MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE :15. Regionsgården mødelokale H7 og H8

Transkript

1 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Regionsgården mødelokale H7 og H8 MEDLEMMER Pia Illum Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 1 af 35

2 INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag:Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning 2. Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform 3. Beslutningssag: Udvidelse af kapaciteten i almen praksis på baggrund af lægedækningsundersøgelse 4. Beslutningssag: Ansøgninger til den ledige kapacitet i Halsnæs 5. Beslutningssag: Opslag af kapacitet på Amager 6. Orienteringssag: Status for lægedækning i almen praksis 7. Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis 8. Beslutningssag: Ansøgning om flytning af praksis 9. Beslutningssag: Ansøgning om flytning af praksis 10. Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp 11. Orienteringssag: Brugerinddragelse i sundhedsaftalens indsatser 12. Orienteringssag: Patient- og pårørenderepræsentanter i mødefora 13. Eventuelt Side 2 af 35

3 1. BESLUTNINGSSAG:UDMØNTNING AF NATIONALE MIDLER TIL UDGÅENDE FUNKTIONER OG SPECIALISERET RÅDGIVNING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regeringen indgik den 2. juni 2016 en aftale om en ny handlingsplan for den ældre medicinske patient, hvortil der på landsplan er afsat i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. årligt. Handlingsplanen indeholder bl.a. 175 mio. kr. til udgående funktioner og specialiseret rådgivning fra hospitalerne. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte på møde den 21. september 2016, at administrationen arbejdede videre med en plan for, hvordan handlingsplanens midler til udgående funktioner bedst udmøntes i Region Hovedstaden, og at planen tager udgangspunkt i seks principper for udgående funktioner. Sagen behandles parallelt i Sundhedsudvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at administrationens forslag om at prioritere midler til udgående palliative team for ikke-kræft patienter, geriatriske team og specialiseret rådgivning fra hospitalerne godkendes. Forudsat at punkt 1 godkendes indstiller administrationen endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler: 2. at godkende nedenstående fordeling af midler: 14,5 mio. kr. i varige midler til palliative team for ikke-kræft patienter 6,2 mio. kr. i varige midler til geriatriske team og 1 mio. kr. i varige midler til specialiseret rådgivning fra hospitalerne. 3. at godkende, at midlerne til palliative team for ikke-kræft patienter og geriatriske team fordeles til hospitalerne med udgangspunkt i planområdernes andel af ældre borgere. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Som en del af regeringens aftale om en ny handlingsplan for den ældre medicinske patient har regeringen afsat 175 mio. kr til regionerne til udgående funktioner og specialiseret rådgivning. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og sundhedsudvalget godkendte på deres møde den 21. september 2016, at administrationen arbejder videre med en plan for, hvordan handlingsplanens midler til udgående funktioner bedst udmøntes i Region Hovedstaden, og at planen tager udgangspunkt i seks principper for udgående funktioner. Udvalget godkendte desuden, at regionen afventer arbejdet under sundhedsaftalen om specialistrådgivning fra hospitalerne, inden der træffes beslutning om den konkrete anvendelse af midler til specialiseret rådgivning. Forslag til udmøntning af midler til udgående funktioner Administrationen har udarbejdet forslag om at styrke og udbrede to udgående funktioner: Palliative team for ikke-kræftpatienter og geratriske team. Side 3 af 35

4 En styrkelse og udbredelse af de udvalgte udgående funktioner forventes at kunne bidrage til at forebygge indlæggelser, øge den patientoplevede kvalitet samt styrke samarbejdet med kommunerne omkring disse sårbare grupper af borgere i hele regionen. Da der er tale om relativt få midler, er ønsket en prioritering af få, men vigtige indsatsområder, der ikke tidligere har fået en særlig tildeling af midler. Herunder særligt områder der omfatter både ældre medicinske patienter og patienter med kronisk sygdom. Forslag til fordeling af de nationale midler fremgår af nedenstående skema og uddybes nedenfor. Tabel 1: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner (varigt) I alt Palliative team målrettet ikke-kræft patienter Geriatriske team 20* mio. kr. 13,33 mio. kr. 6,7 mio. kr. 16,7 mio. kr. 11,1 mio. kr. 4,6 mio. kr. 21,7 mio. kr. 14,5 mio. kr. 6,2 mio. kr. 1 mio. kr. 1 Specialiseret rådgivning (indsats 28) - mio. kr. *Bemærk, at dette beløb indeholder 3,3 mio. kr. tildelt i 2016, som overføres til Udmøntning af midler til palliative team målrettet ikke-kræft patienter (non-maligne) I mange år har fokus været på at styrke forholdene for kræftpatienter, ikke mindst på det palliative område. Imidlertid har mange andre patientgrupper bl.a. nyre-, lunge- og hjertepatienter også brug for en palliativ indsats. En styrket palliativ indsats overfor ikke-kræft patienter er en del af Region Hovedstadens strategi på det palliative område, og der findes en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om vigtigheden af at etablere udgående teams målrettet andre sygdomsgrupper end på kræftområdet. Administrationen foreslår derfor, at 2/3 af midlerne fra handlingsplanen afsættes i varige midler til palliative team målrettet ikke-kræft patienter (svarende til 14,5 mio. kr.). Pengene foreslås udmøntet til de seks palliative enheder/afsnit i Region Hovedstaden med henblik på, at enhederne kan udvide deres palliative team-aktiviteter overfor patienter med livstruende sygdom uanset alder og diagnose. Omdrejningspunktet for forslaget er således et tæt tværfagligt samarbejde mellem de palliative enheder/afsnit og de diagnosespecifikke specialer. En mindre del af midlerne skal anvendes til uddannelse og kompetenceudvikling dels i teamet og dels af det basale palliative niveau i kommunerne, i almen praksis og på hospitalerne. Der skal desuden afsættes midler til monitorering og generering af viden om palliative forløb for patienter indenfor de forskellige specialer. Det anbefales, at der i fordelingen af midler til de udgående palliative teams overvejende tages udgangspunkt i planområdernes andel af ældre borgere (65 +), så fordelingen tilpasses målgruppen. Rigshospitalet har imidlertid ikke et planområdeansvar, men understøtter hospitalets patienter og kan have hjemmebesøg i hele regionen, hvilket ønskes udbygget for højt specialiserede patienter med anden diagnose end kræft. Med udgangspunkt heri er der forlods afsat ca. 12 % af puljen til Rigshospitalet ud fra en formodning om, at dette svarer til andelen af målgruppen samt hospitalets specialiserede ekspertise, som de øvrige hospitaler kan trække på. Bornholms Hospital har endnu ikke et udgående palliativt team. Hvis Bornholms Hospital tildeles midler svarende til planområdets andel af ældre, vurderes det vanskeligt at kunne etablere et team med tværfaglig ekspertise. Derfor er det vurderingen, at hospitalet bør tildeles 0,7 mio. kr. årligt. Side 4 af 35

5 Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger fremgår forslaget til fordelingen af midler til hospitalernes udgående palliative teams for patienter uden kræft af nedenstående tabel. Bemærk at midlerne til Rigshospitalet og Bornholms Hospital først er fratrukket midlerne, hvorefter de resterende midler er fordelt til akuthospitalerne justeret deres andel af ældre borgere (65+): Tabel 2: Fordeling af midler til udgående palliative teams og * frem Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 2,14 1,75 2,34 Bornholms Hospital 0,70 0,70 0,70 Herlev og Gentofte Hospital 3,33 2,72 3,65 Nordsjællands Hospital 2,72 2,23 2,98 Amager og Hvidovre Hospital 2,80 2,29 3,07 Rigshospitalet 1,63 1,41 1,75 Total 13,33 11,10 14,50 *Bemærk: Der er overført midler fra 2016 til 2017 Udmøntning af midler til geriatriske funktioner I den Nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient nævnes specifikt udgående geriatriske funktioner som et eksempel på udgående sygehusfunktioner, og der har i flere sammenhænge været nationalt fokus herpå, da geriatriske teams har vist gode resultater i forhold til forebyggelse af genindlæggelser. Administrationen foreslår derfor, at der afsættes 6,2 mio. kr. årligt i varige midler til styrkelse af geriatriske funktioner. Alle akuthospitaler har et geriatrisk team eller en geriatrisk funktion, som varetager geriatrisk udredning og vurdering af særligt svækkede ældre borgere med flere samtidige sygdomme, funktionstab og evt. social problemstilling. Geriatriske funktioner kan bidrage til at identificere patienter, som har brug for en særlig indsats for at forebygge genindlæggelse. Nogle af de geriatriske funktioner har i dag i begrænset omfang en udgående funktion. Forslaget om at afsætte midler til udgående geriatriske funktioner skal ses som en udbygning af eksisterende geriatriske funktioner med henblik på, at disse fremadrettet kan tilbyde en udgående funktion til patienter med behov for en særlig geriatrisk indsats. Tabel 3: Fordeling på baggrund af planområdernes andel af ældre (65+) 2017* og frem Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 1,24 0,85 1,15 Herlev og Gentofte Hospital 1,96 1,34 1,81 Nordsjællands Hospital 1,60 1,10 1,48 Amager og Hvidovre Hospital 1,94 1,33 1,79 Total 6,73 4,62 6,23 *Bemærk: Der er overført midler fra 2016 til 2017 Udmøntning af midler til specialiseret rådgivning (sundhedsaftalens indsats 28) I forhold til den nationale handlingplans krav om at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra hospitaler er det i sundhedsaftalen aftalt: "At understøtte let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom" (indsats 28). En arbejdsgruppe under sundhedsaftalen kommer med forslag til, hvordan adgangen til rådgivning og specialviden kan forbedres. Arbejdsgruppens forslag skal drøftes administrativt på tværs af sektorer Side 5 af 35

6 senest med udgangen af Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede ved møde den 21. september 2016 at afvente dette arbejde, inden der træffes beslutning om den nærmere anvendelse af de nationale midler til området. Administrationen foreslår, at der afsættes 1 mio. kr. årligt i varige midler fra handlingsplanen til dette arbejde. KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingerne betyder, at Region Hovedstaden prioriterer at anvende de nationale midler til to typer af udgående funktioner. Det betyder, at der ikke prioriteres midler til øvrige udgående funktioner i forbindelse med denne udmøntning. RISIKOVURDERING Der er en risiko for, at regionen med midlerne ikke formår at ensrette de udgående funktioner på tværs af planområder, således at ikke alle relevante patienter på tværs af diagnoser får gavn af den styrkede palliative indsats. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Administrationen forventer, at midlerne udmøntes med 2. økonomirapport i KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget, og derefter i forretningsudvalget den 4. april 2017 og regionsrådet den 18. april Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og sundhedsudvalget forelægges en status på arbejdet vedr. specialiseret rådgivning senest i efteråret DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg/Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag Oversigt over de enkelte hospitalers udgående funktioner 2. Notat vedr. udmøntningsplan Plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsat... (2) Side 6 af 35

7 2. BESLUTNINGSSAG: UDBUD AF ALMEN LÆGEPRAKSIS - VALG AF UDBUDSFORM BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede på møde den 28. februar 2017 at bede administrationen om at udarbejde en ændret indstilling, der kan danne baggrund for en politisk stillingtagen til, hvorvidt udbud skal foretages som et offentligt udbud eller et dialogbaseret udbud. Sagen tilbagesendes derfor til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. INDSTILLING Administrationen indstiller, 1. at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet indstiller, om kommende udbud af almen praksis skal gennemføres som: A. som traditionelt offentligt udbud med anvendelse af enten 1. det som bilag 2 og 3 vedlagte generiske udbudsmateriale, som kan genbruges ved nye udbud, eller 2. med udbudsmateriale, som udarbejdes særskilt for hvert nyt udbud. Eller B. som dialogbaseret udbud gennemført enten 1. som udbud med forhandling, eller 2. som udbud med en indledende dialog med markedet til brug for udarbejdelse af udbudsmateriale, som derefter sendes i offentligt udbud. 2. at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, uanset valg af udbudsform, overfor forretningsudvalget og regionsrådet indstiller: at der ved kommende udbud udarbejdes kontrolbud i relevant omfang. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Valg af udbudsform ved udbud af almen lægepraksis Forretningsudvalget besluttede den 28. februar 2017 at anmode administrationen om at udarbejde en ny indstilling, der kan danne baggrund for en politisk stillingtagen til, hvorvidt udbud af almen lægepraksis skal foretages som et offentligt eller et dialogbaseret udbud. Mødesag med beslutning fra forretningsudvalgets møde er vedlagt som bilag 1. Grundlaget for den følgende beskrivelse er udbudslovens afsnit II (light-regime), der giver den hurtigste gennemførelse af udbud i begge udbudsformer. Der beskrives gennemførelse af et udbud af almen lægepraksis dels ved et traditionelt offentligt udbud i henhold til i udbudsloven samt dialogbaseret udbud enten som udbud med forhandling efter udbudslovens 62, eller som udbud efter en indledende dialog med markedet, jf. udbudslovens 39. Offentligt udbud Et traditionelt offentligt udbud gennemføres i én fase, således at alle, der opfylder de egnethedskrav, der er fastsat, kan afgive tilbud på opgaven. Tilbud evalueres efter fastsatte tildelingskriterier og kontrakten tildeles til den vindende tilbudsgiver jf. punkt 1.1 i Kammeradvokatens notat af 27. januar Som udbudsmateriale kan enten anvendes et generisk udbudsmateriale som det udarbejdede (bilag 2 og 3), der Side 7 af 35

8 kan genbruges ved nye udbud, eller et udbudsmateriale, som udarbejdes for hvert enkelt udbud. Tidsforbruget ved et offentligt udbud med generisk udbudsmateriale er af Kammeradvokaten anslået til ca. 3 måneder. Skal der udarbejdes nyt udbudsmateriale for hvert udbud vil tidsforbruget efter administrationens vurdering være ca. 6 måneder. Dialogbaseret udbud Et dialogbaseret udbud kan gennemføres på to måder: A. Som udbud med forhandling, der giver ordregiver mulighed for, på baggrund af et indledende tilbud, at gennemføre forhandlinger med tilbudsgiverne med henblik på at forbedre indholdet af tilbuddet, så ydelsen bliver tilpasset ordregivers behov. På basis heraf udarbejdes det endelige udbudsmateriale, jf. punkt 1.2 i Kammeradvokatens notat af Tidsforbruget ved udbud med forhandling er af Kammeradvokaten anslået til ca. 5 til 8 måneder. Dialogbaseret udbud kan endvidere gennemføres som et udbud efter en indledende dialog med relevante aktører på markedet. Herefter udarbejdes udbudsmateriale, som sendes i offenligt udbud. Tidsforbruget ved udbud efter indledende dialog vurderes af administrationen til at være ca. 5 måneder. Nedenfor beskrives faserne i de to dialogbaserede udbudsformer: A. Udbud med forhandling Udbud med forhandling gennemføres i to faser: 1. fase a) Offentliggørelse af skitse til udbudsmateriale b) Anmodning om prækvalifikation c) Tilbud om forhandling d) En eller flere forhandlingsrunder e) Endeligt udbudsmateriale sendes til de prækvalificerede 2. fase f) Endeligt tilbud g) Tilbudsvurdering h) Tildeling B. Udbud efter indledende dialog med markedet Udbud efter indledende dialog med markedet gennemføres således i to faser: 1. fase a) Markedets muligheder for at levere ydelsen afsøges gennem dialog med relevante aktører b) Udbudsmateriale udarbejdes på baggrund af dialogen 2. fase c) Offentligt udbud af ydelsen d) Tilbud e) Tilbudsvurdering f) Tildeling Såfremt udbudsformen dialogbaseret udbud vælges, anbefaler administrationen model B, hvor tidsforbruget vil være mindst. Side 8 af 35

9 Ved begge udbudsformer henholdsvis model A og model B vil det være muligt at optimere vilkårene i forhold til det konkrete behov, bl.a. i kraft af muligheden for at inddrage input fra de aktører, der kunne være interesserede i at varetage opgaven. Vælges et traditionelt offentligt udbud, som giver mulighed for den hurtigste gennemførelse af et udbud, anbefaler administrationen, at der anvendes et generisk udbudsmateriale, som kan genbruges. Kontrolbud: Derudover anbefales, at regionen under alle omstændigheder uafhængigt af udbudsform benytter sig af kontrolbud i relevant omfang. KONSEKVENSER Valget af udbudsform vil have betydning for, hvor hurtigt et udbud af almen lægepraksis i givet fald kan gennemføres i tilfælde af lægemangel. I den mellemliggende tid er regionen forpligtet til at stille et midlertidigt tilbud om almen lægehjælp til rådighed for de berørte borgere. For nogle borgere kan det skabe usikkerhed, at de bliver tilknyttet et midlertidigt tilbud, idet de kan have ønske om at blive tilset af egen læge. RISIKOVURDERING Der vurderes ikke at være risici udover, hvad der er anført i sagen. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser, før et eventuelt udbud besluttes politisk. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. april 2017 og regionsrådet den 18. april DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Protokol fra forretningsudvalgets møde Bilag 2 - Udkast til aftale 3. Bilag 3 - Udkast til kravsspecifikation 4. Bilag 4 - Kammeradvokat - notat af Side 9 af 35

10 3. BESLUTNINGSSAG: UDVIDELSE AF KAPACITETEN I ALMEN PRAKSIS PÅ BAGGRUND AF LÆGEDÆKNINGSUNDERSØGELSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På møde den 10. januar 2017 godkendte udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde, at antallet af kapaciteter i almen praksis i 2017 øges med 13 for at sikre alle borgere en praktiserende læge. Dette skete på baggrund af en afdækning af kapacitetsbehovet i forbindelse med den årlige regionale lægedækningsundersøgelse. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har af regionsrådet fået delegeret kompentencen til at opslå nye kapaciteter indenfor den eksisterende kapacitetsmæssige og økonomiske ramme. Kapacitetsudvidelsen på 13 kan ske indenfor den nuværende dimensionering på området. Kapacitetsudvidelsen forventes ikke at påvirke den økonomiske ramme for almen praksis ud over det det øgede antal borgere regionen er forpligtet til at yde lægehjælp til. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde: at godkende, at der opslås 13 kapaciteter fordelt på Albertslund (1), Brøndby (1), Glostrup (1), Halsnæs (1), Høje-Taastrup (2), Vallensbæk (1), Indre By (1), Nørrebro (1), Vesterbro (1), Valby (1), Bispebjerg (1) og Amager (1) POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Praksisplanudvalget besluttede med Praksisplan for almen praksis , at der skulle udarbejdes en ny model for lægedækning i Region Hovedstaden, som tager højde for ulighed i sundhed med udgangspunkt i relevante data. Som det fremgår af implementeringsplanen for praksisplanen, har administrationen i samarbejde med PLO-Hovedstaden udarbejdet en sådan lægedækningsmodel. Modellen har til formål at identificere regionens områder med mange sårbare borgere på en gennemskuelig og enkel måde. Modellen baserer sig på følgende tre variabler, der anses for relevante til at dokumentere sårbare borgere i almen praksis population og som samtidig tilsammen giver en høj forklaringskraft i forhold til områder, hvor det er sværest at rekruttere og fastholde læger: Andelen af indvandrere og efterkommere Andelen af borgere med indkomst på max 50 pct. af medianindkomsten Andelen af borgere over 70 år Modellen anvender seneste data fra Danmarks Statistik og vil blive opdateret en gang årligt i forbindelse med den årlige lægedækningsundersøgelse. Anvendes modellen med de seneste data, identificeres følgende planlægningsområder i Region Hovedstaden som områder med mange sårbare borgere: Albertslund, Brøndby, Høje-Taastrup, Ishøj, Nørrebro, Vesterbro, Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Med udgangspunkt i modellen og på baggrund af drøftelser med PLO-Hovedstaden foreslår administrationen, at der sker en kapacitetsudvidelse indenfor følgende områder: Side 10 af 35

11 * Kapaciteter der er i opslag Der er lagt fire kriterier til grund for tildelingen af de 13 kapaciteter. Prioriteringen af kapaciteter til de enkelte planlægningsområder er sket i denne rækkefølge. 1. Områder med mange sårbare borgere tildeles seks kapaciteter 2. Områder hvor alle praksis er lukket for tilgang tildeles tre kapaciteter 3. Områder hvor mindst 85 % af praksis er lukket for tilgang kombineret med, at lægerne ønsker et lavere antal sikrede tildeles tre kapaciteter 4. Område med høj befolkningstilvækst tildeles en kapacitet Såfremt indstillingen tiltrædes, forventer administrationen at opslå kapaciteterne af to omgange. De seks kapaciteter, der tildeles sårbare områder opslås i 1. halvår af 2017 og de syv resterende i 2. halvår Denne fremgangsmåde er aftalt med PLO-Hovedstaden. Det bemærkes, at lægedækning i regionen blev drøftet på møde i Kommunekontaktudvalget den 6. februar I den forbindelse blev det oplyst, at regionens fordelingen af de 13 ekstra kapaciteter i 2017 vil blive forelagt Praksisplanudvalget. Administrationen har desuden løbende været i dialog med kommuner om lokale rekrutteringsudfordringer. KONSEKVENSER Såfremt indstillingen godkendes, vil administrationen iværksætte opslag af 13 kapaciteter. RISIKOVURDERING Såfremt indstillingerne ikke godkendes, vil det være vanskeligt at sikre alle borgere i regionen en praktiserende læge i BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser ud over hvad befolkningstilvæksten medfører. Denne øgede udgift indgår i de årlige centrale beregninger og kompenseres derved. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 11 af 35

12 Fordelingen forelægges praksisplanudvalgets administrative stryegruppe på møde den 21. april 2017 og Praksisplanudvalget den 19. maj DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 12 af 35

13 4. BESLUTNINGSSAG: ANSØGNINGER TIL DEN LEDIGE KAPACITET I HALSNÆS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har den 10. januar 2017 godkendt, at der opslås en lægekapacitet i Halsnæs Kommune som følge af den aktuelle lægedækningssituation. Ansøgningsfristen var den 28. februar Administrationen har modtaget to ansøgninger til lægekapaciteten i Halsnæs. Ansøgningerne samt administrationens vurdering af ansøgningerne er vedlagt som lukkede bilag, da disse indeholder personfølsomme oplysninger. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde: 1. at godkende, at kapaciteten tildeles ansøger B pr. 1. april at godkende, at ansøger A tildeles en kapacitet i Halsnæs pr. 1. september 2017 under forudsætning af godkendelse af sag nr. 3 POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Administrationen har i forbindelse med den opslåede kapacitet i Halsnæs modtaget to ansøgninger fra læger, der ønsker at nedsætte sig som praktiserende læge i Halsnæs. Ansøgning og CV fra ansøger A er vedlagt som bilag 1 og bilag 2. Ansøgning og CV fra ansøger B er vedlagt som bilag 4. Administrationen har udarbejdet en vurderng af kandidaterne. Vurderingen for ansøger A er vedlagt som bilag 3, for ansøger B er vedlagt som bilag 6. KONSEKVENSER Konsekvensen af beslutningerne er, at den opslåede kapacitet tildeles ansøger B. Derudover tildeles ansøger A en kapacitet på baggrund af lægedækningsundersøgelsen 2016, jf. særskilt sag herom på herværende møde. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici, end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. L- Ansøgning (ansøger A) 2. L- CV (ansøger A) 3. L- Autorisationsbevis (ansøger A) 4. L - Administrationens vurdering af ansøger A 5. L- Ansøgning og CV (ansøger B) 6. L - Administrationens vurdering af ansøger B Side 13 af 35

14 5. BESLUTNINGSSAG: OPSLAG AF KAPACITET PÅ AMAGER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE En læge med praksis på Amager har meddelt ophør. Administrationen anbefaler, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender opslag af en kapacitet på Amager. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har af regionsrådet fået delegeret kompetencen til at opslå nye kapaciteter indenfor den eksisterende kapacitetsmæssige og økonomiske ramme. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at godkende, at der opslås en kapacitet på Amager POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING En læge på Amager ophører med sin praksis den 30. april 2017, uden at det er lykkedes at sælge denne. På Amager er det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet Efter den pågældende læges ophør vil det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet på Amager være Tre praksis har ubesatte kapaciteter. I Lægedækningsundersøgelse 2016 har lægerne på Amager, der har svaret, ønsket sikrede pr. kapacitet. Det er kun muligt at fordele 400 ud af lægens patienter til andre praksis. På den baggrund anbefaler administrationen, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender opslag af en kapacitet på Amager. Det bemærkes, at under forudsætning af udvalgets godkendelse af sag nr. 3, opslås der på Amager yderligere en kapacitet i andet halvår af KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at der opslås en kapacitet på Amager RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø. JOURNALNUMMER Side 14 af 35

15 6. ORIENTERINGSSAG: STATUS FOR LÆGEDÆKNING I ALMEN PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har den 3. august 2016 bedt om på hvert udvalgsmøde at få en orientering om udviklingen i lægedækningen i almen praksis i lægedækningstruede områder. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at orienteringen om lægedækning tages til efterretning POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING I denne sag gives en status for situationen i områder i regionen, hvor lægedækningen i almen praksis som følge af forventet ophør eller manglende rekruttering til almen praksis er udfordret. Halsnæs Der har igennem en længere periode været to ledige kapaciteter i Halsnæs. Den ene er besat. Der er således én ledig kapacitet i Halsnæs. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte den 10. januar 2017 opslag af en kapacitet i Halsnæs. Ansøgningsfrist for ansøgning var den 28. februar Administrationen har modtaget to ansøgninger. Der henvises til særskilt punkt på dagsordenen herom. Amager Der henvises til særskilt punkt på dagsordenen. Tingbjerg (Brønshøj Husum) Regionsrådet godkendte den 8. marts 2016 opslag af to kapaciteter i Tingbjerg, Brønshøj-Husum. Desværre var der ingen kvalificerede ansøgere. I samarbejde med Københavns Kommune og PLO-H har administrationen genopslået kapaciteterne med ansøgningsfrist den 31. marts Ishøj På baggrund af en henvendelse fra en interesseret læge godkendte udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 7. februar 2017, at der genopslås 1-2 kapaciteter i Ishøj, såfremt det ikke er muligt senest med udgangen af februar 2017 at tilknytte en læge til en aktuel ubesat kapacitet. Via dialog med PLO- Hovedstaden har administrationen afklaret, at den pågældende læge ikke er interesseret i en eksisterende ledig kapacitet. Kapaciteterne er derfor slået op igen. Bornholm Regionen har etableret et almen medicinsk tilbud på Bornholms Hospital i form af en praksisklinik. Regionen har rettet henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på at få dispensation til, at praksisklinikken kan fortsætte som en del af Udviklingshospital Bornholm i en periode på op til fire år. Regionen afventer fortsat svar på dispensationsansøgningen fra Sundheds- og Ældreministeriet, der har indkaldt til et møde om sagen den 10. marts På møde den 7. februar 2017 godkendte udvalget tildeling af en kapacitet til en ansøger. Administrationen afventer information om, hvornår lægen åbner en klinik. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. Side 15 af 35

16 BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 16 af 35

17 7. ORIENTERINGSSAG: STATUS VEDR. IMPLEMENTERING AF PRAKSISPLAN FOR ALMEN PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Praksisplanudvalget har ansvaret for at sikre implementering af Praksisplan for almen praksis De årlige implementeringsplaner og status for implementeringsarbejdet i det foregående år godkendes derfor årligt af Praksisplanudvalget. Implementeringsplan for 2017 og status for implementering i 2016 blev godkendt i Praksisplanudvalget d. 10. februar Som led i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes politikkontrollerende rolle forelægges implementeringsplanen for 2017 såvel som status for implementeringsarbejdet i 2016 nu for udvalget til orientering. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: 1. at tage status for implementeringsarbejdet i 2016 vedr. praksisplan for almen praksis til efterretning (bilag 2 og 3) 2. at tage implementeringsplan for 2017 vedr. praksisplan for almen praksis til efterretning (bilag 4) POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Status for implementeringsarbejdet i 2016: Implementeringsarbejdet vedr. praksisplan for almen praksis følger overordnet den tidsplan, som Praksisplanudvalget vedtog på møde d. 11. december 2015 (bilag 1). Implementeringsplanen for 2016 var ambitiøs; mere end to tredjedele af praksisplanens 100 anbefalinger blev besluttet igangsat i I bilag 2 ses en statusrapport over implementeringsarbejdet i Statusrapporten er udarbejdet som en opdatering af implementeringsplanen for 2016, idet den aktuelle status for anbefalingerne er indsat undervejs. Desuden er vedlagt oversigtsskema, der med farver illustrerer den aktuelle status for de anbefalinger, der ifølge implementeringsplanen skulle arbejdes med i 2016 (bilag 3). Som det ses af statusrapporten, er arbejdet med 12 anbefalinger afsluttet i Der er bl.a. indgået aftale om lægelig betjening af de kommunale plejecentre. Desuden er der udarbejdet en forløbsbeskrivelse om den akutte psykiatriske patient. Der er arbejdet med at udbrede kendskabet hertil i almen praksis i efteruddanelsesregi og ved specialepraksiskonsulenterne i psykiatrien. Ligeledes er der arbejdet med en håndbog om implementering af kliniske vejledninger i efteruddannelsesregi og gennem afholdelse af et gåhjem-møde, som var velbesøgt. Almen praksis har desuden deltaget i arbejdet med en lang række af sundhedsaftaleindsatserne i 2016, herunder bl.a. i arbejdet med udvikling af den regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse og udvikling af principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller. Der er med afsæt i principperne udviklet fire forslag til modelprojekter for nye tværsektorielle samarbejdsformer. Almen praksis' videre deltagelse i projekterne forventes afklaret i regi af arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i foråret Desuden har almen praksis deltaget i arbejdet med udvikling af 'Grundaftale om brug af korrespondancemeddelelser', som forventes implementeret i regi af sundhedsaftalen i Arbejdet med andre anbefalinger er igangværende og/eller vedvarende. Dette gælder fx. arbejdet med en ny model for lægedækning, der i højere grad tager højde for ulighed i sundhed og arbejdet med at fremme tilgængeligheden til almen praksis såvel telefonisk, elektronisk som fysisk for borgere med funktionsnedsættelser. Arbejdet med disse anbefalinger fortsætter i anbefalinger afventer afklaring/arbejde på nationalt niveau eller i regi af sundhedsaftalen før konkrete implementeringsaktiviteter Side 17 af 35

18 er relevante i praksisplanregi. Enkelte anbefalinger, der oprindeligt var planlagt til 2016, er ikke blevet igangsat og er som konsekvens heraf udskudt til En del anbefalinger udspringer af sundhedsaftalen og vedrører almen praksis' deltagelse i sundhedsaftalens indsatser. For disse anbefalinger fokuseres på, hvorvidt implementeringsarbejdet medfører nye/ændrede roller og opgaver for almen praksis. Som det ses af oversigtsskemaet (bilag 3) er: 12 anbefalinger afsluttet 46 anbefalinger igangværende (28)/vedvarende (18) 18 anbefalinger afventer 8 anbefalinger udskudt til 2017 Arbejdet med de anbefalinger, som ikke er afsluttede i 2016, indgår i implementeringsplanen for Implementeringsplan for 2017 På baggrund af den overordnede tidsplan for implementering af Praksisplan for almen praksis og implementeringsarbejdet i 2016 har Praksisplanudvalget på møde d. 10. februar 2017 godkendt vedlagte implementeringsplan for 2017 (bilag 4). Som det ses, fortsætter mange af de anbefalinger, som blev sat i gang i 2016 ind i Desuden er otte anbefalinger fra 2016 udskudt til I alt er 15 nye anbefalinger planlagt til igangsættelse i Fx. iværksættes i 2017 en foranalyse vedr. mulighederne for brug af telemedicinske løsninger i almen praksis. Desuden forventes den planlagte undersøgelse af telefonisk tilgængelighed gennemført i Der vil desuden være fokus på bl.a. samarbejdet om børn og unge med psykisk mistrivsel, på samarbejdet om svangre- og børneområdet, på samarbejdet om borgere med psykisk sygdom, herunder tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser samt samarbejdet om borgere med misbrug. Som et led i arbejdet vil der i samarbejde med Region Hovedstaden Psykiatri bl.a. blive set på behovet for relevant efteruddannelse i almen praksis. I implementeringsplanen er det beskrevet, hvordan der vil blive arbejdet med såvel nye anbefalinger for 2017, som de der er udskudt/fortsætter fra For en del anbefalinger gælder, at de afhænger af udviklingen i regi af sundhedsaftalen. Disse anbefalinger igangsættes derfor efterhånden, som det bliver muligt og relevant. KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen medfører ikke konsekvenser i sig selv. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats vedr. status og videre plan for implementeringsarbejdet vedr. praksisplan for almen praksis TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Status for implementeringsarbejdet i 2017 forelægges for Praksisplanudvalget inden årets udgang, forventeligt d. 1. december Dernæst vil udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde få en status for implementeringsarbejdet. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø Side 18 af 35

19 JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Tidsplan for implementering af praksisplanens anbefalinger, vedtaget af PPU 11. dec Status for implementering af Praksisplan for almen praksis januar Oversigt implementering status januar Implementeringsplan for almen praksis januar 2017 Side 19 af 35

20 8. BESLUTNINGSSAG: ANSØGNING OM FLYTNING AF PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I henhold til Sundhedslovens 57 b, stk. 2 skal en indehaver af et ydernummer, der ønsker at flytte praksisadresse, indhente regionsrådets godkendelse. Godkendelse skal meddeles, hvis flytningen ikke ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne. Regionsrådet har givet udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde kompetence til at behandle ansøgninger om flytning af lægepraksis. Når der sker flytning af en praksis imellem to planlægningsområder, kan afgørelsen ikke ske administrativt, jf. flytteretningslinjerne. En lægepraksis søger om tilladelse til at flytte praksis imellem to planlægningsområder, hvorfor ansøgningen forelægges for udvalget. Flytteansøgningen og administrationens notat herom vedlægges som lukkede bilag, da bilagene indeholder personfølsomme oplysninger. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at ansøgning om flytning af praksisadresse imødekommes i henhold til bilagene 1 og 2 POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING I forbindelse med salg af sin praksis ansøger en læge om tilladelse til at flytte sin praksis (en kapacitet) til et andet planlægningsområde. Lægerne, der påtænker at købe praksis, ønsker at omdanne deres delepraksis med tre kapaciteter og fire læger til en kompagniskabspraksis med fire kapaciteter. Ved behandling af flyttesager imellem planlægningsområder foretages en vurdering af lægedækningssituationen i de pågældende planlægningsområder. Antal patienter pr. lægekapacitet er som udgangspunkt patienter. En flytning imellem planlægningsområderne vil betyde en ændret fordeling af patienterne pr. lægekapacitet i begge områder, herunder en forøgelse af patientantallet pr. lægekapacitet i det område, som lægen ønsker at fraflytte. I det lukkede bilag 2 fremgår administrationens vurdering af lægedækningen i de to pågældende planlægningsområder. I forbindelse med ansøgningen om flytning af praksisadresse skal lægerne udfylde skemaer om klinikkernes indretning og adgangsforhold i de kommende og nuværende praksislokaler. I det lukkede bilag 1 er vedlagt udfyldte skemaer for de to lægeklinikker. I henhold til de administrative flytteretningslinjer kan der gives tilladelse til flytning, hvis følgende kriterier er opfyldt: Der sikres bedre eller mindst samme tilgængelighed til praksis som før flytningen i relation til tilgængelighed for mennesker med funktionsnedsættelse Tilgængelighed med såvel offentlig som privat transport skal være bedre eller mindst være samme tilgængelighed Det fremgår af skemaerne, at der ikke er adgangsforhold for mennesker med funktionsnedsættelser på begge praksisadresser, hvorfor tilgængeligheden er identisk på begge adresser. Tilgængeligheden med offentlig og privat transport er den samme ved begge praksisadresser. Administrationens bemærkninger: Administrationen anbefaler, at der gives tilladelse til flytning. Administrationen bemærker, at der er en Side 20 af 35

21 afstand på 1,2 km imellem de to praksisadresser, hvorfor det er sandsynligt, at der vil være patienter, som flytter med til den nye praksis. Såfremt patienterne ikke flytter med til den nye praksis, vil det betyde en større belastning for lægerne i det område, som lægen ønsker at fraflytte. Lægedækningen i det fraflyttede område skal derfor følges tæt. Administrationen bemærker, at der hverken er tilgængelighed for mennesker med funktionsnedsættelser på nuværende eller kommende adresse. KONSEKVENSER Konsekvensen af, at udvalget godkender indstillingen, er, at lægen meddeles godkendelse til at flytte praksisadresse. RISIKOVURDERING Hvis ansøgningen imødekommes, er det sandsynligt, at der vil være patienter, som ikke ønsker at flytte med til den nye praksis. Lægedækningen i området skal derfor følges tæt. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. L- Ansøgningen 2. L - Administrationens vurdering Side 21 af 35

22 9. BESLUTNINGSSAG: ANSØGNING OM FLYTNING AF PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I henhold til Sundhedslovens 57 b, stk. 2 skal en indehaver af et ydernummer, der ønsker at flytte praksisadresse, indhente regionsrådets godkendelse. Godkendelse skal meddeleles, hvis flytningen ikke ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne. Regionsrådet har givet udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde kompetence til at behandle ansøgninger om flytning af lægepraksis. Når der sker flytning af en praksis imellem to planlægningsområder, kan afgørelsen ikke ske administrativt, jf. flytteretningslinjerne. En lægepraksis søger om tilladelse til at flytte praksis imellem to planlægningsområder, hvorfor ansøgningen forelægges udvalget. Flytteansøgningen og administrationens notat herom vedlægges som lukkede bilag, da bilagene indeholder personfølsomme oplysninger. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at der gives afslag på ansøgning om flytning af praksisadresse i henhold til bilagene 1 og 2 POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING I forbindelse med salg af sin praksis ansøger en læge om tilladelse til at flytte sin praksis (en kapacitet) til et andet planlægningsområde. Formålet med ansøgningen er, at lægen ønsker at sælge sin praksis til en læge, der i forvejen har en kapacitet, og som ønsker at oprette et kompagniskab bestående af to kapaciteter. Ved behandling af flyttesager imellem planlægningsområder foretages en vurdering af lægedækningssituationen i de pågældende planlægningsområder. Antal patienter pr. lægekapacitet er som udgangspunkt patienter. En flytning imellem planlægningsområderne vil betyde en ændret fordeling af patienterne pr. lægekapacitet i begge områder, herunder en forøgelse af patientantallet pr. lægekapacitet i det område, som lægen ønsker at fraflytte. I det lukkede bilag nr. 2 fremgår administrationens vurdering af lægedækningen i de to pågældende planlægningsområder. I forbindelse med ansøgningen om flytning af praksisadresse skal lægen udfylde skemaer om klinikkernes indretning og adgangsforhold i de kommende og nuværende praksislokaler. I det lukkede bilag nr. 1 er vedlagt udfyldte skemaer for de to lægeklinikker. Det fremgår af skemaerne, at forholdene ikke vil blive ændret markant i de nye praksislokaler. Nedenfor beskrives forholdene: I de nuværende praksislokaler er der ikke niveaufri adgang, og der er ikke elevator. I de kommende praksislokaler er der et lille trin op ved yderdøren. Der er elevator, men den har ikke de påkrævede mål til større kørestole. I dagligdagen håndteres dette ved, at praksis har en kørestol stående, der passer til elevatoren. I de nuværende lokaler og i de ønskede lokaler er der ikke tilgængelige toiletforhold for mennesker med funktionsnedsættelser. Tilgængeligheden med offentlig transport er bedre i forhold til den nuværende praksisadresse, og der er handicapparkering foran den kommende praksis. Side 22 af 35

23 Administrationens bemærkninger Administrationen anbefaler, at der ikke gives tilladelse til flytning, idet antallet af borgere (gruppe 1- sikrede) i det fraflyttede planlægningsområd stiger pr. kapacitet, da det ikke er sandsynligt, at borgerne vil flytte med til den nye praksis på grund af øget afstand. Det vil derfor betyde en større belastning for lægerne i det fraflyttede planlægningsområde. Det bemærkes desuden, at lægen har meldt endeligt ophør, hvorfor det anbefales, at der i stedet opslås en kapacitet på Amager, jf. sag 5 på udvalgets møde. KONSEKVENSER Ved en tiltrædelse af indstillingen, fastholdes antallet af læger i planlægningsområdet, hvor der i forvejen er en sårbar lægedækning. RISIKOVURDERING Hvis ansøgningen ikke imødekommes, ophører lægen, uden at praksis overdrages til en anden læge. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. L - Ansøgningen 2. L- Administrationens vurdering Side 23 af 35

24 10. BESLUTNINGSSAG: HØRINGSUDKAST TIL PRAKSISPLAN FOR PSYKOLOGHJÆLP BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den nuværende praksisplan for psykologhjælp gælder til udgangen af Der arbejdes derfor aktuelt på en ny praksisplan, der skal træde i kraft, når den nugældende praksisplan udløber. Den kommende praksisplan udarbejdes i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende pyskologer i regi af Samarbejdsudvalget for psykologhjælp. Regionspolitikerne i samarbejdsudvalget bidrager til at sikre, at regionens politiske målsætninger og øvrige interesser bliver varetaget i forbindelse med udarbejdelse og implementering af praksisplanen. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøftede temaer for den nye Praksisplan for psykologhjælp på udvalgets møde den 21. september Administrationen har på den baggrund, i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende psykologer, udarbejdet et udkast til en ny praksisplan. Planudkastet forelægges her til godkendelse i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde med henblik på efterfølgende udsendelse i høring. Jf. regionsrådets beslutning af 8. april 2014 er godkendelse af høringsudkast til praksisplaner delegeret til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor de regionale medlemmer af Samarbejdsudvalget vedr. psykologhjælp anbefaler: 1. at høringsudkast til Praksisplan for psykologhjælp godkendes (bilag 2) Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: 2. at udkast til Praksisplan for psykologhjælp (bilag 2) godkendes til udsendelse i høring under forudsætning af, at Samarbejdsudvalget vedr. psykologhjælp ved deres behandling den 26. april 2017 ikke har væsentlige bemærkninger til udkastet POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Der er udarbejdet et udkast til ny praksisplan for psykologhjælp, som skal træde i kraft ved udgangen af 2017, når den aktuelle praksisplan på området udløber. Inden praksisplanen kan godkendes endeligt, skal planudkastet sendes i høring. Det endelige forslag til praksisplan efter høring forventes politisk behandlet i regionsrådet i december Formål og visioner for praksisplanen Det overordnede formål med praksisplanen er, at tilrettelægge den fremtidige psykologhjælp i praksissektoren. Praksisplanen skal understøtte hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, udvikling af kvaliteten i psykologpraksis og styrke samarbejdet mellem praktiserende psykologer og det øvrige sundhedsvæsen. Som en del af praksissektoren i Region Hovedstaden ønskes psykologpraksis udviklet efter følgende visioner: God og lige adgang til psykologpraksis i hele regionen. Praktiserende psykologer er en integreret del af sundhedsvæsenet og indgår i forpligtende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb. Praktiserende psykologer bidrager til, at patienterne modtager og oplever høj faglig kvalitet i behandling. Praktiserende psykologer differentierer indsatsen i samarbejde med patienten ud fra dennes livsbetingelser, behov og ressourcer. Praksisplan for psykologhjælp vil være en rammeplan, hvor udviklingsarbejdet foregår i Side 24 af 35

25 implementeringsperioden i form af konkrete projekter, handleplaner og aktiviteter. Politiske ønsker og øvrige input til den kommende praksisplan Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøftede d. 21. september 2016 relevante temaer i forbindelse med den kommende praksisplan. Udvalget lagde særlig vægt på tre temaer, der alle indgår i planen: Fokus på tilgængelighed: I forbindelse med planarbejdet er der gennemført en undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed til psykologpraksis. I samme undersøgelse blev foretaget en kortlægning af psykologernes information til borgerne på sundhed.dk om elektroniske tilgængelighed samt tilgængeligheden for borgere med funktionsnedsættelse. Med afsæt i data fra undersøgelsen indgår i planudkastet mål og anbefalinger om at fremme af den telefoniske, elektroniske og fysiske tilgængelighed. Udvalget ønsker opmærksomhed på, at borgeren henvises til en psykolog med de rette kompetencer i forhold til borgerens behov og situation: Parterne bag Overenskomst for psykologhjælp ønsker at give de praktiserende psykologer et kompetenceløft og arbejder på landsplan for at tilrettelægge et systematisk efteruddannelsesforløb. Planudkastet lægger vægt på fortsat understøttelse af kvalitetsudvikling i psykologpraksis og anbefaler indsatser, som understøtter at patienten inddrages i behandlingen som en aktiv samarbejdspart, idet psykologerne skal tage højde for patienternes ønsker, forudsætninger og muligheder for at deltage i beslutninger om eget behandlingsforløb. Udvalget ønsker opmærksomhed på, at epikrise fra en psykolog til almen praksis i tilfælde af viderehenvisning indeholder en faglig begrundelse under forudsætning af samtykke fra borgeren: I planudkastet er der fokus på kommunikationen mellem psykolog og alment praktiserende læge, idet der bl.a. anbefales en indsats omkring indholdet i epikriser fra psykologerne. Der har som led i arbejdet med praksisplanen været afholdt et inspirationsmøde, hvor praktiserende psykologer, deres samarbejdsparter i sundhedsvæsenet og repræsentanter fra Patientinddragelsesudvalget og Regionshandicaprådet har deltaget. Parterne har bidraget med input til, hvordan samarbejdet mellem praktiserende psykologer og patienter/pårørende, samt samarbejdet mellem praktiserende psykologer og det øvrige sundhedsvæsen kan styrkes. Således omfatter planudkastet anbefalinger om fælles møder og undervisning for praktiserende psykologer og alment praktiserende læger, herunder møder med henblik på lokalt samarbejde. Patientinddragelsesudvalget og Regionshandicaprådet har i forbindelse med udarbejdelse af de seneste praksisplaner på områderne kiropraktik og fodterapi bidraget til afsnit om patienten som aktiv samarbejdspart og om tilgængelighed i praksis. Patientinddragelsesudvalgets og Regionshandicaprådets bemærkninger til de nævnte praksisplaner er tilsvarende anvendt i udkastet til ny praksisplan for psykologhjælp. Med udgangspunkt i det overordnede formål samt de politiske ønsker og øvrige input har administrationen i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende psykologer udarbejdet et udkast til Praksisplan for psykologhjælp (bilag 1). Af særligt relevante konkrete med interesse for udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefalinger/tiltag i planudkastet kan nævnes: Den nuværende kapacitet af psykologer fastholdes i planperioden. Ved tildeling af nye kapaciteter lægges vægt på, at psykologerne praktiserer i fællesskab med andre behandlere. Der arbejdes for, at alle psykologpraksis lever op til overenskomstens bestemmelser om telefonisk tilgængelighed. Samarbejdsudvalget følger løbende udviklingen i tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse gennem status for psykologernes tilmelding til og status i mærkeordningen God Adgang. Øget patient- og pårørendesamarbejde understøttes, så patienterne oplever at være aktive samarbejdsparter i egne forløb. Der skal ske udbredelse af kendskab i almen praksis til henvisningskriterier vedr. psykologhjælp. Der igangsættes indsatser, som skal øge og forbedre kommunikationen mellem psykologer og henvisende læge. Side 25 af 35

26 Der arbejdes med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i det tempo og omfang modellen udvikles og indgår i overenskomsten. Kendskabet til mulighederne for gruppebehandling i psykologpraksis udbredes og understøttes. Høring af planen Høringsudkastet skal behandles i Samarbejdsudvalget for psykologhjælp på møde den 26. april Såfremt samarbejdsudvalget ikke har væsentlige eller principielle ændringer, sendes høringsudkastet dernæst i høring. Har samarbejdsudvalget ændringer af mere væsentlig eller principiel karakter, forelægges praksisplanen igen for Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Høring finder sted i perioden 1. maj til 30. juni Høringsudkast til praksisplanen udsendes til høring hos en række interessenter, herunder Dansk Psykologforening og øvrige relevante sundhedsfaglige organisationer og sundhedsfaglige råd, relevante patientorganisationer og samtlige kommuner i regionen (se bilag 5). Det samlede høringsmateriale (se bilag 2-5) vil desuden være tilgængeligt for alle interesserede på regionens hjemmeside. Den videre proces frem til endelig godkendelse af praksisplanen fremgår af vedlagte tidsplan (bilag 2), som er godkendt af Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde på møde den 21. september KONSEKVENSER Hvis indstillingen tiltrædes vil praksisplanen blive sendt i høring med mindre Samarbejdsudvalget for psykologhjælp på møde den 26. april 2017 har væsentlige eller principielle ændringer til udkastet. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Høringsudkast til praksisplanen udsendes til høring hos en række interessenter og lægges på regionens hjemmeside til bred offentlig høring sammen med høringsbrev og høringsskema. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Efter endt høringsperiode og dernæst Samarbejdsudvalget for psykologhjælps behandling af høringssvarene, vil udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde igen få forelagt praksisplanen i fjerde kvartal 2017 med henblik på anbefaling af godkendelse af den endelige praksisplan i forretningsudvalg og regionsråd. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Tids- og procesplan for udarbejdelse af Praksisplan for psykologpraksis Høringsudkast med alle bilag PDF vers.2 3. Høringsbrev praksisplan for psykologhjælp Skema til høringssvar Høringsparter - praksisplan for psykologhjælp Side 26 af 35

27 11. ORIENTERINGSSAG: BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSAFTALENS INDSATSER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som en del af arbejdsplanen for udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde indgår det, at udvalget skal have et overblik over, hvordan der er arbejdet med brugerinddragelse i de forskellige sundhedsaftaleindsatser. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at orienteringen om brugerinddragelse i sundhedsaftalens indsatser tages til efterretning POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Arbejdsgrupperne under sundhedsaftalen har på forskellig vis arbejdet med brugerinddragelse i deres indsatser, som det fremgår af bilag 1. Arbejdsgrupperne er sammensat, så grupperne hovedsageligt består af repræsentanter fra region/hospitaler, kommuner og almen praksis, på nær Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende. Her har to medlemmer fra Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden været faste deltagere. Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende har afsluttet sit arbejde i 2016 med oplægget "Aktivt samarbejde med borgerne i kommuner, almen praksis og på hospitaler". Arbejdsgruppens to opgaver bestod i: at anbefale 1-2 metoder, der har vist sig effektive til at styrke samarbejdet mellem borgere, pårørende og fagprofessionelle og at arbejde på at styrke den systematiske involvering af borger i det organisatoriske, tværsektorielle samarbejde. I oplægget peges der på fem forskellige metoder til at styrke samarbejdet mellem borgere og sundhedsprofessionelle. I forhold til hospitalerne er det metoden Fælles Beslutningstagning, der er blevet anbefalet. Internationale undersøgelser viser evidens for, at Fælles Beslutningstagning har en positiv effekt på såvel patienttilfredsheden som på patienternes viden om egen sygdom og behandling. Herudover ses økonomiske besparelser på grund af færre hospitalsindlæggelser og færre tilvalg af operationer. Fælles beslutningstagning anvendes allerede på forskellige hospitalsafdelinger, blandt andet på Ortopædkirurugisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, og på Rigshospitalet til kvinder, opereret for gynækologisk kræft. I Region Hovedstaden er der desuden i samarbejde med Region Sjælland taget hul på at afprøve metoden Guidet Egenbeslutning, som er én vej til at lave Fælles Beslutningstagning. Det er grundtanken, at metoden kan hægtes op på allerede eksisterende arbejdsgange, så indsatsen er overkommelig for de enkelte afdelinger og deres ansatte. Derudover opstilles der i oplægget fra arbejdsgruppen en række anbefalinger til styrkelse af borgerens involvering i det organisatoriske samarbejde. Konkret er det blandt andet foreslået, at brugerrepræsentanter inviteres med i samordningsudvalgene, og dette afprøves nu i en 1-årig periode i 2017 i tre ud af de ni samordningsudvalg. I forhold til det videre arbejdet med oplæggets anbefalinger har Den Administrative Styregruppe besluttet at sende dem til drøftelse i samordningsudvalgene, og udvalgene skal senest juni 2017 give en tilbagemelding på, i hvilket omfang der allerede arbejdes med metoder til at styrke det aktive samarbejde, og gerne komme med input til, hvordan samarbejdet kan styrkes yderligere, både i forhold til den enkelte Side 27 af 35

28 borger og i forhold til den organisatoriske udvikling. Udover dette, er de enkelte arbejdsgrupper under sundhedsaftalerne blevet bedt om at overveje, hvordan de bedst muligt kan involvere brugerne i sundhedsaftalearbejdet og herunder også i forhold til de færdige indsatser. Nogle arbejdsgrupper har involveret brugerrepræsentanter konkret i udviklingsarbejdet via film, feedbackmøder eller brugernes vurdering og feedback på arbejdsgruppens færdige indsatser. Andre arbejdsgrupper har gjort sig overvejelser over, hvordan brugerne bedst muligt involveres i de færdige indsatser. Se bilag 1. For at styrke brugerinvolveringen fremadrettet i sundhedsaftalearbejdet har Patientinddragelsesudvalget opfordret til, at brugerrepræsentanter fremadrettet tænkes ind i alle arbejdsgrupper fra starten, dvs. allerede når der udarbejdes kommissorier, samt at brugerrepræsentanter involveres i den nye sundhedsaftale på lige vis med de tre sektorer, så brugerne kan være med til at lægge grundstenene til den kommende politiske og administrative del af sundhedsaftalen. Dette vil være i fin overensstemmelse med målet om at styrke den organisatoriske brugerinddragelse i det tværsektorielle samarbejde. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER D BILAGSFORTEGNELSE 1. Status på brugerinddragelse fra arbejdsgrupperne under sundhedsaftalen_ Side 28 af 35

29 12. ORIENTERINGSSAG: PATIENT- OG PÅRØRENDEREPRÆSENTANTER I MØDEFORA BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som del af budgetaftalen 2016 blev det besluttet, at der i 2016 skulle igangsættes et arbejde for at udbrede en model for systematisk brugerdeltagelse i Region Hovedstaden. I aftalen står bl.a.: Patienter og deres pårørende er med deres erfaringer og baggrund en stor ressource i forhold til at kunne forbedre patientforløb, udvikle behandlingsmetoder og indrette vores hospitaler bedre. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde blev på mødet den 21. september 2016 præsenteret for et oplæg om systematisk brugerinddragelse og ønskede at følge udviklingen i arbejdet med modellen. Derfor gives en status for indsatsen og modellen for patient- og pårørenderepræsentanter i mødefora. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at tage status vedrørende patient- og pårørenderepræsentanter til efterretning POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Hvert hospital har udvalgt tre til fire mødefora, hvor de i en toårig periode har to patientrepræsentanter og en pårørenderepræsentant med. Derudover er der udvalgt tre samordningsudvalg, der har valgt at have patient- og pårørende repræsentanter med, men i en etårig periode. Der er i alt rekrutteret 51 patient- og pårørenderepræsentanter til 19 af hospitalernes mødefora, og der er rekrutteret seks patient- og pårørenderepræsentanter til de tre samordningsudvalg. Enkelte patient- og pårørenderepræsentanter har valgt at trække sig af personlige årsager efter rekrutteringen. Patient- og pårørenderepræsentanterne har den 7. november 2016 deltaget i et introduktionskursus, hvor formålet var at klæde patient- og pårørenderepræsentanterne på til opgaven. Derudover er patient- og pårørenderepræsentanterne inviteret til at deltage i et netværk på tværs af hospitaler og fora. Netværket holder to årlige møder i hhv og På netværksmøderne vil der bl.a. blive samlet op på erfaringer fra mødedeltagelsen. De første møder i mødeforaene med patient- og pårørenderepræsentanter startede for nogle foras vedkommende i december 2016, hvor andre foras første møder med patient- og pårørenderepræsentanter bliver afholdt i januar, februar eller umiddelbart herefter i Der bliver foretaget en løbende evaluering med det formål at få viden om, hvad der fungerer godt og mindre godt ved indsatsen, og for at indsatsen kan blive justeret og evt. forbedret løbende. Der bliver ligeledes foretaget en slutevaluering med det formål at få viden om, hvordan patient- og pårørenderepræsentanter og øvrige medlemmer af mødefora har oplevet modellen efter ca. 1,5 år. Evalueringen giver input til grundlag for stillingtagen til evt. videreførelse, måske udvidelse af modellen til flere fora. I regi af samordningsudvalgene er der imidlertid valgt at gøre status efter et år, hvor erfaringerne vil blive opsamlet og vurderet. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Side 29 af 35

30 Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges Sundhedsudvalget i 4. kvartal 2018, hvor udvalget skal drøfte fortsættelse af modellen for patient- og pårørenderepræsentanter i hospitalernes mødefora samt evt. justeringer. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER Side 30 af 35

31 13. EVENTUELT EVENTUELT Tomt indhold Side 31 af 35

32 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - meddelelser MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Regionsgården mødelokale H7 og H8 MEDLEMMER Pia Illum Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 32 af 35

33 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Dato for temadag om udtrapning af medicin i psykiatrien og somatikken rykkes 2. Meddelelser - Arbejdsplan for 2017 Side 33 af 35

34 1. MEDDELELSER - DATO FOR TEMADAG OM UDTRAPNING AF MEDICIN I PSYKIATRIEN OG SOMATIKKEN RYKKES MEDDELELSER I budget 2017 fremgår det, at der i Region Hovedstaden i 2017 skal fokus på ophør af unødvendig medicin. Det skal undersøges, om der er behov for et udtrapningscenter i regionen. Desuden skal der afholdes en temadag, der har fokus på emnet. Det fremgår i forretningsudvalgets opfølgning på budgetaftalen for 2017 fra mødet den 4. oktober 2016, at analyse og temadag vil blive behandlet i 2. kvartal. På møde den 7. februar 2017 fik de stående udvalg inden for sundhed: Sundhedsudvalget, psykiatriudvalget og udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde forelagt sagen "Fokus på ophør af unødvendig medicin" (bilag). Her fremgik det, at temadagen afholdes den 2. juni Administrationen har valgt at flytte temadagen til efteråret 2017, da det synes uhensigtsmæssigt at afholde temadagen den 2. juni, idet Region Hovedstadens Psykiatri og Bispebjerg Frederiksberg Hospital overgår til Sundhedsplatformen maj. Analysen om et udtrapningscenter vil fortsat blive behandlet i 2. kvartal. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. SUND 7. febr pkt 6 Fokus på ophør af unødvendig medicin Side 34 af 35

35 2. MEDDELELSER - ARBEJDSPLAN FOR 2017 MEDDELELSER Arbejdsplan for udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde vedlægges til orientering. Arbejdsplanen er dynamisk dokument. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Arbejdsplan for TVÆRS 2017_til 14_marts 2017 Side 35 af 35

36 Punkt nr. 1 - Beslutningssag:Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 1 - Side -1 af 1 Bilag Oversigt over de enkelte hospitalers eksisterende udgående funktioner Version opdateret den Bornholms Hospital Følgehjem Geriatrisk team Udgående sygeplejesketeam KOL Gastro/ stomi Urologi/ kateter Dialyse Mobil blodprøvetagning Neuro Hoved/ orto Misbrug Respiration Palliation Sår Demens I alt x x x 3 Nordsjællands Hospital Rigshospitalet og Glostrup Bispebjerg og Frederiksberg Herlev og Gentofte Amager og Hvidovre x x x x x 5 x x xx x xx x x x x x 13 x x x xx x x x 8 x xx xx x x x 10 xxx xx x x x 9 Psykiatrien xxxxx 5 Alle (regional funktion)

37 Punkt nr. 1 - Beslutningssag:Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Udvalget for tværsektorielt samarbejde Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 7. december 2016 Fælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen har prioriteret i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. til at løfte indsatsen for den ældre medicinske patient gennem en national handlingsplan. Partierne indgik aftale om indholdet af den nationale handlingsplan den 2. juni Regeringen, Danske Regioner og KL har den 21. november 2017 offentliggjort en fælles plan for udmøntning og implementering af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Udmøntningsplanen fastlægger milepæle og proces for de enkelte indsatser i handlingsplanen, som parterne er forpligtede på at overholde. Formålet med den nationale handlingsplan er særligt at styrke indsatsen før og efter hospitalsindlæggelse og sammenhængen på tværs af sektorer, så de ældre og pårørende møder et sundhedsvæsen fokuseret på patientens ønsker og behov. Målet er også at forebygge indlæggelser og overbelægning på hospitalet. Desuden er der på tværs af alle indsatser fokus på at sikre god ernæringsindsats for de ældre medicinske patienter. Indsatser i regionerne (midlerne udmøntes via bloktilskud): 415 mio. kr. til akutpakke mod overbelægning på hospitalerne. Krav til udmøntningen af akutpakken er fastlagt i februar 2016, og plan for udmøntningen af akutpakken i Region Hovedstaden er godkendt i Regionsrådet den 14. juni De afsatte midler skal ses i sammenhæng med midler til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger, som er udmøntet med aftale om regionernes økonomi for mio. kr. til flere udgående hospitalsfunktioner, der undersøger eller behandler patienten i eget hjem, og til øget rådgivning fra hospitalet til kommuner og almen praksis. Der skal i sundhedsaftaleregi sikres koordinering mellem regionernes indsatser med udgående funktioner og kommunernes arbejde med akutfunktioner. Regionerne skal årligt over for ministeriet gøre status på anvendelsen og effekten af midlerne. 5 mio. kr. årligt fra 2017 til at styrke de regionale lægemiddelenheder, der hjælper almen praksis og hospitaler med medicingennemgang og kommunerne med sikker medicinhåndtering. I Region Hovedstaden konkretiseres indsat-

38 Punkt nr. 1 - Beslutningssag:Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 2 - Side -2 af 2 sen pt. i et samarbejde mellem Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og kvalitetsorganisationen for almen praksis KAP- H. Indsatser i kommunerne: 445 mio. kr. til at styrke de kommunale akutfunktioner. 125 mio. i perioden til at øge kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje. Fokus på tidligere opsporing og mere rettidig indsats. Indsatser i staten: 20 mio. kr. til bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb. Midlerne gives til Sundhedsdatastyrelsen til udvikling og etablering af tre nye digitale redskaber i eksisterende systemer (herunder Sundhedsplatformen) til at styrke det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet. Fokus er på at dele kontaktoplysninger på aktører, dele planer og indsatser, og at der bliver fælles adgang til patientens stamdata. Side 2

39 Punkt nr. 1 - Beslutningssag:Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -1 af november 2016 Fælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient 1. Indledning Regeringen (Venstre) har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriteret i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. til at løfte indsatsen for den ældre medicinske patient gennem en national handlingsplan. Partierne indgik aftale om indholdet af den nationale handlingsplan den 2. juni Regeringen, Danske Regioner og KL blev med aftalerne om henholdsvis regionernes og kommunernes økonomi for 2017 enige om at udarbejde en fælles plan for udmøntning og implementering af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Udmøntningsplanen fastlægger milepæle og proces for de enkelte indsatser i handlingsplanen, som parterne er forpligtede på at overholde. 2. Udmøntning af initiativerne i handlingsplanen Fordelt på otte indsatsområder beskriver den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient en række konkrete initiativer til at styrke indsatsen for denne gruppe af borgere. I forlængelse af handlingsplanens initiativbeskrivelser fremgår proces og milepæle for de enkelte indsatser af tabel 1 nedenfor. Det fremgår også af tabellen, hvilken aktør der er hovedansvarlig for implementeringen og at milepælene nås samt fristen. 3. Organisering Der nedsættes en udmøntningsgruppe, der har til opgave at følge og fremme, at den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udmøntes i overensstemmelse med intentionerne, og at udmøntningsplanens milepæle overholdes. Udmøntningsgruppen sammensættes af repræsentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet (formand), Danske Regioner, KL, Sundhedsstyrelsen og efter behov Sundhedsdatastyrelsen. Udmøntningsgruppen fastsætter selv sin mødekadence men forventes som udgangspunkt at mødes halvårligt frem til udgangen af Området følges endvidere af Sundhedsstyrelsens faglige følgegruppe for den ældre medicinske patient.

