. høreapparatsområdet på Bornholm Udbud af ydelsen "sterilisation af mand" Udbud af ydelsen "behandling af efterstær med YAG-laser" Revision af positivlisten Effektiviseringspotentiale (kr.) 1,4 mio. 2,9 mio. 0,035 mio. 1 mio. 0,48 mio. 1,2 mio. 0,2 mio. Samlet effektiviseringspotentiale Administrationen forventer fortsat, at de iværksatte tiltag samlet set har potentiale til at medføre en mere effektiv ressourceudnyttelse på praksisområdet fra 2018 svarende til 30. mio. kr., selvom det ikke er muligt at udmønte det fulde besparelsespotentiale på alle områder. De mindre indsatser, som administrationen sideløbende har igangsat, vil bidrage til opnåelse af den fulde besparelse. Om det fulde effektiviseringspotentiale på 30 mio. kr. vil blive udmøntet i 2018 kan dog først opgøres i forbindelse med regnskab 2018. Side 19 af 44

Initiativ Effektiviseringspotentiale (kr.) 10 projekter 22,8 mio. Mindre indsatser (jf. bilag 5) 7,2 mio. Total 30 mio. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen ikke fremadrettet vil afrapportere til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationen vil arbejde henimod afslutning af projekterne jævnfør beskrivelserne i sagen. Dette indebærer blandt andet, at én kapacitet indenfor reumatologispecialet, én kapacitet indenfor øjenlægespecialet og én kapacitet indenfor psykiatrispecialet, der er gået tilbage til regionen, ikke genopslås. Såfremt udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde ønsker opfølgning på udvalgte enkeltsager, kan status forelægges for udvalget. RISIKOVURDERING Administrationen vurderer fortsat, at der er potentiale for at opnå effektiviseringer på 30. mio. kr. fra 2018. Det gælder dog for nogle af projekterne, at den endelige effektivisering først kan opgøres i forbindelse med regnskab 2018 -eksempelvis informationskampagnens indflydelse på forbruget af ernæringspræparater. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Budgettet for praksisområdet er fra 2018 nedskrevet med 30 mio. kr. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget i december 2017 og regionsrådet i december 2017. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / [Navn på Koncerndirektør] [ gælder for sager til FU/RR - denne hjælpetekst slettes!] eller [Navn på Koncerndirektør] / [Navn på Centerdirektør] [gælder for sager der afsluttes i udvalget - denne hjælpetekst slettes!] JOURNALNUMMER 16042833 BILAGSFORTEGNELSE 1. FU protokol -budgetsag 2. TVÆRS protokol 23. maj 2017 3. RR protokol 13. juni 2017 4. Projektkatalog 5. Oversigt over mindre indsatser 6. Uddybende beskrivelse af projekter 7. TVÆRS protokol 31. oktober 2017 Side 20 af 44

9. BESLUTNINGSSAG: UDMØNTNING AF MIDLER TIL ARBEJDET MED SUNDHEDSAFTALEN I 2018 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstaden har siden 2015 haft en pulje til den regionale understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen 2015-2018. Puljen udmøntes af regionsrådet efter forudgående drøftelse i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde havde den 23. maj 2017 en indledende drøftelse om Sundhedsaftalens finansieringsbehov og udmøntning af puljen i 2018. I forbindelse hermed besluttede udvalget, at administrationen inden for en ramme på 4,5 mio. kr. skulle konkretisere aftalens finansieringsbehov i 2018. Formålet med denne mødesag er, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde fremkommer med sin endelig anbefaling til forretningsudvalget og regionsrådet om puljens udmøntning i 2018. Endelig beslutning om udmøntning af puljen for 2018 træffes på regionsrådets møde den 19. december 2018. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at godkende, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', i 2017 udmøntes 4 mio. kr. til regionens fortsatte arbejde med understøttelse af indsatser fra Sundhedsaftalen vedrørende: 1. Pulje til arbejdsgrupper og til forberedelse af Sundhedsaftalen for 2019-2022: 0,5 mio. kr. 2. Fortsat understøttelse af arbejdet med kommunikationsaftaler: 0,5 mio. kr. 3. Tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning: 3,0 mio. kr. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Administrationen har arbejdet med at konkretisere Sundhedsaftalens finansieringsbehov i 2018. I 2018 igangsættes der, i henhold til Sundhedsaftalens implementeringsplan, kun enkelte nye indsatser. Derudover vil arbejdet med implementering af Sundhedsaftalen primært være koncentreret om færdiggørelse af allerede igangsatte indsatser, hvor det vurderes, at kun indsats 60 "tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning", har behov for yderligere budgettilførelse i 2018. Samlet vurderes, at der i 2018 er behov for at udmønte 4 mio. kr. fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen. Midlerne fra 2018-puljen skal anvendes til: Pulje til arbejdsgrupperne og forberedelse af Sundhedsaftalen for 2019-2022 (0,5 mio.kr ) Der er nedsat fem permanente arbejdsgrupper under sundhedssaftalen samt en række tidsbegrænsede arbejdsgrupper. I 2017 blev der afsat en pulje på 0,5 mio. kr. til arbejdsgrupperne, der blandt skal andet bruges til afholdelse af workshops, studieture og ekspertbistand. Det vurderes, at der også i 2018 er behov for nogle midler til denne type af aktiviteter. Side 21 af 44

Endvidere vurderes, at der er i 2018 vil være behov for finansiering af aktiviteter i forbindelse med forberedelsen af den næste Sundhedsaftale, som skal være politisk godkendt i Region Hovedstaden og i alle 29 kommuner i Regionen senest 1. juli 2019. Det kommende Sundhedskoordinationsudvalg skal beslutte, hvordan arbejdet med forberedelsen af den næste sundhedsaftale tilrettelægges. På nuværende tidspunkt kan der derfor ikke laves et præcist estimat af finansieringsbehovet i forbindelse hermed. Men det anslås, at en pulje på 0,5 mio. kr. både kan dække omkostninger i de permanente arbejdsgrupper og omkostninger i forbindelse med forberedelsen af den kommende Sundhedsaftale i 2018. Fortsat understøttelse af arbejdet med kommunikationsaftaler (sundhedsaftalens indsatser 15,51 og 52) (0,5 mio. kr.) I Sundhedsaftalen er det aftalt, at der skal arbejdes for udbredelse af den elektroniske kommunikation mellem hospitaler og kommuner og indgås flere kommunikationsaftaler. I 2015 og 2016 blev der udmøntet henholdsvis 1,19 mio. kr. og 0,77 mio. kr. til at understøtte arbejdet med implementering af kommunikationsaftaler i forhold til akutområdet, børn, psykiatriområdet og på det ambulante område. Midlerne var blandt andet afsat til undervisningsmateriale og frikøb af medarbejdere. I 2018 skal der arbejdes med opfølgning på en revisionen af den første kommunikationsaftale, som blev indgået i 2012. Aftalen gælder dialogen mellem hospital og kommune ved indlæggelser og udskrivninger af borgere fra somatiske afdelinger, der har behov for en opfølgende indsats i kommunen efter udskrivelsen. Med revisionen er der sket en forenkling af aftalen. Kommunikationsaftalen er et vigtigt arbejdsredskab for rigtig mange ansatte - både i kommunerne og på hospitalerne. For at understøtte kendskabet til den reviderede aftale er der behov for at udarbejde forskellige former for implementeringsstøtte-værktøjer. Det kan f.eks. være udarbejdelse af e- leaningsprogram, lommekort og en APP, som skal give et nemt overblik over aftalens indhold. Materialet skal kunne anvendes både på hospitaler og i kommuner. Det vurderes, at omkostninger til implementeringsstøtte-værktøjerne kan finansieres inden for en ramme på 0,5 mio. kr. Tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning (sundhedsaftalens indsats 60) Med Sundhedsaftalen er det besluttet, at der udvikles og afprøves en model for differentieret og systematisk medicingennemgang. Som en del af denne model er der igangsat et projekt med etablering af et polyfarmaci-ambulatorium, som rådgiver almen praksis og hospitalsafdelinger om komplicerede, polymedicinerede patienters medicinindtag. Polyfarmaci-ambulatoriet blev pilottestet i 2016. Selve projektafprøvningen løber over en toårig periode frem til udgangen af 2018. Projektet er forankret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Polyfarmaciambulatoriet er et tilbud til de mest komplicerede, polymedicinerede patienter. Kerneydelsen er en systematisk medicingennemgang, som skal fjerne unødvendig og skadelig medicin samt tillægge påkrævet velindiceret medicin. I udredningen ses patienten af både en klinisk farmakolog og en geriater. Der er ligeledes et stort fokus på tæt kommunikation med patientens praktiserende læge. Herunder er der bl.a. telefonisk kontakt til praktiserende læger forud for at patienterne møder til ambulant besøg. Projektet har endvidere stort fokus på systematisk registrering af indsatserne og på afprøvning af forskellige videnskabelige metoder til at vurdere effekten af medicingennemgangen. Der er i 2017 inkluderet 100 patienter i projektet (tal fra oktober 2017), hvilket er noget mindre end oprindelig forventet. Projektet har oplyst, at mindre indtaget primært skyldes udfordringer med inklusion og visitationen af patienter til ambulatoriet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler medio 2017 grundet implementering af sundhedsplatformet. Det forventes, at der i 2018 vil blive udredt mindst 200 patienter i ambulatoriet. Side 22 af 44

Ultimo 2018 gennemføres en delevaluering. Effekten af projektet vil blandt andet blive vurderet ved gennemgang af data fra 100 patienter, som har været vurderet i polyfarmaci-ambulatoriet. Delevalueringen skal bl.a. kunne danne baggrund for beslutning om, hvorvidt polyfarmaci-ambulatoriet skal videreføres efter projektperiodens ophør. Projektet blev støttet med 0,75 mio. kr. i 2016 og 3 mio. kr. i 2017. Finansieringsbehovet for 2018 er ligeledes 3 mio. kr. Midlerne skal anvendes til fortsat aflønning af projektleder, faglige projektmedarbejdere, lægesekretær og til aflønning af de læger, der bemander ambulatoriet. Flere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til regionsadministration. Rest-puljen Der er efter udmøntningen af midlerne til arbejdet med Sundhedsaftalen i 2018 en rest i puljen på 0,5 mio. kr., som endnu ikke er disponeret. Økonomi Samlet set vurderes, at der i 2018 er behov for at udmønte: Emne Pulje til arbejdsgrupperne og forberedelse af Sundhedsaftalen for 2019-2022 Fortsat understøttelse af arbejdet med kommunikationsaftaler (sundhedsaftalens indsatser 15,51 og 52) Tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning (sundhedsaftalens indsats 60) Rest-pulje (endnu ikke disponeret) I alt Mio. kr. 0,5 0,5 3,0 0,5 4,5 KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Denne mødesag indebærer, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen 2015-2018', i 2018 udmøntes 4,0 mio. kr. til det forsatte arbejde med de i sagen beskrevede indsatser. Midlerne fordeles med: - Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 3 mio. kr. (indsats 60). - Regionsadministrationen 1,0 mio. kr. Budgettet udmøntes i forbindelse med 1. økonomirapport for 2018. Der resterer herefter 0,5 mio. kr. ikke disponerede midler i puljen for 2018. KOMMUNIKATION Beslutning om udmøntning af midlerne kommunikeres til hospitalerne. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 23 af 44

Endelig beslutning om udmøntning af puljen for 2018 træffet på regionsrådets møde den 19. december 2018. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Åberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER 16014745 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 Oversigt over udmøntninger - puljen ( tværs sag november 2017) - final 2. Sundhedsaftalens implementeringsplan 2015, 2016 og 2017-2018 Side 24 af 44

10. BESLUTNINGSSAG: MEDLEMSFORSLAG FRA TORBEN KJÆR VEDR. TILGÆNGELIGHED BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet behandlede på sit møde den 18. april 2017 et medlemsforslag fra Torben Kjær (Ø) om udarbejdelse af retningslinjer til sikring af, at der i regionen er opmærksomhed om FN s handicapkonvention og dens bestemmelser om lige behandling og lige rettigheder for handicappede medborgere. Regionsrådet henviste sagen til forretningsudvalget, som på sit møde den 9. maj 2017 udsatte sagen med henblik på, at administrationen drøftede rækkevidden af forslaget nærmere med Torben Kjær. Det blev aftalt med Torben Kjær, at tilgængelighed skulle indgå som temadrøftelse ved dialogmøde mellem regionshandicaprådet, patientinddragelsesudvalget samt udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 9. oktober 2017, hvorefter forslaget i nedenstående form skulle forelægges udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde ved møde i oktober/november med henblik på udvalgets afgivelse af indstilling til forretningsudvalg og regionsråd i december måned. INDSTILLING Administrationen indstiller at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde tager stilling til, om det overfor forretningsudvalget og regionsrådet skal anbefales: 1. at administrationen anmodes om en redegørelse for, hvordan handicaptilgængelighed planlægges sikret i de nye byggerier og i den eksisterende bygningsmasse, 2. at administrationen anmodes om en redegørelse for, hvordan handicaptilgængelighed til regionens borgerrettede it-systemer sikres, 3. at administrationen anmodes om at medtage orientering om lige rettigheder for handicappede i introduktionskurser for nyansatte, og 4. at de to redegørelser samt administrationens erfaringer med introduktionskurser forelægges til drøftelse for det relevante stående udvalg i andet halvår af 2018 med henblik på behov og muligheder for at sætte fokus på at medtænke handicapaspektet i hele organisationen, hvor det er relevant. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Det er aftalt med Torben Kjær, at hans medlemsforslag vedr. tilgængelighed i nedenstående form forelægges for udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: 1. at Center for Ejendomme anmodes om en redegørelse for, hvordan handicaptilgængelighed planlægges sikret i de nye byggerier og i den eksisterende bygningsmasse, 2. at Center for IT, medico - og telefoni anmodes om en redegørelse for, hvordan handicaptilgængelighed til regionens borgerrettede it-systemer sikres, 3. at Center for HR anmodes om at medtage orientering om lige rettigheder for handicappede i introduktionskurser for nyansatte, og 4. at de to redegørelser samt Center for HRs erfaringer med introduktionskurser skal forelægges til drøftelse for det relevante stående udvalg i andet halvår af 2018 med henblik på behov og muligheder for at sætte fokus på at medtænke handicapaspektet i hele organisationen, hvor det er relevant. Administrationens bemærkninger til medlemsforslaget: I programmet for dialogmødet indgik Torben Kiærs forslag. Der var ikke på mødet en særskilt drøftelse eller bemærkinger til disse. Opsamlingen fra mødet er vedlagt (bilag 1). Arbejdet med tilgængelighed i regionen blev drøftet med afsæt i tre oplæg (bilag 2-4), der giver input til det videre arbejde med Side 25 af 44

tilgængelighed i regionen: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen holdt oplæg om bygningsreglementet og de forventede kommende ændringer, Center for Ejendomme fortalte om, hvordan regionen arbejder på at sikre handicaptilgængelighed i de nye byggerier og i den eksisterende bygningsmasse. Center for IT, Medico og Telefoni og Center for Kommunikation holdt oplæg om, hvordan der arbejdes med handicaptilgængelighed i forhold til regionens borgerrettede it-systemer Center for HR oplyser, at Center for HR udelukkende varetager introduktion af nye ledere, idet introduktion af nye medarbejdere tilrettelægges lokalt i de enkelte virksomheder. Center for HR varetager således ikke nogen fælles koordination af introduktionsforløb og har heller ikke overblik over indholdet i introduktionsmaterialet. Administrationen kan oplyse, at der pågår et arbejde ift. at sikre bedre tilgængelighed på praksisområdet via regionens tilbud om gennemgang af klinikkerne ved projektet "God Adgang". KONSEKVENSER Såfremt indstillingerne tiltrædes, vil der i 2018 blive yderligere fokus på, hvordan regionen sikrer handicaptilgængelighed. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Såfremt indstillingerne godkendes, forelægges disse for forretningsudvalget den 12. december 2017 og regionsrådet den 19. december 2017. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/ Else Hjortsø JOURNALNUMMER 17034354. BILAGSFORTEGNELSE 1. Opsamling på dialogmøde 11. oktober 2017 2. Oplæg om tilgængelighed og bygningsreglementet 3. Oplæg om tilgængelighed i byggerier 4. Oplæg om borgerrettede IT-systemer Side 26 af 44

11. ORIENTERINGSSAG: SATSPULJEAFTALEN 2018-2021 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Eftersendes INDSTILLING POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING KONSEKVENSER RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING JOURNALNUMMER Side 27 af 44

12. DRØFTELSESSAG: OPFØLGNING PÅ REGIONENS BUDGETAFTALE 2018 - UDVIKLING AF PRAKSISSEKTOREN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Af regionens budgetaftale for 2018 fremgår: "Der er fortsat brug for at udvikle praksissektoren og særligt fremme initiativer, der kan afbøde manglen på praktiserende læger. Region Hovedstaden skal aktivt indgå i udviklingsprojekter om nye samarbejdsformer i praksissektoren fx inden for fysioterapi og fodterapi. Målet er at have en god lægedækning i alle kommuner. Derfor skal administrationen undersøge muligheden for at etablere licensklinikker i samarbejde med PLO-Hovedstaden. Tilsvarende skal indførsel af teletolkning udbredes." Endvidere arbejdes der i 2018 videre med nogle af projekterne, der skal sikre en bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet, jf. sag nr. 8 på dagsordenen. Der lægges i denne sag op til en drøftelse af initiativerne i budgetaftaleteksten vedrørende udvikling af praksissektoren. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde: at drøfte implementering af budgetaftaleteksten om udvikling af praksissektoren. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden arbejder allerede på en række fronter med initativer i samarbejde med PLO-H og kommunerne for at forbedre rekruttering og fastholdelse af tilstrækkeligt antal alment praktiserende læger i regionen. På baggrund af forelæggelse for Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde den 25. april 2017 (bilag 1) godkendte Praksisplanudvalget den 19. maj 2017 ni anbefalinger, som aktuelt er grundlaget for administrationens arbejde med rekruttering og fastholdelse af læger i lægedækningstruede områder. Administrationen har igangsat implementering af anbefalingerne, der indebærer: 1. Hurtigagerende samarbejdsforum for rekruttering og fastholdelse Der er siden foråret 2017 under samarbejdsudvalget etableret et hurtigagerende samarbejdsforum mellem PLO-H og Region Hovedstaden. Forummet mødes med fast kadence og drøfter konkrete ophørssager og behov for initiativer. Kommunerne inddrages i nødvendigt omfang i de konkrete sager. 2. Den regionale rekrutteringsfunktion styrkes Den regionale rekrutteringsfunktion styrkes bl.a. med henblik på at målrette og intensivere regionens vejledning af læger, som er interesserede i at nedsætte sig som praktiserende læger. 3. Der etableres én indgang til information via sundhed.dk Det er hensigten, at alle relevante informationer i forhold til rekruttering og fastholdelse af læger i regionen samles på regionens hjemmeside, således at de er let tilgængelige for lægerne. 4. Overenskomstens muligheder skal benyttes aktivt I konkrete sager vil overenskomstens muligheder for at styrke rekrutteringen og fastholdelsen i lægedækningstruede områder blive brugt fx muligheder for at tilgodese lægers ønsker fx om delepraksis og nedsat patienttal. 5. Igangsætte projekter med nye organisationsformer og rekrutteringstiltag Der igangsættes projekter og rekrutteringstiltag i samarbejde mellem regionen og PLO-H, fx afprøvning af tiltag, der giver nyuddannede læger i almen medicin mulighed for at få erfaringer med at virke som praktiserende læge. Side 28 af 44

6. Kommunerne understøtter den lokale lægedækning Kommunerne har en central rolle i at understøtte den lokale lægedækning i samarbejde med regionen og PLO-H. Kommunerne kan bistå nye læger med at komme i gang med praksisdriften lokalt. 7. Lægedækning drøftes i de kommunalt-lægelige udvalg (KLU) Det anbefales, at KLU erne i højere grad anvender de muligheder, der ligger i den lokale dialog mellem læger og kommune omkring, hvilke indsatser der kan bidrage til at tiltrække og fastholde læger til området. 8. Udbredelse af teletolkning Der er afsat en ansøgningspulje på 200.000 kr. årligt til udbredelse af teletolkning. Midlerne kan bruges til at dække lægernes udgifter til teletolkningsudstyr i hele regionen, men støtte til lægedækningstruede områder har højest prioritet. 9. Tilskud til etablering af uddannelsespladser i almen praksis i lægedækningstruede områder For at tilskynde lægerne til at etablere nye uddannelsespladser er der afsat en ansøgningspulje på 200.000 kr. årligt, hvorfra der ydes tilskud til indretning af lokale og indkøb af udstyr mv. Den nyligt indgåede overenskomstaftale for almen praksis indeholder en række initiativer, som skal skabe mere attraktive vilkår for praktiserende læger i lægedækningstruede områder: Bedre mulighed for delepraksis Mulighed for at ansætte læger, der er i slutningen af deres udddannelse i almen medicinske hoveduddannelsesforløb i ledige kapaciteter Kompensation ved sygdom og barsel for ansatte i almen praksis Differentieret basishonorar i forhold til forskelle i patienters alder, køn og sygelighed Differentieret basishonorar ud fra lægedækningstruede områder Modellen med differentieret skal sikre, at praktiserende læger honoreres i henhold til den arbejdsmængde, der er forbundet med de enkelte patientgrupper og tilgodese lægedækningstruede områder. Det forventes at få betydning for rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger i områder med en større koncentration af behandlingskrævende patienter. Overenskomstteksten forventes at være klar sidst i december 2017. Herefter vil det egentlige implementeringsarbejde blive påbegyndt. Forberedelserne er dog igangsat. Der skal ses nærmere på overenskomstens og sundhedslovens muligheder for etablering af klinikker, såsom licensklinikker, udbudsklinikker og regionsklinikker. Der skal ses nærmere på overenskomstens og sundhedslovens muligheder for etablering af klinikker, såsom licensklinikker, udbudsklinikker og regionsklinikker. Ved en licensklinik stiller kommune/og region en klinik til rådighed for lægen. Overenskomsten specificerer ikke, hvad der forstås ved ordet klinik herunder om, der fx alene er tale om praksislokaler og evt. inventar, eller om det også omfatter fx personale, administration, rengøring, it-system, forbrug af utensilier mv. Omfanget af en regionens involvering i en licensklinik beror derfor på en konkret forhandling mellem læge og region. Regionen har efter sundhedslovens 227 mulighed for at udbyde driften af almen praksis for at sikre lægedækning i et område. Kommer der ingen bud eller forkaster regionen de indkomne tilbud, har regionen mulighed for at oprette og drive en regionsklinik. De øvrige tiltag i budgetaftalen er under forberedelse i form af et projekt om fysiopterapibehandling uden lægehenvisning og sårbehandling hos fodterapeuter med mulighed for supervision af regionens videnscenter for sårbehandling. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. Side 29 af 44

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Status på initiativer til implementeringen af budgetaftaleteksten vedrørende praksissektoren forelægges relevant politisk udvalg halvårligt. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER 17031681. BILAGSFORTEGNELSE 1. Beslutning i PPU 19. maj 2017 om anbefalinger vedr. rekruttering og fastholdelse Side 30 af 44

13. ORIENTERINGSSAG: STATUS PÅ UDMØNTNING AF MIDLER TIL UDGÅENDE FUNKTIONER OG SPECIALISERET RÅDGIVNING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der er med handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsat 175 mio. kr. i årene 2016-2019 og herefter 65 mio. kr. årligt til udgående funktioner og specialiseret rådgivning i regionerne. Regionsrådet godkendte efter anbefaling fra udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde samt sundhedsudvalget på møde den 18. april 2017, at Region Hovedstadens andel af midlerne skulle fordeles med: 13,7 mio. kr. i varige midler til palliative team for ikke-kræft patienter 5,8 mio. kr. i varige midler til geriatriske team og 1 mio. kr. i varige midler til specialiseret rådgivning fra hospitalerne. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har ønsket at modtage en status på arbejdet med ovenstående indsatser i efteråret 2017. Sagen forelægges derudover sundhedsudvalget til orientering. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at opfølgning på udmøntning af midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning tages til efterretning POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Der er med handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsat 175 mio. kr. i årene 2016-2019 og herefter 65 mio. kr. årligt til udgående funktioner og specialiseret rådgivning i regionerne. I Region Hovedstaden anvendes midlerne til nedenstående indsatser: 13,7 mio. kr. i varige midler til palliative team for ikke-kræft patienter 5,8 mio. kr. i varige midler til geriatriske team og 1 mio. kr. i varige midler til specialiseret rådgivning fra hospitalerne. I denne sag gives en status på arbejdet med indsatserne. Status vedr. palliative teams for ikke-kræft patienter: Status på hospitalerne vedr. palliative teams Alle de somatiske hospitaler er i gang med planlægningsarbejdet og herunder at rekruttere personale og udvide de palliative teams med flere tværfaglige funktioner som læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer. Stort set alle hospitaler udbygger de nuværende specialiserede palliative enheder. De specialiserede palliative enheder på hospitalerne samarbejder om udviklingen af de udgående palliative teams med relevante specialer så som de lungemedicinske, nefrologiske, neurologiske og urologiske specialer. Der forventes både ansat personale på fuldtid og delestillinger i de specialiserede palliative enheder med henblik på læring og forankring af palliativ behandling i specialerne. Følgegruppe for udgående palliative teams for patienter med livstruende sygdom (anden diagnose end kræft) Region Hovedstaden har i forbindelse med udmøntningen af midlerne nedsat en "Følgegruppe for udgående palliative teams for patienter med livstruende sygdom (anden diagnose end kræft)", der Side 31 af 44

videndeler og følger udviklingen af de palliative teams på hospitalerne. Følgegruppen består af repræsentanter fra hospitalerne, kommunerne, regionens hospices og de privatpraktiserende læger. Følgegruppen har holdt 2 møder og vil fremadrettet holde møde hver anden måned for at medvirke til en succesfuld implementering og udvidelse af den udgående palliative behandling. Følgegruppen forventer at holde en workshop i marts 2018, hvor der blandt andet vil være oplæg om status på arbejdet med de udgående palliative teams for patienter med anden livstruende sygdom end kræft samt oplæg fra relevante specialer og eksperter på området. Deltagerne på workshoppen vil være følgegruppens medlemmer, relevante ressourcepersoner på primært hospitalerne, Forum for Sundhedsplanlægning og gerne også politiske repræsentanter. Arbejdsgruppen arbejder endvidere på følgende initiativer, der skal bidrage til udviklingen af de udgående palliative teams for patienter med anden diagnose end kræft og område generelt: - Udvikling og anvendelse af den kommende regionale hjemmeside om palliation - Udarbejdelse af fælles regionale vejledninger - Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde for målgruppen. Palliativ vagtordning Den 1. januar 2017 åbnede Region Hovedstaden op for en ny specialiseret palliativ rådgivningsfunktion uden for normal åbningstid, der giver praktiserende læger og speciallæger, læger på akuttelefonen 1813 samt læger på det basale niveau på hospitalerne mulighed for at få let og hurtig telefonsik rådgivning fra en hospitalsspecialist i palliativ behandling. Der er i midten af 2017 udarbejdet en evaluering af den specialiserede palliative vagtordning (Bilag 1). Evalueringen viser, at rådgivningstelefonen i første halvår gennemsnitligt er anvendt 1 gang hver anden dag, og at det især er de praktiserende læger, der har benyttet telefonrådgivningen. Der er i august 2017 igen udsendt information om den palliative vagtordning til hospitalerne og de praktiserende læger for at øge kendskabet til den specialiserede palliative rådgivningsfunktion. Status vedr. udgående geriatriske funktioner: I den Nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient 2016-2019 nævnes specifikt udgående geriatriske funktioner som et eksempel på udgående sygehusfunktioner, og der har i flere sammenhænge været nationalt fokus herpå, da geriatriske teams har vist gode resultater i forhold til forebyggelse af genindlæggelser. Alle akuthospitaler har et geriatrisk team eller en geriatrisk funktion, som varetager geriatrisk udredning og vurdering af særligt svækkede ældre borgere med flere samtidige sygdomme, funktionstab og evt. social problemstilling. De geriatriske funktioner kan bidrage til at identificere patienter, som har brug for en særlig indsats for at forebygge genindlæggelse. Supplerende hertil har hospitalerne igangsat etablering af geriatriske udadvendte funktioner, der organisatorisk er bundet sammen i en samlet udgående enhed på de enkelte hospitaler. Status på specialiseret rådgivning (sundhedsaftalens indsats 28): I forhold til den nationale handlingsplans krav om at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra hospitaler er det i sundhedsaftalen 2015-2018 aftalt: "At understøtte let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom" (indsats 28). Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede ved møde den 21. september 2016 at afvente dette arbejde, inden der træffes beslutning om den nærmere anvendelse af de nationale midler til området. En arbejdsgruppe under sundhedsaftalen har i efteråret 2017 arbejdet med afklaring af behovene i kommuner og praksissektor for at bedre adgangen til rådgivning og specialviden. Arbejdsgruppens afrapportering/forslag bliver drøftet i Den Administrative Styregruppe primo 2018. Side 32 af 44

KONSEKVENSER Ingen konsekvenser end de i sagen henviste. RISIKOVURDERING Vedr. palliative teams kan der være risiko for uensartethed i tilbuddene i regionen, mens ordningen udrulles, idet flere hospitaler udvælger de områder og diagnosegrupper med størst patientvolumen. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser yderligere end de allerede vedtagne. KOMMUNIKATION Der er ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Der forelægges en status for relevant politisk udvalg i første halvår 2018. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER 16029565 BILAGSFORTEGNELSE 1. Evaluering af den palliative vagtordning 1. halvår 2017 (002) Side 33 af 44

14. ORIENTERINGSSAG: OPFØLGNING PÅ VISION FOR MODELLER FOR FÆLLES SUNDHEDSHUSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I marts 2016 behandlede udvalget for tværsektorielt samarbejde Den regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse med henblik på godkendelse i regionsrådet. På mødet bad udvalget om, at få en opfølgning på arbejdet med visionen. Der gives i denne sag en status på arbejdet med allerede aftalte sundhedshuse og den regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse. Visionen er udarbejdet i samarbejde med répræsentanter fra kommunerne og PLO-H. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde : at opfølgning på Vision for modeller for fælles sundhedshuse tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Status på udvikling af et fælles sundhedshus i Helsingør Region Hovedstaden og Helsingør Kommune arbejder fortsat på etablering af et fælles sundhedshus i Helsingør. Helsingør Kommune har opgaven med at tilvejebringe en egnet bygning til et fælles sundhedshus. I december 2016 besluttede Helsingør kommune at placere sundhedshuset på en tom matrikel ved prøvestenscenteret i stedet for på Esrumvej 145. Der er gennemført en prækvalifikation og Helsingør Kommune har meddelt fem virksomheder, at de er med i den videre projektkonkurrence med udbud af totalentreprisekontrakten i forbindelse med opførelse af et nyt sundhedshus. I midten af 2021 forventer Helsingør Kommune at kunne slå dørene op til et nyt 13.000 m2 stort sundhedshus på Prøvestenen. Planen er, at Region Hovedstadens tilbud i Sundhedshuset i Murergade flyttes til det ny fælles sundhedshus. Status på udvikling af sundhedshus i Frederikssund Region Hovedstadens administration deltager i en tværsektoriel styregruppe for etablering af et fælles sundhedshus i Frederikssund. Det er Frederikssund Kommune, der er tovholder på processen. Der arbejdes efter, at et fælles sundhedshus skal være klar til ibrugtagning, når Frederikssund Hospital lukker. Regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse Regionsrådet godkendte i august 2016 en regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse. Formålet med visionen var at inspirere kommuner, region og praksissektoren til at videreudvikle det nære sundhedsvæsen i fælleskab samt at visionen kunne danne ramme om dialog mellem involverede parter om mulighederne for at etablere fælles sundhedshuse. Visionen bygger på følgende fælles værdier: borgeren i centrum lighed i sundhed tilgængelighed Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal bidrage til: et stærkt nært sundhedsvæsen, som medvirker til at borgerne oplever høj kvalitet og øget sammenhæng i indsatsen. bedre udnyttelse af ressourcerne, og en større fleksibilitet i opgavevaretagelsen på tværs af sektorer. let og lige adgang til praksissektoren og hospitalsydelser, der hvor det er en udfordring. Visionen var suppleret med et idékatalog, med eksempler på forskellige typer sundhedshuse; Side 34 af 44

Sundhedshuset med mange tilbud under ét tag: I denne model samles mange regionale og kommunale tilbud, som f.eks. genoptræning, rådgivning, patientskoler, tilbud til borgere med kronisk sygdom, ambulante undersøgelser, akutsygepleje og rehabiliteringspladser under ét tag. Der er også plads til praktiserende læger og speciallæger, ligesom patientforeninger og frivillige kan være i huset. Fælles ledelse bør indgå i modellen. Det fleksible sundhedshus: I modellen bygges videre på eksisterende sundhedshuse, eller andre steder, hvor borgerne alligevel mødes. I det fleksible sundhedshus arbejder kommune, region, almen praksis, andre praksisydere og frivillige organisationer (eller nogle af de nævnte aktører) sammen om borgerens forløb, men ikke nødvendigvis med fælles ledelse. Det lighedsbetingede sundhedhus: Let og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel er der borgere, som ikke bliver tilbudt de indsatser, de har behov for. Og borgere som har svært ved at tage imod tilbuddene, hvilket betyder, at de ikke får det optimale udbytte af behandlingen. Placering af sundhedshuse i områder eller lokalområder, hvor ulighed i sundhed er et udtalt problem, kan give mulighed for et særligt fokus på at øge ligheden. Et fælles sundhedshus for børn, unge og børnefamilier: Et sundhedshus for børn og unge kan fremme og fastholde sundhed og trivsel blandt børn og unge og skabe gode rammer for et sundt miljø. Desuden kan det tilbyde indsatser, der motiverer til og gør det lettere for børn og unge og deres forældre at træffe det sunde valg. Et fælles sundhedshus for psykiatri: Borgere med psykisk sårbarhed eller lidelse har over en længere periode oftest varierende behov for støtte fra kommunale tilbud og/eller kontakt til behandlingsenheder. For den enkelte borger og dennes pårørende kan det være svært at navigere rundt i systemerne. Integration af den psykiatriske behandling og sociale indsats kan derfor være mål for etablering af fælles psykiatrihuse for at skabe bedre sammenhæng i indsatsen for borgerne. I Hospitalsplan 2020 er det aftalt, at der i planområde nord skal være to sundhedshuse med regionale akuttilbud samt ét hospital. Derudover har Region Hovedstaden for indeværende ikke planer om etablering af sundhedshuse. I budget 2018 er det aftalt, at den regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse skal indgå i revisionen af hospitalsplan, som påbegyndes i 2018 med henblik på, at få en strategi for udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen. Der har i det forgangne år, ikke været nogen henvendelser fra kommuner med ønske om at indgå et samarbejde omkring etablering af sundhedshuse ud over de to fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund, som Region Hovedstaden allerede er indvolveret i. Der har været enkelte forespørgsler fra praktiserende læger, der ønsker at høre om muligheder for støtte til etablering af sundhedshuse. Det bemærkes, at der i regionernes økonomiaftale for 2016 er aftalt, at der opslås en pulje til læge- og sundhedshuse i 2017. Der afventes imidlertid fortsat en udmelding om puljen fra national side. KONSEKVENSER Tomt indhold RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Tomt indhold TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Der er ikke planlagt en videre proces. Side 35 af 44

DIREKTØRPÅTEGNING Svend / Else Hjortsø JOURNALNUMMER [sagsnummer i Workzone] BILAGSFORTEGNELSE 1. Regionsdækkende vision - final Side 36 af 44

15. ORIENTERINGSSAG: "GOD ADGANG" I PRAKSISSEKTOREN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget for tværsektorielt samarbejde vedtog på møde den 25. april 2017 en handleplan for at øge kendskabet til regionens tilbud om gratis tilgængelighedsmærkning "God Adgang" i praksissektoren. Handleplanen består af blandt andet af en kampagne målrettet praksissektoren og borgere med funktionsnedsættelser. Kampagnen er nu afviklet, og der orienteres her om resultaterne. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at orienteringen vedr. "God Adgang" tages til efterretning POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Regionen har siden januar 2015 tilbudt alle praksisydere gratis registrering og medlemsskab af mærkeordningen "God Adgang", der har til formål at give bedre information om tilgængeligheden for borgere med en funktionsnedsættelse, skabe overblik over den fysiske tilgængelighed i regionen og tilbyde praksissektoren vejledning til forbedring af tilgængeligheden. Ordningen har oplevet lav tilslutning og i september 2017 var der kun tilmeldt 54 praksis. I efteråret 2016 blev der igangsat en evaluering med henblik på at opnå viden om hvordan tilslutningen kunne øges. På baggrund af evalueringens konklusioner vedtog udvalget en handleplan for det videre forløb for tilgængelighedsmærkningen, med følgende elementer: 1. Forstærket kommunikationsindsats målrettet praksis. 2. Kampagne rettet mod borgere med funktionsnedsættelse for at øge deres kendskab til ordningen. 3. Intensivering af praksiskonsulenternes arbejde med at udbrede kendskabet til ordningen. 4. Forlængelse af projektperioden forlænges med 1 år til udgangen af 2019. 5. Dialog med God Adgang om behovet for en brugerundersøgelse og optimering af hjemmeside. I henhold til handleplanens punkt 1 og 2, er der gennemført en kampagne målrettet både praksisydere og borgere med funktionsnedsættelser. Kampagnen har løbet i ugerne 40-47. Kampagnen indeholdt: Telefonisk kontakt til 300 praksis med tilbud om mærkning. PR-indsats på facebook med animationsfilm og illustrerede opslag. Aktivering af interessentnetværk, primært faglige organisationer og handicaporganisationer. To lokale events i hhv. Helsingør og Rødovre kommune der satte fokus på god tilgængelighed i samarbejde med Danske Handicaporganisationer. Udsendelse af pressemeddelelser og kontakt til medier mhp. regional og lokal omtale. Oprettelse af miniwebsitet www.regionh.dk/godadgang/ med animationsfilm, tilmeldingsformular og information til praksis og borgere. Kampagnen har føreløbigt givet følgende resultater: 55 nye tilmeldte praksis Side 37 af 44

6 omtaler af lokale events (Helsingør dagblad (print og web), Lokalavisen Nordsjælland, Dit Helsingør, Frederiksborg Amts Avis) 1 omtale i regionale medier (Frederiksborg Amts Avis) 4 omtaler af kampagnen på fagorganisationers nyhedskanaler (PLO-Hovedstaden, Danske Fysioterapeuter, Danske Fodterapeuter, Københavns Tandlægeforening) Antal visninger af animationsfilm: 70.282 Rækkevidde af facebookindsats: 115.944 personer Klik fra facebook til website: 1.811 Materialet udarbejdet i forbindelse med kampagnen, vil blive anvendt i den videre indsats for at opnå tilslutning til mærkningen. Eksempelvis i forbindelse med Store Praksisdag 2018 for praktiserende læger, hvor der er godkendt opsætning af en God Adgang-stand. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Kommunikationsindsats er iværksat som beskrevet i sagen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER 17027087 Side 38 af 44

16. ORIENTERINGSSAG: OPFØLGNING PÅ TEMADAGEN "KUNSTEN AT SEPONERE" BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I budgettet for 2017 fremgår det, at Region Hovedstaden i 2017 skal sætte fokus på ophør og aftrapning af unødvendig medicin, blandt andet ved afholdelse af en temadag, hvor emnet sættes til debat. Temadagen, som havde titlen Kunsten at seponere Lægefaglige dilemmaer ved seponering af lægemidler, blev afholdt fredag den 29. september 2017 på Rigshospitalet. Programmet for temadagen fremgår af bilag 1. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde at orienteringen om afholdelse af og opfølgning på temadagen om seponering af medicin tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Baggrunden for temadagens afholdelse var, at regionsrådet i budgettet for 2017 besluttede, at der skulle afholdes en temadag med fokus på ophør og udtrapning af unødvendig medicin. Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne, som blev oprettet i regi af Den Regionale Lægemiddelkomité i forbindelse med budgettet for 2016 har i deres arbejde allerede fokus på udfordringer forbundet med indstilling af livsforlængende lægemiddelbehandling. Det blev derfor besluttet, at temadagen både skulle have fokus på at undgå unødvendig lægemiddelbehandling blandt mennesker med en psykiatrisk/somatisk diagnose og hos mennesker i den sidste levetid. Temadagen blev planlagt i samarbejde mellem administrationen og Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, med inddragelse af en række faglige miljøer inklusive privatpraktiserende læger. Temadagens deltagere og indhold Der var ca. 250 deltagere på temadagen, heraf var 110 hospitalsansatte læger, 50 praktiserende læger, 35 farmaceuter og 20 sygeplejersker. Resten af deltagerne var politikere samt repræsentanter fra patientforeninger og statslige, regionale og kommunale myndigheder. Temadagen indledtes med velkomst ved formand for sundhedsudvalget Karin Friis Bach. Både tilhørere, oplægsholdere og paneldeltagere havde flere bud på, hvordan man kan blive bedre til at undgå unødvendig lægemiddelbehandling i Region Hovedstaden. For eksempel blev opfølgning på lægemidlers kliniske effekt efter markedsføring samt data om langtidseffekter ved medicinsk behandling efterspurgt. Det blev desuden foreslået, at hospitalsledelserne skal sætte fokus på seponering ved blandt andet at indføre seponering som fast emne på de daglige lægefaglige konferencer i afdelingerne. Det blev drøftet, hvor vigtigt det er, at lægerne har de nødvendige faglige og kommunikative kompetencer vedrørende lægemiddelbehandling, samt metoder til at formidle objektive informationer, så patienten på et oplyst grundlag kan træffe beslutning om, hvorvidt en behandling skal iværksættes, fortsættes eller stoppes. Desuden blev det bemærket, at en del patienter, særligt fra psykiatrien, har brug for håndholdte forløb, hvor man f.eks. håber, at den patientansvarlige læge kan få en vigtig rolle. Endelig blev den praktiserende læges tovholderrolle drøftet, hvor både samarbejde på tværs af sektorer, mulighed for at følge og koordinere forløb og videndeling var væsentlige nedslagspunkter. Feedback og opfølgning på temadagen Administrationen er tilfreds med den store interesse for temadagen og med dagens afvikling. Side 39 af 44

Evalueringen af temadagen er overvejende positiv. Af tilbagemeldingerne fremgår det blandt andet, at deltagerne generelt synes, at det er godt og vigtigt, at der bliver sat fokus på temaet, og at oplæggene var interessante. Administrationen er nu ved at kigge på de idéer til konkrete forbedringstiltag, som blev foreslået og drøftet på temadagen, for at vurdere, hvilke der umiddelbart kan gås videre med, hvilke der kræver et udviklingsarbejde og hvilke der er et nationalt anliggende. Dette afklaringsarbejde forankres i første omgang i Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne, med forventet senere inddragelse af aktører i psykiatrien og på det tværsektorielle område, da en del af forslagene går på tværs af primær og sekundær sektor. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats på baggrund af denne mødesag. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Anne Skriver JOURNALNUMMER 16042921 BILAGSFORTEGNELSE 1. Program - Kunsten at seponere - september Side 40 af 44

17. EVENTUELT EVENTUELT Tomt indhold Side 41 af 44

DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - meddelelser MØDETIDSPUNKT 28-11-2017 16:15 MØDESTED Regionsgården mødelokale H7 og H8 MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Pia Illum Side 42 af 44

INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Arbejdsplan 2018 Side 43 af 44

1. MEDDELELSER - ARBEJDSPLAN 2018 MEDDELELSER Arbejdsplanen er et dynamisk dokument, som vedlægges til orientering. JOURNALNUMMER 16014257 BILAGSFORTEGNELSE 1. Arbejdsplan for TVÆRS 2017_novembermøde 2. Arbejdsplan for TVÆRS 2018_november møde Side 44 af 44

Lægedækningsundersøgelse for 2018 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -1 af 16 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -2 af 16 Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen jf. Overenskomst om almen praksis, 3, foretage en høring af alle almen praksis i regionen. I høringen skal de enkelte praksis kunne tilkendegive ønsker til antal patienter. Regionen har gennemført denne høring som en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen er sendt ud til alle praksis i regionen med mulighed for at afgive et samlet svar pr. ydernummer. Undersøgelsen fandt sted i perioden 28. september til 26. oktober 2017 og opnåede en svarprocent på 70 (jf. tabel 1). Tabel 1. Svardeltagelse på høring fordelt på planområde Antal ydernr. Antal deltaget i ydernumre i alt Andel deltaget Planområde høring 2017 pr. 1. okt. 2017 i høring (%) Bornholm 8 12 67% Byen 129 184 70% Midt 122 175 70% Nord 74 101 73% Syd 126 186 68% Hovedtotal 459 658 70% Note: Antal ydernumre er ekskl. Christiansø. I undersøgelsen spørges alle praksis om, hvor mange patienter de højst ønsker tilmeldt praksis. Hver praksis får et spørgeskema, som er individuelt tilpasset, således at besvarelsen er i overensstemmelse med overenskomstens regler. I høringen/undersøgelsen indgår herudover en række spørgsmål formuleret af Praksisplanudvalget i regionen. Disse spørgsmål omhandler bl.a. ønsker om udvidelse, flytning og om kommunalt samarbejde (jf. Bilag 1 (tabel 1-9)). Stigning i antal tilmeldte sikrede Antallet af tilmeldte sikrede i regionen er fra 2016 til 2017 steget med 14.440 svarende til 0,8 pct. Der er sket en stigning i alle planområder på nær Bornholm og Syd. Den største stigning er i Byen, hvor der har været en stigning på 10.498 sikrede svarende til 2,3 pct. (jf. tabel 2).

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -3 af 16 Tabel 2. Opgørelse over antal tilmeldte sikrede fordelt på planområde 2016-17 Antal sikrede Antal sikrede Diff. 2016-17 Diff. 2016-17 Planområde 2016 2017 (antal) (pct.) Bornholm 39.664 39.526-138 -0,3% Byen 465.562 476.060 10.498 2,3% Midt 466.533 472.619 6.086 1,3% Nord 318.190 319.527 1.337 0,4% Syd 514.058 510.715-3.343-0,7% Hovedtotal 1.804.007 1.818.447 14.440 0,8% Færre kapaciteter end i 2016 Antallet af kapaciteter i regionen er i perioden 1. oktober 2016 til 1. oktober 2017 samlet set faldet med 8 (jf. tabel 3). Der er pr. 1. oktober 2017 20 kapaciteter, som ikke er afspejlet i antallet af kapaciteter, men enten er i opslag eller allerede er tildelt en læge. Tabel 3. Antal kapaciteter fordelt på planområde 2016-17 Antal kapaciteter Antal Antal som er tildelt kapaciteter kapaciteter eller i opslag Diff. 2016-17 Diff. 2016-17 Planområde 2016 2017 2017* (Antal) (Pct.) Bornholm 26 27 1 1 3,8% Byen 259 261 4 2 0,8% Midt 277 275-2 -0,7% Nord 199 199 2 0 0,0% Syd 295 286 13-9 -3,1% I alt 1.056 1.048 20-8 -0,8% Note: *Antal kapaciteter som endnu ikke er opstartet, men som enten er tildelt en læge eller i opslag. Der ønskes flere patienter pr. lægekapacitet De praksis, som har svaret på spørgsmålet om ønskede antal sikrede, ønsker i gennemsnit maksimalt 1.805 tilmeldte sikrede pr. kapacitet. Det er lidt flere patienter pr. kapacitet end tilkendegivet ved høringen året før, hvor lægerne i gennemsnit ønskede maksimalt 1.792 tilmeldte sikrede. I beregningen af den samlede kapacitet er de praksis, som ikke har besvaret høringen, tillagt overenskomstens normtal på 1.600 patienter pr. kapacitet, dog undtaget de læger, som har dispensation til lukning under normtallet. På denne måde beregnes, at lægepraksis i regionen samlet kan varetage 1.774.734 tilmeldte patienter, svarende til 1.693 tilmeldte patienter pr. kapacitet. Indregnes de 20 kapaciteter, som enten er tildelt eller i opslag med 1.600 patienter pr. kapacitet beregnes, at lægepraksis i regionen samlet kan varetage 1.806.734 tilmeldte patienter. Sammenholdes dette med det faktiske antal tilmeldte patienter i 2017, er der et kapacitetsunderskud i regionen på samlet 11.713 patienter (jf. tabel 4 og Bilag 1.A).

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -4 af 16 Tabel 4. Ønskede tilmeldte pr. kapacitet fordelt på planområde Planområde Høringsvar 2017 1 Ønskede tilmeldte pr. kapacitet Høringssvar 2017 2 (inkl. prognose med min. antal sikrede) Ønskede tilmeldte pr. kapacitet Faktisk tilmeldte pr. kapacitet 2017 Diff. høringssvar inkl. prognose og faktisk tilmeldte pr. kapacitet 2017 Nord 1.702 1.634 1.606 29 Midt 1.802 1.692 1.719-27 Byen 1.873 1.737 1.824-87 Syd 1.855 1.730 1.786-56 Bornholm 1.418 1.343 1.464-121 I alt 1.805 1.693 1.735-42 Noter: 1 : Høringssvar, hvor 70% af praksis har besvaret høringen. 2 : Høringssvar, hvor de 30% af praksis, som ikke har besvaret høringen, indgår med fiktivt ønske om 1.600 tilmeldte patienter pr. kapacitet. For praksis med dispensation til et lavere antal sikrede indgår dette antal. Behov for udvidelse af lægekapaciteten i 2018 Der er 20 kapaciteter, som er i opslag eller allerede tildelt læger. Disse kapaciteter er endnu ikke opstartet, hvorfor de ikke indgår i antallet af kapaciteter pr. 1. oktober 2017. Når der tages højde for de 20 kapaciteter i beregningen af den samlede kapacitet i regionen, er der en underkapacitet på i alt 11.713 sikrede i forhold til det faktiske antal tilmeldte gruppe 1 sikrede pr. 1. oktober 2017. Med 1.600 patienter pr. kapacitet som normtal, vil der således være behov for at øge antallet af kapaciteter med 7 for at kunne sikre en tilstrækkelig lægedækning i 2018. Hermed tages højde for befolkningstilvæksten samt lægernes ønsker til maksimalt antal sikrede. Disponerede ledige kapaciteter I de 1.048 kapaciteter, som er antallet af kapaciteter pr. 1. oktober 2017, indgår 21 kapaciteter, som er tildelt praksis, men som endnu ikke er besat med en læge i funktion - såkaldte disponerede ledige kapaciteter (jf. tabel 7). Den enkelte læge har som udgangspunkt en frist på et år til at aktivere en kapacitet, før den går tilbage til regionen, med mindre der er søgt om og bevilget fristforlængelse jf. overenskomsten. 15 af de 21 ubesatte kapaciteter udløber med udgangen af 2017 og resten i 2018.

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -5 af 16 Tabel 7. Oversigt over disponerede ledige kapaciteter pr. 1. oktober 2017 Planområde/ Antal ubesatte planlægningsområde kapaciteter pr. 1/10 2017 Bornholm 2 Bornholm 2 Byen 5 Frederiksberg 1 Nørrebro 2 Vanløse 2 Midt 5 Egedal 1 Furesø 1 Rødovre 3 Nord 1 Halsnæs 1 Syd 8 Amager 2 Dragør 1 Hvidovre 1 Høje-Taastrup 1 Ishøj 1 Valby 1 Vesterbro 1 Hovedtotal 21 Udvalgte resultater fra undersøgelsen På spørgsmålet 'Har du ønske inden for det kommende år om at udvide med en ekstra kapacitet?' svarer 8 pct. af de besvarende læger 'ja' (jf. Bilag 1 (tabel 1)). Dette er færre end sidste år, hvor 11 pct. ønskede at udvide. På spørgsmålet 'Ønsker du et lavere antal gruppe 1-sikrede patienter, end du havde mulighed for at meddele (tidligere i spørgeskemaet)? svarer 14 pct. 'ja' (jf. Bilag 1 (tabel 2)). Dette er lidt flere end sidste år, hvor 11 pct. ønskede færre gruppe 1 sikrede. Til gengæld var der sidste år 12 praksis (3%), som ikke havde svaret på spørgsmålet. I år er der kun 6 praksis (1%), som ikke har svaret på spørgsmålet. Lægerne er også blevet spurgt om deres anvendelse af SOFT-portalen 1. 34 pct. angiver, at de benytter SOFT-portalen ugentligt. 16 pct. benytter den aldrig (jf. Bilag 1 (tabel 7)). Sidste år angav 33 pct., at de benyttede SOFT-portalen ugentligt, mens 17 pct. aldrig benyttede den.

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -6 af 16 Udbredelse af kendskabet til SOFT-portalen er et fokusområde i Praksisplanen for almen praksis 2015-2019. Områder med sårbare borgere Der blev i efteråret 2016 udarbejdet en model for lægedækning, som tager højde for sårbare borgere og områder. Ifølge modellen var følgende områder i regionen sårbare: Albertslund, Bispebjerg, Brøndby, Brønshøj-Husum, Høje-Taastrup, Ishøj, Nørrebro og Vesterbro. Modellen er i dialog med kommunerne og PLO-Hovedstaden ved at blive opdateret med tal for 2017, hvorfor beregningerne endnu ikke indgår. Aldersfordeling Af tabel 8 fremgår, at medianen af alder for lægerne fordelt på planområde samlet set er 53 år. Det er en stigning på 1 år i forhold til sidste år. Tabel 8. Medianen af alder efter planområde Planområde Antal læger pr. 1. oktober 2017 Alder (median) Alder (min) Alder (max) Bornholm 26 56 36 69 Byen 258 54 35 87 Midt 280 52 36 77 Nord 207 52 37 71 Syd 290 54 35 86 Hovedtotal 1.061 53 35 87

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -7 af 16 BILAG 1 Tabel 1. Ønske om at udvide praksis med en ekstra kapacitet indenfor det kommende år? Har du/i ønske indenfor det kommende år om at udvide praksis med en ekstra kapacitet? Planområde/ planlægningsområde Ja Måske Nej Ikke svaret Hovedtotal Bornholm 1 7 8 Bornholms Regionskommune 1 7 8 Byen 7 16 106 129 Bispebjerg 1 11 12 Brønshøj-Husum 1 7 8 Frederiksberg Kommune 1 7 24 32 Indre By 4 1 11 16 Nørrebro 1 2 18 21 Vanløse 1 9 10 Østerbro 1 3 26 30 Midt 7 14 100 1 122 Ballerup Kommune 1 13 14 Egedal Kommune 5 5 Furesø Kommune 2 7 9 Gentofte Kommune 2 3 16 21 Gladsaxe Kommune 3 2 20 25 Herlev Kommune 1 4 5 Lyngby-Taarbæk Kommune 1 2 12 1 16 Rudersdal Kommune 1 3 17 21 Rødovre Kommune 6 6 Nord 10 8 56 74 Allerød Kommune 1 2 3 6 Fredensborg Kommune 1 1 8 10 Frederikssund Kommune 3 7 10 Gribskov Kommune 2 5 7 Halsnæs Kommune 1 6 7 Helsingør Kommune 1 2 13 16 Hillerød Kommune 1 2 7 10 Hørsholm Kommune 1 7 8 Syd 14 16 96 126 Albertslund Kommune 1 7 8 Amager 2 1 24 27 Brøndby Kommune 2 3 7 12 Dragør Kommune 2 2 Glostrup Kommune 1 1 4 6 Hvidovre Kommune 1 1 13 15 Høje-Taastrup Kommune 3 11 14 Ishøj Kommune 1 2 3 Tårnby Kommune 2 8 10 Valby 1 13 14 Vallensbæk Kommune 3 3 Vesterbro 1 7 4 12 Hovedtotal 38 55 365 1 459 I procent 8% 12% 80% 0,2% 100%

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -8 af 16 Tabel 2. Ønske om et lavere antal gruppe 1 sikrede patienter? Ønsker du/i et lavere antal gruppe 1 sikrede? Planområde/ planlægningsområde Ja Nej Ikke svaret Hovedtotal Bornholm 4 4 8 Bornholms Regionskommune 4 4 8 Byen 19 108 2 129 Bispebjerg 1 11 12 Brønshøj-Husum 8 8 Frederiksberg Kommune 9 23 32 Indre By 1 15 16 Nørrebro 3 17 1 21 Vanløse 10 10 Østerbro 5 24 1 30 Midt 9 111 2 122 Ballerup Kommune 2 12 14 Egedal Kommune 5 5 Furesø Kommune 1 7 1 9 Gentofte Kommune 2 19 21 Gladsaxe Kommune 2 23 25 Herlev Kommune 5 5 Lyngby-Taarbæk Kommune 1 15 16 Rudersdal Kommune 21 21 Rødovre Kommune 1 4 1 6 Nord 12 61 1 74 Allerød Kommune 1 5 6 Fredensborg Kommune 3 7 10 Frederikssund Kommune 3 7 10 Gribskov Kommune 7 7 Halsnæs Kommune 7 7 Helsingør Kommune 2 14 16 Hillerød Kommune 1 9 10 Hørsholm Kommune 2 5 1 8 Syd 20 105 1 126 Albertslund Kommune 1 7 8 Amager 3 23 1 27 Brøndby Kommune 2 10 12 Dragør Kommune 1 1 2 Glostrup Kommune 6 6 Hvidovre Kommune 1 14 15 Høje-Taastrup Kommune 3 11 14 Ishøj Kommune 1 2 3 Tårnby Kommune 1 9 10 Valby 2 12 14 Vallensbæk Kommune 2 1 3 Vesterbro 3 9 12 Hovedtotal 64 389 6 459 I procent 14% 85% 1% 100%

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -9 af 16 Tabel 3. Ønske om at flytte indenfor det kommende år? Har du/i ønske om at flytte indenfor det kommende år? Planområde/ planlægningsområde Ja Måske Nej Ikke svaret Hovedtotal Bornholm 1 7 8 Bornholms Regionskommune 1 7 8 Byen 6 10 113 129 Bispebjerg 1 2 9 12 Brønshøj-Husum 2 1 5 8 Frederiksberg Kommune 3 1 28 32 Indre By 2 14 16 Nørrebro 2 19 21 Vanløse 10 10 Østerbro 2 28 30 Midt 12 11 97 2 122 Ballerup Kommune 2 1 11 14 Egedal Kommune 5 5 Furesø Kommune 1 1 7 9 Gentofte Kommune 2 3 16 21 Gladsaxe Kommune 3 3 19 25 Herlev Kommune 4 1 5 Lyngby-Taarbæk Kommune 2 2 11 1 16 Rudersdal Kommune 2 19 21 Rødovre Kommune 1 5 6 Nord 5 8 61 74 Allerød Kommune 1 5 6 Fredensborg Kommune 1 3 6 10 Frederikssund Kommune 1 9 10 Gribskov Kommune 1 6 7 Halsnæs Kommune 7 7 Helsingør Kommune 3 13 16 Hillerød Kommune 2 8 10 Hørsholm Kommune 1 7 8 Syd 9 12 105 126 Albertslund Kommune 3 1 4 8 Amager 1 2 24 27 Brøndby Kommune 3 9 12 Dragør Kommune 1 1 2 Glostrup Kommune 1 5 6 Hvidovre Kommune 1 14 15 Høje-Taastrup Kommune 2 12 14 Ishøj Kommune 3 3 Tårnby Kommune 1 9 10 Valby 2 12 14 Vallensbæk Kommune 3 3 Vesterbro 3 9 12 Hovedtotal 32 42 383 2 459 I procent 7% 9% 83% 0% 100%

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -10 af 16 Tabel 4. Er der ansat sundhedsfagligt praksispersonale i din/jeres klinik? Er der ansat sundhedsfagligt praksispersonale i din/jeres klinik? Planområde/ planlægningsområde Ja Nej Ikke svaret Hovedtotal Bornholm 8 8 Bornholms Regionskommune 8 8 Byen 114 15 129 Bispebjerg 10 2 12 Brønshøj-Husum 7 1 8 Frederiksberg Kommune 29 3 32 Indre By 12 4 16 Nørrebro 19 2 21 Vanløse 10 10 Østerbro 27 3 30 Midt 114 7 1 122 Ballerup Kommune 14 14 Egedal Kommune 5 5 Furesø Kommune 8 1 9 Gentofte Kommune 19 2 21 Gladsaxe Kommune 22 3 25 Herlev Kommune 4 1 5 Lyngby-Taarbæk Kommune 15 1 16 Rudersdal Kommune 21 21 Rødovre Kommune 6 6 Nord 72 2 74 Allerød Kommune 4 2 6 Fredensborg Kommune 10 10 Frederikssund Kommune 10 10 Gribskov Kommune 7 7 Halsnæs Kommune 7 7 Helsingør Kommune 16 16 Hillerød Kommune 10 10 Hørsholm Kommune 8 8 Syd 115 11 126 Albertslund Kommune 7 1 8 Amager 20 7 27 Brøndby Kommune 11 1 12 Dragør Kommune 2 2 Glostrup Kommune 6 6 Hvidovre Kommune 14 1 15 Høje-Taastrup Kommune 14 14 Ishøj Kommune 3 3 Tårnby Kommune 9 1 10 Valby 14 14 Vallensbæk Kommune 3 3 Vesterbro 12 12 Hovedtotal 423 35 1 459 I procent 92% 8% 0,2% 100%

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -11 af 16 Tabel 5. Indgår du/i i et mere eller mindre formaliseret samarbejde med andre almen praksis? Indgår du/i i et mere eller mindre formaliseret samarbejde med andre almen praksis? Planområde/ planlægningsområde Ja Nej Ikke svaret Hovedtotal Bornholm 3 5 8 Bornholms Regionskommune 3 5 8 Byen 101 28 129 Bispebjerg 11 1 12 Brønshøj-Husum 7 1 8 Frederiksberg Kommune 23 9 32 Indre By 13 3 16 Nørrebro 12 9 21 Vanløse 9 1 10 Østerbro 26 4 30 Midt 74 47 1 122 Ballerup Kommune 8 6 14 Egedal Kommune 1 4 5 Furesø Kommune 8 1 9 Gentofte Kommune 15 6 21 Gladsaxe Kommune 11 14 25 Herlev Kommune 4 1 5 Lyngby-Taarbæk Kommune 6 9 1 16 Rudersdal Kommune 18 3 21 Rødovre Kommune 3 3 6 Nord 40 34 74 Allerød Kommune 2 4 6 Fredensborg Kommune 5 5 10 Frederikssund Kommune 5 5 10 Gribskov Kommune 2 5 7 Halsnæs Kommune 4 3 7 Helsingør Kommune 14 2 16 Hillerød Kommune 3 7 10 Hørsholm Kommune 5 3 8 Syd 81 45 126 Albertslund Kommune 5 3 8 Amager 17 10 27 Brøndby Kommune 9 3 12 Dragør Kommune 2 2 Glostrup Kommune 5 1 6 Hvidovre Kommune 6 9 15 Høje-Taastrup Kommune 8 6 14 Ishøj Kommune 1 2 3 Tårnby Kommune 6 4 10 Valby 11 3 14 Vallensbæk Kommune 2 1 3 Vesterbro 9 3 12 Hovedtotal 299 159 1 459 I procent 65% 35% 0,2% 100%

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -12 af 16 Tabel 6. Hvilken form for samarbejde indgår du/i i? Hvilken form for samarbejde indgår du/i i? Planområde/ planlægningsområde Netværkspraksis Samarbejdspraksis Andet Indgår ikke i samarbejde Hovedtotal Bornholm 2 1 5 8 Bornholms Regionskommune 2 1 5 8 Byen 14 44 43 28 129 Bispebjerg 2 5 4 1 12 Brønshøj-Husum 4 3 1 8 Frederiksberg Kommune 3 10 10 9 32 Indre By 4 3 6 3 16 Nørrebro 3 3 6 9 21 Vanløse 2 7 1 10 Østerbro 2 17 7 4 30 Midt 9 34 31 48 122 Ballerup Kommune 2 6 6 14 Egedal Kommune 1 4 5 Furesø Kommune 1 2 5 1 9 Gentofte Kommune 2 9 4 6 21 Gladsaxe Kommune 1 7 3 14 25 Herlev Kommune 3 1 1 5 Lyngby-Taarbæk Kommune 1 2 3 10 16 Rudersdal Kommune 2 9 7 3 21 Rødovre Kommune 2 1 3 6 Nord 10 13 17 34 74 Allerød Kommune 1 1 4 6 Fredensborg Kommune 1 1 3 5 10 Frederikssund Kommune 2 3 5 10 Gribskov Kommune 1 1 5 7 Halsnæs Kommune 1 2 1 3 7 Helsingør Kommune 4 6 4 2 16 Hillerød Kommune 1 2 7 10 Hørsholm Kommune 1 2 2 3 8 Syd 9 36 36 45 126 Albertslund Kommune 1 3 1 3 8 Amager 2 6 9 10 27 Brøndby Kommune 1 5 3 3 12 Dragør Kommune 1 1 2 Glostrup Kommune 2 3 1 6 Hvidovre Kommune 3 3 9 15 Høje-Taastrup Kommune 1 4 3 6 14 Ishøj Kommune 1 2 3 Tårnby Kommune 1 2 3 4 10 Valby 6 5 3 14 Vallensbæk Kommune 1 1 1 3 Vesterbro 1 5 3 3 12 Hovedtotal 42 129 128 160 459 I procent 9% 28% 28% 35% 100%

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -13 af 16 Tabel 7. Hvor ofte anvender du/i SOFT-portalen på sundhed.dk? Hvor ofte anvender du/i SOFT-portalen på sundhed.dk? Ofte (3-7 gange om ugen) En gang imellem (ugentligt) Planområde/ planlægningsområde Sjældent (månedligt) Aldrig Ikke svaret Hovedtotal Bornholm 1 5 2 8 Bornholms Regionskommune 1 5 2 8 Byen 10 46 51 21 1 129 Bispebjerg 1 3 5 3 12 Brønshøj-Husum 4 3 1 8 Frederiksberg Kommune 5 11 11 4 1 32 Indre By 5 11 16 Nørrebro 1 12 6 2 21 Vanløse 1 3 3 3 10 Østerbro 2 8 12 8 30 Midt 9 49 43 20 1 122 Ballerup Kommune 1 9 4 14 Egedal Kommune 2 3 5 Furesø Kommune 5 3 1 9 Gentofte Kommune 7 7 7 21 Gladsaxe Kommune 1 10 11 3 25 Herlev Kommune 2 2 1 5 Lyngby-Taarbæk Kommune 3 5 4 3 1 16 Rudersdal Kommune 2 8 8 3 21 Rødovre Kommune 2 1 1 2 6 Nord 4 26 34 10 74 Allerød Kommune 1 3 2 6 Fredensborg Kommune 7 2 1 10 Frederikssund Kommune 2 3 4 1 10 Gribskov Kommune 1 1 5 7 Halsnæs Kommune 4 3 7 Helsingør Kommune 2 10 4 16 Hillerød Kommune 1 5 3 1 10 Hørsholm Kommune 3 4 1 8 Syd 20 37 47 22 126 Albertslund Kommune 2 5 1 8 Amager 5 6 12 4 27 Brøndby Kommune 1 5 4 2 12 Dragør Kommune 1 1 2 Glostrup Kommune 1 4 1 6 Hvidovre Kommune 3 2 3 7 15 Høje-Taastrup Kommune 4 5 4 1 14 Ishøj Kommune 2 1 3 Tårnby Kommune 1 1 5 3 10 Valby 1 3 9 1 14 Vallensbæk Kommune 1 1 1 3 Vesterbro 2 8 1 1 12 Hovedtotal 44 158 180 75 2 459 I procent 10% 34% 39% 16% 0% 100%

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -14 af 16 Tabel 8. Mangler du/i tilstrækkelig kendskab til kommunens sundhedstilbud? Mangler du/i tilstrækkelig kendskab til kommunens sundhedstilbud? Rækkenavne Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, slet ikke Ikke svaret Hovedtotal Bornholm 3 3 2 8 Bornholms Regionskommune 3 3 2 8 Byen 9 90 29 1 129 Bispebjerg 1 9 2 12 Brønshøj-Husum 1 5 2 8 Frederiksberg Kommune 3 17 11 1 32 Indre By 1 14 1 16 Nørrebro 1 14 6 21 Vanløse 1 8 1 10 Østerbro 1 23 6 30 Midt 20 49 52 1 122 Ballerup Kommune 7 7 14 Egedal Kommune 2 3 5 Furesø Kommune 2 5 2 9 Gentofte Kommune 4 5 12 21 Gladsaxe Kommune 5 9 11 25 Herlev Kommune 2 3 5 Lyngby-Taarbæk Kommune 2 10 3 1 16 Rudersdal Kommune 6 7 8 21 Rødovre Kommune 1 2 3 6 Nord 7 45 22 74 Allerød Kommune 1 2 3 6 Fredensborg Kommune 1 7 2 10 Frederikssund Kommune 2 4 4 10 Gribskov Kommune 1 4 2 7 Halsnæs Kommune 1 5 1 7 Helsingør Kommune 10 6 16 Hillerød Kommune 8 2 10 Hørsholm Kommune 1 5 2 8 Syd 13 74 39 126 Albertslund Kommune 1 4 3 8 Amager 3 16 8 27 Brøndby Kommune 1 5 6 12 Dragør Kommune 2 2 Glostrup Kommune 2 4 6 Hvidovre Kommune 3 8 4 15 Høje-Taastrup Kommune 2 8 4 14 Ishøj Kommune 2 1 3 Tårnby Kommune 2 5 3 10 Valby 10 4 14 Vallensbæk Kommune 1 2 3 Vesterbro 1 11 12 Hovedtotal 52 261 144 2 459 I procent 11% 57% 31% 0% 100%

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -15 af 16 Tabel 9. Hvor ofte henviser du/i til et kommunalt forebyggelsestilbud? Hvor ofte henviser du/i til et kommunalt forebyggelsestilbud? Ofte (3-7 gange om ugen) En gang imellem (ugentlig) Planområde/ planlægningsområde Sjældent (månedligt) Aldrig Ikke svaret Hovedtotal Bornholm 3 5 8 Bornholms Regionskommune 3 5 8 Byen 14 74 40 1 129 Bispebjerg 1 6 5 12 Brønshøj-Husum 1 5 2 8 Frederiksberg Kommune 5 19 7 1 32 Indre By 9 7 16 Nørrebro 6 12 3 21 Vanløse 1 7 2 10 Østerbro 16 14 30 Midt 15 69 36 1 1 122 Ballerup Kommune 10 4 14 Egedal Kommune 1 3 1 5 Furesø Kommune 3 5 1 9 Gentofte Kommune 4 13 4 21 Gladsaxe Kommune 1 14 9 1 25 Herlev Kommune 3 2 5 Lyngby-Taarbæk Kommune 1 9 5 1 16 Rudersdal Kommune 1 9 11 21 Rødovre Kommune 1 4 1 6 Nord 1 46 26 1 74 Allerød Kommune 4 1 1 6 Fredensborg Kommune 9 1 10 Frederikssund Kommune 6 4 10 Gribskov Kommune 1 3 3 7 Halsnæs Kommune 5 2 7 Helsingør Kommune 9 7 16 Hillerød Kommune 5 5 10 Hørsholm Kommune 5 3 8 Syd 24 73 28 1 126 Albertslund Kommune 1 2 5 8 Amager 7 16 4 27 Brøndby Kommune 1 9 2 12 Dragør Kommune 1 1 2 Glostrup Kommune 6 6 Hvidovre Kommune 3 9 3 15 Høje-Taastrup Kommune 5 9 14 Ishøj Kommune 1 2 3 Tårnby Kommune 2 7 1 10 Valby 1 7 6 14 Vallensbæk Kommune 3 3 Vesterbro 3 6 3 12 Hovedtotal 54 265 135 3 2 459 I procent 12% 58% 29% 1% 0% 100%

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Lægedækningsundersøgelse 2018 Bilag 1 - Side -16 af 16 BILAG 2 Tabel 10. Antal kapaciteter opdelt på planområde og planlægningsområde 2016-17 Planområde/ Antal kapaciteter Antal kapaciteter planlægningsområde 2016 2017 Diff. Bornholm 26 27 1 Bornholm 26 27 1 Byen 259 261 2 Bispebjerg 19 19 0 Brønshøj-Husum 18 18 0 Frederiksberg Kommune 62 62 0 Indre By 37 39 2 Nørrebro 46 46 0 Vanløse 25 25 0 Østerbro 52 52 0 Midt 277 275-2 Ballerup Kommune 35 35 0 Egedal Kommune 23 23 0 Furesø Kommune 24 23-1 Gentofte Kommune 44 45 1 Gladsaxe Kommune 39 39 0 Herlev Kommune 17 15-2 Lyngby-Taarbæk Kommune 37 37 0 Rudersdal Kommune 34 34 0 Rødovre Kommune 24 24 0 Nord 199 199 0 Allerød Kommune 16 16 0 Fredensborg Kommune 24 24 0 Frederikssund Kommune 29 29 0 Gribskov Kommune 26 26 0 Halsnæs Kommune 18 17-1 Helsingør Kommune 38 38 0 Hillerød Kommune 30 30 0 Hørsholm Kommune 18 19 1 Syd 295 286-9 Albertslund Kommune 19 18-1 Amager 64 61-3 Brøndby Kommune 20 19-1 Dragør Kommune 6 6 0 Glostrup Kommune 11 11 0 Hvidovre Kommune 30 30 0 Høje-Taastrup Kommune 32 30-2 Ishøj Kommune 9 9 0 Tårnby Kommune 26 26 0 Valby 30 29-1 Vallensbæk Kommune 10 10 0 Vesterbro 38 37-1 Hovedtotal 1.056 1.048-8