40 Punkt nr. 1 - Beslutningssag:Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -2 af 10 Tabel 1. Udmøntning af handlingsplanen for den ældre medicinske patient 1. Tidligere opsporing og mere rettidig indsats Ansvarlig Frist Økonomi 1.1 KL vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samle op på kommunernes erfaringer med de eksisterende værktøjer om tidlig opsporing. KL/(SST) Marts 2017 Milepæle og proces: KL vil ultimo 2016/primo 2017 sammen med Sundhedsstyrelsen afholde en workshop for at samle op kommunernes erfaringer med eksisterende værktøjer. Forud for afholdelse af workshoppen aftaler KL og Sundhedsstyrelsen, hvordan der konkret samles op, og hvad produktet af workshoppen skal være. 1.2 På baggrund af KLs erfaringsopsamling vil Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2017 udarbejde anbefalinger for tidlig opsporing. SST Ultimo 2017 Milepæle og proces: Sundhedsstyrelsen igangsætter et arbejde med bred ekstern deltagelse med henblik på første møde medio august Anbefalingerne skal kunne offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside senest ultimo Kommunerne påbegynder implementeringen af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen vil i 2016 samarbejde med relevante aktører om at afdække, hvilke målrettede indsatser der skal til for at sikre de ældre medicinske patienter den rigtige ernæring, herunder om der er behov for at revidere vejledningen vedr. screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. SST Ultimo 2016 Milepæle og proces: Sundhedsstyrelsen nedsætter en faglig følgegruppe med bred ekstern deltagelse med henblik på første møde i september På baggrund af bl.a. den faglige følgegruppes input, udarbejder Sundhedsstyrelsen et oplæg til indsatser. Oplægget vil foreligge medio december På baggrund af Sundhedsstyrelsens oplæg aftaler parterne efterfølgende implementering af relevante indsatser. 1.4 Den kommunale medfinansiering vil blive ændret, så ordningen i højere grad understøtter kommunernes arbejde med at forebygge indlæggelser af bl.a. ældre medicinske patienter. Milepæle og proces: Lovforslag fremsættes i folketingsåret 2016/2017. SUM Lovforslag i folketingsåret 2016/2017

41 Punkt nr. 1 - Beslutningssag:Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -3 af Styrkede kommunale akutfunktioner Ansvarlig Frist Økonomi 2.1 Fra 2016 skal akutfunktionerne leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger vedr. tilrettelæggelse, uddannelse og kompetencer, kvalitetssikring og -opfølgning samt udstyr. Milepæle og proces: Sundheds- og Ældreministeriet har i juni 2016 orienteret alle kommunerne om den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder om den trinvise styrkelse af de kommunale akutfunktioner. KL informerer i september 2016 kommunerne om, at de fra 2016 skal leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger. Status for kommunernes efterlevelse af Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger sker på baggrund af KL s dataindsamling første gang i efteråret 2017, jf. pkt Primo 2017 vil Sundhedsstyrelsen have udarbejdet kvalitetsstandarder vedr. bl.a. indhold, målgruppe, visitation, volumen, kompetencer og samarbejde. KL : 50 mio. kr. 2017: 95 mio. kr. 2018: 130 mio. kr. 2019: 170 mio. kr. Varigt: 170 mio. kr. SST Primo 2017 Udmøntes i til kommunerne via en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet og fra 2019 og frem via bloktilskudsnøglen. Milepæle og proces: Sundhedsstyrelsen nedsætter en faglig arbejdsgruppe med bred ekstern deltagelse med henblik på første møde i august Udkast til kvalitetsstandarder sendes i offentlig høring ultimo november Sundhedsstyrelsen offentliggør de nye kvalitetsstandarder primo marts Fra 2018 skal de kommunale akutfunktioner leve op til de krav, som vil følge af Sundhedsstyrelsens standarder. Enheder, der lever op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder, skal betegnes kommunale akutfunktioner. KL Primo 2018 Milepæle og proces: KL informerer i foråret 2017 kommunerne om, at de fra 2018 skal leve op til Sundhedsstyrelsens nye kvalitetsstandarder. Status for kommunernes efterlevelse af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder sker bl.a. på baggrund af KL s dataindsamling - første gang i efteråret 2018, jf. pkt. 2.6.

42 Punkt nr. 1 - Beslutningssag:Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -4 af Regioner og kommuner skal koordinere styrkelsen af akutfunktionerne med blandt andet udbygningen af de udgående sygehusfunktioner og rådgivningen til kommuner og almen praksis i sundhedsaftalerne. Milepæle og proces: Koordinationen mellem akutfunktioner og udgående sygehusfunktioner skal ses i sammenhæng med anbefalingerne fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. KL og Danske Regioner følger kommunernes og regionernes arbejde i regi af sundhedsaftalerne med henblik på tværgående koordination af initiativerne i handlingsplanen. KL og Danske Regioner understøtter, at de fem sundhedsaftaler revideres, jf. 3, stk. 3 i bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, i overensstemmelse med handlingsplanen for den ældre medicinske patient, evt. i form af supplerende aftaler. 2.5 Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Milepæle og proces: Sundheds- og Ældreministeriet og KL udarbejder inden udgangen af 2016 en ramme for kommunernes status og redegørelse, som skal udarbejdes i 2018 med udgangspunkt i KLs dataindsamling. KL indhenter i efteråret 2018 oplysninger fra kommunerne med henblik på, at redegørelsen for den fremadrettede anvendelse af midlerne også kan tage højde for kommunernes budgetter for Den samlede status og redegørelse sendes til ministeriet i november 2018 og skal kunne offentliggøres. Indsamling af oplysninger fra kommunerne sker under hensyn til mindst mulig ekstra registrering og administrativ belastning i kommunerne. 2.6 Monitorering og opfølgning på aktivitet, effekt, typer af ydelser, organisering, kompetencer mv. i de kommunale akutfunktioner. Årlig status på udviklingen i 2017, 2018 og Herudover opfølgning på indsatsen med at løfte kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje, jf. punkt 3.2. Milepæle og proces: Oplysninger til brug for status i 2017, 2018 og 2019, som ikke findes i eksisterende registre mv., indsamles via KLs årlige dataindsamling første gang i efteråret Dataindsamlingen sker under hensyn til mindst mulig ekstra registrering og administrativ belastning i kommunerne. KL, DR, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet afdækker med afsæt i bl.a. Sundhedsstyrelsens nye kvalitetsstandarder (som ligger klar i 2017), hvilke yderligere oplysninger der skal indsamles til brug for den årlige status i 2017, KL/DR KL SUM/SDS/SST /KL Løbende August 2018/septe mber 2018 Ultimo 2017, 2018 og 2019

43 Punkt nr. 1 - Beslutningssag:Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -5 af og Sundheds- og Ældreministeriet udarbejder status i 2017, 2018 og 2019 med inddragelse af KL, DR, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen. Indholdet af monitoreringen og opfølgningen revideres, når der kan hentes dækkende oplysninger på baggrund af Fællessprog III. Herudover gennemfører Sundheds- og Ældreministeriet en række analyser af indsatser for ældre medicinske patienter og deres forløb på tværs af sektorer. 3. Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Ansvarlig Frist Økonomi 3.1 Der er afsat 125 mio. kr. i perioden til at medfinansiere en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver i kommunerne fx sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Midlerne kan anvendes til et bredt kompetenceløft i hjemmesygeplejen og til et målrettet kompetenceløft, herunder evt. gennem en ny specialuddannelse til sygeplejersker. Milepæle og proces: KL udarbejder i september 2016 med inddragelse af Sundheds- og Ældreministeriet en ramme for udmøntning af midlerne. I 2016 målrettes midlerne et bredt løft af kompetencerne i hjemmesygeplejen, herunder med fokus på at øge evnen hos det sundhedsfaglige personale til at reagere systematisk på observationer. I 2017 og 2018 skal midlerne herudover også prioriteres til et målrettet løft af kompetencerne hos en mindre gruppe af sygeplejersker mfl., jf. dog også nedenfor. KL orienterer kommunerne om rammen for udmøntningen af midlerne. Der er i regi af Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen nedsat en arbejdsgruppe, som i 2016 skal belyse, hvordan og på hvilke områder kompetencerne skal løftes, herunder et evt. behov for en specialuddannelse. Kommunernes anvendelse af midlerne fra handlingsplanen skal ses i sammenhæng med de kommende anbefalinger fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Punkt 3.1 i planen for udmøntning af handlingsplanen for den ældre medicinske patient revideres evt. på baggrund af anbefalingerne fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. KL/SUM Ultimo : 35 mio. kr. 2017: 55 mio. kr. 2018: 35 mio. kr. Udmøntes i til kommunerne via bloktilskudsaktstykket. 3.2 Der følges i 2017, 2018 og 2019 op på indsatsen med at løfte kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje som led i den årlige status på de kommunale akutfunktioner. Milepæle og proces: Jf. punkt 2.6. SUM/SDS/SST /KL Ultimo 2017, 2018 og 2019

44 Punkt nr. 1 - Beslutningssag:Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -6 af Styrket indsats mod overbelægning Ansvarlig Frist Økonomi 4.1 Akutpakken mod overbelægning på sygehusene indeholder initiativer, der allerede på kort sigt kan reducere problemer med overbelægning og patienter på gangene. Milepæle og proces: Trygt og godt patientflow Redskaber fra projekt Sikkert patientflow tages i brug på alle akutsygehuse i 2016 og skal senest ultimo 2017 være indarbejdet i alle relevante arbejdsgange. Regionernes arbejde med at sikre gode, trygge og effektive patientforløb herunder en reduktion i antallet af patienter, der oplever at ligge på gangene følges gennem en status primo 2017 og primo 2018 samt en generel evaluering ultimo 2018, som udarbejdes ved ekstern konsulentbistand. Sundheds- og Ældreministeriet gennemfører i efteråret 2016 udbud med henblik på valg af konsulenter med inddragelse af Danske Regioner. Belægningsoverblik I 2016 gennemføres et arbejde med at etablere en mere ensartet og retvisende monitorering af belægningen på tværs af sygehuse og afdelinger. Som led i arbejdet gennemføres i 2016 en konsulentanalyse for at undersøge mulighederne, jf. aftale om regionernes økonomi for Konsulentanalysen ventes at foreligge ultimo2016. Øget kapacitet i form af mere personale Regionerne skal i april 2017 gøre status på anvendelsen af de samlede midler til øget kapacitet, jf. udmøntningsbrev af 4. april Danske Regioner sørger for samlet status fra regionerne til Sundheds- og Ældreministeriet. DR/SUM Løbende 2016: 220 mio. kr.* 2017: 80 mio. kr. 2018: 65 mio. kr. 2019: 50 mio. kr. Varigt: 50 mio. kr. Udmøntes til regionerne via bloktilskudsaktstykket. * Inkl. vaccinegaranti Skal ses i sammenhæng med midler til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger, som er udmøntet med aftale om regionernes økonomi for Lokale værktøjer til bedre udnyttelse af senge og personale mv. Puljen til (videre)udvikling af lokale værktøjer til bedre kapacitetsanvendelse er udmeldt den 6. juni Der gives tilsagn/afslag på regionernes ansøgninger i efteråret Regeringen vil tage initiativ til at hæve taksten for færdigbehandlingsdage med henblik på at øge kommunernes incitament til at hjemtage patienter efter behandling på sygehuse. Milepæle og proces: Lovforslag fremsættes i folketingsåret 2016/2017. SUM Lovforslag i folketingsåret 2016/2017

45 Punkt nr. 1 - Beslutningssag:Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -7 af Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis Ansvarlig Frist Økonomi 5.1 Regionerne skal dels udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og dels forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene. Det forudsættes, at regionerne udbreder relevante udgående funktioner til hele landet. Det er vigtigt, at der er en særlig opmærksomhed på landets yderområder. Milepæle og proces: Udgående sygehusfunktioner I 2016 udmøntes midlerne til en styrkelse af eksisterende udgående sygehusfunktioner eller etablering af nye udgående funktioner målrettet ældre medicinske patienter. Danske Regioner afholder primo januar 2017en workshop med deltagelse af både KL, kommuner og regioner, hvor der samles op på erfaringer og gode resultater med udgående sygehusfunktioner. Medio januar 2017 igangsættes de interne administrative og politiske processer i regionerne med henblik på en plan for videreudviklingen af udgående sygehusfunktioner, herunder udbredelse af relevante udgående funktioner. Planen for styrkelsen af de udgående sygehusfunktioner indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet primo DR Ultimo : 10 mio. kr. 2017: 50 mio. kr. 2018: 50 mio. kr. 2019: 65 mio. kr. Varigt: 65 mio. kr. Udmøntes til regionerne via bloktilskudsaktstykket. Rådgivning til kommuner og almen praksis Senest i november 2016 skriver KL og Danske Regioner til regioner og kommuner og informerer dem om de overordnede rammer, jf. handlingsplanen for den ældre medicinske patient, i forhold til, at der skal indgås aftaler vedr. forbedret adgang for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til sygehusenes specialistviden. 5.2 Regioner og kommuner skal i sundhedsaftalerne koordinere de udgående sygehusfunktioner og rådgivningen til kommuner og almen praksis med blandt andet styrkelsen af de kommunale akutfunktioner. Milepæle og proces: Koordination mellem akutfunktioner og udgående sygehusfunktioner skal ske i sammenhæng med anbefalingerne fra Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen KL og Danske Regioner følger kommunernes og regionernes arbejde i regi af sundhedsaftalerne med henblik på tværgående koordination af initiativerne i handlingsplanen. KL og Danske Regioner understøtter, at de fem sundhedsaftaler revideres, jf. 3, stk. 3 i bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, i overensstemmelse med handlingsplanen for den ældre medicinske patient, evt. i form af supplerende aftaler. DR/KL Løbende

46 Punkt nr. 1 - Beslutningssag:Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -8 af Regionerne skal i april 2017, 2018 og 2019 gøre status på anvendelsen og effekten af midlerne. Milepæle og proces: Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner udarbejder inden udgangen af 2016 en ramme for regionernes status, som ikke medfører ekstra registreringer i regionerne. Danske Regioner indhenter status fra regionerne med henblik på status til ministeriet i april 2017, 2018 og Status skal kunne offentliggøres DR April 2017, 2018 og En indsats der hænger mere sammen Ansvarlig Frist Økonomi 6.1 Videreudvikling af opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter efter udskrivelse fra sygehus. Milepæle og proces: Danske Regioner og KL samler under inddragelse af Sundhedsstyrelsen op på erfaringer fra den første handlingsplan. Erfaringsopsamlingen skal foreligge i oktober Erfaringsopsamlingen skal danne grundlag for udarbejdelse af modeller for opfølgende hjemmebesøg. Modellerne udarbejdes af Danske Regioner og KL under inddragelse af Sundhedsstyrelsen og færdiggøres i november Kommuner og regioner anvender forskellige former for fælles forløbskoordinationsfunktioner. Indsatsen er ved at blive evalueret. Når evalueringen i 2016 er færdig, vil Sundhedsstyrelsen vurdere resultaterne, så gode erfaringer kan udbredes til alle regioner og kommuner. DR/(KL) SST Ultimo 2017? Satspuljemidler: 2016: 4 mio. kr. 2017: 5 mio. kr. 2018: 10 mio. kr. 2019: 10 mio. kr. Udmøntes til regionerne via bloktilskudsaktstykket. Milepæle og proces: Delevalueringen vedr. fremskudt visitation blev offentliggjort i juni Den samlede evaluering af fælles forløbskoordinationsfunktioner foreligger i september Sundhedsstyrelsen vurderer resultaterne inden udgangen af På baggrund heraf aftaler parterne efterfølgende udrulning i regioner og kommuner af relevante indsatser.

47 Punkt nr. 1 - Beslutningssag:Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -9 af Bedre styr på medicinen Ansvarlig Frist Økonomi 7.1 I 2016 afsættes 5 mio. kr. til en pulje, som kan søges af regionerne til konkrete projekter med medicingennemgang. Milepæle og proces: Puljen opslås medio november Forventet ansøgningsfrist medio januar Tilsagn/afslag forventes meddelt ultimo februar Projekterne forventes afsluttet inden udgangen af Danske Regioner samler med inddragelse af de klinisk farmakologiske afdelinger på hospitalerne samt lægemiddelenhederne og i samarbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen op på erfaringerne med medicingennemgang, jf Med afsæt i erfaringerne fra bl.a. puljen, skal Danske Regioner i dialog med Sundhedsstyrelsen sikre, at alle regioner fremadrettet visiterer relevante ældre medicinske patienter til medicingennemgang under indlæggelse. Milepæle og proces: Danske Regioner udarbejder i dialog med Sundhedsstyrelsen en plan for udrulning af visitation til medicingennemgang. Planen skal ses i sammenhæng med pkt og derfor foreligge senest medio 2019 med henblik på afsluttet implementering ultimo SUM DR/SST Ultimo : 5 mio. kr. Udmøntes som ansøgningspulje til regionerne. 7.3 Fra 2017 styrkes de regionale lægemiddelenheder i at understøtte almen praksis og sygehusene i deres arbejde med medicingennemgang og kommunerne i deres arbejde med sikker medicinhåndtering. Regionerne skal i 2016 udarbejde en beskrivelse af lægemiddelenhedernes hidtidige arbejde og den styrkede indsats fremadrettet. DR Ultimo november : 5 mio. kr. 2018: 5 mio. kr. 2019: 5 mio. kr. Varigt: 5 mio. kr. Milepæle og proces: Danske Regioner indhenter beskrivelser fra regionerne af lægemiddelenhedernes hidtidige arbejde og den styrkede indsats, som indsendes til ministeriet senest ultimo november2016. Udmøntes til regionerne via bloktilskudsaktstykket. 7.4 Regioner og kommuner bør bruge sundhedsaftalesamarbejdet til at indgå aftaler om, hvordan samarbejdet, opgavefordelingen og rådgivningen omkring polyfarmaci tilrettelægges lokalt. DR/KL Løbende Milepæle og proces: KL og Danske Regioner følger kommunernes og regionernes arbejde med sundhedsaftalerne med henblik på tværgående koordination af initiativerne i handlingsplanen.

48 Punkt nr. 1 - Beslutningssag:Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -10 af KL og Danske Regioner understøtter, at de fem sundhedsaftaler revideres, jf. 3, stk. 3 i bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, i overensstemmelse med handlingsplanen for den ældre medicinske patient, evt. i form af supplerende aftaler. 8. Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb Ansvarlig Frist Økonomi 8.1 Der etableres tre nye digitale redskaber i eksisterende systemer til at styrke det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet. Herved bliver det muligt at (1) dele kontaktoplysninger på aktører, (2) dele planer og indsatser, (3) og der bliver fælles adgang til patientens stamdata. Som led i arbejdet skal de juridiske forudsætninger for de konkrete funktionaliteter afklares. Milepæle og proces: Sundhedsdatastyrelsen gennemfører i efteråret 2016 planlægningen af arbejdet som et samlet program, herunder nedbrydning af initiativerne i delopgaver, ansvarsfordeling, milepæle, mv. Arbejdet sker som en videreførelse af et afklaringsprojekt om digitalt samarbejde om komplekse patientforløb. Det er aftalt med økonomiaftalen for 2017, at den eksisterende styregruppe for komplekse patientforløb fortsætter med ophæng til Den nationale bestyrelse for sundheds-it (KL, DR (næstformand) og SUM (formand)). SDS Redskaberne tages i anvendelse ultimo 2017 og er fuldt implementeret i : 10 mio. kr. 2018: 10 mio. kr. 2019: 5 mio. kr. Varigt: 5 mio. kr. Udmøntes til staten.

49 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 1 - Side -1 af 5 DAGSORDEN Forretningsudvalg - mødesager FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER Sophie Hæstorp Andersen Leila Lindén Lars Gaardhøj Charlotte Fischer Karin Friis Bach Karsten Skawbo-Jensen Erik Lund Jens Mandrup Henrik Thorup Finn Rudaizky Martin Geertsen Randi Mondorf Anne Ehrenreich Susanne Langer Marianne Frederik Afbud Side 1 af 5

50 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 1 - Side -2 af 5 INDHOLDSLISTE 6. Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Side 2 af 5

51 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 1 - Side -3 af 5 6. GENERISK UDBUDSMATERIALE VEDRØRENDE DRIFT AF ALMEN LÆGEPRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede på møde den 15. november 2016 at sende udbudsmaterialet vedrørende drift af almen lægepraksis i høring. Høringsperioden er nu afsluttet, og der er på baggrund af høringssvarene foretaget justeringer i udbudsmaterialet. Regionsrådet besluttede den 31. januar at sende sagen til forretningsudvalget til fornyet behandling. Til brug for forretningsudvalgets fornyede behandling udarbejdes et supplerende notat med indstilling fra administrationen, som eftersendes. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at det generiske udbudsmateriale godkendes (bilag 1 og 2). POLITISK BEHANDLING Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 10. januar 2017: Anbefalet. Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2017: Anbefalet, idet administrationen blev bedt om at indhente en ekstern juridisk vurdering af spørgsmålet om dialogbaseret udbud. Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling. Regionsrådets beslutning den 31. januar 2017: Der var eftersendt supplerende materiale. Rådet besluttede, at sende sagen til forretningsudvalget til fornyet behandling. Marianne Stendel (A), Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Kirsten Sloth (F), Peter Lindegaard (I) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V). Forretningsudvalgets beslutning den 28. februar 2017: Formanden satte indstillingen under afstemning: For stemte: A (3), i alt 3. Imod stemte: V (3) og B (2), i alt 5. Undlod at stemme: C (2), O (1), SF (1), Ø (2), i alt 6. I alt 14. Indstillingen var herefter ikke anbefalet. Forretningsudvalget besluttede herefter at bede administrationen udarbejde en ny indstilling, der kan danne baggrund for en politisk stillingtagen til, hvorvidt udbud skal foretages som et offentligt udbud eller et dialogbaseret udbud. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet fik på møde den 15. november 2016 forelagt udbudsmateriale om drift af almen lægepraksis og besluttede at sende materialet i høring med høringsfrist 15. december Bilag 11 angiver virksomheder/organisationer, som har fået sendt materialet direkte. Derudover har materialet været tilgængeligt på regionens hjemmeside. Side 3 af 5

52 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 1 - Side -4 af 5 Der er indkommet 6 høringssvar fra: PLO-Hovedstaden (bilag 4), Patientinddragelsesudvalget (PIU) (bilag 5), Danske Bioanalytikere (bilag 6), Regionshandicaprådet (bilag 7), Dansk Erhverv (bilag 8), Jordmoderforeningen (bilag 9). Efter høringsfristens udløb er der desuden indkommet høringssvar fra Lægeforeningen (bilag 10). En kort beskrivelse af medtagne ændringer fremgår af bilag 13. På baggrund af de indsendte høringssvar har administrationen foretaget ændringer og tilføjelser i det generiske udbudsmateriale, som tager højde for væsentlige forhold i de indkomne høringssvar. I vedlagte bilag 1 og bilag 2 vedrørende "Udkast til aftale om drift af almen lægepraksis" og "Kravspecifikation" fremgår ændringer og tilføjelser med korrektur. Ændringerne vedrører bemærkninger om personalerelaterede forhold, som ikke findes relevante, da sagen ikke vedrører virksomhedsoverdragelse. Bemærkninger om efteruddannelse er inddraget. Der er desuden fremsat ønsker om præcisering af tilgængelighed fra både Patientinddragelsesudvalget og Regionshandicaprådet, bemærkninger som har medført ændringer i formuleringen. Desuden er der fremsat faglige bemærkninger om anvendelse af udbud, både i forhold til længden samt til krav, der ikke er nævnt i overenskomsten om almen praksis. Disse er vurderet, men på en række områder ikke medtaget, da der er behov for, at regionen får muligheder for at følge kvaliteten, der tilbydes borgeren på anden vis, da overenskomsten netop ikke er gældende for en udbudsklinik. Administrationen vurderer desuden ikke, at et dialogbaseret udbud er muligt på grund af ligebehandlingsprincippet, der er et centralt element i udbudssager, hvor alle skal sikres samme vilkår. Et dialogbaseret udbud vil indbefatte udvælgelse af specifikke og allerede kendte aktører og kan betyde, at det ikke omfatter nye aktører, der kunne overveje at byde på opgaven herunder fx alment praktiserende læger. I en situation hvor regionen ikke i samarbejde med PLO- Hovedstaden kan sikre lægedækningen i et område, vil en udbudssag blive forelagt politisk, før udbud igangsættes. KONSEKVENSER På baggrund af høringssvarene er det generiske udbudsmateriale justeret, således at det kan anvendes i en situation, hvor der optræder lægemangel efter dialog med PLO-H. RISIKOVURDERING Det er vigtigt, at et generisk udbudsmateriale er forberedt, således at det hurtigt kan bringes i anvendelse ved lægemangel. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser, før et eventuelt udbud besluttes politisk. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2017 og regionsrådet den 31. januar DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Udkast til aftale version 2 2. Bilag 2 - Udkast til kravsspecifikation 3. Bilag 3 - Tilbudslisten 4. Bilag 4 - Høringssvar PLO Side 4 af 5

53 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 1 - Side -5 af 5 5. Bilag 5 - Høringssvar PIU 6. Bilag 6 - Høringssvar Danske Bioanalytikere 7. Bilag 7 - Høringssvar Regionshandicaprådet 8. Bilag 8 - Høringssvar Dansk Erhverv 9. Bilag 9 - Høringssvar Jordemoderforeningen 10. Bilag 10 - Høringssvar Lægeforeningen 11. Bilag 11 - Høringsbrev 12. Bilag 12 - Protokol fra RR-møde Bilag 13 - Oversigt over ændringsforslag 14. Notat vedrørende udbud af almen lægepraksis 15. Notat - skitsering mulige processer 16. Supplerende notat om udbud CSU inkl. underbilag Side 5 af 5

54 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag Aftalenr. 2 - Side af 22 UDKAST TIL AFTALE OM DRIFT AF ALMEN LÆGEPRAKSIS I REGION HOVEDSTADEN Sagsnr af 22

55 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -2 af 22 Indholdsfortegnelse 1 AFTALENS PARTER OG AFTALEGRUNDLAG Køber Sælger Aftalegrundlag Aftalenummer AFTALEPERIODE Prøveperiode Forlængelse af aftalen option på prolongation Ekstraordinær ophævelse AFTALENS OMFANG OPTIONER MÅLSÆTNING SAMT KVALITETS- OG SERVICEKRAV SÆLGERS YDELSER Undersøgelse og behandling Generelt Orientering af Køber samt udtalelse fra Sundhedsstyrelsen Orientering af Køber Udtalelse fra Sundhedsstyrelsen Loyalitetsforpligtelse Afvisning af konsultation, undersøgelse eller behandling KVALITETSSIKRING OG AKKREDITERING Kvalitetsmål og acceptniveau KONTRAKTOPFØLGNING SAMARBEJDE, KOMMUNIKATION OG RETTIGHEDER Rettigheder Datasikkerhed Offentlighed PRIS Prisregulering Prisregulering ved forlængelse af aftaleperioden Dokumentation af prisreguleringer Afgifter Sikkerhedsstillelse BETALINGSBETINGELSER Fakturaens form og indhold BESTILLING OG LEVERING LOVE, MYNDIGHEDSKRAV OG TAVSHEDSPLIGT SOCIALE KLAUSULER UDDANNELSE, KURSER OG UDVIKLING SÆLGERS OVERDRAGELSE AF FORPLIGTELSER OG TILGODEHAVENDER MANGLER Bod ved mangler Sagsnr.: version 1, september /22

56 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -3 af FORSINKELSE Bod ved forsinkelse FORCE MAJEURE SÆLGERS HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR SAMT FORSIKRING OPHÆVELSE LOVVALG OG TVISTIGHEDER BILAGSOVERSIGT: Kontraktbilag: Bilag 1: Rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Bilag 2: Kravspecifikation Bilag 3: CTM Tilbudsliste Bilag 4: Generelle oplysninger om Region Hovedstaden Bilag 5: Overenskomst om almen praksis Bilag 5A: Afvigelser fra overenskomsten om almen praksis. Bilag 6: Erklæring om fælles befuldmægtiget og solidarisk, direkte og betinget hæftelse Bilag 7: Databehandleraftale Bilag 8, Sikkerhedsbekendtgørelse (bilag til databehandleraftalen) Bilag 9, Informationssikkerhedspolitik (bilag til databehandleraftalen) Bilag 10, Fællessikkerhedsbestemmelser (bilag til databehandleraftalen) Bilag 11, Skema til kvartalsvis indberetning Bilag C, Skema til oplysning om faglig formåen vedr. lægeligt personale og andet personale Sagsnr.: version 1, september /22

57 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -4 af Definitioner Ved ambulant forstås et forløb, hvor patienten ikke er indlagt hos leverandøren. Ved autorisationslov forstås den til enhver tid gældende lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. nu lov nr. 451 af 22. maj 2006 med senere ændringer, som optrykt i lovbekendtgørelse nr af 17. december Ved dag forstås kalenderdag. Ved henvisende enhed forstås den, der de facto foretager henvisningen af patienten. Ved helligdage forstås alle officielle danske helligdage,, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag. Ved hverdage forstås mandag til fredag bortset fra helligdage. Ved kliniske serviceydelser forstås blodprøver, histologiske undersøgelser, patologiske undersøgelser, mv., som er nødvendige for undersøgelse og behandling. Ved kontrakten forstås denne kontrakt med kontraktbilag. Ved lov om klage- og erstatningsadgang forstås den til enhver tid gældende lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, jf. nu lov nr. 547 af 24. juni 2005 med senere ændringer om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som optrykt i lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar Ved rammeaftale forstås en kontrakt, der fastlægger vilkårene for levering, uden der på forhånd er aftalt en bestemt mængde, der skal aftages under rammeaftalen. Der er således ikke garanteret nogen minimumsomsætning. Ved samlet forløb forstås et patientforløb, hvor alle til behandlingen hørende ydelser indeholdt i den angivne pris, inkluderer alle nødvendige præoperative, peroperative og postoperative undersøgelser og behandlinger i forbindelse med indgrebet / behandlingen. Ved sundhedsloven forstås den til enhver tid gældende sundhedslov med ændringer, senest optrykt i lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010 samt 227, stk Sagsnr.: version 1, september /22

58 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -5 af 22 Denne aftale vedrører drift af almen lægepraksis og er indgået på baggrund af reglerne om indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser i udbudsloven, jf. lov nr af 15. december 2015 og som et offentligt udbud under light regimet, jf. udbudslovens AFTALENS PARTER OG AFTALEGRUNDLAG 1.1 Køber Region Hovedstaden Center for Sundhed Kongens Vænge 2 DK 3400 Hillerød v/region Hovedstaden Center for Økonomi Strategisk Indkøb Blok C, 1 sal Kongens Vænge 2 DK 3400 Hillerød CVR-nr Kontaktpersoner vedr. almen Praksis forhold: Tlf. nr XXXX XXXX@regionh.dk Kontaktperson vedr. aftalen: Tlf. nr XXXX XXXX@regionh.dk 1.2 Sælger CVR nr.: Kontaktperson: Tlf.nr. Fax nr. Sagsnr.: version 1, september /22

59 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -6 af Aftalegrundlag Aftalen indgås som en rammeaftale. Aftalen består af nærværende dokument samt bilag i henhold til bilagsoversigten. Ved eventuel uoverensstemmelse mellem bilagene og nærværende dokument, har aftalen forrang. 1.4 Aftalenummer Købers aftalenummer er: Købers aftalenummer skal anføres som reference på samtlige dokumenter og korrespondance vedr. denne aftale. 2 AFTALEPERIODE Aftaleperioden træder i kraft den XX. XXXX 20XX og løber frem til og med XX. XXXXX 20XX. Såfremt aftalen ikke forlænges, jf. pkt. 3.2, udløber denne uden særskilt opsigelse. 2.1 Prøveperiode De første 6 måneder af aftaleperioden er prøvetid. Såfremt samhandlen efter Købers vurdering forløber tilfredsstillende, fortsætter aftalen indtil udløb. I modsat fald kan Køber opsige aftalen med et skriftligt opsigelsesvarsel på 30 dage til den 1. i en måned, senest den dag hvor prøvetiden udløber. 2.2 Forlængelse af aftalen option på prolongation Køber har option på at kunne forlænge aftalen 2 gange af op til 12 måneder. Forlængelse sker med 3 mdr. varsel til den 1. i måneden. 2.3 Ekstraordinær ophævelse I tilfælde af at Købers organisation nedlægges, eller at opgaven overgår til en anden offentlig organisation i forbindelse med omlægning af den offentlige struktur, er Køber berettiget til at ophæve aftalen med 6 måneders varsel. Hvis udbuddet vedrørende de af nærværende aftale omfattede produkter indbringes for Klagenævnet for Udbud eller domstolene, og Købers beslutning om at tildele Sælger aftalen annulleres, eller Køber pålægges at bringe aftalen til ophør, er Køber berettiget til at opsige aftalen med et efter de konkrete omstændigheder passende varsel alene mod betaling af Sælgers positive udgifter i anledning af opsigelsen (negativ kontraktinteresse). Sagsnr.: version 1, september /22

60 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -7 af 22 3 AFTALENS OMFANG Nærværende aftale omfatter drift af almen lægepraksis, jf. bilag 5. Aftalen omfatter drift af lægepraksis til betjening af forventelig XXXX patienter. Køber giver ingen garanti for mindste omsætning eller antallet af patienter, idet dette antal er variabelt. Antallet varierer bl.a. som følge af den naturlige til- og afgang af patienter på grund af eksempelvis til- og fraflytninger i området og dødsfald. Aftalen vedrører den fulde drift af lægepraksis. Sælger vil som led i driften være ansvarlig for ansættelser af det nødvendige personale og sikring af tilstrækkelig lægekapacitet i forhold til patientantallet samt indkøb af kliniske forbrugsvarer. Kvalitetsniveauet i Sælgers ydelser skal være i overensstemmelse med det til enhver tid gældende tilbud om almen lægepraksis, jf. bilag 2, der dermed bestemmer tilgængelighed, åbningstider, mv. Sælger skal udføre driften af almen lægepraksis indenfor det geografiske planlægningsområde, der nærmere vil blive specificeret i forbindelse med udbudsbekendtgørelsen. Sælger skal herudover levere sine ydelser i overensstemmelse med bilag 2, bilag 5, samt bilag 5A. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse forventes ikke at finde anvendelse, da der ikke i forbindelse med nærværende udbud forudsættes overdraget materiel eller personel til den Sælger, der får tildelt aftalen. Under alle omstændigheder vil en eventuel virksomhedsoverdragelse være Køber uvedkommende. 4 OPTIONER Ikke relevant 5 MÅLSÆTNING SAMT KVALITETS- OG SERVICEKRAV Rammeaftalen skal understøtte Købers virksomheders overordnede målsætning om at kunne levere behandling på et højt niveau og skal ske under hensyntagen til Købers indkøbspolitiske målsætning om, at Købers indkøb skal afspejle bevidsthed om kvalitet og sikkerhed, herunder opretholdelse af en høj patientsikkerhed og hygiejnestandard til gavn for patienter og personale samt en konstruktiv prioritering af og respekt for de økonomiske midler. Mindstekrav fremgår af bilag 2, Kravspecifikation med henvisninger. Sælger har desuden forpligtet sig ved besvarelse af udbudsbetingelsernes pkt. 13. Sagsnr.: version 1, september /22

61 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -8 af 22 6 SÆLGERS YDELSER Aftalen vedrører levering af ydelser i henhold til bilag 2, Kravspecifikation. Sælgers ydelser skal til enhver tid opfylde de krav og beskrivelser, der fremgår af aftalen inkl. alle bilag, herunder krav til ydelsernes udførelse, Sælgers personale, kvalitet og dokumentation mv. Det beskrevne niveau skal holdes på uændret niveau i hele aftaleperioden. Sælgers ydelser omfatter alle nødvendige undersøgelser og behandlinger omfattet af bilag 2 og bilag 5 samt bilag 5A. Sælger er forpligtet til at sikre, at de til enhver tid gældende regler for privat virksomhedsudøvelse, lægefaglig patientbehandling og sundhedsfaglig virksomhed i øvrigt samt regler om håndtering af helbredsoplysninger og øvrige personhenførbare oplysninger i denne sammenhæng opfyldes og overholdes ved levering af ydelser omfattet af aftalen. Sælgers læger og øvrigt sundhedspersonale skal kommunikere forsvarligt og forståeligt på dansk med patienter, pårørende og andet sundhedspersonale uden mellemkomst af 3. part, jf. udmelding fra Sundhedsstyrelsen: Ifølge autorisationsloven er det et krav, at enhver læge også læger med midlertidig autorisation skal udøve lægevirksomhed med omhu og samvittighedsfuldhed. Denne bestemmelse dækker også en forsvarlig kommunikation med patienter, pårørende, andet sygehuspersonale m.fl. Det er ansættelsesmyndigheden, der skal vurdere, om lægen kan leve op til lægelovens krav herom.. Tolkebistand er således kun acceptabelt, såfremt behovet herfor er begrundet i patientens manglende danskkundskaber. Faktureringen ved tolkebistand sker mellem tolkebureauet og Sælger, hvor Sælger efterfølgende fakturer Køber. Sælger er forpligtet til at anvende Region Hovedstadens tolkeaftaler (sundhed.dk, vejledning om tolkebistand). Det kræves ligeledes, at alle deltagende læger kan læse og forstå patientens henvisning uden 3. parts mellemkomst, jf. bilag 2. Sælger er udover de oplysningsforpligtelser, der fremgår andre steder i aftalen, forpligtet til at imødekomme enhver anmodning om oplysninger og redegørelser fra Køber samt til at afgive de oplysninger og redegørelser, som kan kræves i medfør af den til enhver tid gældende lovgivning, herunder krav til førelse af journaler for patienterne, redegørelser for undersøgelses- og behandlingstilbud, overholdelse af faglige referenceprogrammer, oplysninger om procedurer ved patientinformation, orientering om ventetid til konkrete behandlinger, indberetning af utilsigtede hændelser og oplysninger vedrørende behandling af patienter i henhold til aftalen, jf. bilag 2. Listen i bilag 2 er ikke udtryk for en udtømmende opregning af de lovgivningsmæssige forpligtelser, der gælder på tidspunktet for aftalens ikrafttræden. Ved videregivelse af oplysninger i forbindelse med eller efter endt behandling hos Sælger, er Sælger forpligtet til at sikre, at de til enhver tid gældende regler om håndtering af helbredsoplysninger og øvrige personhenførbare oplysninger opfyldes og overholdes, herunder regler om indhentelse af samtykke fra patienter. Sælger er forpligtet til at sikre, at der er udpeget en behandlingsansvarlig læge og til at overholde de til enhver tid gældende regler vedrørende indrapportering af oplysning om den behandlingsansvarlige læge til Sundhedsstyrelsen. Såfremt der sker ændringer vedrørende den behandlingsansvarlige læge i aftalens løbetid, herunder udpegning af en ny behandlingsansvarlig Sagsnr.: version 1, september /22

62 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -9 af 22 læge, skal Sælger samme dag som en eventuel ændring accepteres af Sundhedsstyrelsen, fremsende dokumentation herfor til Køber. Den behandlingsansvarlige læge er forpligtet til at påse, at den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves hos Sælger, udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter mv., der i øvrigt er fastsat i den til enhver tid gældende lovgivning. Epikriser og henvisninger over udførte undersøgelser og behandlinger udfærdiges af Sælger og fremsendes til pågældende institution i tilfælde af patienten henvises videre. Køber er berettiget til at føre kontrol med Sælgers ydelser. Køber kan foretage kontrol i form af besøg ved Sælger eller dennes underleverandører. Køber kan derudover forlange, at der fremlægges den dokumentation, der er nødvendig for at bedømme, om Sælgers ydelser er kontraktmæssige. Hvis disse tiltag viser, at Sælgers ydelser ikke er kontraktmæssige og medfører udgifter af betydning, skal Sælger afholde udgifter for egen regning. Sælger er forpligtet til at yde Køber bistand i forbindelse med kontroltiltag. 6.1 Undersøgelse og behandling Generelt Sælger er forpligtet til at sikre, at der i henhold til aftalen alene udføres de behandlinger, som Sælger og dennes personale besidder den fornødne lægefaglige kompetence og godkendelse(-r) til at udføre, herunder Sundhedsstyrelsens godkendelse i henhold til den til enhver tid gældende autorisationslov, kompetencer og godkendelse(-r) i forhold til kommende specialeudmelding(-er) fra Sundhedsstyrelsen. Sælger er endvidere forpligtet til at sikre, at de af aftalen omfattede ydelser udføres i overensstemmelse med god lægeskik, og at der udvises den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved benyttelse af medhjælp, ordination af lægemidler mv., jf. gældende lovgivning, herunder den til enhver tid gældende autorisationslov. Sælger er forpligtiget til at inddrage og have dialog med patienten under hele undersøgelses- og behandlingsforløbet. Sælger skal oplyse de pågældende lægers personlige erfaring med det / de pågældende undersøgelser / behandlinger, der påregnes at skulle udføres, jf. bilag C. Køber forbeholder sig ret til at kræve, at Sælger udskifter medarbejdere, herunder tillige eventuelle underleverandørers medarbejdere, der giver anledning til gentagen eller alvorlig berettiget kritik. Sælger skal desuden oplyse om lægeskift, herunder nyansættelser. Liste over godkendte læger skal til enhver tid foreligge og kunne fremsendes. Køber kan afvise den behandlende læge, hvis det skønnes, at den pågældende ikke besidder den fornødne erfaring, jf. pkt. 17. Sagsnr.: version 1, september /22

63 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -10 af 22 Sælger er forpligtet til at informere Køber, hvis der sker væsentlige ændringer i de forhold, der er oplyst. Ydelserne leveres på de faglige vilkår, jf. kravene i bilag 2 og bilag 5. Herunder til den pris, der fremgår af bilag 3, CTM Tilbudslisten. Sælger er forpligtet til at informere patienten i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, herunder til at informere patienten løbende under hele undersøgelses- og behandlingsforløbet. 6.2 Orientering af Køber samt udtalelse fra Sundhedsstyrelsen Orientering af Køber Sælger er forpligtet til uden ugrundet ophold at orientere Køber om ethvert forhold, der har eller kan få betydning for Sælgers opfyldelse af aftalen, herunder ændringer i de forhold, som forelå ved underskrift af aftalen, og som er af betydning for opfyldelse af denne. Herudover gælder Sælgers almindelige oplysningspligt og loyalitetsforpligtelse, jf. afsnit 6.3, sideløbende med aftalens bestemmelser Udtalelse fra Sundhedsstyrelsen Køber forbeholder sig ret til hver en tid at anmode Sundhedsstyrelsen om rådgivning og udtalelse vedrørende Sælgers forhold. 6.3 Loyalitetsforpligtelse Sælger og Køber er forpligtet til loyalt at efterleve aftalen og i øvrigt agere loyalt over for hinanden i spørgsmål vedrørende aftalen. Sælger er herudover forpligtet til at sikre, at der ikke gives information eller vejledning til patienter med det formål eller den følge, at gældende overenskomst om almen praksis omgås eller misbruges, med mindre andet fremgår specifikt i aftalen eller aftalens bilag. Sælger er tilsvarende forpligtet til at sikre, at adgangen til afvisning af patienter som følge af lægefaglige årsager eller patientens tilstand ikke misbruges, herunder anvendes i tilfælde, hvor det reelt er andre forhold, der gør sig gældende, jf. pkt. 6.4 Køber er i alle tilfælde, hvor der er sket afvisning af en patient berettiget til at indhente en uddybende og dokumenteret skriftlig redegørelse fra Sælger om baggrunden for afvisningen. 6.4 Afvisning af konsultation, undersøgelse eller behandling Sælger kan i særlige tilfælde af lægefaglige årsager afvise at undersøge eller behandle en patient. Sælger kan afvise en patient, der på grund af misbrug eller andre forhold af betydning for et samarbejde skønnes uegnet til behandling omfattet af bilag 2. Afvisning på denne baggrund anses Sagsnr.: version 1, september /22

64 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -11 af 22 for afvisning af lægefaglige årsager. Sælger skal informere køber om ovenstående, således at anden aftale kan tilbydes patienten. 7 KVALITETSSIKRING OG AKKREDITERING Der skal være etableret et kvalitetsstyringssystem herunder en kvalitetsorganisation med ledelsesrepræsentation. Systemet skal understøtte at procedurer (undersøgelser, indgreb, behandlinger, patientinformation mv.) sker på et højt læge- og plejefagligt niveau og sikre, at alle retningslinjer fra offentlige myndigheder samt de i kontrakten anførte specifikke krav overholdes. Herunder også non kliniske regelsæt så som brandinstrukser mv. Sælgers overordnede kvalitetsstyringssystem skal ved Købers anmodning kunne fremvises umiddelbart og dokumentere, at systemet følges. Sælger skal når tilslutning til akkrediteringssystemet Den Danske Kvalitetsmodel tilbydes aktivt arbejde for at blive omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel. De nærmere vilkår for deltagelse aftales mellem Sælger og Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Når Sælger tilbydes tilslutning til Den Danske Kvalitetsmodel indebærer dette, at Sælger skal søge akkreditering af IKAS efter almen praksis i Den Danske Kvalitetsmodel. Såfremt Sælger ikke kan akkrediteres i henhold til standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel, har Køber ret til at hæve kontrakten, jf. punkt 21. Såfremt Sælger er eller bliver tilsluttet Den Danske Kvalitetsmodel, skal Sælger fra tidspunktet for tilslutning efterleve kravene heri, uanset om disse måtte være mere vidtgående end de krav, der fremgår af kontrakten, særligt dennes bilag 2 og bilag 5. Det påhviler Sælger at dokumentere kvaliteten af den behandling, der er omfattet af kontrakten i form af regelmæssig indberetning af virksomhedens aktiviteter til de relevante kliniske kvalitetsdatabaser, som er godkendt af Det Faglige Forum for Kliniske Databaser, samt at overholde relevante faglige referenceprogrammer. Sælger skal kunne redegøre for, at de faglige referenceprogrammer overholdes. Det påhviler ligeledes Sælger at rapportere til ydelsesregisteret. Sælger skal sikre en komplet registrering af patienter ved månedlig afregning med Køber. Sælger skal sikre, at der kvartalsvis tages højde for nedenstående punkter, således at der rapporteres til Køber i det tilfælde, der er fortaget ændringer. Rapporten, bilag 11, fremsendes til Køber (Center for Sundhed). Virksomhedsansvarlig læge. Antal af ansatte samt ændringer i behandlende læge. Antal af komplikationer, samt arten. Dette gælder både ukomplicerede der er håndteret af klinikken samt komplicerede der er viderevisiteret til et af Region Hovedstadens hospitaler. Antal af indberettede utilsigtede hændelser, samt arten. Klager over Sælger, jf. afsnit 7.2. Patientforsikrings sager, jf. afsnit 7.2. Sagsnr.: version 1, september /22

65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -12 af 22 Ændringer i procedurer og instrukser, jf. kontraktbilag 2. Evt. resultat af Akkreditering eller resultat af inspektion fra Køber. Sælger bør anvende det med kontrakten medfølgende skema, kontraktbilag 11. Køber har ret til hvert kvartal enten samtidig med modtagelsen af kvalitetsrapporten eller i forbindelse med evalueringen af denne, at foretage journalaudit for et antal patientforløb udvalgt af Køber, med deltagelse af Købers sundhedsfaglige repræsentanter. Køber har ret til, når vurderingen af kvalitetsrapporten er tilendebragt at indkalde Sælger til opfølgende møde. Køber har ligeledes ret til at foretage ovennævnte journalaudit samt audit af Sælgers klinik og kvalitetsstyringssystem, såfremt en reklamation vurderes af så alvorlig karakter, at Køber finder det nødvendigt. På Købers anmodning skal Sælger dokumentere for indberetning til kvalitetsdatabaser. 7.1 Kvalitetsmål og acceptniveau Kvalitetsmålet for de enkelte ydelser er lig med de stillede krav, som fremgår af nærværende kontrakt inkl. bilag. Alle krav, det være sig til de primære ydelser som de sekundære (fx fakturaer), skal være opfyldt 100 %, med mindre andet fremgår specifikt af aftalen inkl. bilag. Såfremt målet for en given ydelse ikke måtte være defineret i nærværende kontrakt inkl. bilag, aftales målepunkter, som er sigende for, om resultatet er opnået, såfremt blot en af parterne begærer dette. 7.2 Erstatnings- og klageregler Patienter, der i henhold til kontrakten behandles hos Sælger, er omfattet af reglerne i lov om klageog erstatningsadgang. Det påhviler enhver ansat hos Sælger, som bliver bekendt med skader, der må forventes omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang, at informere patienten herom samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Patienterstatningen. Sælger er forpligtet til at udlevere enhver oplysning til Patienterstatningen, som af Patienterstatningen skønnes at have betydning for behandling af anmeldelsen. Sælger er endvidere forpligtet til at vejlede patienter henvist til behandling i henhold til kontrakten om klagemulighederne vedrørende den sundhedsfaglige behandling (Styrelsen for Patientsikkerhed) herunder adfærdsklager samt om Patienterstatningsordningen. Derudover er Sælger forpligtet til skriftligt at orientere den henvisende enhed og bopælsregionen om eventuelle klagesager og patientforsikringssager opstået i forbindelse med Sælgers behandling af patienter i henhold til kontrakten. Såfremt patienten ikke giver samtykke til en sådan orientering, må Sælger alene foretage orienteringen uden nævnelse af patientens navn, CPR-nr. eller andre personhenførbare oplysninger (anonym ikke patientidentificerbar orientering). Sælger er endvidere forpligtiget til at informere patienten om muligheden for at indberette utilsigtede hændelser (UTH). Sagsnr.: version 1, september /22

66 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -13 af 22 8 KONTRAKTOPFØLGNING Parterne afholder møder i henhold til krav herom i bilag 2. Møderne vil i det 1. kontrakt år være hvert kvartal og derefter i den øvrige kontraktperiode 2 gange årligt. Køber har til enhver tid ret til at gennemføre audit af de leverede tjenester eller behandlede sager, jf. pkt. 7. Audit kan gennemføres af Køber, og Sælger skal stille den fornødne assistance til rådighed for en smidig afvikling. 9 SAMARBEJDE, KOMMUNIKATION OG RETTIGHEDER Samarbejde og kommunikation følger af bilag 2, bilag 5 og bilag 5A. For at gøre samarbejdet så effektivt som muligt er Sælger forpligtet til at have en enkelt kontaktperson for aftalen. Kontaktpersonen skal med bindende virkning for Sælger kunne indgå alle aftaler vedrørende den løbende opfyldelse af nærværende aftale, og alle henvendelser vedrørende nærværende aftale med bindende virkning skal kunne rettes til denne. Kontaktperson: (indsættes ved kontraktunderskrift) Såfremt Sælger ønsker at tilknytte en ny kontaktperson til aftalen, adviseres Køber herom senest en måned forud herfor. Køber kan begære en kontaktperson fjernet fra aftalen, såfremt der foreligger saglige grunde herfor, og Sælger er i givet fald forpligtet til at stille med en ny kontraktperson. Indholdet af offentlige meddelelser om aftalen, der udgår fra Sælger, skal forelægges Køber til godkendelse inden offentliggørelse, jf. pkt Sælger må kun anvende Køber i reklamemæssig sammenhæng med Købers forudgående, skriftlige samtykke. 9.1 Rettigheder Køber erhverver ejendomsret, ophavsret og enhver anden rettighed til alt materiale, som Sælger udarbejder i forbindelse med nærværende kontrakt inkl. bilag og journaler. Endvidere bevarer Køber alle rettigheder til materiale, som Køber udleverer til Sælger, og sådant materiale skal ved aftalens ophør tilbageleveres til Køber. 9.2 Datasikkerhed Sælger forpligter sig til at overholde sikkerhedsforskrifterne mv. i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf. Lov om behandling af personoplysninger (LOV nr. 429 af 31/05/2000) med senere ændringer. Sagsnr.: version 1, september /22

67 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -14 af 22 Sælger forpligter sig til at overholde Købers vilkår om datasikkerhed, jf. bilag 7, bilag 8, bilag 9 og bilag 10. Der skal således indgås en separat databehandleraftale, jf. bilag 7. Alle udgifter til etablering samt overholdelse af de i bilag 7 omhandlede krav skal afholdes af Sælger og er således indeholdt i priserne, jf. bilag Offentlighed Aftalen betragtes som udgangspunkt som fortrolig og kan hverken helt eller delvist offentliggøres, uden at parterne på forhånd og skriftligt har aftalt, hvad der kan/skal offentliggøres. Rapporter og data udleveret af Køber og genereret undervejs skal behandles fortroligt, og Sælger skal sikre, at disse ikke kommer til 3. parts kendskab. Køber offentliggør dog meddelelse om kontraktindgåelse i Tenders European Daily. Køber er desuden forpligtet til at give indsigt i aftalen i henhold til Offentlighedsloven (LOV nr. 606 af 12/06/2013) henholdsvis Forvaltningsloven, måtte der begæres aktindsigt heri. Sælgers efterfølgende brug af Køber som reference kan kun ske efter Købers skriftlige accept og kun for så vidt den af nærværende aftale omfattede ydelse. 10 PRIS I bilag 3 er angivet pris pr. patient pr. år, der er gældende for patienter, som er tilmeldt Sælgers praksis. Prisen svarer således til den betaling Sælger honoreres for af den komplette tilbudte ydelse jf. bilag 3. Priserne angivet i bilag 3 er nettopriser ekskl. moms i danske kroner men inkl. evt. øvrige afgifter (told mv.). Priserne dækker alle de med ydelserne forbundne omkostninger, eksempelvis; løn, husleje, forsikringer, fællesudgifter, uddannelse, beklædning, administrationsomkostninger, ydelsesregisteret samt overholdelse af pkt. 9.2 om vilkår for datasikkerhed, transportudgifter, sagsbehandling, udlæg, mv Prisregulering Prisen er fast i 12 måneder fra aftalestart, dvs. frem til den xx. xxxxx 20xx og kan tidligst reguleres pr. denne dato. Herefter reguleres prisen hver 12. måned. Regulering foretages på baggrund af den årlige udvikling i nettoprisindekset for Danmarks Statistik og/eller lønstatistik for branchen. Første regulering sker med den gennemsnitlige udvikling i kvartalet fra xx-kvartal 20xx til xxkvartal 20xx. Sagsnr.: version 1, september /22