Resultat af "høring af almen praksis september-oktober 2017". Tilmeldte Punkt sikrede, nr. kapaciteter 1 - Beslutningssag: samt resultat af høring om ønsker Lægedækningsundersøgelse Lægedækningsundersøgelsen for 2018 til antal tilmeldte patienter fordelt på planlægningsområder 2018 Bilag 2 - Side -1 af 1 BILAG 1.A Planlægnings-område Gruppe 1 sikrede (faktisk tilmeldte) Befolkningstal 2017* Difference tilmeldte Kapaciteter (faktiske) Antal kapaciteter, som enten er tildelt eller i opslag 2017 Difference kapaciteter 2016 Høringssvar (69% besvarelse) Max. ønskede tilmeldte pr. kapacitet 2016 Høringssvar (69% besvarelse) Max. ønskede tilmeldte 2017 Høringssvar (70% besvarelse) Max. ønskede tilmeldte pr. kapacitet 2017 Høringssvar (70% besvarelse) Max. ønskede tilmeldte 2017 Høringssvar inkl. prognose (min. antal sikrede) Max. ønskede tilmeldte pr. kapacitet 2017 Høringssvar inkl. prognose (min. antal sikrede) Max. ønskede tilmeldte 2017 Høringssvar inkl. prognose (min. antal sikrede) samt de 20 kapaciteter, som enten er tildelt eller i opslag Max. ønskede tilmeldte Difference høringssvar Max. ønskede tilmeldte Difference høringssvar inkl. min. antal sikrede samt de 20 kapaciteter som enten er tildelt eller i opslag Ønskede (inkl. prognose) og faktisk tilmeldte Faktisk tilmeldte pr. kapacitet Faktisk tilmeldte pr. kapacitet 2016 2017 2017 2016-17 2016 2017 2017 2016-17 2016 2016 2017 2017 2017 2017 2017 2017 2017 2017 NORD 318.190 319.527 321.900 1.337 199 199 2 0 1.725 339.419 1.702 338.771 1.634 325.207 328.407-10.364 8.880 1.606 Allerød 26.807 27.214 25.236 407 16 16 0 1.865 29.832 1.863 29.812 1.635 26.156 26.156-3.656-1.058 1.701 Fredensborg 36.877 36.904 40.778 27 24 24 0 1.655 39.714 1.635 39.231 1.592 38.207 38.207-1.024 1.303 1.538 Frederikssund 46.483 46.585 45.162 102 29 29 0 1.694 49.129 1.676 48.608 1.628 47.200 47.200-1.408 615 1.606 Halsnæs 27.922 27.818 31.315-104 18 17 2-1 1.545 27.807 1.747 29.705 1.747 29.705 32.905 3.200 5.087 1.636 Gribskov 39.803 40.075 41.269 272 26 26 0 1.759 45.744 1.720 44.713 1.654 43.000 43.000-1.713 2.925 1.541 Helsingør 62.414 62.601 62.676 187 38 38 0 1.774 67.425 1.717 65.261 1.639 62.286 62.286-2.975-315 1.647 Hillerød 49.119 49.176 50.351 57 30 30 0 1.663 49.875 1.657 49.715 1.584 47.511 47.511-2.204-1.665 1.639 Hørsholm 28.765 29.154 25.113 389 18 19 1 1.661 29.893 1.670 31.726 1.639 31.142 31.142-584 1.988 1.534 MIDT 466.533 472.619 456.967 6.086 277 275 0-2 1.924 517.433 1.802 498.395 1.692 465.200 465.200-33.195-7.419 1.719 Ballerup 55.799 56.275 48.233 476 35 35 0 1.695 59.341 1.676 58.652 1.624 56.845 56.845-1.807 570 1.608 Egedal 37.940 38.167 43.006 227 23 23 0 1.633 37.567 1.625 37.375 1.553 35.725 35.725-1.650-2.442 1.659 Furesø 38.952 38.775 40.798-177 24 23-1 1.767 42.400 1.679 38.607 1.599 36.775 36.775-1.832-2.000 1.686 Gentofte 77.785 78.848 75.878 1.063 44 45 1 2.076 91.334 1.904 85.673 1.714 77.150 77.150-8.523-1.698 1.752 Gladsaxe 65.381 66.882 69.483 1.501 39 39 0 1.812 70.672 1.803 70.320 1.761 68.680 68.680-1.640 1.798 1.715 Herlev 28.037 28.052 28.546 15 17 15-2 1.691 28.751 1.988 29.813 1.608 24.125 24.125-5.688-3.927 1.870 Lyngby-Taarbæk 64.006 64.366 55.757 360 37 37 0 1.928 71.344 1.833 67.821 1.720 63.650 63.650-4.171-716 1.740 Rudersdal 54.797 55.581 56.159 784 34 34 0 1.921 65.308 1.798 61.118 1.749 59.475 59.475-1.643 3.894 1.635 Rødovre 43.836 45.673 39.107 1.837 24 24 0 2.113 50.715 2.042 49.015 1.782 42.775 42.775-6.240-2.898 1.903 BYEN 465.562 476.060 461.562 10.498 259 261 4 2 1.887 479.293 1.873 486.545 1.737 453.379 459.779-26.766-16.281 1.824 Bispebjerg 33.607 34.837 55.364 1.230 19 19 1 0 1.835 34.858 1.843 35.014 1.746 33.175 34.775-239 -62 1.834 Brønshøj-Husum 28.481 28.349 44.754-132 18 18 2 0 1.652 29.734 1.622 29.196 1.540 27.726 30.926 1.730 2.577 1.575 Frederiksberg 109.669 114.423 105.132 4.754 62 62 0 1.846 114.479 1.938 120.144 1.727 107.099 107.099-13.045-7.324 1.846 Indre by 72.091 72.787 55.554 696 37 39 1 2 1.910 70.680 1.964 76.582 1.888 73.650 75.250-1.332 2.463 1.866 Nørrebro 83.990 86.965 80.779 2.975 46 46 0 1.870 86.006 1.897 87.252 1.757 80.800 80.800-6.452-6.165 1.891 Vanløse 45.146 44.713 40.755-433 25 25 0 1.789 44.737 1.683 42.083 1.597 39.925 39.925-2.158-4.788 1.789 Østerbro 92.578 93.986 79.224 1.408 52 52 0 1.900 98.800 1.851 96.274 1.750 91.004 91.004-5.270-2.982 1.807 SYD 514.058 510.715 537.458-3.343 295 286 13-9 1.817 518.324 1.855 528.021 1.730 494.677 515.477-12.544 4.762 1.786 Albertslund 31.524 31.589 27.821 65 19 18 1-1 1.533 29.133 1.996 35.931 1.851 33.325 34.925-1.006 3.336 1.755 Amager 114.096 114.108 129.151 12 64 61 3-3 1.746 111.720 1.938 118.198 1.837 112.086 116.886-1.312 2.778 1.871 Brøndby 32.672 32.423 35.538-249 20 19 2-1 1.851 37.022 1.723 32.732 1.684 31.989 35.189 2.457 2.766 1.706 Dragør 9.219 9.564 14.269 345 6 6 0 1.792 10.750 1.650 9.900 1.533 9.200 9.200-700 -364 1.594 Glostrup 19.114 19.932 22.628 818 11 11 0 1.744 19.189 1.897 20.868 1.820 20.024 20.024-844 92 1.812 Høje-Taastrup 53.608 52.806 50.514-802 32 30 2-2 1.634 52.280 1.906 57.170 1.788 53.625 56.825-345 4.019 1.760 Hvidovre 51.170 51.423 53.254 253 30 30 0 1.740 52.200 1.732 51.971 1.629 48.875 48.875-3.096-2.548 1.714 Ishøj 16.334 14.888 22.894-1.446 9 9 0 1.900 17.100 1.600 14.400 1.353 12.175 12.175-2.225-2.713 1.654 Tårnby 45.023 45.398 43.089 375 26 26 0 1.797 46.713 1.841 47.877 1.715 44.579 44.579-3.298-819 1.746 Valby 52.428 51.808 55.297-620 30 29 2-1 1.723 51.701 1.761 51.075 1.709 49.549 52.749 1.674 941 1.786 Vallensbæk 17.065 17.302 16.031 237 10 10 1 0 1.683 16.833 1.760 17.600 1.618 16.175 17.775 175 473 1.730 Vesterbro 71.805 69.474 66.972-2.331 38 37 2-1 1.939 73.682 1.900 70.300 1.705 63.075 66.275-4.025-3.199 1.878 BORNHOLM 39.664 39.526 39.718-138 26 27 1 1 1.539 37.441 1.418 38.282 1.343 36.271 37.871-411 -1.655 1.464 Bornholm 39.664 39.526 39.718-138 26 27 1 1 1.440 37.441 1.418 38.282 1.343 36.271 37.871-411 -1.655 1.464 I alt 1.804.007 1.818.447 1.817.605 14.440 1.056 1.048 20-8 1.792 1.891.911 1.805 1.890.014 1.693 1.774.734 1.806.734-83.280-11.713 1.735 Note: Antal tilmeldte sikrede og antal kapaciteter er opgjort pr. 1. oktober 2017, ekskl. Christiansø kommune (kilde: Notus Regional) Endelig opgørelse af samlede svar fra almen praksis ved høring september-oktober 2017. 70% af praksis har besvaret høringen. I kolonnen "2017 Høringssvar" indgår kun de praksis, som har deltaget i høringen (70%). I kolonnen "2017 Høringssvar inkl. prognose (min. antal sikrede)" indgår de 30% af praksis, som ikke har besvaret høringen, med fiktivt ønske om 1.600 tilmeldte patienter pr. kapacitet. For praksis med dispensation til et lavere antal tilmeldte er dette antal indsat. I kolonnen "2017 Høringssvar inkl. prognose (min. antal sikrede) samt de 20 kapaciteter, som enten er tildelt eller i opslag" indgår de 30% af praksis, som ikke har besvaret høringen, med fiktivt ønske om 1.600 tilmeldte patienter pr. kapacitet. For praksis med dispensation til et lavere antal tilmeldte er dette antal indsat. Derudover indgår de 20 kapaciteter, som enten er tildelt eller i opslag med 1.600 tilmeldte patienter pr. kapacitet. *Befolkningstallet for 2017 er ekskl. "København Øvrige" på 3.972 indbyggere, som ikke kan fordeles på bydele i Københavns Kommune. 22. november 2017

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 7. 1 - OPFØLGNING Side -1 af 4 PÅ BUDGETAFTALEN FOR 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionens budget for 2017 blev vedtaget af regionsrådet den 20. september 2016. Med henblik på at planlægge det politiske arbejde med implementering af budgettet, gives der her et overblik over de initativer, som administrationen vil forelægge til politisk behandling samt, hvilke initiativer, der vurderes umiddelbart kan igangsættes på baggrund af den afsluttede politiske behandling af budgetaftalen. Forretningsudvalget er ansvarlig for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen. Med denne sag tages der stilling til fordelingen af budgetinitiativerne for 2017 på baggrund af den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene. INDSTILLING Administrationen indstiller over for forretningsudvalget: at orienteringen om opfølgning på budgetaftalen for 2017 tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 4. oktober 2016: Godkendt, idet der indarbejdes et punkt under forretningsudvalget om opfølgning på tillidsdagsorden samt under udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, at arbejdet med medicinområdet udvides til andre områder, eksempelvis fysioterapi samt at det tidligere end 2. halvår drøftes med udvalget, hvordan processen tilrettelægges. Anne Ehrenreich (V) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2017 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. De vil blive forelagt til behandling i de politiske udvalg, hvorunder ansvarområdet er placeret, med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Af budgetaftalen for 2017 fremgår ligeledes nogle konkrete opfølgningspunkter for udvalgene. Indeværende sag vil alene se på nye tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2017, og andre elementer såsom Sundhedsplatformen, hospitalsbyggerier mm. er derfor stadig en del af budgettet, men fremgår ikke i indeværende sag. På baggrund af den planlægning, der kendes på nuværende tidspunkt, vil administrationen forelægge nedenstående sager til politisk behandling og opfølgning. Sager der forelægges til politisk behandling vil indgå som et politikformulerende element i udvalgene, hvor en endelig sag indstilles til regionsrådet, hvorimod sager til politisk opfølgning vil klargøre for administrationens arbejde i forhold til det enkelte initiativ, som en del af udvalgenes politikkontrollerende rolle. Hvor der i budgettet er afsat direkte midler vil dette være nævnt, og der er ligeledes en tidsangivelse, der viser hvornår det forventes, at udvalget vil få forelagt en sag første gang. Den videre behandling af sagen vil herefter tilrettelægges i udvalget. Sundhedsudvalget (SUND): Politisk behandling Medicin - med inddragelse af TVÆRS og PSU, forventes forelagt 2. kvartal 2017. Medicinafhængighed Etablering af center for udtrapning af unødvendig medicin Temadag om udtrapning af medicin Mobil behandlingsplads; afsat 6,4 mio. kr. i 2017, forventes forelagt 1. kvartal 2017. Side 27 af 80

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 1 - Side -2 af 4 Den patientansvarlige læge; forventes forelagt 1. kvartal 2017. Åbne ambulatorier, forventes forelagt 2. kvartal 2017. Opfølgningspunkter Status for udbredelse af kemoterapi i hjemmet; forventes forelagt 2. kvartal 2017. Strukturelle tiltag for at øge udrednings- og behandlingskapaciteten, som skal indgå i det allerede igangsatte arbejde herom; forventes forelagt oktober 2016. Overbelægning på medinske afdelinger; følges i den allerede vedtagne opfølgning på analysen vedr. medicinske senge; forelægges løbende. Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde (TVÆRS): Politisk behandling Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet med fokus på medicinpraksis og heraf følgende besparelser; forventes forelagt 2. kvartal 2017. Psykiatriudvalget (PSU): Opfølgningspunkter Treårsplan for psykiatrien Permanentgørelse af Gadeplansteam; afsat 6,7 mio. kr. i 2017-2020. Recoveryskole permanentførelse og udbredelse; afsat 3 mio. kr. i 2017-2020. 15 brugerstyrede senge og etablering syv nye åbne senge; afsat 15,7 mio. kr. i 2017. It- og afbureakratieringsudvalget: (ITA) Politisk behandling Udbygning af It-netværk; afsat 20 mio. kr. i 2017; forventes forelagt 1. kvartal 2017. Opfølgningspunkter Udbredelse af ambitioner for afbureaukratiseringsprojekter; forventes forelagt 1. kvartal 2017. Erhvervs- og vækstudvalget (EVU): Politisk behandling Stærkere innovation - med indragelse af SUND; forventes forelagt 1. kvartal 2017. Miljø- og trafikudvalget (MTU): Politisk behandling Analyse af Movias forvaltning af busdriften; afsat 2 mio. kr. i 2017, forventes forelagt ultimo 2016. Trafikseminar om håndteringen af de fremadrettede stigende udgifter til kollektiv transport med henblik på at udarbejde flerårige planer for hele den kollektive trafik; forventes forelagt 1. kvartal 2017. Undersøgelse af muligheder for ny buslinje mellem Amager og Hvidovre Hospital, herunder finansieringssamarbejde med berørte kommuner; forventes forelagt 2. kvartal 2017. Forretningsudvalget (FU): Politisk behandling Ressourcepolitikken Innovative og bæredygtige indkøb; forventes forelagt 1. halvår 2017. Offentligt-Privat Innovationssamarbejde (OPI) på det medicotekniske område med internationalt perspektiv; forventes forelagt 1. halvår 2017. Side 28 af 80

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 1 - Side -3 af 4 Center for Ejendomme Renoveringsprojekter; afsat 73,1 mio. kr., forventes forelagt 2. kvartal. Rigshospitalets hjertecenter - med inddragelse af SUND og ITA; forventes forelagt ultimo 2016. Opfølgningspunkter Økologisk og sund mad til patienter med fokus på sølvmærkeordningen, herunder kompetenceudvikling af personale; afsat 2,8 mio. kr. i 2017 og 2018, forventes forelagt 1. kvartal 2017. Indarbejdelse af arbejdsmiljø i driftsmålsstyringen; forventes forelagt forventes forelagt ultimo 2016. Ny styringsmodel for hospitalerne i 2018 med fokus på sammenhæng og kvalitet; forventes forelagt 1. halvår 2017. Aktivitets- og kapacitetsfremskrivning pr hospital indenfor hvert speciale i et perspektiv frem mod 2025; forventes forelagt 2. kvartal 2017. Initiativer til igangsætning uden yderligere politisk behandling Budgetaftalen indholder derudover en række initiativer, som kan implemeteres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. Specialiseret palliativ rådgivningsfunktion; afsat 0,8 mio. kr. i 2017-2020, igangsættes 1. kvartal 2017. Akutbil Bornholm; afsat 1,6 mio. kr. i 2017, igangsættes 1. kvartal 2017. Patientvenlige skilte; afsat 5 mio. kr. i 2017, igansættes 1. kvartal 2017. Etablering af høringsportal på regionh.dk; igansættes 1. kvartal 2017. Reduktion af medicinske senge; afsat 5 mio. kr. i 2017-2020, igangsættes 1. kvartal 2017. Åbningstiden på akutklinikken Frederiksberg ændres til at have åbent kl. 9-21; igangsættes 1. kvartal 2017. Åbningstiden på Sundhedshus Helsingør ændres til at have åbent kl. 9-21; igangsættes 1. kvartal 2017. Systematisk opfølgning på uddannelsesklausuler; afsat 0,4 mio. kr. i 2017 og 2018, igangsættes 1. kvartal 2017. Analyse af mulighed for systematisk sikring af efteruddannelse af læger; igangsættes 1. kvartal 2017. Analyse af mulighed for større elevoptag i regionen; igansættes 1. kvartal 2017. Centralisering af administrative opgaver; igangsættes 1. kvartal 2017. Investeringer i apparaturer; afsat 40 mio. kr., forventes forelagt 1. kvartal 2017. Proces for Budget 2018 Der er i budgetaftalen for 2017 også taget initiativ til en række tiltag, som har indvirkning på rammerne for Budget 2018. Forretningsudvalget vil i primo 2017 få forelagt en sag om den kommende budgetproces, hvor også disse tiltag vil indgå. Herudover vil en række af initiativerne indgå i det første budgetseminar i foråret 2017. Transportanalyse af intern logistik, herunder både varer, prøver og patienttransport. Ressourcestyring og arbejdstilrettelæggelse. Analyse af diagnostiske specialer. KONSEKVENSER Forretningsudvalget er ansvarlig for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen og ovenstående budgetinitiativer vil blive fordelt til de respektive udvalg. Dette skal sikre budgetimplementeringen af budget 2017 samt udvalgenes politikformulerende og politikkontrollerende rolle baseret på den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene. RISIKOVURDERING Administrationen vurderer, at tidsangivelsen for ovenstående initiativer vil være gældende, men der kan eventuelt opstå mindre afvigelser herfra som følge af andre elementer, fx finanslov eller lignende, Side 29 af 80

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 1 - Side -4 af 4 der influere den konkrete forlæggelse af det enkelte initiativ. I sådanne tilfælde vil administrationen redegøre herfor i den konkrete forelæggelse. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. oktober 2016. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER 16001238 Side 30 af 80

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 2 - Side -1 af 7 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT 23-05-2017 16:15 MØDESTED Regionsgården mødelokale H7 og H8 MEDLEMMER Pia Illum Deltog Hanne Andersen Deltog Bodil Kornbek Deltog Per Seerup Knudsen Deltog Morten Dreyer Deltog Karsten Skawbo-Jensen Deltog Per Roswall Deltog Deltog ikke i punkterne 5-13. Erik Sejersten Deltog Torben Kjær Deltog Side 1 af 7

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 2 - Side -2 af 7 INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Side 2 af 7

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 1. 2 - BESLUTNINGSSAG: Side -3 af 7 BEDRE RESSOURCEUDNYTTELSE PÅ PRAKSISOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede på møde den 4. oktober 2016 at tildele ansvaret for behandling af initiativet "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet med fokus på medicinpraksis og heraf følgende besparelser" til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede på mødet den 22. november 2016 at godkende procesplanen for "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet". På møde den 7. februar 2017 drøftede udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde udkastet til projektkataloget. På herværende møde forelægges udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde for administrationens endelige forslag til besparelsesindsatser med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget den 6. juni og i regionsrådet den 13. juni 2017. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at katalog med projektforslag godkendes som grundlag for, at administrationen iværksætter initiativer, der skal realisere besparelser på ca. 30 mio. kr. i 2018 (bilag 1). POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Anbefalet, idet udvalget bemærker: 1. at budgetforslag nr. 3 om forsøg med "ingen lægehenvisning" til fysioterapeut og budgetforslag nr. 4 om fremmedsprogstolkning i praksissektoren i sag nr. 5 er indeholdt i initiativerne, der indgår i sagen med forslag til bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet, og 2. at udvalget ønsker et kvalitetsløft på fodterapiområdet inden for overenskomstens rammer, som det er aftalt i telesårprojektet i Region Hovedstaden i regi af praksisplanen for fodterapi. Udvalget tilkendegav under drøftelsen, at der i arbejdet med projekt 8 om analyse af medicinområdet også ønskes fokus på ophør af medicin, hvilket bør indtænkes, når det videre forløb beskrives. Udvalget har ikke taget stilling til, om de i sagen beskrevne besparelser kan opnås, idet analyserne ikke er foretaget. Resultaterne af analyserne i projektkataloget er derfor aftalt forelagt udvalget, når de foreligger. Herudover blev der spurgt afklarende ind til flere beskrevne projekter. Der blev således redegjort for, at besparelsen på høreapparatområdet på Bornholm er relateret til en aftale med Bornholms Regionskommune, der medfører en samlet besparelse for regionen. Endvidere blev redegjort for, at de tre nævnte speciallægepraksis ikke vedrører Bornholm, samt at formålet med etablering af direkte adgang til udvalgte specialer indenfor for speciallægehjælp er tænkt som henvisning fra hospitaler eller mellem speciallægepraksis, således at der etableres et sammenhængende patientforløb. SAGSFREMSTILLING Der er i Budgetaftalen for 2017 fokus på besparelser i praksissektoren, og i henhold til budgetaftalen skal der findes besparelser på 30 mio. kr. i 2018. I Budgetaftalen 2017 står det beskrevet, at regionen inviterer de praktiserende læger, speciallæger m.fl. til dialog for i fællesskab at identificere muligheder for, hvordan ressourcerne bedre kan udnyttes, samt hvordan der kan opnås mere hensigtsmæssige patientforløb i praksissektoren. Administrationen har på denne baggrund inviteret de faglige medlemmer af samarbejdsudvalgene fra samtlige ydergrupper til Side 3 af 7

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 2 - Side -4 af 7 dialogmøde. Der har været afholdt dialogmøde med samarbejdsudvalget vedr. almen praksis, speciallægehjælp, kiropraktik, tandlægehjælp samt fysioterapi. De faglige medlemmer af samarbejdsudvalget vedr. psykologhjælp har takket nej til invitationen. De faglige medlemmer af samarbejdsudvalget vedr. fodterapi har ikke haft mulighed for at prioritere et dialogmøde, hvorfor de i stedet har fremsendt et skriftligt forslag til besparelser. Administrationen har afholdt opfølgende dialogmøder med samarbejdsudvalgene vedr. almen praksis, speciallægehjælp samt fysioterapi. Opfølgning på indledende dialogmøder har foregået skriftligt med samarbejdsudvalgene vedr. kiropraktik samt tandlægehjælp. På både opfølgende dialogmøder og den skriftlige dialog har de faglige medlemmer af samarbejdsudvalgene og administrationen kvalificeret de projektforslag, der fremkom på det indledende møde samt aftalt modeller for, hvordan de konkrete initiativer gribes an. På baggrund af ovenstående input tegner der sig et billede af et besparelsespotentiale på især tandlæge-, speciallæge- samt fysioterapiområdet. Derudover vil fokus hovedsageligt ligge på øvrige praksisrelaterede udgifter, eksempelvis laboratorieområdet og ernæringspræparater. En oversigt over projektidéer ses nedenfor. Det samlede projektkatalog fremgår af bilag 1. Projekt 1. Økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til fysioterapi uden henvisning Projektet skal undersøge, om det vil være omkostningseffektivt at etablere direkte adgang til fysioterapi samtidigt med, at patientforløbet optimeres, idet der sker en simplificering af henvisningspraksis. Besparelsespotentiale: 0-3 mio. kr. Projekt 2: Besparelser på fysioterapiområdet Projektet består af tre delprojekter med fokus på a) Brugen af vikarer b) Brugen af hjælpepersonale c) Indsats overfor fysioterapeuter med markant udvikling i omsætningen. På baggrund af tidligere controllerindsatser vurderes det, at der er fysioterapeuter, der ikke anvender overenskomsten korrekt i forhold til ovennævnte punkter og derved udvider kapaciteten uden hjemmel i overenskomsten. Besparelsespotentiale: 4 mio. kr. Projekt 3: Besparelser på tandlægeområdet Projektet skal undersøge tandlægernes ydelsesmønster og patienternes indplacering i farvekategorierne grøn, gul og rød for derved at skabe viden om, hvordan regionen kan reducere udgifterne ved en målrettet indsats. Projektet skal derudover understøtte overenskomstforhandlingerne på tandlægeområdet. Besparelsespotentiale: Et endeligt besparelsespotentiale kan først estimeres, når de nye overenskomstforhandlingerne er faldet på plads, og regionen får kendskab til aftalen om økonomiprotokollatet i den nye overenskomst. Besparelsespotentialet i forbindelse med øvrige indsatser på tandlægeområdet vurderes til at være 0,5 mio. kr. Projekt 4: Økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til udvalgte specialer inden for speciallægehjælp Projektet skal undersøge, om der er andre specialer end ørelægehjælp og øjenlægehjælp, hvor det vil være hensigtsmæssigt at etablere direkte adgang samtidigt med, at patientforløbet optimeres, idet der sker en simplificering af henvisningspraksis. Besparelsespotentiale: 0-3 mio. kr. Projekt 5: Analyse af kapacitet og ressourceudnyttelse i speciallægepraksis Side 4 af 7

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 2 - Side -5 af 7 Projektet skal undersøge, om kapaciteten på speciallægeområdet er hensigtsmæssigt dimensioneret, og om kapaciteten udnyttes optimalt. Besparelsespotentiale: Perspektivet i forhold til dette projekt er mere langsigtet. Skal speciallægekapaciteten reduceres, medfører det på kort sigt en udgift for regionen i forbindelse med opkøb af praksis. Det langsigtede besparelsespotentiale estimeres til at være 0-5 mio. kr. Projekt 6: Ændret praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater Region Hovedstaden har i de seneste år oplevet en stor stigning i udgifterne til ernæringspræparater. Projektet skal belyse nuværende praksis og lovgivning for udlevering og ordination af ernæringspræparater med henblik på at identificere indsatser, som kan reducere Region Hovedstadens udgifter på området. Besparelsespotentiale: 4 mio. kr. Projekt 7: Rekvisitioner i speciallægepraksis Overenskomst vedr. speciallægehjælp specificerer, hvilke typer af medikamenter speciallæger kan rekvirere til brug i deres praksis. Hidtidigt har regionen betalt for medikamenter, der ikke direkte er nævnt i overenskomsten. Dette projekt vil forsøge at sikre gennemsigtighed i forhold til hvilke medikamenter, der kan rekvireres af speciallægepraksis, så medikamenter der ikke er nævnt i overenskomsten, ikke vil blive honoreret af regionen. Besparelsespotentiale: 1 mio. kr. Projekt 8: Analyse af medicinområdet Der er i Region Hovedstaden politisk fokus på at udnytte det store besparelsespotentiale, der findes på lægemiddelområdet i praksissektoren. Organiseringen i praksissektoren rummer dog udfordringer i forhold til regionernes muligheder for at påvirke udgifterne. Der vurderes behov for yderligere analyse af mulighederne for at påvirke praksissektoren til en mere rationel ordinationsadfærd, herunder overenskomstændringer med henblik på at afprøve nye incitamentsstrukturer. Besparelsespotentiale: Endnu ikke estimeret. Projekt 9: Indsatser på laboratorieområdet Projektet består af tre delprojekter med fokus på: a) Reduktion af udgifter til utensilier til blodprøvetagning i almen praksis og speciallægepraksis. b) Reduktion i udgiftsvækst i forhold til den patologiske og mikrobiologiske diagnostik. c) Reduktion af udgifter til licenser til webreq. Besparelsespotentiale: 9 mio. kr. Projekt 10: Effektivisering af praksiskonsulentordninger Projektet skal undersøge, om praksiskonsulentordningerne kan effektiviseres og optimeres, uden det påvirker kvalitetsudviklingen på praksisområderne. Besparelsespotentiale: 0,5-1 mio. kr. Ovennævnte projekter vurderes samlet set til at realisere besparelser på minimum 19 mio. kr. Øvrige mindre indsatser til udredning Ud over større indsatser, som er indskrevet i projektform, er der på baggrund af dialogmøderne også fremkommet foreslag til følgende mindre indsatser. Blodprøvetagning i speciallægepraksis i stedet for henvisning til almen praksis herom. Afdækning af brugen af personale (assisterende speciallæger, vikarer og andet hjælpepersonale) i speciallægepraksis. Operationer, der ligger i en gråzone i forhold til, om de er kosmetiske. Regional vejledning om kriterier for henvisning til almen fysioterapi. Side 5 af 7

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 2 - Side -6 af 7 Udgiftsreduktion i forbindelse med udbud på henvisningshotellet. Udredning om, hvorvidt der bliver udført dublerende EKG'er på patienter med kronisk sygdom, hvor patienter tilses både i almen praksis og hospitalsambulatorium. Ændring af apotekeraftalen. Omsætningskontrol på psykologområdet. Hvad angår mindre indsatser, vurderes indsatsen vedr. brugen af personale i speciallægepraksis og omsætningskontrol på psykologområdet at have det største besparelsespotentiale. Det samlede besparelsespotentiale for øvrige indsatser vurderes til at være i alt 5,5 mio. kr. Allerede igangsatte initiativer Af bilag 2 fremgår en oversigt over initiativer, som administrationen allerede har igangsat eller afsluttet. Initiativerne er afsluttet efter en foranalyse, der har vist, at der ikke var et besparelsespotentiale. Allerede igangsatte initiativer indebærer blandt andet ændring af hørreapparatsaftalen på Bornholm, samt at tre kapaciteter på speciallægeområdet (2 fuldtidskapaciteter samt en overlægepraksis) ikke genopslås, hvilket i alt forventes at realisere en besparelse på knap 6 mio. kr. Udviklingsprojekter Administrationen arbejder derudover videre med udviklingsprojekter, der forventeligt ikke vil kunne bidrage til besparelser i 2018, men som vil kunne mindske udgifterne til praksissektoren på længere sigt. Det drejer sig om: Videotolkning i praksissektoren. Administrationen er ved at undersøge muligheden for at implementere en ny og webbaseret videoløsning, der kan køre direkte via lægens egen pc og ikke kræver installation af udstyr eller licenser. Løsningen minder om en skype-løsning, hvor to brugere får kontakt via en browser. Løsningsmodellen har en meget lav omkostning pr. bruger. Løsningsmodellen er dog stadig under afklaring og afventer en sikkerhedsgodkendelse. Administrationen vurderer dog, at løsningen bliver tilgængelig inden for den nærmeste fremtid. Sundhedsforsikringers indflydelse på behandlingsniveau i kiropraktorpraksis, fysioterapipraksis samt psykologpraksis. Samlet besparelsespotentiale Af nedenstående tabel fremgår en samlet oversigt over besparelsespotentialet for initiativerne under "bedre ressoruceudnyttelse på praksisområdet". Initiativ Estimeret besparelsespotentiale 10 projekter 19 mio. kr. Mindre indsatser 5,5 mio. kr. Allerede igangsatte initiativer 5,8 mio. kr. Total 30,3 mio. kr. Allerede igangsatte initiativer forventes således at bidrage med en besparelse på knap 6 mio. kr, de ti større projekter vurderes til at bidrage med en besparelse på minimum 19 mio kr., mens øvrige, mindre indsatser forventes at realisere en besparelse på 5,5 mio kr. Samlet set vurderer administrationen, at der kan opnås besparelser på ca. 30 mio. kr. i 2018. KONSEKVENSER Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil administrationen iværksætte initiativer, som samlet set vurderes at medføre besparelser på ca. 30. mio. kr., som beskrevet i projektkataloget. RISIKOVURDERING Administrationen har haft fokus på initiativer, der ikke vil påvirke den patientoplevede kvalitet. Tværtimod indeholder en del projekter og mindre indsatser et ønske om forenklede patientforløb med færre kontakter. Dette gælder blandt andet projekterne vedrørende etablering af direkte adgang til fysioterapi og speciallægehjælp. Gennemførelsen af nogle af projekterne kan dog få indflydelse på Side 6 af 7

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 2 - Side -7 af 7 ventetiden for patienterne eksempelvis i forbindelse med optimering af kapaciteten i speciallægepraksis. Administrationen forventer at opnå en besparelse på minimum 30 mio. kr. i 2018, men besparelsespotentialet er estimeret på baggrund af indledende analyser på de pågældende områder. For nogle af projekterne kan det ske, at besparelsespotentiale ikke kan realiseres grundet eksempelvis lovgivning på området. Dette gælder blandt andet for projekterne vedrørende etablering af direkte adgang (bortfald af henvisingskrav), hvor det gælder, at Sundhedslovens bestemmelser om henvisning skal ændres, førend disse projekter succesfuldt kan gennemføres. Der er således en risiko for, at disse projekter ikke kan gennemføres. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen vil betyde, at administrationen iværksætter initiativer, som samlet set vurderes at medføre besparelser på ca. 30 mio. kr. i 2018. På baggrund af projekterne skal budgettet for praksisområdet korrigeres med 30 mio. kr. i 2018, jf. budgetaftale 2017. KOMMUNIKATION Det foreslås, at der forberedes en kommunikationsindsats rettet mod ydergrupperne, når projektkataloget er godkendt af regionsrådet. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. juni 2017 og regionsrådet den 13. juni 2017. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER 16042833 BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast til projektkatalog 2. Oversigt over igangværende initiativer til TVÆRS 3. FU protokol, budgetsag 4. TVÆRS protokol, proces sag 5. TVÆRS procesplan Side 7 af 7

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 3 - Side -1 af 8 DAGSORDEN ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 13-06-2017 17:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER Side 1 af 8

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 3 - Side -2 af 8 Sophie Hæstorp Andersen Leila Lindén Fraværende ved sag 28-30 og Özkan Kocak tillægsdagsorden Flemming Pless Erik R. Gregersen Afbud Stedfortræder Carsten Holt Hanne Andersen Fraværende ved sag 8 Per Seerup Knudsen Susanne Due Kristensen Lars Gaardhøj Marianne Stendell Bodil Kornbek Pia Illum Vagn Majland Fraværende ved sag 21 og 22 Charlotte Fischer Karin Friis Bach Afbud Stedfortræder Godwin Lartey Lawson Fraværende ved sag 25-30 og Abbas Razvi tillægsdagsorden Per Tærsbøl Hans Toft Afbud Stedfortræder Helene Frausing Karsten Skawbo-Jensen Fraværende ved sag 11 Lene Kaspersen Afbud Stedfortræder Christoffer Reinhardt Fraværende ved sag 28-30 og Erik Lund tillægsdagsorden Fraværende ved sag 6-30 og Lise Müller tillægsdagsorden Jens Mandrup Niels Høiby Fraværende ved sag 30 og tillægsdagsorden Henrik Thorup Fraværende ved sag 12 og 13 Katrine Vendelbo Afbud Stedfortræder Rita Rahbek Dencker Morten Dreyer Fraværende ved sag 14 og 15 Ole S. Nielsen Fraværende ved sag 11-30 og Martin Geertsen tillægsdagsorden Bergur Løkke Rasmussen Carsten Scheibye Fraværende ved sag 18-20 Randi Mondorf Fraværende ved sag 11, 28,29 Anne Ehrenreich Ole Stark Per Roswall Erik Sejersten Fraværende ved sag 12-30 og Susanne Langer tillægsdagsorden Torben Kjær Annie Hagel Fraværende ved sag 12-30 og Tormod Olsen tillægsdagsorden Marianne Frederik Side 2 af 8

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 3 - Side -3 af 8 INDHOLDSLISTE 21. Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Side 3 af 8

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 21. 3 - BEDRE Side -4 af RESSOURCEUDNYTTELSE 8 PÅ PRAKSISOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede på møde den 4. oktober 2016 at tildele ansvaret for behandling af initiativet "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet med fokus på medicinpraksis og heraf følgende besparelser" til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede på mødet den 22. november 2016 at godkende procesplanen for "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet". På møde den 7. februar 2017 drøftede udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde udkastet til projektkataloget. På herværende møde forelægges udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde for administrationens endelige forslag til besparelsesindsatser med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget den 6. juni og i regionsrådet den 13. juni 2017. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at katalog med projektforslag godkendes som grundlag for, at administrationen iværksætter initiativer, der skal realisere besparelser på ca. 30 mio. kr. i 2018 (bilag 1). POLITISK BEHANDLING Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 23. maj 2017: Anbefalet, idet udvalget bemærker: 1. at budgetforslag nr. 3 om forsøg med "ingen lægehenvisning" til fysioterapeut og budgetforslag nr. 4 om fremmedsprogstolkning i praksissektoren i sag om forslag vedørende budget 2018 er indeholdt i initiativerne, der indgår i sagen med forslag til bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet, og 2. at udvalget ønsker et kvalitetsløft på fodterapiområdet inden for overenskomstens rammer, som det er aftalt i telesårprojektet i Region Hovedstaden i regi af praksisplanen for fodterapi. Udvalget tilkendegav under drøftelsen, at der i arbejdet med projekt 8 om analyse af medicinområdet også ønskes fokus på ophør af medicin, hvilket bør indtænkes, når det videre forløb beskrives. Udvalget har ikke taget stilling til, om de i sagen beskrevne besparelser kan opnås, idet analyserne ikke er foretaget. Resultaterne af analyserne i projektkataloget er derfor aftalt forelagt udvalget, når de foreligger. Herudover blev der spurgt afklarende ind til flere beskrevne projekter. Der blev således redegjort for, at besparelsen på høreapparatområdet på Bornholm er relateret til en aftale med Bornholms Regionskommune, der medfører en samlet besparelse for regionen. Endvidere blev redegjort for, at de tre nævnte speciallægepraksis ikke vedrører Bornholm, samt at formålet med etablering af direkte adgang til udvalgte specialer indenfor for speciallægehjælp er tænkt som henvisning fra hospitaler eller mellem speciallægepraksis, således at der etableres et sammenhængende patientforløb. Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2017: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 13. juni 2017: Godkendt. Erik R. Gregersen (A), Vagn Majland (A), Karin Friis Bach (B), Hans Toft (C), Lene Kaspersen (C), Lise Müller (F), Katrine Vendelbo Dencker (O), Martin Geertsen (V), Susanne Langer (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Carsten Holt (A), Godwin Lartey Lawson (B), Helene Frausing (C), Side 4 af 8

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 3 - Side -5 af 8 Christoffer Buster Reinhardt (C) og Rita Rahbek Russell (O). SAGSFREMSTILLING Der er i Budgetaftalen for 2017 fokus på besparelser i praksissektoren, og i henhold til budgetaftalen skal der findes besparelser på 30 mio. kr. i 2018. I Budgetaftalen 2017 står det beskrevet, at regionen inviterer de praktiserende læger, speciallæger m.fl. til dialog for i fællesskab at identificere muligheder for, hvordan ressourcerne bedre kan udnyttes, samt hvordan der kan opnås mere hensigtsmæssige patientforløb i praksissektoren. Administrationen har på denne baggrund inviteret de faglige medlemmer af samarbejdsudvalgene fra samtlige ydergrupper til dialogmøde. Der har været afholdt dialogmøde med samarbejdsudvalget vedr. almen praksis, speciallægehjælp, kiropraktik, tandlægehjælp samt fysioterapi. De faglige medlemmer af samarbejdsudvalget vedr. psykologhjælp har takket nej til invitationen. De faglige medlemmer af samarbejdsudvalget vedr. fodterapi har ikke haft mulighed for at prioritere et dialogmøde, hvorfor de i stedet har fremsendt et skriftligt forslag til besparelser. Administrationen har afholdt opfølgende dialogmøder med samarbejdsudvalgene vedr. almen praksis, speciallægehjælp samt fysioterapi. Opfølgning på indledende dialogmøder har foregået skriftligt med samarbejdsudvalgene vedr. kiropraktik samt tandlægehjælp. På både opfølgende dialogmøder og den skriftlige dialog har de faglige medlemmer af samarbejdsudvalgene og administrationen kvalificeret de projektforslag, der fremkom på det indledende møde samt aftalt modeller for, hvordan de konkrete initiativer gribes an. På baggrund af ovenstående input tegner der sig et billede af et besparelsespotentiale på især tandlæge-, speciallæge- samt fysioterapiområdet. Derudover vil fokus hovedsageligt ligge på øvrige praksisrelaterede udgifter, eksempelvis laboratorieområdet og ernæringspræparater. En oversigt over projektidéer ses nedenfor. Det samlede projektkatalog fremgår af bilag 1. Projekt 1. Økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til fysioterapi uden henvisning Projektet skal undersøge, om det vil være omkostningseffektivt at etablere direkte adgang til fysioterapi samtidigt med, at patientforløbet optimeres, idet der sker en simplificering af henvisningspraksis. Besparelsespotentiale: 0-3 mio. kr. Projekt 2: Besparelser på fysioterapiområdet Projektet består af tre delprojekter med fokus på a) Brugen af vikarer b) Brugen af hjælpepersonale c) Indsats overfor fysioterapeuter med markant udvikling i omsætningen. På baggrund af tidligere controllerindsatser vurderes det, at der er fysioterapeuter, der ikke anvender overenskomsten korrekt i forhold til ovennævnte punkter og derved udvider kapaciteten uden hjemmel i overenskomsten. Besparelsespotentiale: 4 mio. kr. Projekt 3: Besparelser på tandlægeområdet Projektet skal undersøge tandlægernes ydelsesmønster og patienternes indplacering i farvekategorierne grøn, gul og rød for derved at skabe viden om, hvordan regionen kan reducere udgifterne ved en målrettet indsats. Projektet skal derudover understøtte overenskomstforhandlingerne på tandlægeområdet. Besparelsespotentiale: Et endeligt besparelsespotentiale kan først estimeres, når de nye overenskomstforhandlingerne er faldet på plads, og regionen får kendskab til aftalen om økonomiprotokollatet i den nye overenskomst. Besparelsespotentialet i forbindelse med øvrige indsatser på tandlægeområdet vurderes til at være 0,5 mio. kr. Side 5 af 8

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 3 - Side -6 af 8 Projekt 4: Økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til udvalgte specialer inden for speciallægehjælp Projektet skal undersøge, om der er andre specialer end ørelægehjælp og øjenlægehjælp, hvor det vil være hensigtsmæssigt at etablere direkte adgang samtidigt med, at patientforløbet optimeres, idet der sker en simplificering af henvisningspraksis. Besparelsespotentiale: 0-3 mio. kr. Projekt 5: Analyse af kapacitet og ressourceudnyttelse i speciallægepraksis Projektet skal undersøge, om kapaciteten på speciallægeområdet er hensigtsmæssigt dimensioneret, og om kapaciteten udnyttes optimalt. Besparelsespotentiale: Perspektivet i forhold til dette projekt er mere langsigtet. Skal speciallægekapaciteten reduceres, medfører det på kort sigt en udgift for regionen i forbindelse med opkøb af praksis. Det langsigtede besparelsespotentiale estimeres til at være 0-5 mio. kr. Projekt 6: Ændret praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater Region Hovedstaden har i de seneste år oplevet en stor stigning i udgifterne til ernæringspræparater. Projektet skal belyse nuværende praksis og lovgivning for udlevering og ordination af ernæringspræparater med henblik på at identificere indsatser, som kan reducere Region Hovedstadens udgifter på området. Besparelsespotentiale: 4 mio. kr. Projekt 7: Rekvisitioner i speciallægepraksis Overenskomst vedr. speciallægehjælp specificerer, hvilke typer af medikamenter speciallæger kan rekvirere til brug i deres praksis. Hidtidigt har regionen betalt for medikamenter, der ikke direkte er nævnt i overenskomsten. Dette projekt vil forsøge at sikre gennemsigtighed i forhold til hvilke medikamenter, der kan rekvireres af speciallægepraksis, så medikamenter der ikke er nævnt i overenskomsten, ikke vil blive honoreret af regionen. Besparelsespotentiale: 1 mio. kr. Projekt 8: Analyse af medicinområdet Der er i Region Hovedstaden politisk fokus på at udnytte det store besparelsespotentiale, der findes på lægemiddelområdet i praksissektoren. Organiseringen i praksissektoren rummer dog udfordringer i forhold til regionernes muligheder for at påvirke udgifterne. Der vurderes behov for yderligere analyse af mulighederne for at påvirke praksissektoren til en mere rationel ordinationsadfærd, herunder overenskomstændringer med henblik på at afprøve nye incitamentsstrukturer. Besparelsespotentiale: Endnu ikke estimeret. Projekt 9: Indsatser på laboratorieområdet Projektet består af tre delprojekter med fokus på: a) Reduktion af udgifter til utensilier til blodprøvetagning i almen praksis og speciallægepraksis. b) Reduktion i udgiftsvækst i forhold til den patologiske og mikrobiologiske diagnostik. c) Reduktion af udgifter til licenser til webreq. Besparelsespotentiale: 9 mio. kr. Projekt 10: Effektivisering af praksiskonsulentordninger Projektet skal undersøge, om praksiskonsulentordningerne kan effektiviseres og optimeres, uden det påvirker kvalitetsudviklingen på praksisområderne. Besparelsespotentiale: 0,5-1 mio. kr. Ovennævnte projekter vurderes samlet set til at realisere besparelser på minimum 19 mio. kr. Side 6 af 8

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 3 - Side -7 af 8 Øvrige mindre indsatser til udredning Ud over større indsatser, som er indskrevet i projektform, er der på baggrund af dialogmøderne også fremkommet foreslag til følgende mindre indsatser. Blodprøvetagning i speciallægepraksis i stedet for henvisning til almen praksis herom. Afdækning af brugen af personale (assisterende speciallæger, vikarer og andet hjælpepersonale) i speciallægepraksis. Operationer, der ligger i en gråzone i forhold til, om de er kosmetiske. Regional vejledning om kriterier for henvisning til almen fysioterapi. Udgiftsreduktion i forbindelse med udbud på henvisningshotellet. Udredning om, hvorvidt der bliver udført dublerende EKG'er på patienter med kronisk sygdom, hvor patienter tilses både i almen praksis og hospitalsambulatorium. Ændring af apotekeraftalen. Omsætningskontrol på psykologområdet. Hvad angår mindre indsatser, vurderes indsatsen vedr. brugen af personale i speciallægepraksis og omsætningskontrol på psykologområdet at have det største besparelsespotentiale. Det samlede besparelsespotentiale for øvrige indsatser vurderes til at være i alt 5,5 mio. kr. Allerede igangsatte initiativer Af bilag 2 fremgår en oversigt over initiativer, som administrationen allerede har igangsat eller afsluttet. Initiativerne er afsluttet efter en foranalyse, der har vist, at der ikke var et besparelsespotentiale. Allerede igangsatte initiativer indebærer blandt andet ændring af hørreapparatsaftalen på Bornholm, samt at tre kapaciteter på speciallægeområdet (2 fuldtidskapaciteter samt en overlægepraksis) ikke genopslås, hvilket i alt forventes at realisere en besparelse på knap 6 mio. kr. Udviklingsprojekter Administrationen arbejder derudover videre med udviklingsprojekter, der forventeligt ikke vil kunne bidrage til besparelser i 2018, men som vil kunne mindske udgifterne til praksissektoren på længere sigt. Det drejer sig om: Videotolkning i praksissektoren. Administrationen er ved at undersøge muligheden for at implementere en ny og webbaseret videoløsning, der kan køre direkte via lægens egen pc og ikke kræver installation af udstyr eller licenser. Løsningen minder om en skype-løsning, hvor to brugere får kontakt via en browser. Løsningsmodellen har en meget lav omkostning pr. bruger. Løsningsmodellen er dog stadig under afklaring og afventer en sikkerhedsgodkendelse. Administrationen vurderer dog, at løsningen bliver tilgængelig inden for den nærmeste fremtid. Sundhedsforsikringers indflydelse på behandlingsniveau i kiropraktorpraksis, fysioterapipraksis samt psykologpraksis. Samlet besparelsespotentiale Af nedenstående tabel fremgår en samlet oversigt over besparelsespotentialet for initiativerne under "bedre ressoruceudnyttelse på praksisområdet". Initiativ Estimeret besparelsespotentiale 10 projekter 19 mio. kr. Mindre indsatser 5,5 mio. kr. Allerede igangsatte initiativer 5,8 mio. kr. Total 30,3 mio. kr. Allerede igangsatte initiativer forventes således at bidrage med en besparelse på knap 6 mio. kr, de ti større projekter vurderes til at bidrage med en besparelse på minimum 19 mio kr., mens øvrige, mindre indsatser forventes at realisere en besparelse på 5,5 mio kr. Samlet set vurderer administrationen, at der kan opnås besparelser på ca. 30 mio. kr. i 2018. Side 7 af 8

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 3 - Side -8 af 8 KONSEKVENSER Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil administrationen iværksætte initiativer, som samlet set vurderes at medføre besparelser på ca. 30. mio. kr., som beskrevet i projektkataloget. RISIKOVURDERING Administrationen har haft fokus på initiativer, der ikke vil påvirke den patientoplevede kvalitet. Tværtimod indeholder en del projekter og mindre indsatser et ønske om forenklede patientforløb med færre kontakter. Dette gælder blandt andet projekterne vedrørende etablering af direkte adgang til fysioterapi og speciallægehjælp. Gennemførelsen af nogle af projekterne kan dog få indflydelse på ventetiden for patienterne eksempelvis i forbindelse med optimering af kapaciteten i speciallægepraksis. Administrationen forventer at opnå en besparelse på minimum 30 mio. kr. i 2018, men besparelsespotentialet er estimeret på baggrund af indledende analyser på de pågældende områder. For nogle af projekterne kan det ske, at besparelsespotentiale ikke kan realiseres grundet eksempelvis lovgivning på området. Dette gælder blandt andet for projekterne vedrørende etablering af direkte adgang (bortfald af henvisingskrav), hvor det gælder, at Sundhedslovens bestemmelser om henvisning skal ændres, førend disse projekter succesfuldt kan gennemføres. Der er således en risiko for, at disse projekter ikke kan gennemføres. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen vil betyde, at administrationen iværksætter initiativer, som samlet set vurderes at medføre besparelser på ca. 30 mio. kr. i 2018. På baggrund af projekterne skal budgettet for praksisområdet korrigeres med 30 mio. kr. i 2018, jf. budgetaftale 2017. KOMMUNIKATION Der planlægges en kommunikationsindsats rettet mod ydergrupperne, når projektkataloget er godkendt af regionsrådet. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. juni 2017 og regionsrådet den 13. juni 2017. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER 16042833 BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast til projektkatalog 2. Oversigt over igangværende initiativer til TVÆRS 3. FU protokol, budgetsag 4. TVÆRS protokol, proces sag 5. TVÆRS procesplan Side 8 af 8

Oversigt over projekter Center for Sundhed Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse Center på praksisområdet" for Sundhed Bilag 4 - Side -1 af 28 Projektkatalog Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Version 3.0

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Projekt 1: Økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til fysioterapi uden henvisning Bilag 4 - Side -2 af 28 Projektkommissorium for: Analyse af effektiviseringspotentiale ved etablering af direkte adgang til fysioterapi Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Tværsektoriel Udvikling Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16050627 Projektdefinition Projektet skal undersøge, om der er økonomiske fordele ved at afskaffe kravet om lægehenvisning for at kunne modtage fysioterapibehandling med offentligt tilskud, samt hvad der skal til, før det kan gennemføres i praksis. Baggrund Studier fra Norge, Holland, England og Sverige har vist, at direkte adgang til fysioterapibehandling har givet færre omkostninger og bedre ressourceudnyttelse, mens patienterne kommer hurtigere i behandling og tilbage i arbejde. Den praktiserende læges gatekeeper-rolle og dermed mulighed for at tage stilling til det samlede udrednings- og behandlingsbehov bliver dog svækket ved afskaffelse af henvisningskrav. Derudover er der i dag gråzoner i forbindelse med træningsydelser, der ligger tæt op ad traditionel træning i motionscentre og lignende. Det kan således være uklart, hvornår man er patient, og hvornår man er selvtrænende borger. Formål Projektets formål er at undersøge muligheder og erfaringer med direkte adgang for patienter til fysioterapibehandling, herunder om det samlet set kan give patienterne et bedre og hurtigere udrednings- og behandlingsforløb. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Undersøgelser fra Norge, Holland, England og Sverige indikerer, at direkte adgang til fysioterapibehandling kan give færre omkostninger og bedre ressourceudnyttelse, da patienterne kommer hurtigere i behandling og tilbage i arbejde. Projektets ønskede leverancer Afdækning af erfaringer fra andre lande baseret på litteraturstudier Undersøgelse af mulige økonomiske konsekvenser baseret på data fra regionens afregningssystem for praksissektoren Beskrivelse af gevinster/ulemper for patienter ved direkte adgang til fysioterapibehandling. Projektets rammer Henvisningskravet til fysioterapi er beskrevet i Sundhedsloven. Etablering af direkte adgang til fysioterapi kræver derfor ændring af Sundhedsloven. Tid 2. kvartal af 2017: Indsamling af materiale fra udenlandske studier samt indsamling af eksisterende data trukket på baggrund af de konkrete erfaringer fra litteraturstudierne. 3. kvartal 2017: Såfremt litteraturstudierne viser de forventede resultater, udarbejdes en projektbeskrivelse til en analyse af konsekvenserne ved at afskaffe henvisningskravet til fysioterapibehandling. Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i fysioterapipraksis forventes ikke at blive ændret. 2

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet Gevinster "bedre Det ressourceudnyttelse kan spare patienten for en på kontakt praksisområdet" til egen læge Bilag 4 Besparelse - Side -3 af af honoraret 28 til den praktiserende læge. Der blev i 2015 udskrevet 131.984 henvisninger til almen fysioterapi. Estimeret besparelsespotentiale 0-3 mio. kr. Interessenter Alment praktiserende læger Fysioterapeuter Kiropraktorer Praksiskonsulenter for fysioterapi Borgere i regionen Ressourcer Det estimerede ressourcetræk for projektet er 100 timer. Projektleder Merete Rahbeck Schmidt Øvrige ressourcer Der forventes ikke, at der er behov for eksterne ressourcer i forbindelse med projektet. 3

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 4 - Side -4 af 28 Projekt 2: Besparelser på fysioterapiområdet Projektkommissorium for: Besparelser på fysioterapiområdet Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for sundhed Udfærdiger Center for sundhed, Enhed for praksisoverenskomster Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16048104 Projektdefinition Projektet skal belyse, om kapaciteten i fysioterapipraksis bliver udvidet uden hjemmel hertil i overenskomsten. Dette gøres ved en målrettet indsats overfor fysioterapeuter, der har haft en markant udvikling i omsætningen og overfor fysioterapeuter, der har haft ansat vikar. Derudover skal der følges op på udgiftsdæmpende tiltag vedrørende brugen af hjælpepersonale. Baggrund Projektet skal analysere, om fysioterapeuter med markant udvikling i deres omsætning har udvidet deres kapacitet i strid med overenskomsten. 92 ud af 435 fysioterapeuter med en kapacitet på under 30 timer om ugen havde en omsætning på over 1 mio. kr. (inklusive patientandel) i 2016. Der er således mange fysioterapeuter med en kapacitet på under 30 timer om ugen, der afregner for store beløb. Hvad angår brugen af hjælpepersonale har Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter indgået aftale om ændring af overenskomsten om almen fysioterapi vedrørende begrænsning i muligheden for benyttelse af hjælpepersonale, således at hjælpepersonale fremadrettet alene kan benyttes til holdtræning og opfølgende træningsterapi i klinikken. Ligeledes kan fysioterapeuten kun bruge én person som hjælpepersonale ad gangen. Ændringen trådte i kraft 1. september 2016. Formål Projektets formål er at sikre, at kapaciteten i fysioterapipraksis ikke udvides uretmæssigt, og at overenskomstens bestemmelser herom overholdes. Dette gøres gennem systematisk gennemgang af omsætningen for fysioterapeuter, der benytter vikar ved delvist fravær, systematisk opfølgning på fysioterapeuter, hvis omsætning er steget væsentligt. Derudover følges der op på aftalen vedr. udgiftsdæmpende tiltag angående brugen af hjælpepersonale på speciale 51. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Projektet skal medvirke til at dæmpe udgiftsudviklingen under overenskomsten med henblik på at sikre overholdelsen af overenskomstens økonomi. Projektet skal endvidere bidrage til at sikre, at brugen af vikar og hjælpepersonale sker i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser. Projektets ønskede leverancer Afdækning af omsætningsudvikling for fysioterapeuter Fremsætte tilbagebetalingskrav overfor fysioterapeuter, der har udvidet kapaciteten uden hjemmel i overenskomsten Projektets rammer Overenskomst om Fysioterapi, Overenskomst om Vederlagsfri Fysioterapi samt Aftale om udgiftsdæmpende tiltag for almen fysioterapi. Tid Projektet forventes opstartet i marts 2017. Milepæle: Marts 2017: Analysefase indledes 4

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 4 - Side -5 af 28 Maj 2017: Sager drøftes på sekretariatsplan Maj 2017: Høring af fysioterapeuter Juni 2017: Tilbagebetalingskrav sendes i høring hos fysioterapeuter August 2017: Der modregnes i forhold til de fysioterapeuter, som accepterer tilbagebetalingskravet. 21. september 2017: Sager forelægges samarbejdsudvalget vedrørende fysioterapeuter, som har accepteret tilbagebetalingskravet. September 2017: Sager oversendes til Landssamarbejdsudvalget Oktober 2017: Evaluering af projektet Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i fysioterapipraksis forventes at være uændret. Gevinster Det sikres, at overenskomstens bestemmelser vedr. brugen af hjælpepersonale, vikar og ansat overholdes. Ved tilbagebetalingskrav vil der foreligge direkte økonomiske gevinster. Estimeret besparelsespotentiale 4 mio. kr. Interessenter Fysioterapeuter med ydernummer i regionen Kommunerne i Region Hovedstaden Ressourcer Det estimerede ressourcetræk forventes at være ca. 200 timer. Projektledere Kim Juelsgaard, Enhed for praksisoverenskomster Paul Bienkowski, Enhed for praksisoverenskomster Elisabeth Ankersen, Enhed for praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Det forventes ikke, at der er behov for yderligere ressourcer. 5

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 4 - Side -6 af 28 Projekt 3: Besparelser på tandlægeområdet Projektkommissorium for: Besparelser på tandlægeområdet Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet. Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for praksisoverenskomster Version Dato 1 05.12.2016 Workzone 16048791 Projektdefinition Projektet omfatter en analyse af tandlægernes ydelsesforbrug herunder de nationale kliniske retningslinjer om fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser. Projektet forventes at give viden om, hvorfor der er sket en stigning i udgifterne. Projektet skal derudover understøtte overenskomstforhandlingerne på tandlægeområdet. Baggrund Siden den nugældende overenskomst for tandlægehjælp trådte i kraft den 1. april 2015 har der været en markant vækst i regionernes udgifter til tandlægehjælp. Udgiftsvæksten på tværs af regionerne har været på samme niveau. Udgiftsstigningerne tilskrives især overenskomsten af 1. april 2015 med dens implementering af nye kliniske retningslinjer om indkaldeintervaller med kategorisering af patienterne i henholdsvis rød, gul og grøn kategori, hvor patienttilskuddet afhænger af, hvilken kategori patienten er placeret i. Den aftalte økonomiske ramme for 2016 er overskredet med ca. 300 mio. kr. på landsplan. På øvrige overenskomstområder betyder en overskridelse af økonomirammen, at merforbruget hentes ind ved efterfølgende nedsættelse af ydernes honorar fra regionen, men dette er ikke tilfældet for tandlægeområdet. En modregning på tandlægeområdet gælder kun for halvdelen af den konstaterede overskridelse, og der er samtidigt et loft over modregningsbeløbet. Loftet er 150 mio. kr. og betyder, at overskridelse ud over 150 mio. kr. dækkes fuldt ud af regionerne. Formål Formålet med projektet er at undersøge, om en reduktion af udgifterne kan iværksættes af regionen. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Den markante udgiftsstigning må bremses. Derfor må tallene bag udgiftsudviklingen analyseres nærmere med henblik på at afdække, hvordan de stemmer overens med overenskomst og vejledning om indkaldeintervaller. Der må reageres på evt. uoverensstemmelser, og man må finde ud af, om der findes enkle indgreb, der kan bidrage til at nedbringe forbruget. Endvidere skal projektet give input til de kommende overenskomstforhandlinger, der starter op i løbet af 2017, og som vil skulle træde i kraft 1. april 2018. Projektets ønskede leverancer Kortlægning af tandlægernes fordeling på farvekategorier. Udtræk af data vedrørende hvor stor en procentandel af grønne patienter de enkelte tandlæger har, og om der er tandlæger, der afviger markant fra det gennemsnitlige antal grønne patienter. Herunder oplysninger om, hvorvidt nogle tandlæger har meget få grønne patienter, og hvad forklaringen herpå i givet fald er. Identifikation af patienter, der før den nugældende overenskomst kun gik til tandlægen én gang om 6

Punkt året nr. 8 svarende - Beslutningssag: til det årlige tilskud Endelig til tandrensning, afrapportering men som efter vedr. den nugældende besparelsesprojektet overenskomst "bedre går ressourceudnyttelse flere gange om året. på praksisområdet" Bilag 4 - Side -7 af 28 Forlæggelse af kortlægning af farvefordeling/analyse jf. ovenfor for samarbejdsudvalget. Information til tandlægerne om resultaterne af kortlægning af farver/analyse. Viden om, hvorvidt behandlingen af parodontose er blevet mere udgiftstung efter ikrafttrædelse af den nugældende overenskomst. Viden om udviklingen i økonomien vedr. behandling af parodontose, dels vedrørende overgangen til nugældende overenskomst, dels vedrørende udviklingen fra 2015 til 2016 og endelig vedrørende udviklingen i de øvrige regioner. Analyse af udviklingen i udgiften til tandplejere. Analyse af, om tandplejeklinikker deler patientportefølje med tandlægeklinikker og virkning heraf. Informationsindsats overfor borgerene om inddeling i farver, tilskudsmuligheder og egenbetaling. Løbende input til overenskomstforhandlinger. Projektets rammer Projektet er afgrænset til overenskomstens rammer. Tid Milepæle Maj 2017: Udtræk af ydelsesforbrug 2014, 2015 og 2016 September 2017: Rapportering af resultater November 2017: Slutrapport Kvalitet Kvaliteten for patienten forventes at være uændret. Gevinster Der forventes, at projektet vil medføre, at flere patienter fremadrettet indplaceres i grøn kategori og dermed et fald i udgifterne til tandlægeområdet. Estimeret besparelsespotentiale Et endeligt besparelsespotentiale kan først estimeres, når overenskomstforhandlingerne er faldet på plads, og regionen får kendskab til økonomiprotokollatet i den nye overenskomst. Besparelsespotentialet i forbindelse med øvrige indsatser på tandlægeområdet vurderes til at være 0,5 mio. kr. Interessenter Tandlægerne med ydernummer Borgerne i regionen Ressourcer Det estimerede ressourceforbrug forventes at være 250 timer. Projektleder Christine Pade, Enhed for Praksisoverenskomster. Øvrige ressourcer Der kan være behov for eksterne dataudtræk vedr. sociale forhold. 7

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet Projekt 4: Økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til udvalgte specialer for speciallægehjælp "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Projektkommissorium for: Bilag 4 - Side -8 af 28 Analyse af økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til speciallæger Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato 2 11.04.2017 Workzone 16049108 Projektdefinition Projektet skal undersøge, om der er et økonomisk potentiale ved at ophæve kravet om lægehenvisning i forbindelse med behandling hos praktiserende speciallæge med offentligt tilskud. Projektet skal således være en undersøgelse af, om der er andre specialer end ørelægehjælp og øjenlægehjælp, hvor det vil være hensigtsmæssigt at etablere direkte adgang. Projektet skal også anføre, hvad der skal til, før det kan gennemføres i praksis. Derudover kan projektets resultater medføre, at det kunne være hensigtsmæssigt at undersøge, om speciallæger inden for visse specialer skal kunne henvise til speciallæger inden for andre specialer. Endvidere kunne det undersøges, om hospitaler skal kunne henvise til speciallæger inden for en række relevante specialer. Projektet skal afslutningsvis afdække, om almen praksis har den faglige kompetence og forudsætning for at være gate-keeper i forhold til henvisning til bandagist. Baggrund I Sverige kan patienter i højere grad end i Danmark henvende sig direkte til en specialist fx hudlæge. Folketinget drøftede i 2010 mulighederne for at give patienterne direkte adgang med sygesikringstilskud til speciallæge og fysioterapeut, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet afdækkede i 2011 fordele og ulemper. Undersøgelsen konkluderede, at fordelene er, at det offentlige vil kunne spare udgifter til honorarer til almen praksis, hvis patienterne opsøger speciallægepraksis direkte. Patienterne vil ved direkte henvendelse til speciallægepraksis få mulighed for en hurtig diagnose og behandling og vil undgå at vente på en konsultation hos både den praktiserende læge og speciallægen. Ulemperne er, at den praktiserende læges gatekeeper-rolle svækkes og dermed muligheden for at tage stilling til det samlede udrednings- og behandlingsforløb. Risikoen er også, at patienter vil søge speciallæge for problemstillinger, som kunne være behandlet i almen praksis. Henvisningskravet er derved med til at sikre, at patienterne behandles på det lavest effektive omkostnings- og behandlingsniveau (LEON-princippet). En ophævelse af henvisningskravet vil endvidere kræve en ændring af Sundhedslovens 64. Formål Det skal med inddragelse af nationale og internationale erfaringer samt data vedr. henvisningspraksis fra almen praksis til speciallægepraksis undersøges, om direkte adgang til speciallægepraksis vil give patienterne mere smidige udrednings- og behandlingsforløb og samtidig mindske regionens udgifter til praksissektoren. Det skal også afdækkes, om der vil være afledte negative konsekvenser ved direkte henvisningsadgang, som vil modvirke regionens bestræbelser på at dimensionere speciallægekapaciteten set i sammenhæng 8

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 4 - Side -9 af 28 med aktiviteten på hospitalerne. Beskrivelse af projektet på politisk niveau I Sverige kan patienter i højere grad end i Danmark henvende sig direkte til en specialist fx hudlæge. Det giver patienterne mulighed for en hurtigere afklaring af deres lidelser/problemstillinger samtidig med, at antallet af henvendelser til almen praksis mindskes. Dette projekt har til formål at undersøge, om en tilsvarende fri adgang til speciallægepraksis vil være omkostningseffektivt i regionen og dermed vil kunne bidrage til besparelser på praksisområdet. Projektets ønskede leverancer Afdækning af erfaringer fra andre lande fx Sverige via litteraturstudier og evt. studiebesøg Undersøgelse af data vedr. henvisningspraksis fra almen praksis til speciallægepraksis Beskrivelse af konsekvenser for lægefaglige kompetencer i almen praksis og speciallægepraksis ved direkte adgang til speciallæge Konsekvenser for den nuværende kapacitet i speciallægepraksis ved etablering af direkte adgang Afdækning af specialer, hvor direkte henvisning til andre specialer vil være hensigtsmæssigt ud fra en faglig og økonomisk synsvinkel Afdækning af, om almen praksis har den faglige kompetence og forudsætning for at agere gatekeeper i forhold til henvisning til bandagist Hvis projektet fremviser et økonomisk potentiale, fremlægges konklusionerne for regionsrådet og Danske Regioners Bestyrelse Eventuel borgerrettet informationsindsats med fokus på ændret adgang til speciallæger Projektets rammer Sundhedsloven, Overenskomst om speciallægehjælp, praksisplan for speciallægehjælp. Ønskes ændringer i henvisningsadgangen til speciallæger gennemført, kræver det ændringer i Sundhedsloven. Tid Projektet forventes gennemført fra maj til september 2017. Milepæle Maj 2017: Litteratursøgning. Herunder gennemlæsning af Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat fra 2011 samt indsamling af materiale og data fra udenlandske erfaringer. Juni 2017: Data udtræk vedr. henvisningspraksis fra almen praksis til speciallægepraksis samt ydelsesmønstret for gruppe 1 og gruppe 2 sikrede. August/september 2017: Udarbejdelse af skriftlig analyse af projektets resultater. Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i speciallægepraksis for patienter forventes ikke at blive ændret. Gevinster Hurtigere og smidigere udredning og behandling af patienten. Besparelse af konsultationshonoraret til alment praktiserende læger hvor borgerens formål med konsultationen er at få en henvisning til speciallæge. Estimeret besparelsespotentiale 0-3 mio. kr. Interessenter Speciallæger med ydernummer Almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet Borgere i regionen Hospitaler Ressourcer Det estimerede ressourceforbrug forventes at være 100 timer. Projektleder 9

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 4 - Side -10 af 28 Anna Marie Schmidt, Enhed for Praksisoverenskomster. Øvrige ressourcer Medarbejdere i Enhed for hospitalsplanlægning. 10

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet Projekt 5: Analyse af kapacitet og ressourceudnyttelse i speciallægepraksis "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Projektkommissorium for: Bilag 4 - Side -11 af 28 Analyse af optimal kapacitet på speciallægeområdet Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Tværsektoriel Udvikling Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16050274 Projektdefinition Projektet skal undersøge, om kapaciteten i speciallægepraksis i regionen er hensigtsmæssigt dimensioneret, og om kapaciteten kan udnyttes mere hensigtsmæssigt set i sammenhæng med de opgaver, som løses på hospitaler og i almen praksis. Baggrund Region Hovedstaden fastlægger antallet af speciallægekapaciteter i praksissektoren. Knap halvdelen af landets speciallægekapaciteter er placeret i Region Hovedstaden, hvilket betyder, at tilgængeligheden for den enkelte borger til en speciallæge i Region Hovedstaden er væsentlig større end i resten af landet. Der er på speciallægeområdet i alt 405 kapaciteter, fordelt på 372 fuldtidskapaciteter og 33 deltidskapaciteter. Regionen foretrækker fuldtidskapaciteter, som kan lægge flest mulig ressourcer i at behandle regionens borgere. Det giver anledning til at se på specialer med relativt mange deltidskapaciteter. Samtidigt bør der ses på kapaciteten i de forskellige specialer for at vurdere, om opgaverne kunne løse mere omkostningseffektivt i almen praksis eller på hospitaler. Formål Formålet er at pege på mulige tiltag i forhold til strukturelle tilpasninger inden for speciallægeområdet ved blandt andet at se på, om speciallægekapaciteten i regionen er rigtigt sammensat og dimensioneret sammenholdt med aktiviteten i almen praksis og på hospitalerne og under hensyntagen til regionens sundhedspolitiske hensigtserklæringer. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Speciallægepraksis udgør en vigtig del af det samlede sundhedsvæsen, og der skal løbende ske udvikling og tilpasning i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen. Projektet undersøger derfor, om kapaciteten på speciallægeområdet er hensigtsmæssigt dimensioneret, og om kapaciteten kan udnyttes mere hensigtsmæssigt og i sammenhæng med de opgaver, som løses på hospitaler og i almen praksis. Projektets ønskede leverancer Beskrivelse af muligheder for indskrænkning af kapaciteter, fx inddragelse af deltidspraksis eller opkøb af fuldtids- og deltidspraksis med lav omsætning Udarbejde kapacitetsanalyser på udvalgte specialer - evt. inddragelse af brugerundersøgelse (foretages af ekvis primo 2017) Beskrivelse af konsekvenser ved ændring af specialer, herunder konsekvenser for et samlet sundhedsvæsen og evt. opgaveoverdragelse til fx almen praksis Konkret forslag til beslutning, som henholder sig til de overenskomstmæssige rammer Projektets rammer Projektet skal passes ind i forhold til to overordnede rammer; Praksisplan 2018-21 samt Overenskomsten om Speciallægehjælp. Der er derudover afhængigheder i forhold til hospitalskapaciteten. 11

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet Der er behov for mere dybdegående analyser af udvalgte specialer, hvor alle betragtninger indgår. Disse bør foretages "bedre inden ressourceudnyttelse endelig stillingtagen til på ændringer praksisområdet" på speciallægeområdet. Bilag 4 - Side -12 af 28 Tid Projektforløb frem til december 2017 Skal køre sideløbende med udarbejdelse af praksisplan 2018-21 Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i speciallægepraksis bliver ikke forringet ved realisering af projektet. Gevinster At speciallægekapaciteten understøtter det samlede sundhedsvæsen med en høj faglig kvalitet i patientbehandlingen til færrest mulige omkostninger samtidig med, at speciallægekapaciteten er tilpasset efterspørgslen efter ydelser, således at den enkelte borger sikres lige og let adgang til sundhedsvæsenet At speciallægekapaciteten er tilpasset hospitalsambulatoriernes aktivitet. Estimeret besparelsespotentiale Perspektivet i forhold til dette projekt er mere langsigtet. Skal speciallægekapaciteten reduceres, medfører det på kort sigt en udgift for regionen i forbindelse med opkøb af praksis. Det langsigtede besparelsespotentiale estimeres til at være 0-5 mio. kr. Interessenter Speciallæger med ydernummer Alment praktiserende læger Hospitalerne Borgerne i regionen Ressourcer Det estimerede ressourceforbrug forventes at være 150 timer. Projektleder Merete Schmidt. Øvrige ressourcer Det forventes, at både Center for Økonomi og Enhed for hospitalsplanlægning i Center for Sundhed skal bidrage. 12