68 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -15 af Prisregulering ved forlængelse af aftaleperioden Ovennævnte bestemmelser om prisregulering gælder også ved eventuel forlængelse af aftalen. Priserne reguleres uændret for samarbejdskontrakterne efter rammeaftalens udløb Dokumentation af prisreguleringer Nævnte prisregulering skal meddeles Køber i god tid og senest 30 dage før ikrafttræden med henblik på godkendelse af reguleringens størrelse. Sammen med meddelelsen fremsendes dokumentation, der skal være af en sådan karakter, at Køber kan kontrollere prisreguleringens berettigelse (eksempelvis udskrift af indextal). Ingen prisregulering kan få gyldighed uden Købers skriftlige godkendelse, som skal foreligge inden 15 dage efter modtagelse af meddelelsen Afgifter Eventuelle ændringer i afgifter og øvrige bidrag i henhold til dansk lovgivning reguleres fuldt ud i priserne med ændringens nominelle værdi Sikkerhedsstillelse Der er ikke krav om sikkerhedsstillelse. 11. BETALINGSBETINGELSER Der afregnes månedsvist bagud, således: Patientantallet opgøres hver den første i måneden, og betaling sker bagud, således at første betaling tidligst kan ske til den xxx dato. Sælger vil opnå betaling for den enkelte patient, uanset hvor stor en del af måneden patienten har været tilmeldt Sælgers praksis. Betalingsbetingelsen er 30 dage fra fakturadato under forudsætning af, at Køber har modtaget korrekt og fyldestgørende elektronisk faktura Fakturaens form og indhold Faktura fremsendes elektronisk i OIOUBL-format til følgende EAN-/GLN-nummer: [angiv EAN- /GLN-nummer] [indsættes inden kontraktindgåelse] med følgende person-id: [angiv person-id] [indsættes inden kontraktindgåelse]. Fakturering skal ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Fremsendes en faktura, der ikke overholder kravene i Kontrakten, kan Køber udskyde betalingen af den pågældende faktura. Køber underretter i så fald Sælger om, at fakturaen ikke kan betales. Betaling gennemføres i henhold til pkt. xxx, efter modtagelse af kreditnota og faktura, der opfylder kravene. Fakturaen skal overholde gældende regler og indeholde: Sagsnr.: version 1, september /22

69 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -16 af 22 Dato for fakturaens udstedelse (fakturadato) Måned for levering af de af fakturaen omfattede Ydelser Et fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen (fakturanummer) Leverandørens CVR-nummer (eller SE- eller P-nummer det nummer som Leverandørens NEM-konto er knyttet til) Leverandørens navn og adresse Arten af den leverede ydelse Mængden og arten af de leverede Ydelser, herunder enhedsbetegnelse Pris pr. patient ekskl. moms Pris i alt ekskl. moms Gældende momssats Det momsbeløb, der skal betales EAN-/GLN-nummer Betalingsbetingelser (i henhold til Kontrakten) Kravene til faktura og kreditnota kan løbende ændres af Køber, herunder f.eks. vedrørende krav til dataformat og indhold. Ændrer Køber kravene til faktura og kreditnota, vil Sælger blive varslet i rimelig tid. Køber bestræber sig på at give et varsel på minimum 6 måneder. Kreditnota fremsendes elektronisk i OIOUBL-format til det EAN-/GLN-nummer, der fremgår af pkt. xxxx, og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Køber forbeholder sig ret til at modregne kreditnotaer i Sælgers tilgodehavender hos Køber. Sælger kan ikke i forbindelse med den elektroniske fakturering opkræve gebyr eller anden form for godtgørelse. 12 BESTILLING OG LEVERING Ikke relevant. 13 LOVE, MYNDIGHEDSKRAV OG TAVSHEDSPLIGT Sælger er forpligtet til og ansvarlig for at overholde de til enhver tid gældende direktiver, love, bekendtgørelser, myndighedskrav, offentlige påbud, regulativer og diverse standarder i hele aftaleperioden. SUNDHEDSLOVGIVNINGEN: 1. Sundhedsloven (Lovbekendtgørelse nr af ) Sagsnr.: version 1, september /22

70 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -17 af Bekendtgørelse nr. 958 af om ret til sygehusbehandling m.v. 3. Cirkulære nr af om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet SOCIALLOVGIVNINGEN: 4. Serviceloven (Lovbekendtgørelse nr. 904 af ) Yderligere fremhæves, at Sælger forpligter sig til at overholde sikkerhedsforskrifterne mv. i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf. Lov om behandling af personoplysninger (LOV nr. 429 af 31/05/2000) med senere ændringer. Sælger og dennes personale samt eventuelle undersælger har tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som de måtte blive bekendt med i forbindelse med opfyldelsen af nærværende aftale, jf. de relevante bestemmelser herom i hhv. Straffeloven (LBK nr af 26/10/2010), Forvaltningsloven (LBK nr af 07/12/2007) og Retssikkerhedsloven (LOV nr. 442 af 09/06/2004) med senere ændringer. Denne tavshedspligt gælder også efter aftalens udløb og efter den enkelte medarbejders fratræden af sin stilling hos Sælger eller en evt. undersælger. Det betyder, at Sælger ikke må benytte disse oplysninger til f.eks. markedsføring eller andet efter aftalens udløb. LOV OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER: 5. Persondataloven (Lovbekendtgørelse nr. 429 af 31/05/2000) Loven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Der henvises til punkt SOCIALE KLAUSULER Det er Sælgers ansvar at forpligte Sælgers personale eller undersælger til at overholde aftalens øvrige bestemmelser. Ydelser skal levereres under respekt af nationale og internationale love og regler vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption, det vil sige: FN s deklaration om menneskerettigheder ILO s deklaration om arbejdstagerrettigheder Sagsnr.: version 1, september /22

71 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -18 af 22 Rio deklarationen om miljø og udvikling FN s konvention mod korruption FN s Handicapkonvention Dette indebærer bl.a., at hverken Sælger eller dennes eventuelle undersælger må benytte sig af konventionsstridig børne- og voksenarbejdskraft. Køber forbeholder sig ret til at kræve dokumentation herfor ved Købers eventuelle begrundede mistanke om overtrædelse heraf. Sælger skal således sikre, at opfyldelsen af aftalen i det hele sker i overensstemmelse med de grundlæggende, internationalt anerkendte arbejdsstandarder. Køber ønsker i medfør af ILOkonvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter at sikre, at Sælger og eventuelle undersælger tilsikrer arbejdere løn, herunder særlige ydelser, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der er gældende i henhold til en kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter, gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. Sælger forpligter sig til at sikre medarbejdere beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse lønog ansættelsesvilkår, som nævnt ovenfor og er forpligtet til at orientere de ansatte om de gældende arbejdsvilkår. 15 UDDANNELSE, KURSER OG UDVIKLING Sælger er forpligtet til at efteruddanne personalet løbende, jf. bilag SÆLGERS OVERDRAGELSE AF FORPLIGTELSER OG TILGODEHAVENDER Sælger er eneansvarlig over for Køber. Sælger kan kun med Købers skriftlige samtykke helt eller delvis sætte en anden i sit sted. Sælger er berettiget til at anvende undersælger, som er oplyst ved aftaleindgåelse, men ansvaret for korrekt opfyldelse af ydelsen påhviler Sælger fuldt ud. Såfremt Sælger i aftaleperioden ønsker at skifte undersælger, skal dette godkendes af Køber. Sælger kan kun med Købers skriftlige samtykke helt eller delvis diskontere eller overdrage sit tilgodehavende til tredjemand. 17 MANGLER Der foreligger en mangel ved Sælgers ydelse, såfremt denne ikke opfylder de i nærværende aftale anførte krav, tidsfrister, beskrivelser m.v. eller ydelserne ikke lever op til Købers berettigede forventninger. Hvis der konstateres mangler ved Sælgers ydelse, har Sælger ret og pligt til at afhjælpe manglen, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid og uden gener for Køber. Sagsnr.: version 1, september /22

72 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -19 af 22 Kan manglen ikke afhjælpes inden for rimelig tid eller uden gener for Køber, er Køber berettiget til at kræve afslag i vederlaget, kræve omlevering af ydelsen eller lade mangelfulde ydelser udføre ved egen og/eller tredjemands foranstaltning for Sælgers regning (dækningskøb). Sidstnævnte dog først efter advisering af Sælger, hvor adviset skal indeholde begrundelse for Købers tiltag, herunder henvisning til den frist/aftale, som har været indgået om mangelsafhjælpningen, uden at det har resulteret i korrekt ydelse. Ved gentagne forekomster af mangelfulde ydelser, og disse er byrdefulde for Køber, anses dette for at være hæveberettigende misligholdelse af nærværende aftale. Køber kan i givet fald hæve hele eller dele af aftalen. Jf. Kravspecifikation, bilag 2, kan Sælger ved pligtforsømmelse være forpligtet til at afskedige eller flytte ansatte Bod ved mangler Ikke relevant. 18 FORSINKELSE Sælger er forpligtet til straks, når Sælger må forudse risiko for forsinkelse af en ydelse i henhold til aftalen, at meddele Køber dette. Meddelelsen skal indeholde en angivelse af Sælgers vurdering af varigheden af forsinkelsen. Køber skal meddele, hvorvidt forsinkelsen er acceptabel. Såfremt Køber påføres gener/ulemper grundet forsinkelsen, og disse er byrdefulde for Køber, anses forsinkelsen for væsentlig, og Køber er berettiget til at hæve leveringen af den pågældende ydelse helt eller delvis. Hæves leveringen af den pågældende ydelse helt eller delvis, er Køber berettiget til at foranledige ydelsen gennemført ved egen og/eller tredjemands foranstaltning for Sælgers regning (dækningskøb), efter forudgående advisering herom. Ved gentagne forsinkelser af enkeltstående ydelser, som er byrdefulde for Køber, og som ikke skyldes force majeure er Køber berettiget til at ophæve aftalen helt eller delvis med omgående virkning, og Sælger vil herefter blive erstatningsansvarlig for det tab, Køber lider som følge af denne ophævelse Bod ved forsinkelse Ikke relevant. 19 FORCE MAJEURE Sælgers og Købers forpligtelser i henhold til aftalen bortfalder i forbindelse med en force majeure situation, så længe force majeure årsagen foreligger. Til force majeure henregnes bl.a. Sagsnr.: version 1, september /22

73 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -20 af 22 naturkatastrofer samt overenskomstlovlige strejker og lockout. Sælger er dog forpligtiget til at indgå i Købers, herunder Region Hovedstadens kriseberedskab. Ved force majeure situationer skal den part, der påberåber sig force majeure, meddele dette skriftligt til den anden part, så snart force majeure situationen konstateres, og oplyse om den forventede varighed. Købers forpligtelse til at betale vederlag reduceres forholdsmæssigt i forhold til det antal dage force majeure situationen foreligger. Sælger forpligter sig til i alle tilfælde aktivt at søge arbejdet for Køber undtaget fra eventuel arbejdsnedlæggelse, strejker og lockout. 20 SÆLGERS HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR SAMT FORSIKRING Sælger er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler for enhver personskade eller tingskade, som måtte opstå i forbindelse med de af aftalen omfattede ydelser. Sælger er forpligtet til at tegne og opretholde professionel erhvervsansvarsforsikring i hele aftaleperioden. Forsikringen skal som minimum dække person- og tingskade på 10 mio. kr. pr. forsikringsbegivenhed. Sælger er ligeledes forpligtiget til at tegne en afløbsdækning for skader, der anmeldes til Patientforsikringsforeningen efter ophør af de pågældende forsikringspligtige aktiviteter, og inden forældelse indtræder jf. bekendtgørelse nr af 28/08/2013. Sælger skal på forlangende dokumentere, at en sådan forsikring er tegnet. I tilfælde af opsigelse skal Sælger samtidig med forsikringens ophør stille en anden tilsvarende forsikring. Sælgers eventuelle erstatningsansvar overfor tredjemand i forbindelse med gennemførelsen af opgaver er Køber uvedkommende og Sælger skal holde Køber skadesløs for sådanne krav rettet mod Køber baseret på Sælgers ansvarspådragende handlinger eller undladelser. 21 OPHÆVELSE I tilfælde af væsentlig misligholdelse fra en af parterne kan aftalen ophæves af den anden part efter skriftligt påkrav. Ved ophævelse af aftalen eller dele heraf på grund af væsentlig misligholdelse ifalder den misligholdende part erstatningsansvar overfor den anden part efter dansk rets almindelige regler. Køber anser bl.a. følgende forhold for en væsentlig misligholdelse fra Sælgers side: Hvis Sælger gentagne gange leverer mangelfulde ydelser og manglerne er byrdefulde for Køber Hvis Sælgers ydelser gentagne gange er væsentlig forsinket og forsinkelserne er byrdefulde for Køber Hvis Sælgers opfyldelse af aftalens krav lider af væsentlige mangler, og disse er byrdefulde for Køber Sagsnr.: version 1, september /22

74 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -21 af 22 Hvis Sælger gentagne gange overtræder love og bekendtgørelser, som Sælger i henhold til aftalen er forpligtet til at overholde Sælgers økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at Sælger må anses at være ude af stand til at opfylde aftalen Hvis Sælger er et aktie- og anpartsselskab, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræver selskabet opløst At Sælger trods Købers anmodning om dokumentation for Sælgers overholdelse af sociale klausuler, jf. pkt. 14, ikke fremsender denne inden for rimelig frist. At Sælgers økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at Sælger må anses at være ude af stand til at opfylde aftalen Køber kan i tilfælde af væsentlig misligholdelse vælge kun at ophæve aftalen delvis. I så fald forbliver den resterende del af aftalen gældende. Følgende forhold anses herudover altid for væsentlig misligholdelse, der berettiger Køber til straks at ophæve aftalen: Sælgers konkurs, betalingsstandsning, åbning af akkordforhandlinger eller væsentligt forringede økonomiske forhold i øvrigt, jf. dog konkurslovens kapitel 7. Sælgers ophør med den virksomhed, som aftalen vedrører, eller indtræden af andre omstændigheder, der bringer aftalens rette opfyldelse i alvorlig fare. Sælger kan hæve aftalen ved Købers væsentlige misligholdelse af sine betalingsforpligtelser. Ophævelse kan dog kun ske, såfremt Sælger har fremsendt skriftligt påkrav til Købers kontaktperson om opfyldelse af betalingsforpligtelsen inden for en af Sælger fastsat rimelig frist, og Køber ikke opfylder forpligtelsen inden for denne frist. 22 LOVVALG OG TVISTIGHEDER For denne aftale gælder dansk ret. Uoverensstemmelser i forbindelse med den indgåede aftale søges afgjort ved forhandling. Kan uoverensstemmelserne ikke afgøres ved forhandling, afgøres disse af domstolene. Værneting er Købers hjemting. For Sælger: For Køber: den / 2017 Hillerød, den / 2017 Sagsnr.: version 1, september /22

75 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 2 - Side -22 af 22 Nærværende aftale er udfærdiget i to enslydende eksemplarer, hvoraf Sælger og Køber har et eksemplar hver. Sagsnr.: version 1, september /22

76 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 3 - Side -1 af 6 Udkast - bilag 2 Region Hovedstadens kravspecifikation vedr. udbud af almen lægepraksis Minimumskrav: Minimumsbetingelser, der skal være opfyldt i hele kontraktperioden inkl. svarkolonne. Generelt Krav til tilbudsgiveren Minimumskrav 1 Tilbudsgiver skal leve op til den til enhver tid gældende sundhedslov med tilhørende bekendtgørelser, den til enhver tid gældende praksisplan for almen praksis i Region Hovedstaden, den til enhver tid gældende sundhedsaftale for Region Hovedstaden, den til enhver tid gældende overenskomst om almen praksis og "den underliggende aftale" for Region Hovedstaden. 2 Tilbudsgiver må ikke drive eller være tilknyttet en virksomhed, der har tilladelse efter 7, stk. 1, eller 39, stk. 1 i lov om lægemidler (lovbekendtgørelse nr. 506 af 20. april 2013). Personaleressourcer i klinikken 3 Alt sundhedsfagligt personale i klinikken skal have dansk autorisation. Tilbudsgiver er desuden forpligtiget til at vedlægge børneattest på tilknyttet personale. 4 Tilbudsgiver skal udpege en behandlingsansvarlig læge for klinikken, som skal være speciallæge i almen medicin. For alle læger i klinikken gælder Sundhedsstyrelsens lovmæssige regler og begreber vedrørende speciallæger. Tilbudsgivers besvarelse Hvorledes opfyldes minimumskravet Tilbudsgiver bedes beskrive, hvordan kravet opfyldes. Svarkolonne Tilbudsgivers besvarelse (hvide felter) indgår i evalueringen under tildelingskriteriets underkriterie som anført: Kvalitet

77 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 3 - Side -2 af 6 5 Klinikpersonalet skal have en relevant faglig uddannelse i forhold til de opgaver, de varetager i klinikken. 6 Alt personale i klinikken skal beherske dansk i skrift og tale for at kunne varetage patientkontakter. 7 Tilbudsgiver er forpligtigtet til at deltage i udbudte regionale aktiviteter, herunder temamøder og efteruddannelsesmøder samt holde sig orienteret på regionens sider på sundhed.dk Tilbudsgiver bedes beskrive personalets antal og uddannelsesmæssige baggrund. Tilbudsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes. 8 Tilbudsgiver skal sørge for en arbejdstilrettelæggelse, der sikrer en kontinuitet i bemandingen i klinikken. Tilbudsgiver bedes beskrive, hvordan der sikres en kontinuitet i bemandingen. 9 Tilbudsgiver skal sikre, at en læge med speciale i almen medicin og klinikpersonale er tilgængelig i klinikkens åbningstid. Tilgængelighed for lægepraksis 10 Tilbudsgiver skal have åbent i dagtiden i tidsrummet fra kl. 8:00-16:00 på hverdage (mandag - fredag) bortset fra grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsdag, der falder på hverdage. Endvidere stilles krav om mindst én aftenkonsultation om ugen på hverdage. 11 Tilbudsgiver skal sikre adgang til lægehjælp ved akutte problemstillinger indenfor klinikkens almindelige åbningstid, når lægen vurderer, der er behov herfor. 12 Tilbudsgiver er forpligtigtet til at aflægge sygebesøg, hvis henvendelse om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdomme og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør sygebesøg. Lægen skal i vurderingen af, om et sygebesøg er nødvendigt, tillægge det betydning, såfremt patienten er bevægelseshæmmet. 13 Tilbudsgiver skal sikre, at patienter tilbydes konsultation i klinikken indenfor maks. fem hverdage. Patienter skal også tilbydes konsultation, og svartiden må her være maks. tre hverdage. Lægen skal være tilgængelig for telefonkonsultation mindst 1 time dagligt. Tilbudsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes. Tilbudsgiver bedes angive, hvilke konsultationstidspunkter, der tilbydes, ud over det anførte, bl.a. aftenkonsultation. Tilbuddsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes. Tilbuddsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes. Tilbudsgiver bedes oplyse servicemål for henholdsvis: 1) En tid til konsultation målt i dage fra patientens forespørgsel, 2) svartid ved konsultation, 3) ventetid i klinikkens telefontid målt i minutter.

78 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 3 - Side -3 af 6 14 Patienterne skal oplyses om ventetid i form af "kø-nummer" ved telefonopkald til klinikken. 15 Tilbudsgiver skal sikre handicaptilgængelighed til klinikken jf. FN's Handicapkonvention. Der ønskes en beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver opfylder kravet. Der ønskes dokumentation for, hvorledes tilbudsgiver opfylder kravet beskrevet i handicapkonventionen. Dokumentation skal desuden fremgå af sundhed.dk. 16 Tilbudsgiver skal sikre, at klinikken anvender teletolkning. Tilbuddsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes. 17 Tilbudsgiver skal uden udgift for patienten tilbyde elektronisk påmindelse om konsultaltionstid via mail eller SMS. Tilbudsgiver bedes oplyse, hvorledes kravet vedr. elektronisk påmindelse om konsultation kan opfyldes. Data 18 Tilbudsgiver skal benytter sig af et IT-system, som overholder alle MedCom standarder og er certificeret af Medcom, samt overholder alle krav i datalovgivningen. Tilbudsgiver skal benytte det Fælles Medicin Kort fra opstart af klinikken samt skal have adgang til regionens information via sundhed.dk. 19 I det omfang data fra almen praksis indgår som samlede optegnelser om aktiviteten i det primære sundhedsvæsen, er det en forudsætning, at data fra klinikken stilles til rådighed af tilbudsgiver til kunden. Tilbudsgiver skal stille anonymiserede data til rådighed vedrørende kroniske patientforløb. 20 Alle kontakter skal af tilbudsgiver kodes efter ICPCstandard. De anonymiserede data skal gøres tilgængelige for regionen. 21 Tilbudsgiver skal løbende foretage indberetning til de relevante nationale kvalitetsdatabaser efter regionens anvisninger, efterhånden som disse udvikles.

79 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 3 - Side -4 af 6 22 Tilbudsgiver skal for alle patienter, der behandles, registrere ydelseskoder og fejlrette ydelser i et afregningssystem i henhold til gældende Medcom standarder jf og i Overenskomst om almen praksis, således at behandlingerne dokumenteres, og kan indgå i aktivitetsindberetninger til regionen. Journalføring 23 Tilbudsgiver er ansvarlig for overholdelse af reglerne i journalføringsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 med senere ændringer, herunder også journalopbevaringsregler. Behandlingsstandard 24 Tilbudsgivers behandling af patienterne skal ske i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer og i en kvalitet, der svarer til, hvad der inden for området betragtes som god praksis. Behandling og visitation skal ske i henhold til Region Hovedstadens forløbsbeskrivelser, pakkeforløb og visitationsretningslinier. Der henvises til sundhed.dk samt til regionens elektroniske vejledningssystem VIP (Vejledninger, Instrukser, Politikker), 25 Tilbudsgiver skal overholde standarden for hygiejne i almen praksis, som fremgår af Lægehåndbogen, der findes på 26 Tilbudsgiver skal gennemføre systematisk medicingennemgang for kroniske patienter, f.eks. ved årskontrol, opsøgende hjemmebesøg og opfølgende hjemmebesøg jf. Sundhedsstyrelsens vejledninger om brug af FMK. Det skal tilstræbes, at patienten involveres i overblik og forståelse for egen medicin. 27 Tilbudsgiver er forpligtiget til at følge op på kommunale henvendelser vedr. medicingivning.

80 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 3 - Side -5 af 6 Private ydelser 28 Tilbudsgiver er forpligtiget til at stille private ydelser såsom visse vaccinationer, attester m.v. til rådighed for patienterne i samme omfang som almen praksis. Honorarerne for disse ydelser tilfalder tilbudsgiver. Klager og regres 29 Tilbudsgiver står selv for sagsbehandling af patientklager om læger og øvrigt personales service og opførsel. Resultatet af sagsbehandlingen forelægges regionen. 30 Tilbudsgiver står selv for sagsbehandling af klager vedr. den sundhedsfaglige behandling og sager til Patienterstatningen, herunder afholdelse af dialogsamtaler. Tilbudsgiver er omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Tilbudsgiver er efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet forpligtiget til: 1. at vejlede patienten om klagemuligheder vedr. sundhedsfaglig behandling (Styrelsen for Patientsikkerhed) samt Patienterstatningsordningen. 2. at foretage skriftlig underretning til regionen om eventuelle klagesager og patienterstatningssager opstået i forbindelse med tilbudsgivers behandling af patienter efter denne aftale. 3. at sikre, at enhver af tilbudsgivers ansatte i klinikken, der får kendskab til en skade, som må forventes at være omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhesvæsenet, informerer den pågældende patient om loven og eventuelt bistår med anmeldelse til Patienterstatningen. 4. at tilbudsgiver er forpligtiget til at indberette Utilsigtede Hændelser (UTH) til regionen. 5. at tilbudsgiver ligeledes er forpligtiget til at informere patienten om muligheden for at indberette utilsigtede hændelser. Tilbudsgiver bedes oplyse, hvordan serviceklager vil blive håndteret. Tilbudsgiver bedes oplyse, hvordan patientklager vil blive håndteret.

81 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform Bilag 3 - Side -6 af 6 31 Tilbudsgiver er forpligtiget til at erstatte Region Hovedstadens udbetalinger til patienter eller dennes efterladte i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 24, hvis skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og betingelserne for regres jf. lovens 27 derfor er opfyldt. Regionens ordninger 32 Tilbudsgiver skal tilmelde sig den regionale afhentningsordning vedrørende klinisk biokemiske, mikrobiologiske og patologiske prøver samt følge vejledninger fra CEK (Central Enhed for Kvalititetssikring). Klinikken skal derudover anvende regionens utensilier til prøvetagning. 33 Tilbudsgiver skal i klinikken opbevare blodprøver i et termoskab ved 21 ºC ± 1 ºC jf. regionens standard.

82 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform 27. JANUAR 2017 Bilag 4 - Side -1 af VFN/bis Vibeke Fabricius Nordlander vfn@poulschmith.dk Direkte Mobil Notat vedrørende udbud af almen lægepraksis - skitsering af tidsforløb for mulige processer I forlængelse af mit notat af g. d. vedrørende udbud af almen lægepraksis har Region Hovedstaden anmodet om en uddybning af forskellen mellem forskellige udbudsformer, navnlig i forhold til det tidsmæssige aspekt. Som aftalt har jeg i de vedhæftede dokumenter skitseret de tidsmæssige rammer for to mulige processer fra udbudsloven dels et offentligt udbud og dels et dialogbaseret udbud i form af et udbud med forhandling samt mulige processer under light regimet baseret på disse to udbudsformer. Der er tale om en overordnet skitsering af de tidsmæssige rammer og med overordnede bemærkninger nedenfor, der afspejler de væsentligste aspekter for de forskelle processer, navnlig for så vidt angår det tidsmæssige aspekt. Notatet tilsigter således ikke at være en detaljeret og udtømmende redegørelse for forskellige mulige varianter og relevante overvejelser, eller konkret rådgivning eller anbefaling i relation til udbud af almen lægepraksis. På det foreliggende grundlag kan jeg ikke vurdere, hvilken proces der er mest hensigtsmæssig for et eventuelt udbud af almen lægepraksis. Det vil bero på en nærmere vurdering af en række hensyn og overvejelser. Light regimet giver mulighed for at anvende og eventuelt skræddersy den proces, der konkret er mest hensigtsmæssig, og processen kan gennemføres med væsentligt færre formkrav end en proces efter udbudslovens afsnit II. 1. UDBUD OMFATTET AF UDBUDSLOVENS AFSNIT II 1.1 Offentligt udbud Et offentligt udbud gennemføres i én fase, således at alle, der opfylder de egnethedskrav, der måtte være fastsat, kan afgive tilbud på opgaven. Tilbud evalueres efter de fastsatte tildelingskriterier og kontrakten tildeles til den vindende tilbudsgiver. København Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Aarhus Åboulevarden 49, 1. DK-8000 Aarhus Telefon Fax _1

83 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform 27. JANUAR 2017 Bilag 4 - Side -2 af 6 Der gælder et forhandlingsforbud for denne type af proces, og adgangen til nærmere dialog er således begrænset. Der skal fastsættes en passende tilbudsfrist og efter lovens udgangspunkt skal den udgøre minimum 35 dage. 1 Der er ikke frister for den tilbudsvurdering, der skal foretages af ordregiver, så varigheden af denne fase beror på, hvor tidskrævende tilbudsvurderingen er og hvordan ordregiver tilrettelægger denne. Efter den nye udbudslov skal der for udbud omfattet af udbudslovens afsnit II afgives en egen-erklæring om egnethed, kaldet ESPD, og efterfølgende indhentes dokumentation fra den tilbudsgiver, der står til at vinde opgaven. I et offentligt udbud indhentes dokumentationen som klar hovedregel efter tilbudsvurderingen 2, og der skal fastsættes en passende frist for indsendelse af dokumentationen, som er minimum 18 dage. 3 Tildeling kan først ske efter modtagelse af dokumentationen. Kontraktindgåelse kan først ske efter udløb af en standstill-periode på minimum 10 dage. Standstill-perioden giver mulighed for at indgive klager med anmodning om opsættende virkning. Indgives en klage i denne periode, har klagen automatisk opsættende virkning, og kontrakt kan ikke indgås, før klagenævnet har taget stilling til, om klagen skal tillægges opsættende virkning. Klagenævnet skal tage stilling til opsættende virkning inden 30 dage fra modtagelse af klagen. Tillægges klagen ikke opsættende virkning, kan kontrakten indgås. Antallet af klagesager er relativt begrænset i forhold til antallet af gennemførte udbud, og klager tillægges sjældent opsættende virkning af klagenævnet. Jeg har dog medtaget dette for at illustrere det samlede tidsmæssige forløb, hvis der måtte blive indgivet klage. 1.2 Udbud med forhandling Et udbud med forhandling gennemføres i to faser. Alle, der opfylder de egnethedskrav, der måtte være fastsat, kan anmode om prækvalifikation, og der skal prækvalificeres (udvælges) mindst 3 tilbudsgivere til at afgive forhandlingstilbud på opgaven. Der kan udvælges flere tilbudsgivere 4, og der kan eventuelt fastsættes 1 Jf. udbudslovens 57, der også indeholder bestemmelser om kortere frister f.eks. ved hasteudbud eller hvis der er offentliggjort en forhåndsmeddelelse. 2 Jf. udbudslovens 151. Lovens hovedregel er, at det alene er den vindende tilbudsgiver, der skal afgive dokumentation, og at det derfor sker efter vinderen er fundet. Hvis det er nødvendigt kan ESPD dokumentation indhentes fra flere tilbudsgivere tidligere. I praksis anvendes dette ofte i processer med to faser, således at alle prækvalificerede virksomheder anmodes herom. 3 Jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om udbudsloven, afsnit 9.5 Dette gælder for danske tilbudsgivere, mens det for udenlandske tilbudsgivere eventuelt kan være nødvendigt at give en længere frist. 4 Dog kræver udvælgelse af mere end 5 tilbudsgivere en begrundelse, jf. udbudslovens 64. Side 2/4

84 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform 27. JANUAR 2017 Bilag 4 - Side -3 af 6 bestemmelse om et successivt forløb, hvor antallet af tilbud begrænses undervejs i processen. Der skal fastsættes passende frister og efter lovens udgangspunkt skal både prækvalifikationsfristen og tilbudsfristen for første forhandlingstilbud udgøre minimum 30 dage. 5 Der er ikke frister for den prækvalifikationsvurdering eller de tilbudsvurderinger, der skal foretages af ordregiver, så varigheden af disse faser beror på, hvor tidskrævende vurderingen er og hvordan ordregiver tilrettelægger dem. Udover fristen for første forhandlingstilbud er der ikke frister for forhandlingsprocessen. Den kan derfor tilrettelægges frit og således at den tilpasses de konkrete omstændigheder, herunder kontraktens kompleksitet, antallet af tilbudsgivere, det relevante eller ønskede behov for nærmere forhandlinger med tilbudsgiverne osv. Der kan gennemføres en enkel forhandling med et forhandlingsmøde pr. tilbudsgiver eller et længerevarende forløb med flere forhandlingsmøder pr. tilbudsgiver, og eventuelt afgivelse af flere forhandlingstilbud undervejs i processen. For forhandlingsudbud indhentes ESPD dokumentation sædvanligvis tidligere i processen, f.eks. i tilknytning til prækvalifikationen. 6 Regler om standstill-periode og klager svarer til et offentligt udbud. 2. LIGHT REGIMET Light regimet er kendetegnet ved, at det giver mulighed for en mere fleksibel og skræddersyet procedure med mere enkle procedureregler, end hvad der gælder for EU-udbud omfattet af udbudslovens afsnit II. Udbudsloven foreskriver ikke brug af bestemte udbudsformer for light regimet og det står ordregiver frit for at tilrettelægge en procedure eller fremgangsmåde, der adskiller sig fra de procedurer, der gælder for EU-udbud omfattet af udbudslovens afsnit II eller lade sig inspirere af procedurerne derfra. Ordregiver kan også lave andre former for processer f.eks. en proces med en fase, hvor udgangspunktet således svarer til det offentlige udbud, men hvor der indbygges en vis form for fleksibilitet, herunder eventuelt mulighed for at afholde dialogmøder med tilbudsgiverne, hvis det måtte vise sig at være nødvendigt eller hensigtsmæssigt. 5 Jr. udbudslovens 63 og jf. bemærkningen ovenfor i note 2. Side 3/4

85 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen lægepraksis - valg af udbudsform 27. JANUAR 2017 Bilag 4 - Side -4 af 6 Med udgangspunkt i skitseringen af et offentligt udbud og et forhandlingsudbud under udbudslovens afsnit II har jeg skitseret processer under light regimet baseret på samme forløb. De mest afgørende forskelle udover den helt overordnede frihed til at tilrettelægge proceduren er, at der ikke gælder minimumfrister, og der er ikke krav om ESPD og indhentning af ESPD dokumentation. For processer under light regimet er der alene et krav om passende frister. Fristerne skal fastsættes efter en konkret vurdering, og således at ansøgere eller tilbudsgivere får den tilstrækkelige tid under hensyntagen til bl.a. kontraktens kompleksitet og de krav til ansøgningen eller tilbuddet og eventuel dokumentation, der måtte blive fastsat. Ofte tages der udgangspunkt i udbudslovens minimumsfrister, men hvis der efter en konkret vurdering er mulighed herfor, kan fristerne være kortere. Regler om standstill-periode og klager svarer til udbud omfattet af udbudslovens afsnit II. Side 4/4

86 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 1 - Side -1 af 5 Tidsplan for implementering af praksisplanens anbefalinger - grupperet ud fra primært implementeringsmæssigt ophæng, vedtaget af PPU Anbefalinger, som primært implementeres gennem PAS og PPU Indsatsområde praksisplan Patienten som aktiv samarbejdspart Patienten som aktiv samarbejdspart Evt. underområde praksisplan Aktivt samarbejde med patienten om eget behandlingsforløb Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet Anbefal ingsnu mmer Anbefaling som formuleret i praksisplanen År 2 at der i planperioden ses på muligheder for, hvordan dialogen mellem patient og almen praksis kan understøttes bl.a. gennem brugen af telemedicinske løsninger og om muligt datafangst. 4 at der i planperioden fokuseres på, hvordan almen praksis kan medvirke til at informere patienter og pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser Lighed i sundhed Tidlig opsporing 7 at udvælge og implementere samarbejdsmodeller, der imødekommer det øgede behov for tværsektoriel koordinering og fleksibilitet for sårbare og særligt udsatte borgere på baggrund af eksisterende viden og erfaringer Lighed i sundhed Differentierede indsatser 8 at det i planperioden vurderes, hvordan der kan arbejdes med differentierede tilbud til patienter i almen praksis, ud fra patienternes personlige ressourcer og muligheder Kapacitet og Lægedækning og 10 at almen praksis, øvrige praksisydere, kommuner og region konkretiserer, hvordan de enkelte parter tilgængelighed praksisstruktur kan bidrage til at fremme udbredelsen af praksisfællesskaber Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Rekruttering og fastholdelse Rekruttering og fastholdelse Betjening af akuttilbud og sygebesøg Betjening af akuttilbud og sygebesøg Betjening af akuttilbud og sygebesøg 12 at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, som samler viden om muligheder og barrierer for at 2016 understøtte almen praksis i områder med mange sårbare borgere og kommer med konkrete forslag til tiltag 13 at der i 2016 udarbejdes en ny model for lægedækning, der tager højde for ulighed i sundhed, med 2016 udgangspunkt i relevante data 14 at følge og anvende resultaterne af læring og forskning vedr. betjening på akutområdet at der indgås rammeaftale om de foreslåede modeller for lægefaglig betjening af akuttilbud, plejecentre, m.m. 16 at almen praksis og kommunen styrker samarbejdet om opsøgende hjemmebesøg Tilgængelighed 18 at den fysiske tilgængelighed løbende forbedres, bl.a. i forbindelse med flytning 2016 Tilgængelighed 19 at forbedre oplysningerne om tilgængelighed for borgerne på Tilgængelighed 20 at dette kan ske via en frivillig, uvildig tilgængelighedsmærkning, som regionen tilbyder Tilgængelighed Tilgængelighed Tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Udvikling af det Samarbejde om patienter sammenhængende med kronisk sygdom og sundhedsvæsen den ældre medicinske patient 21 at kommunerne tænker egnede lokaler til almen praksis ind i lokalplaner og ved opførelse af nye bygninger til kommunale sundheds- og/eller socialfaglige tilbud 22 at almen praksis, region og kommune i områder med ringe fysisk tilgængelighed indgår dialog om, hvordan tilgængelighed kan fremmes 23 at der arbejdes for at sikre forbedring af tekniske og organisatoriske løsninger, som fremmer den elektroniske og telefoniske tilgængelighed i almen praksis /I gang Tilgængelighed 24 at der følges op med en stikprøveundersøgelse af den telefoniske tilgængelighed i almen praksis 2016 Tilgængelighed 25 at der følges op på stikprøveundersøgelsens resultater 2016 Udvikling af det Samarbejde om patienter sammenhængende med kronisk sygdom og sundhedsvæsen den ældre medicinske patient Udvikling af det Forebyggelse af sammenhængende indlæggelser og sundhedsvæsen genindlæggelser 26 at der arbejdes for at udbrede kendskabet til forløbsprogrammerne yderligere, specielt tovholderrollen i almen praksis 29 at almen praksis informeres om og støttes i at benytte de udviklede redskaber til praktisk identificering af sårbarhed. 2016/I gang 32 at almen praksis informeres om og støttes i at benytte de udviklede redskaber til tidlig opsporing Udvikling af det Forebyggelse af sammenhængende indlæggelser og sundhedsvæsen genindlæggelser Udvikling af det Lette henvisningsveje til sammenhængende sundheds- og sundhedsvæsen forebyggelsestilbud 33 at understøtte, at oplysninger om relevante nye fund fra kommunernes forebyggende besøg hos +75 årige kommunikeres videre til den praktiserende læge. 34 at sikre at alle læger anvender SOFT-portalen til informationssøgning i forbindelse med henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Udvikling af det Samarbejde på sammenhængende kræftområdet sundhedsvæsen 36 at almen praksis fortsat bidrager til, at kræftpatienter er hurtigt udredt og behandlet 2016

87 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 1 - Side -2 af Udvikling af det Samarbejde på sammenhængende kræftområdet sundhedsvæsen 37 at almen praksis bidrager til at sikre gode individuelle opfølgningsforløb efter endt primær behandling for kræftsygdom, herunder implementere de 19 nationale opfølgningsforløb for kræftpatienter Udvikling af det Samarbejde på sammenhængende kræftområdet sundhedsvæsen 38 at almen praksis bidrager til at implementere initiativerne i Kræftplan IV Udvikling af det Samarbejde på sammenhængende kræftområdet sundhedsvæsen 39 at almen praksis medvirker til, at flere patienter med behov henvises til kommunens tilbud om rehabilitering og palliation Udvikling af det Samarbejde på sammenhængende kræftområdet sundhedsvæsen 40 at almen praksis fortsat har fokus på børn og unge som pårørende Udvikling af det Samarbejde på sammenhængende kræftområdet sundhedsvæsen 41 at der afholder koordinationsmøder, hvor det er relevant Samarbejde om Forebyggende gravide, nyfødte og sundhedsydelser til børn børn og unge, vaccinationer og HPV-vaccine Samarbejde om Forebyggende gravide, nyfødte og sundhedsydelser til børn børn og unge, vaccinationer og HPV-vaccine Samarbejde om Forebyggende gravide, nyfødte og sundhedsydelser til børn børn og unge, vaccinationer og HPV-vaccine Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde på misbrugsområdet Samarbejde om medicin Samarbejde om medicin Digital kommunikation Digital kommunikation Digital kommunikation Digital kommunikation Digital kommunikation Tidlig opsporing og indsats ved psykisk sygdom og mistrivsel Nye samarbejdsmodeller for specifikke patientgrupper Opsporing og behandling af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom Samtidig psykisk sygdom og misbrug Samarbejde på misbrugsområdet 44 at der følges op på regionernes anbefalinger fra 2011, herunder vurderes, hvorvidt der skal iværksættes flere tiltag med fokus på at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet 45 at øge almen praksis kendskab til, at der på findes lister over de børn på hhv. 15 måneder, 4 år og 12 år tilmeldt den enkelte praksis 46 at det undersøges, hvorvidt et styrket samarbejdet mellem almen praksis og sundhedsplejen kan være med til at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet blandt børn i sårbare familier. 48 at almen praksis bidrager aktivt i planlægningen af nye indsatser til børn og unge med psykisk sygdom at almen praksis i højere grad overtager vedligeholdende, stabiliserende psykofarmakologisk behandling af patienter, hvor de faglige og organisatoriske forudsætninger er til stede. 55 at der i dialog med almen praksis drøftes, hvordan forebyggende sundhedsundersøgelser kan tilrettelægges for borgere med psykisk sygdom, herunder borgere tilknyttet kommunernes socialpsykiatri og botilbud samt hospitalspsykiatrien. 58 at almen praksis understøtter patientens egen motivation for at tage imod relevante behandlingstilbud [borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug]. 61 at der indgås gensidigt forpligtende aftaler om formaliseret samarbejde mellem kommuner og almen praksis om behandling af konkrete patienter med misbrug. Samarbejde om 62 at der udarbejdes rammer for det løbende samarbejde mellem almen praksis og kommunerne om 2016 medicinhåndtering medicinhåndtering. Medicingennemgang 65 at der i planperioden fokuseres på at afdække behovet for medicingennemgang i almen praksis 2016 Telemedicin Telemedicin 69 at der i planperioden ses på muligheden for at anvende telemedicinske løsninger til at understøtte opgavevaretagelsen i almen praksis 70 at der i planperioden ses på muligheder for, hvordan dialogen mellem patient og almen praksis kan understøttes gennem brugen af telemedicinske løsninger Telemedicin 71 at der ses på muligheder for udbredelse af videotolkning Henvisninger og epikriser Sikker ansvarsoverdragelse på tværs af sektorovergange 72 At der fortsat arbejdes for at sikre tilstrækkelig information i henvisninger afsendt fra almen praksis og epikriser tilsendt almen praksis. 74 at der arbejdes for yderligere understøttelse af sikker ansvarsoverdragelse Digital kommunikation Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Digital kommunikation omkring sårbare borgere Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne 76 at principperne for sikker mundtlig kommunikation anvendes at der arbejdes på at tilvejebringe et smidigt og velfungerende samarbejde omkring attester, særligt på beskæftigelsesområdet. 80 at kommunerne og almen praksis udvikler deres gensidige tilgængelighed, så der hurtigt og klart kan kommunikeres om patienter

88 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 1 - Side -3 af Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne Diagnostik og rådgivning Diagnostik og rådgivning Diagnostik og rådgivning 81 at der udarbejdes fælles rammer for den telefoniske/elektroniske kommunikation, f.eks. aftaler om hvilke observationer de kommunale medarbejdere gør inden lægen kontaktes og aftaler om at bruge sikker kommunikation (efter ISBAR-princippet). 82 at der arbejdes videre med at udvikle og implementere almen praksis adgang til diagnostisk bistand er af høj kvalitet 83 at optimere ressourceudnyttelsen og fleksibiliteten, så almen praksis aflastes af hospital, kommune og andre praksisydere, f.eks. ved at patienten på udvalgte ydelser ikke nødvendigvis skal henvises via egen læge. 84 at behovet for rådgivning vedr. psykiatri på tværs af sektorer afklares og udvikles i et samarbejde mellem parterne Diagnostik og rådgivning 85 at kendskabet i almen praksis til rådgivningsordningerne på det psykiatriske område udbredes 2016 Diagnostik og rådgivning 86 at der i samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og almen praksis fokuseres på relevant efteruddannelse. Diagnostik og rådgivning 87 at fremme kendskab til muligheden for at kontakte og bruge Klinisk Farmakologisk Afdeling Medicininfo. Akut sygdom og beredskab 88 at der arbejdes for at sikre procedurer for aktivering af praktiserende læger ved behov i beredskabssituationer Akut psykisk sygdom 89 at der arbejdes for at udbrede kendskabet til mulighederne for akut psykiatrisk hjælp * * * * * * * * * * * 90 at almen praksis bidrager til at skabe et meningsfuldt og relevant fælles grundlag for 2016/I gang kvalitetsudviklingsarbejdet med fokus på følgende elementer: 1) Implementering af DDKM s akkrediteringsstandarder for almen praksis 2) Udvikling og implementering af værktøjer til understøttelse af klinikkernes arbejde med akkreditering. 91 at hver enkelt praksis optimerer patientforløb ved at arbejde fokuseret med ledelse og organisering 2016/I gang 92 at almen praksis styrker den organisatoriske tilrettelæggelse, herunder ved efteruddannelse i ledelse 2016/I gang og organisationsudvikling. 93 at det kvalitetsforbedrende arbejde understøttes med udgangspunkt i evidensbaserede vejledninger 2016/I gang 94 at understøtte, at patienterne tilbydes relevant diagnosticering og korrekt behandling ud fra 2016/I gang rammerne for den personcentrerede medinddragelse. 95 at understøtte udviklingen af patientsikkerhed, herunder fremme arbejdet med indrapportering af 2016/I gang utilsigtede hændelser. 96 at der i planperioden inddrages vidensformidling og udvikling i det kommunale sundhedsvæsen i 2016/I gang efteruddannelsesaktiviteterne 97 at der ud fra anbefalingerne i den samlede praksisplan udarbejdes relevante 2016/I gang efteruddannelsesaktiviteter. 98 at der i planperioden fokuseres på udvikling og kvalitetsforbedringer på baggrund af tilbagemeldinger 2016/I gang fra patienter. 99 at følge arbejdet med at skabe læring ved inddragelsen af patienterne. 2016/I gang 100 at der arbejdes for at fremme validiteten af kvalitetsdata i databaser via efteruddannelsesaktiviteter. 2016/I gang Ingen anbefaling: Samtaleterapi og sygebesøg - decentralisering * Anbefalingerne vedr. kvalitet er i stor udstrækning allerede igangsat i forbindelse med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel.

89 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 1 - Side -4 af 5 Indsatsområde praksisplan Patienten som aktiv samarbejdspart Patienten som aktiv samarbejdspart Nye samarbejdsformer Evt. underområde praksisplan Aktivt samarbejde med patienten om eget behandlingsforløb Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet Anbefalinger, som primært implementeres gennem DAS og SKU. Anbefal ingsnu mmer Anbefaling som formuleret i praksisplanen År 1 at almen praksis deltager i arbejdet med at fremme aktivt samarbejde med patienter og pårørende at almen praksis deltager i arbejdet, med at styrke systematisk involvering af patienter og pårørende ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb. 5 at almen praksis indgår i arbejdet med udvikling af principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller Nye samarbejdsformer 6 at almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og afprøve modelprojekter 2016 Lighed i sundhed Differentierede indsatser 9 at almen praksis deltager i relevante arbejdsgrupper, forskningsprojekter og udviklingsarbejde om udvikling af metoder til identificering af sårbare borgere og differentierede indsatser Kapacitet og tilgængelighed Lægedækning og praksisstruktur Kapacitet og Betjening af akuttilbud og tilgængelighed sygebesøg Udvikling af det Samarbejde om patienter sammenhængende med kronisk sygdom og sundhedsvæsen den ældre medicinske patient Udvikling af det Samarbejde om patienter sammenhængende med kronisk sygdom og sundhedsvæsen den ældre medicinske patient Udvikling af det Styrket satsning på sammenhængende lungeområdet sundhedsvæsen Udvikling af det Forebyggelse af sammenhængende indlæggelser og sundhedsvæsen genindlæggelser Udvikling af det Samarbejde på sammenhængende kræftområdet sundhedsvæsen Samarbejde om Samarbejdet på gravide, nyfødte og svangreområdet børn Samarbejde om Samarbejdet om sårbare gravide, nyfødte og børn børn Samarbejde om Tidlig opsporing af gravide, nyfødte og børneastma børn Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Tidlig opsporing og indsats ved psykisk sygdom og mistrivsel Henvisning til videre behandling Henvisning til videre behandling Nye samarbejdsmodeller for specifikke patientgrupper Opsporing og behandling af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom 11 at almen praksis indgår i udviklingen af en regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse at almen praksis fortsat indgår i samarbejde omkring implementering og understøttelse af opfølgende hjemmebesøg i alle kommuner 27 at almen praksis indgår i arbejdet med at fastlægge konkrete mål for kvalitet og implementering, samt indikatorer som skal gøre det muligt at følge og monitorere dette 28 at almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos patienter med kronisk sygdom og/eller flere samtidige sygdomme 30 at almen praksis indgår i arbejdet med at udarbejde samarbejdsaftaler om tidlig opsporing i almen praksis af voksne patienter med KOL og astma hos børn. 31 at almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og implementere metoder til tidlig opsporing af begyndende sygdom eller forværring af sygdom 35 at almen praksis indgår i arbejdet med at styrke samarbejdet om anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer, herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis, der sikrer, at borgere med behov herfor, tilbydes alkohol- og tobaksintervention forud for operation. 42 at almen praksis fortsat deltager i arbejdet med at udvikle samarbejdet på svangreområdet herunder samarbejdet om sårbare gravide. 43 at almen praksis deltager i arbejdet med at styrke samarbejdet om sårbare børn at almen praksis deltager i arbejdet med at udarbejde samarbejdsaftaler om tidlig opsporing og udredning af astma hos børn i almen praksis. 49 at almen praksis deltager i arbejdet med at udvælge og udbrede værktøjer til brug for tidligere opsporing af psykisk mistrivsel hos børn og unge i forskellige aldersgrupper. 50 at almen praksis deltager i arbejdet med at udvikle entydige og let tilgængelige henvisningsveje til tilbud i kommuner, hospitalspsykiatri og praksissektoren 51 at der aftales retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og almen praksis om børn og unge, der ønskes henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. 52 at almen praksis deltager i arbejdet med at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer på det psykiatriske område 54 at almen praksis inddrages i tilrettelæggelsen af samarbejdet om at informere borgere med psykisk sygdom om muligheden for at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samtidig psykisk sygdom og misbrug 56 at almen praksis inddrages i udviklingen af nye modeller for samarbejdet om mennesker med samtidigt forekommende psykisk sygdom og misbrug 2015

90 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 1 - Side -5 af Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde på misbrugsområdet Samarbejde på misbrugsområdet Samarbejde om medicin Samarbejde om medicin Samarbejde om medicin Digital kommunikation Digital kommunikation Digital kommunikation Digital kommunikation Digital kommunikation Digital kommunikation Samtidig psykisk sygdom og misbrug 57 at parterne arbejder for sammenhæng i behandlingstilbud for patienter med både misbrug og psykisk sygdom 59 at almen praksis deltager i arbejdet med at styrke en tidlig opsporing og indsats overfor borgere med misbrug og børn i familier med misbrugsproblemer 2016(børn) (tidlig opsporing) 60 at almen praksis indgår i arbejdet med at sikre entydige og lettilgængelige henvisningsprocedurer 2015 FMK 63 at følge op på implementeringen af FMK 2016 FMK 64 at almen praksis gennem deltagelse i den tværsektorielle FMK- arbejdsgruppe bidrager til udarbejdelse og implementering af anvendelse af FMK i det tværsektorielle samarbejde. Dosisdispensering 66 at arbejde for at dosisdispensering kan anvendes sikkert Fra beskedbaseret digital kommunikation til deling af data 67 at almen praksis indgår i arbejdet med at udarbejde og implementere kommunikationsaftaler på det ambulante område, akutområdet, børneområdet, social- og psykiatriområdet, handicapområdet og jobcentre. 68 at der indgås samarbejdsaftale med almen praksis om nye kommunikationsaftaler og implementering heraf, hvor det er relevant. Henvisninger og epikriser 73 At der arbejdes for, at det vigtigste/det der kræver en handling, placeres først i epikrisen Digital kommunikation omkring sårbare borgere og særligt komplekse forløb Korrespondancemeddelel ser Bedre digital kommunikation på svangre- og børneområdet 75 at korrespondancemeddelelser implementeres organisatorisk fuldt ud som kommunikationsredskab i det tværsektorielle samarbejde og efterfølgende indtænkes i sikker ansvarsoverdragelse 77 at rammeaftalen om, at svartiden på korrespondancemeddelelsen tilstræbes at være max tre hverdage, udbredes til alle kommuner, hospitaler og almen praksis. 78 at almen praksis deltager i arbejdet om at sikre en bedre tværsektoriel kommunikation på svangre- og børneområdet. Der tages forbehold for tilrettelæggelsen af arbejdet med implementering af sundhedsaftalen, herunder udviklingen af arbejdsplaner for hver af arbejdsgrupperne nedsat under Den Administrative Styregruppe

91 Statusrapport for implementering almen praksis 2016, januar 2017 Center for Sundhed Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -1 af 31 Region Hovedstaden Center for Sundhed Statusrapport for implementering af Praksisplan for almen praksis, 2016 UDKAST

92 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -2 af 31 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND ORGANISERING AF IMPLEMENTERINGSARBEJDET UNDERLIGGENDE AFTALE INDSATSOMRÅDER I SAMMENHÆNG TIL SUNDHEDSAFTALEN PATIENTEN SOM AKTIV SAMARBEJDSPART, NYE SAMARBEJDSFORMER OG LIGHED I SUNDHED PATIENTEN SOM AKTIV SAMARBEJDSPART NYE SAMARBEJDSFORMER LIGHED I SUNDHED KAPACITET OG TILGÆNGELIGHED LÆGEDÆKNING OG PRAKSISSTRUKTUR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE BETJENING AF AKUTTILBUD OG SYGEBESØG TILGÆNGELIGHED UDVIKLING AF DET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN SAMARBEJDE OM BESTEMTE MÅLGRUPPER Samarbejde om patienter med kronisk sygdom og den ældre medicinske patient Samarbejde på kræftområdet Samarbejde om gravide nyfødte og børn Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samtaleterapi Samarbejde på misbrugsområdet SAMARBEJDE OM MEDICIN Tværsektorielt samarbejde om medicinhåndtering Medicingennemgang Dosisdispensering DIGITAL KOMMUNIKATION Styrkelse af digitale arbejdsgange Udvikling af den digitale kommunikation om bestemte målgrupper SAMARBEJDET MELLEM ALMEN PRAKSIS OG DET ØVRIGE SUNDHEDSVÆSEN Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne Samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne KVALITET IMPLEMENTERING AF DEN DANSKE KVALITETSMODEL I ALMEN PRAKSIS DEN ORGANISATORISKE KVALITET DEN SUNDHEDSFAGLIGE KVALITET DEN PATIENTOPLEVEDE KVALITET

93 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -3 af DATADREVET KVALITETSUDVIKLING

94 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -4 af Baggrund Praksisplanen for almen praksis blev godkendt af Praksisplanudvalget (PPU) den 11. december PPU har ansvaret for at udarbejde og implementere Praksisplan for almen praksis. Implementeringsplanen for 2016 er udarbejdet på baggrund af den overordnede tidsplan for implementering af anbefalingerne i Praksisplan for almen praksis I indeværende rapport beskrives status for implementeringsarbejdet i Implementeringsplanen for 2016 blev godkendt i PPU d. 11. februar Dermed har implementeringsarbejdet ikke gennemløbet et helt år på tidspunktet for udarbejdelse af denne status. Arbejdet med enkelte anbefalinger er afsluttet i praksisplanregi med udgangen af Arbejdet med en del anbefalinger for 2016 er igangværende og/eller vedvarende. Arbejdet fortsætter derfor ind i Arbejdet med nogle anbefalinger er ikke blevet igangsat i 2016, som oprindeligt forudsat, og må skydes til Status for de enkelte anbefalinger er indskrevet i det følgende. 1.1 Organisering af implementeringsarbejdet PAS har ansvaret for fremdriften i forhold til implementering af praksisplanens anbefalinger og udarbejder udkast til årlige implementeringsplaner og statusrapporter, som godkendes i PPU. PAS igangsætter aktiviteter i henhold til implementeringshandleplanen. Principielle beslutninger i forbindelse med implementeringsaktiviteter forelægges PPU før aktiviteten igangsættes. Ved behov kan PAS nedsætte midlertidige arbejdsgrupper med henblik på at igangsætte og/eller understøtte konkrete implementeringsaktiviteter. Implementeringsplanen for 2016 indeholder forslag om nedsættelse af 7 midlertidige tværsektorielle arbejdsgrupper under PAS. Arbejdsgrupperne nedlægges igen, når deres opgaver er løst. Kommissorier for arbejdsgrupperne godkendes i PAS. Årlig implementeringshandleplan Den årlige implementeringsplan skal så vidt muligt udfolde og konkretisere de enkelte anbefalinger, herunder beskrive opgavefordelingen mellem parterne. Som minimum beskrives, hvilken indsats der skal sættes i gang for at implementere anbefalingen og hvem der er ansvarlig herfor. Nogle anbefalinger er dækket af overenskomsten. For andre anbefalinger skal der indgås en underliggende aftale, når opgaverne er nærmere udviklet og beskrevet. Årlig implementeringsstatus PPU orienteres løbende om arbejdet i PAS, der årligt udarbejder en samlet rapport over implementeringsarbejdet for det forgangne år, som forelægges PPU til godkendelse. Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde modtager den årlige afrapportering om implementering af praksisplanen. 1.2 Underliggende aftale Ved nye eller ændrede opgaver/forpligtelser, som ligger uden for almen praksis forpligtelse jf. overenskomsten, indgås en underliggende aftale, som beskriver vilkårene for almen praksis forpligtelse. 4

95 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -5 af Indsatsområder i 2016 PPU besluttede på møde den 11. december 2015, hvilke anbefalinger der skulle igangsættes i Strukturen i implementeringsplanen for 2016 følger overordnet opbygningen i praksisplanen for almen praksis, men fokuserer alene på de anbefalinger, som skal implementeres i Strukturen i statusrapporten følger opbygningen i implementeringsplanen tæt, idet den aktuelle status for anbefalingerne mv. er indsat undervejs. Derved er det nemt at få overblik over fremdriften i arbejdet i I bilag 1 ses samtlige praksisplanens anbefalinger. Anbefalingerne er nummereret efter forekomst i praksisplanen, ligesom PPUs beslutning om tidspunkt for igangsættelse af anbefalingerne fremgår. Da indeværende praksisplan alene indeholder anbefalinger, der skal igangsættes i 2016 er anbefalingsnumrene ikke fortløbende. I bilaget fremgår desuden opdelingen af anbefalinger mellem implementeringsmæssigt ophæng i praksisplanen og sundhedsaftalen, som beskrevet nedenfor. 1.4 Sammenhæng til sundhedsaftalen Praksisplanen skal bl.a. være med til at sikre gennemførelsen af sundhedsaftalen. Derfor omhandler flere af praksisplanens anbefalinger almen praksis deltagelse i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen, ligesom implementeringsplanerne for sundhedsaftalen sætter rammerne for implementeringen af en række af anbefalingerne i praksisplanen. Det er tidligere besluttet i PAS, at der så vidt muligt ikke nedsættes permanente arbejdsgrupper. Ca. en tredjedel af anbefalingerne i praksisplanen løftes i regi af sundhedsaftalen og gennem de arbejdsgrupper, der er nedsat under Den Administrative Styregruppe (DAS). Fremdriften i indsatserne i sundhedsaftalen sikres og følges i regi af DAS og SKU. Hvis implementeringsindsatserne i sundhedsaftalen medfører nye/ændrede roller og opgaver for almen praksis, der kræver nærmere aftaleindgåelse, skal den videre drøftelse heraf ske i regi af PAS og PPU. I indeværende statusrapport fokuseres derfor primært på, hvorvidt implementeringsarbejdet vedr. sundhedsaftalen har givet /forventes at give anledning til nærmere drøftelser i PAS eller PPU. Implementeringen af de øvrige anbefalinger tilrettelægges gennem drøftelser i PAS. Principielle beslutninger løftes til PPU. Arbejdsgrupper vedr. sundhedsaftalen Under DAS er der nedsat 5 permanente arbejdsgrupper og 5 tidsafgrænsede arbejdsgrupper, der skal understøtte arbejdet med udvikling, konkretisering og opfølgning på sundhedsaftalen Med undtagelse af arbejdsgrupperne vedr. data om aktivitet og økonomi og genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler er almen praksis repræsenteret i alle arbejdsgrupperne: Permanente arbejdsgrupper Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Sundheds-it og elektronisk kommunikation 5