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet Projekt 6: Ændret praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater i Region Hovedstaden "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Projektkommissorium for: Bilag 4 - Side -13 af 28 Ændret praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater i Region Hovedstaden Strategisk indsats: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer: Center for Sundhed Udfærdiger: Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16047927 Projektdefinition Projektet skal belyse nuværende praksis og lovgivning for udlevering og ordination af ernæringspræparater, herunder kommunernes efterspørgsel efter ernæringspræparater med henblik på at identificere indsatser, som kan reducere Region Hovedstadens udgifter til området. Baggrund Region Hovedstaden har i forbindelse med budgetforlig 2016 set på besparelsespotentialet ved ernæringspræparater. Det blev på daværende tidspunkt konkluderet, at der var et begrænset besparelsespotentiale inden for de nuværende rammer. Sundheds- og Ældreministeriet nedsatte i 2015 en arbejdsgruppe, der skal undersøge det faglige grundlag for det offentlige tilskud til ernæringspræparater, de organisatoriske aspekter i forhold til vurdering af ernæringspræparater, ydelse af tilskud og indkøb af ernæringspræparater. Ifølge kommissoriet for arbejdet skulle arbejdsgruppen afrapportere til regeringen i 2. kvartal af 2016, men arbejdsgruppens arbejde er endnu ikke publiceret. Administrationen vurderer, at der fortsat er et ikke-realiseret besparelsespotentiale på området, som bør belyses yderligere. Formål Projektets formål er at afdække, hvor og hvordan efterspørgslen efter ernæringspræparater opstår og på den baggrund belyse, om der er indsatser, som kan igangsættes for at nedbringe udgifterne på området. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Region Hovedstaden har de seneste år oplevet en stor stigning i udgifterne til tilskud til ernæringspræparater. Udgiften udgjorde 70,1 mio. kr. i praksissektoren i 2016. Administrationen vurderer, at en del af stigningen kan skyldes en stigning i antallet af henvendelser fra kommunalt personale til almen praksis om ernæringspræparater på grøn recept til borgere i kommunerne. På den baggrund igangsættes en nærmere analyse af området. Projektets ønskede leverancer Afdækning af nuværende praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater. Identifikation og beskrivelse af forslag til indsatser, der kan realisere besparelser. Implementering af indsatser. Den foreløbige belysning af området peger på tre indsatsområder: 1. Informere om retningslinjerne for udlevering og ordination af ernæringspræparater. 2. Belyse, om der ud fra en ernæringsmæssig synsvinkel kan fremmes ernæringsmæssige alternativer eksempelvis via kommunernes ernæringspolitikker 3. Sikre en præcisering af Sundheds- og Ældreministeriets tolkning af lovgivningen på området med henblik på at få afklaret, om der i snitfladen til den kommunale forpligtelse i hjemmeplejen er 13

Punkt grundlag nr. 8 - for Beslutningssag: at ændre afregningspraksis Endelig på området. afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 4 - Side -14 af 28 Kommunerne involveres i processen via praksisplanudvalgets administrative styregruppe (PAS). Projektets rammer Projektets rammer er defineret i bekendtgørelsen om ernæringspræparater samt den endnu ikke færdiggjorte rapport fra Sundheds- og Ældreministeriet. Tid Projektet forventes igangsat i maj 2017. Milepæle Maj september 2017: Analysefase og identifikation af forslag til indsatser. Oktober december 2017: Implementering af indsatser Gevinster Regionen afholder udgifter for køb af ernæringspræparater og remedier til indtagelse af præparater, som udleveres på apoteker eller leveres direkte fra leverandørerne. Regionens udgifter er nogenlunde ligeligt fordelt mellem apoteker og leverandører. Region Syd gennemførte i 2015 en informationskampagne overfor de praktiserende læger og apotekerne i regionen om udlevering af ernæringspræparater. Region Syd vurderer, at informationskampagnen i 2013 medførte en reduktion i udgifter fra udlevering via apotekerne på 10 %. Region Syd har endvidere ændret afregningspraksis i 2016 på baggrund af en tolkning af lovgivningen fra Sundheds- og Ældreministeriet. Region Syd har samlet set fra reduceret deres udgifter til området med 6,5 mio. kr. fra 2013-2016 svarende til en reduktion på ca. 15. %. Hovedparten af besparelsen kan dog henføres til ændret afregningspraksis i 2016. Der er på nuværende tidspunkt usikkerhed om fortolkningen af lovgivning på området, og administrationen vil sende en forespørgsel til ministeriet med henblik på afklaring. Der vurderes sandsynligt, at Region Hovedstaden kan indhente en besparelse ved information om retningslinjerne, som kan påvirke kommunernes praksis og de praktiserende læger i forhold til de borgere, der ikke har behov for ernæringspræparater, men kan nøjes med proteinprodukter, som kan købes i dagligvareforretninger. Det er usikkert, hvor stor en samlet besparelse Region Hovedstaden yderligere kan realisere, da dette afhænger af tilbagemeldingen fra Sundheds- og Ældreministeriet. Estimeret besparelsespotentiale 4 mio. kr. Interessenter Kommunerne Hospitalerne Almen praksis Region Hovedstadens Apotek Apoteker Leverandører af ernæringspræparater Patienter, som indtager ernæringspræparater Ressourcer Det estimerede ressourceforbrug forventes at være 150 timer. Projektleder 14

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 4 - Side -15 af 28 Morten Kamstrup, Enhed for Praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Det forventes, at 2-3 projektdeltagere fra Center fra Sundhed skal involveres. 15

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet Projekt 7: Analyse af rekvisitioner af medicin i speciallægepraksis "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Projektkommissorium for: Bilag 4 - Side -16 af 28 Analyse af rekvisitioner i speciallægepraksis Strategisk indsats: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer: Center for Sundhed Udfærdiger: Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16047954 Projektdefinition Projektet skal skabe gennemsigtighed i forhold til, hvilke specifikke medikamenter der kan rekvireres i speciallægepraksis i henhold til overenskomsten. Baggrund Overenskomsten vedrørende speciallægehjælps specielle del angiver for hvert af de 17 (i Region Hovedstaden 16) specialer, hvilke typer medikamenter der kan rekvireres i praksis. Administrationen er blevet opmærksom på, at nogle speciallægepraksis rekvirerer medikamenter, der ikke fremgår af overenskomstens specielle del for det pågældende speciale. Formål Formålet med projektet er at skabe gennemsigtighed i forhold til hvilke medikamenter, der i henhold til overenskomsten kan rekvireres i speciallægepraksis samt sikre, at regninger fra apoteker vedrørende medikamenter, der ikke er indeholdt i overenskomsten, ikke bliver honoreret. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Overenskomsten vedr. speciallægehjælp specificerer hvilke typer af medikamenter, speciallæger kan rekvirere til brug i deres praksis. Hidtidigt har regionen dog betalt for medikamenter, der ikke var nævnt i overenskomsten. Dette projekt vil forsøge at sikre gennemsigtig i forhold til, hvilke medikamenter der kan rekvireres af speciallægepraksis, så medikamenter, der ikke er nævnt i overenskomsten, ikke vil blive honoreret af regionen. Projektets ønskede leverancer Oversigt over medikamenter inklusive ATC-koder, der kan rekvireres i speciallægepraksis. Oversigt sendes til apotekerne i regionen Identifikation af speciallæger, der har rekvireret medikamenter, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten Fremsætte tilbagebetalingskrav overfor speciallæger, der har rekvireret medikamenter, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten Analyse af intern arbejdsgang med henblik på sikring af, at regninger for medikamenter, der ikke kan rekvireres i henhold til overenskomsten, ikke bliver godkendt i regionens afregningssystem Projektets rammer Projektets rammer er Overenskomst om speciallægehjælp Tid Projektet forventes opstartet i maj 2017 Milepæle 16

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 4 - Side -17 af 28 Maj 2017 Dataindhentning vedr. rekvisitioner i speciallægepraksis Juni 2017 Komplet oversigt over lægemidler, som kan rekvireres af speciallæger, udarbejdes Juni 2017: Fremsætte tilbagebetalingskrav over for læger, der uretmæssigt har rekvireret medikamenter Juli 2017: Udarbejdelse af liste til apoteker over medikamenter, der kan rekvireres i henhold til overenskomsten August 2017: Konkrete forslag til, hvordan det sikres at rekvisitioner overholdes, præsenteres i notat August 2017: Analyse af intern arbejdsgang med henblik på sikring af, at ukorrekte regninger ikke bliver godkendt i regionens afregningssystem November 2017: Opfølgning på, om der fortsat bliver rekvireret medikamenter, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i speciallægepraksis forventes at være uændret ved implementering af projektet. Gevinster Projektet vil sikre, at der kun bliver rekvireret medikamenter i henhold til overenskomsten, hvilket vil give en økonomisk gevinst. Der vil også foreligge økonomiske gevinster i tilfælde af, at der bliver fremsat tilbagebetalingskrav overfor speciallæger, der har rekvireret medikamenter, der ikke burde betales af regionen. Estimeret besparelsespotentiale 1 mio. kr. Interessenter Praktiserende speciallæger Apoteker i Region Hovedstaden Ressourcer Det forventede ressourcetræk for projektleder er 10 arbejdsdage samt bidrag fra projektdeltager på 5-10 arbejdsdage. Projektleder Nina Kagenow Svenstrup, Enhed for Praksisoverenskomster. Øvrige ressourcer Der vil være behov for bistand fra farmakologer i Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed. 17

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet Projekt 8: Analyse af medicinområdet for at afdække besparelsespotentiale "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Projektkommissorium for: Bilag 4 - Side -18 af 28 Afklaring af, om der skal igangsættes analyse af medicinområdet, herunder om det skal analyseres, om praksissektoren følger basislistens forslag til valg af lægemidler Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16047723/16048101 Projektdefinition Center for Sundhed vil på baggrund af et møde med Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital igangsætte en analyse af mulighederne for at påvirke praksissektorens adfærd i forhold til ordination af lægemidler. Projektet skal afdække mulighederne for at påvirke almen praksis og speciallægepraksis til mere rationel ordinationsadfærd, herunder komme med forslag til fremtidige ændringer i overenskomst om almen praksis og overenskomst om speciallægehjælp med henblik på at afprøve nye incitamentsstrukturer. Baggrund Region Hovedstaden bruger årligt ca. 1,6 mia. kroner på tilskud til medicin, og der er i forbindelse med Budgetaftale 2017 derfor peget på medicinområdet som muligt indsatsområde. De seneste analyser af medicinområdet i Region Hovedstaden viser, at der fortsat er et stort potentiale for besparelser og øget kvalitet i praksissektorens medicinordination. Dette ikke mindst i forhold til speciallægepraksis, hvor der ofte vælges nye og dyre lægemidler. Det blev i en rapport om controlling i almen praksis og speciallægepraksis fra 2014 konkluderet, at det inden for rammerne af de nuværende overenskomster er svært at opfange afvigende ordinationsadfærd. Speciallægerne er ofte subspecialiserede, mens der for almen praksis er risiko for at udtrække de læger, der har de tungeste patientgrupper, og hvor data ikke tager højde for etnicitet og kommunesocialgruppe. Der arbejdes i regi af KAP-H og Medicinfunktionen ved Klinisk Farmakologisk Afdeling med en række indsatser for at påvirke læger med et afvigende ordinationsmønster, herunder udsendelse af nyhedsbreve, praksisbesøg, temamøder m.v. Ligesom der også i projektet om Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis har været anvendt forsøg med en mere kvalitativ tilgang til at påvirke ordinationsmønstret i speciallægepraksis. Derudover er der regionalt i samarbejde mellem Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) og regionerne udarbejdet www.basislisten.dk, som viser Medicinfunktionens forslag til førstevalg af lægemidler til voksne til de mest almindelige indikationsområder i praksissektoren. Formål For at opnå yderligere besparelser på medicinområdet vurderes der behov for at udvide de nuværende muligheder for at påvirke praksissektoren til ændring af ordinationsvaner. Formålet med projektet er at komme med forslag til konkrete indsatser, som kan påvirke alment praktiserende lægers og speciallægers ordinationsadfærd. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Der er i Region Hovedstaden politisk fokus på at udnytte det store besparelsespotentiale, der findes på lægemiddelområdet i praksissektoren. Organiseringen i praksissektoren rummer dog udfordringer i forhold til regionernes muligheder for at påvirke sektoren. Der vurderes behov for yderligere analyse af mulighederne 18

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet for at påvirke praksissektoren til mere rationel ordinationsadfærd herunder overenskomstændringer med henblik "bedre på ressourceudnyttelse at afprøve nye incitamentsstrukturer. på praksisområdet" Bilag 4 - Side -19 af 28 Projektets ønskede leverancer Projektet har til formål at levere en analyse af, hvilke konkrete indsatser, som kan påvirke alment praktiserende lægers og speciallægers ordinationsadfærd. Projektets rammer Projektets rammer er Overenskomst om almen praksis og Overenskomst om speciallægehjælp. Tid Projektet forventes igangsat i maj 2017. Milepæle: Maj 2017 Igangsættelse af analyse Juni 2017 Identifikation af relevante indsatsområder Juli/august 2017 Afholdelse af møder med relevante aktører September/oktober 2017 Udarbejdelse af konkrete forslag til besparende tiltag på medicinområdet November 2017 - Præsentation af foreslåede tiltag Kvalitet Kvalitetsløft af medicinområdet i både almen praksis og speciallægepraksis Bedre patientsikkerhed indenfor lægemiddelområdet i praksissektoren Gevinster Optimering og effektivisering af praksissektorens ordinationsadfærd Bedre ressourceudnyttelse Besparelse på ordinationer af lægemidler Estimeret besparelsespotentiale Endnu ikke estimeret Interessenter Klinisk Farmakologisk Afdeling Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Alment praktiserende læger Praktiserende speciallæger Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) Ressourcer Det forventede ressourcetræk forventes at være 360 timer. Projektleder Anna Marie Schmidt, Enhed for Praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Der ønskes ressourcer fra Klinisk Farmakologisk Afdeling og Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed. 19

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet Projekt 9A: Reduktion af udgifter til utensilier til blodprøvetagning "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Projektkommissorium for: Bilag 4 - Side -20 af 28 Reduktion af udgifter til utensilier til blodprøvetagning Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16048643 Projektdefinition Projektet skal analysere, om det er muligt at nedbringe udgiften til praksisrekvirerede utensilier til biokemiske analyser. Baggrund Praktiserende læger og speciallæger kan i dag rekvirere utensilier til biokemiske analyser via Region Hovedstadens Regionslager. Ordningen vedr. udlevering af utensilier til biokemiske analyser til praktiserende læger og speciallæger er hidtil blevet varetaget af det tidligere RHEL og Nordsjællands Hospital. I forbindelse med nedlæggelsen af RHEL den 1. januar 2016 blev ordningen vedrørende udlevering af utensilier til biokemiske analyser til praksis samlet på Region Hovedstadens Regionslager. I den forbindelse har Center for Sundhed fået budgettet til utensilierne til biokemiske analyser, der bestilles af de praktiserende læger og speciallæger. Udgiften til praksisrekvirerede utensilier var i 2016 på 4,5 mio. kr. Udgiften til utensilier ønskes nedbragt betydeligt. For at nå dette mål vil det blandt andet være nødvendigt at afprøve, om det er muligt f.eks. at skære i sortimentet vedrørende utensilier til biokemiske analyser, eller at opnå prisreduktioner ved at gå i udbud med hele eller dele af sortimentslisten. Formål Projektets formål er at analysere, om der er mulighed for at indhente besparelser på udgiften til utensilier til biokemiske analyser inden for praksisområdet i Region Hovedstaden. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Region Hovedstaden afholder hele udgiften til utensilier til blodprøvetagning, som speciallæger og praktiserende læger kan rekvirere. Dette projekt vil analysere, om ordningen kan ændres, således at regionens udgifter til utensilier bliver reduceret. Projektets ønskede leverancer Analyse af udgiften til utensilier til biokemiske analyser fordelt på rekvirenter og varenumre. På baggrund af analysen vurderes det, om det er relevant at afprøve et udbud på området eller ændre/formindske sortimentet. Projektets rammer En forudsætning er, jf. budgetaftalen for 2015 vedrørende nedlæggelsen af RHEL, at der opretholdes et uændret service- og kvalitetsniveau. Tid Projektet forventes at starte i august 2017 og slutte ultimo 2017. Milepæle August 2017 indhentning af specificeret materiale vedr. utensilier til biokemiske analyser. August september 2017 udarbejdelse af analyse. 20

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 4 - Side -21 af 28 Oktober 2017 afgørelse om evt. udbud eller ændring i sortimentsliste. Oktober november 2017 evt. udmelding til rekvirenter om ændringer. December 2017 afslutning på projekt. Kvalitet Kvaliteten overfor borgerne vil ikke blive forringet af projektet. Gevinster Reduktion i udgifter til utensilier Estimeret besparelsespotential 0,5-1 mio. kr. Interessenter Logistik- og Forsyningsenheden, Region Hovedstaden PLO FAPS Praktiserende læger Praktiserende speciallæger De biokemiske hospitalslaboratorier Center for Økonomi CØK CEK Ressourcer Det estimerede ressourcetræk forventes at være 80 timer. Projektleder Søren Jessen Jensen, Enhed for Praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Medarbejdere i CØK, CSU samt Logistik- og Forsyningsenheden. 21

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet Projekt 9B: Reduktion af udgiftsvækst i forhold til den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Projektkommissorium for: Bilag 4 - Side -22 af 28 Reduktion af udgiftsvækst i forhold til den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato 1 26.04.17 Workzone Journalnummer 16048393 Projektdefinition Projektets formål er at reducere den hidtidige udgiftsvækst i forhold til den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik. Baggrund Center for Sundhed har igennem flere år afregnet patologiske og mikrobiologiske laboratorieydelser med Amager og Hvidovre Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital. Laboratorieafregningen har været karakteriseret ved, at der dels har været store fluktuationer i afregningsmønsteret fra laboratorierne, dels at udgifterne til diagnostikken er steget væsentligt mere end forudsat i alle årene. På baggrund af regnskabstal vedrørende 2016 er stigningen i udgifterne til patologisk og mikrobiologisk diagnostik på 14,5 % fra 2015 til 2016. Befolkningsvæksten i regionen er på cirka 1 pct. pr. år, ligesom pris- og lønreguleringen typisk også er på cirka 1 pct. pr. år. Udgifterne til diagnostikken overstiger således markant den forventede stigningstakt på ca. 2 % pr. år. Center for Sundhed har på baggrund af udgiftsudviklingen brug for at få bedre styringsværktøjer på det patologiske og mikrobiologiske område til at håndtere udgiftsvæksten. Formål Formålet med projektet er at få et styringsværktøj, som kan stabilisere udgiftsudviklingen vedrørende den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik. Det skal bl.a. ske ved at få et overblik over de udbudte analysepakker inden for mikrobiologien og patologien via kontakt til de systemansvarlige laboratoriekonsulenter og ved at gå i forhandling med laboratoriecheferne om pris/udgiftsreduktioner i forhold til praksisdiagnostikken med henblik på at få nedbragt udgiftsvæksten. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Laboratorieafregningen har været karakteriseret ved, at der dels har været store fluktuationer i afregningsmønsteret fra laboratorierne, dels at udgifterne til diagnostikken er steget væsentligt mere end forudsat i alle årene. Målet med dette projekt er at få et styringsværktøj, som stabiliserer udgiftsudviklingen vedrørende den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik. Projektets ønskede leverancer Få overblik over de udbudte analysepakker, som kan rekvireres fra henholdsvis de mikrobiologiske og patologiske hospitalslaboratorier. Gå i forhandling med laboratoriecheferne om prisreduktioner i forhold til praksisdiagnostikken med udgangspunkt i analysepakkerne. Udarbejde notat om resultatet af forhandlingerne. Notatet skal endvidere indeholde en belysning af fluktuationerne i afregningen fra laboratorierne samt af det administrative ressourcetræk for henholdsvis hospitalsadministrationerne, regionens centrale bogholderi og CSU s administration i forbindelse med håndteringen af afregningen af den patologiske og mikrobiologiske 22

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet diagnostik. Projektets "bedre ressourceudnyttelse rammer på praksisområdet" Projektets Bilag 4 ramme - Side er -23 den af budgetramme 28 til diagnostikken, som er udmeldt af CØK i 2015 til hospitalslaboratorierne og CSU i forbindelse med overgang til 50 % s afregningsprincippet. Tid Projektet opstartes i april 2017 og slutter ultimo 2017. Milepæle Afholdelse af møde mellem CSU og CØK om de økonomiske udfordringer med praksisdiagnostikken i april 2017 (er afholdt den 7. april 2017). Kontakt til og evt. afholdelse af møde med systemansvarlige laboratoriekonsulenter om analysepakker i maj 2017. Afholdelse af forhandlingsmøde med laboratoriechefer for henholdsvis den mikrobiologiske og patologiske diagnostik om reduktion i analysepakker/rabatter m.v. med henblik på besparelser på op til 8 % på praksisdiagnostikken i juni 2017, således at udgiftsvæksten tilnærmer sig befolknings- og PL-udviklingen. Møde med CØK vedrørende mulige besparelser på den mikrobiologiske og patologiske praksisdiagnostik. Beslutning om indskrænkning af analysepakker/prisreduktioner inden for den mikrobiologiske og patologiske diagnostik. Implementering 1. januar 2018 Kvalitet Kvaliteten for borgerne vil ikke blive berørt uanset, hvilken økonomistyringsmodel som anvendes. Gevinster En ændring af udbuddet af analysepakker samt forhandling om ændrede priser vurderes at kunne give en gevinst på mellem 5-10 mio. kr. pr. år., svarende til en samlet besparelse på mellem 5-8 %. Estimeret besparelsespotentiale 5-10 mio. kr. Interessenter Amager og Hvidovre Hospital mikrobiologisk og patologisk afdelinger Herlev og Gentofte Hospital mikrobiologisk og patologiske afdelinger Center for Økonomi Ressourcer Det forventede ressourcetræk for projektleder er 80 timer. Projektleder Søren Jessen Jensen, Enhed for Praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Medarbejdere i CSU, CØK samt Gentofte-Herlev Hospital 23

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet Projekt 9C: Reduktion af udgifter til licenser til webreq "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Projektkommissorium for: Bilag 4 - Side -24 af 28 Analyse af udgifter til webreq-licenser Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato 2 11.04.17 Workzone Journalnummer 16048570 Projektdefinition Projektet skal analysere, om det er muligt for CSU at nedbringe udgiften til webreq-licenser. Baggrund Webreq er et laboratorierekvireringssystem til læger, speciallæger og hospitaler i Danmark. Kommunikationen mellem praksislægerne og regionens hospitalslaboratorier foregår elektronisk via webreq, som styres og vedligeholdes af Dansk Medicinsk Data Distribution (DMDD). Laboratorieresultater og rekvisitioner inden for bl.a. biokemi, immunologi, mikrobiologi og patologi kan rekvireres gennem webreq. De data, som licenserne faktureres efter, tager udgangspunkt i de rekvirenter, som laboratorierne har oprettet i webreq. Et laboratorium vil oprette en rekvirent, hvis vedkommende sender en prøve til laboratoriet via webreq-systemet. Webreq-licensudgiften afregnes månedligt som en abonnementsordning, hvor der faktureres pr. tilsluttet rekvirent uanset antallet af rekvisitioner. Den samlede udgift for webreq-licenserne er ca. 4,9 mio. kr. i 2016. Prisen pr. licens er følgende ultimo 2015: Speciale Pris pr. rekvirent pr. måned Biokemi 143,84 kr. Mikrobiologi 74,79 kr. Patologi 74,79 kr. Formål Formålet med projektet er at analysere, om der er mulighed for at indhente besparelser på udgiften til webreq-licenser inden for praksisområdet i Region Hovedstaden. Vurderingen er, at udgiften til licenserne kan nedbringes. For at nå dette mål vil det blandt andet være nødvendigt at afprøve, om det er muligt at opnå rabatter på licenserne fra webreq. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Webreq er et laboratorierekvireringssystem til læger, speciallæger og hospitaler i Danmark. Webreqlicensudgiften afregnes månedligt som en abonnementsordning, hvor der faktureres pr. tilsluttet rekvirent uanset antallet af rekvisitioner. Hvert speciale (biokemi, patologi og mikrobiologi) kræver en separat licens. Projektet skal belyse muligheden for at forhandle rabataftaler i de tilfælde, hvor læger skal have licenser til flere specialer. Projektets ønskede leverancer Analyse af udgiften til webreq-licenser fordelt på rekvirenter inden for områderne biokemi, mikrobiologi og patologi. 24

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 4 - Side -25 af 28 Omfanget af rekvirenter, der både betaler licensudgifter til henholdsvis biokemi, mikrobiologi og patologi, kortlægges. På baggrund af analysen forventes etableret møde med DMDD med henblik på at drøfte muligheden for at opnå rabatter på ydere, som har mere end én webreq-licens. Kortlægning af antallet af webreq brugere, som er rekvirenter fra praksisområdet, og om der er andre brugere uden for praksisområdet, som regionen betaler licenser for. Tid Projektet forventes at starte i juni 2017 og slutte ultimo 2017. Milepæle Juni 2017 anmodning om specificeret afregningsmateriale fra webreq Juni september 2017 udarbejdelse af analyse September - oktober 2017 afholdelse af møde med webreq vedr. rabatter m.v. November december 2017 afslutning af projekt Kvalitet Hverken kvaliteten for borgerne eller yderne vil blive berørt af projektet. Gevinster I bedste fald vil projektet medføre, at der opnås en rabat på licensudgifterne til webreq. En rabat på f.eks. 10 % for alle ydere med mere end én licens forventes totalt set at udgøre ca. 0,5 mio. kr. Derudover skal analysen afdække, om der er rekvirenter, der betales licens for, men som ikke arbejder inden for overenskomsterne for henholdsvis almen- og speciallægepraksis. Estimeret besparelsespotentiale 0,5 mio. kr. Interessenter DMDD Henholdsvis de biokemiske, mikrobiologiske og patologiske hospitalslaboratorier Datakonsulenterne Ressourcer Det estimerede ressourcetræk forventes at være 80 timer. Projektleder Søren Jessen Jensen, Enhed for Praksisoverenskomster. Øvrige ressourcer Medarbejdere fra CØK, CSU og DMDD 25

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet Projekt 10: Effektivisering af praksiskonsulentordninger "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Projektkommissorium for: Bilag 4 - Side -26 af 28 Effektivisering af praksiskonsulentordninger Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Tværsektoriel Udvikling Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16050637 Projektdefinition Projektet skal undersøge, om regionens praksiskonsulentordninger kan effektiviseres og optimeres, uden at det påvirker arbejdet med kvalitetsudviklingen på praksisområderne. Baggrund Der er praksiskonsulentordninger på fem af de syv overenskomstområder i praksissektoren: Almen praksis, fodterapi, kiropraktik, fysioterapi og psykologhjælp. Overordnet set er formålet med ordningerne at styrke det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde og fungere som bindeled mellem regionen og det praktiserende yderområde i faglige spørgsmål, herunder i relation til kvalitetssikring og udvikling indenfor yderområdets virksomhedsområde. For praksiskonsulenterne på almen praksis (KAP-H) gælder endvidere, at konsulenterne bidrager til udredning og identifikation af problemstillinger i sektorskiftet og agerer som brobyggere og formidlere af informationer mellem almen praksis, hospitaler og psykiatriske centre. KAP-H drives i fællesskab af PLO-H og regionen. Af nedenstående tabel fremgår antallet af praksiskonsulenter fordelt på yderområder samt udgifter hertil Honorar på de forskellige overenskomstområder Antal praksiskonsulenter Antal timer om året Timeløn Årlige udgifter (løbende priser) Psykologhjælp 1 360 942 339.020 Fysioterapi 2 690 673 464.690 Kiropraktik 2 368 864 318.020 Fodterapi 2 690 467 322.050 KAP-H 50 8.198 915 7.500.000 I alt 57 10.306 8.943.780 De samlede regionale udgifter til KAP-H udgjorde i 2016 14,4 mio. kr. Heraf udgjorde 7,5 mio. kr. midler til honorering af konsulenter. Det skal bemærkes, at den regionale andel til KAP-H blev reduceret med 0,8 mio. kr. i 2016. På speciallægeområdet er der afsat 0,5 mio. kr. i 2017 til honorering af de praktiserende speciallægers repræsentation i de såkaldte samarbejdsfora vedr. speciallægepraksis, som skal understøtte samarbejde mellem speciallægepraksis og hospitaler samt almen praksis. Formål Projektets formål er at afdække, om de tiltag, der løftes af praksiskonsulenterne, kan optimeres og effektiviseres. Det vurderes relevant at se på muligheder for effektiviseringer og optimeringer af de eksisterende ordninger, herunder om man kan være mere målrettet ift. konkrete tiltag, som praksiskonsulenterne skal arbejde 26

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet med, således at man optimerer de til rådighed værende timer samtidig med, at man fremmer konkrete udviklingsområder. "bedre ressourceudnyttelse Man kan også forestille på sig, praksisområdet" at nogle opgaver som i dag løses i konsulentordningen kan varetages Bilag 4 på - Side anden -27 vis fx af gennem 28 længerevarende projektansættelser o. lign. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Formålet med praksiskonsulentordningerne er at styrke det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde og fungere som bindeled mellem regionen og det praktiserende yderområde i faglige spørgsmål, herunder i relation til kvalitetssikring og udvikling indenfor yderområdets virksomhedsområde. Det skal undersøges, om praksiskonsulentordningerne kan effektiviseres og optimeres, uden at det går ud over arbejdet med kvalitetsudviklingen på praksisområderne. Projektets ønskede leverancer Afdækning af praksiskonsulentområdet, herunder de evalueringer, der er gennemført af dem. Afdækning og beskrivelse af muligheder for effektiviseringer og optimering Beskrivelse af konsekvenser ved ændring af praksiskonsulentordningen Konkrete forslag til beslutning Projektets rammer Projektets rammer er Overenskomst om almen praksis, konsulentaftaler på yderområder samt praksisplaner for yderområderne. PLO-H er medfinansierende af KAP-H i henhold til Overenskomst om almen praksis. Tid Projektforløb frem til juli 2017 Projektet kan umiddelbart igangsættes ift. indledende analyser af de enkelte konsulentordninger Kvalitet Kvaliteten af praksiskonsulenternes arbejde forventes ikke at blive ændret. Kvaliteten af behandling i praksis vil ikke blive ændret, Gevinster At timetal og ansættelsesform for praksiskonsulentordningerne optimeres. Estimeret besparelsespotentiale 0,5 1 mio. kr. Interessenter Praksiskonsulenter for de enkelte overenskomstområder Almen praksis Fysioterapeuter Kiropraktorer Psykologer Fodterapeuter Ressourcer Det estimerede ressourcetræk forventes at være 80 timer. Projektleder Heidi Mortensen/Mona-Lene Kjærgaard Øvrige ressourcer Repræsentanter fra KAP-H 27

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 4 - Side -28 af 28

Oversigt over mindre indsatser Center for Sundhed Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse Center på praksisområdet" for Sundhed Bilag 5 - Side -1 af 3 Oversigt over mindre indsatser under Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Oversigt Bilag 5 - over Side allerede -2 af 3 igangsatte initiativer/allerede realiserede besparelser Initiativ Effektiviseringspotentiale Forventet udmøntning af besparelse Controlling på speciallægeområdet, 1,4 mio. kr. Helårseffekt 2018 herunder undersøgelse af brugen af personale i speciallægepraksis uden tilladelse Ophør af praksiskandidatordningen 2,9 mio. kr. Helårseffekt 2018 på psykologområdet. Forsendelsesydelser på speciallægeområdet 0,035 mio. kr. Helårseffekt 2018 honoreres ikke længere, da der er indført afhentningsordning af laboratorieprøver i speciallægepraksis Samarbejdsaftale mellem regionen 1 mio. kr. Helårseffekt 2018 og Bornholms Regionskommune vedr. høreapparatsområdet på Bornholm Udbud af ydelsen sterilisation af 0,48 mio. kr. Helårseffekt 2018 mand Udbud af ydelsen behandling af efterstær 1,2 mio. kr. Helårseffekt 2018 med YAG-laser Revision af positivlisten 0,2 mio. kr. Total 7,2 mio. kr. Helårseffekt 2018 2

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 5 - Side -3 af 3

Oversigt over projekternes resultater Center for Sundhed Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse Center på praksisområdet" for Sundhed Bilag 6 - Side -1 af 6 Oversigt over projekternes resultater under Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 6 - Side -2 af 6 Projekt 1: Økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til fysioterapi Regionsadministrationen arbejder videre med at afdække muligheden for at igangsætte et pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapeutisk behandling med offentligt tilskud uden forudgående henvisning fra egen læge. Formålet med pilotprojektet er at undersøge om der er behandlingsmæssige og økonomiske fordele ved at give patienter direkte adgang til fysioterapeutisk behandling i bestemte situationer. Baggrunden for projektet er internationale studier - bl. a. fra EU-lande med direkte adgang til fysioterapi, hvor resultaterne peger på færre omkostninger, bedre ressourceanvendelse og højere patienttilfredshed. Besparelserne opnås primært ved reduktion i antal henvisninger til speciallæger og billeddiagnostik, men også i antal konsultationer hos fysioterapeuter, samtidig med at patienterne kommer hurtigere i behandling og hurtigere tilbage i arbejde. Det videre arbejde med at fastlægge de konkrete rammer og indhold af pilotprojektet er overgået til Implementeringsgruppen for praksisplan for fysioterapi nedsat under Samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi. Relevante parter vil blive inddraget i arbejdet med nærmere beskrivelse af projektet, når de formelle rammer for projektet er faldet på plads. Projekt 2: Besparelser på fysioterapiområdet Projektets formål er at sikre, at kapaciteten i fysioterapipraksis ikke udvides uretmæssigt, og at overenskomstens bestemmelser herom overholdes. Administrationen har gennemgået omsætningerne for alle fysioterapeuter i 2016, og har på denne baggrund skrevet til fysioterapeuter, der har haft en markant afvigende omsætning i 2016 eller ikke har haft faldende omsætning på speciale 51 (almen fysioterapi, hvor regionsrådet giver ca. 40 procent af behandlingens pris i tilskud), som opfølgning på aftalen vedr. udgiftsdæmpende tiltag angående brugen af hjælpepersonale på speciale 51, der blev indført med virkning fra 1. september 2016. Administrationen har i flere tilfælde også anmodet fysioterapeuterne om kopier af regninger for udførte behandlinger, da det er den eneste metode til at se, hvilke fysioterapeuter der har udført behandlingen af patienterne. På baggrund heraf har administrationen kunne konstatere, at flere af de adspurgte fysioterapeuter har benyttet ansatte fysioterapeuter, selv om regionen ikke var orienteret herom, og fysioterapeuterne har således udvidet kapaciteten uden tilladelse hertil. To af disse sager har ført til et tilbagebetalingskrav, mens flere sager har ført til nedjustering af de pågældende fysioterapeuters omsætningsloft. Administrationen arbejder videre med flere af sagerne. Disse sager vil dog ikke kunne blive færdigbehandlet i 2017, hvorfor eventuelle besparelser ikke vil have helårseffekt i 2018. Projekt 3: Effektiviseringer på tandlægeområdet: Siden den nugældende overenskomst for tandlægehjælp trådte i kraft den 1. april 2015 har der været en markant vækst i regionernes udgifter til tandlægehjælp. Udgiftsstigningerne tilskrives især implementeringen af nye kliniske retningslinjer for indkaldeintervaller i overenskomsten med kategorisering af patienterne i henholdsvis rød, gul og grøn kategori, hvor patienttilskuddet afhænger af, hvilken kategori patienten er placeret i. Regionsadministrationen har indsendt overenskomstkrav til Regionernes Lønnings og Takstnævn (RLTN) i forbindelse med forhandling af ny overenskomst mellem regionerne og tandlægerne. Regionen har med sine overenskomstkrav kraftigt markeret, at der er behov for radikale ændringer i den kommende overenskomst, således at den drastiske udgiftsvækst kan bremses. Projekt 4: Økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til udvalgte specialer for speciallægehjælp Projektet har til formål at undersøge, om der er et økonomisk potentiale ved at ændre henvisningsadgangene i praksissektoren. Administrationen har på denne baggrund foretaget dataudtræk, litteratursøgning samt indhentet vurderinger fra relevante Sundhedsfaglige Råd for at undersøge, om der er økonomiske og faglige indikationer for at udvide henvisningsadgangen hhv. praksisspecialerne imellem samt fra hospital til speciallægepraksis. Herudover også hvorvidt der er potentiale i at etablere direkte adgang til gynækologisk eller dermatologisk speciallægepraksis. Administrationen vurderer på baggrund af nationale og internationale studier, at det hverken fagligt eller økonomisk vil være hensigtsmæssigt at ændre sundhedsloven og etablere direkte adgang for borgerne til speciallægepraksis. Administrationen forventer derimod, at der vil kunne opnås en effektivisering ved at udvide henvisningsadgangene i praksissektoren mellem specialerne medio 2018. Administrationen er tæt på færdige med en samlet analyse på baggrund af det indsamlede materiale, men afventer fortsat svar fra nogle af de sundhedsfaglige råd. Vurderingerne fra rådene forventes at være administrationen i hænde senest medio november. Herefter kan den reelle effektiviseringsgevinst beregnes. 2

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet Yderligere vil der i november 2017 blive udsendt information om henvisningsreglerne fra almen praksis til bandagist med henblik "bedre på udformning ressourceudnyttelse af ortopædisk fodtøj på praksisområdet" via PraksisNyt, hvilket forventes at medføre en besparelse i form af færre henvisninger Bilag 6 - fra Side almen -3 praksis af 6 til ortopædkirurger forud for henvisning til bandagist. Projekt 5: Analyse af optimal kapacitet og ressourceudnyttelse i speciallægepraksis Regionen kan beslutte at reducere antallet af fuldtids-, deltids- og overlægepraksis under overenskomst om speciallægehjælp i henhold til en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Regionen kan endvidere beslutte en reduktion, før der er foretaget en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen, når den samlede kapacitet inden for specialet i regionen klart overstiger det aktuelle og forventede behov eller på grund af strukturelle eller andre forhold. Reduktionen kan ske via opkøb eller ved ikke at genopslå kapaciteter, der går tilbage til regionen. Ved reduktion i antallet af praksis i henhold til regionens beslutning herom vil regionen i så fald skulle yde speciallægen en godtgørelse for det tab, der påføres ved, at praksis ikke kan videreføres eller overdrages efter overenskomstens regler. Godtgørelsen er fastsat til 90 pct. af gennemsnittet af udbetalingen fra regionen vedrørende de gruppe 1-sikrede i de sidste 3 regnskabsår. Alt afhængig af speciale, kan den gennemsnitlige omsætning i en fuldtidspraksis variere mellem alt fra 2 mio. kr. til 7,5 mio. kr., mens den i en deltidspraksis varierer mellem 300 t.kr. og 1 mio. kr. En reduktion af speciallægekapaciteten på baggrund af opkøb vil således ikke resultere i en besparelse i 2018, men være forbundet med en merudgift for Region Hovedstaden i form af godtgørelse til speciallægen og til forventet meraktivitet på hospital eller i almen praksis før en besparelse fremadrettet kan opnås. Hverken hospitalerne eller almen praksis har umiddelbart kapacitet til det. Administrationen har inddraget én kapacitet indenfor reumatologispecialet og én kapacitet indenfor psykiatrispecialet grundet manglende overholdelse af overenskomstens bestemmelser. Derudover har én øjenlægepraksis haft administrativ tilladelse til midlertidigt at have en ekstra kapacitet, der medio 2017 er bortfaldet, idet praksis er blevet videresolgt. Denne administrative kapacitet vil ikke blive genopslået. Yderligere er en overlægekapacitet gået tilbage til regionen, da lægen ophørte, jf. overenskomstens bestemmelser. Der er to deltidspraksis indenfor intern medicin hhv. grenspecialerne kardiologi og endokrinologi, som er klausuleret til lukning ved ophør. Deltidskapaciteten vedr. kardiologi er ophørt, og goodwill er udbetalt svarende til ca. 0,6 mio. kr. Besparelsen har dog fuld effekt i 2018, eftersom protokollatet endnu ikke er nedskrevet. Deltidskapaciteten vedr. endokrinologi har endnu ikke meddelt ophør. Det vil koste regionen knap 1 mio. kr. i goodwill, når denne ophører. Ved inddragelse af kapaciteter på speciallægepraksisområdet er det den samlede økonomiske ramme for hele landet, der bliver justeret, og derfor indregnes de 3 fuldtidskapaciteter med en besparelse på i alt 5,1 mio. kr. svarende til 1,7 mio. kr. pr. kapacitet. Projekt 6: Praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater Administrationen er bl.a. blevet inspireret af Region Syddanmark, der har haft succes med at gennemføre en informationskampagne. Region Syddanmark har i deres kampagne haft flere aktører som målgrupper for at opnå største mulig effekt af kampagnen. Informationskampagnen i Region Hovedstaden forventes at pågå i foråret 2018 og bliver rettet mod flere målgrupper; alment praktiserende læger, kommunalt plejepersonale, apotekerpersonale samt patienter og pårørende. Der er usikkerhed om tolkning af lovgivningen vedr. udgifter til remedier ift., hvornår det skal finansieres vederlagsfrit af kommunen, og hvornår det skal finansieres med det regionale tilskud på 60 %. Administrationen har derfor været i dialog med Danske Regioner for at få dette afklaret. Administrationen har skrevet til Sundheds- og Ældreministeriet (SUM) for at få en juridisk afklaring på, hvordan lovgivningen skal tolkes, og hvem der har finansieringsansvaret for sonderemedier. SUM forventes at komme med en udmelding ultimo oktober 2017, som forventes fulgt op af en lovændring. Lovændringen forventes tidligst vedtaget i januar 2018. Region Midtjylland havde planlagt at gå i udbud med klinisk ernæring og sonderemedier (for tilskudsordningen) i efteråret 2017. Region Midt har dog sat udbuddet i bero og afventer nu en endelig afklaring fra SUM. Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden først vil kunne påbegynde et eventuel udbud, når der foreligger en afklaring fra ministeriet. Administrationen er fortsat i proces med at vurdere det juridiske grundlag for at gå i udbud med ernæringspræparatområdet i Region 3

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet Hovedstaden. Administrationen vurderer på den baggrund, at det ikke er ikke muligt at indhente besparelser i 2018 fra et udbud "bedre på området. ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 6 - Side -4 af 6 Projekt 7: Rekvisitioner i speciallægepraksis Overenskomsten vedr. speciallægehjælp specificerer hvilke typer af medikamenter, speciallæger kan rekvirere til brug i deres praksis. Hidtidigt har regionen dog betalt for medikamenter, der ikke var nævnt i overenskomsten. Med udgangspunkt i data for 2016 har administrationen fået medicinfaglig hjælp til at udarbejde en oversigt over specifikke medikamenter, speciallægerne kan rekvirere. I denne forbindelse har administrationen også fået medicinfaglig bistand til at vurdere omfanget af rekvisitioner, der ikke burde blive honoreret af regionen. På baggrund af den faglige vurdering vurderer administrationen, at der kan indhentes besparelser på 0,5 mio. kr., hvis det sikres, at der ikke rekvireres medicin på regionens regning, som regionen ikke burde betale. Administrationen påtænker at videreformidle oversigten over, hvilke lægemidler der kan rekvireres på regionens regning, til apoteker og speciallæger for at sikre, at der ikke bliver udleveret medicin til speciallæger på regionens regning, men i stedet skal betales af speciallægen selv. Projekt 8: Analyse af medicinområdet Region Hovedstaden bruger årligt ca. 1,6 mia. kr. på tilskud til medicin, hvorfor projektet har haft til formål at opnå bedre styring med ordinationerne i praksissektoren. Der arbejdes i projektet fortsat på at etablere efteruddannelse og kurser til praktiserende speciallæger og almen læger med fokus på rationel farmakoterapi indenfor specifikke sygdomsområder. Der påtænkes opstart med kursus på hjerteområdet og dermed præparatvalg ift. hjertemedicin. Der arbejdes i samme ombæring på, at vejledningerne i praksissektoren ligeledes afspejler et øget fokus på rationel farmakoterapi. Administrationen kan dog ikke nå at tilrettelægge tiltagene inden 2018, hvorfor en besparelse endnu ikke kan estimeres. Derudover forventes en positiv effekt af regionens temadagen om seponering, som blev afholdt d. 29. september og havde fokus på de lægefaglige dilemmaer ved seponering af lægemidler. Temadagen var velbesøgt med ca. 230 deltagere. Projekt 9A: Reduktion af udgifter til utensilier til blodprøvetagning Projektet Reduktion af udgifter til utensilier til blodprøvetagning har til formål at analysere, hvorvidt det er muligt at nedbringe udgiften til praksisrekvirerede utensilier til biokemiske analyser (blodprøver). Det er ikke muligt at lave et udbud på området, da der allerede er foretaget et udbud. Det skønnes ikke at være hensigtsmæssigt at ændre/formindske sortimentet. Administrationen arbejder på en analyse af yderes forbrug, og der er eventuelt en mindre besparelse. Projekt 9B: Reduktion af udgiftsvækst vedr. den mikrobiologiske og patologiske praksisdiagnostik Udgifterne til mikrobiologisk og patologisk praksisdiagnostik (analyse af laboratorieprøver) er de seneste år steget væsentligt mere end forudsat. Administrationen har på denne baggrund undersøgt muligheden for et styringsværktøj, der kan stabilisere udgiftsudviklingen. Center for Sundhed har foreslået overfor Center for Økonomi, at der skal overgås til rammestyring vedr. udgifterne til praksisdiagnostik i modsætning til den aktivitetsbaserede model (stykafregning), der anvendes i dag. Ved brug af rammestyring, vil Center for Sundheds udgifter til praksisdiagnostik være fastlagt og kendt på forhånd, hvilket vil give budgetsikkerhed, da laboratorierne ikke vil få flere midler, end den økonomiske fastsatte ramme. Center for Sundhed har derudover foreslået, at der indregnes en effektivisering på 9 mio. kr. i laboratoriernes budget. Center for Økonomi vil i efteråret 2017 komme med en endelig udmelding om den fremtidige styringsmodel. Projekt 9C: Reduktion af udgifter til licenser til webreq Der er iværksat en analyse af udgifterne til webreq licenser. På nuværende tidspunkt har analysen afdækket, at regionen har mulighed for at nedbringe licensudgiften til DMDD, idet der bl.a. opkræves licens for en del afgangsførte læger. Administrationen samarbejder med laboratorierne om at få rettet op på rekvirentlisterne i web-req. Endvidere har administrationen holdt møde med DMDD om den nuværende og fremtidige afregningsform. 4

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet Projekt 10: Effektiviseringer af praksiskonsulentordninger Der "bedre er i Region ressourceudnyttelse Hovedstaden praksiskonsulentordninger på praksisområdet" på 5 af 7 overenskomstområder i praksissektoren; almen praksis, fodterapi, Bilag 6 kiropraktik, - Side -5 fysioterapi af 6 og psykologhjælp. Formålet med ordningerne er at understøtte såvel det monofaglige kvalitetsarbejde som det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde. Der er ikke en konsulentordning på speciallægeområdet, men der er afsat midler til at facilitere samarbejdet mellem praktiserende speciallæger, praktiserende læger og hospitaler samt deltagelse i regionalt nedsatte arbejdsgrupper. Der har herudover været en tandlægekonsulent tilknyttet siden 2009, der har bistået i forbindelse med klagesagsbehandling på tandlægeområdet. Administrationen har gennemgået regionens praksiskonsulentordningerne med henblik på effektivisering og optimering. Administrationen vurderer, at det vil være muligt at spare 0,5 mio. kr. på speciallægepraksisområdet. Der vil fortsat være midler til rådighed for deltagelse af praktiserende speciallæger i sundhedsfaglige råd, diverse arbejdsgrupper mm. Administrationen vurderer endvidere, at der kan spares 0,5 mio. kr. på regionens udgifter til praksiskonsulenterne for almen praksis (KAP-H). Besparelsen svarer til en reduktion af timetallet på 500 timer årligt, svarende til ca. 10-12 timer ugentligt, ud af i alt 11.798 timer på årsbasis. Samarbejdet med tandlægekonsulenten er endvidere blevet opsagt, hvilket medfører en besparelse på 0,1 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at det ikke er muligt at reducere i hverken antallet af timer eller implementeringsmidler, hvad angår konsulenterne for fysioterapi, psykologi, kiropraktik og fodterapi. 5

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 6 - Side -6 af 6

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 7 - Side -1 af 4 BESLUTNINGER Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT 31-10-2017 16:15 MØDESTED Regionsgården mødelokale H7og H8 MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Pia Illum Side 1 af 33

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 5. 7 - BESLUTNINGSSAG: Side -2 af 4 STATUS PÅ "BEDRE RESSOURCEUDNYTTELSE I PRAKSISSEKTOREN" BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede på møde den 4. oktober 2016 at tildele ansvaret for initiativet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet med fokus på medicinpraksis og heraf følgende besparelser" til udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationen har udarbejdet et katalog med 10 projekter, der skal sikre effektiviseringer for 30 mio. kr. i 2018. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefalede overfor forretningsudvalget og regionsrådet på møde den 23. maj 2017 godkendelse af projektkataloget med bemærkninger. Det blev derudover aftalt, at resultaterne af projekterne forelægges udvalget, når disse foreligger. I denne sag forelægges afrapportering for de projekter, hvor det endelige besparelsespotentiale er opgjort med henblik på at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler godkendelse af projekterne i forretningsudvalget og regionsrådet. Den samlede afrapportering for "bedre ressourceudnyttelse i praksissektoren" forelægges udvalget vedr. tværsektoriel samarbejde på møde den 28. november 2017 med henblik på efterfølgende godkendelse af de resterende projekter i forretningsudvalget og regionsråd ved møde den 5. december og 19. december 2017. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at godkende: 1. at projekt 2 vedr. besparelser på fysioterapiområdet afsluttes 2. at projekt 7 vedr. rekvisitioner i speciallægepraksis afsluttes 3. at projekt 9B vedr. laboratorieområdet afsluttes POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: 1. Anbefalet 2. Anbefalet 3. Anbefalet Det blev under drøftelsen understreget, at de tre projekter, der træffes beslutning om i denne sag, alle vedrører den besparelse, som blev aftalt med budgetaftalen for 2017. Budgetaftaleteksten lyder: "Ved at sætte fokus på patienternes medicinforbrug og herunder evt. ophør af medicin, bedre arbejdstilrettelæggelse og fokus på mulige ændringer i henvisningspraksis forventes det. At der kan findes besparelser på 30 mio. kr. i 2018." SAGSFREMSTILLING I budgetaftalen for 2017 er der øget fokus på praksissektoren. Det fremgår af budgetaftalen, at der skal findes effektiviseringer i praksissektoren for 30 mio. kr. i 2018. På denne baggrund har administrationen udarbejdet et projektkatalog indeholdende 10 projekter. Projektkataloget er vedlagt som bilag 4. På møde den 23. maj 2017 anbefalede udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet godkendelse af projektkataloget med bemærkninger. Regionsrådet tiltrådte på møde den 13. juni 2017 forretningsudvalgets anbefaling om godkendelse af projektforslagene. Da besparelsespotentialet for de 10 projekter har været estimater, har den endelige besparelse været forbundet med en vis usikkerhed. Administrationen har derfor sideløbende igangsat nogle indsatser, der skal sikre, at der findes effektiviseringer for i alt 30. mio. kr. Disse mindre indsatser er nærmere Side 10 af 33

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 7 - Side -3 af 4 beskrevet i bilag 5. På mødet i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 23. maj 2017 blev det aftalt, at udvalget skal orienteres om projekterne, når administrationen endeligt har vurderet effektiviseringspotentialerne for projekterne, samt hvordan de kan opnås. I denne sag forelægges resultaterne for 3 projekter, hvor administrationen har opgjort det endelige effektiviseringspotentiale. En uddybende forklaring af projekternes resultater er vedlagt i bilag 6. Projekt 2: Besparelser på fysioterapiområdet I projektkataloget vurderede administrationen effektiviseringspotentialet til 4 mio. kr. på baggrund af tidligere controllingsager på fysioterapiområdet. Administrationen er fortsat i gang med at behandle sager vedrørende mulig overtrædelse af overenskomsten. Disse sager kan ikke nå at blive afsluttet i 2017, hvorfor eventuelle besparelser ikke vil have helårseffekt i 2018. Administrationen har indtil videre opnået effektiviseringer på området for knap 2 mio. kr. Estimeret effektiviseringspotentiale: 4 mio. kr. Reelt besparelsespotentiale: 1,9 mio. kr. Projekt 7: Analyse af rekvisitioner i speciallægepraksis Administrationen estimerede i projektkataloget besparelsespotentialet til 1 mio. kr. på baggrund af data fra 2015. Med udgangspunkt i data for 2016 har administrationen indhentet en faglig vurdering af brugen af medicin i speciallægepraksis. På baggrund af den faglige vurdering vurderer administrationen, at det endelige effektiviseringspotentiale udgør 0,5 mio. kr. Estimeret effektiviseringspotentiale: 1 mio. kr. Reelt effektiviseringspotentiale: 0,5 mio. kr. Projekt 9B: Reduktion af udgiftsvækst i forhold til den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik Administrationen vurderede i projektkataloget effektiviseringspotentialet til 5-10 mio. kr. Center for Sundhed har med Center for Økonomi drøftet mulighederne for budgetsikkerhed vedrørende udgifterne til laboratorieprøver fra praksissektoren. Center for Sundhed har foreslået en ændring af modellen for betalingen af laboratorieprøver. Den foreslåede model (med en fast økonomisk ramme i modsætning til stykafregning) vil sikre, at udgifterne til laboratorieprøver fra praksissektoren ikke vil stige fremadrettet. Derudover har Center for Sundhed foreslået, at der indregnes en effektivisering på 9 mio. kr. i laboratoriernes økonomiske ramme. Center for Økonomi vil i efteråret 2017 komme med en endelig udmelding om den fremtidige afregningsmodel. Estimeret effektiviseringspotentiale: 5-10 mio. kr. Reelt effektiviseringspotentiale: 9 mio. kr. Samlet effektiviseringspotentiale Administrationen forventer fortsat, at de iværksatte tiltag samlet set vil medføre en mere effektiv ressourceudnyttelse på praksisområdet svarende til 30. mio. kr., selvom det ikke er muligt at udmønte det fulde besparelsespotentiale på henholdsvis speciallæge- og fysioterapiområdet. De mindre indsatser, som administrationen sideløbende har igangsat, vil bidrage til opnåelse af den fulde besparelse. Initiativ Estimeret besparelsespotentiale 10 projekter 23 mio. kr. Mindre indsatser 7 mio. kr. Total 30 mio. kr. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen vil fortsætte arbejdet med implementering af effektiviseringerne. RISIKOVURDERING Administrationen finder fortsat, at der kan opnås effektiviseringer på 30 mio. kr. i 2018, selv om det ikke er muligt at udmønte det fulde besparelsespotentiale på henholdsvis speciallæge- og fysioterapiområdet, idet de mindre indsatser, som administrationen sideløbende har igangsat, vil bidrage til opnåelse af den Side 11 af 33

Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Endelig afrapportering vedr. besparelsesprojektet "bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 7 - Side -4 af 4 fulde besparelse. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Besparelserne indgår i det administrative budget for 2018. KOMMUNIKATION Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen fremsende status på projekter til relevante ydergrupper. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES På mødet i udvalget den 28. november 2017 vil administrationen forelægge endelig afrapportering for de resterende projekter med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget ved møde den 5. december 2017 og regionsrådet ved møde den 19. december 2017. Den endelige afrapportering for projekterne i denne sag vil blive behandlet i forretningsudvalget og regionsrådet sammen med den endelige afrapportering for de resterende projekter. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER 16042833 BILAGSFORTEGNELSE 1. FU protokol - budgetsag 2. TVÆRS protokol 23. maj 2017 3. RR protokol 13. juni 2017 4. Projektkatalog 5. Oversigt over mindre indsatser 6. Uddybende beskrivelse af projekter, der er afsluttet. Side 12 af 33

Punkt nr. 9 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 Bilag 1 - Bilag Side 1: -1 af 2 Oversigt vedr. udmøntning fra Puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen 2015-2018. Indsats nr. i sundhedsaftalens Emne 2018* 2017 2016 2015 implementeringsplan Arbejdsgrupper Pulje til arbejdsgrupper (ekspertbistand mm.) 0,5 0,5 0,15 0,15 6 Udvælge og afprøve modelprojekter om nye samarbejdsformer 8 Udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn. 9 10 33,48 og 55 15,36,39,47,51,52 og 54 0 5,0 4,0 0 0 1,0 0 0 Differentierede indsatser 0 0,75 0,75 Evaluering projekter vedr. Sårbar Gradvide Tidlig opsporing 17 FMK-Tværs 27 Kommunikationsaftaler og samarbejdsaftaler Telemedicinske sårvurdering 0 0 0,5 0 0 0 0,7 0 0,5 0 1,19 0,77 0 0 0,5 0,5 0 0 0,47 0,65 0 20 Tværsektorielt samarbejde om patientsikkerhed (centralt ansat risiko-manager) 0 0 0,65 0,0 31 Etablering af et mindre antal, men større forsknings- og 0 3,0 2,0 0 udviklingsprojekter om ulighed i sundhed 60 3,0 3,0 0,75 0

Punkt nr. 9 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 Bilag 1 - Side -2 af 2 Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning 61 Hurtigere fremsendelse Epikriser 0 0 2,6 5,1 62 63 Implementering FP kræftrehabilitering Implementering FP Erhvervet hjerneskade 0 0 4,4 2,75 0 0 0,4 0,2 67 Styrket indsats i forhold til mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter 69 +72 Genoptræningsforløbsbeskrivelser 0 3,0 3,0 0 0 0 0 0,25 I alt 4,0 16,25 22,06 10,4 Beslutning om udmøntning af puljen for 2018 træffet på regionsrådets møde den 19. december 2018.

Farvekode: Borgeren som aktiv samarbejdspart Farvekode: Nye og bedre samarbejdsformer Farvekode: Lighed i sundhed Farvekode: Sammenhæng og kvalitet Alle opgaver er som udgangspunkt forankret i DAS. Indsats nr. Punkt nr. 9 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 Bilag 2 - Side -1 af 4 IMPLEMENTERINGSPLAN for Sundhedsaftalen for 2015-2018 - oversigt over fordeling af indsatserne opdateret 110716 afsnit i SA3 Forankring Indsatsbeskrivelse Opstart 2015 1 2.1 Aktivt samarbejde med borgere og pårørende Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksiste-rende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårørende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virkningsfulde og effektive. 2015 2 2.1 Telemedicinsk Videncenter Understøtte borgerens indflydelse på og muligheder for egenomsorg, herunder sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af telemedicinske indsatser. I arbejdet skal der indledningsvist identificeres og tages stilling til udbredelse og koordinering mellem eksisterende aktiviteter på området for telesundhed. 2015 3+4 2.2 Aktivt samarbejde med borgere og pårørende Arbejde for styrkelse af systematisk involvering af borgere ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb 2015 5 3.1 Nye samarbejdsformer Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med f.eks fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. 2015 9 4.1.2 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, vil vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med afsæt i den tilgængelige viden. 2015 11 4.2.2. Samarbejde mellem RHP og KK For at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrugsproblematik en effektiv, koordineret udredning og behandling af både psykisk sygdom og misbrug vil vi udvikle og udbrede nye organisatoriske modeller for dette samarbejde mellem region og kommuner. Det skal ske med afsæt i lokale erfaringer fra samarbejdsaftalerne og eksisterende projekter. Modellerne tilpasses tillige de nationale retningslinjer for koordinerede indsatsplaner 2015 13 5.1.1 Styregruppen for evaluerings- og analysemodellen For at styrke datadreven kvalitetsudvikling vil vi registrere data i rehabiliteringsdatabasen indenfor udvalgte indikatorer først for diabetes og dernæst for KOL. 2015 16 5.1.2 IT og Elektronisk kommunikation Følge den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet anvisninger for udbredelse af beskedbaseret digital kommunikation for psykiatrien, socialpsykiatrien, handicapområdet og jobcentre. Med udgangspunkt i ovenstående punkter skal den eksisterende tværsektorielle kommunikationsaftale udbygges og implementeres. 17 5.1.2 FMK-tværs For at styrke brugen af det Fælles Medicin Kort vil vi udarbejde og medio 2015 have implementeret en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde. Aftalen skal dels dække forhold under implementeringen og dels sikre arbejdsgange og følge op på kvaliteten i anvendelsen af FMK, når FMK er i drift medio 2015. Aftalen skal imødekomme de særlige forhold, der gør sig gældende, på det specialiserede socialområde. 2015 2015 18 5.1.3 Patientsikkerhed Medvirke til udvikling af Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD), så data kan ses på tværs af sektorer. 2015 19 5.1.3 Patientsikkerhed Aftale og implementere en tværsektoriel organisering af samarbejdet mellem region og kommunerne omkring utilsigtede hændelser, som tager udgangspunkt i samarbejdet mellem regionale og kommunale risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter fra almen praksis. 21 5.1.4 Patientrettet forebyggelse og sygdom Fastlægge hvilke indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgraden og kvaliteten af forløbsprogrammerne, samt aftale hvilke konkrete mål for kvalitet i tilbuddene og videre implementering, der skal nås. 2015 2015 22 5.1.4 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Med henblik på mere effektiv ressourceudnyttelse og bedre patientoplevet kvalitet gennemføres først et fælles analysearbejde, hvor der kan samkøres data på tværs af sektorgrænser. Dernæst udvikles og afprøves en model, der kan reducere forebyggeligt storforbrug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. Efterføl-gende vurderes mulighederne for udbredelse af modellen. 27 5.1.5 Sårpleje, CSU Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder evaluering og udvikling af rådgivningen via telemedicinsk kommunikation samt udvikling af indikatorer på området. Der skal i aftalen være fokus på at øge kompetencerne hos relevante målgrupper omkring forebyggelse af tryksår. 2015 2015 29 5.1.6 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Udarbejde en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer i hjemmesygeplejen, på plejehjem, i akutfunktioner og botilbud. (Skal løftes i sammenhæng med indsats 56) 30 5.1.7 DAS Løbende og efter behov indgå aftaler i regi af Sundhedskoordinationsudvalget om opgaveoverdragelse i forbindelse med større, strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommuner og region. 32 5.2.1 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Sikre systematisk opdatering af kommuner og hospitalers informationer om tilbud på forebyggelses- og rehabiliteringsområdet på SOFT-portalen således, at den nyeste og relevante information om konkrete forebyggelses- og rehabiliteringstilbud altid er tilgængelig på Sundhed.dk. Herunder skal der også sikres synlighed af tilbud, som er rettet mod borgere med psykisk sygdom, vidtgående psykisk og/eller fysisk handicap og borgere med et skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler 2015 2015 2015 42 5.2.6 administrativt oplæg Sikre entydig og lettilgængelig henvisningsprocedure til misbrugsbehandling 2015

Punkt nr. 9 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 For at styrke den tidlige opsporing i almen praksis af borgere med KOL og astma hos børn udarbejdes samarbejdsaftaler herom. 2015 Bilag 2 - Side -2 af 4 50 5.2.10 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom 51 5.3.1 DCK Snarligt revidere den gældende Kommunikationsaftale blandt andet med henblik på en forenkling af centrale aftaledele. Der skal endvidere sættes fokus på aktiv inddragelse og samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelse 2015 52 + 15 5.3.1 IT og Elektronisk Kommunikation 52: Udarbejde og implementere Kommunikationsaftaler for: Ambulante forløb, børn og unge, det akutte område og på psykiatriområdet herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien (børn+unge+psyk 2015 54 + 5.3.1 Revision af samarbejdsaftaler på 36a + psykiatriområdet Børn og voksne 39 + 47 15: For at understøtte sammenhæng og tilgængelighed af data vil vi Implementere beskedbaseret digital kommunikation for det ambulante område og akutområdet 54: Revidere og omdanne Samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet til én generisk samarbejdsaftale på voksenområdet henholdsvis børne- og ungeområdet, der gælder for alle kommuner og alle psykiatriske centre/børne- og ungdomspsykiatrisk center. Herunder skal der arbejdes systematisk med understøttelse af aftalernes implementering i den daglige drift. 2015 36a: Aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger om børn og unge, der ønskes henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. 39: Sikre synlighed og let tilgængelig information om henvisning fra primærsektor til regionens børne- og unge psykiatri 47: Sikre klar kommunikation om udrednings- og behandlingsansvar og sikre lettilgængelige henvisningsveje til behandlingstilbud i kommuner, hospitaler og praksissektoren. (psykisk sygdom) 58 5.3.3.1 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser For at skabe overblik og effektiv ressourceudnyttelse vil vi sikre koordinering og implementering i forhold til forløbskoordination og de regionale og kommunale følgeordninger: Følge hjem, ringe hjem og opfølgende hjemmebesøg samt kommunale ordninger, der følger op efter udskrivning. (red. forløbskoordination for særligt svækkede ældre medicinske patienter) 61 5.3.4 Hospitalsdirektionerne Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det at epikrisen fremsendes til egen læge, samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren 2015 2015 62 5.3.5 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Vi har i 2014 udarbejdet en fælles plan for implementering af anbefalingerne i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation, som vi vil følge. 2015 63 5.3.5 Implementeringsgruppe, CSU Arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade. 2015 68 5.4.2 Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler For at skabe mere smidige kommunikationsveje mellem hospital og kommune om borgere med samtidigt behov for genoptræning og rehabilitering vil vi bl.a. i takt med udviklingen af MedCom-standarderne arbejde for, at den samme MedComstandard anvendes til både genoptrænings- og rehabiliteringsforløb 2015 69 5.4.3 Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler For at skabe sammenhæng i genoptræningsforløb, der bygger på mest mulig evidens, skal allerede igangsat udvikling af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser færdiggøres og implementeres. Arbejdet med at udvikle nye tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser fortsættes ud fra en organisering af udviklingsarbejdet, der er ressourceeffektiv. 2015 72 5.4.4.4 Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler Indgå aftale om udmøntning af Bekendtgørelse samt vejledning om genoptræning eksempelvis ved udarbejdelse af et nyt snitfladekatalog og fastsættelse af ventetider, der hvor det er sundhedsfagligt begrundet. 2015 73 5.4.4.4 Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler Implementere nationale visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade når retningslinjerne kommer. 2015 2016 6 3.1 Nye samarbejdsformer Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter, som udvælges ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer, der er gældende for praksissektoren 2016 7 4.1.1 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom For at sikre, at borgere i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom. (2015) 2016 8 4.1.1 Børn For at styrke behandling af børn med sygdom i socialt sårbare familier vil vi udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare famili-er med syge børn. 2016 10 4.2.1 Fødeplanudvalget For at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, skal der foretages en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er målrettet sårbare gravide, med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implementering. 14 5.1.1 Administrativt oplæg Almen praksis vil levere data fra datafangst, efterhånden som det bliver muligt, og løbende deltage i udvikling af nye indikatorer med afsæt i datafangst. 20 5.1.3 Patientsikkerhed Med henblik på at skabe sammenhængende og sikre forløb, hvor læring fra fx hændelsesanalyser, kerneårsags-analyser og andre relevante patientsikkerhedsanalyser inddrages, vil vi etablere et systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører, som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb. 2016 2016 2016

Punkt nr. 9 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 2016 Bilag 2 - Side -3 af 4 23 5.1.5 ETU med inddragelse af Styregruppen for Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sundhedsprofilerne. Sundhedsprofilerne skal fortsat bruges som sundhedsprofilerne - FCFS og monitoreringsværktøj til at følge udviklingen i borgernes sundhed og sygelighed. Aftalen skal sikre, at sundhedsprofilerne arbejdsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse og kronisk samtidig er anvendelsesorienterede i forhold til kommunernes forebyggelsesindsatser. Aftalen skal desuden medvirke til sygdom (skal godkendes i DAS) kompetenceudvikling indenfor evaluering og metodeudvikling. 24 5.1.5 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom. I aftalen skal der bl.a. være fokus på datadrevet rådgivning baseret på monitoreringen af borgere med kronisk sygdom og differentierede indsatser overfor sårbare borgere. 2016 28 5.1.5 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Indgå aftale, som understøtter let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom. Aftalen skal målrettes udvalgte grupper af patienter, der kræver en specialiseret indsats. Vi er enige om, at der ikke er tale om en stående, fri og vederlagsfri ret til at trække på hinandens kompetencer. 31 5.1.8 Styregruppen for tværsektorielt forskningssamarbejde For at understøtte vores arbejde med at sikre lighed i sundhed gennemføres et mindre an-tal, men større tværsektorielt forankrede forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende tidlig opsporing, rekruttering og fastholdelse af sårbare og udsatte borgere i forebyggelses- behandlings- og rehabiliteringstilbud, herunder forskning om muligheder for at understøtte, at sårbare og udsatte borgere er aktive samarbejdsparter i eget forløb. 2016 2016 33 5.2.1 Samordningsudvalgene Styrke samarbejdet omkring anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer. Herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis der sikrer, at borgere med behov herfor tilbydes alkohol- og tobaksintervention forud for operation. (sammenhæng til indsats 32) 2016 43 5.2.7 Børn Synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer. 2016 45 5.2.8 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Tage stilling til udvikling og implementering af forløbsprogrammer for psykiske lidelser, når den generiske model fra Sundhedsstyrelsen foreligger. 2016 48 5.2.9 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Fastlægge principper for, hvordan kommuner, hospitaler og praksissektoren kan samarbejde om at motivere borgere med psykisk sygdom til at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. 2016 53 5.3.1 Administrativt oplæg Udarbejde en aftale for støtte til borgere (børn og voksne) med svære kommunikationsvanskeligheder, der indlægges fra sociale tilbud til udredning og behandling på hospital. 55 5.3.2 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og tidlig indsats vedr. begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom ved at implementere redskaber, som er udviklet til formålet, og som så vidt muligt er evidensbaseret og derudover tage afsæt i en opsamling af erfaringerne med tidlig opsporing og tidlig indsats. 56 5.3.2.1 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Med udgangspunkt i eksisterende erfaringer udarbejdes aftaler for samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Aftalerne skal beskrive samarbejdet omkring og ansvarsfordelingen af det lægefaglige behandlingsansvar, tilgængelighed for lægefaglig rådgivning og vurdering af borgerens situation og samarbejde om understøttelse og oplæring af medarbejdere. Aftalerne skal omfatte både psykiatri og somatik. (sammnenhæng til indsats 29) 57 5.3.2.2 Fødeplanudvalget Analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte med henblik på vurdering af behovet for implementering af yderligere tværsektorielle indsatser. 59 5.3.4 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Præcisere organiseringen og ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem kommunerne, hospitalerne og praksissektoren med fokus på rettidig og korrekt medicinkommunikation. Der skal til enhver tid være klart kommunikeret, hvem der har det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren. 2016 2016 2016 2016 2016 60 5.3.4 Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg/Frederiksberg Hospitaler Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning. 2016 64 5.3.5 Implementeringsgruppe, CSU Etablere indsatser for borgere med erhvervet hjerneskade, som kan forebygge genindlæggelser og forværring af borgerens og familiens situation. Det kan eksempelvis handle om opretholdelse af en hjerneskadekoordinatorfunktion i kommunerne, gennem etablering af mulighed for revurdering/tilbageløb for borgere med særlige problemstillinger og gennem etablering af graduerede rehabiliteringstilbud både i kommunerne og på hospitaler. 2016 65 5.3.5 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom 66 5.3.5 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing, idet jo tidligere sygdommen (demens) opdages, des bedre er mulighederne for at vælge effektive behandlingsmetoder, planlægge den sociale indsats og inddrage borgeren og de pårørende som aktive samarbejdsparter. Forløbsprogrammet for demens - Tilrettelægge og gennemføre den videre implementering af forløbsprogrammets indsatser samt revisionen af forløbsprogrammet med afsæt i den gennemførte evaluering af forløbsprogrammet for demens. 2016 2016 67 5.4.1 Hospitalsdirektionerne For at sikre mindst mulig tab af funktionsevne under indlæggelse vil vi sikre, at hospitalerne har tilstrækkeligt fokus på mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter. 2016 2017/ 2018 12 4.2.3 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser For at understøtte, at særligt udsatte borgere får lettere adgang til udredning, behandling og pleje, vil vi indgå aftaler, der bl.a. skal sikre lettere adgang til opfølgende pleje- og behandlingsindsatser efter udskrivelse fra hospital. Samarbejdsaftalerne udvikles med afsæt i eksisterende erfaringer. 2017

Punkt nr. 9 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 2017 Bilag 2 - Side -4 af 4 25 5.1.5 Administrativt oplæg Videreudvikle aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. hygiejne ved at følge op på evalueringen af den nuværende hygiejneaftale og eventuelt komme med anbefalinger til indsatsområder. 26 5.1.5 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. medicin. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder f.eks. Fælles MedicinKort (FMK) og polyfarmaci (anven-delse af mange slags medicin) hos borgere med multisygdom. 2017 34 5.2.2 IT og Elektronisk Kommunikation Arbejde for en bedre tværsektoriel kommunikation på svangre- og barselsområdet. 2018 35 5.2.2 Fødeplanudvalget Indgå aftaler, der sikrer fælles fødsels- og forældreforberedelse på tværs af sektorerne. Tilbuddene skal udformes på en måde, der særligt fremmer sårbare gravides motivation og muligheder for at deltage i fødselsforberedelsen. (2016) 2017 36 5.2.3 Børn + praksisplanudvalget Aftale retningslinjer for systematisk kommunikation på børneområdet mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje om udveksling af relevante helbredsoplysninger 37 5.2.4 Børn + praksisplanudvalget Udvælge og udbrede værktøjer til brug for tidligere opsporing af psykisk mistrivsel hos børn i forskellige aldersgrupper hos såvel kommune som almen praksis. 40 5.2.5 Børn Udarbejde retningslinjer for tidlig opsporing af børn og unge som pårørende og aftale, hvordan der varsles mellem sektorerne i forhold til børn og unge, der oplever dødsfald og/eller er pårørende til familiemedlemmer med alvorlig psykisk eller somatisk sygdom 41 5.2.6 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Understøtte tidlig opsporing og indsats overfor borgere, herunder unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler, uanset hvor i sundhedsvæsenet, borgeren mødes. 44 5.2.7 Børn Aftale, hvordan varsling mellem sektorerne kan udbygges i forhold til børn i familier med misbrugsproblemer, således at det sikres, at børnene med behov findes og henvises til eksisterende tilbud. 2017 2017 2017 2017 2017 46 5.2.8 Administrativt oplæg Sikre rådgivning af medarbejdere på bl.a. ungdomsuddannelserne og i jobcentrene om metoder til identifikation af mulig psykisk lidelse. 2018 49 5.2.9 Arbejdsgruppe under Praksisplan udvalget 70 5.4.3 Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler Aftale, hvordan borgere, der er tilknyttet kommunernes socialpsykiatri og botilbud, syste-matisk kan tilbydes og motiveres til at gennemføre forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge. Udvikle og implementere retningslinjer for træning før operation eller behandling indenfor udvalgte diagnosegrupper, hvor der er evidens for effekt (eksempelvis ryg, knæ og skulder). 2017 2017 71 5.4.3 Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler Fortsætte den fælles implementering af valide og pålidelige test og målinger for konkrete patientgrupper. 2017 74 5.4.5 Praksisplan for fysioterapeuter Sikre løbende dialog mellem kommunen og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen mellem de kommunale og praktiserende fysioterapeuters tilbud om rehabilitering, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi med henblik på at sikre en å 2017

Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Bilag 1 - Side -1 af 4 Center for Sundhed Sekretariatet Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang D Telefon 3866 6000 Direkte 38666045 Mail csu@regionh.dk Dato: 12. oktober 2017 Opsamling på dialogmøde 11. oktober 2017 imellem Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, Regionshandicaprådet og Patientinddragelsesudvalget Velkomst og rundvisning i Handicaporganisationernes Hus Udvalgsformand for TVÆRS Hanne Andersen bød velkommen. Dialogmødet fandt sted i Handicaporganisationernes Hus og fra kl. 17-18 var der en rundvisning i huset for medlemmer af TVÆRS og RHR ved Jesper Boesen. Deltagere i dialogmødet fra kl. 18.30-20.00 Fra TVÆRS deltog Hanne Andersen, Pia Illum, Per Seerup, Torben Kjær, Per Roswall, Erik Sejersten og Karsten Skawbo-Jensen. Fra PIU deltog Kai Nørrung, Jette Bay, Annette Rolsting, Sine Lyons, Bente Clausen og Kirsten Elise Hove. Fra RHR deltog Carsten Hussing, Susanne Tarp og Ole Erling Lærke. Nedenfor fremgår hovedpointerne fra temadrøftelserne. 1. Erfaringer som brugerrepræsentant i regionen RHR og PIU er ved at skulle afslutte deres arbejde, da et nyt PIU og et nyt RHR skal starte op primo 2018. Der var derfor lagt op til en dialog mellem brugerrepræsentanter og TVÆRS om gode og dårlige erfaringer, vigtige milepæle og succeser samt gode råd til det videre arbejde mellem politikere og brugerrepræsentanter. PIU og RHR havde på forhånd modtaget følgende spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer har PIU og RHR gjort sig som brugerrepræsentanter i regionen? 1

Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Bilag 1 - Side -2 af 4 2. Hvilke barrierer har I mødt, og hvilke resultater har I opnået? 3. Har I gode råd til, hvordan regionsrådspolitikerne fremover kan bruge PIU og RHR i deres arbejde? TVÆRS havde på forhånd modtaget følgende spørgsmål: 1. Hvordan har I oplevet samarbejdet med PIU og RHR? 2. Hvilken betydning har de to udvalg/råd haft for jeres politiske arbejde? 3. Hvordan kan samarbejdet styrkes fremover? Der var en fælles drøftelse, hvor følgende kommentarer og emner blev bragt op: Arbejdet med brugerinddragelse er et arbejde for kulturændringer: - PIU og RHR s rolle har blandt andet været at bidrage til en kulturændring i Region Hovedstaden ift. at tænke brugerinddragelse ind. - Det har krævet en del kræfter at skulle retfærdiggøre sin eksistens i diverse sammenhænge. - PIU/ RHR gør en forskel, men det er et langt sejt stræk at skabe en kulturændring i hele regionen mod mere brugerinddragelse. - Patientinddragelse er med i det nationale kvalitetsprogram, og det er vigtigt at holde fast i målsætningen i regionens arbejde. Samarbejdet mellem PIU og RHR og administrationen og politikere: - Samarbejdet fungerer fint. Der bliver lyttet til RHR og PIU s input. - RHR er velkommen til at invitere politikere med til deres møder. Inddragelse skal ske tidligt i processen - Visse elementer i de nye hospitalsbyggerier er et eksempel på, at hvis brugerinddragelsen sker for sent i processen, kan det være svært at indtænke brugernes behov. - I forhold til implementering af sundhedsaftalen og udarbejdelse af praksisplaner har en tidlig inddragelse af PIU vist, at brugerrepræsentanterne kan få reel mulighed til at sætte sine aftryk også før politikerne involveres. Opfølgning på brugerrepræsentanternes arbejde: - RHR og PIU har manglet tilbagemeldinger på, om og hvordan deres input i forbindelse med høringssvar er blevet brugt. - Det er administrationen som skal sørge for, at der bliver fulgt op på PIU og RHR s arbejde. - Der er en udfordring med at få spredt PIU og RHR s konklusioner bredere end til Regionsgården, så de også kan anvendes i resten af organisationen. Administrationen kan hjælpe med dette. Side 2

Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Bilag 1 - Side -3 af 4 RHR og PIU s kapacitet er lille i forhold til opgaverne og regionens størrelse: - RHR har oplevet selv at skulle undersøge, hvilke sager det er relevante for dem at engagere sig i. - Det er en barriere for brugerinddragelsen, at arbejdet er meget omfangsrigt. Det betyder, at det er svært at sidde som brugerrepræsentant, hvis man arbejder samtidig, og det kræver, at der sættes ressourcer af til f.eks. transport. - Administrationen kan understøtte arbejdet ved at lave et overblik over de emner, der arbejdes med i regionen. 2. Regionens arbejde med tilgængelighed Med afsæt i tre oplæg (vedlagt) drøftedes regionens arbejde med tilgængelighed, for at give input til det videre arbejde med at sikre tilgængelighed i sundhedsvæsenet. Der var et oplæg om bygningsreglementet og de forventede kommende ændringer heri ved Carsten Lykke Graversen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Herefter fortalte Mette Mylin, Enhedschef for Plan og Byg i Center for Ejendomme om, hvordan regionen arbejder på at sikre handicaptilgængelighed i de nye byggerier og i den eksisterende bygningsmasse. Herefter var der et oplæg om, hvordan der arbejdes med handicaptilgængelighed i forhold til regionens borgerrettede it-systemer ved Christian Koerner, Center for IT, Medico og Telefoni og Christian Hult, Center for Kommunikation. PIU, RHR og TVÆRS havde på forhånd modtaget følgende spørgsmål: 1. På hvilke områder er der behov for at arbejde på en mere lige adgang for personer med funktionsnedsættelse? 2. På hvilke områder mærkes, at der er sket et løft i forhold tilgængeligheden? 3. Hvad kan brugerrepræsentanterne rolle være ift. at sikre bedre tilgængelighed? 4. På hvilken måde kan regionen bedst muligt understøtte, at der arbejdes med tilgængelighed i regionen? Der var en fælles drøftelse hvor følgende kommentarer og emner blev bragt op: Tilgængelighed i regionens IT og kommunikation: - De politiske beslutninger skal kunne læse direkte på hjemmesiden, men skal også kunne printes. Dagsordener kan læses direkte på hjemmesiden, men bilagene er for store til, at det kan lade sig gøre. - Tilgængelighed i IT handler også om sprog og design, herunder: o Hvor mange klik skal man igennem for at komme hen til det, man skal bruge? o Hvis der bruges grafik eller engelske ord, er det svært at læse med højtlæsning eller talesyntese. Side 3

Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Bilag 1 - Side -4 af 4 o Højtlæsningsfunktionen på hjemmesiden kan ikke bruges af blinde, da den kræver, at man kan finde knappen. o Videoer skal tekstes. - Materialer fra administrationen skal være tilgængelige for blinde og svagtseende. Baggrundsfarver og tabeller er fx svære at læse. - Når man som patient får indkaldelse på e-boks, er der et kort, men det er ikke tilgængeligt, fordi skriften er for lille. - For patienter handler tilgængelighed også om kommunikationen med lægen, at kunne se, hvad lægerne skriver, hvad der sker i laboratorier, hvor man selv er i forløbet osv. - Delelementer i Sundhedsplatformen bliver testet i konsulentvirksomheden Sensus for, om de er tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. - Tekst til tale på Min Sundhedsplatform kunne styrke tilgængeligheden. I app versionen forsøger CIMT at få det til at fungere med iphone. Tilgængelighed i regionens bygninger: - RHR har mødtes med BørneRiget, som efterspørger erfaringer ift. tilgængelighed fra andre hospitalsbyggerier. Der er et forum for alle projektcheferne, hvor der koordineres mellem regionens nybyggerier samt hjemmesiden godtsyghusbyggeri.dk, som Danske Regioner har besluttet skal bruges til erfaringsudveksling. - Selvom der bliver gjort meget i de nye byggerier og renoveringer, er der udfordringer, mens de store renoveringer er i gang, fordi det er svært at finde rundt. Brugerinddragelse i regionens arbejde med tilgængelighed: - PIU og RHR kan inddrages til at teste fx formen på indkaldelser af patienter inden de tages i brug. - Det er regionen, som har ansvar for at inddrage den ekspertviden, der er nødvendig for at sikre tilgængelighed. Det er ikke fx RHR s ansvar. - RHR s samarbejde med BørneRiget er et eksempel på inddragelse, der fungerer godt. De har selv taget initiativ til at afholde opfølgende møder. Det er vigtigt for inddragelsen, at det ikke er brugerrepræsentanterne selv, der skal tage det initiativ. Man kan overveje, om det vil give tilgængelighedsdagsordenen et skub, at tænke det sammen med patientsikkerhed og arkitektur. Side 4

Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Bilag 2 - Side -1 af 4 www.tbst.dk 15. november 2017 Tilgængelighed og bygningsreglementet Arkitekt Carsten Lykke Graversen Center for byggeri.

Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Bilag 2 - Side -2 af 4 Regulering af tilgængelighed i byggeriet www.tbst.dk 15. november 2017 Bygningsreglementet gælder for alt nyt byggeri, væsentlige ombygninger og væsentlige anvendelsesændringer. B 1250. - BESTEMMELSERNE I BR15 - Handicapegnede P-pladser. - Niveaufri adgangsveje. - Niveaufri adgang. - Handicaptoiletter. - Elevatorer. - Teleslynger. - Kørestols publikumspladser. - Skiltning.

Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Bilag 2 - Side -3 af 4 Regulering af tilgængelighed i byggeriet www.tbst.dk 15. november 2017 BR18 er en tilpasning til den nye certificeringsordning. Bestemmelserne skal tilstræbe højere grad af dokumenterbarhed. Træder efter planen i kraft den 1. januar 2018. - BYGNINGSREGLEMENT 1918 - Reguleringsniveauet er principielt det samme. - Ny struktur. - Ny tilgang. - Nye begreber. - Formålsparagraffer som ledetråd. - Brugerforståelsen i BR18 er ændret.

Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Bilag 2 - Side -4 af 4 Regulering af tilgængelighed i byggeriet www.tbst.dk 15. november 2017 BR18 peger i retning af en anderledes måde at se på tilgængelighed, en måder der er en konsekvens af FN s handicapkonvention og som baserer sig på universelle designprincipper. FREMTIDENS REGULERING - Målet er udvikling i reguleringen, der er i trit med udviklingen i byggeriet generelt. - Mere fleksible muligheder for bygherrerne og rådgiverne til at skabe løsninger, der baserer sig på det enkelte byggeri, og som samlet set kan sikre, at der tages udgangspunkt i de konkrete bygninger fremfor generelle løsninger. - Samtidigt sikres det, at der åbnes for innovative og fremtidssikrede løsningsmuligheder. Herunder også løsninger baseret på nye teknologier. - Mere funktionsbaseret tilgang.

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for Ejendomme Bilag 3 - Side -1 af 13 Tilgængelighed i Region Hovedstadens sundhedsvæsen Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, Patientinddragelsesudvalget og Regionshandicaprådet Den 11. oktober 2017, kl. 19.15 19.55 11. oktober 2017 1

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for Ejendomme Bilag 3 - Side -2 af 13 Program Tilgængelighed og bygningsreglementet v/ arkitekt Carsten Lykke Graversen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Arbejde med tilgængelighed i Region Hovedstadens byggeprojekter v/ Mette Mylin, Center for Ejendomme Drøftelse af tilgængelighed med henblik på at give input til regionens videre arbejde med at sikre tilgængelighed i sundhedsvæsnet Tilgængelighed i Region Hovedstadens ejendomme Den 11. oktober 2017) 2

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for Ejendomme Bilag 3 - Side -3 af 13 Tilgængelighed generelt Region Hovedstadens nye byggeprojekter (nybyggeri og ombygning) overholder gældende Bygningsreglement og finder inspiration i særligt DS3028 Tilgængelighed for Alle (Dansk Standard) samt diverse relevante SBI anvisninger. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 3

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for Ejendomme Bilag 3 - Side -4 af 13 Kvalitetsfondsprojekterne Tilgængelighed indgår som en naturlig del af hospitalsbyggerierne i alle faser af byggeriet. Som udgangspunkt arbejdes med tilgængelighed på kvalitetsniveau A eller B. Projekterne er præsenteret for Handicaprådet, som havde lejlighed til at stille spørgsmål. Lokale handicaporganisationer bliver inddraget under planlægning af byggerierne. Tilgængelighed i Region Hovedstadens ejendomme Den 11. oktober 2017) 4

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for Ejendomme Bilag 3 - Side -5 af 13 Kvalitetsfondsprojekterne eks. Det nye Rigshospital har målsætning om at alle brugere uanset eventuelle funktionsnedsættelser skal have lige adgang. Der er niveaufri adgang til samtlige rum, alle døre kan betjenes med kørestol og bygningens struktur understøtter at det er nemt at finde rundt/selvforklarende. Nyt Hospital Herlev og Nyt Hospital Hvidovre har i konkurrenceprogrammet skrevet, at niveau A for tilgængelighed skal opfyldes som minimum, og det tilstræbes at følge Foreningen Tilgængelighed for Alle (godadgang.dk) Nyt Retspsykiatri Sct. Hans indrettes efter Dansk Center for Tilgængelighed og Sbi s bestemmelser, hvor der er fokus på at inddrage udearealer. Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg har til brug for projektet kortlagt ankomstforhold til alle hovedindgange med henblik på at forbedre forholdene. Nyt Hospital Nordsjælland har formuleret et bærende princip om et sikkert og imødekommende hospital med tryghedsskabende, tilgængelige og funktionelle fysiske rammer. Nyt Hospital Glostrups patienter stiller særlige krav til tilgængelighed og wayfinding, eksempelvis arbejdes der med hvordan lys og kontrastforhold kan lette orienteringen for synshæmmede og der arbejdes med farveskift i bygningen samt ekstra plads til kørestolsbrugere. Tilgængelighed i Region Hovedstadens ejendomme Den 11. oktober 2017) 5

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for Ejendomme Bilag 3 - Side -6 af 13 BørneRiget Ligeværdighed i tilgængelighed: BørneRiget skal kunne rumme alle og sikre, at alle har lige mulighed for at ankomme til og færdes og fungere frit og uhindret overalt i huset. Tilgængelighed bliver derfor tænkt ind i arkitektur og funktionalitet, i indretning og logistik samt i forbindelse med inventar og kommunikation. Ligeledes skal der være mulighed for, at personale med funktionsnedsættelser har mulighed for at udføre deres arbejde uden gener. Holdt flere (gode) møder med Regionshandicaprådet. Tilgængelighed er lagt ind som et DGNB fokuspunkt - universelt design. Tilgængelighed tænkes ind i sikkerhed elevatorer etc. ved brand Tilgængelighedsstrategi er under udarbejdelse og projektet skal ved aflevering af projektforslag gennemgå en tilgængelighedsrevision ved en akkrediteret tilgængelighedsrevisor i forhold til bl.a. konventionskrav. Tilgængelighed i Region Hovedstadens ejendomme Den 11. oktober 2017) 6

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for Ejendomme Bilag 3 - Side -7 af 13 Masterplan for udearealer i Glostrup Masterplanen er en heldhedsplan for hospitalets udearealer Angiver principper for udformning af arealerne, så der sikres en sammenhæng og rød tråd Indretning af udearealerne nødvendigt med en infrastruktur, der understøtter vejvisning til hospitalet og videre til indgangene Udearealer skal også understøtte, tilgodese og indbyde til spontant ophold for de mange brugere, der dagligt færdes på området Bygger på tilgængelighed for alle Ventet og Velkommen - Patienten i fokus Håndbog for tilgængelighed er anvendt Tilgængelighed i Region Hovedstadens ejendomme Den 11. oktober 2017) 7

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for Ejendomme Bilag 3 - Side -8 af 13 Masterplan for udearealer i Glostrup Masterplanen definerer bl.a. principper i forhold til: Handicapparkering Pladser til både store og små biler Placering tæt på indgange Ubesværet adgang fra bil til fortov (niveaufri/ramper) Tilgængelighed i Region Hovedstadens ejendomme Den 11. oktober 2017) 8

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for Ejendomme Bilag 3 - Side -9 af 13 Masterplan for udearealer i Glostrup Masterplanen definerer bl.a. principper i forhold til: Materiale- og inventarelementer Beplantning Fortove udformes som udgangspunkt som Københavner fortove med ledelinje i chaussésten Ved brug af andre typer ledelinjer, lægges der vægt på at de er i overensstemmelse med anbefalingerne i Håndbog i tilgængelighed og at de vælges i dialog med det lokale handicapudvalg Bænke med armlæn Ved valg af træer, buske mm tages der højde for pollenallergikere Tilgængelighed i Region Hovedstadens ejendomme 11. oktober 2017 9

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for Ejendomme Bilag 3 - Side -10 af 13 Runddel Bispebjerg Hospital Hovedindgang til Lersø Komplekset Niveaufri adgang Fuldt åben indstilling Handicaptryk Sideindgang Niveaufri adgang Handicapskiltning Tilgængelighed i Region Hovedstadens ejendomme Byggesektion 2 10

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for Ejendomme Bilag 3 - Side -11 af 13 Handicaptryk til brugere Handicaptryk indvendigt og udvendigt Placeret i højre side Kræver et let tryk Ændrer hastighed til svagt gående og kørestolsbrugere Justerer tilbage til normal hastighed efter to runder Skridsikre fliser klassifikation R9, der anbefales til sygehuse og indgangsrum Tilgængelighed i Region Hovedstadens ejendomme Byggesektion 2 11

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Bilag 3 - Side -12 af 13 Drøftelse af tilgængelighed med henblik på at give input til regionens videre arbejde med at sikre tilgængelighed i sundhedsvæsnet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 12

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for Ejendomme Bilag 3 - Side -13 af 13 Tak for ordet Tilgængelighed i Region Hovedstadens ejendomme Den 11. oktober 2017) 13

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for IT, Medico og Telefoni Bilag 4 - Side -1 af 10 Tilgængelighed i Region Hovedstadens borgerrettede systemer Oktober 2017 Oplæg for Regionshandicapråd, Patientinddragelsesudvalget og Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde

Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Bilag 4 - Side -2 af 10 25% af brugerne er berørte på den ene eller anden måde 15%) mangler sanser eller motorik eller er læsesvage, ordblinde, blinde, svagsynede, hjerneskadede, eller kognitivt, sprogligt, læringsmæssigt, aldersmæssigt eller neurologisk udfordret 10%) Anvender kompenserende hjælpemidler, ingen mus, PDA, SmartPhone,...

Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Bilag 4 - Side -3 af 10 Brugere er forskellige Hvis man er blind, bruger man skærmlæser Hvis man ser dårligt, bruger man forstørrelse Hvis man har et motorisk handicap, kan man måske ikke anvende mus eller tastatur Folk, der har svært ved at læse, kan bruge markeringsværktøjer

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for It, Medico og Telefoni Bilag 4 - Side -4 af 10 Løsningerne skal være tilgængelige 38 krav: Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) Kodning og design af websystem Webredaktørens anvendelse af websystemet Kravene er fastlagt i: Digitaliseringsstyrelsens åbne standarder. Obligatorisk siden 2008. FN s Handicapkonvention 2009 EU s Webtilgængelighedsdirektiv 2016 (skal implementeres i dansk lovgivning i 2020) Overholdelse er blandt regionens krav i kontrakter med leverandører Der følges løbende op på, om leverandører lever op til krav og der gennemføres løbende audits af brev-output 4

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for It, Medico og Telefoni Bilag 4 - Side -5 af 10 Regionens borgerrettede systemer Den borgerrettede, digitale kommunikation sker i dag primært igennem tre kanaler: 1. Patientportalen MinSundhedsplatform 1. Regionens hjemmesider 2. Digital post 5

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for It, Medico og Telefoni Bilag 4 - Side -6 af 10 MinSundhedsplatform Leverandører skal sikre overholdelse Epic er forpligtet til at overholde WCAG 2.0 Epic tester løbende selv overholdelsen i deres basis-version. Løsningen har været gennemgået 2 omgange Eksterne eksperter fra Sensus har testet løsningen ift. WCAG Fejl er blevet rettet i det omfang, som det har været teknisk muligt. Der er stadig enkelte områder, hvor standarden ikke fuldt overholdes, primært pga. forhold, som skal rettes af leverandøren Epic. Sundhedsplatformen opgraderes væsentligt i 2018 Dette medfører en væsentlig ændring i opsætning og design, og forventes af ville imødekomme en række af de eksisterende fejl ift. tilgængelighed i MinSundhedsplatform Derfor er der ikke iværksat nyudvikling, som erstattes med Epics leverance til 2018-versionen. 6

Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Bilag 4 - Side -7 af 10 Hjemmeside 1/3: Vores websystem og kravene Vi lever op til langt de fleste krav ift. kodning og design af websystem og det resterende arbejder vi på. Lige nu har vi 6 rettelser på vej til websystemet: Oprydning i læserækkefølge ved navigation vha. tabulator-knap Oprydning i overskriftniveauer Optimering af gå-til-indhold-funktion til brugere af skærmlæsere Korrekt opmærkning af indhold i pop up-bokse Korrekt opmærkning af tekstelementer på forsider Mulighed for alternative tekster til billedelementer, der mangler dette

Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Bilag 4 - Side -8 af 10 Hjemmeside 2/3: Webredaktørerne og tilgængelighed Regionen har formuleret og distribueret retningslinjer om, hvordan man som redaktør overholder kravene. Regionens webredaktører er uddannet i webkommunikation, herunder tilgængelighed. Cirka 800 uddannede webredaktører i regionen. Personlige fejl kan ikke undgås.

Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Bilag 4 - Side -9 af 10 Hjemmeside 3/3: Udfordring med Pdf er Mange gamle pdf er af varierende tilgængelighed Mange ansatte, som arbejder i forskellige systemer, producerer dokumenter, som ender på en hjemmeside Korrekt opmærkning af pdf er kræver specialviden

Region Hovedstaden Punkt nr. 10 - Beslutningssag: Medlemsforslag fra Torben Kjær vedr. tilgængelighed Center for It, Medico og Telefoni Bilag 4 - Side -10 af 10 Digital post Digital post udsendes via forskellige systemer, der danner breve samt digitale indkaldelser og sammensætter dem med bilag. Regionen har foretaget undersøgelse af tilgængelighed på digitale indkaldelser med bilag, og ikke alle brevskabeloner er optimeret fuldt ud til tilgængelighed. Ud rapporterne er der fokus på at optimere de brevdannende systemer til at lave tilgængelige indkaldelser. For nogle systemers vedkommende arbejdes der på at forbedre tilgængeligheden, herunder i Sundhedsplatformen. 10

Punkt nr. 12 - Drøftelsessag: Opfølgning på regionens budgetaftale 2018 - udvikling af praksissektoren Bilag 1 - Side -1 af 5 DAGSORDEN Praksisplanudvalget - mødesager Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT 19-05-2017 11:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H7/H8 MEDLEMMER Praktiserende læge Benny Ehrenreich, PLO- Hovedstaden Regionsrådsmedlem Per Seerup Knudsen Regionsrådsmedlem Erik Sejersten Regionsrådsmedlem Flemming Pless Borgmester Ninna Thomsen, Københavns Kommune Borgmester Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune Borgmester Helle Adelborg, Hvidovre Kommune Kommunalbestyrelsesmedlem Birgit Roswall, Gribskov Kommune Viceborgmester Kirsten Jensen, Hillerød Kommune Praktiserende læge Karin Zimmer, PLO-Hovedstaden Praktiserende læge Marianne Puge, PLO-Hovedstaden Formand Næstformand Afbud Side 1 af 5

Punkt nr. 12 - Drøftelsessag: Opfølgning på regionens budgetaftale 2018 - udvikling af praksissektoren Bilag 1 - Side -2 af 5 INDHOLDSLISTE 3. Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Side 2 af 5

Punkt nr. 12 - Drøftelsessag: Opfølgning på regionens budgetaftale 2018 - udvikling af praksissektoren Bilag 3. 1 - ANBEFALINGER Side -3 af 5 FRA ARBEJDSGRUPPE OM REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som led i parternes arbejde med implementering af af praksisplanens anbefalinger om at gøre det attraktivt at praktisere i lægedækningstruede (sårbare) områder med henblik på at afhjælpe og forebygge rekrutteringsproblemer, har der været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af PLO-H, kommunerne og regionen. Arbejdsgruppens rapport indeholder en række anbefalinger, som hermed fremlægges for udvalget. INDSTILLING Sekretariatet indstiller: at rapportens anbefalinger godkendes som grundlag for det videre arbejde med at sikre rekruttering og fastholdelse af læger i lægedækningstruede områder i Region Hovedstaden. at Praksisplanudvalget fremover årligt modtager en status på arbejdet med rapportens anbefalinger i forbindelse med det årlige tema om lægedækning, rekruttering og fastholdelse. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget godkendte rapportens anbefalinger som grundlag for det videre arbejde med at sikre rekruttering og fastholdelse af læger i lægedækningstruede områder i regionen. Udvalget godkendte desuden, at udvalget fremover årligt modtager en status på arbejdet med lægedækning, rekruttering og fastholdelse. SAGSFREMSTILLING Det fremgår af Praksisplan for almen praksis 2015-2019, at der i planperioden skal arbejdes for at gøre det attraktivt at praktisere i lægedækningstruede (sårbare) områder med henblik på at afhjælpe og forebygge rekrutteringsproblemer. På den baggrund nedsatte Praksisplanens Administrative Styregruppe (PAS) i 2016 en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommuner, almen praksis og regionen. Arbejdsgruppen har nu udarbejdet en rapport, der belyser muligheder og barrierer for rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger i lægedækningstruede områder. I rapporten, som er vedlagt som bilag 1, giver arbejdsgruppen forslag til en række regionale initiativer. Overordnet konkluderer arbejdsgruppen, at Region Hovedstaden ikke aktuelt har et generelt lægedækningsproblem. Men med en estimeret befolkningsudvikling med 20.000 nye borgere i Region Hovedstaden hvert år de kommende 4 år og en stigning på 280.000 borgere frem mod 2040 forventes fremadrettet forudsat en uændret opgavefordeling mellem sektorerne behov for udvidelse af kapaciteten i almen praksis. På baggrund af Sundhedsstyrelsens lægeprognose vurderer arbejdsgruppen, at det nødvendige rekrutteringsgrundlag er til stede, men udfordringen er, at få lægerne til at nedsætte sig eller arbejde som praktiserende læger, og fordele sig, så der er dækning i alle områder i Region Hovedstaden. Arbejdsgruppen kommer med ni anbefalinger. Anbefalingerne adresserer ikke de elementer i den politiske aftale mellem folketingets partier om lægedækning, som forudsætter ændring i lovgivning eller overenskomsten. Arbejdsgruppen har i sit arbejde særligt lagt vægt på anbefalinger, som kan bidrage til at sikre lægedækning efter overenskomstaftalen samt styrke samarbejdet mellem regionen, PLO-H og kommunerne om rekruttering og fastholdelse af læger i lægedækningstruede områder. Arbejdsgruppen kommer med følgende anbefalinger til regionale initiativer: 1. Hurtigagerende samarbejdsforum for rekruttering og fastholdelse Arbejdsgruppen har som led i sine drøftelser peget på behovet for et hurtigagerende samarbejdsforum mellem PLO-H og Region Hovedstaden under samarbejdsudvalget. Forummet skal arbejde ud fra en fælles handleplan og mødes med fast kadence og ofte nok til i fællesskab at kunne reagere på situationer, Side 3 af 5

Punkt nr. 12 - Drøftelsessag: Opfølgning på regionens budgetaftale 2018 - udvikling af praksissektoren Bilag 1 - Side -4 af 5 i såvel den meget tidligere som den akutte fase. Den konkrete kommune inddrages tidligt i forløbet. Samarbejdsudvalget har allerede den 20. marts 2017 igangsat etablering af et sådant forum for at imødegå aktuelle rekrutteringsbehov (bilag 2). 2. Den regionale rekrutteringsfunktion styrkes Den regionale rekrutteringsfunktion styrkes bl.a. med henblik på at målrette og intensivere regionens vejledning af læger, som er interesserede i at nedsætte sig som praktiserende læger. Funktionen skal også stå for at promovere almen praksis i regionen fx gennem udarbejdelse af rekrutteringsmateriale samt tilrettelæggelse og deltagelse i relevante rekrutteringsaktiviteter. Denne funktion skal varetages i et tæt samarbejde mellem PLO-H, regionen og kommunerne. 3. Der etableres én indgang til information via sundhed.dk Der etableres én indgang til relevante informationer målrettet læger, der overvejer at nedsætte sig som praktiserende læge. Det er hensigten, at alle relevante informationer i forhold til rekruttering og fastholdelse af læger i regionen samles, således at de er let tilgængelige for lægerne. 4. Overenskomstens muligheder skal benyttes aktivt Der er i overenskomsten muligheder for at tilgodese lægers ønsker fx om delepraksis og nedsat patienttal. Det er samarbejdsudvalget, som træffer afgørelse i de konkrete sager. Arbejdsgruppen anbefaler samarbejdsudvalget at benytte overenskomstens muligheder aktivt for at styrke rekrutteringen og fastholdelsen i lægedækningstruede områder. 5. Igangsætte projekter med nye organisationsformer og rekrutteringstiltag Der igangsættes projekter og rekrutteringstiltag i samarbejde mellem regionen og PLO-H, fx afprøvning af tiltag, der giver nyuddannede læger i almen medicin mulighed for at få erfaringer med at virke som praktiserende læge. Det kan fx være forsøg med fleksible ansættelsesforhold, sommerpraktik mv. 6. Kommunerne understøtter den lokale lægedækning Kommunerne har en central rolle i at understøtte den lokale lægedækning i samarbejde med regionen og PLO-H. Kommunerne kan bistå nye læger med at komme i gang med praksisdriften lokalt, bl.a. ved at være behjælpelig med egnede praksislokaler samt hjælpe de nye læger og deres evt. familie i området med fx bosætning, børnepasning, skole, sparring omkring ægtefællejob m.m. Andre initiativer fra kommunen kan være socialrådgiver på hjul og tilknytning af integrationskonsulenter til praksis mv. 7. Lægedækning drøftes i de kommunalt-lægelige udvalg (KLU) Arbejdsgruppen anbefaler, at KLU erne i højere grad anvender de muligheder, der ligger i den lokale dialog mellem læger og kommune omkring, hvilke indsatser der kan bidrage til at tiltrække og fastholde læger til området. Desuden opfordres til dialog på tværs af KLU erne om muligheder for at understøtte rekruttering og fastholdelse af læger. Der skal desuden sikres en tæt gensidig informationsudveksling mellem det hurtigagerende samarbejdsforum, jf. anbefaling 1, og KLU erne i de kommuner, der oplever lægedækningsudfordringer. 8. Udbredelse af teletolkning De lægedækningstruede områder i Region Hovedstaden har ofte en større population af borgere af anden etnisk herkomst end dansk og dermed oftere behov for tolkning i almen praksis. Med henblik på bl.a. at forbedre kvaliteten og give mulighed for hurtigere at kunne rekvirere tolkning anbefaler arbejdsgruppen, at der skal arbejdes på at udbrede mulighederne for at benytte teletolkning i områder med mange borgere af anden etnisk herkomst end dansk. 9. Tilskud til etablering af uddannelsespladser i almen praksis i lægedækningstruede områder Arbejde som uddannelseslæge i lægedækningstruede områder er med til at give erfaring med en varieret patientsammensætning og kendskab til det pågældende lokalområde. Samtidig kan ansættelsen af uddannelseslæger i et vist omfang aflaste den praktiserende læge. Undersøgelser viser, at det er lettere at tiltrække yngre læger til områder med lægedækningsudfordringer, inden de etablerer sig med familie og bolig. For at tilskynde lægerne til at etablere uddannelsespladser anbefales genindført en tidligere gældende regional ordning, som giver mulighed for tilskud på op til Side 4 af 5

Punkt nr. 12 - Drøftelsessag: Opfølgning på regionens budgetaftale 2018 - udvikling af praksissektoren Bilag 1 - Side -5 af 5 40.000 kr. til etablering af nyoprettede uddannelsespladser i almen praksis i lægedækningstruede områder. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Status for arbejdet med rapportens anbefalinger kan fremover drøftes på Praksisplanudvalgets årlige temamøde om lægedækning, fastholdelse og rekruttering. JOURNALNUMMER 16038163 BILAGSFORTEGNELSE 1. Endelig rapport om rekruttering og fastholdelse til PPU 2. Godkendt handleplan ved ophør uden overdragelse af praksis Side 5 af 5

Punkt nr. 13 - Orienteringssag: Status på udmøntning af midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 1 - Side -1 af 4 Direktionen Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV Opgang 20D Direkte 40197786 Til: Center for Sundhed Dato: 3. juli 2017 Evaluering af den palliative telefonrådgivning 1. halvår 2017 Baggrund Pr. 1. januar 2017 blev den palliative telefonrådgivning i Region Hovedstaden etableret i første omgang på hverdage fra kl. 16.00-23.00 og weekender og helligdage fra kl. 08.00-20.00. Fra 1. marts blev ordningen udvidet til også at omfatte dagtid, således at telefonen er åben alle hverdage kl. 08.00-23.00 og weekend og helligdage kl. 08.00-20.00. Den palliative telefonrådgivning er en rådgivende læge til læge ordning, hvor læger fra det basale niveau kan kontakte en specialist om akutte problemstillinger og palliative indsatser til konkrete patienter. Vagterne varetages på skift af speciallæger fra de fem palliative enheder i Region Hovedstaden. Telefonrådgivningen blev vedtaget i forbindelse med budgetaftalen for 2017. Målet er at sikre, at læger fra det basale niveau altid kan få let og hurtig rådgivning gennem direkte kontakt til en specialist i dag- og aftentimerne. Det skal medvirke til, at patienter kan modtage en bedre palliativ indsats og kan blive længst muligt i eget hjem. Af den indgåede samarbejdsaftale med FAS fremgår, at ordningen skal evalueres medio 2017. Opgørelse af kontakter til vagten i det første halve år (1. januar 2017 til 30. juni 2017) Omfang af kontakter Der har i alt været 74 kontakter til vagten fordelt på 64 i dagtid og 10 aften og weekend. De første to måneder af ordningen var der meget få opkald til telefonrådgivningen.