96 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -6 af 31 Data om aktivitet og økonomi. Tidsafgrænsende arbejdsgrupper Nye samarbejdsformer Aktiv samarbejde med borgere og pårørende Patientsikkerhed Revision af samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet for voksne og børn Samarbejdet på børneområdet. I takt med at implementeringsarbejdet vedr. sundhedsaftalen skrider frem, forventes det at blive mere klart, hvilke opgaver sundhedsaftalen medfører for almen praksis. Hovedparten af arbejdsgrupperne er startet i sidste halvår af Alle arbejdsgrupper har imidlertid lavet årlige arbejdsplaner, hvor det fremgår, hvornår de enkelte opgaver forventes afsluttet. 2. Patienten som aktiv samarbejdspart, nye samarbejdsformer og lighed i sundhed I praksisplanen sættes retningen for almen praksis rolle i udvikling af et aktivt samarbejde med patienten, nye samarbejdsformer og lighed i sundhed. I det følgende beskrives anbefalinger vedrørende patienten som aktiv samarbejdspart, nye samarbejdsformer og lighed i sundhed, der skal arbejdes med i Patienten som aktiv samarbejdspart Det er en overordnet målsætning, at der skal tilrettelægges differentierede indsatser i samarbejde med patienten ud fra dennes livsbetingelser, behov og ressourcer. Almen praksis skal bidrage til, at patienter og pårørende er og oplever at være en aktiv samarbejdspart i eget forløb. Patienter og pårørende skal desuden i højere grad deltage, når der træffes beslutninger om udvikling af almen praksis rolle i det samlede sundhedsvæsen Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At almen praksis deltager i arbejdet med at fremme aktivt samarbejde med patienter og pårørende (anbefaling 1) At almen praksis deltager i arbejdet med at styrke systematisk involvering af patienter og pårørende ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedr. tværsektorielle indsatser og forløb (anbefaling 3). Arbejdet med anbefaling 1 og 3 pågår i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende. Status: Igangværende. Arbejdsgruppen har afrapporteret til DAS d. 9. december Arbejdsgruppens anbefalinger vil i løbet af 2017 blive drøftet i de tværsektorielle samordningsudvalg i de enkelte planområder. Afrapporteringen forventes ikke at give anledning til behandling i PAS. 6

97 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -7 af Nye samarbejdsformer For at styrke sammenhængen i tværsektorielle patientforløb er et nyt og styrket samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører vigtigt. Almen praksis skal derfor indgå i arbejdet med at udvikle og afprøve integrerede organisatoriske modeller på tværs af kommuner, hospital og praksissektor. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At almen praksis indgår i arbejdet med udvikling af principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller (anbefaling 5). At almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og afprøve modelprojekter (anbefaling 6). Arbejdet med anbefaling 5 og 6 pågår i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. nye samarbejdsformer. Status vedr. anbefaling 5: Afsluttet. Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på møde den 30. september 2016 principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller. Status vedr. anbefaling 6: Igangværende. Almen praksis har indgået i arbejdet med at udvikle fire forslag til modelprojekter. Almen praksis deltagelse i projekterne forventes afklaret i regi af DAS primo Lighed i sundhed Praksisplanen har som delmålsætning at samarbejde om at skabe mere lighed i sundhed. Lighed i sundhed skal understøttes gennem arbejdet med tidlig opsporing og differentierede indsatser ikke mindst i forhold til sårbare og særligt udsatte borgere. Almen praksis har ligesom kommunerne en funktion tæt på borgernes hverdag, som giver en god mulighed for at være opmærksom på sårbare og særligt udsatte borgere. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i år 2016: At udvælge og implementere samarbejdsmodeller, der imødekommer det øgede behov for tværsektoriel koordinering og fleksibilitet for sårbare og særligt udsatte borgere på baggrund af eksisterende viden og erfaringer (anbefaling 7). At det i planperioden vurderes, hvordan der kan arbejdes med differentierede tilbud til patienter i almen praksis, ud fra patienternes personlige ressourcer og muligheder (anbefaling 8). At almen praksis deltager i relevante arbejdsgrupper, forskningsprojekter og udviklingsarbejde om udvikling af metoder til identificering af sårbare borgere og differentierede indsatser (anbefaling 9). Vedr. anbefalingerne 7 og 8 nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra almen praksis, kommuner og hospitaler, der skal tilrettelægge det videre implementeringsarbejde. Arbejdsgruppen skal desuden inddrage anbefaling 94 (vedr. diagnosticering og behandling ud fra den personcentrerede medinddragelse) i sit arbejde. Vedr. anbefaling 7 skal der desuden på administrativt plan gøres status over den eksisterende viden og erfaringer på området. Blandt andet er der i maj 2014 afholdt en workshop om lighed i sundhed i regi af KAP-H ( Kvalitet i Almen Praksis i Region Hovedstaden), hvor der er udarbejdet et idékatalog med mulige tiltag, ligesom der er lavet erfaringsopsamlinger fra tidligere kvalitetsudviklingsprojekter, bl.a. erfaringer fra Shared Care, Vestegnsprojektet, Udvikling og evaluering af en samarbejdsmodel mellem almen praksis og plejecentre på Frederiksberg. Erfaringerne herfra bør indgå i arbejdsgruppens videre arbejde. 7

98 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -8 af 31 Status: Igangværende. PAS godkendte kommissorium for arbejdsgruppen på møde 4. november 2016 og arbejdet forventes igangsat primo Arbejdet vedr. anbefaling 9 begyndes i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom i Der ses dog en tæt sammenhæng til arbejdet med anbefaling 7, 8 og 28 (vedr. metoder til identificering af sårbarhed), hvorfor arbejdet i arbejdsgruppen under PAS vedr. anbefaling 7, 8 og 94 skal ske under hensyntagen til arbejdet i arbejdsgruppen i regi af sundhedsaftalen. Status: Afventer. Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom forventes at afrapportere i første kvartal Almen praksis deltagelse i det videre arbejde forventes afklaret i regi af DAS primo Kapacitet og tilgængelighed God og lige adgang til almen praksis skal understøttes gennem indsatser, der fokuserer på kapacitet og tilgængelighed ud fra borgernes behov. Kapaciteterne i almen praksis skal som udgangspunkt fordeles i regionen i forhold til befolkningstal, dog skal der tages hensyn til de sårbare områder i regionen, som ønskes styrket. 3.1 Lægedækning og praksisstruktur Det er en målsætning, at praktiserende læger praktiserer i bæredygtige praksis, hvor organiseringen understøtter høj faglig kvalitet og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen blandt andet gennem udbredelse af praksisfællesskaber. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At almen praksis, øvrige praksisydere, kommuner og region konkretiserer, hvordan de enkelte parter kan bidrage til at fremme udbredelsen af praksisfællesskaber (anbefaling 10) At almen praksis indgår i udviklingen af en regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse (anbefaling 11). Vedr. anbefaling 10 har der i høringsperioden været afholdt dialogmøde, hvor regionen, kommunerne på Vestegnen og almen praksis udvekslede ideer til fastholdelse og rekruttering i sårbare områder. Et af de områder, der blev fremhævet var, at praksisfællesskaber kan være attraktive for nye, yngre læger, og kan være med til at rekruttere til områderne. Input fra mødet skal derfor anvendes i arbejdet med anbefaling 10. Møder i andre områder er undervejs og evt. nye tiltag bør tilsvarende inddrages. Status: Igangværende. I forbindelse med opslag af nye kapaciteter i 2016, har der hvor det var muligt været opslået flere kapaciteter samtidigt efter konkret vurdering mellem regionen, PLO-H og den pågældende kommune. Vedr. anbefaling 11 forventes forslag til en regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse forelagt til godkendelse i SKU i Visionen kan derefter danne ramme for en efterfølgende dialog mellem de involverede parter om etablering af fælles sundhedshuse. Almen praksis har deltaget i arbejdet. Som led i arbejdet med en fælles vision for modeller for sundhedshuse har der været afholdt dialogmøde mellem regionen, kommunerne og almen praksis med bred deltagelse af brugerrepræsentanter. 8

99 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -9 af 31 Status: Afsluttet. Den regionsdækkende vision for sundhedshuse er godkendt i SKU på møde den 27. maj Visionen har efterfølgende været forelagt Kommunekontaktudvalget med henblik på at udbrede kendskabet til den blandt kommunerne. Der henvises i øvrigt til arbejdet med anbefaling 13 nedenfor vedr. udarbejdelsen af en ny model for lægedækning. 3.2 Rekruttering og fastholdelse Det er en forudsætning for en god lægedækning, at der kan rekrutteres et tilstrækkeligt antal læger til den ønskede kapacitet. Der er en række sårbare områder i regionen, der er mere udsatte for rekrutterings- og fastholdelsesvanskeligheder end resten af regionen. Derfor skal der i planperioden samles viden om muligheder og barrierer for at understøtte almen praksis i disse områder. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, som samler viden om muligheder og barrierer for at understøtte almen praksis i områder med mange sårbare borgere og kommer med konkrete forslag til tiltag (anbefaling 12) at der i 2016 udarbejdes en ny model for lægedækning, der tager højde for ulighed i sundhed, med udgangspunkt i relevante data (anbefaling 13). Vedr. anbefaling 12 nedsættes der i 2016 en arbejdsgruppe under PAS bestående af repræsentanter fra region, kommuner og almen praksis. Arbejdsgruppen skal inddrage relevant erfaring og viden vedr. rekruttering og fastholdelse herunder bl.a. erfaringerne fra regionalt afholdt dialogmøde med kommunerne på Vestegnen, erfaringerne med juniorgrupper i regi af Den Gruppebaserede Efteruddannelse, ledelseskurserne til almen praksis mv. Tilsvarende bør erfaringer fra det Landsdækkende Forum for drøftelse og erfaringsudveksling vedrørende lægedækning og rekrutteringsudfordringer i almen praksis følges og indgå i arbejdet. Derudover kan relevante erfaringer fra Foreningen af Yngre Almen Medicinere med fordel inddrages i arbejdet. Status: Igangværende. PAS nedsatte arbejdsgruppe på møde d. 21. april Arbejdsgruppen forventer at afslutte sit arbejde i foråret PPU besluttede i øvrigt i 2016, at der en gang årligt holdes et temamøde i udvalget om rekruttering og fastholdelse i almen praksis, og at der i den forbindelse afrapporteres for initiativer igangsat med 23-punktsplanen. Vedr. anbefaling 13 er regionen i gang med at udarbejde en ny model for lægedækning. I modellen skal indgå relevante data, der tager højde for lighed i sundhed som en vinkel ind i opgaven. Status: Igangværende. Regionen er i samarbejde med PLO-H i gang med at udarbejde en ny model for lægedækningen. I modellen skal indgå relevante data, der tager højde for lighed i sundhed som en vinkel ind i opgaven. 9

100 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -10 af Betjening af akuttilbud og sygebesøg Med indgåelsen af Overenskomst om almen praksis 2014 åbnes op for en mulighed for decentralisering af ydelsen for sygebesøg. Parterne er enige om, at der skal ses på den samlede ydelse for sygebesøg, herunder også lægebetjening af patienter, der har midlertidigt ophold uden for hjemmet. Udviklingen i kommunernes opgaveløsning afstedkommer behov for at udvikle velfungerende løsninger for lægebetjening af de kommunale midlertidige tilbud, akutfunktioner, botilbud og plejecentre. Praksisplanen giver forslag til forskellige modeller for lægefaglig betjening af de kommunale akuttilbud, plejecentre m.v. Det forventes, at der i planperioden indgås rammeaftaler med henblik på at imødekomme kommunernes behov. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At der indgås rammeaftale om de foreslåede modeller for lægefaglig betjening af akuttilbud, plejecentre, m.m. (anbefaling 15) At almen praksis og kommunen styrker samarbejdet om opsøgende hjemmebesøg (anbefaling 16) At almen praksis fortsat indgår i samarbejdet omkring implementering og understøttelse af opfølgende hjemmebesøg i alle kommuner (anbefaling 17). Vedr. anbefaling 15 skal der sikres sammenhæng til arbejdet i sundhedsaftalen vedr. samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer, og om samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Ansvaret for disse to indsatser i sundhedsaftalen er placeret i Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Status: Arbejdet med anbefalingen er foreløbigt afsluttet i regi af PAS. Der er indgået aftale om fast plejecenterlæge mellem PLO-H, Region Hovedstaden og kommunerne i regionen d. 30. september Desuden arbejdes der i regi af sundhedsaftalen for at indgå aftaler om samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Afrapportering til DAS forventes primo Dertil kommer de nye kvalitetsstandarder for de kommunale akuttilbud, som i vidt omfang forudsætter et nært samarbejde med almen praksis (forventes ca. marts 2017). I den forbindelse må der forventes en nærmere drøftelse i DAS og evt. PAS om almen praksis rolle og opgaver. Vedr. anbefaling 16 nedsættes en arbejdsgruppe under PAS, der med afsæt i eksisterende anbefalinger skal udarbejde forslag til, hvordan samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne om opsøgende hjemmebesøg kan styrkes. Status: Udskudt. PAS har udskudt stillingtagen til nedsættelse af arbejdsgruppen, da forhandlingerne om den underliggende aftale vedr. sygebesøg ikke er afsluttet. Arbejdsgruppen nedsættes, når grundlaget herfor er til stede. 10

101 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -11 af 31 Der er igangsat et projekt 1 om kvalitetsudvikling i egen klinik, hvor de fleste praksis arbejder med opsøgende besøg. Projektet afsluttes januar Erfaringerne herfra skal indgå i det videre arbejde med tilrettelæggelse af kommende indsatser. KAP-Hs aktiviteter (undervisning i opsøgende og opfølgende besøg samt demensydelser) understøtter desuden arbejdet med anbefalingen. Ved behov kan der evt. udvikles yderligere tilbud. Indsatsen koordineres med arbejdet med anbefaling 17 i regi af sundhedsaftalen (se nedenfor). Vedr. anbefaling 17 er der i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser planlagt en evaluering af rammeaftalen om opfølgende hjemmebesøg med afslutning i 3. kvartal Status: Afventer. Evalueringen af opfølgende hjemmebesøg afsluttes i 1. kvartal Det må forventes, at resultatet af evalueringen giver anledning til behandling i PAS i Tilgængelighed Det er en væsentlig overordnet målsætning fortsat at prioritere tilgængeligheden i almen praksis, så der tilstræbes god og lige adgang for alle patienter. Dette gælder såvel telefonisk, elektronisk og fysisk tilgængelighed, så patienterne kan komme i kontakt med deres læge, når de har behov for det. I planperioden er parterne enige om at fokusere på forbedring af tilgængeligheden for borgere med funktionsnedsættelser og på at oplysninger til borgerne om tilgængeligheden skal forbedres, ligesom god telefonisk og elektronisk tilgængelighed skal prioriteres. Derfor skal der i det kommende arbejde bygges videre på arbejdet med tilgængelighed. Anbefalinger i Praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At den fysiske tilgængelighed løbende forbedres, bl.a. i forbindelse med flytning (anbefaling 18) At forbedre oplysningerne om tilgængelighed for borgerne på (anbefaling 19) At dette kan ske via en frivillig, uvildig tilgængelighedsmærkning, som regionen tilbyder (anbefaling 20) At kommunerne tænker egnede lokaler til almen praksis ind i lokalplaner og ved opførelse af nye bygninger til kommunale sundheds- og/eller socialfaglige tilbud (anbefaling 21) At almen praksis, region og kommune i områder med ringe fysisk tilgængelighed indgår dialog om, hvordan tilgængelighed kan fremmes (anbefaling 22) At der arbejdes for at sikre forbedring af tekniske og organisatoriske løsninger, som fremmer den elektroniske og telefoniske tilgængelighed i almen praksis (anbefaling 23) At der følges op med en stikprøveundersøgelse af den telefoniske tilgængelighed i almen praksis (anbefaling 24) At der følges op på stikprøveundersøgelsens resultater (anbefaling 25) Vedr. anbefaling 18 imødekommes flytninger indenfor en kommune eller bydel kun, hvis der flyttes til samme eller forbedrede adgangsforhold. Det er Region Hovedstadens stående udvalg Udvalget vedr. 1 Projekt igangsat i regi af Kvalitets- og Efteruddannelses Udvalget (KEU). Projektet omfatter 10 praksis. 11

102 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -12 af 31 tværsektorielt samarbejde, der behandler flyttesager, og udvalget lægger stor vægt på tilgængelighed. Tilgængelighed er desuden et krav i forbindelse med nynedsættelser. Status: Vedvarende. Vedr. anbefaling 19 og 20 tilbyder regionen alle behandlere i praksissektoren at deltage i en tilgængelighedsmærkning, hvor praksis kan blive opmålt og få udleveret en statusrapport med forslag om tiltag til at forbedre tilgængeligheden i den enkelte praksis. Oplysningerne lægges på sundhed.dk. Regionen arbejder således løbende på forbedring af tilgængeligheden i almen praksis samt sikring af, at oplysninger om tilgængeligheden gøres tilgængelig for borgerne på Status: Vedvarende. Der er aktuelt otte almenpraksis, der har taget imod tilbuddet om tilgængelighedsmærkning. Vedr. anbefaling 21 skal det fra kommunal side beskrives, hvilke muligheder kommunerne har for at understøtte, at almen praksis kan praktisere i egnede lokaler. Dels i forhold til eksisterende byggeri som ønskes anvendt til praksis, hvor lokalplaner bør/kan inddrage muligheden for udvikling af egnede lokaler til almen praksis. Dels i forbindelse med nybyggeri både generelt og mere specifikt, når der etableres kommunale sundheds- og/eller socialfaglige tilbud. Efterfølgende skal de beskrevne muligheder udbredes til de enkelte kommuner, herunder til de kommunalt-lægelige udvalg, således at mulighederne kan indgå i det lokale samarbejde mellem almen praksis og kommunerne. Status: Igangværende. Der er i kommunalt regi nedsat en arbejdsgruppe på området, som forventer at afrapportere til PAS medio Vedr. anbefaling 22 kan kommunerne bidrage med egnede, attraktive lokaler. I områder med tæt-høj bebyggelse er det kommunernes opgave at tænke egnede lokaler ind i lokalplanen. Parterne vil løbende som led i arbejdet med at sikre lægedækning i hele regionen være i dialog om, hvordan tilgængeligheden kan fremmes yderligere i de sårbare områder. Status: Vedvarende. Anbefaling 22 skal i øvrigt ses i forlængelse af anbefaling 21. Vedr. anbefaling 23 bidrager KAP-H til anbefalingen igennem arbejdet med DDKM standard om tilgængelighed. Almen praksis skal jf. denne standard sikre patienten adgang til såvel akut som ikke-akut lægehjælp. Dette indebærer, at de overenskomstmæssige krav vedr. tilgængelighed for akutte og ikke-akutte patienter, adgangsforhold for personer med funktionsnedsættelse, elektronisk kommunikation, sygebesøg samt visitation af patienter skal sikres overholdt. KAP-H arbejder med at understøtte almen praksis i at blive akkrediteret efter DDKM-standarderne. 12

103 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -13 af 31 Status: Igangværende og vedvarende. KAP-H bidrager til arbejdet med anbefalingen gennem den løbende understøttelse af arbejdet med DDKM. Stort set alle praksis, der har haft survey-besøg 2 i 2016 er blevet akkrediteret og har således en skriftlig retningslinje, som redegør for, hvordan praksis arbejder med at sikre tilgængelighed overfor borgerne. Vedr. anbefaling 24 og 25 skal der gennemføres en stikprøveundersøgelse af den telefoniske tilgængelighed. Regionen gennemfører undersøgelsen, som forventes igangsat medio Efter undersøgelsen skal der følges op på undersøgelsens resultater i PAS og PPU med henblik på at iværksætte relevante indsatser for at forbedre den telefoniske tilgængelighed. Status: Udskudt. Afventer nærmere aftale og drøftelse med PLO-H om tilrettelæggelse af undersøgelsen. Implementering af anbefalingerne sker i Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Parterne bag praksisplanen er enige om at understøtte udviklingen af almen praksis som en integreret del at sundhedsvæsenet, herunder at almen praksis indgår i gensidigt forpligtende tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb. Symptomer på sygdom skal identificeres tidligt og der skal efter behov samarbejdes om en god og hurtig visitation fra praksis til videre behandling andre steder i sundhedsvæsenet. Der skal ligeledes sikres opfølgning og gode overgange til praksis fra de øvrige sundhedsaktører efter endt behandling. Det er et særligt mål at tilrettelægge det samlede sundhedstilbud, så der sikres sammenhæng for de patienter, der har mest brug for en fokuseret indsats. Dette gælder især for patienter med samtidige forløb i flere sektorer, f.eks. patienter med kronisk eller psykisk sygdom og ældre medicinske patienter. 4.1 Samarbejde om bestemte målgrupper Med udgangspunkt i målgrupperne i praksisplanen sættes der i det følgende fokus på de konkrete implementeringstiltag for 2016 inden for de enkelte målgrupper Samarbejde om patienter med kronisk sygdom og den ældre medicinske patient Den praktiserende læge har en vigtig rolle i forhold til at følge anbefalingerne i forløbsprogrammerne samt til at henvise til relevante tilbud. Forløbsprogrammerne er tilrettelagt, så de kan rumme de fleste patienters behov. Men der er samtidig behov for at sikre differentierede indsatser, der kan tilpasses patienter med særlige behov og ønsker eller ressourcer. Parterne har et særligt fokus på at forebygge ind- og genindlæggelser. Forudsætningen for at akutte indlæggelser kan forebygges, er en øget opmærksomhed på og opsporing af begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom. Almen praksis har en nøglefunktion i forhold til tidlig opsporing og at risikofaktorer og egentlig sygdom opdages. Den praktiserende læge har pga. sin kontinuerlige kontakt med patienterne mulighed for opsporing og intervention ikke mindst blandt patienter tilhørende risikogrupper. 2 Et survey-besøg er besøg i praksis med fokus på at vurdere, om praksis lever op til kvalitetskravene i Den Danske Kvalitetsmodel og kan blive akkrediteret. 13

104 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -14 af 31 Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At der arbejdes for at udbrede kendskabet til forløbsprogrammerne yderligere, specielt tovholderrollen i almen praksis (anbefaling 26) At almen praksis indgår i arbejdet med at fastlægge konkrete mål for kvalitet og implementering samt indikatorer, som skal gøre det muligt at følge og monitorere dette (anbefaling 27) At almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos patienter med kronisk sygdom og/eller flere samtidige sygdomme (anbefaling 28). At almen praksis indgår i arbejdet med at udarbejde samarbejdsaftaler om tidlig opsporing i almen praksis af voksne patienter med KOL og astma hos børn (anbefaling 30) At almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og implementere metoder til tidlig opsporing af begyndende sygdom eller forværring af sygdom (anbefaling 31) At sikre, at alle læger anvender SOFT-portalen til informationssøgning i forbindelse med henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud (anbefaling 34) At almen praksis indgår i arbejdet med at styrke samarbejdet om anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer, herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis, der sikrer, at borgere med behov herfor, tilbydes alkohol- og tobaksintervention forud for operation (anbefaling 35). Vedr. anbefaling 26 eksisterer der standarder i Den Danske Kvalitets Model for håndtering af patientforløb for diabetes og KOL samt procedure for koordinering og kontinuitet i patientforløb, som bidrager til arbejdet med forløbsprogrammer. KAP-H understøtter implementeringen af DDKM i almen praksis bl.a. ved at tilbyde undervisning og eksempler på opfyldelse af de 16 standarder. Der vil blive set på mulighederne for, at KAP-H evt. kan understøtte implementering af forløbsprogrammerne yderligere fx ved udvikling af efteruddannelsestilbud/pakketilbud til efteruddannelsesgrupperne (DGE) under KAP-H. Status: Udskudt. Mulighederne for at understøtte implementering af forløbsprogrammer fx gennem efteruddannelsestilbud/pakker er ikke igangsat. Der ses på mulighederne for kobling af indsatsen til om den skotske model vedr. smågruppebaseret undervisning. Implementering sker i I regi af det tværsektorielle samarbejde i KAP-H understøttes gode patientforløb blandt andet ved hospitalspraksiskonsulenters og specialepraksiskonsulenters arbejde i sektorskiftet, og forløbsbeskrivelserne er et væsentligt redskab til lægens overblik over patientforløbet. Forløbsbeskrivelser vedrører dog kun arbejdsdelingen mellem almen praksis og hospitaler. Forløbsprogrammer inddrager tillige øvrige relevante aktører, nemlig de øvrige ydergrupper og kommuner. Status: Vedvarende. Vedr. anbefaling 27 pågår arbejdet i regi af sundhedsaftalen i Styregruppen for evaluerings- og analysemodellen. Styregruppen forelægges forslag til indikatorer primo 2016, hvorefter der kan tages stilling til behovet for nærmere drøftelser i PAS. 14

105 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -15 af 31 Status: Afsluttet for så vidt angår almen praksis involvering i arbejdet. Styregruppen for evaluerings- og analysemodellen har afrapporteret til DAS i d. 9. december Afrapporteringen giver ikke anledning til behandling i PAS. Vedr. anbefaling 28 påbegyndes arbejdet i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen for patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom i Der ses en tæt sammenhæng til arbejdet med anbefaling 9 og bl.a. differentierede indsatser overfor sårbare borgere. Status: Afventer. Arbejdsgruppen for patientrettet forebyggelse har påbegyndt drøftelser om indsatsen i december Vedr. anbefaling 30 pågår arbejdet i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Fra centralt hold lægges op til en proces primo 2016, hvor der først forhandles en overordnet forståelsesramme mellem Sundheds- og Ældreministeriet, KL, Danske Regioner og PLO, der indeholder en beskrivelse af opgaven og finansieringsforudsætninger samt aftale om mål og opfølgning. Dernæst udarbejdes lokalaftaler om opgaven, der implementeres i praksisplanerne. Status: Afventer national afklaring. Arbejdet med KOL ligger i arbejdsgruppen om patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom, som afventer endeligt undersøgelsesprogram vedr. tidlig opsporing. Arbejdet med børneastma ligger i arbejdsgruppen vedrørende børneområdet og afventer udmeldinger fra centralt hold om nye opgaver i undersøgelsesprogrammet. Vedr. anbefaling 31 pågår arbejdet i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Arbejdsgruppen afrapporterer for indsatsen i 4. kvartal 2016, hvorefter der kan tages stilling til behovet for nærmere drøftelser i PAS. Status: Afsluttet. Arbejdsgruppen har afrapporteret til DAS d. 4. november Afrapporteringen giver ikke anledning til behandling i PAS. Vedr. anbefaling 34 er der en snitflade til arbejdet med indsats 32 i sundhedsaftalen i regi af Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom, der omhandler opdatering af SOFT-portalen. Arbejdet med indsatsen blev startet i 4. kvartal Desuden skal der arbejdes på at udbrede kendskabet til SOFT portalen og øge trygheden ved at anvende portalen til informationssøgning. Dette arbejde kan understøttes af KAP-H. Status: Igangværende. Der undervises i sundhed.dk, herunder SOFT portalen, på møder for nynedsatte læger. Temaet var desuden del af Store Praksis Dag i Indsatsen monitoreres gennem årets lægehøring. Vedr. anbefaling 35 løftes arbejdet i regi af sundhedsaftalen. Arbejdet er endnu ikke påbegyndt, men forventes påbegyndt i Status: Igangværende. Arbejdet med anbefalingen er forankret i samordningsudvalgene. Der arbejdes aktuelt med at beskrive opgaven nærmere. Det forventes at der afrapporteres til DAS i 1. kvartal

106 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -16 af Samarbejde på kræftområdet Det er af stor betydning, at almen praksis fortsat bidrager til hurtig udredning af kræft samt gode individuelle opfølgningsforløb. På nationalt plan tilrettelægges i øjeblikket en ændring af opfølgningsforløbet efter endt hospitalsbehandling, hvor almen praksis tiltænkes en større rolle, ligesom arbejdet med Kræftplan IV er påbegyndt. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At almen praksis fortsat bidrager til, at kræftpatienter er hurtigt udredt og behandlet (anbefaling 36) At almen praksis bidrager til at sikre gode individuelle opfølgningsforløb efter endt primær behandling for kræftsygdom, herunder implementere de 19 nationale opfølgningsforløb for kræftpatienter (anbefaling 37) at almen praksis bidrager til at implementere initiativerne i Kræftplan IV (anbefaling 38) at almen praksis medvirker til, at flere patienter med behov henvises til kommunens tilbud om rehabilitering og palliation (anbefaling 39) at almen praksis fortsat har fokus på børn og unge som pårørende (anbefaling 40) at der afholdes koordinationsmøder, hvor det er relevant (anbefaling 41). Anbefalingerne 36, 37 og 38 har tæt sammenhæng og håndteres derfor samlet i det videre arbejde. Vedr. anbefaling 36 har der været afholdt kurser i tidlig opsporing af kræft og brugen af diagnostiske enheder. Der skal fortsat udbydes uddannelsestilbud/kurser i regi af KAP-H, der understøtter dette arbejde. Derudover er der tilbud om Tidlig opsporing af kræft til DGE-grupperne. Der skal løbende og efter behov udarbejdes yderligere efteruddannelses- pakker til DGE. I den systematiske efteruddannelse indgår kræft under temaet diagnosticering, og der vil blive udarbejdet forslag til uddannelsestilbud i det regi. I regi af Danske Regioner arbejdes på udmøntning af regeringens forslag om en yderligere indsats i forhold til tidlig opsporing og bedre mulighed for adgang til diagnostiske tilbud. I takt med at indsatsen udfoldes nærmere fra centralt hold, må der tages stilling til relevante implementeringsindsatser og evt. behov for underliggende aftale i regionen. Status: Igangværende. Der har været fokus på udmøntning af midler til tidlig opsporing af kræft som led i regeringen sundhedsstrategi; der er nedsat en regional arbejdsgruppe og udarbejdet en projektplan som er behandlet i PPU. Der er afholdt kursus vedr. tidlig opsporing ultimo Der er i øvrigt afholdt en dag om onkologi og palliation, hvor palliationsdelen er godkendt som systematisk efteruddannelse. Vedr. anbefaling 37 pågår der pt. i regi af Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner forhandlinger med PLO om udrulning af de 19 opfølgningsforløb, som skal sikre en mere individuel opfølgning af kræftpatienter, hvoraf noget skal foregå hos praktiserende læge. Når arbejdet er klar på nationalt niveau, skal der sikres en lokal udrulning og PAS skal efter behov drøfte relevante implementeringsindsatser. Når det ligger klart, i hvilket omfang og under hvilke rammer almen praksis skal indgå i kræftopfølgningen kan der tages stilling til, hvordan KAP-H kan understøtte arbejdet bl.a. gennem undervisning af praktiserende læger. Status: Afventer national afklaring. Når det er afklaret, i hvilket omfang og under hvilke rammer almen praksis skal indgå i kræftopfølgningen kan der tages stilling til, hvordan KAP-H kan understøtte arbejdet bl.a. gennem undervisning af praktiserende læger. 16

107 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -17 af 31 Vedr. anbefaling 38 pågår der i øjeblikket i regi af Sundhedsstyrelsen et forberedende arbejde vedr. kræftplan IV. Når arbejdet er klar på nationalt niveau, skal der sikres en lokal udrulning og PAS skal efter behov drøfte relevante implementeringsindsatser og evt. behov for underliggende aftale. Almen praksis skal indgå i eventuelle arbejdsgrupper, hvis der viser sig et behov for det, og der skal efter behov udbydes kurser til almen praksis i regi af KAP-H. Status: Afventer. Kræftplan IV er besluttet fra centralt hold, men der mangler afklaring omkring prioritering og fordeling af midler. Når det er afklaret, skal der sikres en lokal udrulning og PAS skal efter behov drøfte relevante implementeringsindsatser. Almen praksis indgår i relevante arbejdsgrupper, og der skal efter behov udbydes kurser til almen praksis i regi af KAP-H. Vedr. anbefaling 39 er der i regi af sundhedsaftalen aftalt, at Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom følger anbefalingerne i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation. Arbejdet med anbefalingen skal derfor koordineres tæt med arbejdet i denne arbejdsgruppe Status: Igangværende. Kursets om palliation, som blev afholdt oktober 2016har også fokus på samarbejdet med kommuner. Vedr. anbefaling 40 pågår arbejdet i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. samarbejdet på børneområdet, som forventes nedsat primo Status: Udskudt. Arbejdsgruppen vedr. børneområdet arbejder bl.a. med børn som pårørende, herunder hvordan der varsles mellem sektorerne i 2017/2018. Vedr. anbefaling 41 afholder KAP-H roadshows om palliation, hvori udbredelse af kendskab til muligheden for - samt forslag til konkret brug af - koordinationsmøder skal indarbejdes. KAP-H har en rolle i forhold til at sikre, at roadshows om palliation fremadrettet indeholder undervisning i, hvordan der afholdes koordinationsmøder med kommunerne i forhold til palliation jf. overenskomsten. Kommunerne kan desuden udbrede kendskabet til koordinationsmøder gennem drøftelser i de kommunalt-lægelige udvalg, hvor det også kan drøftes, hvordan det lokale samarbejde omkring koordinationsmøderne kan styrkes. Status: Igangværende. Roadshows om palliation afholdes ikke efter udgangen af Aktiviteten er erstattet af kursusaktivitet i den systematiske efteruddannelse. Muligheden for koordinationsmøder indgår som fast element i undervisningen om palliative forløb, der varetages af KAP-H s specialepraksiskonsulenter på området Samarbejde om gravide nyfødte og børn Almen praksis har under og efter graviditeten og i barnets første leveår mange kontakter med mor og barn, og har en særlig rolle betinget af et bredt kendskab til familien. Almen praksis har derfor mulighed for at være opmærksom på forhold, som kræver en indsats fra en eller flere sektorer samtidig. Almen praksis skal derfor fortsat deltage i arbejdet med at udvikle samarbejdet på svangreområdet herunder styrke samarbejdet om sårbare gravide og sårbare børn. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At almen praksis fortsat deltager i arbejdet med at udvikle samarbejdet på svangreområdet herunder samarbejdet om sårbare gravide (anbefaling 42). 17

108 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -18 af 31 At almen praksis deltager i arbejdet med at udvikle samarbejdet om sårbare børn (anbefaling 43). At almen praksis deltager i arbejdet med at udarbejde samarbejdsaftaler om tidlig opsporing og udredning af astma hos børn i almen praksis (anbefaling 47). Vedr. anbefalingerne 42, 43 og 47 pågår arbejdet i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. samarbejdet på børneområdet, som forventes nedsat primo Status: Afventer. Vedr. anbefaling 42 er arbejdet placeret i Fødeplanudvalget. Afrapportering fra udvalget afventes medio Vedr. anbefaling 43 forventes det at arbejdsgruppen vedr. børneområdet afrapporterer til DAS i 1. kvartal 2017 og at modellen pilottestes i samordningsudvalgene fra 2. kvartal Vedr. anbefaling 47 afventes nærmere afklaring fra centralt hold om nye opgaver som følge af undersøgelsesprogrammet (se også anbefaling 30) Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Tidlig opsporing af psykisk sygdom er vigtig for en vellykket behandling og rehabilitering. Et tværsektorielt samarbejde om tidlig opsporing og en koordineret indsats til borgere, der har psykisk sygdom eller er i risiko for at udvikle psykisk sygdom, er derfor central. Børn er en særlig målgruppe. Der skal sikres en effektiv henvisning til videre behandling. Derfor skal almen praksis deltage i udviklingen af entydige og let tilgængelige henvisningsveje til tilbud i kommuner, hospitalspsykiatri og praksissektoren. Det er en særlig indsats at sikre opsporing og behandling af somatisk sygdom hos borgere med samtidig psykisk sygdom. For patienter med samtidig psykisk sygdom og misbrug skal sikres en koordineret indsats. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At almen praksis bidrager aktivt i planlægningen af nye indsatser til børn og unge med psykisk sygdom (anbefaling 48) At almen praksis deltager i arbejdet med at udvikle entydige og lettilgængelige henvisningsveje til tilbud i kommuner, hospitalspsykiatrien og praksissektoren (anbefaling50) At der aftales retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og almen praksis om børn og unge, der ønskes henvist til børne- og ungdomspsykiatrien (anbefaling 51) At almen praksis deltager i arbejdet med at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer på det psykiatriske område (anbefaling 52) At almen praksis i højere grad overtager vedligeholdende, stabiliserende psykofamakologisk behandling af patienter, hvor de faglige og organisatoriske forudsætninger er til stede (anbefaling 53) At almen praksis inddrages i tilrettelæggelsen af samarbejdet om at informere borgere med psykisk sygdom om muligheden for at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud (anbefaling 54) At almen praksis inddrages i udviklingen af nye modeller for samarbejdet om mennesker med samtidig forekommende psykisk sygdom og misbrug (anbefaling 56). At parterne arbejder for sammenhæng i behandlingstilbud for patienter med både misbrug og psykisk sygdom (anbefaling 57). At almen praksis understøtter patientens egen motivation for at tage imod relevante behandlingstilbud [borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug] (anbefaling 58). 18

109 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -19 af 31 Vedr. anbefaling 48 pågår arbejdet i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. samarbejdet på børneområdet, som forventes nedsat primo Status: Afventer. Arbejdsgruppen vedr. samarbejde på børneområdet vil i 2017 drøfte og konkretisere arbejdet. Dernæst kan der tages stilling til evt. behov for drøftelser i PAS og PPU. Arbejdet med anbefalingerne pågår i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. revision af samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet for hhv. voksne og børn. Arbejdsgruppen forventes at afrapportere primo 2016, hvorefter der kan tages stilling til behovet for nærmere drøftelser i PAS. Status: Igangværende. Udkast til samarbejdsaftaler for voksne borgere hhv. børn og unge med psykiske lidelser har været behandlet i DAS d. 2. september Endelig godkendelse af aftalerne forventes at ske i foråret Vedr. anbefaling 52 er arbejdet med udvikling af nye samarbejdsformer i form af afprøvning af forskellige Shared Care modeller under afprøvning i projektform i Region Hovedstadens Psykiatri. COLLABRI projektet forventes afsluttet i maj 2016, og evalueringen af projektet forventes at foreligge medio Derudover er endnu et Shared Care projekt i gangsat i Region Hovedstadens Psykiatri. Projektet IBBIS, der har fokus på at give sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser en hurtigere og bedre proces for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, forventes afsluttet i april Såfremt det besluttes, at Shared Care modellerne efter projektperioderne skal sættes i drift i et bredere setup, skal aftale med almen praksis og kommunerne herom indarbejdes i den underliggende aftale. Status: Afventer projekterne og nærmere afklaring af den tværsektorielle opgaveudvikling på området. Vedr. anbefaling 53 skal arbejdet tilrettelægges i et samarbejde med Region Hovedstaden Psykiatri og speciallægepraksis, således at indsatsen tager højde for de aktuelle retningslinjer på det psykiatriske område. KAP-H inddrages i arbejdet med henblik på udvikling af evt. efteruddannelsesaktiviteter. Status: Afventer nærmere afklaring af den tværsektorielle opgaveudvikling på området. Evt. udvikling af efteruddannelsesaktiviteter i KAP-H afventer tilsvarende. Vedr. anbefaling 54 pågår arbejdet i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom med forventet opstart i 3. kvartal Der ses en tæt sammenhæng til arbejdet med anbefaling 9 om bl.a. differentierede indsatser. Status: Afventer. Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom påbegynder arbejdet med indsatsen i Vedr. anbefalingerne 56 og 57 pågår der et arbejde i regi af sundhedsaftalen bl.a. i Arbejdsgruppen vedr. revision af samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet for voksne. Der afrapporteres på arbejdet primo 2016, hvorefter der kan tages stilling til behovet for nærmere drøftelser i PAS. Samarbejdet vedr. borgere med dobbeltdiagnoser forventes at blive berørt i samarbejdsaftalerne. Status: Igangværende. Se afrapportering på anbefaling ovenfor. 19

110 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -20 af 31 Der er desuden igangsat 3 projekter f.eks. projekt om udarbejdelse af en generisk model for implementering af koordinerende indsatsplaner vedr. borgere med dobbeltdiagnoser. En eventuel rolle for almen praksis heri er endnu er uafklaret. Der vil foreligge en samlet afrapportering på indsatsen i sundhedsaftalen ultimo 2016, hvorefter der kan tages stilling til behovet for nærmere drøftelser i PAS. Status: Afventer. Der afrapporteres til DAS i januar 2017, hvorefter der kan tages stilling til nærmere drøftelser i PAS. Vedr. anbefaling 58 er psykiatri et tema i den systematiske efteruddannelse, og den motiverende samtale forventes at blive en del af uddannelsestilbuddene. Efteruddannelse på dette område kan formentlig medvirke til et øget kendskab til de særlige problemstillinger, der er i forhold til borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug, herunder tilgangen til at motivere til at modtage relevante behandlingstilbud. KAP-H vil blive inddraget i relevante arbejdsgrupper, bl.a. om udvikling af uddannelsestilbud indenfor den systematiske efteruddannelse og vil desuden komme til at forestå implementering af konkrete tilbud, herunder udbud af kurser og uddannelsestilbud. Status: Vedvarende. På baggrund af evalueringen af KAP-H er der sket en opnormering af antallet af konsulenttimer på det psykiatriske område, hvorfor der i 2016 er blevet ansat en ekstra praksiskonsulent i KAP-H på det psykiatriske område Samtaleterapi Aktuel viden om nuværende praksis på området skal beskrives, ligesom parternes ønsker til en ny aftalemodel skal klarlægges med henblik på en decentral aftale om samtaleterapi. Parterne er således enige om, at der skal arbejdes videre med en konkretisering af ydelsen, herunder at der ses på sammenhænge mellem tilbud om samtaleterapi i forskellige dele af praksissektoren og i kommunerne. En decentralisering af ydelsen til samtaleterapi vil skulle indgå i den underliggende aftale. Status: Afventer. Det har ikke været muligt at indgå en decentral aftale på området. Ydelsen fortsætter derfor indtil videre som aftalt i overenskomsten Samarbejde på misbrugsområdet Almen praksis primære rolle er at oplyse patienter om behandlingsmulighederne i kommunen og at behandle øvrige sygdomme hos patienten. Den tidlige opsporing og indsats overfor borgere med misbrug og børn i familier med misbrugsproblemer skal styrkes. På samme måde skal det tværsektorielle samarbejde omkring henvisning til misbrugsbehandling og øvrige relaterede tilbud i kommunerne udvikles. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At almen praksis deltager i arbejdet med at styrke en tidlig opsporing og indsats overfor borgere med misbrug og børn i familier med misbrugsproblemer (anbefaling 59). At almen praksis indgår i arbejdet med at sikre entydige og lettilgængelige henvisningsprocedurer (anbefaling 60). Vedr. anbefaling 59 pågår et arbejde med at synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. samarbejdet på børneområdet, som 20

111 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -21 af 31 forventes nedsat primo Arbejdet vedr. tidlig opsporing og indsats overfor borgere med misbrug generelt påbegyndes i Vedr. anbefaling 60 pågår arbejdet i regi af sundhedsaftalen. Behovet for nærmere drøftelser i PAS vurderes løbende. Status vedr. anbefaling 59 og 60: Afventer. Nærmere stillingtagen vedr. opgaver for almen praksis på området afventer arbejdet i regi af sundhedsaftalen. Arbejdet med tidlig opsporing og indsatserne for at sikre entydige og let tilgængelige henvisningsprocedurer over for borgere med misbrug generelt påbegyndes først i 2017 i regi af en ny midlertidig arbejdsgruppe under sundhedsaftalen. For så vidt angår indsatserne rettet mod børn i misbrugsfamilier igangsættes i 2017 i arbejdsgruppen vedr. samarbejdet om børn. 4.2 Samarbejde om medicin Der er behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde på medicinområdet. Målene er at sikre, at patienterne er medicineret rigtigt og sikkert og at utilsigtede hændelser reduceres, herunder at det Fælles Medicin Kort (FMK) er fuldt ud implementeret og anvendes korrekt Tværsektorielt samarbejde om medicinhåndtering Et godt samarbejde og en løbende kommunikation mellem almen praksis, kommuner og hospitaler om medicinhåndtering er vigtigt, hvorfor der skal udarbejdes rammer herfor i planperioden. Anbefaling i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At der udarbejdes rammer for det løbende samarbejde mellem almen praksis og kommunerne om medicinhåndtering (anbefaling 62) Vedr. anbefaling 62 skal der nedsættes en arbejdsgruppe under PAS, der kan udarbejde rammer for samarbejdet om medicinhåndtering. Arbejdsgruppens formål er at sikre, at der etableres en fælles forståelse om roller og ansvar i det daglige samarbejde om borgernes medicin. Anbefalingen har en snitflade til arbejdet i sundhedsaftalen i regi af Arbejdsgruppen vedr. indlæggelser og genindlæggelser, der omhandler en præcisering af organiseringen og ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem kommunerne, hospitalerne og praksissektoren med fokus på rettidig og korrekt medicinkommunikation. Anbefalingen har desuden en snitflade til arbejdet i sundhedsaftalen i regi af Arbejdsgruppen vedr. indlæggelser og genindlæggelser, der omhandler aftaler for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud, samt arbejdet i regi af sundhedsaftalen vedr. delegation. Status: Udskudt. PAS besluttede på møde 4. november 2016 at udskyde beslutning om nedsættelse af en arbejdsgruppe vedr. medicin, bl.a. fordi der ikke har kunnet opnås enighed om en fælles tolkning af ajourføringsforpligtigelsen. 21

112 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -22 af Det Fælles Medicinkort (FMK) Der skal arbejdes for at understøtte implementeringen og anvendelsen af FMK i det tværsektorielle medicinsamarbejde. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At følge op på implementeringen af FMK (anbefaling 63) At almen praksis gennem deltagelse i den tværsektorielle FMK-arbejdsgruppe bidrager til udarbejdelse og implementering af anvendelse af FMK i det tværsektorielle arbejde (anbefaling 64). Vedr. anbefaling 63 og 64 pågår arbejdet i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen FMK-Tværs. Behovet for nærmere drøftelser i PAS vurderes løbende. Status: Afsluttet. Arbejdsgruppen har udarbejdet en vejledning for området, hvori der tages forbehold for, at der udestår en generel afklaring af ajourføringsforpligtelsen på centralt niveau. Vejledningen blev godkendt i DAS d. 2. november 2016 og implementeres gennem samordningsudvalgene Medicingennemgang Uanset FMK kan patienten i visse situationer have behov for, at kommunen kan anmode om en individuel medicingennemgang af patientens medicin. Derfor skal der i planperioden fokuseres på at afdække behovet for medicingennemgang foretaget af almen praksis. Anbefaling i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At der i planperioden fokuseres på at afdække behovet for medicingennemgang i almen praksis (anbefaling 65). Arbejdet med anbefaling 65 forankres i arbejdsgruppen vedr. samarbejdet om medicinhåndtering jf. anbefaling 62. Status: Udskudt. Nedsættelse af arbejdsgruppen afventer jf. ovenfor vedr. anbefaling 62. Anbefaling 65 har desuden en snitflade til arbejdet i regi af sundhedsaftalen om implementering af en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning i Arbejdet er forankret i Medicinfunktionen på Bispebjerg/Frederiksberg Hospitaler. De aktuelle rådgivnings- og undervisningstilbud, der medvirker til at understøtte arbejdet med medicingennemgang i almen praksis, skal fastholdes. Det gælder blandt andet Medicingennemgangsprojektet i regi af Klinisk Farmakologisk Afdeling 3, medicinkonsulenternes arbejde og telefonrådgivningen MedicinInfo. 3 Projektet, hvor almen praksis med udgangspunkt i patientcases modtager rådgivning om medicingennemgang, skal medvirke til styrkelse af rationel farmakoterapi. Projektet er finansieret af satspuljemidlerne under DÆMP og videreføres for ubrugte midler i

113 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -23 af 31 Der skal gennem KAP-H sikres udbredelse af kendskabet til og opdatering af redskaber, og ydelser til medicingennemgang. Der er tæt sammenhæng til anbefaling 87 om at fremme kendskab til telefonrådgivningen Medicininfo på Klinisk Farmakologisk Afdeling Desuden er der bevilget midler til at beskrive og pilotteste oprettelse af et polyfarmaciambulatorie på Bispebjerg Hospital, hvor målgruppen er de multisyge, polymedicinerede ældre, som behandles af flere aktører. Både almen praksis og hospitalerne kan henvise til ambulatoriet. PAS vil følge arbejdet og erfaringerne. Der skal sikres samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og den tværsektorielle FMK-arbejdsgruppe om implementering af anbefalingen. Status: Polyfarmaciambulatoriet er startet som pilottest i Medicingennemgang er en højt prioriteret indsats i KAP-H og i samarbejdet med Klinisk Farmakologisk Afdeling (KLFA) Dosisdispensering Arbejdet på medicinområdet skal desuden understøtte, at dosisdispensering kan anvendes korrekt og sikkert. Anbefaling i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At arbejde for at dosisdispensering kan anvendes sikkert (anbefaling 66). Vedr. anbefaling 66 pågår arbejdet i regi af Den Administrative Styregruppe, hvor en arbejdsgruppe er i gang med at revidere den gældende tværsektorielle aftale om dosisdispensering. Almen praksis deltager i arbejdet. Den reviderede aftale vil håndtere, at hospitalets afmeldinger af dosisdispensering til apoteket foregår med anvendelse af elektronisk korrespondancemeddelelse. Almen praksis vil i den reviderede aftale, ligesom i den gældende aftale, være ansvarlig for at genoptage dosisdispensering, hvis/når det vurderes, at borgeren er egnet til denne administrationsform. Den Administrative Styregruppe forelægges forslag til aftale om dosisdispensering på møde den 11. marts Status: Afsluttet for så vidt angår implementeringsaktiviteter i almen praksis. Arbejdet med aftalen forventes afsluttet i regi af sundhedsaftalen i 2017 og ventes ikke at medføre nye eller ændrede opgaver for almen praksis. Sikker anvendelse af dosisdispensering afhænger af fuld implementering af dosisdispensering i alle FMK løsninger og at alle parter anvender funktionaliteten i FMK til håndtering af dosisdispensering. Dosisdispensering forventes at være fuldt implementeret i alle FMK løsninger ved udgangen af Digital kommunikation Velfungerende og understøttende digitale løsninger er centrale for sammenhæng og kvalitet i sundhedsvæsenets indsatser. Det er en målsætning, at styrke den digitale kommunikation og sikre god kvalitet i digitale meddelelser på tværs af sektorerne. I planperioden ses på muligheden for at anvende telemedicinske løsninger til at understøtte opgavevaretagelsen i almen praksis og i dialogen mellem patient og almen praksis Styrkelse af digitale arbejdsgange Konkret er der brug for, at almen praksis indgår i arbejdet med at udarbejde og implementere kommunikationsaftaler, hvor det er relevant. Let adgang til overordnede, relevante og tidstro informationer 23

114 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -24 af 31 om borgeren er vigtig for at optimere og koordinere smidige og sikre forløb på tværs af sektorer. På nationalt plan arbejdes i øjeblikket med vurdering af, hvilke sundhedsoplysninger, der er størst behov for at dele. Parterne i praksisplanen vil løbende følge dette arbejde. Der skal derudover arbejdes for sikre hurtige og tilgængelige henvisningsveje samt relevante og fyldestgørende henvisninger og epikriser, der sikrer, at parterne modtager de nødvendige og relevante oplysninger med henblik på det videre forløb. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At almen praksis deltager indgår i arbejdet med at udarbejde og implementere kommunikationsaftaler på det ambulante område, akutområdet, børneområdet, social- og psykiatriområdet, handicapområdet og jobcentre (anbefaling 67) At der indgås samarbejdsaftale med almen praksis om nye kommunikationsaftaler og implementering heraf, hvor det er relevant (anbefaling 68) At der ses på muligheder for udbredelse af videotolkning (anbefaling 71) At der fortsat arbejdes for at sikre tilstrækkelig information i henvisninger afsendt fra almen praksis og epikriser tilsendt almen praksis (anbefaling 72) At der arbejdes for, at det vigtigste/det der kræver handling, placeres først i epikrisen (anbefaling 73) At der arbejdes for understøttelse af sikker ansvarsoverdragelse (anbefaling 74). Vedr. anbefaling 67 og 68 pågår arbejdet i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. Sundheds-it og elektronisk kommunikation. Arbejdsgruppen er forsinkede i arbejdet på grund af tekniske udfordringer med at sende og modtage meddelelser på det psykiatriske område og genoptræningsområdet. Behovet for nærmere drøftelser i PAS vurderes løbende. Status vedr. anbefaling 67 og 68: Igangværende. Der tages løbende stilling til evt. behov for drøftelser i PAS og PPU. Aftalen om brug af korrespondancemeddelelsen (KM) er blevet revideret, ligesom der er udarbejdet aftale om benyttelse af KM for det ambulante område mellem kommuner og hospitaler. Begge aftaler blev godkendt i DAS den 4. november og idriftsættes 1. februar Vedr. akutområdet afventes analyse i MedCom. Arbejdet fortsætter i Vedr. børneområdet arbejdes der på at afdække behovet. Afklaring heraf forventes i Vedr. det psykiatriske område er der aktuelt et udkast til kommunikationsaftale under udarbejdelse, som skal pilottestes mellem Region Hovedstadens Behandlingspsykiatri og 4 kommuner. Arbejdet med handicapområdet og jobcentre igangsættes i Vedr. anbefaling 71 er regionen i gang med at vurdere businesscasen for videotolkning. Når dette arbejde er færdigt, kan konkrete implementeringsindsatser drøftes og igangsættes i regi af datakonsulentfunktionen. Status: Igangværende. Der er i 2016 indgået en ny tolkeaftale, som forventes implementeret i Aftalen styrker muligheden for at anvende videotolkning. Arbejdet med anbefaling 72 sker i regi af KAP-H konsulenterne på hospitalerne, idet der arbejdes med konkrete tilbagemeldinger til praksis ved mangelfulde henvisninger med henblik på at ændre praksis, hvor der viser sig behov for det. Dette arbejde fortsættes i perioden. 24

115 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -25 af 31 Status: Igangværende. KAP-H hospitalskonsulenterne understøtter arbejdet med henvisninger gennem konkrete tilbagemeldinger til praksis ved mangelfulde henvisninger. Arbejdet videreføres. Der har ikke været gennemført systematisk audit på henvisninger i Dette forventes genoptaget i Kravene til indhold i henvisninger fremgår af forløbsbeskrivelser på sundhed.dk. Arbejdet med henvisninger og epikriser indgår i DDKM. Vedr. anbefaling 73 forventes der i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen at blive taget højde for, at det vigtigste står først i epikrisen. Implementering af Sundhedsplatformen påbegyndes i maj 2016 og forventes fuldt implementeret på alle regionens hospitaler med udgangen af Status: Igangværende. Som led i udrulningen af sundhedsplatformen fremgår det vigtigste og handlingsorienterede i epikrisen fremover først/øverst i epikriser afsendt fra hospitaler. Vedr. anbefaling 74 nedsættes en arbejdsgruppe under PAS til nærmere beskrivelse af opgaven med at understøtte sikker ansvarsoverdragelse. Status: Udskudt. Anbefalingen indgår jf. beslutning i PAS i arbejdsgruppen om tværsektoriel kommunikation, som blev nedsat på møde i PAS 21. april. Det er dog besluttet, at arbejdet med anbefalingen først igangsættes, når arbejdsgruppens øvrige opgaver jf. kommissoriet er afsluttet. Arbejdet med anbefalingen forventes som følge heraf igangsat i Udvikling af den digitale kommunikation om bestemte målgrupper Korrespondancemeddelelser skal udbredes som supplerende kommunikationsform i alle sektorer, ligesom der er behov for at arbejde for så korte svarfrister som muligt. Det er afgørende for patientsikkerheden, at ansvaret er entydigt placeret i forbindelse med sektorovergange. I planperioden skal der arbejdes for sikker ansvarsoverdragelse særligt når det vedrører sårbare borgere og særligt komplekse forløb. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At korrespondancemeddelelser implementeres organisatorisk fuldt ud som kommunikationsredskab i det tværsektorielle samarbejde og efterfølgende indtænkes i sikker ansvarsoverdragelse (anbefaling 75). At principperne for sikker mundtlig kommunikation anvendes (anbefaling 76). At rammeaftalen om, at svartiden på korrespondancemeddelelsen tilstræbes at være max tre hverdage, udbredes til alle kommuner, hospitaler og almen praksis (anbefaling 77). At almen praksis deltager i arbejdet om at sikre en bedre tværsektoriel kommunikation på svangre- og børneområde t (anbefaling 78). Vedr. anbefaling 75 og 77 pågår arbejdet i regi af sundhedsaftalen. Aftale om korrespondancemeddelelser skal revideres (bilag 2 til kommunikationsaftalen på det somatiske område). Der er endnu ikke aftalt en plan for arbejdet, men det forventes igangsat i Status: Afsluttet. DAS godkendte d. 4. november 2016 "Grundaftale om brug af korrespondancemeddelelse i Region Hovedstaden. Grundaftalen implementeres primo Medfører ikke ændrede opgaver for almen praksis. 25