Punkt nr. 13 - Orienteringssag: Status på udmøntning af midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 1 - Side -2 af 4 Henvendende institution Som det fremgår af tabel 1 er det særligt de praktiserende læger, der benytter den palliative telefonrådgivning og særligt i dagtid. Endvidere har der været en del henvendelser fra andre læger på hospitalerne, også primært i dagtid. Ugedag og døgnvariation De fleste henvendelser til den palliative telefonrådgivning er indenfor normal dagtid. Der er særligt mange henvendelser om fredagen. Der har kun været få henvendelser weekender og aften. Henvendelsesårsag Den primære henvendelsesårsag er smerter, der tegner sig for 49% af alle henvendelser. Øvrige henvendelser spænder over et bredt spektrum af årsager. Tidsforbrug Det gennemsnitlige tidsforbrug pr. opkald er på 12,3 minutter, og der er således 35 af de 74 henvendelser totalt, der har varet ca. 10 minutter, mens 21 henvendelser har varet ca. 15 minutter. Konklusion Som det fremgår af ovenstående er det særligt de praktiserende læger, der har benyttet telefonrådgivningen, og særligt i dagtid. Den hyppigste henvendelsesårsag er spørgsmål vedrørende smerter. Antallet af henvendelser har siden marts måned ligget nogenlunde stabilt på lidt under 20 henvendelser om måneden (se figur 3). Data viser, at der er behov for at øge kendskabet yderligere til den palliative telefonrådgivning, således at flere får kendskab til ordningen og får mulighed for at benytte det gode tilbud. Tabel 1: Kontakter til den palliative telefonrådgivning i perioden 1. januar 2017-30. juni 2017 Vagten i ALT Dagtid Aften/weekend Gennemsnitlig kontakthyppighed/ dag 0,4 0,5 0,1 Antal kontakter fordelt på institutioner Hospital 25 21 4 Amager og Hvidovre Hospital 3 2 1 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 11 10 1 Bornholms Hospital 2 2 Herlev og Gentofte Hospital 3 3 Nordsjællands Hospital 1 1 Side 2

Punkt nr. 13 - Orienteringssag: Status på udmøntning af midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 1 - Side -3 af 4 Rigshospitalet 5 4 1 Øvrige 49 43 6 1813 2 2 Praktiserende læger 44 41 3 Praktiserende speciallæger 1 1 Kommune 1 1 Ikke angivet 1 1 I alt 74 64 10 Antal kontakter fordelt på ugedage Mandag 9 9 Tirsdag 15 15 Onsdag 8 8 Torsdag 10 8 2 Fredag 27 24 3 Lørdag 3 3 Søndag 2 2 I alt 74 64 10 Antal kontakter fordelt på henvendelsesårsag Delirium 4 4 Dyspnø 3 2 1 Ikke angivet 3 2 1 Ileus 1 1 kvalme/opkast 1 1 Sløvhed/døsighed 4 4 Smerter 36 31 5 Andet 22 20 2 I alt 74 64 10 Gns. Tidsforbrug pr. opkald 12,3 Antal kontakter fordelt på tid 5 minutter 6 5 1 10 minutter 35 30 5 15 minutter 21 18 3 20 minutter 4 4 Mere end 20 minutter 2 1 1 Ikke angivet 6 6 I alt 74 64 10 Side 3

Punkt nr. 13 - Orienteringssag: Status på udmøntning af midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 1 - Side -4 af 4 Figur 1: Henvendende institution Praktiserende læge Hospital 1813 Praktiserende speciallæge Kommune Figur 2: Henvendelsesårsag Andet Delirium Dyspnø Ikke angivet Ileus kvalme/opkast Sløvhed/døsighed Smerter Figur 3: Antal kontakter fordelt på måned 25 20 15 10 Total 5 0 1 2 3 4 5 6 Side 4

Punkt nr. 14 - Orienteringssag: Opfølgning på Vision for modeller for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -1 af 11 - UDKAST, 7. JANUAR 2016 UDARBEJDET AF EN TVÆRSEKTORIEL SKRIVEGRUPPE Regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren 1 i centrum og med fokus på kvalitet og sammenhængende forløb. Vi har et fælles ønske om et stærkt nært sundhedsvæsen, som kan supplere den indsats, borgerne får på hospitalerne. Innovation og samarbejde på tværs af sektorer er essentielt for, at vi lykkes med den dagsorden. Derfor skal kommuner, region og almen praksis i fælleskab turde udfordre de eksisterende organisatoriske strukturer og sammen løse konkrete udfordringer, herunder evt. afprøve samarbejder med fælles ledelse, fælles økonomi og fælles værdier. Vi ønsker at være sammen om sundhed og udvikle vores samarbejde om sundhedshuse til gavn for vores borgere. Dette er en regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse i Region Hovedstaden. Formålet med visionen er at inspirere kommuner, region og praksissektoren til at videreudvikle det nære sundhedsvæsen i fælleskab. Visionen kan danne ramme for en efterfølgende lokal opfølgning mellem de involverede parter om eventuel etablering af fælles sundhedshuse, ligesom visionen kan indgå i arbejdet om bl.a. nye samarbejdsformer, som er igangsat under den fælles sundhedsaftale for 2015-2018. Visionen om fælles sundhedshuse tager afsæt i borgerens ressourcer og behov, høj faglig kvalitet og lavest mulige effektive omkostningsniveau. Derudover udspringer visionen også af ønsket om at udvikle det fælles ansvar for at skabe sammenhæng og kvalitet for og med borgerne. På den måde understøtter visionen også sundhedsaftalen. 1 Med borger forstås både borgere, patienter og deres netværk

Punkt nr. 14 - Orienteringssag: Opfølgning på Vision for modeller for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -2 af 11 Det er visionen, at fælles sundhedshuse bidrager til: et stærkt nært sundhedsvæsen, som medvirker til at borgerne oplever høj kvalitet og øget sammenhæng i indsatsen. bedre udnyttelse af ressourcerne, og en større fleksibilitet i opgavevaretagelsen på tværs af sektorer. let og lige adgang til praksissektoren og hospitalsydelser, der hvor det er en udfordring. Fælles værdier når vi indgår i fælles sundhedshuse Vi har en fælles værdi om, at have borgeren i centrum. Det vil sige, at borgeren skal ses som aktiv samarbejdspart, borgerens egen vurdering skal indgå i behandlingen, og brugerstyret behandling skal, hvor det er muligt og relevant, være et naturligt element i fælles sundhedshuse. Vi har en fælles værdi om lighed i sundhed. Der kan være problemstillinger i områder med mange sårbare borgere, som kalder på særlige løsninger eksempelvis når sårbare borgere ikke har ressourcer til selv at kontakte sundhedsvæsenet eller udebliver fra aftaler. Det skal vi have med, når vi planlægger fælles sundhedshuse. Vi har en fælles værdi om tilgængelighed. Det vil sige, at der skal tænkes tilgængelighed ind i et fælles sundhedshus fra start. Der er her tale om en bred definition af tilgængelighed ikke kun fysisk tilgængelighed men også elektronisk, telefonisk og trafikal tilgængelighed. Tilgængelighed starter før borgeren træder ind over dørtrinnet i et hus. Fysisk tilgængelighed skal ikke blot tilgodese kørestolsbrugere og gangbesværede, men også arm- og håndhandicappede, synshandicappede, hørehandicappede, astmatikere og allergikere, udviklingshandicappede og personer med læsevanskeligheder mv. Hvad er sundhedshuse og hvad er fælles sundhedshuse Der er efterhånden mange forskellige typer af sundhedshuse både i hovedstadsregionen og i resten af Danmark, og der er ikke en entydig definition af, hvad et sundhedshus skal indeholde. Variationerne går på: antallet af aktører repræsenteret i huset hvilke tilbud huset indeholder hvilke borger- og patientgrupper tilbuddene i huset er målrettet til hvordan sundhedshuset er organiseret, og i hvilken grad ledelse, økonomi og drift er integreret på tværs af sektorer. Side 2

Punkt nr. 14 - Orienteringssag: Opfølgning på Vision for modeller for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -3 af 11 I Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland er sundhedshuse typisk etableret for at sikre lægedækning og hospitalsydelser i yderområder. I Region Midtjylland er sundhedshuse etableret med en målsætning om at arbejde hen mod et sammenhængende og integreret sundhedsvæsen og sikre borgeren én indgang til kommunale og regionale sundhedsydelser. Sammenlignet med de andre regioner har Region Hovedstaden høj befolkningstæthed, generelt god lægedækning og korte afstande til hospitaler. Det har betydet, at afstande ikke i samme grad har været katalysator for etablering af sundhedshuse, hvor både region, kommune og almen praksis er til stede. Imidlertid er der stadig et fælles ønske om at styrke samarbejdet om borgeren i det nære sundhedsvæsen. Mange kommuner i Region Hovedstaden har allerede etablereret sundhedshuse eller sundhedscentre, der samler kommunernes forebyggelses- og træningstilbud samt i nogle tilfælde også rehabiliterings-, aflastnings- og akutpladser. I enkelte sundhedshuse er der også andre aktører, fra eksempelvis praksissektoren, jordemødre og frivillige foreninger. Forskellige behov og muligheder i hovedstadsregionen I Region Hovedstaden præger forskellige behov både hospitalernes optageområder og kommunerne. Regionen rummer også nogle særlige kendetegn og traditioner, som kan styrke mulighederne for at tænke sundhedstilbud anderledes, eksempelvis ved at koble kommunale sundheds-, forebyggelses- og rehabiliteringstilbud med behandlingstilbud fra hospitalerne og almen praksis. Hovedstadsregionen er præget af enkelte store kommuner og en række mellemstore og små kommuner. Mange steder har små og mellemstore kommuner et relativt veludbygget tværkommunalt samarbejde bl.a. om fælles træning og tilbud under forløbsprogrammerne til borgere med kronisk sygdom. Flere steder har der gennem efterhånden mange år været tradition for tværkommunalt samarbejde, hvilket der også kan bygges videre på i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Tværkommunalt samarbejde vil bl.a. kunne medvirke til at skabe det fornødne borgergrundlag for eks. udgående regionale tilbud eller muligheden for at kunne etablere fælles sundhedshuse, med en særlig profil flere steder i hovedstadsregionen. I de fleste områder i regionen er lægedækningen god. Der er dog vanskeligt at tiltrække praktiserende læger i enkelte landområder og enkelte byområder med mange sårbare borgere. Denne problemstilling er oplagt at have fokus på ved etablering af fælles sundhedshuse. Vi har ligeledes i kraft af vores geogra- Side 3

Punkt nr. 14 - Orienteringssag: Opfølgning på Vision for modeller for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -4 af 11 fi generelt god mulighed for at samarbejde med øvrige oplagte partnere som patientforeninger, frivillige organisationer, andre praksisydere, uddannelsesinstitutioner, universiteter, erhvervsliv mv. Når den nye sygehusstruktur slår igennem vil det især få betydning for borgerne i de nordlige kommuner. Nogle vil få længere til hospitalet. Regionsrådet har derfor besluttet, at etablere sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund. Region Hovedstaden samarbejder med kommunerne i området om at etablere fælles sundhedshuse. Samarbejdet omkring et sundhedshus i Helsingør er længst fremme og her arbejder regionen og kommunen på at etablere et sundhedshus med både kommunale, regionale og fælles funktioner samt fælles økonomi, fælles ledelse osv. Eksisterende sundhedshuse eller andre steder hvor borgerne mødes, kan med fordel anvendes og videreudvikles for at sikre integrerede og kvalificerede tilbud til borgerne i nærmiljøet. Forskellige praksisydere kan inddrages i højere grad, og regionale funktioner kan tilknyttes, eksempelvis i udgående funktioner. Når vi arbejder med sundhedshuse og tværsektorielle samarbejder, behøver vi altså ikke nødvendigvis at bygge nyt. Endeligt kan vi bygge videre på vores særegne geografi, som huser landets største by. Her har vi stor befolkningstæthed og dermed stor volumen af borgere med specifikke behov. Det giver mulighed for at afprøve forskellige modeller for tværsektorielt samarbejde og styrker muligheden for at afprøve sundhedshuse med en særlig profil. Et eksempel på dette er etableringen af tværsektorielle psykiatrihuse som beskrevet i inspirationskataloget. Side 4

Punkt nr. 14 - Orienteringssag: Opfølgning på Vision for modeller for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -5 af 11 Inspirationskatalog Modeller for fælles sundhedshuse I kataloget er der skitseret en række forskellige modeller for fælles sundhedshuse. Kataloget kan anvendes til inspiration for lokale drøftelser om eventuel etablering af fælles sundhedshuse, eller som inspiration til udvikling af andre tværsektorielle projekter med nye samarbejdsformer. Kataloget er ikke udtømmende, og der er intet til hinder for at udvikle, kombinere eller plukke fra modellerne, eller at arbejde med andre modeller end dem, der er beskrevet. Side 5

Punkt nr. 14 - Orienteringssag: Opfølgning på Vision for modeller for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -6 af 11 Det fælles sundhedshus med mange tilbud under ét tag Formålet med sundhedshuset med mange tilbud under ét tag er at skabe én entydig og let adgang til mange sundhedstilbud for borgerne og udvikle mere sammenhængende, fleksible og effektive behandlingsforløb. I denne model samles mange regionale og kommunale tilbud, som f.eks. genoptræning, rådgivning, patientskoler, tilbud til borgere med kronisk sygdom, ambulante undersøgelser, akutsygepleje og rehabiliteringspladser under ét tag. Der er også plads til praksislæger og speciallæger, ligesom patientforeninger og frivillige kan være i huset. De regionale og kommunale tilbud er samlet i én organisation med én fælles ledelse, hvilket er en løftestang for et tæt samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer. Der skabes et fælles afsæt for udvikling af f.eks. kvalitet, kommunikation og telemedicin. Det fælles hus giver personalet mulighed for at dele viden, lokaler og faciliteter. Placering af regionale og kommunale funktioner under ét tag, giver også mulighed for at udvikle fælles forløb og hermed danne en fælles sømløs kultur med fælles mål hos personalet. Fælles sundhedshuse med mange tilbud Eksempler på sundhedshuse med ambitioner om fælles ledelse og opgaveløsning er Sundhedshuset i Holstebro og Sundhedshuset i Helsingør. Men der er også eksempler fra udlandet, f.eks. Wester Hailes Living Centre i Skotland, hvor region, kommune og frivillige organisationer er gået sammen i et center på knap 5.000 m2 på tværs af sundheds- og socialsektorer. Huset giver mulighed for at der ses på borgerens problemstilling som en helhed - ikke isoleret som en social eller sundhedsmæssig problemstilling. Se mere på: [links] En forudsætning for, at der kan placeres forskellige regionale funktioner i et fælles sundhedshus, er at borgergrundlaget for tilbud i huset er tilstrækkeligt stort. Billede: Det kommende sundhedshus i Holstebro

Punkt nr. 14 - Orienteringssag: Opfølgning på Vision for modeller for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -7 af 11 Det fleksible sundhedshus Det fleksible sundhedshus bygger videre på nye eller eksisterende sundhedshuse, eller andre steder, hvor borgerne alligevel mødes. I det fleksible sundhedshus arbejder kommune, region, almen praksis, andre praksisydere og frivillige organisationer (eller nogle af de nævnte aktører) sammen om borgerens forløb, men ikke nødvendigvis med fælles ledelse. I områder med mangel på praktiserende læger kan et fleksibelt sundhedshus være attraktivt for almen praksis og andre praksisydere. Kommunerne kan i denne model påvirke lægesituationen ved at tilbyde egnede lokaler for almen praksis og andre praksisydere i sundhedshuset. Lokaler skal være egnede, både i forhold til tilgængelighed og økonomi, med plads til at flere læger kan have et fagligt fællesskab. Målet er mere end en fælles adresse. Målet er at skabe synergi på en måde, som giver mening for både borger, kommune og praktiserende læger. Der kan eksempelvis laves aftaler om frikøb af noget af lægernes tid, så kommunen og lægen kan indgå et udvidet samarbejde. I det fleksible sundhedshus er det også muligt at tilknytte funktioner fra hospitalet. Ikke nødvendigvis fast på matriklen, men der kan eksempelvis arbejdes med mobil blodprøvetagning, telemedicinsk kontakt til hospitalet og almen praksis, så det er muligt at gennemføre ambulante kontroller via digitale løsninger. Sundhedshuset kan evt. etableres i tilgængelige lokaler i nærmiljøet, f.eks. biblioteker eller lignende, hvor borgerne i forvejen kommer. Sundhedshuset kan have åbent dagligt eller på nærmere fastsatte tidspunkter afhængig af de lokale behov. Et sundhedshus for borgere med kronisk sygdom Borgere med kronisk sygdom har behov for løbende kontrol af deres sygdomsudvikling. I et sundhedshus med fokus på kronisk sygdom kan almen praksis, region og kommuner samarbejde om kontroller, der kan håndteres lokalt. Sundhedshuset med særlig fokus på kronisk sygdom kan rumme eksempelvis forløbsprogrammer, patientskoler, tilbud om rygestop, ernæringsvejledning og træningstilbud, rådgivning og vejledning til borgere med kronisk sygdom. Derudover kan nogle af tankerne omkring det fleksible sundhedshus indarbejdes, herunder digitale løsninger, samlokation eller udgående funktioner fra hospitalet. Dette sundhedshus minder i praksis om (dele af) de eksisterende kommunale sundhedshuse, blot med udvidet lægelig backup. Se mere på: Sundhedscenter Tårnby: http://sundhedscentertaarnby.dk/ Forebyggelsescenter Vanløse: http://sundhed.kk.dk/indhold/forebyggelses center-vanl%c3%b8se Egedals sundhedscenter: http://www.egedalkommune.dk/omkommunen/egedal-raadhus-ogsundhedscenter/egedal-raadhus-ogsundhedscenter Side 7

Punkt nr. 14 - Orienteringssag: Opfølgning på Vision for modeller for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -8 af 11 Det lighedsbetingede fælles sundhedshus Let og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel er der borgere, som ikke bliver tilbudt de indsatser, de har behov for. Og borgere som har svært ved at tage imod tilbuddene, hvilket betyder, at de ikke får det optimale udbytte af behandlingen. Sundhedshuse i områder eller lokalområder, hvor ulighed i sundhed er et udtalt problem, kan give mulighed for et særligt fokus på at øge ligheden. En konkret udfordring er, at nogle borgere ikke bevæger sig ret langt og derfor af forskellige årsager har svært ved at møde op til kontroller på hospitalerne. Her kan ambulatorierne have en udgående rolle. F.eks. ved at ambulatorierne hver 14. dag kommer ud i sundhedshuset (eller andre steder i kommunen) og tilser borgere, som erfaringsmæssigt ikke møder op til aftaler på hospitalet. En anden mulighed er kontakt mellem borger og hospital gennem digitale og telemedicinske løsninger. I nogle områder af hovedstadsregionen er borgernes adgang til læger dårligere end andre steder i regionen. Oftest er det på grund af mangel på praktiserende læger. Her kan kommuner, region og praksissektoren skabe attraktive fælles rammer for lægebetjeningen, som kan tiltrække læger. Eksempelvis ved at sikre faglig backup fra kommunernes social- og beskæftigelsesforvaltninger. Fælles sundhedshuse i udsatte områder Region Nordjylland, Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening har etableret et Sundheds- og Kvartershus i et udsat boligområde. Sundheds- og Kvartershuset er et 7.500 m 2 stort multihus, som rummer en række forskellige funktioner. I huset findes der en bred vifte af sundhedstilbud, herunder praktiserende læger, hudlæger, fysioterapi, fitness, diverse kommunale sundhedstilbud mv. Derudover er der bl.a. cafe, et boligsocialt projekt 9220, nærpoliti. Se mere på: http://sk.abhim.dk/om-sundheds--og- Kvartershuset Side 8

Punkt nr. 14 - Orienteringssag: Opfølgning på Vision for modeller for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -9 af 11 Et fælles sundhedshus for børn, unge og børnefamilier Overvægt hos børn og unge er stigende. Langt over halvdelen af de borgere, der er overvægtige som børn, bliver også overvægtige som voksne. Overvægt giver øget risiko for at udvikle sygdomme som eksempelvis type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft samt psykiske problemer. Børn med overvægt har ofte lavere selvværd og er ekstra udsatte for mobning og stigmatisering. Et sundhedshus for børn og unge kan fremme og fastholde sundhed og trivsel blandt børn og unge og skabe gode rammer for et sundt miljø. Desuden kan det tilbyde indsatser, der motiverer til, og gør det lettere for børn og unge og deres forældre at træffe det sunde valg. Et sundhedshus for børn, unge og børnefamilier skal være tværfagligt sammensat med kompetencer fra f.eks. sundhedsplejerske, daginstitutioner, PPR, skoler og fritidstilbud, den kommunale tandpleje, børnelæge, psykologer og jordemødre. Et sundhedshus for børn, unge og børnefamilier kan både tilbyde behandling og rådgivning, foredrag, kurser, leg og arrangementer, der fremmer brugernes sundhed, udvikling og netværk. Kontinuitet for nybagte familier Et eksempel på, at et sundhedshus skaber synergi mellem flere funktioner for børn og familier er sundhedscenteret i Ishøj Kommune. Her har sundhedsplejerskerne deres gang, ligesom at der kommer jordemødre fra Hvidovre Hospital 2-3 gange om ugen. Mødrene kommer i huset fra starten af deres graviditet og fortsætter efter fødslen i blandede mødregrupper, hvor sundhedsplejerskerne sikrer et fagligt indhold. Mødregrupperne mødes i det kommunale sundhedscenter, lige ved siden jordemødrenes lokaler, i stedet for at mødrene selv skal invitere hjem. Det har betydet, at mødre med forskellige etniske baggrunde og mødre med kortere uddannelser i højere grad holder fast i mødregrupperne. Samtidig har det sikret et større kendskab mellem sundhedsplejersker og jordemødre med en stor betydning for den tidlige indsats for især sårbare familier. Se mere på: http://planportal.ishoj.dk/efterf-dslen Side 9

Punkt nr. 14 - Orienteringssag: Opfølgning på Vision for modeller for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -10 af 11 Et fælles sundhedshus for psykiatri Borgere med psykisk sårbarhed eller lidelse har over en længere periode oftest varierende behov for støtte fra kommunale tilbud og/eller kontakt til behandlingsenheder. For den enkelte borger og dennes pårørende kan det være svært at navigere rundt i systemerne. Integration af den psykiatriske behandling og sociale indsats kan derfor være mål for etablering af fælles psykiatrihuse for at skabe bedre sammenhæng i indsatsen for borgerne. Ligeledes er der erfaring for, at integration af regionale og kommunale indsatser bl.a. kan nedbringe genindlæggelser, øget borgerens tilknytning til behandlingen og øge tilfredsheden med behandlingen samt medvirke til at de pårørende belastes mindre. I fælles psykiatrihuse kan der eksempelvis lægges funktioner som bostøtte, fremskudt sagsbehandling, aktivitets- og samværstilbud, ambulant psykiatri, fælles akutfunktioner, uddannelse, cafe og tilbud fra frivillige foreninger. Psykiatriens hus Københavns Kommune og Region Hovedstaden har besluttet at etablere et fælles psykiatrihus med samlokalisering, samfinansiering, fælles ledelse og personale fra både region og kommune efter inspiration fra bl.a. psykiatriens hus i Silkeborg. Denne konstruktion kan også tænkes anvendt andre steder i Region Hovedstaden, hvor der eksempelvis gennem tværkommunalt samarbejde opstår det fornødne befolkningsgrundlag. For mere information om psykiatrihuse: http://psykiatrienshus.silkeb orgkommune.dk/ Fælles psykiatrihus visionskatalog fra Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Side 10

Punkt nr. 14 - Orienteringssag: Opfølgning på Vision for modeller for fælles sundhedshuse Skal I etablere et fælles sundhedshus? Bilag Overvejelser 1 - Side -11 i af forbindelse 11 med etablering af et sundhedshus. Hvad skal sundhedshuset løse? Inden etableringen af et sundhedshus er det afgørende at overveje, hvilke udfordringer eller problemstillinger, sundhedshuset skal løse. Det er ligeledes vigtigt at overveje, om der er behov for en business case. Væsentlige parter skal inviteres med fra starten De parter der skal være med til at løse udfordringer eller problemstillinger, skal fra begyndelsen inviteres til at deltage i planlægningen. Det kan være afgørende for sundhedshusets succes om f.eks. praksissektoren, de kommende brugere af sundhedshuset og frivillige har været involveret i processen. Fælles mål, fælles ledelse og fælles samarbejdsværdier Det kræver politisk vilje fra alle parter, hvis der skal afprøves nye løsninger, og de eksisterende organisatoriske strukturer skal udfordres. Elementer som fælles mål og fælles ledelse kan være væsentlige for succes, ligesom at finansieringen af sundhedshuset skal afklares dette med opmærksomhed på sundhedsvæsenets incitamentsstrukturer. Endvidere vil det være væsentligt, at parterne omkring sundhedshuset bliver enige om, hvilke samarbejdsværdier, man vil arbejde ud fra, både i etablerings- og driftsfasen. Tilbud i sundhedshuset Hvilke tilbud der skal være i sundhedshuset vil afhænge af, hvilke behov og muligheder, der er lokalt. Inden for sundhedsområdet kan det være tilbud inden for forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Men det kan også være tilbud, der rækker ind i andre kommunale forvaltninger, patientforeninger, idrætsforeninger, apoteksudsalg mm. Grundlæggende skal opgaveløsningen omkring fælles borgere altid være styrende for, hvilken samarbejdsmodel der vælges, herunder hvor stor integration af tilbud, der er behov for. Er forudsætningerne til stede? Borgergrundlag, befolkningssammensætning, tilgængelighed, muligheder for tværkommunalt samarbejde og den samlede hospitalsplan er alle væsentlige elementer, der skal tages højde for, hvis funktioner og tilbud i fælles sundhedshuse skal være af høj faglig kvalitet og understøtte hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Side 11

Punkt nr. 16 - Orienteringssag: Opfølgning på temadagen "Kunsten at seponere" Bilag 1 - Side Region -1 af Hovedstaden 8 TEMADAG / 29. SEPTEMBER 2017 Kunsten at seponere - Lægefaglige dilemmaer ved seponering af lægemidler

Punkt nr. 16 - Orienteringssag: Opfølgning på temadagen "Kunsten at seponere" Bilag 1 - Side -2 af 8 Kære deltager Vi er glade for at kunne invitere regionens læger, beslutningstagere og andre interesserede til en højaktuel temadag om lægefaglige dilemmaer ved seponering af lægemidler. Lægemiddelbehandlingen er i rivende udvikling. Det er en af årsagerne til, at polyfarmaci og behandling i den sidste levetid er langt mere udbredt end tidligere. Takket være behandling med nye lægemidler kan patienter leve længe med nogle af de sygdomme, som tidligere var dødelige og når standardbehandlingen ikke er effektiv, kan eksperimentel behandling være en mulighed for nogen. Det er naturligvis på mange måder glædeligt. Udfordringen kan være, at patienterne ofte har høje forventninger til de nye behandlinger til trods for at evidensen sommetider er svag. Samtidig er der for nogle psykiatriske lidelser og kroniske sygdomme indikation for behandling med en række lægemidler uden klare stopkriterier. Studier viser desuden, at mange patienter får behandling, uden at der følges op på effekten. På denne baggrund er der fra politisk side i Region Hovedstaden et ønske om at sætte seponering af lægemidler til debat og med god grund, for der er tale om et emne, der udgør daglige dilemmaer inden for flere specialer. I løbet af temadagen skal vi sammen identificere de væsentligste udfordringer og debattere, hvordan vi undgår at overbehandle vores patienter, mens vi samtidig sikrer, at patienternes ønsker inddrages tydeligt i til- eller fravalg af behandling. Vi håber, at du som deltager vil byde ind med idéer og spørgsmål under oplæg og debatter og også gøre brug af det interaktive redskab Mentimeter, som du vil blive introduceret til på dagen. Det vil kvalificere de løsningsforslag, som vi får talt os frem til, og som vi efterfølgende vil arbejde videre med. Vi glæder os til at se dig Med venlig hilsen ANNEMARIE HELLEBEK Enhedschef og overlæge Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Center for Sundhed HANNE ROLIGHED CHRISTENSEN Ledende overlæge og professor Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Formand for Task Force for Rationel Medicinanvendelse 2

Punkt nr. 16 - Orienteringssag: Opfølgning på temadagen "Kunsten at seponere" Bilag 1 - Side -3 af 8 Program for dagen 29. SEPTEMBER 2017 / RIGSHOSPITALET Kl. 08.00-08.30 Kl. 08.30-10.30 Kl. 08.30-08.45 Kl. 08.45-09.00 Kl. 09.00-09.30 Kl. 09.30-09.45 Kl. 09.45-10.00 Kl. 10.00-10.30 ANKOMST OG MORGENKAFFE FÆLLES INTRODUKTION TIL DAGENS TEMA Ordstyrer: Hanne Rolighed Christensen VELKOMST v. Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand, Region Hovedstaden DEN RETTE BALANCE I LÆGEMIDDELBEHANDLING? DET LÆGEFAGLIGE DILEMMA OG ANSVAR v. Hanne Rolighed Christensen, ledende overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital NÅR BEHANDLING SKAL PÅBEGYNDES ELLER INDSTILLES LÆGENS ETISKE DILEMMAER v. Gorm Greisen, formand for Etisk Råd og overlæge, Rigshospitalet PSYKOFARMAKA FOR LIDT, FOR MEGET ELLER TILPAS? v. Poul Videbech, professor ved Psykiatrisk Center Glostrup, Region Hovedstadens Psykiatri INDSTILLING AF LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING - HVAD VISER DATA OM INDSTILLING AF BEHANDLING I DEN SIDSTE LEVETID? v. Espen Jimenez Solem, overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Pause Kl. 10.30-12.15 Spor 1: PATIENTEN MED PSYKISK OG SOMATISK SYGDOM Ordstyrer: Lene Ørskov Reuther Spor 2: PATIENTEN I DEN SIDSTE LEVETID Ordstyrer: Hanne Rolighed Christensen Kl. 10.30-10.55 Kl. 10.55-11.20 POTENTIALE FOR PATIENTINDDRAGELSE PERSPEKTIVER FRA EN PATIENTFORENING Hvordan kan patientinddragelse bidrage til enighed om den medicinske behandling mellem patienten med psykisk sygdom og lægen? Har vi de rette tilbud til patienter, som oplever, at de tager for meget (eller for lidt) medicin? v. Knud Kristensen, landsformand for SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed ORDINATION AF PSYKOFARMAKA UNDER INDLÆGGELSE PÅ SOMATISK AFDELING Med udgangspunkt i case: Psykiatrisk tilsyn og ordination af psykofarmaka og den gode plan for opfølgning og udtrapning efter udskrivelse v. Annette Lolk, specialeansvarlig overlæge på Demensklinikken, Odense Universitetshospital HVOR GÅR GRÆNSEN FOR LÆGEKUNSTEN? Effektdata for livsforlængende behandlinger i onkologien sammenholdt med bivirkninger og konsekvenser af behandlingen. Hvordan kan data fra kliniske studier overføres til den kliniske hverdag? Hvornår skal behandlingen stoppes, og hvordan kommunikerer vi med patienten? v. Inge Marie Svane, professor ved Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital. OM AT FINDE HÅB I SAMTALER MED ALVORLIGT OG UHELBREDELIGT LUNGESYGE PATIENTER Erfaringer fra den virkelige verden v. Kristoffer Bastrup-Madsen Marså, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital 3

Punkt nr. 16 - Orienteringssag: Opfølgning på temadagen "Kunsten at seponere" Bilag 1 - Side -4 af 8 Kl. 11.20-12.15 ET TVÆRFAGLIGT PERSPEKTIV PÅ DEN GERONTOPSYKIATRISKE PATIENT Casegennemgang med flere specialer Deltagere: Janne Unkerskov (almen medicin), Annette Lolk (gerontopsykiatri), Eckart Pressel (geriatri) og Mikkel Bring Christensen (klinisk farmakologi) Facilitator: Lene Ørskov Reuther, overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital ER VI GODE NOK TIL AT SKABE OPTIMALE RAMMER FOR DEN NØDVENDIGE SAMTALE OM INDSTILLING AF BEHANDLING? Dialog om de strukturelle og kulturelle udfordringer Deltagere: Kristoffer Bastrup-Madsen Marså, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, Inge Marie Svane, professor ved Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital, Gorm Greisen, formand for Etisk Råd og overlæge, Rigshospitalet, Thomas Gorlén, alment praktiserende læge Facilitator: Hanne Rolighed Christensen, ledende overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Kl. 12.15-13.15 Kl. 13.15-15.15 Kl. 13. 15-13.40 FROKOST FÆLLES OPSAMLING, DEBAT OG AFRUNDING Ordstyrer: Hanne Rolighed Christensen OPSAMLING FRA SPOR 1 OG 2 MED INPUT FRA DELTAGERNE Indstilling af medicinsk behandling: Hvad er udfordringerne, og er vi i Region Hovedstaden lige så gode til at indstille medicinsk behandling, som vi er til at igangsætte den? v. Hanne Rolighed Christensen og Lene Ørskov Reuther, overlæger på Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Kl. 13.40-15.00 PANELDEBAT: VISIONER FOR FREMTIDEN HVILKE KONKRETE TILTAG ER DER BRUG FOR? Hvordan sikrer vi, at patienterne i Region Hovedstaden ikke bliver overbehandlet, og at vi sammen med patienten træffer beslutninger om seponering og indstilling af behandling på bedst muligt grundlag? Paneldeltagere: Ida Hageman Pedersen, næstformand for Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri, Else Smith, lægefaglig vicedirektør, Amager og Hvidovre Hospital, Ulrik Lassen, klinikchef på Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, Poul Videbech, professor ved Psykiatrisk Center Glostrup, Region Hovedstadens Psykiatri, Per Jørgensen, lægefaglig vicedirektør, Rigshospitalet Kl. 15.00-15.15 Kl. 15.15-16.00 OPSAMLING OG AFRUNDING Hvad gør vi nu? v. Hanne Rolighed Christensen, ledende overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital NETWORKING MED FORFRISKNINGER OG SNACKS 4

Punkt nr. 16 - Orienteringssag: Opfølgning på temadagen "Kunsten at seponere" Bilag 1 - Side -5 af 8 Præsentation af oplægsholdere ANNETTE LOLK Specialeansvarlig overlæge inden for det gerontopsykiatriske område på Demensklinikken på Odense Universitetshospital og på Psykiatrisk Afdeling Odense i Psykiatrien i Region Syddanmark. Ph.d. og klinisk lektor på Syddansk Universitet. Har arbejdet med at opbygge både det gerontopsykiatriske sengeafsnit, udadgående gerontopsykiatriske teams og Demensklinikken. Forskningsaktiv inden for demenssygdomme. ECKART PRESSEL Funktionsansvarlig overlæge i geriatrien på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Har gennem flere år været leder af det geriatriske team på Bispebjerg Hospital. Beskæftiger sig blandt andet med akutte tilstande hos ældre medicinske og geriatriske patienter, herunder medicineringsproblematikker hos ældre. ELSE SMITH Vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital, speciallæge i samfundsmedicin og ph.d. Har igennem sin karriere været optaget af at understøtte et sundhedsvæsen, der tilbyder undersøgelse og behandling af høj kvalitet og sikkerhed til patienterne. ESPEN JIMENEZ SOLEM Leder af Farmakostatistisk Enhed under Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, som har fokus på rationel brug af lægemidler på regionens hospitaler ved brug af epidemiologiske analysemetoder. Det undersøges blandt andet, hvordan lægemidler bliver ordineret i forbindelse med patienternes sidste levetid. Ph.d. i farmakoepidemiologi og har særlig interesse inden for forskning med de nordiske sundhedsregistre. 5

Punkt nr. 16 - Orienteringssag: Opfølgning på temadagen "Kunsten at seponere" Bilag 1 - Side -6 af 8 GORM GREISEN Medlem af Etisk Råd siden 2013 og formand siden februar 2016. Professor og overlæge på Rigshospitalets Neonatalklinik. HANNE ROLIGHED CHRISTENSEN Ledende overlæge, ph.d., på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Næstformand i den Regionale Lægemiddelkomite (RLK) og i Sundhedsfagligt Råd for Klinisk Farmakologi samt formand for Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne under RLK. Medlem af Medicinrådet, Lægeforeningens Lægemiddeludvalg og Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelnævn. IDA HAGEMAN PEDERSEN Klinikchef på Psykiatrisk Center København og næstformand for Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri. Lektor ved Københavns Universitet. INGE MARIE SVANE Overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital med ansvar for den medicinske behandling af modermærkekræft på Sjælland. Leder af forskningscenteret Center for Cancer Immunterapi, som løbende gennemfører kliniske forsøg. JANNE UNKERSKOV Alment praktiserende læge. Medicinkonsulent siden 2003 og teamansvarlig for Medicinteamet i Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden (KAP-H). Tidligere ansat i Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) og siden kursusleder for IRF. Medlem af Medicintilskudsnævnet og tidligere medlem af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicins (RADS) fagudvalg for hhv. AK-behandling og Unipolær Depression. KNUD KRISTENSEN Cand.scient.pol. Landsformand for SIND Landsforeningen for psykisk sundhed siden 2009. Medforfatter til Håndbog for psykiatribrugere og pårørende Kend dine rettigheder, som udkom i 4. udgave i 2013. 6

Punkt nr. 16 - Orienteringssag: Opfølgning på temadagen "Kunsten at seponere" Bilag 1 - Side -7 af 8 KRISTOFFER BASTRUP-MADSEN MARSÅ Overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital med fokus på at styrke den palliative indsats over for patienter, som lider af kronisk lungesygdom. Fokus er blandt andet på, at behandling i slutningen af livet skal lindre patientens lidelse og møde dennes unikke behov et opgør med one size fits all -tankegangen. Samtidig fokus på en af de største udfordringer, som det offentlige sundhedsvæsen står overfor; ældre, multisyge patienter. LENE ØRSKOV REUTHER Overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og klinisk lektor. Arbejder for rationel farmakoterapi, både i forhold til valg af lægemidler til hospitalernes Rekommandationsbog og Basislisten for almen praksis samt i forbindelse med direkte patientkontakt i almen praksis. MIKKEL BRING CHRISTENSEN Overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Leder af Projekt Polyfarmaciambulatorie, hvor der laves medicinsanering hos geriatriske patienter i et geriatrisk ambulatorie. Forskningsaktiv indenfor emnerne medicingennemgang, diabetes og lægemiddeltoksikologi. POUL VIDEBECH Professor og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup. Forfatter til flere lærebøger om psykiatri og har gennem 25 år forsket i depressionens neurobiologi. Har omfattende klinisk erfaring og har blandt andet været formand for arbejdsgruppen bag Referenceprogram for behandling af depression hos voksne samt for Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicins (RADS) fagudvalg vedrørende antidepressiv medicin. Har været med i den gruppe under Sundhedsstyrelsen, der har skrevet Nationale Kliniske Retningslinjer om ikke-farmakologisk behandling af depression. THOMAS GORLÉN Alment praktiserende læge med diplom i Nordic Specialist Course Palliative Medicine fra 2011. Medforfatter på Dansk Selskab for Almen Medicins vejledning om palliation (2014) og faglig konsulent på app en Palliation i praksis. ULRIK LASSEN Professor og klinikchef på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet. Har tidligere ledet Rigshospitalets Fase 1 Enhed. Næstformand for Sundhedsfagligt Råd for Onkologi. 7

Punkt nr. 16 - Orienteringssag: Opfølgning på temadagen "Kunsten at seponere" Bilag 1 - Side -8 af 8 Praktiske informationer DATO OG STED Fredag den 29. september 2017 kl. 08.00-16.00. Auditorium 1 og 2, Rigshospitalet, Opgang 44, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. ARRANGØRER Enhed for Kvalitet & Patientsikkerhed, Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital. TILMELDING Tilmelding til temadagen kan ske her. SPØRGSMÅL Spørgsmål vedrørende temadagen kan rettes til Liv Askaa, liv.askaa@regionh.dk, tlf. 38 66 53 18. PARKERING Der er desværre ikke gæsteparkering på Rigshospitalets område. Parkering er dog tilladt på de offentlige veje omkring hospitalet. De offentlige veje er på tegningen herunder markeret med blå linjer. 8