116 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -26 af 31 Anbefaling 76 hænger indholdsmæssigt tæt sammen med anbefalingerne 80 og 81 i næste afsnit. De tre anbefalinger håndteres derfor samlet i det videre implementeringsarbejde. Der skal i 2016 nedsættes en arbejdsgruppe under PAS, der skal drøfte, hvordan det sikres, at principperne for sikker mundtlig kommunikation anvendes i alle sektorer (76) og hvordan der kan aftales fælles rammer for den telefoniske/elektroniske kommunikation, med afsæt i ISBAR-princippet (81). Det drøftes hvilke dele af den gensidige tilgængelighed mellem almen praksis og kommunerne, der skal udvikles og hvordan (80). Status: Igangværende. Arbejdsgruppe nedsat af PAS d.21. april Arbejdsgruppen forventes at afrapportere i foråret På det tværsektorielle område er etableret en opfølgning påutilsigtede hændelser. KAP-H s konsulenter følger dette arbejde og understøtter implementering af eventuelle anbefalinger og etablerer relevante efteruddannelsestilbud efter behov. Status: Vedvarende. Vedr. anbefaling 78 pågår der et arbejde i regi af sundhedsaftalen vedr. udarbejdelse af kommunikationsaftaler for børn og unge. Arbejdet foregår i Arbejdsgruppen vedr. Sundheds-it og elektronisk kommunikation. Samme arbejdsgruppe har ansvar for, at arbejde for en bedre tværsektoriel kommunikation på svangre- og barselsområdet. Denne del påbegyndes først i Status: Udskudt. Anbefalingen var fejlagtigt skrevet ind i implementeringsplanen. Arbejdet starter først i regi af sundhedsaftalen i Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne Almen praksis har sammen med kommunerne en central rolle i forhold til at sikre forebyggelse af sygdom og forværring af eksisterende sygdom samt sikre gode forløb for svækkede og syge patienter og at forebygge genindlæggelser. Centralt står det social-lægelige samarbejde, hvor relevante sociale og lægelige oplysninger formidles mellem kommuner og læger med henblik på at opnå den optimale sagsbehandling for borgerne. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At der arbejdes på at tilvejebringe et smidigt og velfungerende samarbejde omkring attester, særligt på beskæftigelsesområdet (anbefaling 79) At kommunerne og almen praksis udvikler deres gensidige tilgængelighed, så der hurtigt og klart kan kommunikeres om patienter (anbefaling 80). At der udarbejdes rammer for den elektroniske kommunikation, f.eks. aftaler om hvilke observationer de kommunale medarbejdere gør inden lægen kontaktes og aftaler om at bruge sikker kommunikation (efter ISBAR-princippet)(anbefaling 81). Vedr. indsats 79 nedsættes der en arbejdsgruppe i regi af PAS, der skal afklare hvilke attester, der primært kan være tale om og aftaler rammer for samarbejdet omkring attester. 26

117 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -27 af 31 Status: Igangværende. Arbejdsgruppe nedsat af PAS d.21. april Arbejdsgruppen forventes at afrapportere i foråret Vedr. anbefaling 80 og 81 se ovenfor vedr. anbefaling Samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne Udvikling af samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne har været i fokus i en årrække, herunder med fokus på at understøtte opgavevaretagelsen til og fra almen praksis, så der sikres kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: at der arbejdes videre med at udvikle og implementere almen praksis adgang til diagnostisk bistand er af høj kvalitet (anbefaling 82) at optimere ressourceudnyttelsen og fleksibiliteten, så almen praksis aflastes af hospital, kommune og andre praksisydere, f.eks. ved at patienten på udvalgte ydelser ikke nødvendigvis skal henvises via egen læge (anbefaling 83) at behovet for rådgivning vedr. psykiatri på tværs af sektorer afklares og udvikles i et samarbejde mellem parterne (anbefaling 84) At kendskabet i almen praksis til rådgivningsordningerne på det psykiatriske område udbredes (anbefaling 85). At fremme kendskab til muligheden for at kontakte og bruge Klinisk Farmakologisk Afdeling Medicininfo (anbefaling 87). at der arbejdes for at sikre procedurer for aktivering af praktiserende læger ved behov i beredskabssituationer (anbefaling 88) At der arbejdes for at udbrede kendskabet til mulighederne for akut psykiatrisk hjælp (anbefaling 89). Vedr. anbefaling 82 arbejder regionen kontinuerligt og efter behov på udvikling af adgangen til - og kvaliteten af - den diagnostiske bistand til almen praksis. Foruden videreførelse af de eksisterende tilbud på det diagnostiske område, vil der i 2016 særligt være fokus på at understøtte almen praksis opgavevaretagelse på kræftområdet, herunder på etablering af en rådgivnings/sparrings-funktion indenfor en række af de organspecifikke kræftsygdomme og udvidet adgang til billeddiagnostiske undersøgelser. Status: Vedvarende. Der er etableret en række organspecifikke kræftrådgivninger målrettet almen praksis. Almen praksis har desuden siden oktober måned 2016 haft udvidet adgang til billeddiagnostiske undersøgelser, (direkte henvisning til CT af thorax og CT og ultralyd af abdomen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Frederiksberg-matriklen). Vedr. anbefaling 83 vil mulighederne for optimering af ressourceudnyttelsen og fleksibilitet løbende blivende drøftet mellem parterne. Status: Vedvarende. Der er tæt sammenhæng mellem anbefalingerne 84, 85 og 87, hvorfor de håndteres sammen. Der er allerede en del tiltag, der understøtter udbredelse af kendskabet til de relevante rådgivningsordninger, herunder er de beskrevet i en forløbsbeskrivelse, der er tilgængelig for almen praksis på Sundhed.dk. 27

118 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -28 af 31 Rådgivningsordningerne og mulighederne for akut psykiatrisk hjælp formidles desuden løbende ved gåhjemmøder og diverse klinikbesøg. Disse aktiviteter fastholdes i Status: Vedvarende. Derudover er udbredelse af kendskabet til mulighederne for at få hjælp på det psykiatriske område en del af den systematiske efteruddannelse, hvor der arbejdes på udvikling af et to dages uddannelsestilbud på to psykiatridage. Evt. yderligere indsatser planlægges i KAP-H i samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling og Region Hovedstaden Psykiatri. Status: Vedvarende. Udbredelse af kendskabet understøttes bl.a. gennem forløbsbeskrivelser på Sundhed.dk. Rådgivningsordningerne og mulighederne for akut psykiatrisk hjælp formidles desuden løbende ved gå hjem-møder og diverse klinikbesøg og gennem den systematiske efteruddannelse om psykiatri fx 'Når sindet smerter', afholdt i sept. 16. Vedr. anbefaling 88 er der indgået aftale med almen praksis om deltagelse i beredskabssituationer. Status: Igangsat. Arbejdet er igangsat og forventes afsluttet i foråret Vedr. anbefaling 89, er der ved at blive udarbejdet en forløbsbeskrivelse om den akutte psykiatriske patient. Specialepraksiskonsulenterne i psykiatrien og den gruppebaserede efteruddannelse udbreder kendskab til mulighederne og anvendelsen heraf, ligesom den annonceres i Praksis-Nyt og offentliggøres på Sundhed.dk. Status: Afsluttet. 5. Kvalitet Parterne bag praksisplanen er enige om at understøtte, at almen praksis bidrager til, at patienterne modtager og oplever høj faglig kvalitet i opsporing, diagnostik og behandling. 5.2 Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i almen praksis Det er et mål for kvalitetsarbejdet, at almen praksis arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling med Den Danske Kvalitetsmodel som ramme for arbejdet. Kvalitetsarbejdet tilrettelægges derfor, så det understøtter organisatorisk kvalitet, sundhedsfaglige kvalitet, patientoplevet kvalitet og datadrevet kvalitetsudvikling. Anbefalinger praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At almen praksis bidrager til at skabe et meningsfuldt og relevant fælles grundlag for kvalitetsudviklingsarbejdet med fokus på følgende elementer: 1) Implementering af DDKM s akkrediteringsstandarder for almen praksis 2) Udvikling og implementering af værktøjer til understøttelse af klinikkernes arbejde med akkreditering (anbefaling 90). 28

119 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -29 af 31 Vedr. anbefaling 90 vil KAP-H fortsat understøtte udvikling og implementering af værktøjer til understøttelse af klinikkernes arbejde med DDKM i Der rapporteres på fremdriften af arbejdet i KAP- H s årsberetning. Status: Vedvarende. KAP-H har i 2016 understøttet klinikkernes arbejde med DDKM. Der rapporteres løbende på indsatser og følges op på tilbud. 5.3 Den organisatoriske kvalitet Som følge heraf skal kvalitetsarbejdet i almen praksis have fokus på ledelse og organisering med henblik på at opnå en bedre kvalitet og arbejdstilrettelæggelse, ligesom patientforløb søges optimeret via forbedret organisatorisk tilrettelæggelse i praksis. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At hver enkelt praksis optimerer patientforløb ved at arbejde fokuseret med ledelse og organisering (anbefaling 91). At almen praksis styrker den organisatoriske tilrettelæggelse, herunder ved efteruddannelse i ledelse og organisationsudvikling (anbefaling 92). Vedr. anbefaling 91 understøtter KAP-H implementeringen af DDKM herunder optimering af patientforløb via aktiviteter på området ledelse og organisering. KAP-H er også ansvarlig for at udvikle eventuelle yderligere tilbud. Der er tæt opgavemæssig sammenhæng mellem anbefaling 91 og anbefaling 92. Status: Vedvarende. KAP-H s aktiviteter vedr. ledelse og organisering omfatter bl.a. Årskursus i ledelse, projektarbejde og konsulentbistand med fokus på ledelse og organisering i klinikkerne. Vedr. anbefaling 92 tilbyder KAP-H fortsat årskurser i ledelse og udvikling af praksis, samt kurser i ledelse af akkrediteringsprocessen. KAP-H er også ansvarlig for at udvikle eventuelle yderligere tilbud med fokus på organisering og ledelse. Status: Vedvarende. KAP-H har iværksat et pilotprojekt om organisering og ledelse og Kvalitetsudvikling i egen klinik, der har fokus på metoder til kvalitetsudvikling i klinikken. 5.4 Den sundhedsfaglige kvalitet Kvalitetsarbejdet skal også understøtte, at almen praksis arbejder efter opdaterede faglige retningslinjer, at almen praksis foretager relevant dokumentation af kvaliteten af behandlingen og patientoplevelserne, samt at patientsikkerheden i almen praksis styrkes. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At det kvalitetsforbedrende arbejde understøttes med udgangspunkt i evidensbaserede vejledninger (anbefaling 93). At understøtte, at patienterne tilbydes relevant diagnosticering og korrekt behandling ud fra rammerne for den personcentrerede medinddragelse (anbefaling 94). At understøtte udviklingen af patientsikkerhed, herunder fremme arbejdet med indrapportering af utilsigtede hændelser (anbefaling 95). 29

120 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -30 af 31 At der i planperioden inddrages vidensformidling og udvikling i det kommunale sundhedsvæsen i efteruddannelsesaktiviteterne (anbefaling 96). At der ud fra anbefalingerne i den samlede praksisplan udarbejdes relevante efteruddannelsesaktiviteter (anbefaling 97). Vedr. anbefaling 93 understøtter KAP-H implementeringen af kliniske vejledninger. I regi af DSAM er der et pilotprojekt i gang om udvikling af en håndbog til implementering af kliniske vejledninger, som vil blive implementeret og brugt videre, hvis pilotafprøvningen viser gode resultater. Status: Afsluttet. Vejledningen og håndbogen er implementeret, dels ved et stående tilbud til DGEgrupperne, med mulighed for at få en underviser ud, dels ved et gå-hjem-møde, som var velbesøgt og godt evalueret. Vedr. anbefaling 94, afholdes der i 2016 på Store Praksisdag en session om diagnostik og behandling ud fra rammerne for den personcentrerede medinddragelse. Derudover indgår anbefalingen i arbejdsgruppen vedr. lighed i sundhed. Status: Afventer. Ud over sessionen på Store Praksisdag afventes arbejdsgruppen om lighed i sundhed i regi af PAS, som aktuelt er ved at blive nedsat. Vedr. anbefaling 95, understøtter KAP-H fortsat indrapportering af UTH er, samt at der drages læring på baggrund af indrapporteringer. Bl.a. er der ansat patientsikkerhedskonsulenter, som dels understøtter klinikkerne og dels bidrager til udbredelse af viden. Dette arbejde pågår også i Status: Vedvarende. Vedr. anbefaling 96 udbyder KAP-H roadshows med fokus på almen praksis og samarbejdet med hospitalerne og det kommunale sundhedsvæsen. Kommunerne inddrages på møderne. Dermed kan anbefaling 76 om ISBAR også understøttes på møderne. Konceptet med at arbejde med roadshows fortsætter i 2016 med fokus på samarbejde mellem kommuner, almen praksis og hospitaler indenfor forskellige fælles faglige områder. Status: Vedvarende. Der vil fortsat være fokus på samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne i KAP- H, dog tilrettelægges arbejdet formentlig i en ny form i Vedr. anbefaling 97 understøtter KAP-H allerede mange af praksisplanens anbefalinger og nye udvikles og udbydes efter behov. Status: Vedvarende. 5.5 Den patientoplevede kvalitet I planperioden skal der fokuseres på at skabe læring og udvikling på baggrund af tilbagemeldinger og inddragelse af patienterne. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: 30

121 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -31 af 31 At der i planperioden fokuseres på udvikling og kvalitetsforbedringer på baggrund af tilbagemeldinger fra patienter (anbefaling 98). At følge arbejdet med at skabe læring ved inddragelsen af patienterne (anbefaling 99). Vedr. anbefaling 98 og 99 understøtter KAP-H anvendelsen af resultater af patienttilfredshedsundersøgelsen (DANPEP), som er en del af akkrediteringen. KAP-H vil løbende understøtte anvendelse af tilbagemeldinger fra patienter i kvalitetsudviklingen af klinikker. KAP-H følger arbejdet med patientinddragelse, og udvikler tilbud efter behov. Status: Vedvarende. 5.6 Datadrevet kvalitetsudvikling Anbefaling i praksisplanen der skal arbejdes med i 2016: At der arbejdes for at fremme validiteten af kvalitetsdata i databaser (anbefaling 100) Vedr. anbefaling 100 skal der fortsat arbejdes med kvaliteten af data, fx når der undervises i FMK. Anbefalingen er også central som opfølgning på det kommende nationale arbejde med kvalitetsdata. Der vil i regi af KAP-H blive taget stilling til relevante indsatser, når området er nærmere afklaret på centralt niveau. Status: Afventer afklaring fra de centrale parter. 31

122 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 3 - Side -1 af 4 Oversigt over status for anbefalinger i 2016, jan Anbefalinger, som primært implementeres gennem PAS og PPU Indsatsområde praksisplan Evt. underområde praksisplan Anbefal ingsnu mmer Anbefaling som formuleret i praksisplanen År Status ultimo 2016 Lighed i sundhed Tidlig opsporing 7 at udvælge og implementere samarbejdsmodeller, der imødekommer det øgede behov for tværsektoriel koordinering og fleksibilitet for sårbare og særligt udsatte borgere på baggrund af eksisterende viden og erfaringer Lighed i sundhed Differentierede indsatser 8 at det i planperioden vurderes, hvordan der kan arbejdes med differentierede tilbud til patienter i almen praksis, ud fra patienternes personlige ressourcer og muligheder Kapacitet og Lægedækning og 10 at almen praksis, øvrige praksisydere, kommuner og region konkretiserer, hvordan de enkelte parter tilgængelighed praksisstruktur kan bidrage til at fremme udbredelsen af praksisfællesskaber Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Rekruttering og fastholdelse Rekruttering og fastholdelse Betjening af akuttilbud og sygebesøg Betjening af akuttilbud og sygebesøg 12 at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, som samler viden om muligheder og barrierer for at understøtte almen praksis i områder med mange sårbare borgere og kommer med konkrete forslag til tiltag 13 at der i 2016 udarbejdes en ny model for lægedækning, der tager højde for ulighed i sundhed, med udgangspunkt i relevante data 15 at der indgås rammeaftale om de foreslåede modeller for lægefaglig betjening af akuttilbud, plejecentre, m.m Igangværende 2016 Igangværende 2016 Igangværende 2016 Igangværende 2016 Igangværende 2016 Afsluttet 16 at almen praksis og kommunen styrker samarbejdet om opsøgende hjemmebesøg Udskydes Tilgængelighed 18 at den fysiske tilgængelighed løbende forbedres, bl.a. i forbindelse med flytning 2016 Vedvarende Tilgængelighed 19 at forbedre oplysningerne om tilgængelighed for borgerne på Vedvarende Tilgængelighed 20 at dette kan ske via en frivillig, uvildig tilgængelighedsmærkning, som regionen tilbyder Vedvarende Tilgængelighed 21 at kommunerne tænker egnede lokaler til almen praksis ind i lokalplaner og ved opførelse af nye 2016 bygninger til kommunale sundheds- og/eller socialfaglige tilbud Igangværende Tilgængelighed 22 at almen praksis, region og kommune i områder med ringe fysisk tilgængelighed indgår dialog om, 2016 hvordan tilgængelighed kan fremmes Vedvarende Tilgængelighed 23 at der arbejdes for at sikre forbedring af tekniske og organisatoriske løsninger, som fremmer den 2016/I gang elektroniske og telefoniske tilgængelighed i almen praksis Igangværende Kapacitet og Tilgængelighed 24 at der følges op med en stikprøveundersøgelse af den telefoniske tilgængelighed i almen praksis 2016 tilgængelighed Udskydes Kapacitet og Tilgængelighed 25 at der følges op på stikprøveundersøgelsens resultater 2016 tilgængelighed Udskydes Udvikling af det Samarbejde om patienter 26 at der arbejdes for at udbrede kendskabet til forløbsprogrammerne yderligere, specielt 2016/I gang sammenhængende med kronisk sygdom og tovholderrollen i almen praksis sundhedsvæsen den ældre medicinske patient Udskydes Udvikling af det Lette henvisningsveje til sammenhængende sundheds- og sundhedsvæsen forebyggelsestilbud Udvikling af det Samarbejde på sammenhængende kræftområdet sundhedsvæsen Udvikling af det Samarbejde på sammenhængende kræftområdet sundhedsvæsen Udvikling af det Samarbejde på sammenhængende kræftområdet sundhedsvæsen Udvikling af det Samarbejde på sammenhængende kræftområdet sundhedsvæsen Udvikling af det Samarbejde på sammenhængende kræftområdet sundhedsvæsen Udvikling af det Samarbejde på sammenhængende kræftområdet sundhedsvæsen Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om medicin Samarbejde om medicin Digital kommunikation Digital kommunikation Digital kommunikation Tidlig opsporing og indsats ved psykisk sygdom og mistrivsel Nye samarbejdsmodeller for specifikke patientgrupper Samtidig psykisk sygdom og misbrug 34 at sikre at alle læger anvender SOFT-portalen til informationssøgning i forbindelse med henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Igangværende 36 at almen praksis fortsat bidrager til, at kræftpatienter er hurtigt udredt og behandlet at almen praksis bidrager til at sikre gode individuelle opfølgningsforløb efter endt primær behandling for kræftsygdom, herunder implementere de 19 nationale opfølgningsforløb for kræftpatienter 2016 Igangværende 2016 Afventer 38 at almen praksis bidrager til at implementere initiativerne i Kræftplan IV at almen praksis medvirker til, at flere patienter med behov henvises til kommunens tilbud om rehabilitering og palliation. Afventer 2016 Igangværende 40 at almen praksis fortsat har fokus på børn og unge som pårørende Udskydes 41 at der afholder koordinationsmøder, hvor det er relevant Igangværende 48 at almen praksis bidrager aktivt i planlægningen af nye indsatser til børn og unge med psykisk sygdom at almen praksis i højere grad overtager vedligeholdende, stabiliserende psykofarmakologisk behandling af patienter, hvor de faglige og organisatoriske forudsætninger er til stede. 58 at almen praksis understøtter patientens egen motivation for at tage imod relevante behandlingstilbud [borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug]. Afventer 2016 Afventer 2016 Vedvarende Samarbejde om 62 at der udarbejdes rammer for det løbende samarbejde mellem almen praksis og kommunerne om 2016 medicinhåndtering medicinhåndtering. Udskydes Medicingennemgang 65 at der i planperioden fokuseres på at afdække behovet for medicingennemgang i almen praksis 2016 Udskydes Telemedicin 71 at der ses på muligheder for udbredelse af videotolkning Igangværende Henvisninger og epikriser 72 At der fortsat arbejdes for at sikre tilstrækkelig information i henvisninger afsendt fra almen praksis 2016 og epikriser tilsendt almen praksis. Igangværende Sikker 74 at der arbejdes for yderligere understøttelse af sikker ansvarsoverdragelse 2016 ansvarsoverdragelse på tværs af sektorovergange Udskydes

123 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 3 - Side -2 af 4 Digital Digital kommunikation 76 at principperne for sikker mundtlig kommunikation anvendes 2016 kommunikation omkring sårbare borgere Igangværende Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne 79 at der arbejdes på at tilvejebringe et smidigt og velfungerende samarbejde omkring attester, særligt på beskæftigelsesområdet sundhedsvæsen Igangværende Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne 80 at kommunerne og almen praksis udvikler deres gensidige tilgængelighed, så der hurtigt og klart kan kommunikeres om patienter sundhedsvæsen Igangværende Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne 81 at der udarbejdes fælles rammer for den telefoniske/elektroniske kommunikation, f.eks. aftaler om hvilke observationer de kommunale medarbejdere gør inden lægen kontaktes og aftaler om at bruge sikker kommunikation (efter ISBAR-princippet) sundhedsvæsen Igangværende Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige Diagnostik og rådgivning 82 at der arbejdes videre med at udvikle og implementere almen praksis adgang til diagnostisk bistand er af høj kvalitet 2016 sundhedsvæsen Vedvarende Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige Diagnostik og rådgivning 83 at optimere ressourceudnyttelsen og fleksibiliteten, så almen praksis aflastes af hospital, kommune og andre praksisydere, f.eks. ved at patienten på udvalgte ydelser ikke nødvendigvis skal henvises via egen læge sundhedsvæsen Vedvarende Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige Diagnostik og rådgivning 84 at behovet for rådgivning vedr. psykiatri på tværs af sektorer afklares og udvikles i et samarbejde mellem parterne 2016 sundhedsvæsen Vedvarende Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige Diagnostik og rådgivning 85 at kendskabet i almen praksis til rådgivningsordningerne på det psykiatriske område udbredes 2016 sundhedsvæsen Vedvarende Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige Diagnostik og rådgivning 87 at fremme kendskab til muligheden for at kontakte og bruge Klinisk Farmakologisk Afdeling Medicininfo sundhedsvæsen Vedvarende Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Kvalitet Akut sygdom og beredskab 88 at der arbejdes for at sikre procedurer for aktivering af praktiserende læger ved behov i beredskabssituationer Igangværende Akut psykisk sygdom 89 at der arbejdes for at udbrede kendskabet til mulighederne for akut psykiatrisk hjælp * 90 at almen praksis bidrager til at skabe et meningsfuldt og relevant fælles grundlag for kvalitetsudviklingsarbejdet med fokus på følgende elementer: 1) Implementering af DDKM s akkrediteringsstandarder for almen praksis 2) Udvikling og implementering af værktøjer til understøttelse af klinikkernes arbejde med akkreditering Afsluttet 2016/I gang Vedvarende 91 at hver enkelt praksis optimerer patientforløb ved at arbejde fokuseret med ledelse og organisering 2016/I gang * Vedvarende 92 at almen praksis styrker den organisatoriske tilrettelæggelse, herunder ved efteruddannelse i ledelse 2016/I gang * og organisationsudvikling. Vedvarende 93 at det kvalitetsforbedrende arbejde understøttes med udgangspunkt i evidensbaserede vejledninger 2016/I gang * Afsluttet 94 at understøtte, at patienterne tilbydes relevant diagnosticering og korrekt behandling ud fra 2016/I gang * rammerne for den personcentrerede medinddragelse. Afventer 95 at understøtte udviklingen af patientsikkerhed, herunder fremme arbejdet med indrapportering af 2016/I gang * utilsigtede hændelser. Vedvarende 96 at der i planperioden inddrages vidensformidling og udvikling i det kommunale sundhedsvæsen i 2016/I gang * efteruddannelsesaktiviteterne Vedvarende 97 at der ud fra anbefalingerne i den samlede praksisplan udarbejdes relevante 2016/I gang * efteruddannelsesaktiviteter. Vedvarende 98 at der i planperioden fokuseres på udvikling og kvalitetsforbedringer på baggrund af tilbagemeldinger 2016/I gang * fra patienter. Vedvarende 99 at følge arbejdet med at skabe læring ved inddragelsen af patienterne. 2016/I gang * Vedvarende 100 at der arbejdes for at fremme validiteten af kvalitetsdata i databaser via efteruddannelsesaktiviteter. 2016/I gang * Afventer Ingen anbefaling: Samtaleterapi og sygebesøg - decentralisering 2016 Afventer * Anbefalingerne vedr. kvalitet er i stor udstrækning allerede igangsat i forbindelse med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel.

124 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 3 - Side -3 af 4 Anbefalinger, som primært implementeres gennem DAS og SKU. Indsatsområde praksisplan Patienten som aktiv samarbejdspart Patienten som aktiv samarbejdspart Nye samarbejdsformer Nye samarbejdsformer Evt. underområde praksisplan Aktivt samarbejde med patienten om eget behandlingsforløb Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet Anbefal ingsnu mmer Anbefaling som formuleret i praksisplanen År Status ultimo at almen praksis deltager i arbejdet med at fremme aktivt samarbejde med patienter og pårørende at almen praksis deltager i arbejdet, med at styrke systematisk involvering af patienter og pårørende ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb. 5 at almen praksis indgår i arbejdet med udvikling af principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller Igangværende 2015 Igangværende 2015 Afsluttet 6 at almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og afprøve modelprojekter 2016 Lighed i sundhed Differentierede indsatser 9 at almen praksis deltager i relevante arbejdsgrupper, forskningsprojekter og udviklingsarbejde om udvikling af metoder til identificering af sårbare borgere og differentierede indsatser Kapacitet og tilgængelighed Kapacitet og tilgængelighed Lægedækning og praksisstruktur Betjening af akuttilbud og sygebesøg Udvikling af det Samarbejde om patienter sammenhængende med kronisk sygdom og sundhedsvæsen den ældre medicinske patient Udvikling af det Samarbejde om patienter sammenhængende med kronisk sygdom og sundhedsvæsen den ældre medicinske patient Udvikling af det Styrket satsning på sammenhængende lungeområdet sundhedsvæsen Udvikling af det Forebyggelse af sammenhængende indlæggelser og sundhedsvæsen genindlæggelser Udvikling af det Samarbejde på sammenhængende kræftområdet sundhedsvæsen Samarbejde om Samarbejdet på gravide, nyfødte og svangreområdet børn Samarbejde om Samarbejdet om sårbare gravide, nyfødte og børn børn Samarbejde om Tidlig opsporing af gravide, nyfødte og børneastma børn Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samarbejde på misbrugsområdet Samarbejde på misbrugsområdet Samarbejde om medicin Samarbejde om medicin Samarbejde om medicin Digital kommunikation Digital kommunikation Digital kommunikation Henvisning til videre behandling Henvisning til videre behandling Nye samarbejdsmodeller for specifikke patientgrupper Opsporing og behandling af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom Samtidig psykisk sygdom og misbrug Samtidig psykisk sygdom og misbrug Igangværende 2016 Afventer 11 at almen praksis indgår i udviklingen af en regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse 2015 Afsluttet 17 at almen praksis fortsat indgår i samarbejde omkring implementering og understøttelse af opfølgende 2015 hjemmebesøg i alle kommuner 27 at almen praksis indgår i arbejdet med at fastlægge konkrete mål for kvalitet og implementering, samt indikatorer som skal gøre det muligt at følge og monitorere dette 28 at almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos patienter med kronisk sygdom og/eller flere samtidige sygdomme 30 at almen praksis indgår i arbejdet med at udarbejde samarbejdsaftaler om tidlig opsporing i almen praksis af voksne patienter med KOL og astma hos børn. 31 at almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og implementere metoder til tidlig opsporing af begyndende sygdom eller forværring af sygdom 35 at almen praksis indgår i arbejdet med at styrke samarbejdet om anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer, herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis, der sikrer, at borgere med behov herfor, tilbydes alkohol- og tobaksintervention forud for operation. 42 at almen praksis fortsat deltager i arbejdet med at udvikle samarbejdet på svangreområdet herunder samarbejdet om sårbare gravide. Afventer 2015 Afsluttet 2016 Afventer 2016 Afventer 2016 Afsluttet 2016 Igangværende 2016 Afventer 43 at almen praksis deltager i arbejdet med at styrke samarbejdet om sårbare børn at almen praksis deltager i arbejdet med at udarbejde samarbejdsaftaler om tidlig opsporing og udredning af astma hos børn i almen praksis. 50 at almen praksis deltager i arbejdet med at udvikle entydige og let tilgængelige henvisningsveje til tilbud i kommuner, hospitalspsykiatri og praksissektoren 51 at der aftales retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og almen praksis om børn og unge, der ønskes henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. 52 at almen praksis deltager i arbejdet med at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer på det psykiatriske område 54 at almen praksis inddrages i tilrettelæggelsen af samarbejdet om at informere borgere med psykisk sygdom om muligheden for at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud 56 at almen praksis inddrages i udviklingen af nye modeller for samarbejdet om mennesker med samtidigt forekommende psykisk sygdom og misbrug 57 at parterne arbejder for sammenhæng i behandlingstilbud for patienter med både misbrug og psykisk sygdom 59 at almen praksis deltager i arbejdet med at styrke en tidlig opsporing og indsats overfor borgere med misbrug og børn i familier med misbrugsproblemer 2016(børn) (tidlig opsporing) Afventer 2016 Afventer 2015 Igangværende 2015 Igangværende 2016 Afventer 2016 Afventer 2015 Igangværende 2016 Afventer Afventer 60 at almen praksis indgår i arbejdet med at sikre entydige og lettilgængelige henvisningsprocedurer 2015 Afventer FMK 63 at følge op på implementeringen af FMK 2016 Afsluttet FMK 64 at almen praksis gennem deltagelse i den tværsektorielle FMK- arbejdsgruppe bidrager til 2015 udarbejdelse og implementering af anvendelse af FMK i det tværsektorielle samarbejde. Afsluttet Dosisdispensering 66 at arbejde for at dosisdispensering kan anvendes sikkert Fra beskedbaseret digital kommunikation til deling af data 67 at almen praksis indgår i arbejdet med at udarbejde og implementere kommunikationsaftaler på det ambulante område, akutområdet, børneområdet, social- og psykiatriområdet, handicapområdet og jobcentre. 68 at der indgås samarbejdsaftale med almen praksis om nye kommunikationsaftaler og implementering heraf, hvor det er relevant. Afsluttet 2016 Igangværende 2016 Igangværende Henvisninger og epikriser 73 At der arbejdes for, at det vigtigste/det der kræver en handling, placeres først i epikrisen Igangværende

125 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis 2016 Bilag 3 - Side -4 af 4 Digital kommunikation Digital kommunikation Digital kommunikation omkring sårbare borgere og særligt komplekse forløb Korrespondancemeddelel ser 75 at korrespondancemeddelelser implementeres organisatorisk fuldt ud som kommunikationsredskab i det tværsektorielle samarbejde og efterfølgende indtænkes i sikker ansvarsoverdragelse 77 at rammeaftalen om, at svartiden på korrespondancemeddelelsen tilstræbes at være max tre hverdage, udbredes til alle kommuner, hospitaler og almen praksis. Der tages forbehold for tilrettelæggelsen af arbejdet med implementering af sundhedsaftalen, herunder udviklingen af arbejdsplaner for hver af arbejdsgrupperne nedsat under Den Administrative Styregruppe. Afsluttet 2016 Afsluttet

126 Implementeringsplan for almen praksis 2017, januar 2017 Center for Sundhed Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -1 af 19 Region Hovedstaden Center for Sundhed Implementerings plan for almen praksis 2017 Vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis

127 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -2 af 19 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND ORGANISERING AF IMPLEMENTERINGSARBEJDET UNDERLIGGENDE AFTALE INDSATSOMRÅDER I SAMMENHÆNG TIL SUNDHEDSAFTALEN PATIENTEN SOM AKTIV SAMARBEJDSPART, NYE SAMARBEJDSFORMER OG LIGHED I SUNDHED PATIENTEN SOM AKTIV SAMARBEJDSPART NYE SAMARBEJDSFORMER LIGHED I SUNDHED KAPACITET OG TILGÆNGELIGHED LÆGEDÆKNING OG PRAKSISSTRUKTUR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE BETJENING AF AKUTTILBUD OG SYGEBESØG TILGÆNGELIGHED UDVIKLING AF DET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN SAMARBEJDE OM BESTEMTE MÅLGRUPPER Samarbejde om patienter med kronisk sygdom og den ældre medicinske patient Samarbejde på kræftområdet Samarbejde om gravide nyfødte og børn Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Samtaleterapi Samarbejde på misbrugsområdet SAMARBEJDE OM MEDICIN Tværsektorielt samarbejde om medicinhåndtering Medicingennemgang DIGITAL KOMMUNIKATION Styrkelse af digitale arbejdsgange SAMARBEJDET MELLEM ALMEN PRAKSIS OG DET ØVRIGE SUNDHEDSVÆSEN Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne Samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne KVALITET

128 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -3 af Baggrund Praksisplanen for almen praksis blev godkendt af PPU den 11. december PPU har ansvaret for at udarbejde og implementere Praksisplan for almen praksis. Implementeringsplanen for 2017 har fokus på de anbefalinger, som er planlagt igangsat i 2017 ifølge den overordnede tidsplan (se bilag 1). Derudover bygger implementeringsplanen for 2017 videre på statusrapporten for implementeringsarbejdet i Implementeringsplanen for 2016 var ambitiøs og en stor del af de anbefalinger, som blev sat i gang i 2016 er ikke afsluttet, hvorfor arbejdet fortsætter i 2017 sammen med de anbefalinger, som blev udskudt til Endelig foreslås visse anbefalinger, der oprindeligt var planlagt til implementering i 2017, udskudt til Organisering af implementeringsarbejdet PAS har ansvaret for fremdriften i forhold til implementering af praksisplanens anbefalinger og udarbejder udkast til årlige implementeringsplaner, som godkendes i PPU. PAS igangsætter aktiviteter i henhold til de årlige implementeringshandleplaner. Principielle beslutninger i forbindelse med implementeringsaktiviteter forelægges PPU. Ved behov kan PAS nedsætte midlertidige arbejdsgrupper med henblik på at igangsætte og/eller understøtte konkrete implementeringsaktiviteter. Kommissorier for arbejdsgrupperne, som nedlægges igen, når deres opgaver er løst, godkendes i PAS. Årlig implementeringshandleplan Den årlige implementeringsplan skal så vidt muligt udfolde og konkretisere de enkelte anbefalinger, herunder beskrive opgavefordelingen mellem parterne i forhold til implementering af anbefalingerne. Som minimum beskrives, hvilken indsats der skal sættes i gang for at implementere anbefalingen og hvem der er ansvarlig herfor. Nogle anbefalinger er dækket af overenskomstens bestemmelser; andre skal der indgås underliggende aftale om, når opgaverne er nærmere udviklet og beskrevet. Årlig implementeringsstatus PPU orienteres løbende om arbejdet i PAS, som udarbejder en samlet årlig rapport over implementeringsarbejdet, Rapporten forelægges PPU til godkendelse. Region Hovedstadens politiske Udvalg vedr. tværsektorielt samarbejde modtager desuden afrapporteringen om implementering af praksisplanen. 1.2 Underliggende aftale Ved nye eller ændrede opgaver/forpligtelser, som ligger uden for almen praksis forpligtelse jf. overenskomsten, skal der indgås en underliggende aftale, som beskriver vilkårene for almen praksis forpligtelse. 3

129 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -4 af Indsatsområder i 2017 Strukturen i implementeringsplanen følger overordnet opbygningen i praksisplanen for almen praksis, men fokuserer alene på de anbefalinger, som skal implementeres i I bilag 1 ses samtlige praksisplanens anbefalinger. Anbefalingerne er nummereret efter forekomst i praksisplanen, ligesom PPU s beslutning om tidspunkt for igangsættelse af anbefalingerne fremgår. Da indeværende implementeringsplan kun indeholder de anbefalinger, der skal arbejdes med i 2017 er anbefalingsnumrene i indeværende implementeringsplan ikke fortløbende. I bilaget fremgår desuden opdelingen af anbefalinger mellem implementeringsmæssigt ophæng i praksisplanen og sundhedsaftalen. 1.4 Sammenhæng til sundhedsaftalen Praksisplanen skal bl.a. være med til at sikre gennemførelsen af sundhedsaftalen. Derfor omhandler flere af praksisplanens anbefalinger almen praksis deltagelse i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen, ligesom implementeringsplanerne for sundhedsaftalen sætter rammerne for implementeringen af en række af anbefalingerne i praksisplanen. For disse anbefalinger følger PAS arbejdet med implementering af sundhedsaftalen tæt. Hvis arbejdet med implementering af indsatserne i sundhedsaftalen indebærer nye forpligtelse eller nye/ændrede opgaver for almen praksis, skal de drøftes i PAS og PPU, som også tager stilling til evt. deraf følgende behov for indgåelse af en underliggende aftale. Implementeringen af de øvrige anbefalinger tilrettelægges gennem drøftelser i PAS. Principielle beslutninger løftes til PPU. 4

130 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -5 af Patienten som aktiv samarbejdspart, nye samarbejdsformer og lighed i sundhed I praksisplanen sættes retningen for almen praksis rolle i udvikling af et aktivt samarbejde med patienten, nye samarbejdsformer og lighed i sundhed. 2.1 Patienten som aktiv samarbejdspart Det er en overordnet målsætning, at der skal tilrettelægges differentierede indsatser i samarbejde med patienten ud fra dennes livsbetingelser, behov og ressourcer. Almen praksis skal bidrage til, at patienter og pårørende er og oplever at være en aktiv samarbejdspart i eget forløb. Patienter og pårørende skal desuden i højere grad deltage, når der træffes beslutninger om udvikling af almen praksis rolle i det samlede sundhedsvæsen Anbefalinger i praksisplanen, der er planlagt igangsat i 2017: at der i planperioden ses på muligheder for, hvordan dialogen mellem patient og almen praksis kan understøttes bl.a. gennem brugen af telemedicinske løsninger og om muligt datafangst (anbefaling 2) at der i planperioden fokuseres på, hvordan almen praksis kan medvirke til at informere patienter og pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser (anbefaling 4) Vedr. anbefaling 2 er der iværksat et nationalt projekt om udrulning af telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL (TeleKOL). Der afventes en nærmere afklaring af almen praksis rolle heri i Såfremt implementeringen af projektet medfører nye opgaver for almen praksis skal det drøftes i PAS og/eller PPU. Desuden forbereder Telemedicinsk Videnscenter i Region Hovedstaden en foranalyse i 2017 vedr. mulighederne for brug af telemedicinske løsninger på almen praksis området. Vedr. anbefaling 4 er der i regi af Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed i regionen netop udarbejdet informationsmateriale til patienterne om bl.a. muligheden for at indrapportere utilsigtede hændelser med henblik på læring i sundhedsvæsenet. Materialet formidles til kommuner, hospitaler og praksissektor primo Anbefalinger der er videreført fra 2016: At almen praksis deltager i arbejdet med at fremme aktivt samarbejde med patienter og pårørende (anbefaling 1) At almen praksis deltager i arbejdet med at styrke systematisk involvering af patienter og pårørende ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedr. tværsektorielle indsatser og forløb (anbefaling 3). Arbejdet med anbefaling 1 og 3 er igangværende i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende. Arbejdsgruppen har afrapporteret til DAS d. 9. december Arbejdsgruppens anbefalinger vil i løbet af 2017 blive drøftet i de tværsektorielle samordningsudvalg i de enkelte planområder. Afrapporteringen forventes ikke at give anledning til behandling i PAS. 5

131 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -6 af Nye samarbejdsformer For at styrke sammenhængen i tværsektorielle patientforløb er et nyt og styrket samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører vigtigt. Almen praksis skal derfor indgå i arbejdet med at udvikle og afprøve integrerede organisatoriske modeller på tværs af kommuner, region og praksissektor. Ingen anbefalinger i praksisplanen der skal igangsættes i 2017 Anbefaling der er videreført fra 2016: At almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og afprøve modelprojekter (anbefaling 6). Arbejdet med anbefaling 6 er igangværende i regi af sundhedsaftalen i Arbejdsgruppen vedr. nye samarbejdsformer. Almen praksis har indgået i arbejdet med at udvikle fire forslag til modelprojekter. Almen praksis deltagelse i projekterne forventes afklaret i regi af DAS primo Lighed i sundhed Praksisplanen har som delmålsætning at samarbejde om at skabe mere lighed i sundhed. Lighed i sundhed skal understøttes gennem arbejdet med tidlig opsporing og differentierede indsatser ikke mindst i forhold til sårbare og særligt udsatte borgere. Almen praksis har ligesom kommunerne en funktion tæt på borgernes hverdag, som giver en god mulighed for at være opmærksom på sårbare og særligt udsatte borgere. Der er i 2016 besluttet nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med lighed i sundhed. Udpegning til arbejdsgruppen forventes at ske i starten af 2017, hvorefter gruppen kan påbegynde sit arbejde. Ingen anbefalinger i praksisplanen der skal igangsættes 2017 Anbefalinger der er videreført fra 2016: At udvælge og implementere samarbejdsmodeller, der imødekommer det øgede behov for tværsektoriel koordinering og fleksibilitet for sårbare og særligt udsatte borgere på baggrund af eksisterende viden og erfaringer (anbefaling 7). At det i planperioden vurderes, hvordan der kan arbejdes med differentierede tilbud til patienter i almen praksis, ud fra patienternes personlige ressourcer og muligheder (anbefaling 8). At almen praksis deltager i relevante arbejdsgrupper, forskningsprojekter og udviklingsarbejde om udvikling af metoder til identificering af sårbare borgere og differentierede indsatser (anbefaling 9). Arbejdet vedr. anbefalingerne 7 og 8 er igangværende. PAS godkendte på møde 4. november 2016 kommissorium for en arbejdsgruppe med repræsentanter fra almen praksis, kommuner og region, der skal tilrettelægge det videre implementeringsarbejde med start primo Arbejdsgruppen skal desuden inddrage anbefaling 94 (vedr. diagnosticering og behandling ud fra den personcentrerede medinddragelse) i sit arbejde. Arbejdet vedr. anbefaling 9 afventer arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom, som forventes at afrapportere i første kvartal Almen praksis deltagelse i det videre arbejde forventes afklaret i regi af DAS primo

132 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -7 af Kapacitet og tilgængelighed God og lige adgang til almen praksis skal understøttes gennem indsatser, der fokuserer på kapacitet og tilgængelighed ud fra borgernes behov. Kapaciteterne i almen praksis skal som udgangspunkt fordeles i regionen i forhold til befolkningstal, dog skal der tages hensyn til de sårbare områder i regionen, som ønskes styrket. 3.1 Lægedækning og praksisstruktur Det er en målsætning, at praktiserende læger praktiserer i bæredygtige praksis, hvor organiseringen understøtter høj faglig kvalitet og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen blandt andet gennem udbredelse af praksisfællesskaber. Ingen anbefalinger i praksisplanen der skal igangsættes i 2017 Anbefalinger der er videreført fra 2016: At almen praksis, øvrige praksisydere, kommuner og region konkretiserer, hvordan de enkelte parter kan bidrage til at fremme udbredelsen af praksisfællesskaber (anbefaling 10) Arbejdet med anbefaling 10 er igangværende. I forbindelse med opslag af nye kapaciteter i 2016, har der hvor det var muligt været opslået flere kapaciteter samtidigt efter konkret vurdering mellem regionen, PLO-H og den pågældende kommune. 3.2 Rekruttering og fastholdelse Det er en forudsætning for en god lægedækning, at der er rekrutteret et tilstrækkeligt antal læger til den ønskede kapacitet. Der er en række sårbare områder i regionen, der er mere udsatte for rekrutterings- og fastholdelsesvanskeligheder end resten af regionen. I Plan for almen praksis blev sårbare områder defineret med udgangspunkt i udvalgte indikatorer. En fastlæggelse af sårbare områder er et redskab, som kan anvendes, når der foretages ændringer i kapacitetsfordelingen. Ingen anbefalinger i praksisplanen der skal igangsættes i 2017 Anbefaling i praksisplanen, der er videreført fra 2016: at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, som samler viden om muligheder og barrierer for at understøtte almen praksis i områder med mange sårbare borgere og kommer med konkrete forslag til tiltag (anbefaling 12) at der i 2016 udarbejdes en ny model for lægedækning, der tager højde for ulighed i sundhed, med udgangspunkt i relevante data (anbefaling 13) Arbejdet vedr. anbefaling 12 er igangværende. PAS nedsatte arbejdsgruppe på møde d. 21. april Arbejdsgruppen forventer at afslutte sit arbejde i foråret PPU besluttede i øvrigt i 2016, at der en gang årligt holdes et temamøde i udvalget om rekruttering og fastholdelse i almen praksis, og at der i den forbindelse afrapporteres for initiativer igangsat med 23-punktsplanen. 7

133 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -8 af 19 Arbejdet vedr. anbefaling 13 er igangværende. Regionen er i samarbejde med PLO-H i gang med at udarbejde en ny model for lægedækningen. I modellen skal indgå relevante data, der tager højde for lighed i sundhed som en vinkel ind i opgaven. 3.3 Betjening af akuttilbud og sygebesøg Med indgåelsen af Overenskomst om almen praksis 2014 åbnes op for en mulighed for decentralisering af ydelsen for sygebesøg. Der er dog aktuelt ikke opnået resultater af forhandlingerne om en decentral aftale om sygebesøg i Region Hovedstaden. Den tværsektorielle Forskningsenhed i Region Hovedstaden har afdækket det kommunale landskab på akutområdet. Fælles for kommunerne er, at området er nyt, og at der ikke foreligger evidens på området. Resultatet af undersøgelsen skal derfor anvendes til projekter og forskning på området og bør følges og anvendes i planperioden. Der bør også ses på læring fra andre regioner samt i udlandet. ar Anbefalinger i praksisplanen der er planlagt igangsat i 2017: at følge og anvende resultaterne af læring og forskning vedr. betjening på akutområdet (anbefaling14) Vedr. anbefaling 14 er PAS ikke bekendt med, at der er udsprunget nye projekter eller forskning fra den Tværsektorielle Forskningsenhed s undersøgelse, der skal arbejdes videre med. Arbejdet med anbefalingen foreslås derfor afsluttet. Videreført fra 2016 Efter indgåelsen af aftale om fast plejecenterlæge anses anbefaling 15 om indgåelse af rammeaftale om de foreslåede modeller for lægefaglig betjening af akuttilbud, plejecentre m.m. foreløbigt som afsluttet i PAS regi. Der arbejdes dog i regi af sundhedsaftalen for at indgå aftaler om samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud (anbefaling 15 i implementeringsplanen for PP). Afrapportering til DAS forventes primo Dertil kommer nye kvalitetsstandarder for de kommunale akuttilbud, som i vidt omfang forudsætter et nært samarbejde med almen praksis (forventes ca. marts 2017). I den forbindelse må der forventes en nærmere drøftelse i DAS og PAS om almen praksis rolle og opgaver. Anbefaling i praksisplanen der skal igangsættes i 2017 (udskudt fra 2016) At almen praksis og kommunen styrker samarbejdet om opsøgende hjemmebesøg (anbefaling 16) Arbejdet vedr. anbefaling 16 om nedsættelse af en arbejdsgruppe - der med afsæt i eksisterende anbefalinger skal udarbejde forslag til, hvordan samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne om opsøgende hjemmebesøg kan styrkes - er udskudt fra 2016, da forhandlingerne om den underliggende aftale vedr. sygebesøg ikke er afsluttet. Arbejdsgruppen nedsættes, når grundlaget herfor er til stede. Anbefalinger der er videreført fra 2016: 8

134 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -9 af 19 At almen praksis fortsat indgår i samarbejdet omkring implementering og understøttelse af opfølgende hjemmebesøg i alle kommuner (anbefaling 17). Arbejdet vedr. anbefaling 17 afventer evaluering af opfølgende hjemmebesøg fra Arbejdsgruppen i regi af sundhedsaftalen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser som afsluttes i 1. kvartal Det må forventes, at resultatet af evalueringen giver anledning til behandling i PAS i Tilgængelighed Det er en væsentlig overordnet målsætning fortsat at prioritere tilgængeligheden i almen praksis, så der tilstræbes god og lige adgang for alle patienter. Dette gælder såvel telefonisk, elektronisk og fysisk tilgængelighed, så patienterne kan komme i kontakt med deres læge, når de har behov for det. I planperioden er parterne enige om at fokusere på forbedring af tilgængeligheden for borgere med funktionsnedsættelser og på at oplysninger til borgerne om tilgængeligheden skal forbedres, ligesom god telefonisk og elektronisk tilgængelighed skal prioriteres. Derfor skal der i det kommende arbejde bygges videre på arbejdet med tilgængelighed. Anbefalinger i praksisplanen der skal igangsættes i 2017 (udskudt fra 2016) At der følges op med en stikprøveundersøgelse af den telefoniske tilgængelighed i almen praksis (anbefaling 24) At der følges op på stikprøveundersøgelsens resultater (anbefaling 25) Arbejdet vedr. anbefaling 24 og 25 er udskudt fra Arbejdet afventer nærmere aftale om tilrettelæggelse af undersøgelsen af tilgængeligheden. Implementering af anbefalingerne sker i Anbefalinger i praksisplanen, der er videreført fra 2016: At kommunerne tænker egnede lokaler til almen praksis ind i lokalplaner og ved opførelse af nye bygninger til kommunale sundheds- og/eller socialfaglige tilbud (anbefaling 21) At der arbejdes for at sikre forbedring af tekniske og organisatoriske løsninger, som fremmer den elektroniske og telefoniske tilgængelighed i almen praksis (anbefaling 23) Arbejdet vedr. anbefaling 21 er igangværende. Der er i kommunalt regi nedsat en arbejdsgruppe på området, som forventer at afrapportere til PAS medio Arbejdet vedr. anbefaling 23 er igangværende og vedvarende. KAP-H bidrager til arbejdet med anbefalingen gennem den løbende understøttelse af arbejdet med DDKM. I den forbindelse er der fokus på at sikre skriftlige retningslinjer, som redegør for praksis arbejde med at sikre tilgængelighed overfor borgerne. 4. Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Parterne bag praksisplanen er enige om at understøtte udviklingen af almen praksis som en integreret del at sundhedsvæsenet, herunder at almen praksis indgår i gensidigt forpligtende tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb. Dette er særligt vigtigt for patienter med samtidige forløb i flere sektorer, f.eks. patienter med kronisk eller psykisk sygdom og ældre medicinske patienter. 9

135 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -10 af Samarbejde om bestemte målgrupper Med udgangspunkt i målgrupperne i praksisplanen sættes der i det følgende fokus på de konkrete implementeringstiltag for 2017 inden for de enkelte målgrupper Samarbejde om patienter med kronisk sygdom og den ældre medicinske patient Den praktiserende læge har en vigtig rolle i forhold til at følge anbefalingerne i forløbsprogrammerne samt henvise til relevante tilbud. Der er samtidig behov for at sikre differentierede indsatser, der kan tilpasses patienter med særlige behov og ønsker eller ressourcer. Almen praksis har en nøglefunktion i forhold til tidlig opsporing og egentlig sygdom opdages. Den praktiserende læge har pga. sin kontinuerlige kontakt med patienterne mulighed for opsporing og intervention ikke mindst blandt patienter tilhørende risikogrupper. Anbefalinger i praksisplanen der skal arbejdes med i 2017: at almen praksis informeres om og støttes i at benytte de udviklede redskaber til praktisk identificering af sårbarhed (anbefaling 29) at almen praksis informeres om og støttes i at benytte de udviklede redskaber til tidlig opsporing (anbefaling 32) at understøtte, at oplysninger om relevante nye fund fra kommunernes forebyggende besøg hos +75 årige kommunikeres videre til den praktiserende læge (anbefaling 33) Vedr. anbefaling 29 foreslås arbejdet udskudt til 2018, da anbefaling 29 afventer afrapporteringen af anbefaling 28 om almen praksis involvering i arbejdet med at udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos patienter med kronisk sygdom og/eller flere samtidige sygdomme. Arbejdet med anbefaling 28 er igangsat ultimo 2016 (se videreførte anbefalinger nedenfor). Vedr. anbefaling 32 godkendte DAS d. 4. november 2016, at redskaberne beskrevet i Sundhedsstyrelsens publikation Værktøjer til tidlig opsporing, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring sammenfatning af anbefalinger: redskaber til tidlige opsporing skal implementeres via samordningsudvalgene. Implementeringen af anbefalingen giver ikke anledning til behandling i PAS og anbefalingen betragtes derfor som afsluttet. Vedr. anbefaling 33 foreslås det, at der arbejdes videre med konkretisering af anbefalingen. Arbejdet tilrettelægges med henblik på drøftelse i SKU i 3. kvartal Anbefaling i praksisplanen der skal igangsættes i 2017 (udskudt fra 2016) At der arbejdes for at udbrede kendskabet til forløbsprogrammerne yderligere, specielt tovholderrollen i almen praksis (anbefaling 26) Arbejdet vedr. anbefaling 26 er udskudt fra Mulighederne for at understøtte implementering af forløbsprogrammer fx gennem efteruddannelsestilbud/pakker er ikke igangsat. Der ses på mulighederne for kobling af indsatsen om den skotske model vedr. smågruppebaseret undervisning. Implementering sker i Anbefalinger der er videreført fra 2016: At almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos patienter med kronisk sygdom og/eller flere samtidige sygdomme (anbefaling 28). 10

136 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -11 af 19 At almen praksis indgår i arbejdet med at udarbejde samarbejdsaftaler om tidlig opsporing i almen praksis af voksne patienter med KOL og astma hos børn (anbefaling 30) At sikre, at alle læger anvender SOFT-portalen til informationssøgning i forbindelse med henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud (anbefaling 34) At almen praksis indgår i arbejdet med at styrke samarbejdet om anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer, herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis, der sikrer, at borgere med behov herfor, tilbydes alkohol- og tobaksintervention forud for operation (anbefaling 35). Arbejdet vedr. anbefaling 28 afventer. Arbejdsgruppen for patientrettet forebyggelse har påbegyndt drøftelser om indsatsen i december Arbejdet vedr. anbefaling 30 afventer national afklaring. Arbejdet med KOL ligger i arbejdsgruppen under sundhedsaftalen om patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom, som afventer endeligt undersøgelsesprogram vedr. tidlig opsporing. Arbejdet med børneastma ligger i arbejdsgruppen under sundhedsaftalen vedrørende samarbejde på børneområdet og afventer udmeldinger fra centralt hold om nye opgaver i undersøgelsesprogrammet. Arbejdet vedr. anbefaling 34 er igangværende. Der undervises i sundhed.dk, herunder SOFT portalen, på møder for nynedsatte læger. Temaet var desuden del af Store Praksis Dag i Indsatsen monitoreres gennem årets lægehøring. Arbejdet vedr. anbefaling 35 er igangværende. Arbejdet med anbefalingen er forankret i samordningsudvalgene. Der arbejdes aktuelt med at beskrive opgaven nærmere. Det forventes at der afrapporteres til DAS i 1. kvartal Samarbejde på kræftområdet Det er af stor betydning, at almen praksis fortsat bidrager til hurtig udredning af kræft samt gode individuelle opfølgningsforløb. På nationalt plan tilrettelægges i øjeblikket en ændring af opfølgningsforløbet efter endt hospitalsbehandling, hvor almen praksis tiltænkes en større rolle, ligesom arbejdet med Kræftplan IV er påbegyndt. Anbefalinger der er planlagt igangsat i 2017 (udskudt fra 2016): at almen praksis fortsat har fokus på børn og unge som pårørende (anbefaling 40) Arbejdet vedr. anbefaling 40 om børn og unge som pårørende er udskudt fra 2016 og indgår arbejdet i Arbejdsgruppen under sundhedsaftalen vedr. samarbejdet på børneområdet, herunder hvordan der varsles mellem sektorerne, i 2017/2018. Evt. drøftelser i PAS afventer arbejdet i denne arbejdsgruppe. Anbefalinger der er videreført fra 2016: At almen praksis fortsat bidrager til, at kræftpatienter er hurtigt udredt og behandlet (anbefaling 36) At almen praksis bidrager til at sikre gode individuelle opfølgningsforløb efter endt primær behandling for kræftsygdom, herunder implementere de 19 nationale opfølgningsforløb for kræftpatienter (anbefaling 37) at almen praksis bidrager til at implementere initiativerne i Kræftplan IV (anbefaling 38) 11

137 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -12 af 19 at almen praksis medvirker til, at flere patienter med behov henvises til kommunens tilbud om rehabilitering og palliation (anbefaling 39) at der afholdes koordinationsmøder, hvor det er relevant (anbefaling 41). Arbejdet vedr. anbefaling 36 er igangværende. Der har været fokus på udmøntning af midler til tidlig opsporing af kræft som led i regeringen sundhedsstrategi. Der er nedsat en regional arbejdsgruppe og udarbejdet en projektplan som er behandlet i PPU. Der blev afholdt kursus vedr. tidlig opsporing ultimo Der er tilsvarende afholdt en dag om onkologi og palliation, hvor palliationsdelen er godkendt som systematisk efteruddannelse. Arbejdet vedr. anbefaling 37 afventer national afklaring. Når det er afklaret, i hvilket omfang og under hvilke rammer almen praksis skal indgå i kræftopfølgningen kan der tages stilling til, hvordan KAP-H kan understøtte arbejdet bl.a. gennem undervisning af praktiserende læger. Arbejdet vedr. anbefaling 38 afventer national afklaring. Kræftplan IV er besluttet, men der mangler afklaring omkring prioritering og fordeling af midler. Når det er afklaret, skal der sikres en lokal udrulning og PAS skal efter behov drøfte relevante implementeringsindsatser. Almen praksis indgår i relevante arbejdsgrupper,, og der skal efter behov udbydes kurser til almen praksis i regi af KAP-H. Arbejdet vedr. anbefaling 39 er igangværende. Kurset for almen praksis om palliation har også fokus på samarbejdet med kommuner. Arbejdet vedr. anbefaling 41 er igangværende. Roadshows om palliation afholdes ikke efter udgangen af 2016, da aktiviteten dækkes af den systematiske efteruddannelse. Muligheden for koordinationsmøder indgår som fast element i undervisningen om palliative forløb, der varetages af KAP-H s specialepraksiskonsulenter på området Samarbejde om gravide nyfødte og børn Almen praksis har under og efter graviditeten og i barnets første leveår mange kontakter med mor og barn, og har en særlig rolle betinget af et bredt kendskab til familien. Almen praksis har derfor mulighed for at være opmærksom på forhold, som kræver en indsats fra en eller flere sektorer samtidig. Almen praksis skal derfor fortsat deltage i arbejdet med at udvikle samarbejdet på svangreområdet herunder styrke samarbejdet om sårbare gravide og sårbare børn. Anbefalinger i praksisplanen der er planlagt igangsat i 2017: at der følges op på regionernes anbefalinger fra 2011, herunder vurderes, hvorvidt der skal iværksættes flere tiltag med fokus på at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet (anbefaling 44) at øge almen praksis kendskab til, at der på findes lister over de børn på hhv. 15 måneder, 4 år og 12 år tilmeldt den enkelte praksis (anbefaling 45) at det undersøges, hvorvidt et styrket samarbejdet mellem almen praksis og sundhedsplejen kan være med til at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet blandt børn i sårbare familier (anbefaling 46) Vedr. anbefalingerne 44, 45 og 46 foreslås det, at der arbejdes videre med konkretisering af anbefalingen. Arbejdet tilrettelægges med henblik på drøftelse i PPU i 3. kvartal

138 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -13 af 19 Anbefalinger der er videreført fra 2016: At almen praksis fortsat deltager i arbejdet med at udvikle samarbejdet på svangreområdet herunder samarbejdet om sårbare gravide (anbefaling 42). At almen praksis deltager i arbejdet med at udvikle samarbejdet om sårbare børn (anbefaling 43). At almen praksis deltager i arbejdet med at udarbejde samarbejdsaftaler om tidlig opsporing og udredning af astma hos børn i almen praksis (anbefaling 47). Arbejdet vedr. anbefalingerne 42, 43 og 47 afventer. Vedr. anbefaling 42 er arbejdet placeret i Fødeplanudvalget. Afrapportering fra udvalget afventes medio Vedr. anbefaling 43 forventes det, at arbejdsgruppen vedr. børneområdet afrapporterer til DAS i 1. kvartal 2017 og at modellen pilottestes i samordningsudvalgene fra 2. kvartal Vedr. anbefaling 47 afventes nærmere afklaring fra centralt hold om nye opgaver som følge af undersøgelsesprogrammet (se også anbefaling 30) Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Tidlig opsporing af psykisk sygdom er vigtig for en vellykket behandling og rehabilitering. Et tværsektorielt samarbejde om tidlig opsporing og en koordineret indsats til borgere, der har psykisk sygdom eller er i risiko for at udvikle psykisk sygdom, er derfor vigtig. Børn er en særlig målgruppe. Der skal sikres en effektiv henvisning til videre behandling. Det er en særlig indsats at sikre opsporing og behandling af somatisk sygdom hos borgere med samtidig psykisk sygdom. For patienter med samtidig psykisk sygdom og misbrug skal sikres en koordineret indsats. Anbefalinger i praksisplanen der er planlagt igangsat i 2017: at almen praksis deltager i arbejdet med at udvælge og udbrede værktøjer til brug for tidligere opsporing af psykisk mistrivsel hos børn og unge i forskellige aldersgrupper (anbefaling 49). at der i dialog med almen praksis drøftes, hvordan forebyggende sundhedsundersøgelser kan tilrettelægges for borgere med psykisk sygdom, herunder borgere tilknyttet kommunernes socialpsykiatri og botilbud samt hospitalspsykiatrien (anbefaling 55) Vedr. anbefaling 49, er arbejdet forankret i arbejdsgruppen under sundhedsaftalen vedr. samarbejdet på børneområdet, som afrapporterer til DAS i 1. kvartal Nærmere stillingtagen vedr. opgaver for almen praksis på området afventer derfor arbejdet i arbejdsgruppen under sundhedsaftalen Vedr. anbefaling 55 blev der i 2016 indgået aftale mellem PLO-Hovedstaden og Allerød, Egedal og Københavns Kommuner om honorering af praktiserende læger for somatisk sundhedstjek til sikrede med udviklingshæmning eller psykiatriske problemstillinger. Det foreslås, at der i 2017 samles erfaringer fra disse ordninger, idet konkrete implementeringsaktiviteter vedr. anbefaling 55 udskydes til Arbejdet skal i øvrigt koordineres tæt med arbejdet i regi af sundhedsaftalen, hvor forebyggende sundhedsundersøgelser er en selvstændig indsats (49). Anbefalinger der er videreført fra 2016: At almen praksis bidrager aktivt i planlægningen af nye indsatser til børn og unge med psykisk sygdom (anbefaling 48) At almen praksis deltager i arbejdet med at udvikle entydige og lettilgængelige henvisningsveje til tilbud i kommuner, hospitalspsykiatrien og praksissektoren (anbefaling 50) 13

139 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -14 af 19 At der aftales retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og almen praksis om børn og unge, der ønskes henvist til børne- og ungdomspsykiatrien (anbefaling 51) At almen praksis deltager i arbejdet med at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer på det psykiatriske område (anbefaling 52) At almen praksis i højere grad overtager vedligeholdende, stabiliserende psykofamakologisk behandling af patienter, hvor de faglige og organisatoriske forudsætninger er til stede (anbefaling 53) At almen praksis inddrages i tilrettelæggelsen af samarbejdet om at informere borgere med psykisk sygdom om muligheden for at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud (anbefaling 54) At almen praksis inddrages i udviklingen af nye modeller for samarbejdet om mennesker med samtidig forekommende psykisk sygdom og misbrug (anbefaling 56). At parterne arbejder for sammenhæng i behandlingstilbud for patienter med både misbrug og psykisk sygdom (anbefaling 57). Arbejdet vedr. anbefaling 48 afventer. Arbejdsgruppen vedr. samarbejde på børneområdet vil i 2017 drøfte og konkretisere arbejdet. Dernæst kan der tages stilling til evt. behov for drøftelser i PAS og PPU. Arbejdet med anbefalingerne er igangværende. Udkast til samarbejdsaftaler for voksne borgere hhv. børn og unge med psykiske lidelser har været behandlet i DAS d. 2. september Endelig godkendelse af aftalerne forventes at ske i foråret Arbejdet vedr. anbefaling 52 afventer projekterne (Collabri og shared care) og nærmere afklaring af den tværsektorielle opgaveudvikling på området. Arbejdet vedr. anbefaling 53 afventer nærmere afklaring af den tværsektorielle opgaveudvikling på området. Evt. udvikling af efteruddannelsesaktiviteter i KAP-H afventer tilsvarende. Arbejdet vedr. anbefaling 54 afventer. Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom påbegynder arbejdet med indsatsen i Arbejdet vedr. anbefalingerne 56 og 57 er igangværende. Se evt. status for anbefaling ovenfor. Der er desuden igangsat 3 projekter f.eks. projekt om udarbejdelse af en generisk model for implementering af koordinerende indsatsplaner vedr. borgere med dobbeltdiagnoser. En eventuel rolle for almen praksis heri er endnu er uafklaret. Der vil foreligge en samlet afrapportering på indsatsen i sundhedsaftalen til DAS januar 2017, hvorefter der kan tages stilling til behovet for nærmere drøftelser i PAS Samtaleterapi Nærmere tilrettelæggelse af samtaleterapi afventer. Det har ikke været muligt at indgå en decentral aftale på området. Ydelsen fortsætter derfor indtil videre som aftalt i overenskomsten Samarbejde på misbrugsområdet Almen praksis primære rolle er at oplyse patienter om behandlingsmulighederne i kommunen og at behandle øvrige sygdomme hos patienten. Den tidlige opsporing og indsats overfor borgere med misbrug og børn i familier med misbrugsproblemer ønskes styrket. På samme måde skal det tværsektorielle samarbejde omkring henvisning til misbrugsbehandling og øvrige relaterede tilbud i kommunerne udvikles. 14

140 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -15 af 19 Anbefalinger i praksisplanen der er planlagt igangsat i 2017: At der indgås gensidigt forpligtende aftaler om formaliseret samarbejde mellem kommuner og almen praksis om behandling af konkrete patienter med misbrug (anbefaling 61) Vedr. anbefaling 61 påbegyndes arbejdet vedr. indsatser overfor borgere med misbrug i Arbejdet med anbefalingen i praksisplanregi bør derfor afvente arbejdet i regi af sundhedsaftalen. Anbefalinger der er videreført fra 2016: At almen praksis deltager i arbejdet med at styrke en tidlig opsporing og indsats overfor borgere med misbrug og børn i familier med misbrugsproblemer (anbefaling 59). At almen praksis indgår i arbejdet med at sikre entydige og lettilgængelige henvisningsprocedurer (anbefaling 60). Arbejdet vedr. anbefaling 59 og 60 og nærmere stillingtagen vedr. opgaver for almen praksis på området afventer arbejdet i regi af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen vedr. samarbejdet på børneområdet og arbejdet med indsatser for borgere med misbrug generelt, som påbegyndes i Samarbejde om medicin Der er behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde på medicinområdet. Målene er at sikre, at patienterne er medicineret rigtigt og sikkert og at utilsigtede hændelser reduceres, herunder at det Fælles Medicin Kort (FMK) er fuldt ud implementeret og anvendes korrekt Tværsektorielt samarbejde om medicinhåndtering Et godt samarbejde og en løbende kommunikation mellem almen praksis, kommuner og hospitaler om medicinhåndtering er vigtigt, hvorfor der skal udarbejdes rammer herfor i planperioden. Anbefaling i praksisplanen der skal igangsættes 2017 (udskudt fra 2016): At der udarbejdes rammer for det løbende samarbejde mellem almen praksis og kommunerne om medicinhåndtering (anbefaling 62) Vedr. anbefaling 62 var der planlagt nedsat en arbejdsgruppe under PAS i 2016, der skulle udarbejde rammer for samarbejdet om medicinhåndtering. Beslutning om nedsættelse af arbejdsgruppen er dog udskudt, da der bl.a. afventes en fortolkning fra centralt hold af ajourføringsforpligtigelsen Medicingennemgang Uanset FMK kan patienten i visse situationer have behov for, at kommunen kan anmode om en individuel medicingennemgang af patientens medicin. Derfor skal der i planperioden fokuseres på at afdække behovet for medicingennemgang foretaget af almen praksis. Anbefaling i praksisplanen der skal igangsættes 2017 (udskudt fra 2016): At der i planperioden fokuseres på at afdække behovet for medicingennemgang i almen praksis (anbefaling 65). Arbejdet med anbefaling 65 var planlagt forankret i arbejdsgruppen vedr. samarbejdet om medicinhåndtering jf. anbefaling 62. Der skal i 2017 tages stilling til behovet for en arbejdsgruppe, jf. ovenfor vedr. anbefaling 15

141 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -16 af Der skal sikres sammenhæng til arbejdet i regi af sundhedsaftalen, hvor udvikling af en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning er en selvstændig indsats (indsats 60). DAS behandlede afrapportering herom d. 3. juni 2016, men kommunerne afdækker aktuelt, hvorvidt der er behov for at arbejde videre med området. 4.3 Digital kommunikation Velfungerende og understøttende digitale løsninger er centrale for sammenhæng og kvalitet i sundhedsvæsenets indsatser. Det er en målsætning, at styrke den digitale kommunikation og sikre god kvalitet i digitale meddelelser på tværs af sektorerne. I planperioden ses på muligheden for at anvende telemedicinske løsninger til at understøtte opgavevaretagelsen i almen praksis og i dialogen mellem patient og almen praksis Styrkelse af digitale arbejdsgange Telemedicin Telemedicin byder på nye kontakt, kommunikations, og monitoreringsmåder, der via teknologi kan medvirke til at optimere behandlings- og patientforløb. Måder som giver bedre udnyttelse af ressourcer, og som samtidig inddrager patienterne aktivet i egen behandling. Det er dog behov for udvikling og indsamling af viden om, hvordan telemedicinske løsninger konkret kan bidrage hertil. Anbefalinger i praksisplanen der er planlagt igangsat i 2017: at der i planperioden ses på muligheden for at anvende telemedicinske løsninger til at understøtte opgavevaretagelsen i almen praksis (anbefaling 69) at der i planperioden ses på muligheder for, hvordan dialogen mellem patient og almen praksis kan understøttes gennem brugen af telemedicinske løsninger (anbefaling 70) Vedr. anbefaling 69 og 70 gælder det - ligesom ved anbefaling 2 - at Telemedicinsk Videnscenter i Region Hovedstaden forbereder en foranalyse i 2017 vedr. mulighederne for brug af telemedicinske løsninger på almen praksis området. Sikker ansvarsoverdragelse på tværs af sektorovergange Det er afgørende for patientsikkerheden, at ansvaret er entydigt placeret i forbindelse med sektorovergange. I planperioden skal der arbejdes for sikker ansvarsoverdragelse særligt når det vedrører sårbare borgere og særligt komplekse forløb. Anbefaling i praksisplanen der skal igangsættes 2017 (udskudt fra 2016): At der arbejdes for understøttelse af sikker ansvarsoverdragelse (anbefaling 74). Vedr. anbefaling 74 er arbejdet med anbefalingen udskudt fra 2016, hvor det var planlagt at nedsætte en arbejdsgruppe under PAS til nærmere beskrivelse af opgaven med at understøtte sikker ansvarsoverdragelse. Anbefalingen indgår jf. beslutning i PAS i arbejdsgruppen om tværsektoriel kommunikation, som blev nedsat på møde i PAS 21. april. Det er dog besluttet, at arbejdet med anbefalingen først igangsættes, når arbejdsgruppens øvrige opgaver jf. kommissoriet er afsluttet. Arbejdet med anbefalingen forventes som følge heraf igangsat i Anbefalinger der er videreført fra

142 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -17 af 19 At almen praksis deltager indgår i arbejdet med at udarbejde og implementere kommunikationsaftaler på det ambulante område, akutområdet, børneområdet, social- og psykiatriområdet, handicapområdet og jobcentre (anbefaling 67) At der indgås samarbejdsaftale med almen praksis om nye kommunikationsaftaler og implementering heraf, hvor det er relevant (anbefaling 68) At der ses på muligheder for udbredelse af videotolkning (anbefaling 71) At der fortsat arbejdes for at sikre tilstrækkelig information i henvisninger afsendt fra almen praksis og epikriser tilsendt almen praksis (anbefaling 72) At der arbejdes for, at det vigtigste/det der kræver handling, placeres først i epikrisen (anbefaling 73) Arbejdet vedr. anbefaling 67 og 68 er igangværende. Der tages løbende stilling til evt. behov for drøftelser i PAS og PPU. Aftalen om brug af korrespondancemeddelelsen (KM) er blevet revideret, ligesom der er udarbejdet aftale om benyttelse af KM for det ambulante område mellem kommuner og hospitaler. Begge aftaler blev godkendt i DAS den 4. november og idriftsættes 1. februar Vedr. akutområdet afventes analyse i MedCom. Arbejdet fortsætter i Vedr. børneområdet arbejdes der på at afdække behovet. Afklaring heraf forventes i Vedr. det psykiatriske område er der aktuelt et udkast til kommunikationsaftale under udarbejdelse, som skal pilottestes mellem Region Hovedstadens Behandlingspsykiatri og 4 kommuner. Arbejdet med handicapområdet og jobcentre igangsættes i Arbejdet vedr. anbefaling 71 er igangværende. Der er i 2016 indgået en ny tolkeaftale, som styrker muligheden for at anvende videotolkning. Forventes implementeret i Arbejdet med anbefaling 72 er igangværende. KAP-H hospitalskonsulenterne understøtter arbejdet med henvisninger gennem konkrete tilbagemeldinger til praksis ved mangelfulde henvisninger. Arbejdet videreføres. Der har ikke været gennemført systematisk audit på henvisninger i 2016, hvilket forventes genoptaget i Kravene til indhold i henvisninger fremgår af forløbsbeskrivelser på sundhed.dk. Arbejdet med henvisninger og epikriser indgår i DDKM. Arbejdet vedr. anbefaling 73 er igangværende. Som led i udrulningen af sundhedsplatformen fremgår det vigtigste og handlingsorienterede i epikrisen fremover først/øverst i epikriser afsendt fra hospitaler Udvikling af den digitale kommunikation om bestemte målgrupper Korrespondancemeddelelser skal udbredes som supplerende kommunikationsform i alle sektorer, ligesom der er behov for at arbejde for så korte svarfrister som muligt. Anbefalinger i praksisplanen der er planlagt igangsat i 2017: At almen praksis deltager i arbejdet om at sikre en bedre tværsektoriel kommunikation på svangreog børneområdet (anbefaling 78). Vedr. anbefaling 78 pågår der et arbejde i regi af sundhedsaftalen vedr. udarbejdelse af kommunikationsaftaler for børn og unge. Arbejdet foregår i Arbejdsgruppen vedr. Sundheds-it og elektronisk kommunikation. Samme arbejdsgruppe har ansvar for, at arbejde for en bedre tværsektoriel kommunikation på svangre- og barselsområdet. Arbejdet med kommunikationsaftaler for børn og unge påbegyndes i 2017 og arbejdsgruppen forventes at afrapportere i 4. kvartal 2017, hvorfor nærmere stillingtagen til opgaver for almen praksis må afvente afrapporteringen. 17

143 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -18 af 19 Anbefaling der er videreført fra 2016: At principperne for sikker mundtlig kommunikation anvendes (anbefaling 76). Arbejdet vedr. anbefaling 76 er igangværende i regi af arbejdsgruppe nedsat af PAS d.21. april Arbejdsgruppen forventes at afrapportere i foråret Arbejdet hænger indholdsmæssigt tæt sammen med anbefalingerne 80 og 81 i næste afsnit. De tre anbefalinger håndteres derfor samlet. 4.4 Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne Almen praksis har sammen med kommunerne en central rolle i forhold til at sikre forebyggelse af sygdom og forværring af eksisterende sygdom, at sikre gode forløb for svækkede og syge patienter samt at forebygge genindlæggelser. Ingen anbefalinger praksisplanen der skal igangsættes i 2017 Anbefalinger der er videreført fra 2016: At der arbejdes på at tilvejebringe et smidigt og velfungerende samarbejde omkring attester, særligt på beskæftigelsesområdet (anbefaling 79) At kommunerne og almen praksis udvikler deres gensidige tilgængelighed, så der hurtigt og klart kan kommunikeres om patienter (anbefaling 80). At der udarbejdes rammer for den elektroniske kommunikation, f.eks. aftaler om hvilke observationer de kommunale medarbejdere gør inden lægen kontaktes og aftaler om at bruge sikker kommunikation (efter ISBAR-princippet) (anbefaling 81). Arbejdet vedr. anbefaling 79 er igangværende i regi af arbejdsgruppe nedsat af PAS d.21. april Arbejdsgruppen forventes at afrapportere i foråret Vedr. anbefaling 80 og 81 se ovenfor vedr. anbefaling Samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne Udvikling af samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne har været i fokus i en årrække, herunder med fokus på at understøtte opgavevaretagelsen til og fra almen praksis, så der sikres kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene. Anbefaling i praksisplanen der er planlagt igangsat i 2017: at der i samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og almen praksis fokuseres på relevant efteruddannelse (anbefaling 86) Arbejdet vedr. anbefaling 86 igangsættes, når der er afklaring af almen praksis opgaver på det psykiatriske område. Anbefaling der er videreført fra 2016: 18

144 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Status vedr. implementering af Praksisplan for almen praksis Bilag 4 - Side -19 af 19 at der arbejdes for at sikre procedurer for aktivering af praktiserende læger ved behov i beredskabssituationer (anbefaling 88) Arbejdet vedr. anbefaling 88 er igangværende og forventes afsluttet i foråret Kvalitet Parterne bag praksisplanen er enige om at understøtte, at almen praksis bidrager til, at patienterne modtager og oplever høj faglig kvalitet i opsporing, diagnostik og behandling. Ingen anbefalinger som skal igangsættes i Implementeringsarbejdet på kvalitetsområdet følger beskrivelsen i implementeringsplan for Arbejdet med de fleste anbefalinger vedr. kvalitetsudvikling er vedvarende. Dog afventes øvrigt arbejde på området for enkelte anbefalinger, hvorfor de videreføres fra 2016 og medtages her. Anbefalinger som er videreført fra 2016: At understøtte, at patienterne tilbydes relevant diagnosticering og korrekt behandling ud fra rammerne for den personcentrerede medinddragelse (anbefaling 94). At der arbejdes for at fremme validiteten af kvalitetsdata i databaser (anbefaling 100) Arbejdet vedr. anbefaling 94 afventer Udover sessionen på Store Praksisdag afventes arbejdsgruppen vedr. lighed i sundhed i regi af PAS, som aktuelt er ved at blive nedsat. Arbejdet vedr. anbefaling 100 afventer afklaring fra de centrale parter 19

145 Tids- og procesplan for Praksisplan for psykologhjælp Måned/ Indsatsområder Fase 1 Status Praksisbeskrivelse, ydelsesoversigt samt forslag til indsatsområder SU Fase 2 Udarbejdelse af praksisplan Kapacitetsdel (og grundbeskrivelse) Samarbejdsdel Kvalitetsdel Fase 3 TVÆRS Politisk godkendelse og offentlig høring Politisk godkendelse TVÆRS SU SU TVÆRS FU RR Høring Indarbejdelse af høringssvar/ høring af styregruppen Trykning April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Inspirationsmøde med behandler, konsulenter, samarbejdsparter Styregruppemøde Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 1 - Side -1 af 1

146 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -1 af 103 HØRINGSUDKAST Praksisplan for psykologhjælp Februar 2017

147 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -2 af 103 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Visioner og mål for fremtidens psykologpraksis i Region Hovedstaden Planlægningsbestemmelser ifølge overenskomsten Udarbejdelse og høring af praksisplan for psykologhjælp Implementering af praksisplanen Praksisplanens opbygning Psykologens opgaver og regler for tilskud til behandling Psykologens opgaver og patientgrupper Grænser for omsætning Psykologernes uddannelse og opnåelse af autorisation Kapacitet i psykologpraksis Områdeinddeling i sundhedsplanlægning Eksisterende kapacitet i regionen og geografisk fordeling Kapacitetens geografiske fordeling i regionen Kapacitet og behandlingsressourcer Vurdering og fordeling af psykologkapaciteten i regionen Forbrug og produktion af psykologbehandling Henvisningsgrupper i psykologpraksis Praksisformer i psykologpraksis Alder og køn Tilgængelighed i psykologpraksis Tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse Telefonisk og elektronisk tilgængelighed Psykologpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Patienten som aktiv samarbejdspart og lighed i sundhed Aktivt samarbejde med patienten om eget behandlingsforløb Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet Patientrapportering af utilsigtede hændelser Samarbejde og kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen Samarbejde og kommunikation med almen praksis... 29

148 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -3 af Samarbejde og kommunikation med speciallægepraksis samt børne- og ungdomspsykiatri og psykiatrien Samarbejde og kommunikation med kommunerne Samarbejde og kommunikation med hospitaler Sundhed.dk Kvalitetsudvikling i psykologpraksis Rammer for kvalitetsudvikling Regionernes strategi for kvalitet på praksisområdet Indsatser på kvalitets og efteruddannelsesområdet Udvikling af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for psykologpraksis Implementering af kliniske retningslinjer i psykologpraksis Patientsikkerhed i psykologpraksis Tiltag for at styrke patientsikkerheden Efteruddannelse og kompetenceløft Gruppebehandling Bilagsfortegnelse: Bilag 1. Ordforklaring Bilag 2. Vejledning til fordeling af kapacitet for psykologhjælp, juni Bilag 3. Undersøgelse af telefonisk tilgængelighed i psykologpraksis, udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Bilag 4. Grundbeskrivelse

149 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -4 af INDLEDNING Denne praksisplan sætter mål og giver anbefalinger for tilrettelæggelse og udvikling af den fremtidige betjening af borgerne på psykologområdet i praksissektoren i Region Hovedstaden. Praksisplanen bygger videre på de udviklingslinjer, som blev fastlagt i Praksisplan for psykologhjælp , men peger samtidig på nye udfordringer, mål og anbefalinger. Praksisplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Region Hovedstaden og praktiserende psykologer i regionen. 1.1 Visioner og mål for fremtidens psykologpraksis i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenet er i konstant udvikling med generelt øgede krav til sammenhæng og kvalitet i behandlingen. Praksisplanen skal være med til at sikre en god udnyttelse af behandlingsressourcerne og sammenhængende forløb for patienterne på tværs af psykologpraksis, almen praksis, praktiserende speciallæger i psykiatri og hospitaler. Parterne ønsker med praksisplanen at sikre, at psykologpraksis fortsat kan tilbyde høj kvalitet i behandlingen og i endnu højere grad blive en integreret del af det sammenhængende sundhedsvæsen. Det er vigtigt for patienternes forløb, at der sker en udvikling af kommunikation og samarbejde mellem praktiserende psykologer og øvrige sundhedsaktører og det er vigtigt, at der mellem sundhedsaktørerne skabes et større gensidigt kendskab til fagområderne. Som en del af det regionale sundhedsvæsen ønskes psykologpraksis udviklet efter følgende visioner: Visioner for fremtidens psykologhjælp i Region Hovedstaden God og lige adgang til praktiserende psykologer i hele regionen Praktiserende psykologer er en integreret del af sundhedsvæsenet, og indgår i forpligtende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb Praktiserende psykologer bidrager til, at patienterne modtager og oplever høj faglig kvalitet i behandling Praktiserende psykologer differentierer indsatsen i samarbejde med patienten ud fra dennes livsbetingelser, behov og ressourcer. Visionerne udgør en ramme for de mål og anbefalinger, som fremsættes i praksisplanen. Praksisplanen er en del af regionens samlede sundhedsplan. Mål og anbefalinger for praktiserende psykologer er således i overensstemmelse med øvrig sundhedsplanlægning i regionen. Praksisplanen er udarbejdet inden for rammerne af den gældende overenskomst for psykologhjælp. 1.2 Planlægningsbestemmelser ifølge overenskomsten Overenskomst om psykologhjælp er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykologforening. Overenskomsten sætter rammen for psykologernes behandlingsaktivitet og samarbejde med regionen, ligesom der indgår bestemmelser for udarbejdelse af praksisplan for psykologhjælp. 2

150 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -5 af 103 Boks 1: Overenskomstens bestemmelser om planlægning og kapacitet 5. Praksisplanlægning Stk. 1. Regionen udarbejder en plan for tilrettelæggelsen af det fremtidige psykologtilbud i regionen. Stk. 2. Praksisplanlægningen danner grundlag for regionens beslutning om bl.a. behandlingskapacitet, placering af ydernumre, udviklingen i samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og kvalitetsudvikling inden for rammerne i overenskomstperioden. Stk. 3. Indskrænkning i antallet af ydernumre kan kun ske ved klinikindehaveres naturlige afgang eller i de tilfælde, hvor en klinikindehaver får frataget sit ydernummer som følge af manglende efterlevelse af overenskomstens bestemmelser. Ved naturlig afgang forstås, at psykologens ejerforhold ophører. En indskrænkning i antallet af ydernumre kræver indtil 30. juni 2019, at samarbejdsudvalget behandler den konkrete indskrænkning, og at der i samarbejdsudvalget er enighed om dette. Stk. 4. Som en del af grundlaget for praksisplanen udarbejder regionen en beskrivelse af eksisterende psykologtilbud i regionen. Stk. 5. Regionens udkast til praksisplan forelægges samarbejdsudvalget med henblik på bemærkninger hertil. Psykologerne i samarbejdsudvalget kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet til praksisplan. Bemærkningerne forelægges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplan. Stk. 6. Den af regionsrådet vedtagne praksisplan fremsendes til samarbejdsudvalget og Landssamarbejdsudvalget til orientering. 1.3 Udarbejdelse og høring af praksisplan for psykologhjælp Praksisplanen er udarbejdet af regionen med udgangspunkt i en projektbeskrivelse, som er godkendt i regionens Udvalg for tværsektorielt samarbejde og i Samarbejdsudvalget vedr. psykologhjælp. Repræsentanter for de praktiserende psykologer har medvirket i tilrettelæggelse af arbejdet og tilblivelsen af planen gennem deltagelse i en styregruppe nedsat af samarbejdsudvalget. Som led i praksisplanarbejdet har der været afholdt et inspirationsmøde med fokus på kommunikation og samarbejde med andre behandlere. Her deltog praktiserende psykologer, deres samarbejdspartnere i 3

151 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -6 af 103 almen praksis, speciallægepraksis og hospitalspsykiatrien, samt repræsentanter for patienter og pårørende udpeget af Regionshandicaprådet og Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden. Inspirationsmødets indlæg og drøftelser har bidraget til valg og prioritering af temaer i praksisplanens samarbejdsafsnit Implementering af praksisplanen I forlængelse af praksisplanens godkendelse vil der blive foretaget en overordnet tidsmæssig prioritering af planens anbefalinger. Der vil desuden i planperioden blive udarbejdet årlige implementeringsplaner med henblik på at konkretisere de enkelte anbefalinger yderligere, og prioritere hvilke opgaver der skal løftes i det kommende år. 1.5 Praksisplanens opbygning I praksisplanens kapitel to beskrives bl.a. psykologfaget og praktiserende psykologers uddannelse, patienter og opgaver. I kapitel tre beskrives kapacitet, aktivitet og tilgængelighed i psykologpraksis. Kapitel fire omhandler samarbejde, herunder behovet for større integration af psykologpraksis i det samlede sundhedsvæsen og ønsket om at fortsætte det tætte samarbejde om og med den enkelte patient. Det afsluttende kapitel handler om kvalitetsudvikling i psykologpraksis. I hvert kapitel beskrives de overordnede målsætninger for planperioden. Dette efterfølges af en beskrivelse af udfordringer og muligheder inden for hvert af områderne og anbefalinger til at nå de opsatte mål. I grundbeskrivelsen, som udgør et bilag til praksisplanen, ses uddybende informationer og data om organisering og aktivitet i psykologpraksis. Alle kapacitets- og aktivitetstal i grundbeskrivelsen er tal for 2015 med mindre andet specifikt er angivet (Opdateres til 2016 tal, når disse er tilgængelige dvs inden endelig plan færdiggøres). 4

152 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -7 af Psykologens opgaver og regler for tilskud til behandling 2.1 Psykologens opgaver og patientgrupper Praktiserende psykologer tilknyttet overenskomst om psykologhjælp indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening tilbyder psykologhjælp enten som selvstændig behandling eller som supplement til en medicinsk behandling. Psykologhjælp kan eksempelvis være: Psykologbehandling Psykoedukation Støttende samtaler Rådgivning Kriseintervention Psykologbehandling sker efter henvisning fra praktiserende læge. Ved opstart af behandling sender psykologen et startbrev til den praktiserende læge, og ved behandlingens afslutning sendes en epikrise til den praktiserende læge. Det fremgår af overenskomstens formålsparagraf, at de praktiserende psykologer har en vigtig rolle i det danske sundhedsvæsen, og det er væsentligt, at psykologerne indgår i et tæt samarbejde med andre sundhedsfaglige aktører, navnlig de alment praktiserende læger. De praktiserende psykologer, som er tilknyttet overenskomsten om psykologhjælp, kan tilbyde psykologhjælp med tilskud fra regionen til følgende persongrupper: 1. røveri-, volds- og voldtægtsofre 2. trafik- og ulykkesofre 3. pårørende til alvorligt psykisk syge personer 4. personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 5. pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 6. pårørende ved dødsfald 7. personer, der har forsøgt selvmord 8. kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet 9. personer, der inden det fyldte 18. år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb 10. personer med let til moderat depression, der er fyldt 18 år, 11. personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 38 år. 5

153 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -8 af 103 For at en person kan henvises til psykologbehandling jf. persongrupperne 1-9, skal den alvorlige livsbegivenhed have forårsaget udvikling af en psykisk patologisk reaktion med moderat nedsat funktionsevne. Der ydes tilskud for indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb for persongruppe 1-9, mens persongruppe ved genhenvisning kan få tilskud til yderligere 12 konsultationer. Tilskud kan ydes til individuelle konsultationer, to-personers konsultationer og gruppekonsultationer. Regionens tilskud til psykologbehandling udgør 60 pct. af de honorarer, som er fastsat i overenskomsten. De praktiserende psykologer kan samtidig med varetagelse af psykologhjælp til henviste patienter med regionstilskud, behandle patienter uden tilskud/henvisning. Dette sker udenfor overenskomsten om psykologhjælp. 2.2 Grænser for omsætning Regionen yder tilskud til psykologhjælp for de 11 persongrupper nævnt ovenfor og overenskomst om psykologhjælp sætter rammer for omfanget af de enkelte psykologers behandlingsaktivitet inden for overenskomsten. BOKS 2: Overenskomstens rammer for omfanget af psykologernes behandlingsaktivitet og omsætning vedr. tilskudsberettigede patienter 7. Psykologer, der kan tiltræde overenskomsten (uddrag) Stk. 1. Psykologer der a) mindst 22 timer ugentlig står til rådighed som privatpraktiserende psykolog, og som ikke har ansættelse i et omfang, der overstiger 15 timer. 11. Minimumsafregning (uddrag) Stk. 1. Regionen foretager én gang årligt en opgørelse over det samlede antal ydelser og udgifter fordelt på de enkelte psykologer i regionen. Hvis en psykolog, der har haft sit ydernummer i minimum 3 år, har en årlig afregning med regionen under kr. og fra 1. januar 2018 under kr., skal regionen høre psykologen med henblik på at belyse årsagen til denne lave afregning. Stk. 2. Såfremt det lave afregningsniveau ikke er begrundet i størrelsen af klientgrundlaget i området, manglende henvisninger fra områdets praktiserende læger eller psykologens personlige forhold så som længerevarende sygdom eller barsel, kan regionen indstille til det regionale samarbejdsudvalg, at ydernummeret inddrages. 12. Omsætningsgrænse 6

154 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -9 af 103 Stk. 1. Psykologen kan omsætte for maksimalt kroner (2015-prisniveau) for den del af den årlige afregning med regionen, som vedrører depressions- og angstbehandling (henvisningsårsag 10 og 11). Omsætningsgrænsen følger kalenderåret. Stk. 2. Psykologen er forpligtet til at følge omsætningen i egen praksis set i forhold til omsætningsgrænsen samt at fordele aktiviteten ud over hele året. 2.3 Psykologernes uddannelse og opnåelse af autorisation Kandidatuddannelse i psykologi kan læses ved universiteterne i København, Odense (Syddansk Universitet) Århus og Aalborg. Med en kandidatgrad i psykologi har man ret til at kalde sig og fungere som psykolog. For at få ydernummer og praktisere for regionen under Overenskomst om psykologhjælp, kræves udover kandidatuddannelse også autorisation og særlig psykologfaglig kompetence, herunder erfaring med behandling af de 11 målgrupper, som er omfattet af psykologordningen og erfaring med opgaverne i privat praksis. Autorisation meddeles af Psykolognævnet, som også fører tilsyn med autoriserede psykologer. For at opnå autorisation kræves kandidateksamen i psykologi og en nærmere bestemt supplerende praktisk uddannelse af to års varighed. Der findes en lang række specialistuddannelser for psykologer, som udgør en yderligere overbygning på kandidatuddannelse. For arbejdet med de 11 målgrupper omfattet af Overenskomst om psykologhjælp er specialistuddannelserne i psykoterapi og psykotraumatologi særlig relevante. Psykoterapiens genstandsfelt er psykologiske problemer ved emotionelle, kognitive, relationelle, adfærdsmæssige og somatiske problematikker, hvor kompetence inden for såvel udredning som behandling er central. Formålet med psykoterapien er for patienten at opnå øget autonomi og udvidelse af personlige muligheder samt bedre psykisk og social funktion. Psykotraumatologi er den del af psykologien, der beskæftiger sig med menneskers symptomer og reaktioner efter udsættelse for traumatiske hændelser. Fagets interventions- og behandlingsmetoder har til formål at genetablere balance hos det enkelte individ eller i gruppen, herunder symptomlindring og forebyggelse af længerevarende reaktioner og ved senskader opnå bedring af psykisk og social funktion. 7

155 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -10 af Kapacitet i psykologpraksis Målsætninger At sikre den nødvendige kapacitet til psykologbehandling i psykologpraksis i regionen At de praktiserende psykologer er hensigtsmæssigt geografisk fordelt idet der skal tages hensyn til målet om at understøtte lighed i sundhed At praksisstrukturen i psykologpraksis understøtter faglig udvikling og tværfagligt samarbejde At psykologpraksis er tilgængelige for borgerne, herunder for borgere med funktionsnedsættelse At borgerne har let adgang til oplysninger om tilgængeligheden i de enkelte praksis At patienter nemt kan komme i kontakt med praktiserende psykologer I denne del af praksisplanen beskrives betjeningen med psykologhjælp til borgerne. Omfanget og fordelingen af psykologkapacitet beskrives. Der ses på praksisstrukturen og på tilgængelighed for borgerne til psykologpraksis. Endelig ses der på aktivitet i psykologpraksis, herunder produktion og forbrug af psykologydelser. 3.1 Områdeinddeling i sundhedsplanlægning Region Hovedstaden er i forhold til sundhedsplanlægning inddelt i fire planområder Nord, Midt, Byen og Syd hvilket svarer til Hospitals- og psykiatriplanens (2020) planområder. Dermed tilstræbes gennemsigtighed og sammenhæng i planlægningsgrundlaget på tværs af hospitaler, praksissektor og kommunale samarbejdspartnere. Hvert område er inddelt i en række planlægningsområder, som svarer til kommunerne med undtagelse af København, som er inddelt i 10 bydele. Københavns Kommunes bydele ligger dels i planområde Byen og dels i planområde Syd. I de efterfølgende tabeller og figurer er det valgt at adskille Bornholm fra Byen. Tabel 1. Plan- og planlægningsområder i Region Hovedstaden Planområde Nord Midt Byen Syd Planlægningsområde Allerød Kommune Ballerup Kommune Bispebjerg Albertslund Kommune Fredensborg Kommune Egedal Kommune Bornholms Regionskommune Amager Frederikssund Kommune Furesø Kommune Brønshøj-Husum Brøndby Kommune Gribskov Kommune Gentofte Kommune Christiansø Kommune Dragør Kommune Halsnæs Kommune Gladsaxe Kommune Frederiksberg Kommune Glostrup Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Indre by Hvidovre Kommune Hillerød Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Nørrebro Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Vanløse Ishøj Kommune Rødovre Kommune Østerbro Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Note: Amager Øst og Amager Vest fremstår samlet under Amager 8

156 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -11 af 103 Områdeinddelingen anvendes til at vise den aktuelle kapacitetsfordeling og til at beregne og vurdere behandlingskapacitet hos psykologerne i forhold til bl.a. antal borgere og patienter i de enkelte områder af regionen Eksisterende kapacitet i regionen og geografisk fordeling En kapacitet inden for psykologpraksis defineres som en psykolog med et ydernummer, som har ret til at praktisere efter overenskomsten og dermed til at behandle patienter med offentligt tilskud. En kapacitet er ikke nødvendigvis ensbetydende med en psykolog, som arbejder fuld tid med regionens tilskudsberettigede patienter. Den praktiserende psykolog kan også have patienter, som behandles uden offentligt tilskud. Frem til kan en psykolog med ydernummer have en praksiskandidat 1 (psykolog under efteruddannelse) ansat. I 2015 var der 27 praksiskandidater ansat i psykologpraksis i Region Hovedstaden. Praksiskandidaten udfører behandling i praksis og denne behandling afregnes og tæller med i omsætningen for ydernummerpsykologens kapacitet. Bortset herfra kan der, inden for en kapacitet, ikke afregnes for behandling, udover den behandling ydernummerpsykologen selv udfører. Regionerne har siden 2011 haft kompetencen til at fastsætte kapaciteten. I 2016 er der 256 psykologkapaciteter i Region Hovedstaden. Der er sket en kapacitetsudvidelse i forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2008 og i 2011 med i alt 53 kapaciteter med henblik på at kompensere for øget tilførsel af patienter i forbindelse med udvidelsen af personkredsen, som er tilskudsberettiget ved diagnoserne let til moderat depression og let til moderat angst og OCD Kapacitetens geografiske fordeling i regionen Fordelingen af de 256 kapaciteter i regionen fremgår af figur 1. 1 Der har i psykologpraksis fungeret en praksiskandidatordning, som nu er suspenderet jævnfør den seneste overenskomst. Et antal psykologpraksis har frem til og med haft tilknyttet praksiskandidater/psykologer i uddannelse i praksis 9

157 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -12 af 103 Figur 1. Oversigt over plan- og planlægningsområder i Region Hovedstaden 10

158 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -13 af 103 Tabel 2. Psykologkapacitet i forhold til antal borgere fordelt på planområder Planområde Antal kapaciteter 2015 Antal borgere 2015 Antal borgere pr. kapacitet 2015 Bornholm Byen Midt Nord Syd Hovedtotal Kilde: NOTUS Regional: antal kapaciteter pr. 1/9 2015, og Targit: antal borgere (sikrede) pr. 1/ De 256 kapaciteter er ikke helt jævnt fordelt i forhold til befolkningens fordeling i regionen. Der ses særlig i planområderne Bornholm og Byen færre borgere pr. kapacitet end i resten af regionen. Psykologerne behandler imidlertid ikke kun borgere med bopæl i nærhed af deres praksis. Af grundbeskrivelsens tabel 15 ses, at der sker en omfattende pendling blandt patienterne Kapacitet og behandlingsressourcer Der er stor forskel på, hvor stor behandlingsaktivitet psykologerne i regionen har vedr. regionens tilskudsberettigede patienter. Dette ses på de enkelte psykologers omsætning/honorarer udbetalt af regionen, dvs. det tilskud som regionen yder til patienternes behandling, i det efterfølgende benævnt omsætning. 11

159 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -14 af 103 Figur 4. Akkumuleret omsætning i psykologpraksis fordelt på omsætningsintervaller % % % % % 100% 80% % 60% % 33% % 0 11% < kr. < kr. < kr. < kr. < kr. < kr kr. 0% Akkumuleret antal Akkumuleret andel Kilde: Targit: Produktion (Bruttohonorar) 2015 (trukket den 12/8 2016) Note: Figuren viser, at 95 pct. af samtlige psykologpraksis, svarende til 242 praksis, har en omsætning under 600 t.kr. Kun 5 pct., svarende til 14 praksis, har en omsætning over 600 t.kr. I 2015 havde 10 pct. af psykologerne en omsætning under kr. For størstedelen af psykologerne (81 %) lå omsætningen mellem kr. og kr., mens 9 % havde en omsætning mellem kr. og kr. Praksiskandidater kan ses som en ekstra behandlingsressource i praksis, men når der ses på omsætningens udvikling i praksis med praksiskandidater, kan der ikke påvises et entydigt mønster i form af forøget omsætning i de enkelte praksis som følge af ansættelse af en praksiskandidat. Krav om årlig minimumsafregning Den seneste overenskomst indeholder skærpede krav til psykologernes årlige minimumsafregning med regionen. Minimumsgrænsen på fremover kr. pr. år træder i kraft fra januar Det ses af figur 2, at 10 pct. af psykologerne lå under denne omsætning i Skærpelsen af kravene om minimumsafregning hænger bl.a. sammen med forventningen om, at større patientvolumen/større patientflow af tilskudsberettigede patienter giver bedre kvalitet i behandlingen, idet praksis derved får et bedre erfaringsgrundlag. Der kan være flere grunde til at psykologer har en relativ lav omsætning. Jf. overenskomstens 11 kan samarbejdsudvalget se bort fra en omsætning under minimumsafregningen, hvis følgende årsager gør sig gældende: 12

160 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -15 af 103 Personlige forhold så som længerevarende sygdom eller barsel Manglende henvisninger fra områdets praktiserende læger Lille patient/kundeunderlag i psykologklinikkens lokalområde for mange psykologer i samme område. Psykologen har tiltrådt overenskomsten inden for de sidste 3 år og derfor ikke nået at oparbejde sin praksis. Såfremt det lave afregningsniveau ikke er begrundet i ovenstående, men fx i psykologens ønske om kort arbejdstid i forbindelse med nedtrapning pga. alder eller ønske om at betjene en vis andel af patienter, som ikke er tilskudsberettigede, kan samarbejdsudvalget inddrage ydernummeret. Ved beslutning om at inddrage et ydernummer skal sagen indbringes for landssamarbejdsudvalget. Overenskomstens krav til behandlingsaktivitet for tilskudsberettigede patienter omfatter udover kravet om minimumsomsætning også, at psykologer skal stå til rådighed mindst 22 timer ugentlig (overenskomsten 7). Udviklingen i psykologernes behandlingsaktivitet i relation til kravet om minimumsomsætning og rådighedsforpligtelse følges i planperioden. Parterne er enige om at følge op i forhold til de praksis, som ikke opfylder overenskomstens krav til behandlingsaktivitet med henblik på, at psykologkapaciteten anvendes til gavn for de tilskudsberettigede patienter og at ventetid til behandling bliver så kort som mulig Vurdering og fordeling af psykologkapaciteten i regionen Det fremgår af overenskomst om psykologhjælp, at praksisplanen skal indeholde grundlag for regionens beslutning om behandlingskapacitet samt grundlag for placering af psykologkapaciteter. Samarbejdsudvalget har mulighed for at kommentere planen og dermed kapacitetsvurderingen inden regionens endelige beslutning 2. Praksisplanen skal således fastlægge rammerne for geografisk fordeling af eventuelle nye eller ledige kapaciteter og for flytning af kapaciteter. Inden for praksisplanens rammer træffer samarbejdsudvalget løbende beslutninger om disse forhold. Som opfølgning på en tidligere praksisplan har samarbejdsudvalget i 2012 godkendt en vejledning om geografisk fordeling af kapacitet og retningslinjer for flytning 3. Nedenfor er beskrevet henholdsvis metode for vurdering af den samlede kapacitet i psykologpraksis og for geografisk fordeling af psykologkapaciteten. Vurdering af den samlede psykologkapacitet Som nævnt ovenfor vurderer regionen den samlede psykologkapacitet i forbindelse med udarbejdelse af ny praksisplaner. Tidligere vurderinger (praksisplan for psykologhjælp ) lægger vægt på udviklingen i behandlingsaktivitet pr. psykolog, stigning i ventetid til behandling, befolkningstilvækst, antal behandlede patienter og ændringer i overenskomsten som medfører udvidelse af personkredsen for behandling hos praktiserende psykolog. Denne metode til vurdering af kapaciteten videreføres i denne planperiode. 2 Overenskomst om psykologhjælp 5. 3 Vejledning til fordeling af kapacitet for psykologhjælp ses i Bilag 2. 13

161 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -16 af 103 Til vurdering af den samlede psykologkapacitet benyttes således følgende parametre: Antal psykologkapaciteter (behandlingsressourcer) Antal patienter årligt behandlet pr. psykolog gennemsnit (behandlingsaktivitet) Antal sikrede borgere (befolkningsunderslaget) Antal årligt behandlede patienter (andel af befolkningen som henvises til psykolog) Antal ydelser pr. patient gennemsnit (patienttyngde) Bruttohonorar pr. patient Ventetid kan muligvis på sigt udgøre en faktor i vurdering af behandlingskapaciteten. Hidtil har data om ventetid til psykologhjælp dog ikke været retvisende og fyldestgørende. Dette skyldes dels ufuldstændig registrering på sundhed.dk, dels tekniske problemer ved den overenskomstpligtige opdatering af ventetidsinformationen på sundhed.dk. Når de tekniske problemer omkring ventetidsregistrering/opdatering på sundhed.dk er løst bør det overvejes, hvordan denne faktor kan inddrages i vurderingen af behandlingskapaciteten. I tabel 3 herunder ses udviklingen fra i de foreslåede nøgletal. Tabel 3. Udvikling i udvalgte nøgletal i perioden Antal patienter Antal borgere (sikrede) Antal patienter pr. kapacitet Antal ydelser pr. patient 6,0 5,9 5,8 5,8 Brutto Honorar pr. patient kr kr kr kr Kilde: NOTUS Regional: antal kapaciteter pr. 1/ , og Targit: antal sikrede, patienter, ydelser og brutto honorar pr. 1/ Antallet af kapaciteter har i perioden været 256 kapaciteter. Der er i perioden ikke tilført nye persongrupper, som kan henvises til psykologhjælp, men antallet af borgere og af henviste patienter er steget. Antallet af ydelser pr. patient har været svagt faldende fra 6 i 2012 til 5,8 i 2015, hvilket er baggrunden for at flere patienter har kunnet modtage psykologbehandling i 2015 end i ( I antallet af ydelser pr. patient ligger også patienter, som kun har modtaget 1 behandling.) Med udgangspunkt i udviklingen i nøgletallene for de udvalgte parametre vurderes det, at der er balance mellem den eksisterende kapacitet og behovet for psykologhjælp. Anbefalinger: 4 Antallet af ydelser pr. patient er inkl. patienter, som ikke modtager et behandlingsforløb men kun en enkelt ydelse 14

162 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -17 af 103 At samarbejdsudvalget følger udviklingen i psykologernes omsætning jf. overenskomstens krav om øget minimumsomsætning, med henblik på at sikre, at psykologkapaciteten anvendes til gavn for tilskudsberettigede patienter og at ventetid til behandling bliver så kort som mulig. At kapaciteten revurderes såfremt der sker væsentlige ændringer i nøgletallene for de beskrevne parametre. At psykologernes registrering og opdatering af ventetid på sundhed.dk følges og forbedres i planperioden. Geografisk fordeling af psykologkapaciteten Der er mulighed for at ændre på den geografiske fordeling af psykologkapaciteten, når kapaciteter bliver ledige og når psykologer ansøger om flytning af deres praksis. Fordeling af ledige kapaciteter Når en psykolog ophører med at praktisere under overenskomsten går kapaciteten tilbage til regionen og samarbejdsudvalget beslutter med udgangspunkt i praksisplanen, hvor i regionen kapaciteten kan genbesættes. Siden 2012 har udgangspunktet beskrevet i praksisplanerne været, at der skal tilstræbes en ligelig fordeling af praksis i regionen samt god tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse. Således indebærer metoden til fordeling af ledig kapacitet som hovedredskab en opgørelse af antal borgere pr. kapacitet i regionens planområder (Midt, Nord, Byen og Syd) og i de enkelte planlægningsområder (kommuner og bydele i Københavns Kommune). Af denne opgørelse fremgår i hvilke områder, der er ringest afstandsmæssig tilgængelighed til psykologhjælp. Lighed i tilgængelighed til psykologhjælp mellem planområderne (Byen, Midt, Nord og Syd) vurderes som mere væsentligt end lighed i tilgængelighed til psykologhjælp mellem de enkelte planlægningsområder. Dette suppleres med en oversigt over gennemsnitlig omsætning pr. psykolog i de samme områder og en oversigt over patienternes pendlingsmønster ved brug af psykolog. Dette har udgjort grundlag for samarbejdsudvalgets beslutninger i fordeling af ledige kapaciteter i den forgangne planperiode. Hovedlinjerne i den hidtil anvendte metode videreføres i denne praksisplan. Flytning af praksis Når psykologer ansøger om at flytte praksis til ny adresse inden for samme planlægningsområde, vurderes ansøgningen alene i forhold til praksislokalernes tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse. Når psykologer ansøger om at flytte praksis til et andet planlægningsområde eller planområde skal sagen altid afgøres i samarbejdsudvalget. I disse sager tager samarbejdsudvalget udgangspunkt i samme forhold, som vurderes ved geografisk placering af ledige kapaciteter (se ovenfor). Et supplerende hensyn i afgørelsen af flyttesager kan være om psykologen ændrer praksisform eller flytter til praksisfællesskab med andre behandlergrupper. Det kan vægte positivt, hvis psykologen flytter til et praksisfællesskab eller sundhedshus med andre behandlergrupper. Hovedlinjerne i den hidtil anvendte fremgangsmåde videreføres i denne praksisplans virkeperiode. 15

163 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -18 af 103 Anbefalinger: At den hidtidige vejledning vedr. fordeling og flytning af kapacitet for psykologhjælp videreføres med opdatering i forhold til ændringer i Overenskomst om psykologhjælp Forbrug og produktion af psykologbehandling Som tabel 4 nedenfor viser, er der mindre variationer i borgernes forbrug af psykologhjælp på tværs af planområderne. Der ses størst forbrug af psykologhjælp pr. borger i planområde Byen og mindst på Bornholm. Tabel 4. Borgernes forbrug af psykologhjælp fordelt på planområder, 2015 Antal patienter Antal ydelser pr. Brutto Honorar pr borgere borgere pr borgere Planområder Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede) pr. 1/ (trukket den 12/8 2016) Forbrug (Antal ydelser, bruttohonorar, antal patienter) 2015 (trukket den 12/8 2016) Andel patienter ift. antal borgere 2015 Bornholm ,2% Byen ,7% Midt ,3% Nord ,5% Syd ,5% Hovedtotal ,5% O Grundbeskrivelsens tabel 5-7 beskriver de geografiske variationer i borgernes forbrug af psykolog og heraf fremgår, at der inden for planområderne, dvs. mellem de enkelte planlægningsområder er stor forskel på borgernes forbrug af psykologhjælp. Det ses også af Grundbeskrivelsen hvilke aldersgrupper, der forbruger mest psykologhjælp. Grundbeskrivelsens Figur 7 viser, at størstedelen af psykologernes patienter ligger i aldersgruppen år efterfulgt af aldersgruppen år. Der er kun få patienter under 20 år, hvilket formentlig skyldes, at de store henvisningsgrupper gruppe 10 og 11, er afgrænset til personer over 18 år. Behandlingsaktiviteten (forbrug) for psykologhjælp i Region Hovedstaden adskiller sig ikke meget fra behandlingsaktiviteten i de øvrige regioner. Jf. tabel 5 nedenfor ligger behandlingsaktiviteten i Region Hovedstaden meget nær landsgennemsnittet. Tabel 5. Psykologhjælp (forbrug) i hele landet, 2015 Antal patienter pr borgere 2015 Antal ydelser pr borgere 2015 Brutto Honorar pr borgere 2015 Andel patienter ift. antal borgere 2015 Region Region Hovedstaden ,5% Region Midtjylland ,4% Region Nordjylland ,6% Region Sjælland ,5% Region Syddanmark ,5% Hovedtotal ,5% 16

164 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -19 af 103 Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede) pr. 1/ (trukket den 12/8 2016) Forbrug (Antal ydelser, bruttohonorar, antal patienter) 2015 (trukket den 12/8 2016) Henvisningsgrupper i psykologpraksis Almen praksis har mulighed for at henvise i alt 11 forskellige persongrupper til psykologhjælp med tilskud 5. Der er stor forskel på omfanget af ydelser til de enkelte persongrupper. Gruppe 10 - let til moderat depression - er den persongruppe, som modtager flest ydelser hos de praktiserende psykologer. Næstflest ydelser modtages af Gruppe 11- personer med let til moderat OCD. Tabel 6. Antal ydelser fordelt på henvisningsgrupper opdelt på planområder, 2015 Planområde/ planlægningsområder Bornholm Byen Midt Nord Syd Hovedtotal 1 - Røveri-, volds- og voldtægtsofre Trafik- og ulykkesofre Pårørende til alvorligt psykisk syge personer Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Pårørende ved dødsfald Personer, der har forsøgt selvmord Kvinder, der får foretaget provokeret abort p.g.a. misdannelser ved barnet Personer, der inden det fyldte 18. år, har været ofre for incest eller andre seksue Let til moderat depression (18-37 år) efter udført psykometrisk test Personer med let til moderat OCD (18-38 år) Hovedtotal Kilde: Targit: Produktion (Antal ydelser fordelt på henvisningsgrupper) 2015 (trukket den 12/8 2016) 3.4. Praksisformer i psykologpraksis Alle praktiserende psykologer i Region Hovedstaden er registreret som enkeltmandspraksis. Jf. overenskomsten kan psykologer også tilrettelægge deres praksis flere sammen i form af kompagniskabspraksis eller indgå mindre omfattende samarbejder som samarbejdspraksis. Foruden monofaglige fællesskaber i form af kompagniskabspraksis og samarbejdspraksis, er der mulighed for at psykologer kan indgå i tværfaglige praksisfællesskaber med andre behandlere i praksissektoren eller med andre behandlere i andre dele af sundhedsvæsenet for eksempel i kommunale sundhedshuse. Boks 4: Praksisfællesskaber Et praksisfællesskab forstås som flere ydere inden for praksissektoren, der går sammen i et fællesskab, gerne på tværs af faggrupper. Fællesskabet kan tillige omfatte kommunale sundhedstilbud og evt. med inddragelse af det sekundære sundhedsvæsen. Det er forventningen, at etablering af praksisfællesskaber vil indebære en fordel i relation til at udnytte fælles faciliteter, samt medvirke til etablering af stærke faglige miljøer, der kan sikre faglig videreuddannelse og tværfaglige samarbejdsrelationer. Det vurderes, at miljøet i større praksisfællesskaber er fordrende for arbejdet med kvalitetsudvikling og implementering af Den Danske Kvalitetsmodel. Derudover smidiggør større praksisfællesskaber også en række praktiske problemstillinger i forbindelse med sygdom, ferie med videre. 5 De 11 henvisningsgrupper beskrives i afsnit 1., 17

165 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -20 af 103 Etablering af praksisfællesskaber mellem psykologer og andre behandlergrupper forventes endvidere at kunne muliggøre øget oplevelse af sammenhæng i patientforløb for patienterne. Dog kan også andre praksisformer/samarbejdsformer (andre end praksisfællesskaber) være organiseret således, at høj faglig kvalitet og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen understøttes. Der er ikke konkret viden om i hvilket omfang praktiserende psykologer i Region Hovedstaden indgår i formaliserede samarbejder med hinanden eller med andre behandlergrupper. Nogle psykologer tager forbehold for det ønskelige i lokalefællesskaber med andre behandlere, fordi en del patienter synes at foretrække diskretion vedr. deres brug af psykologhjælp og derfor gerne vil være alene i venteværelse. For at understøtte målet om at øge andelen af praksisfællesskaber, skal der tages højde for muligheden for, at psykologpraksis kan placeres i tilknytning til andre sundhedstilbud, som fx sundhedshuse, ved geografisk placering af eventuelle nye kapaciteter, samt løbende ved fx flytninger. Anbefalinger: Omfanget af formaliset samarbejde mellem psykologer og samarbejde mellem psykologer og andre behandlergrupper kortlægges Ved tildeling af nye kapaciteter lægges der vægt på, at flere psykologer praktiserer i fællesskab med andre behandlere, og ved etablering af sundhedshuse og andre behandlerhuse i regionen indtænkes psykologpraksis, når relevant Alder og køn Mange psykologer nedsætter sig som praktiserende psykologer i den sidste del af deres arbejdsliv. Gennemsnitsalderen blandt de praktiserende psykologer i regionen er derfor også høj. Lidt over halvdelen af de praktiserende psykologer i Region Hovedstaden er fyldt 60 år. Omkring 80 pct. af psykologerne er kvinder. 18

166 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -21 af 103 Figur 3. Antal kapaciteter fordelt på aldersgrupper, < 30 år år år år år > 70 år Kilde: NOTUS Regional: Antal kapaciteter pr. 1/ fordelt på alder 2015 (trukket den 3/1 2017) Figur 4: Antal kapaciteter fordelt på køn Kilde: NOTUS Regional: Antal kapaciteter pr. 1/ fordelt på køn 2015 (trukket den 3/1 2017) 19

167 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -22 af Tilgængelighed i psykologpraksis Det er en væsentlig overordnet målsætning for regionen fortsat at prioritere god tilgængelighed i psykologpraksis, herunder tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse. Samtidig er det et ønske at sikre opdaterede oplysninger til borgerne om tilgængeligheden, så borgere med funktionsnedsættelse kan vælge behandlere ud fra et kendskab til forholdene i den enkelte praksis. Desuden er det vigtigt, at patienterne der har behov for psykologhjælp, nemt kan komme i kontakt med psykologpraksis Tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget valgfrihed for personer med funktionsnedsættelse. God tilgængelighed betyder i denne sammenhæng, at personer med funktionsnedsættelse kan få adgang til samme ydelser og fysiske færden som personer uden funktionsnedsættelse. Ifølge FN s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009, er der en pligt til at fremme adgangen for personer med handicap til bl.a. fysiske omgivelser, som er tilgængelige for offentligheden. Parterne er enige om at fokusere på forbedring af tilgængeligheden for borgere med funktionsnedsættelser samtidig med, at oplysninger til borgerne om tilgængeligheden skal forbedres og prioriteres. Fysisk tilgængelighed Overenskomsten beskriver rammerne for de praktiserende psykologers forpligtelser vedr. den fysiske tilgængelighed til praksis. Boks 5: Overenskomstens bestemmelser om fysisk tilgængelighed 19. Retningslinjer for handicapvenlig adgang Stk. 1. Ved etablering af nye kliniklokaler i forbindelse med tiltrædelse af overenskomsten, ved nybygning, flytning og væsentlig ombygning af praksis skal der være handicapadgang i overensstemmelse med byggelovgivningens regler på området, dog skal der samtidig tages stilling til det konkrete behov for handicapforbedrende tiltag under specifik hensyntagen til de økonomiske konsekvenser for psykologen hermed. Stk. 2. Der skal i forbindelse med vurderingen af den handicapvenlige adgang ved tiltrædelse af overenskomsten i nye lokaler og ved ansøgning om flytning tages hensyn til de eksisterende lokaleforhold i det område, som ydernummeret er knyttet til. Stk. 3. I forbindelse med tiltrædelse af overenskomsten, hvor psykologen allerede har etableret kliniklokaler, kan der ikke stilles krav om forbedring af adgangsforholdene forud for tiltrædelse. I forlængelse af ovenstående er praktiserende psykologer i Region Hovedstaden forpligtede til at afgive oplysninger om den fysiske tilgængelighed i forbindelse med flytning. Der er udviklet et skema om 20

168 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -23 af 103 klinikkens indretning og adgangsforhold, som bygger på byggelovgivningens regler om tilgængelighed. Dette skema udfylder psykologen i forbindelse med flytning af praksis. Med udgangspunkt i de praktiserende psykologers egne vurderinger af tilgængeligheden, som oplyses til borgerne på praksisdeklarationen via sundhed.dk, har 94 praksis adgangsforhold, der er egnede for personer med funktionsnedsættelse, mens 37 praksis har egnede toiletforhold (jf. tabel 7 nedenfor). Tabel 7: Antal psykologpraksis med adgang egnede for personer med funktionsnedsættelse, egnede toiletforhold og god adgang mærke Planområde Antal med handicapvenlig adgang Antal med handicaptoilet Antal mærket med "God adgang" Bornholm 3 1 Byen Midt Nord Syd Hovedtotal Kilde: Undersøgelse af telefonisk tilgængelighed i psykologpraksis. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse prioriteres som et væsentligt element i afgørelser om flytninger og nynedsættelser af praktiserende psykologer. Denne praksis fastholdes i planperioden. Derudover skal der i planperioden arbejdes på yderligere indsatser for at øge tilgængeligheden til psykologpraksis, og fremskridtet i psykologernes tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelser skal følges. God Adgang tilgængelighedsmærkning Region Hovedstaden tilbyder i perioden , at alle praktiserende behandlere med ydernummer i regionen kan blive tilgængelighedsmærket ved mærkeordningen God Adgang. Dermed tilbydes en gratis mulighed for at få en uvildig vurdering af adgangen til praksis, samt forslag til, hvordan tilgængeligheden kan forbedres. God Adgangs tilbud til behandlere indeholder følgende: En udførlig beskrivelse med status over klinikkens tilgængelighed for patienter med forskellige funktionsnedsættelser baseret på mærkeordningen God Adgang Mulighed for at give nuværende og kommende patienter information om adgangsforholdene i praksis Konkrete anbefalinger til forbedringer af tilgængeligheden til praksis Regionens tilbud til de private behandlere er frivilligt og vejledende. Reguleringen af krav til tilgængeligheden er fortsat beskrevet i overenskomsterne med behandlerne, samt af tilgængelighedsbestemmelserne i byggelovgivningen. Som det ses af ovenstående tabel, har 7 praksis opnået god adgang mærkning. 21

169 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -24 af 103 Regionen ønsker, at samarbejdsudvalget løbende følger udviklingen i tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse i psykologpraksis gennem status for tilmeldinger til og status i mærkeordningen God Adgang, samt at psykologernes praksisdeklarationer holdes opdaterede med information om tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse Telefonisk og elektronisk tilgængelighed. Patienter der har behov for psykologhjælp skal nemt kunne komme i kontakt med psykologpraksis. Overenskomsten fastsætter ikke nærmere krav til omfanget af eller tidspunktet for den enkelte praksis telefontid. Ligeledes er der ikke krav om, at praksis skal være elektronisk tilgængelig for patienterne. Derimod fastsætter overenskomsten krav om, at oplysningerne om henvendelsesmuligheder er opdaterede og let tilgængelige for borgerne via praksisdeklarationen på sundhed.dk, så patienternes valg af psykolog lettes. Boks 6: Overenskomstens bestemmelser om tilgængelighed Uddrag af overenskomstens 16 vedr. tilgængelighed: Stk. 2: Psykologen er forpligtet til at vedligeholde egne oplysninger i praksisdeklarationen. Oplysningerne redigeres på sundhed.dk, og der logges på med brug af digital signatur. (uddrag af stk. 3 vedr. krav til oplysninger på praksisdeklarationen) Psykologen skal selv oplyse: -Hvis praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne, herunder tidsbestilling- og aflysning og oplysning om hvordan man som patient får adgang til at anvende dette (hjemmeside og adresse) - Aktuelle konsultations- og telefontider. - Oplysning om ferie og længerevarende fravær, sygdom og kurser mv. ANMÆRKNING TIL 16, STK. 3: Hvis en patient ikke opnår kontakt med psykologen via de angivne kontaktmuligheder i psykologens praksisoplysning inden for den given træffetid, skal psykologen normalt kontakte patienten næstfølgende hverdag efter patientens henvendelse, dog senest inden for to hverdage. Telefonisk tilgængelighed Som det fremgår af overenskomstens 16 skal psykologerne oplyse telefon- og konsultationstid på praksisdeklarationen på sundhed.dk. Aktuelt er det dog ikke teknisk muligt at oplyse konsultationstider på sundhed.dk. Når det bliver muligt, skal det sikres, at psykologpraksis opdaterer praksisdeklarationen vedr. konsultationstider som beskrevet i overenskomsten. Undersøgelsen i 2016 blev gennemført som et led i implementeringen af den foregående praksisplan. I den forbindelse er de praktiserende psykologers oplysninger til patienterne om tilgængelighed til praksis også blevet kortlagt. Foruden de overenskomstbestemte oplysninger på praksisdeklarationen på sundhed.dk har kortlægningen også fokuseret på de praktiserende psykologers supplerende oplysninger til patienterne via egen hjemmeside. På baggrund af kortlægningen ses det, at lidt over halvdelen (53 pct.) af praksis oplyser telefontid på praksisdeklarationen. Undersøgelsen viser desuden, at 10 pct. oplyser om telefontiderne på egen 22

170 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -25 af 103 hjemmeside dog ikke på praksisdeklarationen. 36 pct. giver ingen oplysninger om den telefoniske tilgængelighed (se figur nedenfor). For at leve op til overenskomsten skal oplysninger om telefonisk tilgængelighed dog fremgå af praksisdeklarationen. Figur 5: Oplysninger om telefontider til patienterne (kilde: undersøgelse af telefonisk tilgængelighed i psykologpraksis, december 2016): Kilde: Undersøgelse af telefonisk tilgængelighed i psykologpraksis. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Kilde: Undersøgelse af telefonisk tilgængelighed i psykologpraksis. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Kilde: Undersøgelse af telefonisk tilgængelighed i psykologpraksis. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Nedenfor ses fordelingen af praksis, som har oplyst telefontid på sundhed.dk, i forhold til regionens planområder. Som det ses er der flest praksis i planområde midt, der oplyser telefontid. Tabel 8: Oplysninger på sundhed.dk til patienter om telefontid Planområde Antal praksis med oplyst telefontid (sundhed.dk) Procent af praksis med oplyst telefontid (sundhed.dk) Bornholm 4 3 Byen Midt Nord Syd Hovedtotal Kilde: sundhed.dk, oktober

171 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -26 af 103 På baggrund af undersøgelsen af den telefoniske tilgængelighed skal der i planperioden arbejdes for, at de psykologpraksis, som ikke har opdateret praksisdeklarationen vedr. telefonisk tilgængelighed i overensstemmelse med overenskomstens krav gør det. Resultater fra undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed Som det fremgår af overenskomsten, skal psykologpraksis, som ikke er kontaktbare inden for den givne træffetid, normalt kontakte patienten senest inden for to hverdage. Ifølge den gennemførte undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed er 80 pct. af psykologpraksis direkte tilgængelige for borgerne inden for den oplyste telefontid, eller ved at praksis ringer tilbage til patienten efter overenskomstens bestemmelser 6. Således får patienterne i ca. halvdelen af tilfældene fat i psykologpraksis ved direkte telefonisk kontakt. I den anden halvdel af tilfældene opnås der typisk kontakt til psykologpraksis, ved at patienterne lægger en besked til psykologen, som ringer tilbage inden for to dage. I de 20 pct. af tilfældene, hvor psykologpraksis ikke er telefonisk tilgængelig for patienterne, er den hyppigste årsag, at der ikke ringes tilbage til patienten inden for to dage efter at patienten har lagt besked til psykologen (se Bilag 3 figur 5.1). På baggrund af undersøgelsens resultater skal der i planperioden arbejdes for, at alle psykologpraksis lever op til overenskomstens bestemmelser om telefonisk tilgængelighed. Elektronisk tilgængelighed It kan understøtte, at patienterne har let adgang til kontakt med psykologpraksis samt til information og tidsbestilling. Som det ses af boksen ovenfor, er psykologen forpligtet til at oplyse om praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne, herunder tidsbestilling- og aflysning, og oplysning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende disse muligheder. På baggrund af psykologernes registreringer på praksisdeklarationen på sundhed.dk ses det, at næsten alle praksis oplyser, at det er muligt at kommunikere via . Nedenfor ses fordelingen af praksis, som har oplyst, at det er muligt at kommunikere med praksis via , i forhold til regionens planområder. 6 En psykologpraksis er i undersøgelsen af tilgængeligheden defineret som telefonisk tilgængelig, hvis: praksis er umiddelbart telefonisk kontaktbar (der opnås direkte kontakt ved første opkald eller første eller andet genopkald; der opnås kontakt inden for 10 minutter i telefonkø, eller hvis praksis besvarer telefonsvarerbesked eller ubesvarede opkald inden for to hverdage. 24

172 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -27 af 103 Tabel 9: Oplysninger til patienter dk om mulighed for at kommunikere med praksis via mail Planområde Antal praksis med mulighed for kommunikation via e- mail (sundhed.dk) Procent af praksis med mulighed for kommunikation via (sundhed.dk) Bornholm 6 2 Byen Midt Nord Syd Hovedtotal Kilde: Undersøgelse af telefonisk tilgængelighed i psykologpraksis. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Ganske få (fire) praksis oplyser desuden på praksisdeklarationen, at det er muligt at bestille tid elektronisk. Imidlertid er der ingen af disse praksis, som har et system, der understøtter dette, hverken på egen hjemmeside eller via sundhed.dk. Tabel 10: Oplysninger til patienter vedr. mulighed for elektronisk tidsbestilling Planområde Antal praksis med mulighed for elektronisk tidsbestilling (sundhed.dk) Procent af praksis med mulighed for elektronisk tidsbestilling (sundhed.dk) Bornholm 0 0 Byen 0 0 Midt 0 0 Nord 3 75 Syd 1 25 Hovedtotal Kilde: Undersøgelse af telefonisk tilgængelighed i psykologpraksis. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, I takt med at flere psykologer i løbet af planperioden udvikler den elektroniske tilgængelighed overfor patienterne, skal der arbejdes for, at praksisdeklarationen afspejler disse muligheder. Desuden skal kendskabet til muligheden for elektronisk kommunikation med patienten udbredes. Elektronisk korrespondance med og om patienter vil oftest indehold personfølsomme oplysninger. Derfor er det væsentligt, at kommunikationen mellem patient og psykolog foregår som sikker kommunikation. I planperioden vil der blive arbejdet med at understøtte og implementere brugen af sikker kommunikation i psykologpraksis. Anbefalinger vedr. tilgængelighed til psykologpraksis: At der arbejdes for at forbedre informationen til patienterne på praksisdeklarationen om fysisk, såvel som telefonisk og elektronisk tilgængelighed til psykologpraksis. At der arbejdes for, at alle psykologpraksis lever op til overenskomstens bestemmelser om telefonisk tilgængelighed. 25

173 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -28 af 103 At det dokumenteres ved afslutningen af planperioden, hvilke fremskridt der er sket i psykologernes tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelser. At samarbejdsudvalget løbende følger udviklingen i tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse i psykologpraksis gennem status for psykologernes tilmelding til og status i mærkeordningen God Adgang. At kendskabet til muligheden for elektronisk kommunikation med patienten udbredes. At der arbejdes for at understøtte at elektronisk kommunikation med patienterne foregår sikkert. 26

174 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -29 af Psykologpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Målsætninger: At praktiserende psykologer understøtter sammenhængende patientforløb At praktiserende psykologer medvirker til velfungerende samarbejde og kommunikation med andre behandlere om fælles patienter At praktiserende psykologer bidrager til, at patienter og pårørende er og oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb At patienter og pårørende efter behov deltager i udvikling af psykologers rolle i det samlede sundhedsvæsen. Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet samt en tilfredsstillende patientoplevelse. Det kræver, at den enkelte patient sættes i centrum og at der sker en koordinering på tværs af praktiserende behandlere, specialer, hospitalsafdelinger og sektorer. Parterne bag praksisplanen er enige om at understøtte udviklingen af psykologpraksis som en integreret del af sundhedsvæsenet, herunder at psykologpraksis indgår i gensidigt forpligtende tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende patientforløb. Der skal ligeledes sikres opfølgning og gode overgange mellem psykologpraksis og de øvrige sundhedsaktører. Det gælder især for patienter med samtidige forløb hos flere behandlere. Derfor skal praksisplanen understøtte og fremme kommunikation og samarbejde mellem psykologpraksis og de øvrige sundhedsaktører, som har arbejdsopgaver i relation til psykologområdet. Desuden er parterne enige om at fremme det aktive samarbejde med patienterne i planperioden, således at patienternes ønsker, muligheder og begrænsninger også fremadrettet er udgangspunktet for det konkrete behandlingsforløb. Samtidig skal patienternes perspektiv indgå, når udviklingen af psykologpraksis tilrettelægges Patienten som aktiv samarbejdspart og lighed i sundhed Patienterne og deres pårørende er vigtige ressourcer i fremtidens sundhedsvæsen. De skal opleve, at deres viden, behov og ønsker er udgangspunkt for behandlingen og planlægningen af deres forløb. Patienter der er godt informerede og medbestemmende i patientforløbet er i højere grad motiverede for at følge en behandlingsplan og er mere tilfredse med behandlingen, ligesom inddragelse af patientens unikke viden om eget forløb bidrager til at forebygge fejl 7. Region Hovedstaden har vedtaget en politik for patient- og brugerinddragelse, som bygger på følgende værdier: 7 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, August 2014, Dialogpapir om øget inddragelse af patienter og Pårørende. 27

175 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -30 af 103 Boks 7: Værdier i Region Hovedstadens politik for patient- og brugerinddragelse Vi tager hensyn til, hvem du er Vi træffer ingen beslutninger om dig uden dig Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb Aktivt samarbejde med patienten om eget behandlingsforløb Aktivt samarbejde med den enkelte patient og dennes pårørende handler om at bringe patientens ønsker og viden i spil og øge den enkeltes oplevelse af autonomi og evne til at mestre eget forløb. I psykologpraksis handler individuel patientinddragelse om, at psykologen i dialogen med patienten tager udgangspunkt i patientens egne oplevelser og ønsker om udredning, behandling og opfølgning. Det betyder, at beslutninger, der har betydning for den enkelte, fortsat træffes sammen med vedkommende. Patienterne er allerede i dag meget involveret i samarbejdet med praktiserende psykologer og dette arbejde skal fortsætte. Patienterne har forskellige ønsker, forudsætninger og muligheder for at deltage i beslutninger om eget behandlingsforløb. Derfor skal de indsatser, der tilbydes, ikke kun tage højde for patienternes ressourcer og ønsker, men også for patienternes øvrige livssituation herunder eventuelt begrænsede forudsætninger for at deltage i fælles beslutningstagning. Det øger patienternes mulighed for uanset social baggrund og situation at få størst muligt udbytte af behandlingen. Anbefaling: At øget patient- og pårørendesamarbejde understøttes, så patienterne oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet Foruden samarbejdet med patienter og pårørende om den enkeltes forløb, kan patientsamarbejdet også styrkes på et organisatorisk plan, hvor patienternes perspektiver inddrages i den måde, sundhedstilbuddene tilrettelægges og evalueres. Dette sker allerede i Region Hovedstaden i dag. F.eks. har Patientinddragelsesudvalget og Regionshandicaprådet deltaget i dialog- og høringsaktiviteter under udarbejdelsen af denne praksisplan. Anbefaling: At patienternes perspektiv løbende inddrages, når praksisplanen implementeres gennem konkrete indsatser Patientrapportering af utilsigtede hændelser Patienter og pårørende har mulighed for at få indflydelse på udviklingen i psykologpraksis gennem rapportering af utilsigtede hændelser. Utilsigtede hændelser kan både ske i behandlingen hos den enkelte psykolog og i behandlingsforløbet ved overgang mellem behandling hos psykolog og andre behandlere. 28

176 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -31 af 103 Rapportering af utilsigtede hændelser har været en mulighed for patienter og pårørende siden De rapporterede utilsigtede hændelser opsamles og bearbejdes i Region Hovedstaden i en særlig patientsikkerhedsorganisation tilknyttet praksissektoren, inden rapporteringen tilgår den pågældende praksis med henblik på, at praksis kan drage læring af hændelserne. Rapportering af utilsigtede hændelser fra patienter sker dog indtil videre kun i beskedent omfang. Det er derfor vigtigt, at patienter og pårørende får kendskab til muligheden for at rapportere eventuelle utilsigtede hændelser. Anbefaling: At der i planperioden fokuseres på at informere patienter og pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser 4.2 Samarbejde og kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen Det er vigtigt for den enkelte patient, at der foregår en relevant kommunikation mellem behandlerne og at den kommunikation/information, der bliver givet til patienten er konsistent og sker med respekt for den behandling, som patienten modtager fra andre behandlere. Overenskomst om psykologhjælp sætter rammerne for psykologernes samarbejde og kommunikation med de øvrige dele af sundhedsvæsenet. Boks 8: Overenskomsten om samarbejde mellem almen praksis og psykologer 23 stk. 1:.Endvidere er psykologer forpligtet til at følge nationale og regionale aftaler om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, som involverer og har relevans for psykologpraksis Samarbejde og kommunikation med almen praksis En god og gensidig kommunikation mellem psykologpraksis og almen praksis vurderes at give de bedste betingelser for den samlede behandling af patienten. Derfor skal der i planperioden arbejdes med at udbygge kommunikationen mellem psykologer og almen praksis. Samarbejde og kommunikation mellem psykologen og patientens praktiserende læge er særligt vigtig, når patienten har et forløb, som kræver en tværgående indsats. Boks 9: Overenskomsten om samarbejde mellem almen praksis og psykologer 1. stk.2. uddrag: Psykologer i primærsektoren har en vigtig rolle i det danske sundhedsvæsen. I sundhedsvæsenet er det vigtigt at sikre sammenhængende patientforløb, og det er derfor væsentligt, at psykologerne indgår i et tæt samarbejde med andre sundhedsfaglige aktører navnlig de alment praktiserende læger. Psykologbehandling sker efter henvisning fra den praktiserende læge, og psykologen sender ved behandlingens afslutning en epikrise til den praktiserende læge. På den måde sikres sammenhæng og kvalitet i lægens fortsatte behandling af patienten. 29

177 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -32 af 103 Uddrag fra den oprindelige aftale ml. RLTN og DP: Sammenhæng i den samlede behandlingsindsats for de patienter, der behandles i psykologpraksis skal understøttes ved at relevant viden om den enkelte patients behandling i psykologpraksis tilgår den praktiserende læge, der varetager rollen som tovholder for klienten. Boks 10: Overenskomsten om startbreve til almen praksis: 10 stk. 7. Det påhviler psykologen at drage omsorg for, at patientens egen læge underrettes ved psykologbehandlingens iværksættelse og afslutning. Boks 11: Overenskomsten om psykologens pligt til at vurdere den enkeltes behandlingsbehov 10 stk. 8. Psykologen er forpligtet til at foretage en selvstændig og individuel vurdering af den enkelte patients behandlingsbehov og overensstemmelse med de retningslinjer mv. som gælder for ordningen. Kommunikation med almen praksis foregår elektronisk som henvisninger fra patientens praktiserende læge til psykologen, som startbreve fra psykolog til den praktiserende læge og endelig som epikriser fra psykologen til patientens praktiserende læge ved forløbets afslutning. Kommunikationen kan løbende suppleres med korrespondancemeddelelser om patienternes behandling og tilstand. Ved kommunikationen skal anvendes gældende MedCom-standarder. MedCom-standarderne understøtter sikker kommunikation. Kommunikationen forudsætter samtykke fra patienten jævnfør lovgivning om videregivelse af helbredsoplysninger 8. Psykologer der praktiserer efter overenskomsten skal have et sikkert og opdateret IT-system og en sikker og hurtig internetadgang, der er beskyttet af firewall og antivirus-programmer. Psykologens IT-systemer skal understøtte relevant kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen efter de gældende standarder, herunder MedCom, og kommunikationen skal så vidt muligt foregå via det internetbaserede sundhedsdatanet 9. Nedenfor beskrives de situationer, hvor kommunikation mellem psykolog og praktiserende læge særligt bør finde sted. Henvisning fra almen praksis En god henvisning fra almen praksis indeholder information om henvisningskategori, hvor den praktiserende læger henholder sig til de krav, der er under henvisningskriterierne, samt beskriver eventuel relevant ordination af lægemidler til patienten. Dette giver psykologen et velinformeret grundlag for tilrettelæggelse af patientens behandling. Sundheds- og Ældreministeriet vejledning fra efteråret 2016 for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling henvender sig til praktiserende læger, som henviser til psykologhjælp. I planperioden 8 Bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. BEK nr. 665 af 14/09/ Overenskomst om psykologhjælp 31 stk. 1: Anskaffelse og anvendelse af IT i almen praksis. 30

178 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -33 af 103 vil der blive arbejdet med at udbrede kendskabet til denne vejledning, herunder de konkrete henvisningskriterier. Der er kommet en ny ydelse i overenskomsten, hvorved 1. og 2. konsultation uden efterfølgende forløb (fejlhenvisning) registreres. Der vil således kunne følges op på omfanget af fejlhenvisninger. Startbrev Den praktiserende psykolog orienterer patientens praktiserende læge om opstart af behandlingsforløb via afsendelse af et startbrev. Med startbrevet er lægen orienteret om, hvilken praktiserende psykolog patienten har etableret kontakt med og samarbejdet mellem praktiserende læge og praktiserende psykolog er dermed gjort mulig. Der er pt. ingen statistikker over de praktiserende psykologers afsendelse af startbrev. Korrespondancebreve Korrespondancemeddelelser bliver i dag primært anvendt i forbindelse med opstart af forløb, hvor lægerne orienteres, ved fejlhenvisninger, hvor der anmodes om anden henvisning eller orienteres om, at klientens henvisning er ugyldig eller ved behov for udveksling af informationer i øvrigt. Parterne er enige om, at der i planperioden skal arbejdes med udbredelse af denne mulighed. Epikriser I den foregående planperiode har der været fokus på at øge antal epikriser i psykologpraksis. Regionens psykologpraksiskonsulent har udsendt nyhedsbreve og udsendt af individuel statistik over epikriser til den enkelte psykologklinik.. Dette arbejde skal fortsættes i denne planperiode. I den nye overenskomst lægges der op til, at der fremadrettet også skal arbejdes med kvaliteten af epikriserne. For yderligere at styrke samarbejdet mellem praktiserende læger og psykologer skal der igangsættes indsatsen for at understøtte kvaliteten i epikriseskrivning. Fælles aktiviteter mellem almen praksis og praktiserende psykologer Derudover er det væsentligt, at både praktiserende læger og praktiserende psykologer får gensidig indsigt i vilkår og arbejdsmetoder. Dette kan fx ske gennem fælles kursusaktiviteter om relevante emner som eksempelvis angst og depression, men også ved at praksiskonsulenten udbreder kendskab til de vilkår psykologerne arbejder under på kurser for praktiserende læger. Derudover kan der afholdes lokale efteruddannelsesmøder mellem psykologer og praktiserende læger om fx konkret samarbejde, patientgrupper mm. Anbefalinger: At der i planperioden arbejdes med udbredelse af sikker elektronisk kommunikation. At udbrede kendskabet i almen praksis til vejledning om adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling samt henvisningskriterier, herunder følge omfanget af fejlhenvisninger At udbrede kendskab til startsbreve blandt psykologer og praktiserende læger, herunder brug af korrespondancemeddelelser. At understøtte og sikre, at fremsendelse af epikriser til almen praksis sker i henhold til overenskomsten At der afholdes fælles aktiviteter med henblik på at udvikle samarbejdet mellem almen praksis og psykologpraksis 31

179 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -34 af 103 At decentrale lokale efteruddannelsesmøder med psykologer og praktiserende læger understøttes og faciliteres Samarbejde og kommunikation med speciallægepraksis samt børne- og ungdomspsykiatri og psykiatrien Patienter behandles i visse tilfælde også i speciallægepraksis eller i hospitalsregi indenfor psykiatrien eller i børne- og ungdomspsykiatrien. Det er vigtigt, at praksisplanen understøtter sammenhængende patientforløb for disse patienter. Henvisning til psykolog eller videre til psykiatrisk forløb foregår via patientens egen læge. Den praktiserende psykolog har ingen direkte henvisningsmulighed til praktiserende psykiater eller psykiatrien. Ved afslutning af patienten samt ved genhenvisning udfyldes og sendes en epikrise med oplysninger om behandlingseffekt til patientens praktiserende læge. Samarbejdet mellem praktiserende psykologer og praktiserende speciallæger i psykiatri udfordres af denne struktur. Der skal derfor i planperioden fokuseres på, hvordan samarbejdet mellem praktiserende psykologer og praktiserende speciallæger i psykiatri kan udvikles. Det kan være en udfordring at få udført den nødvendige indledende psykologiske undersøgelse, herunder testning af henviste børn og unge ved modtagelse hos de praktiserende psykiatere. Det kan medføre unødig ventetid på igangsættelse af behandling hos den praktiserende psykiater. Parterne er enige om at undersøge muligheden for, at praktiserende psykologer kan bidrage til hurtigere vurdering af patienterne (børn og unge). Såfremt praktiserende psykologer i højere grad skal bidrage til psykologisk undersøgelse af børn og unge forudsætter det, at der indgås en lokalaftale med relevante psykologer, jf. overenskomstens ( 46, stk.1-3). For at understøtte øget samarbejde mellem praktiserende psykologer og praktiserende speciallæger i psykiatri foreslås, at der arrangeres fælles temadage om kommunikation/information om fælles patienter, herunder generel videndeling om behandlingsmuligheder. Collabri er et regionalt projekt til styrkelse af den sammenhængende indsats mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis (shared care) for patienter med let til moderat angst og depression. Psykologpraksis indgår ikke i projektet. I projektet arbejdes der med at understøtte almen praksis i at opspore, henvise og behandle de pågældende patienter optimalt. Dette arbejde følges i planperioden med henblik på eventuelle tiltag på psykologområdet. Anbefalinger: At det i planperioden undersøges, hvordan samarbejdet mellem praktiserende psykiatere og psykologer kan udvikles, herunder om praktiserende psykologer i højere grad kan bidraget til udførelse af test i psykologpraksis. At der arrangeres fælles temadage for psykologer og de psykiatere om kommunikation/information om fælles patienter, herunder generel videndeling om behandlingsmuligheder 32

180 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -35 af Samarbejde og kommunikation med kommunerne I dag kommunikerer kommunerne primært med de praktiserende læger omkring lægeerklæringer mm. Kommunerne har mulighed for at indhente erklæringer fx i forbindelse med opfølgning på sygemeldte personer. Der er også af og til forløb, hvor egenbetalingen dækkes af kommunerne fx for flygtninge. Kommunikation og samarbejde mellem praktiserende psykologer og kommunerne kan trods beskedent omfang være væsentlig for at sikre sammenhængende patientforløb for nogle patientgrupper. En del af patienterne i psykologpraksis kan være i forløb hos deres kommune. Det kan eksempelvis være børn og unge, som er i forløb i det kommunale PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og voksne som er i risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet I planperioden skal potentialet for kommunikation og samarbejde mellem psykologpraksis og kommuner om patienter, som praktiserende psykologer behandler indenfor overenskomsten med regionerne derfor afdækkes. Det kan eksempelvis være i relation til rehabilitering eller borgere i risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet. Anbefaling: At potentialet for kommunikation og samarbejde mellem psykologpraksis og kommuner afdækkes Samarbejde og kommunikation med hospitaler Samarbejdet med psykiatrien opstår primært, hvis en patient er selvmordstruet og psykologen understøtter patientens kontakt til psykiatrisk skadestue. I de tilfælde hvor en patient har været indlagt, modtager psykologerne af og til en kopi af epikrisen fra den praktiserende læge. Hospitalerne har en interesse i, at få et større kendskab til henvisningskriterier til praktiserende psykologer, og patienternes muligheder for behandling i psykologpraksis, således de bedre kan rådgive patienterne. Anbefaling: Udbredelse af kendskabet til henvisningskriterier og mulighederne for behandling i psykologpraksis til relevante hospitalsafdelinger. 4.3 Sundhed.dk Formålet med sundhed.dk er at være et samlingspunkt for den internetbaserede kommunikation mellem henholdsvis brugere og aktører i det danske sundhedsvæsen. Den del af sundhed.dk, der er målrettet sundhedsfaglige, benyttes af regionen til bl.a. at formidle relevant information til praktiserende psykologer af faglig og administrativ karakter. Der skal i planperioden fortsat arbejdes med at udbrede praktiserende psykologers kendskab til sundhed.dk., herunder den praksisdeklaration praktiserende psykologer skal have i henhold til overenskomsten, samt med opdaterede ventetider for henholdsvis depression og angst og øvrige henvisningsgrupper. Det kan fx ske ved oplæg om sundhed.dk ved mødeaktiviteter, nyheder i nyhedsbrevet mm. 33

181 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -36 af 103 Anbefaling: At psykologpraksis kendskab til sundhed.dk øges 34

182 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -37 af Kvalitetsudvikling i psykologpraksis Målsætninger: At praktiserende psykologer arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling At praktiserende psykologer arbejder ud fra de gældende faglige retningslinjer At patientsikkerhed i psykologpraksis styrkes At psykologpraksis understøttes gennem undervisnings- og kursustiltag, som løfter kvaliteten og samarbejdet mellem psykologer og samarbejdsparter At Den Danske Model for Kvalitetsudvikling implementeres i psykologpraksis, i det tempo og omfang modellen udvikles og indgår i overenskomsten At en kvalitetsudviklingskultur blandt psykologerne understøttes Arbejdet med kvalitetsudvikling er et vigtigt element i bestræbelserne på at sikre de praktiserende psykologers rolle i et sammenhængende sundhedsvæsen. I dag arbejdes der med kvalitetsudvikling i psykologpraksis inden for felterne kliniske retningslinjer, kommunikation, efteruddannelse samt patientsikkerhed. Det fremgår af overenskomsten, at kravene til øget samspil mellem sektorerne vil fylde mere i de kommende år og parterne bag praksisplanen er enige om at arbejdet med kvalitet skal udvikles og understøttes, så det sikres, at de praktiserende psykologer har fokus på kvalitet i behandlingen og arbejder med læring og forbedring samt systematisk kvalitetsudvikling. I dette afsnit fokuseres på, hvilke indsatser, der skal arbejdes med i planperioden for at understøtte kvalitetsudvikling såvel monofagligt i psykologpraksis som i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. 5.1 Rammer for kvalitetsudvikling Regionernes fælles strategi for kvalitetsudvikling på praksisområdet 10 og Overenskomst om psykologhjælp danner rammerne for kvalitetsudviklingstiltagene i denne plan. I regi af overenskomstens parter er et udviklingsarbejde i gang, som skal skabe en version af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) specielt tilpasset psykologpraksis Regionernes strategi for kvalitet på praksisområdet Regionernes strategi for kvalitet på praksisområdet har til formål at skabe et større fokus på og systematik i kvalitetsarbejdet blandt alle behandlergrupper på praksisområdet. Det er et af strategiens centrale mål at få skabt en fælles kvalitetskultur på praksisområdet og på tværs af sektorgrænser, samt at alle praksisområder skal akkrediteres efter principperne i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Boks 12: Regionernes strategi for kvalitetsudvikling Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) udvikles og implementeres Behandlere på praksisområdet arbejder med databaseret kvalitetsudvikling Kvalitetscirklen benyttes i forbindelse med kvalitetsudvikling Behandling følger gældende faglige retningslinjer og best practice 10 Danske Regioner 2012: Kvalitet i praksis - regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområde 35

183 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -38 af 103 Forberedelse til akkreditering og opnåelse af akkrediteringsstatus Arbejdet med kvalitetsudvikling i DDKM bygger på kvalitetscirklen. Kvalitetscirklen også kaldet PDSAcirklen, er en grundlægende model for systematisk kvalitetsudvikling. DDKM har i flere år fungeret som en fælles kvalitetsudviklingsmodel for det danske sundhedsvæsen. DDKM er metodemæssigt et akkrediteringssystem, der omfatter et sæt af kvalitetsstandarder og en akkrediteringsproces. Akkreditering efter DDKM er under udfasning på de offentlige hospitaler, hvor DDKM erstattes af Nationalt kvalitetsprogram på sundhedsområdet. Denne proces følges i planperioden, da den på sigt kan få indflydelse på kvalitetsarbejdet i praksissektoren Indsatser på kvalitets og efteruddannelsesområdet Overenskomsten beskriver rammerne for indsatser indenfor kvalitets- og efteruddannelsesområdet. Det fremgår af overenskomsten, at der i perioden skal ske et udviklingsarbejde indenfor flere områder, fx DDKM, efteruddannelse, kliniske retningslinjer, etablering af en Fond, mm. Rammerne for mange af disse indsatser er ikke endeligt afklaret, og der afventes derfor en national afklaring af disse. Regionalt vil der blive et implementeringsarbejde, når rammerne er på plads. Boks 13: Overenskomst om psykologhjælp indenfor kvalitets- og efteruddannelsesområdet et sammendrag Den gældende overenskomst om psykologhjælp fastsætter, at psykologer skal følge og holde sig opdateret på nationale faglige og kliniske retningslinjer, samt er forpligtet til at følge nationale og regionale aftaler om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen 11. I overenskomstperioden skal der desuden udvikles en kvalitetsdatabase, som bl.a. skal dokumentere aktiviteterne omkring behandling. Arbejdet er placeret i regi at Sundhedsstyrelsen. Der er som aftalt i overenskomsten etableret en national kvalitets- og efteruddannelsesfond. Fondens bestyrelse består af to repræsentanter udpeget af henholdsvis Dansk Psykolog Forening og RLTN. For de midler Fonden er tilført som start, anvendes størstedelen til et forskningsprojekt (4 mio. kr.), som skal afdække og dokumentere effekten af psykologbehandling, herunder også med fokus på samfundsmæssige effekter af psykologbehandling. 2 mio. kr. anvendes til efteruddannelsesaktiviteter og kr. til en indtjenings- og omkostningsundersøgelse blandt psykologerne. Parterne bag overenskomsten er enige om, at efteruddannelse og faglig ajourføring er afgørende vigtigt for psykologerne i den offentlige ordning. Der arbejdes nationalt på at nedsætte en gruppe, der skal afdække hvilke kompetencer psykologerne skal besidde, samt forslag til relevante efteruddannelsestilbud. Tanken er at der allerede i indeværende overenskomstperiode skal udbydes systematisk efteruddannelse, som det vil blive kaldt. 11 Overenskomst om psykologhjælp 2016, 23 36

184 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -39 af 103 Overenskomstparterne er enige om at arbejde videre med at understøtte DDKM i overenskomstperioden, hvor der skal udvikles en kvalitetsmodel for psykologpraksis, som klinikkerne skal akkrediteres efter. Anbefalinger: At det nationale arbejde vedr. kvalitetsudvikling i psykologpraksis følges, med henblik på at sikre regional implementering 5.2 Udvikling af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for psykologpraksis Det fremgår af overenskomsten, at der i overenskomstperioden skal udvikles en kvalitetsmodel for psykologpraksis. I samarbejde med Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet udvikles et standardsæt til brug for akkreditering i den enkelte psykologpraksis. Frem til at kvalitetsmodellen er klar til implementering, ønskes understøttelse af en kvalitetsudviklingskultur blandt praktiserende psykologer, herunder afprøvning af relevante pilotprojekter på kvalitetsområdet. I Region Hovedstaden pågår der på psykologområdet allerede en række kvalitetsudviklingsindsatser, som vil kunne understøtte akkreditering efter standarderne i DDKM. Arbejdet med kvalitetsudviklingsindsatserne skal derfor fortsættes og videreudvikles i planperioden. Det drejer sig eksempelvis om indsatser i relation til patientsikkerhed, samt kommunikation som fx epikriser. Der vil i planperioden forsat blive arbejdet med at understøtte kvalitetsarbejdet og en kvalitetsudviklingskultur blandt psykologerne. Anbefalinger: At der arbejdes systematisk med implementering af elementerne i DDKM i det tempo og det omfang modellen udvikles og indgår i overenskomsten 5.3 Implementering af kliniske retningslinjer i psykologpraksis Formålet med kliniske retningslinjer er at sikre en ensartet, høj faglig kvalitet i behandlingen, uanset hvor patienten befinder sig og hvilken sundhedsfaglig person vedkommende henvender sig til. Basis for retningslinjerne er videnskabelig evidens og bedste praksis på området. I planperioden skal der arbejdes med at understøtte, at alle patienter modtager behandling af lige høj faglig kvalitet. Dette kan bl.a. understøttes ved efteruddannelse og kompetenceløft. Det søges også understøttet ved, at der i planperioden blive arbejdet med et pilotprojekt om der kan arbejdes med ensartet behandling/forløb for udvalgte grupper. Første skridt i pilotprojektet vil være at afdække hvilke patienter, der eventuelt kan have gavn af mere ensartede forløb. Anbefalinger: At kliniske retningslinjer og regionale aftaler om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen implementeres/udbredes i psykologpraksis At det i planperioden afdækkes, om udvalgte patientgrupper kan have gavn af mere ensartede behandlingsforløb 37

185 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -40 af Patientsikkerhed i psykologpraksis Praktiserende psykologer er ligesom den øvrige praksissektor omfattet af pligten til at rapportere utilsigtede hændelser (UTH). Det betyder, at psykologer systematisk og konsekvent skal lære af de utilsigtede hændelser, der finder sted i psykologpraksis. I Region Hovedstaden er der nedsat et patientsikkerhedsråd for praksissektoren, apotekerne og kommuner, der skal følge implementeringen af sundhedslovens bestemmelser om patientsikkerhed og godkende handleplaner i forbindelse med analyse af utilsigtede hændelser. Indrapporterede utilsigtede hændelser behandles af regionens risikomanagere, der arbejder med hændelser fra blandt andet psykologer. Risikomanagerne står til rådighed for at hjælpe og vejlede. Sagsbehandlingen af de utilsigtede hændelser sker fortroligt og alene med henblik på læring, herunder med forslag til, hvorledes der kan ske læring af hændelsen. Der er begrænsede erfaringer med indrapportering af utilsigtede hændelser i psykologpraksis. Patientsikkerhed forventes at blive en standard i akkrediteringsmodellen Tiltag for at styrke patientsikkerheden Med henblik på at styrke patientsikkerheden skal der i planperioden arbejdes for at udvikle patientsikkerhedskulturen og fremme læring på baggrund af arbejdet med utilsigtede hændelser. Første skridt er at beskrive eksempler på, hvad utilsigtede hændelser kan være i psykologpraksis.. Derudover er det relevant at igangsætte en indsats med det formål at højne patientsikkerheden hos praktiserende psykologer ved at øge kendskabet til utilsigtede hændelser og til rapporteringssystemet. Anbefalinger: At der i planperioden arbejdes for at udbrede kendskabet til indrapporteringspligten for utilsigtede hændelser blandt de praktiserende psykologer At der i planperioden gennemføres et udviklingsprojekt i psykologklinikkerne om indrapportering af utilsigtede hændelser 5.5 Efteruddannelse og kompetenceløft Der bliver nationalt nedsat en gruppe, der skal afdække hvilke kompetencer psykologerne fremover skal besidde, samt forslag til relevante efteruddannelsestilbud. Tanken er at der allerede i indeværende overenskomstperiode skal udbydes systematisk efteruddannelse. I overenskomsten er beskrevet, at der ønskes et kompetenceløft til psykologerne med henblik på styrket kommunikation med øvrige behandlergrupper herunder også for at styrke arbejdet med den kommende danske kvalitetsmodel for psykologhjælp. For at understøtte det samlede patientforløb er det væsentligt med dialog med andre ydergrupper i praksissektoren inden for de områder, hvor det er meningsfuldt. Det kan eksempelvis være i forhold til behandlingsforløb for patienter med angst og depression, personlighedsforstyrrelser mfl., hvor samarbejdet mellem psykiatere almen praksis og psykologer kan være relevant. Formålet hermed kan være kommunikation om konkrete patientforløb og samarbejde for at undgå dobbeltforløb og undersøgelser. I 38

186 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -41 af 103 planperioden understøttes dette ved på forsøgsbasis at arrangere lokale efteruddannelsesgrupper, hvor eksempelvis psykologer og praktiserende læger mødes med henblik på at drøfte relevant faglige emner samt kommunikation og samarbejde. Anbefalinger: At systematisk efteruddannelse implementeres i det tempo, det udrulles nationalt At der afholdes efteruddannelsesaktiviteter som understøtter samarbejde omkring øget kommunikation med relevante samarbejdsparter At understøtte efteruddannelse og kompetenceløft for psykologerne ved afholdelse af relevant efteruddannelse At der etableres tværfaglige lokale efteruddannelsesgrupper, der mødes om relevante faglige emner samt kommunikation og samarbejde 5.6 Gruppebehandling Gruppebehandling er i henhold til den gældende overenskomst en mulighed i psykologpraksis. I overenskomsten er rammerne for gruppebehandling nærmere defineret. Boks 13 Overenskomsten om gruppebehandling i psykologpraksis 3 stk. 6 og 7 Gruppekonsultationer kan ydes til personer, som allerede er omfattet af overenskomsten, og som, inden henvisningsårsagen indtrådte, havde en relation til hinanden (lukkede grupper). Gruppekonsultationer kan også ydes til personer, der indgår i gruppen på tværs af henvisningskategorierne, og hvor de pågældende ikke i forvejen havde en relation til hinanden (åbne grupper). Forskning viser, at gruppebehandling i forhold til patienter med let til moderat depression er lige så effektivt som individuel behandling. 12 Selve behandlingsmetoden (fx kognitiv eller dynamisk terapi) kan forklare 2-15 % af behandlingens effekt. Det er derfor ikke væsentligt, om behandlingen er individuel eller i gruppe, eller hvilken metode der anvendes. Det handler derimod om at sørge for, at der ikke er frafald i forhold til behandlingen samt at have behandlingseffekten for øje. I forhold til gruppebehandling viser det sig, at frafald oftest skyldes, at klienterne er utilfredse med formen. Så hvis man skal lave gruppeterapi, er det afgørende, at klienterne har tillid til denne form og frivilligt indgår i gruppebehandling. Gruppebehandling kan generelt have en god kurativ effekt bl.a. fordi følelser af isolation og fremmedgjorthed mindskes af at være sammen med andre, der også har det svært. Gennem samspillet i gruppen gives der flere alternative perspektiver på situationer og oplevelser, ligesom det giver en følelse af at andre er i samme båd. Samtidig får gruppebehandlingens deltagere mulighed for at øve sig i at relatere sig på nye måder til andre mennesker, herunder give og modtage støtte fra andre

187 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -42 af 103 I planperioden vil der blive arbejdet med at udbrede kendskabet til overenskomstens muligheder for gruppebehandling. Det kan være med til at sikre en bedre kapacitetsudnyttelse, idet flere patienter med fx angst og depression kan modtage behandling, såvel som en måde at understøtte lighed i sundhed, idet patienternes egenbetaling for et forløb bliver mindre. Anbefalinger: At kendskabet til overenskomstens mulighed for gruppebehandling i psykologpraksis udbredes og understøttes 7. Praksiskonsulentens rolle i kvalitetsudviklingen Psykolog praksiskonsulenten er praktiserende psykolog i regionen og har konsulenttimer i regionen. Praksiskonsulenten skal bidrage til den faglige kvalitetsudvikling indenfor psykologområdet samt at styrke det tværsektorielle og det tværfaglige samarbejde i sundhedssektoren i Region Hovedstaden. Praksiskonsulenten rådgiver regionen i spørgsmål inden for psykologens virksomhedsområde herunder i relation til kvalitetsudvikling og til samarbejdet mellem psykologerne og det øvrige sundhedsvæsen. I forhold til kvalitetsudvikling vil det være en opgave for praksiskonsulenten at medvirke til implementering af DDKM, herunder at de enkelte kvalitetsstandarder følges. På samme måde er det praksiskonsulentens opgave at medvirke til implementering af eventuelle monofaglige vejledninger. Opgaverne varetages bl.a. gennem at arrangere informationsmøder, workshops og ved at give skriftlig information til praktiserende psykologer i nyhedsbreve og på sundhed.dk. Praksiskonsulenten indgår desuden i de projekter, der igangsættes under praksisplanen. Anbefaling: At praksiskonsulenten fortsat bidrager til kvalitetsudvikling og efteruddannelse. 40

188 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -43 af 103 Bilagsfortegnelse: Bilag 1. Ordforklaring Bilag 2. Vejledning til fordeling af kapacitet for psykologhjælp, juni Bilag 3. Undersøgelse af telefonisk tilgængelighed i psykologpraksis, udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Bilag 4. Grundbeskrivelse 41

189 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -44 af 103 Bilag 1. Ordforklaring I praksisplanen og grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor: Yderregister: Ydernummer: Kapacitet: Det register, hvor den enkelte yder (her psykolog) registreres med centrale data. Yderregisteret benævnes også Notus Regional. Et identifikationsnummer, som tildeles hver enkelt praksis, der praktiserer efter overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Ydernummeret anvendes primært i forbindelse med afregning. 1 psykolog med ydernummer i Region Hovedstaden udgør 1 kapacitet. Kapaciteten af psykologer i Region Hovedstaden er således summen af psykologer med ydernummer i regionen. Når en psykolog ophører, går kapaciteten og ydernummeret tilbage til regionen, som kan beslutte genopslag og geografisk placering. Enkeltmandspraksis: Kompagniskabspraksis: Anpartsselskab: Samarbejdspraksis: Produktion: Forbrug: Psykologvirksomhed udøvet af enkeltperson uden fællesskab med andre psykologer om økonomi. Praksis, der drives af to eller flere psykologer med fællesskab om økonomi, lokaler og personale. Psykologpraksis kan være organiseret som anpartsselskab, hvorved forstås at en eller flere psykologer ansættes i et anpartsselskab, der har til formål at udøve psykologvirksomhed. Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller kiropraktorselskaber og/eller anpartsselskaber med et vist fællesskab om lokaler og/eller personale. Produktion anvendes som et udtryk for det samlede antal ydelser og udgifter til den behandling, som psykologer med ydernummer i Region Hovedstaden har leveret til patienter, uafhængigt af om borgeren har bopæl i Region Hovedstaden eller i anden region. Begrebet forbrug dækker over, hvad Region Hovedstadens borgere har modtaget af ydelser hos psykolog, uanset i hvilken region/kommune ydelserne er udført. Forbruget opgøres både som antal ydelser modtaget af borgere i Region Hovedstaden og som regionens udgift til denne behandling. 1

190 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -45 af 103 Bruttohonorar: Patientens egenbetaling: Planområder: Pendlerstatistik: Unikke patienter: MedCom standarder: Praksiskonsulenter: Sikrede: Sikringsgruppe 1: Bruttohonoraret viser regionens samlede udgift til honorering af psykologerne. I overenskomsten fastsættes den pris, som overenskomstens parter har aftalt, at en psykologydelse/konsultation skal koste - i form af specifikke honorarer for de enkelte ydelsestyper. Regionens tilskud udgør 60 pct. af disse honorarer. Egenbetaling til psykologhjælp udgør 40 pct., idet patientens bopælsregion yder et tilskud på 60 pct. af de i overenskomsten fastsatte honorarer pr. ydelse. Både gruppe 1- og gruppe 2-sikrede personer betaler deres egen andel (egenbetalingen) af honoraret direkte til psykologen. Regionen er inddelt i fire planområder, som hver er opdelt på er række planlægningsområder. Planområderne svarer til inddelingen i hospitalsplanområder i regionen. Planlægningsområderne svarer til kommuneinddelingen og den til enhver tid gældende bydelsinddeling i Københavns Kommune. (Se figur 1 og tabel 1). Pendlerstatistikken viser, i hvilken udstrækning en kommunes patienter anvender psykologer beliggende i patientens hjemkommune. Antal patienter i pendlerstatistikken er angivet som antal forskellige patienter, også benævnt unikke patienter. Har én patient modtaget flere psykolog-ydelser i en klinik i én kommune, tælles patienten som én unik patient i denne kommune. Har patienten modtaget psykolog-ydelser i tre forskellige kommuner, tælles patienten som én unik patient i hver af de tre kommuner. MedCom standarderne er en elektronisk kommunikationsform med faste informationstyper. Overenskomsten fastlægger, at praktiserende psykologer skal benytte denne kommunikationsform i dialogen med det øvrige sundhedsvæsen. Praksiskonsulenterne er praktiserende psykologer, som har konsulentansættelse nogle timer ugentlig i regionen. Praksiskonsulenternes opgave er blandt andet at understøtte praksisplanens indsatser omkring det sammenhængende sundhedsvæsen og kvalitetsudvikling i praksis. Alle borgere har ret til gratis behandling hos læger og tilskud til medicin mv. Borgere kan vælge mellem to sikringsgrupper. For at opnå tilskud til behandling skal borgere i sikringsgruppe 1 have henvisning fra egen læge til behandling hos speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Dog kræves der ikke henvisning til øre- og øjenlæge, tandplejer, tandlæge og kiropraktor. Tilskud til medicin, tandlægehjælp, tandpleje, fysioterapi, fodterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp bliver automatisk trukket fra borgerens regning. 2

191 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -46 af 103 Sikringsgruppe 2: Borgere i sikringsgruppe 2 kan frit søge behandling hos alle læger, speciallæger, tandlæger og kiropraktorer. Der kræves en lægehenvisning til fysioterapeut, fodterapeut og psykolog for at få tilskud. Det samme tilskud gives, som en gruppe 1-sikret patient får til en tilsvarende behandling. 3

192 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -47 af 103 Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge Hillerød Vejledning til fordeling af kapacitet for psykologhjælp Godkendt af samarbejdsudvalget ved votering den 27. juni Opgang Blok D, stuen Direkte Journal nr.: Dato: 13. juni 2012 Vejledningens anvendelse og baggrund Denne vejledning skal anvendes, når kapaciteter skal fordeles geografisk, og når psykologer søger om flytning af praksis. Vejledningen giver retningslinjer for både administrativ sagsbehandling og behandlinger i samarbejdsudvalget. Vejledningen omfatter kriterier for: 1. Geografisk fordeling af kapaciteter: I situationer, hvor regionen udbyder kapaciteter (herunder ledigblevne kapaciteter) 2. Ved ansøgning om flytning: o når psykologer ansøger om at flytte praksis inden for samme planområde o når psykologer ansøger om at flytte mellem planområder, dvs. kommune/bydel eller andet hovedområde dvs. Nord, Midt, Syd og Byen. Geografisk fordeling af nye eller ledige kapaciteter Disse retningslinjer beskriver situationer, hvor regionen udbyder nye kapaciteter, som følge af udvidelse af kapaciteten, og når kapaciteter er blevet ledige. Disse sager afgøres altid af samarbejdsudvalget ud fra følgende kriterier: 1. Praksisplanens anbefaling: at samarbejdsudvalget udarbejder retningslinjer om geografisk fordeling af nye ydernumre, som tilstræber en ligelig fordeling af praksis i regionen samt handicapvenlige adgangsforhold. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i en opgørelse af antal borgere pr. kapacitet i regionens fire hovedområder Nord, Syd, Midt og Byen, og i de enkelte planområder dvs. kommuner/bydele. 2. En helhedsvurdering, ud fra ovenstående samt følgende parametre, med henblik på at imødekomme borgernes behov for psykologhjælp bedst muligt: Ventetid: Der ses på ventetidsregistreringen på sundhed.dk. Aktivitet og omsætning: Tyder aktivitets/omsætningsoversigten på, at der er patientunderlag til en anden fordeling end den geografisk forudsatte Borgernes forbrugsmønster fordelt på geografiske områder: Den geografiske fordeling af praksis suppleres med en iagttagelse af, i hvilket omfang

193 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -48 af 103 borgere benytter psykolog i egen kommune/bydel i forhold til øvrige geografiske områder. Helhedsvurderingen kan, afhængigt af udviklingen i et område i forhold til andre, i nogle situationer medføre, at der accepteres en lidt større andel af ydernumre i et hovedområde frem for andre. 3. Handicapvenlige forhold. Overenskomstens tekst herom, 11 stk. 2 anmærkning: Klinikken skal indeholde et konsultationslokale, der udelukkende anvendes til praksis. Der bør være fri og ubesværet adgang til konsultationslokalet, og der bør i umiddelbar tilknytning hertil være adgang til toilet og håndvask. Ved etablering af kliniklokaler i forbindelse med tiltrædelse af overenskomsten, ved flytning af klinik samt i forbindelse med nyindretning af eksisterende kliniklokaler bør der, under hensyntagen til de økonomiske forhold i forbindelse hermed, i videst muligt omfang etableres hensigtsmæssige forhold for bevægelseshæmmede såvel med hensyn til adgangsforhold til kliniklokalerne som med hensyn til indretningen af disse. Oplysninger om adgangsforholdene bør foreligge i en form, der gør det muligt for den bevægelseshæmmede at relatere dem til sine bevægelsesproblemer. 4. I særlige tilfælde kan desuden indgå vurderinger af infrastruktur mellem to eller flere planområder og særlige strukturer i det kommunale sundhedsvæsen, som kan begrunde, at de ses i sammenhæng, når kapaciteten vurderes. Side 2

194 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -49 af 103 Kriterier for tilladelse til flytning af praksis a) Kriterier for tilladelse til flytning inden for et planområde, dvs. inden for samme kommune/bydel. Disse retningslinjer benyttes når psykologer ansøger om at flytte praksis inden for samme planområde Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der administrativt kan gives tilladelse til flytning inden for et planområde: 1. De lokaler, som praksis flytter til, opfylder overenskomstens krav til lokaler. (Overenskomstens 11, stk. 2, anmærkning) Klinikken skal indeholde et konsultationslokale, der udelukkende anvendes til praksis. Der bør være fri og ubesværet adgang til konsultationslokalet, og der bør i umiddelbar tilknytning hertil være adgang til toilet og håndvask. Ved etablering af kliniklokaler i forbindelse med tiltrædelse af overenskomsten, ved flytning af klinik samt i forbindelse med nyindretning af eksisterende kliniklokaler bør der, under hensyntagen til de økonomiske forhold i forbindelse hermed, i videst muligt omfang etableres hensigtsmæssige forhold for bevægelseshæmmede såvel med hensyn til adgangsforhold til kliniklokalerne som med hensyn til indretningen af disse. Oplysninger om adgangsforholdene bør foreligge i en form, der gør det muligt for den bevægelseshæmmede at relatere dem til sine bevægelsesproblemer. 2. Hvis psykologen er opsagt i sit lejemål, som nødvendiggør en flytning af klinikken, kan der administrativt gives en midlertidig tilladelse. Hvis ikke sagen kan afgøres endeligt på administrativt niveau, behandles sagen på førstkommende samarbejdsudvalgsmøde. 3. Hvis en flytning ikke kan godkendes administrativt, behandles sagen i samarbejdsudvalget. 4. Hvis en psykolog ønsker at flytte mellem planområderne eller mellem hovedområderne, kan psykologen søge opslåede kapaciteter på lige fod med andre psykologer. I øvrigt kan der altid søges ledige kapaciteter på lige fod med andre psykologer. 5. De konkrete afgørelser om flytning kan af den ansøgende psykolog indbringes for Landssamarbejdsudvalget. Side 3

195 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -50 af 103 b) Kriterier for tilladelse til flytning mellem planområder, dvs. mellem kommuner/bydele, samt mellem hovedområder, dvs. mellem Nord, Midt, Syd og Byen. Disse retningslinjer benyttes, når psykologer ansøger om at flytte til et andet planområde, dvs. kommune/bydel eller andet hovedområde dvs. Nord, Midt, Syd og Byen. Disse flyttesager afgøres altid i samarbejdsudvalget. 1. Der tages udgangspunkt i en vurdering af praksis fordeling mellem områderne: Det iagttages, hvordan flytningen forrykker balancen vedr. antal borgere pr. psykolog i de involverede områder, idet der tilstræbes en ligelig fordeling af praksis mellem områderne. 2. Der foretages ved flytninger mellem planområder og hovedområder herefter en helhedsvurdering af de fire parametre (ligelig geografisk fordeling, ventetid, aktivitet og omsætning samt borgernes forbrugsmønster), som er beskrevet under proceduren for geografisk fordeling af kapaciteter. Herudover inddrages: 3. En vurdering af, om de lokaler, som praksis flytter til, opfylder overenskomstens krav til lokaler. Jævnfør overenskomstens 11, stk. 2, anmærkning: Klinikken skal indeholde et konsultationslokale, der udelukkende anvendes til praksis. Der bør være fri og ubesværet adgang til konsultationslokalet, og der bør i umiddelbar tilknytning hertil være adgang til toilet og håndvask. Ved etablering af kliniklokaler i forbindelse med tiltrædelse af overenskomsten, ved flytning af klinik samt i forbindelse med nyindretning af eksisterende kliniklokaler bør der, under hensyntagen til de økonomiske forhold i forbindelse hermed, i videst muligt omfang etableres hensigtsmæssige forhold for bevægelseshæmmede såvel med hensyn til adgangsforhold til kliniklokalerne som med hensyn til indretningen af disse. Oplysninger om adgangsforholdene bør foreligge i en form, der gør det muligt for den bevægelseshæmmede at relatere dem til sine bevægelsesproblemer. 4. En vurdering af, om flytningen giver anledning til at øge antallet af praksisfællesskaber (klinikfællesskaber). Praksisplan for psykologhjælp anbefaler, at etablering af praksisfællesskaber understøttes. Evaluering Vejledningens retningslinjer evalueres efter et års virke. Evalueringen forelægges samarbejdsudvalget. Side 4

196 Telefonisk tilgængelighed i psykologpraksis Enhed for Tværsektoriel Udvikling Punkt nr Beslutningssag: Region Hovedstaden Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -51 af 103 Undersøgelse af telefonisk tilgængelighed i psykologpraksis Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

197 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -52 af 103 Undersøgelse af telefonisk tilgængelighed i psykologpraksis Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Enhed for Tværsektoriel Udvikling, Region Hovedstaden Analysekonsulent Sarah Kajander Holmer Evalueringskonsulent Christine Enevoldsen Flink Chefkonsulent Daisy Kyed Enhedschef Marie Fuglsang Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden, december, 2016 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Rapporten kan findes på Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Evalueringskonsulent Christine Enevoldsen Flink Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: eeb@regionh.dk 2

198 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -53 af 103 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 4 2 Metode og design 5 3 Repræsentativitet 8 4 Tilgængelighedsinformation - sundhed.dk og hjemmeside Hver anden psykolog oplyser om telefontider på sundhed.dk Psykologernes telefontider Andre oplysninger fra sundhed.dk og hjemmeside 12 5 Telefonisk tilgængelighed Fire ud af fem psykologer er telefonisk tilgængelig Psykologer med oplyst telefontid er mere tilgængelige Ingen sammenhæng mellem tilgængelighed og antallet af ugentlig telefontimer Tilgængelighed fordelt på planområde 17 Bilag 1: Overenskomst om psykologhjælp 18 Bilag 2: Standardtekster til opkald til psykologpraksis 19 3

199 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -54 af 103 Introduktion 1 Introduktion Ifølge praksisudviklingsplanen for psykologhjælp skal det være nemt for borgere med henvisning fra egen læge til psykologhjælp at komme i kontakt med psykologpraksis. Det gælder både, når patienten skal aftale første tid til konsultation, og når patienten er i et behandlingsforløb og fx ønsker at ændre aftaler. Ifølge praksisudviklingsplanen skal det også være muligt for patienten at blive kontaktet af psykologpraksis, når patientens opkald ikke bliver besvaret. Prioritering af tilgængeligheden i psykologpraksis er således en væsentlig overordnet målsætning i praksisudviklingsplanen for psykologhjælp Der mangler dog viden om, hvordan den telefoniske tilgængelighed reelt er. Derfor har Enhed for Tværsektoriel udvikling (ETU) på vegne af samarbejdsudvalget for psykologhjælp i Region Hovedstaden bedt Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse om at gennemføre en undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed blandt samtlige psykologer med overenskomst i Region Hovedstaden. Undersøgelsens grundlag er de mål for den telefoniske tilgængelighed, som er opstillet i Overenskomst om psykologhjælp (bilag 1). Undersøgelsens formål er at afdække: Om de enkelte praksis giver de overenskomstpligtige oplysninger om telefontider og konsultationstider, oplysning om eventuelt tilbud om elektronisk kommunikation med patienterne herunder tidsbestilling, samt oplysning om adgangsforhold og toiletforhold for personer med bevægelseshæmning på sundhed.dk. I hvilket omfang psykologpraksis er telefonisk tilgængelige for borgerne, samt hvordan forløbet med at komme i kontakt med psykologerne er. Denne rapport indeholder resultaterne af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelses undersøgelse af tilgængelighedsinformation og den telefoniske tilgængelighed til psykologpraksis (Kapitel 4 og 5). Rapporten beskriver desuden det undersøgelsesdesign og de metoder, der danner grundlag for undersøgelsen (Kapitel 2 og 3). 4

200 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -55 af 103 Metode og design 2 Metode og design Undersøgelsen er gennemført som en totalundersøgelse af samtlige psykologpraksis med overenskomst i Region Hovedstaden. I alt 251 psykologpraksis indgår i undersøgelsen. 1 Undersøgelsen er gennemført i to dele: Figur 2.1 Undersøgelsens to dele DEL 1: REGISTRERING AF PRAKTISERENDE PSYKOLOGERS INFORMATIONER PÅ SUNDHED.DK OG HJEMMESIDER DEL 2: UNDERSØGELSE AF DEN TELEFONISKE TILGÆGELIGHED BLANDT PRAKTISERENDE PSYKOLOGER VIDEN OM TELEFONISK TILGÆNGELIGHED I PSYKOLOGPRAKSIS SOM GRUNDLAG FOR EVT. INITIATIVER TIL FORBEDRINGER Første del af undersøgelsen er en registrering af informationer fra sundhed.dk og praksis egen hjemmeside. Registreringerne er gennemført i uge 41 og 42 i Følgende oplysninger er blevet registreret for hver enkelt psykologpraksis: Figur 2.2 Registreringer fra sundhed.dk og praksis egen hjemmeside Telefontid (sundhed.dk og hjemmeside) Konsultationstid (sundhed.dk og hjemmeside) Mulighed for kommunikation via (sundhed.dk og hjemmeside) Mulighed for elektronisk tidsbestilling (sundhed.dk og hjemmeside) Link til hjemmeside (sundhed.dk) Hhv. adgangsforhold og toiletforhold for bevægelseshæmmede (sundhed.dk) Undersøgelsen af den telefoniske tilgængelighed er gennemført ved, at samtlige 251 psykologpraksis er blevet ringet op en gang inden for den eventuelt oplyste telefontid. 2 Læs mere i kapitel 3 om, hvordan opkaldene til psykologerne er blevet fordelt, samt hvordan der er sikret repræsentativitet i undersøgelsen. De mulige udfald ved opkald til psykologerne kan ses i tabel 2.1. Tabellen viser også fremgangsmåden ved hvert udfald, og hvordan udfaldet er registreret. 1 Der er i alt 256 psykologkapaciteter i Region Hovedstaden, men på undersøgelses tidspunktet var fem ubesatte, hvorfor der i undersøgelsen kun indgår 251 praksis. 2 Der er blevet foretaget én opkaldsrunde for hver psykolog. En opkaldsrunde kan indeholde op til fire opkald, såfremt de første opkald er optaget eller ikke bliver besvaret, og der ikke er mulighed for at indtale besked på en telefonsvarer. 5

201 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -56 af 103 Metode og design Tabel 2.1 Mulige udfald af opkald og registreringer Udfald Fremgangsmåde Registrering Kontakt ved første opkald (inden for 15 ringetoner) Telefonsvarer (med mulighed for at indtale en besked) Ingen kontakt* (opkaldet bliver ikke besvaret, eller telefonen er optaget) Vi lægger en besked med telefonnummer til besvarelse af opkaldet (se beskedens ordlyd i bilag 2). Vi foretager op til tre yderligere opkald henholdsvis 1, 3 og 5 minutter efter det første opkald. Hvert opkald varer 15 ringetoner. Kontakt bliver registreret. Om psykologen vender tilbage.** Hvornår psykologen vender tilbage (i givet fald). Om vi opnår kontakt ved opkald (i givet fald efter hvilket forsøg/hvor mange minutter). Eller om psykologen vender tilbage på ubesvarede opkald (i givet fald hvornår).** Telefonkø Vi venter op til 10 minutter i kø. Om vi opnår kontakt. Telefonnummer virker ikke Oplyst ferie på telefonsvarer Hvis muligt ringer vi til et andet telefonnummer (f.eks. fundet på psykologens egen hjemmeside), og opkaldsrunden starter forfra med dette nummer. Efter hvor mange minutter vi opnår kontakt (i givet fald). Det telefonnummer, der ikke virker, bliver registreret. Udfaldet af opkaldet til et evt. andet telefonnummer bliver registreret. Ferie bliver registreret. * Dette inkluderer også opkald, hvor vi kommer igennem til en telefonsvarer uden mulighed for at indtale en besked. ** Her skal psykologen skabe kontakt til patienten. Det kan både ske ved at psykologen besvarer opkaldet ved at ringe tilbage til patienten eller ved, at psykologen kontakter patienten via sms. En psykologpraksis er i denne undersøgelse defineret som telefonisk tilgængelig, hvis: Praksis er umiddelbart telefonisk kontaktbar. Dvs., hvis o Vi opnår direkte kontakt ved første opkald o Vi opnår direkte kontakt ved ét af genopkaldene o Vi opnår kontakt inden for 10 minutter i telefonkø Praksis besvarer telefonsvarerbesked eller ubesvarede opkald inden for to hverdage, jf. Overenskomst om psykologhjælp, der siger, at psykologen skal kontakte patienten senest inden for to hverdage (bilag 1) Psykologer, der på sin telefonsvarer har oplyst ferie i den periode, hvor undersøgelsen af den telefoniske tilgængelighed har fundet sted, indgår hverken som tilgængelig eller ikke-tilgængelig i undersøgelsen. Opkaldene er foretaget i uge 46 og 47 i Før opkaldene er foretaget, er de 251 psykologpraksis varslet pr. mail om, at undersøgelsen vil blive gennemført 3. Registrering af eventuelle besvarelser fra psykologerne er stoppet den 2. december ETU har i samarbejde med Dansk Psykologforening varslet samtlige 251 psykologpraksis. Dette fandt sted den 10. november

202 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -57 af 103 Metode og design Bilag 2 viser de beskeder, vi har indtalt på psykologernes telefonsvarer og på vores egen telefonsvarer, samt den standardtekst vi har benyttet til at informere psykologerne om undersøgelsen, når vi har været i direkte kontakt med dem. 7

203 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -58 af 103 Repræsentativitet 3 Repræsentativitet De psykologpraksis, der har oplyst telefontid, er blevet ringet op inden for denne telefontid. Som udgangspunkt er det den oplyste telefontid på sundhed.dk, der afgør, hvornår psykologen er blevet ringet op. Hvis psykologen derimod ikke har oplyst telefontid på sundhed.dk, men har oplyst telefontid på egen hjemmeside, er det telefontiden fra hjemmesiden, der er ringet op inden for. Opkald til psykologer med oplyst telefontid er fordelt jævnt ud på alle hverdage. Hvis en psykolog har angivet specifikke dage for telefontiden, er der taget højde for dette i fordelingen. Da der er tale om en totalundersøgelse bliver repræsentativitet alene et spørgsmål om at sikre sammenlignelighed mellem praksis med og uden oplyst telefontid. Opkaldene til de psykologer, der ikke har oplyst telefontid, er derfor blevet fordelt ud fra en fordelingsnøgle, der afspejler fordelingen for psykologerne med oplyst telefontid. Det sikrer, at opkaldene til psykologer uden oplyst telefontid matcher fordelingen af psykologer med oplyst telefontid. Psykologer uden oplyst telefontid er dermed ud fra fordelingsnøglen blevet tilfældigt fordelt ud på alle hverdage og følgende fire tidsintervaller; kl. 8-9, kl. 9-12, kl , kl Denne metode sikrer, at vi meningsfuldt kan sammenligne tilgængeligheden blandt psykologer, der hhv. oplyser og ikke oplyser telefontider. 4 På trods af at nogle få psykologer er blevet ringet op inden for oplyst telefontid før kl. 8 og efter kl. 16, er psykologer uden oplyst telefontid kun blevet ringet op inden for tidsintervallet

204 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -59 af 103 Tilgængelighedsinformation - sundhed.dk og hjemmeside 4 Tilgængelighedsinformation - sundhed.dk og hjemmeside 4.1 Hver anden psykolog oplyser om telefontider på sundhed.dk 53 % af psykologerne oplyser telefontid på sundhed.dk. Det svarer til 134 af de 251 psykologer i undersøgelsen. 68 psykologer oplyser udelukkende telefontid på sundhed.dk, mens 66 psykologer oplyser telefontid på både sundhed.dk og egen hjemmeside. Figur 4.1 Oplyste telefontider Oplyser telefontid på sundhed.dk: 134 (53 %) Oplyser ikke telefontid på sundhed.dk: 117 (47 %) Kun sundhed.dk: sundhed.dk og hjemmeside: Kun hjemmeside: Ingen oplysninger: Alle: 68 (28 %) 66 (26 %) 26 (10 %) 91 (36 %) 251 (100 %) Oplyser telefontid på sundhed.dk eller hjemmeside: 160 (64 %) Ud af de resterende 117 psykologer, der ikke oplyser telefontid på sundhed.dk, oplyser 26 telefontid på egen hjemmeside, mens 91 psykologer ikke oplyser telefontid nogen af stederne. Alt i alt oplyser 160 psykologer, 64 %, telefontid på enten sundhed.dk eller egen hjemmeside. Blandt de 66 psykologer, der oplyser telefontid på både sundhed.dk og egen hjemmeside, oplyser 44 den samme telefontid begge steder, mens der for 22 psykologer ikke er overensstemmelse mellem de oplyste telefontider. 5 5 Uoverensstemmelse mellem telefontider på sundhed.dk og hjemmeside vil sige, at psykologen enten angiver forskellige tidspunkter eller forskellige dage de to steder. Derimod er en psykolog, der angiver samme telefontid på sundhed.dk og hjemmeside, men som angiver dagene mandag-fredag ét af stederne og ingenting det andet sted, opgjort som, at der er overensstemmelse mellem tiderne. 9

205 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -60 af 103 Tilgængelighedsinformation - sundhed.dk og hjemmeside 4.2 Psykologernes telefontider De følgende opgørelser beskriver telefontiderne nærmere. Vi bruger telefontiderne oplyst på sundhed.dk, og alternativt telefontiderne oplyst på hjemmesiderne, såfremt psykologerne ikke har oplyst telefontid på sundhed.dk. Over halvdelen, 57 %, af psykologerne har telefontid kl (figur 4.2). Tidsrummet kl. 8-9 er det næstmest benyttede tidspunkt på dagen for psykologernes telefontid. Her har 37 % af psykologerne telefontid. Figur 4.2 Psykologernes telefontider fordelt på tidspunkter Før kl. 8 (n=6) 4% Kl. 8-9 (n=59) 37% Kl (n=39) 24% Kl (n=91) 57% Kl (n=31) 19% Efter kl. 16 (n=14) 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Bemærk at andelen ikke summer til 100 % og antallet ikke til 160 (antallet af psykologer med oplyst telefontid). Det skyldes, at der kan være telefontider, der overlapper de specifikke tidsrum, samt at nogle psykologer har telefontid på flere tidspunkter af dagen. De mest populære dage for telefontid er mandag til torsdag, hvor mellem 53 % og 56 % af psykologerne har telefontid (figur 4.3). Derudover er det interessant at bemærke, at 39 % af psykologerne har oplyst en telefontid, men ikke på hvilke ugedage den er gældende. 10

206 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -61 af 103 Tilgængelighedsinformation - sundhed.dk og hjemmeside Figur 4.3 Psykologernes telefontider fordelt på ugedage Mandag (n=85) Tirsdag (n=90) Onsdag (n=87) Torsdag (n=90) 53% 56% 54% 56% Fredag (n=45) 28% Alle dage (n=38) 24% Ingen oplyste dage (n=63) 39% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Bemærk at andelen ikke summer til 100 % og antallet ikke til 160 (antallet af psykologer med oplyst telefontid). Det skyldes, at en telefontid kan være gældende for flere af ugedagene, samt at nogle psykologer har mere end én opgivet telefontid. Størstedelen af psykologerne, 80 %, har mere end én time og op til fem timers telefontid om ugen (figur 4.4). Det højeste antal ugentlige timer en psykolog har telefontid er 50 timer, mens det laveste er en halv time. Psykologerne har i gennemsnit 8,3 timers telefontid om ugen, mens median psykologen har fire timers telefontid om ugen. 6 Figur 4.4 Psykologernes ugentlige telefontid i timer 0,5 1 (n=6) 4% +1 2 (n=31) 19% +2 3 (n=40) 25% +3 4 (n=19) 12% +4 5 (n=38) 24% (n=3) 2% 20 og over (n=23) 14% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% For de psykologer, der ikke oplyser nogen dage ved telefontiden, har vi antaget, at telefontiden er gældende for alle dagene mandag til fredag. 6 Medianen er den midterste værdi af psykologernes ugentlige telefontider i timer, når disse er sorteret fra mindste til største observation. Ideen ved at bruge medianen i forhold til gennemsnittet er, at medianen er stabil overfor ekstreme værdier. Eksempelvis vil de få psykologer (23) med mere end 20 timers telefontid (se figur 4.4) trække gennemsnittet meget op. 11

207 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -62 af 103 Tilgængelighedsinformation - sundhed.dk og hjemmeside 4.3 Andre oplysninger fra sundhed.dk og hjemmeside Ud over psykologernes telefontid er der fra sundhed.dk og psykologernes egne hjemmesider også registreret, om psykologerne har oplyst konsultationstid, om der er mulighed for at kontakte psykologen via , og om psykologen har et online tidsbestillingssystem. Derudover er der alene ud fra sundhed.dk registreret, om der er et link til psykologens egen hjemmeside, om psykologen har mærket God adgang, om psykologen har handicapvenlig adgang, og om psykologen har handicaptoilet. Tabel 4.1 viser hvor stor en andel og hvor mange af psykologerne, der har registreret ovenstående informationer på sundhed.dk og/eller hjemmeside. Den sidste kolonne viser hvor mange psykologer, der ikke har oplyst informationen nogen af stederne. Tabel 4.1 Andre oplysninger fra sundhed.dk og hjemmeside Sundhed.dk Hjemmeside Ingen oplysning Emne Andel Antal Andel Antal Andel Antal Konsultationstid 0 % 0 4 % 9 96 % % % % 1 Tidsbestillingssystem 2 % 4 0 % 1 98 % 246 Link til hjemmeside* 58 % 146 Mærkeordningen "God adgang" 3 % 7 Handicapvenlig adgang 37 % 94 Handicaptoilet 15 % 37 * Ét af linkene fører til en forkert hjemmeside, mens syv af linkene ikke virker. Næsten ingen af psykologerne har oplyst konsultationstid (tabel 4.1). Kun 4 % oplyser konsultationstid på deres egen hjemmeside. Det har efter undersøgelsens iværksættelse vist sig, at der på sundhed.dk ikke er et defineret felt til registrering af konsultationstid. Alle psykologer på nær én har oplyst en på sundhed.dk. Derudover har langt størstedelen også oplyst deres på egen hjemmeside. Det er sjældent, at psykologerne har et tidsbestillingssystem. Således har 98 % hverken oplysning om et sådant system på sundhed.dk eller har et på deres hjemmeside. De fire psykologer, der på sundhed.dk oplyser, at de har et tidsbestillingssystem, har ikke systemet på deres hjemmeside. Lidt over halvdelen af psykologerne, 58 %, har et link til deres hjemmeside på sundhed.dk. Derudover er 3 % registreret på sundhed.dk med mærkeordningen God adgang, og hhv. 37 % og 15 % har på sundhed.dk registreret handicapvenlig adgang og handicaptoilet. 12

208 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -63 af 103 Telefonisk tilgængelighed 5 Telefonisk tilgængelighed 5.1 Fire ud af fem psykologer er telefonisk tilgængelig Figur 5.1 viser et flowdiagram over de forskellige udfald af opkaldene til undersøgelsens 251 psykologpraksis. To af de 251 praksis oplyser ferie på telefonsvareren i den periode opkaldene er foretaget, og indgår, jf. metodeafsnittet, ikke i opgørelsen af den telefoniske tilgængelighed. 94 praksis er umiddelbart telefonisk kontaktbare (enten ved besvarelse af første opkald (89), ved kontakt ved genopkald (2) eller ved kontakt inden for 10 minutter i telefonkø (3)). Derudover er 106 praksis ikke direkte telefonisk kontaktbare, men vender, jf. overenskomsten, tilbage inden for to dage efter, at der er indtalt besked på telefonsvarer (103) eller efter et registreret ubesvaret opkald (3). Disse i alt 200 praksis er alle ifølge undersøgelsens definition telefonisk tilgængelige. Af de 153 praksis, der ikke er umiddelbart telefonisk kontaktbare, er der en række praksis, der heller ikke vender tilbage inden for to hverdage efter enten ubesvaret opkald (9) eller efter indtalt besked på telefonsvarer (38). Derudover er der to praksis, hvor de oplyste telefonnumre ikke virker. Disse i alt 49 praksis er ifølge undersøgelsens definition ikke telefonisk tilgængelige. I alt er 80 % af praksis altså telefonisk tilgængelige (heraf er 47 % umiddelbart kontaktbare), mens 20 % af praksis ikke er telefonisk tilgængelige efter undersøgelsens definition. 13

209 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -64 af 103 Telefonisk tilgængelighed Figur 5.1 Flowdiagram over opkaldene Direkte kontakt 94 (37 %) 1. opkald 89 (35 %) Genopkald 2 (1 %) Telefonkø 3 (1%) Telefonsvarer 141 (56 %) Vender tilbage 103 (41 %) Vender ikke tilbage 38 (15 %) Tilgængelig 200 (80 %) Alle 251 (100 %) Ikke direkte kontakt 153 (61 %) Ferie 2 (1 %) Ubesvaret opkald Vender tilbage 3 (1 %) 12 (5 %) Vender ikke tilbage 9 (4 %) Ikke tilgængelig 49 (20 %) Intet telefonnummer der virker 2 (1 %) 14

210 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -65 af 103 Telefonisk tilgængelighed Forløbet med at komme i kontakt med de psykologer, der ikke er direkte kontakt med ved første opkald, beskriver vi nærmere i det følgende. I alt 141 opkald går på telefonsvarer, hvor der er mulighed for at indtale en besked. Tre ud af fire af de psykologer, der modtager en telefonsvarerbesked, efterlever kravene i overenskomsten om at kontakte patienten senest inden for to hverdage. Dette kan ses af figur 5.2, der viser, hvor lang tid der går, fra beskeden på telefonsvareren bliver indtalt, til psykologen vender tilbage via telefonopkald eller sms. 59 % vender således tilbage samme dag, mens 15 % vender tilbage en eller to dage efter. 21 % af psykologerne vender slet ikke tilbage inden for den periode, undersøgelsen er i gang. 7 Figur 5.2 Hvor hurtigt vender psykologerne tilbage efter indtalt telefonsvarerbesked? Samme dag (n=83) 59% 1 dag efter (n=15) 11% 2 dage efter (n=5) 3 dage efter (n=4) 4 dage efter (n=2) 5 dage efter (n=2) Over 5 dage efter (n=1) 4% 3% 1% 1% 1% Ingen kontakt (n=29) 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Bemærk at 141 psykologer indgår i opgørelsen. Weekenddage tæller ikke med. Dvs. hvis en psykolog er blevet ringet op en fredag og vender tilbage mandag, tæller det som en dag efter. De tre gange, hvor opkaldet går i telefonkø, besvarer psykologen opkaldet inden for et minut. 14 psykologer modtager op til tre genopkald. 8 Ved to af psykologerne er der kontakt ved første genopkald et minut efter det første opkald, mens tre af psykologerne besvarer de ubesvarede opkald inden for to hverdage (tabel 5.1). Samlet set er fem af disse 14 psykologer altså telefonisk tilgængelige. Tabel 5.1 Kontakt ved genopkald Antal Andel Kontakt ved 2. opkald 2 18 % Besvarer opkald inden for 2 hverdage 3 27 % Ingen kontakt 9 82 % 7 Registrering af eventuelle besvarelser fra psykologerne er stoppet d. 2. december Det er derfor muligt, at nogle af de psykologer, der er registreret som ingen kontakt, efterfølgende kan have kontaktet os. Havde vi fortsat registreringen, kunne de være endt i kategorien Over 5 dage efter. 8 For de psykologer, hvor der ikke er kontakt ved første opkald, og hvor der ikke er mulighed for at indtale en telefonsvarerbesked, eller hvor opkaldet ikke går i telefonkø, har vi foretaget op til tre genopkald. 15

211 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -66 af 103 Telefonisk tilgængelighed 5.2 Psykologer med oplyst telefontid er mere tilgængelige Når vi ser på tilgængeligheden ud fra, om psykologerne oplyser telefontid eller ej, viser undersøgelsen, at 86 % af psykologerne med oplyst telefontid er telefonisk tilgængelige, mens 70 % af psykologerne uden oplyst telefontid er telefonisk tilgængelige (figur 5.3). Psykologer med oplyst telefontid er altså mere tilgængelige. Figur 5.3 Telefonisk tilgængelighed fordelt på oplyst telefontid Oplyser telefontid (n=159) 14% 86% Oplyser ikke telefontid (n=90) 30% 70% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ikke tilgængelig Tilgængelig Bemærk at kun 249 psykologer indgår i denne opgørelse, da to psykologer har oplyst ferie i undersøgelsesperioden, og derfor ikke indgår. 5.3 Ingen sammenhæng mellem tilgængelighed og antallet af ugentlig telefontimer Der er ingen klar sammenhæng mellem antallet af ugentlige telefontimer og den telefoniske tilgængelighed (figur 5.4). Der er dog en lille tendens til, at psykologer med færre ugentlige telefontimer er mere telefonisk tilgængelige. 16

212 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -67 af 103 Telefonisk tilgængelighed Figur 5.4 Telefonisk tilgængelighed fordelt på antal ugentlig telefontimer 0,5 1 (n=6) +1 2 (n=30) +2 3 (n=40) 7% 5% 100% 93% 95% +3 4 (n=19) 26% 74% +4 5 (n=38) 11% 89% (n=3) 67% 33% 20 og over (n=23) 30% 70% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ikke tilgængelig Tilgængelig Bemærk at kun 159 af de 160 psykologer, der har oplyst telefontid, indgår i denne opgørelse. Én psykolog med oplyst telefontid oplyser ferie i undersøgelsesperioden og indgår derfor ikke. 5.4 Tilgængelighed fordelt på planområde Samtlige psykologer på Bornholm er telefonisk tilgængelige (figur 5.5). Byen og Syd er de planområder, hvor den største andel psykologer ikke er telefonisk tilgængelige. Her er omkring én ud af fire psykologer ikke tilgængelige. Figur 5.5 Telefonisk tilgængelighed fordelt på planområde Bornholm (n=6) 100% Byen (n=72) 26% 74% Midt (n=62) 13% 87% Nord (n=47) 15% 85% Syd (n=62) 24% 76% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ikke tilgængelig Tilgængelig Bemærk at kun 249 psykologer indgår i denne opgørelse, da to psykologer har oplyst ferie i undersøgelsesperioden og derfor ikke indgår. 17

213 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -68 af 103 Bilag 1: Overenskomst om psykologhjælp Bilag 1: Overenskomst om psykologhjælp Mål om telefonisk tilgængelighed, jf. 16 Stk. 1: Med henblik på at tilvejebringe uddybende information til brug for patientens valg af psykolog, er der for hver psykolog en praksisdeklaration, som er tilgængelig på sundhed.dk. Stk. 2: Psykologen er forpligtet til at vedligeholde egne oplysninger i praksisdeklarationen. Oplysningerne redigeres på sundhed.dk, og der logges på med brug af digital signatur. Stk. 3: I praksisdeklarationen vil følgende oplysninger fra regionens yderregister fremgå: o Praksisnavn, konsultationsadresse og telefonnummer o Navn, alder og køn på indehaver af klinikken. Psykologen skal selv oplyse (uddrag): o Aktuelle konsultations- og telefontider. o Oplysning om ferie og længerevarende fravær, sygdom og kurser mv. ANMÆRKNING TIL 16, STK. 3: Hvis en patient ikke opnår kontakt med psykologen via de angivne kontaktmuligheder i psykologens praksisoplysning inden for den given træffetid, skal psykologen normalt kontakte patienten næstfølgende hverdag efter patientens henvendelse, dog senest inden for to hverdage. 18

214 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -69 af 103 Bilag 2: Standardtekster til opkald til psykologpraksis Bilag 2: Standardtekster til opkald til psykologpraksis Ved kontakt til psykologen informerer vi psykologen om følgende: Hej, jeg hedder [navn]. Jeg ringer fra Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse i Region Hovedstaden. Vi er i gang med at undersøge den telefoniske tilgængelighed blandt psykologer med overenskomst i Region Hovedstaden. En del af denne undersøgelse er derfor, at vi ringer dig op. Jeg registrerer nu, at vi har haft kontakt til dig. Du skulle gerne være blevet varslet om undersøgelsen d. 10/ i en mail. Undersøgelsens resultater bliver offentliggjort i aggregeret form i en rapport til samarbejdsudvalget for psykologhjælp. Det var det hele. Er der noget, du vil spørge om? Undskyld forstyrrelsen. Hav en god dag. Ved telefonsvarer indtaler vi følgende: Hej det er [dit fornavn]. Du kan ringe tilbage på telefonnummer [nummeret til den mobiltelefon, du ringer fra]. Vores telefonsvarer siger følgende: Hej, du har ringet til Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse i Region Hovedstaden. Det opkald, du har besvaret, er en del af en undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed i psykologpraksis, som vi laver for Region Hovedstaden. Du må derfor meget gerne indtale navn og telefonnummer. Så registrerer vi, at du har besvaret vores opkald, og du behøver ikke gøre yderligere. Har du spørgsmål, så kontakt Christine Enevoldsen Flink på tlf

215 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -70 af 103 Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: eeb@regionh.dk

216 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -71 af 103 Grundbeskrivelse Psykologpraksis i Region Hovedstaden Praksisplan Version 27.januar 2017 Møde 1 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

217 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -72 af 103 Indholdsfortegnelse Region Hovedstadens geografiske inddeling... 4 Figur 1. Oversigt over planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden... 4 Tabel 1. Planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden... 5 Kapaciteter og befolkningsunderlag Figur 2. Antal psykologkapaciteter fordelt på planområder Figur 3. Antal borgere pr. psykologkapacitet fordelt på planområder Tabel 2. Antal borgere pr. kapacitet fordelt på planlægningsområder Tabel 3. Antal borgere pr. kapacitet fordelt på planlægningsområder Omsætningsintervaller Figur 4. Akkumuleret omsætning i psykologpraksis fordelt på omsætningsintervaller Tabel 4. Antal og andel kapaciteter fordelt på omsætningsintervaller Figur 5. Omsætningsinterval fordelt på psykologernes alder Forbrug i forhold til befolkningsunderlaget Figur 6. Antal patienter pr borgere fordelt på planområde Tabel 5. Udviklingen i antal patienter fordelt på planlægningsområde Tabel 6. Udviklingen i antal patienter pr borgere fordelt på planlægningsområde Tabel 7. Borgernes forbrug af psykologydelser Tabel 8. Forbrug af psykologydelser i 2015 fordelt på regioner Patienternes aldersfordeling Figur 7. Antal patienter fordelt på aldersgrupper Psykologernes aldersfordeling Figur 8. Antal psykologkapaciteter fordelt på aldersgrupper Figur 9. Antal psykologkapaciteter samt medianen for deres alder fordelt på planområder Produktion og forbrug Tabel 9. Produktion pr. kapacitet fordelt på planlægningsområder Figur 10. Produktion pr. kapacitet fordelt på planlægningsområder Tabel 10. Forbrug pr. kapacitet fordelt på planlægningsområder Figur 11. Forbrug pr. kapacitet fordelt på planlægningsområder Tabel 11. Produktion versus forbrug fordelt på planlægningsområder Figur 12. Udvikling i produktion og forbrug (løbende priser) Produktion fordelt på henvisningsgrupper Tabel 12. Antal ydelser fordelt på henvisningsgrupper opdelt på planområder Tabel 13. Andelen af ydelser fordelt på henvisningsgrupper opdelt på planområder Tabel 14. Antal ydelser fordelt på henvisningsgrupper opdelt på planlægningsområder Møde 2 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

218 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -73 af 103 Tabel 15. Udvikling i antal ydelser fordelt på henvisningsgrupper Tabel 16. Udvikling i andelen af ydelser fordelt på henvisningsgrupper Figur 13. Udvikling i antal ydelser fordelt på henvisningsgrupper Figur 14. Omsætning samt difference ift. omsætningsloftet vedr. depression og angst opdelt på planlægningsområder Ventetidsopgørelser pr. 1. januar Figur 15. Opgørelse vedr. indberetning af ventetid for ikke-akutte patienter med depression eller angst 29 Figur 16. Opgørelse vedr. indberetning af ventetid for ikke-akutte patienter med depression eller angst i pct Figur 17. Opgørelse vedr. indberetning af ventetid for øvrige ikke-akutte patienter i alt Figur 18. Opgørelse vedr. indberetning af ventetid for øvrige ikke-akutte patienter i alt i pct Figur 19. Opgørelse vedr. indberetning af ventetid for ikke-akutte patienter med depression eller angst opdelt på planlægningsområder i pct Figur 20. Opgørelse vedr. indberetning af ventetid for øvrige ikke-akutte patienter opdelt på planlægningsområder i pct Tabel 17. Pendlerstatistik Møde 3 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

219 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -74 af 103 Region Hovedstadens geografiske inddeling Figur 1. Oversigt over planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden Møde 4 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

220 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -75 af 103 Tabel 1. Planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden Planområde Nord Midt Byen Syd Planlægningsområde Allerød Kommune Ballerup Kommune Bispebjerg Albertslund Kommune Fredensborg Kommune Egedal Kommune Bornholms Regionskommune Amager Frederikssund Kommune Furesø Kommune Brønshøj-Husum Brøndby Kommune Gribskov Kommune Gentofte Kommune Christiansø Kommune Dragør Kommune Halsnæs Kommune Gladsaxe Kommune Frederiksberg Kommune Glostrup Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Indre by Hvidovre Kommune Hillerød Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Nørrebro Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Vanløse Ishøj Kommune Rødovre Kommune Østerbro Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Møde 5 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

221 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -76 af 103 Kapaciteter og befolkningsunderlag Figur 2. Antal psykologkapaciteter fordelt på planområder Antal kapaciteter Antal kapaciteter 2013 Antal kapaciteter Antal kapaciteter Bornholm Byen Midt Nord Syd Kilde: NOTUS Regional: Antal kapaciteter pr. 1/ (trukket den 3/1 2017) Figur 3. Antal borgere pr. psykologkapacitet fordelt på planområder Antal borgere pr. kapacitet 2012 Antal borgere pr. kapacitet 2013 Antal borgere pr. kapacitet 2014 Antal borgere pr. kapacitet Bornholm Byen Midt Nord Syd Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede) pr. 1/ (trukket den 12/8 2016) Kilde: NOTUS Regional: Antal kapaciteter pr. 1/ (trukket den 3/1 2017) Møde 6 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

222 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -77 af 103 Tabel 2. Antal borgere pr. kapacitet fordelt på planlægningsområder Planområde/ planlægningsområde Antal borgere pr. kapacitet 2012 Antal borgere pr. kapacitet 2013 Antal borgere pr. kapacitet 2014 Antal borgere pr. kapacitet 2015 Bornholm Bornholms Regionskommune Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre by Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Hovedtotal Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede) pr. 1/ (trukket den 12/8 2016) Kilde: NOTUS Regional: Antal kapaciteter pr. 1/ (trukket den 3/1 2017) Møde 7 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

223 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -78 af 103 Tabel 3. Antal borgere pr. kapacitet fordelt på planlægningsområder 2015 Planområde/ planlægningsområde Antal kapaciteter 2015 Antal borgere 2015 Antal borgere pr. kapacitet 2015 Bornholm Bornholms Regionskommune Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre by Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Hovedtotal Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede) pr. 1/ (trukket den 12/8 2016) Kilde: NOTUS Regional: Antal kapaciteter pr. 1/ (trukket den 3/1 2017) Møde 8 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

224 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -79 af 103 Omsætningsintervaller 2015 Figur 4. Akkumuleret omsætning i psykologpraksis fordelt på omsætningsintervaller % % % % % 100% 80% % 60% % 33% % 0 11% < kr. < kr. < kr. < kr. < kr. < kr kr. 0% Akkumuleret antal Akkumuleret andel Kilde: Targit: Produktion (Bruttohonorar) 2015 (trukket den 12/8 2016) Note: Figuren viser, at 95 pct. af samtlige psykologpraksis, svarende til 242 praksis, har en omsætning under 600 t.kr. Kun 5 pct., svarende til 14 praksis, har en omsætning over 600 t.kr. Tabel 4. Antal og andel kapaciteter fordelt på omsætningsintervaller 2015 Antal kapaciteter 2015 Omsætningsinterval Akkumuleret Akkumuleret (i kroner) Bornholm Byen Midt Nord Syd Hovedtotal Andel antal andel < % 27 11% % 84 33% % % % % % % % % > % % Hovedtotal % Kilde: Targit: Produktion (Bruttohonorar) 2015 (trukket den 12/8 2016) Kilde: NOTUS Regional: Antal kapaciteter pr. 1/ (trukket den 3/1 2017) Møde 9 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

225 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -80 af 103 Figur 5. Omsætningsinterval fordelt på psykologernes alder < 30 år år år år år > 70 år Kilde: Targit: Produktion (Bruttohonorar) 2015 (trukket den 12/8 2016) Kilde: NOTUS Regional: Antal psykologer pr. 1/ fordelt på alder 2015 (trukket den 3/1 2017) Møde 10 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

226 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -81 af 103 Forbrug i forhold til befolkningsunderlaget Figur 6. Antal patienter pr borgere fordelt på planområde Bornholm Byen Midt Nord Syd Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede) pr. 1/ og antal patienter 2015 (trukket den 12/8 2016) Møde 11 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

227 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -82 af 103 Tabel 5. Udviklingen i antal patienter fordelt på planlægningsområde Planområder/ Planlægningsområder Antal patienter 2012 Antal patienter 2013 Antal patienter 2014 Antal patienter 2015 Bornholm Bornholms Regionskommune Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre by Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Hovedtotal Kilde: Targit: Forbrug (Antal patienter) (trukket den 12/8 2016) Møde 12 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

228 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -83 af 103 Tabel 6. Udviklingen i antal patienter pr borgere fordelt på planlægningsområde Planområder/ Planlægningsområder Antal patienter pr borgere 2012 Antal patienter pr borgere 2013 Antal patienter pr borgere 2014 Antal patienter pr borgere 2015 Bornholm Bornholms Regionskommune Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre by Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Hovedtotal Kilde: Targit: Forbrug (Antal patienter) (trukket den 12/8 2016) Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede) pr. 1/ og antal patienter 2015 (trukket den 12/8 2016) Møde 13 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

229 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -84 af 103 Tabel 7. Borgernes forbrug af psykologydelser 2015 Antal patienter Antal ydelser pr. Brutto Honorar Andel patienter Planområder/ pr borgere borgere pr borgere ift. antal borgere Planlægningsområder Bornholm kr ,2% Bornholms Regionskommune kr ,2% Byen kr ,7% Bispebjerg kr ,6% Brønshøj-Husum kr ,0% Frederiksberg Kommune kr ,6% Indre by kr ,6% Nørrebro kr ,1% Vanløse kr ,6% Østerbro kr ,8% Midt kr ,3% Ballerup Kommune kr ,2% Egedal Kommune kr ,5% Furesø Kommune kr ,2% Gentofte Kommune kr ,2% Gladsaxe Kommune kr ,5% Herlev Kommune kr ,3% Lyngby-Taarbæk Kommune kr ,4% Rudersdal Kommune kr ,1% Rødovre Kommune kr ,3% Nord kr ,5% Allerød Kommune kr ,4% Fredensborg Kommune kr ,3% Frederikssund Kommune kr ,7% Gribskov Kommune kr ,6% Halsnæs Kommune kr ,3% Helsingør Kommune kr ,7% Hillerød Kommune kr ,4% Hørsholm Kommune kr ,1% Syd kr ,5% Albertslund Kommune kr ,4% Amager kr ,8% Brøndby Kommune kr ,2% Dragør Kommune kr ,1% Glostrup Kommune kr ,5% Hvidovre Kommune kr ,3% Høje-Taastrup Kommune kr ,2% Ishøj Kommune kr ,1% Tårnby Kommune kr ,4% Valby kr ,6% Vallensbæk Kommune kr ,3% Vesterbro kr ,0% Hovedtotal kr ,5% Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede) pr. 1/ (trukket den 12/8 2016) Forbrug (Antal ydelser, bruttohonorar, antal patienter) 2015 (trukket den 12/8 2016) Møde 14 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

230 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -85 af 103 Tabel 8. Forbrug af psykologydelser i 2015 fordelt på regioner Antal patienter pr borgere Antal ydelser pr borgere Brutto Honorar pr borgere Andel patienter ift. antal borgere Region Region Hovedstaden kr ,5% Region Midtjylland kr ,4% Region Nordjylland kr ,6% Region Sjælland kr ,5% Region Syddanmark kr ,5% Hovedtotal kr ,5% Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede) pr. 1/ (trukket den 12/8 2016) Forbrug (Antal ydelser, bruttohonorar, antal patienter) 2015 (trukket den 12/8 2016) Møde 15 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

231 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -86 af 103 Patienternes aldersfordeling 2015 Figur 7. Antal patienter fordelt på aldersgrupper år år år år år år år år år Kilde: Targit: Forbrug (Antal patienter) (trukket den 25/1 2017) Møde 16 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

232 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -87 af 103 Psykologernes aldersfordeling 2015 Figur 8. Antal psykologkapaciteter fordelt på aldersgrupper < 30 år år år år år > 70 år Kilde: NOTUS Regional: Antal kapaciteter pr. 1/ fordelt på alder 2015 (trukket den 3/1 2017) Figur 9. Antal psykologkapaciteter samt medianen for deres alder fordelt på planområder Bornholm Byen Midt Nord Syd Median Alder Antal kapaciteter Kilde: NOTUS Regional: Antal kapaciteter pr. 1. september 2015 fordelt på alder 2015 (trukket den 3/1 2017) Møde 17 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

233 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -88 af 103 Produktion og forbrug Tabel 9. Produktion pr. kapacitet fordelt på planlægningsområder Planområde/ planlægningsområde Produktion pr. kapacitet 2012 Produktion pr. kapacitet 2013 Produktion pr. kapacitet 2014 Produktion pr. kapacitet 2015 Bornholm kr kr kr kr Bornholms Regionskommune kr kr kr kr Byen kr kr kr kr Bispebjerg kr kr kr kr Brønshøj-Husum kr kr kr kr Frederiksberg Kommune kr kr kr kr Indre by kr kr kr kr Nørrebro kr kr kr kr Vanløse kr kr kr kr Østerbro kr kr kr kr Midt kr kr kr kr Ballerup Kommune kr kr kr kr Egedal Kommune kr kr kr kr Furesø Kommune kr kr kr kr Gentofte Kommune kr kr kr kr Gladsaxe Kommune kr kr kr kr Herlev Kommune kr kr kr kr Lyngby-Taarbæk Kommune kr kr kr kr Rudersdal Kommune kr kr kr kr Rødovre Kommune kr kr kr kr Nord kr kr kr kr Allerød Kommune kr kr kr kr Fredensborg Kommune kr kr kr kr Frederikssund Kommune kr kr kr kr Gribskov Kommune kr kr kr kr Halsnæs Kommune kr kr kr kr Helsingør Kommune kr kr kr kr Hillerød Kommune kr kr kr kr Hørsholm Kommune kr kr kr kr Syd kr kr kr kr Albertslund Kommune kr kr kr kr Amager kr kr kr kr Brøndby Kommune kr kr kr kr Dragør Kommune kr kr kr kr Glostrup Kommune kr kr kr kr Hvidovre Kommune kr kr kr kr Høje-Taastrup Kommune kr kr kr kr Ishøj Kommune kr kr kr kr Tårnby Kommune kr kr kr kr Valby kr kr kr kr Vallensbæk Kommune kr kr kr kr Vesterbro kr kr kr kr Hovedtotal kr kr kr kr Kilde: Targit: Produktion (brutto honorar) Region H (trukket den 24/1 2017) Kilde: NOTUS Regional: Antal psykologkapaciteter pr. 1/ Møde 18 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

234 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -89 af 103 Figur 10. Produktion pr. kapacitet fordelt på planlægningsområder 2015 Glostrup Kommune Albertslund Kommune Gribskov Kommune Rudersdal Kommune Halsnæs Kommune Egedal Kommune Allerød Kommune Vanløse Furesø Kommune Bornholms Regionskommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Gentofte Kommune Ballerup Kommune Høje-Taastrup Kommune Dragør Kommune Nørrebro Vesterbro Fredensborg Kommune Valby Vallensbæk Kommune Hillerød Kommune Helsingør Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Rødovre Kommune Hvidovre Kommune Indre by Herlev Kommune Østerbro Tårnby Kommune Brønshøj-Husum Brøndby Kommune Amager Lyngby-Taarbæk Kommune Gladsaxe Kommune Bispebjerg kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. - kr kr kr kr kr Kilde: Targit: Produktion (brutto honorar) Region H 2015 (trukket den 24/1 2017) Møde 19 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

235 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -90 af 103 Tabel 10. Forbrug pr. kapacitet fordelt på planlægningsområder Planområde/ planlægningsområde Forbrug pr. kapacitet 2012 Forbrug pr. kapacitet 2013 Forbrug pr. kapacitet 2014 Forbrug pr. kapacitet 2015 Bornholm kr kr kr kr Bornholms Regionskommune kr kr kr kr Byen kr kr kr kr Bispebjerg kr kr kr kr Brønshøj-Husum kr kr kr kr Frederiksberg Kommune kr kr kr kr Indre by kr kr kr kr Nørrebro kr kr kr kr Vanløse kr kr kr kr Østerbro kr kr kr kr Midt kr kr kr kr Ballerup Kommune kr kr kr kr Egedal Kommune kr kr kr kr Furesø Kommune kr kr kr kr Gentofte Kommune kr kr kr kr Gladsaxe Kommune kr kr kr kr Herlev Kommune kr kr kr kr Lyngby-Taarbæk Kommune kr kr kr kr Rudersdal Kommune kr kr kr kr Rødovre Kommune kr kr kr kr Nord kr kr kr kr Allerød Kommune kr kr kr kr Fredensborg Kommune kr kr kr kr Frederikssund Kommune kr kr kr kr Gribskov Kommune kr kr kr kr Halsnæs Kommune kr kr kr kr Helsingør Kommune kr kr kr kr Hillerød Kommune kr kr kr kr Hørsholm Kommune kr kr kr kr Syd kr kr kr kr Albertslund Kommune kr kr kr kr Amager kr kr kr kr Brøndby Kommune kr kr kr kr Dragør Kommune kr kr kr kr Glostrup Kommune kr kr kr kr Hvidovre Kommune kr kr kr kr Høje-Taastrup Kommune kr kr kr kr Ishøj Kommune kr kr kr kr Tårnby Kommune kr kr kr kr Valby kr kr kr kr Vallensbæk Kommune kr kr kr kr Vesterbro kr kr kr kr Hovedtotal kr kr kr kr Kilde: Targit: Forbrug (brutto honorar) 2015 (trukket den 12/8 2016) Note: Brutto Honorar vedr. forbrug er ekskl. udenlandske borgere og uden for fordeling Møde 20 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

236 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -91 af 103 Figur 11. Forbrug pr. kapacitet fordelt på planlægningsområder 2015 Indre by Vallensbæk Kommune Gentofte Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Furesø Kommune Allerød Kommune Rødovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Bornholms Regionskommune Rudersdal Kommune Brøndby Kommune Helsingør Kommune Ballerup Kommune Albertslund Kommune Herlev Kommune Gribskov Kommune Glostrup Kommune Ishøj Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Hvidovre Kommune Halsnæs Kommune Frederiksberg Kommune Fredensborg Kommune Tårnby Kommune Valby Gladsaxe Kommune Frederikssund Kommune Vesterbro Egedal Kommune Amager Vanløse Bispebjerg Dragør Kommune Nørrebro Østerbro Brønshøj-Husum kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Kilde: Targit: Forbrug (brutto honorar) 2015 (trukket den 12/8 2016) Note: Brutto Honorar vedr. forbrug er ekskl. udenlandske borgere og uden for fordeling Møde 21 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

237 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -92 af 103 Tabel 11. Produktion versus forbrug fordelt på planlægningsområder 2015 Planområde/ Produktion (Brutto Honorar) Forbrug (Brutto Honorar) planlægningsområder Region H Forskel i kr. Forskel i pct. Bornholm kr kr kr ,6% Bornholms Regionskommune kr kr kr ,6% Byen kr kr kr ,3% Bispebjerg kr kr kr ,7% Brønshøj-Husum kr kr kr ,9% Frederiksberg Kommune kr kr kr ,6% Indre by kr kr kr ,2% Nørrebro kr kr kr ,2% Vanløse kr kr kr ,4% Østerbro kr kr kr ,7% Midt kr kr kr ,2% Ballerup Kommune kr kr kr ,4% Egedal Kommune kr kr kr ,3% Furesø Kommune kr kr kr ,0% Gentofte Kommune kr kr kr ,0% Gladsaxe Kommune kr kr kr ,5% Herlev Kommune kr kr kr ,5% Lyngby-Taarbæk Kommune kr kr kr ,6% Rudersdal Kommune kr kr kr ,1% Rødovre Kommune kr kr kr ,8% Nord kr kr kr ,8% Allerød Kommune kr kr kr ,5% Fredensborg Kommune kr kr kr ,6% Frederikssund Kommune kr kr kr ,8% Gribskov Kommune kr kr kr ,5% Halsnæs Kommune kr kr kr ,3% Helsingør Kommune kr kr kr ,6% Hillerød Kommune kr kr kr ,0% Hørsholm Kommune kr kr kr ,0% Syd kr kr kr ,5% Albertslund Kommune kr kr kr ,7% Amager kr kr kr ,7% Brøndby Kommune kr kr kr ,1% Dragør Kommune kr kr kr ,4% Glostrup Kommune kr kr kr ,3% Hvidovre Kommune kr kr kr ,7% Høje-Taastrup Kommune kr kr kr ,2% Ishøj Kommune kr kr kr ,2% Tårnby Kommune kr kr kr ,7% Valby kr kr kr ,0% Vallensbæk Kommune kr kr kr ,7% Vesterbro kr kr kr ,7% Hovedtotal kr kr kr ,8% Kilde: Targit: Produktion (brutto honorar) Region H og forbrug (brutto honorar) 2015 (trukket den 24/1 2017) Note: Brutto Honorar vedr. forbrug er ekskl. udenlandske borgere og uden for fordeling Møde 22 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

238 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -93 af 103 Figur 12. Udvikling i produktion og forbrug (løbende priser) kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Produktion (bruttohonorar) Forbrug (bruttohonorar) Kilde: Targit: Produktion (brutto honorar) Region H og forbrug (brutto honorar) 2015 (trukket den 24/1 2017) Note: Brutto Honorar vedr. forbrug er ekskl. udenlandske borgere og uden for fordeling Møde 23 i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde d

239 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -94 af 103 Produktion fordelt på henvisningsgrupper Tabel 12. Antal ydelser fordelt på henvisningsgrupper opdelt på planområder 2015 Planområde Henvisningsgrupper Bornholm Byen Midt Nord Syd Hovedtotal 1 - Røveri-, volds- og voldtægtsofre Trafik- og ulykkesofre Pårørende til alvorligt psykisk syge personer Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Pårørende ved dødsfald Personer, der har forsøgt selvmord Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet Personer, der inden det fyldte 18. år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb Personer med let til moderat depression, der er fyldt 18 år Personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 38 år Hovedtotal Kilde: Targit: Produktion (Antal ydelser fordelt på henvisningsgrupper) 2015 (trukket den 12/8 2016) Tabel 13. Andelen af ydelser fordelt på henvisningsgrupper opdelt på planområder 2015 Planområde Henvisningsgrupper Bornholm Byen Midt Nord Syd Hovedtotal 1 - Røveri-, volds- og voldtægtsofre 5% 5% 4% 4% 5% 5% 2 - Trafik- og ulykkesofre 3% 1% 2% 2% 1% 2% 3 - Pårørende til alvorligt psykisk syge personer 8% 8% 8% 7% 7% 8% 4 - Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 8% 9% 11% 11% 10% 10% 5 - Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 10% 9% 10% 10% 9% 9% 6 - Pårørende ved dødsfald 9% 10% 11% 11% 11% 11% 7 - Personer, der har forsøgt selvmord 0,7% 0,4% 0,7% 0,6% 0,5% 0,5% 8 - Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet 0% 0,4% 0,3% 0,1% 0,3% 0,3% 9 - Personer, der inden det fyldte 18. år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb 2% 1% 1% 1% 1% 1% 10 - Personer med let til moderat depression, der er fyldt 18 år 47% 38% 40% 43% 39% 40% 11 - Personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 38 år 7% 19% 11% 10% 15% 14% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Targit: Produktion (Andelen af ydelser fordelt på henvisningsgrupper) 2015 (trukket den 12/8 2016) 24

240 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -95 af 103 Tabel 14. Antal ydelser fordelt på henvisningsgrupper opdelt på planlægningsområder Pårørende til alvorligt psykisk syge personer 4 - Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 5 - Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Kilde: Targit: Produktion (Antal ydelser fordelt på henvisningsgrupper) 2015 (trukket den 12/8 2016) Henvisningsgrupper 7 - Personer, der har forsøgt selvmord 8 - Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet 9 - Personer, der inden det fyldte 18. år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb 10 - Personer med let til moderat depression, der er fyldt 18 år 11 - Personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 38 år Hovedtotal Planområde/ Planlægningsområde 1 - Røveri-, voldsog voldtægtsofre 2 - Trafik- og ulykkesofre 6 - Pårørende ved dødsfald Bornholm 2% 3% 2% 2% 2% 2% 3% 0% 3% 2% 1% 2% Bornholms Regionskommune 2% 3% 2% 2% 2% 2% 3% 0% 3% 2% 1% 2% Byen 31% 25% 32% 26% 29% 28% 20% 39% 29% 28% 39% 30% Bispebjerg 5% 2% 3% 2% 2% 3% 5% 3% 4% 4% 5% 4% Brønshøj-Husum 2% 2% 2% 1% 2% 2% 1% 0% 3% 2% 2% 2% Frederiksberg Kommune 6% 4% 7% 7% 8% 7% 3% 9% 6% 6% 9% 7% Indre by 4% 3% 4% 3% 3% 3% 1% 11% 2% 3% 4% 3% Nørrebro 6% 6% 6% 4% 6% 6% 4% 8% 6% 6% 10% 7% Vanløse 2% 2% 3% 3% 2% 2% 1% 2% 3% 2% 3% 2% Østerbro 7% 6% 6% 6% 5% 5% 5% 5% 4% 5% 6% 5% Midt 21% 26% 23% 25% 23% 23% 30% 22% 19% 22% 18% 22% Ballerup Kommune 1% 2% 3% 2% 2% 2% 5% 0% 3% 2% 2% 2% Egedal Kommune 2% 4% 3% 3% 3% 2% 1% 7% 1% 2% 2% 2% Furesø Kommune 1% 1% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 1% 2% 1% 2% Gentofte Kommune 3% 5% 3% 5% 5% 4% 8% 2% 2% 3% 2% 3% Gladsaxe Kommune 4% 5% 4% 5% 5% 4% 7% 5% 3% 4% 4% 4% Herlev Kommune 2% 1% 2% 1% 1% 1% 0% 1% 1% 1% 2% 1% Lyngby-Taarbæk Kommune 3% 4% 3% 3% 2% 2% 1% 1% 2% 3% 2% 3% Rudersdal Kommune 2% 2% 3% 3% 2% 3% 3% 4% 2% 3% 1% 2% Rødovre Kommune 2% 1% 1% 2% 2% 2% 4% 0% 4% 2% 1% 2% Nord 14% 18% 15% 18% 17% 17% 17% 7% 18% 18% 11% 16% Allerød Kommune 1% 1% 1% 1% 1% 1% 0% 0% 0% 1% 1% 1% Fredensborg Kommune 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 1% 2% 2% 1% 2% Frederikssund Kommune 3% 3% 2% 3% 3% 3% 1% 1% 4% 3% 2% 3% Gribskov Kommune 2% 4% 2% 3% 2% 3% 4% 0% 2% 2% 1% 2% Halsnæs Kommune 0% 2% 1% 2% 1% 1% 0% 0% 2% 2% 1% 1% Helsingør Kommune 4% 5% 4% 4% 4% 3% 3% 4% 2% 4% 2% 4% Hillerød Kommune 2% 2% 2% 3% 3% 3% 2% 0% 4% 2% 3% 2% Hørsholm Kommune 1% 0% 1% 1% 1% 1% 3% 0% 1% 1% 1% 1% Syd 32% 28% 27% 29% 29% 31% 30% 33% 31% 29% 31% 29% Albertslund Kommune 1% 1% 2% 2% 1% 1% 1% 0% 2% 2% 1% 1% Amager 11% 10% 8% 7% 6% 9% 15% 12% 14% 7% 10% 8% Brøndby Kommune 2% 1% 2% 2% 1% 1% 1% 0% 0% 2% 1% 2% Dragør Kommune 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 0% 0% 0% 0% 1% Glostrup Kommune 2% 2% 1% 1% 1% 1% 0% 0% 0% 1% 1% 1% Hvidovre Kommune 2% 3% 2% 3% 2% 3% 4% 0% 2% 3% 2% 3% Høje-Taastrup Kommune 1% 3% 1% 3% 3% 2% 3% 0% 1% 2% 1% 2% Ishøj Kommune 1% 1% 0% 1% 0% 1% 1% 2% 1% 1% 1% 1% Tårnby Kommune 3% 3% 3% 3% 3% 3% 1% 0% 3% 2% 2% 2% Valby 4% 2% 3% 2% 3% 3% 3% 5% 1% 3% 4% 3% Vallensbæk Kommune 1% 1% 1% 0% 1% 1% 0% 0% 0% 1% 0% 1% Vesterbro 4% 2% 4% 4% 5% 5% 1% 12% 6% 5% 7% 5% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 25

241 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -96 af 103 Tabel 15. Udvikling i antal ydelser fordelt på henvisningsgrupper Antal ydelser Antal ydelser Antal ydelser Antal ydelser Henvisningsgrupper Røveri-, volds- og voldtægtsofre Trafik- og ulykkesofre Pårørende til alvorligt psykisk syge personer Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Pårørende ved dødsfald Personer, der har forsøgt selvmord Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet Personer, der inden det fyldte 18. år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb Personer med let til moderat depression, der er fyldt 18 år Personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 38 år Hovedtotal Kilde: Targit: Produktion (Antal ydelser fordelt på henvisningsgrupper) (trukket den 12/8 2016) Tabel 16. Udvikling i andelen af ydelser fordelt på henvisningsgrupper Andel ydelser Andel ydelser Andel ydelser Andel ydelser Henvisningsgrupper Røveri-, volds- og voldtægtsofre 5% 5% 5% 5% 2 - Trafik- og ulykkesofre 2% 2% 1% 2% 3 - Pårørende til alvorligt psykisk syge personer 8% 7% 8% 8% 4 - Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 12% 10% 10% 10% 5 - Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 10% 9% 9% 9% 6 - Pårørende ved dødsfald 12% 12% 11% 11% 7 - Personer, der har forsøgt selvmord 0,9% 0,6% 0,5% 0,5% 8 - Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet 0,3% 0,4% 0,3% 0,3% 9 - Personer, der inden det fyldte 18. år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb 2% 1% 1% 1% 10 - Personer med let til moderat depression, der er fyldt 18 år 40% 41% 40% 40% 11 - Personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 38 år 9% 12% 14% 14% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% Kilde: Targit: Produktion (Andelen af ydelser fordelt på henvisningsgrupper) (trukket den 12/8 2016) 26

242 Antal ydelser Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -97 af 103 Figur 13. Udvikling i antal ydelser fordelt på henvisningsgrupper Antal ydelser 2012 Antal ydelser 2013 Antal ydelser Antal ydelser Røveri-, volds- og voldtægtsofre Trafik- og ulykkesofre 3 - Pårørende til alvorligt psykisk syge personer 4 - Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 5 - Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 6 - Pårørende ved dødsfald Kilde: Targit: Produktion (Antal ydelser fordelt på henvisningsgrupper) (trukket den 12/8 2016) Personer, der har forsøgt selvmord Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge Personer, der inden det fyldte 18. år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb 10 - Personer med let til moderat depression, der er fyldt 18 år 11 - Personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 38 år

243 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -98 af 103 Figur 14. Omsætning samt difference ift. omsætningsloftet vedr. depression og angst opdelt på planlægningsområder 2015 Gribskov Kommune Allerød Kommune Hørsholm Kommune Bornholms Regionskommune Halsnæs Kommune Albertslund Kommune Egedal Kommune Rudersdal Kommune Vanløse Ishøj Kommune Vesterbro Gentofte Kommune Fredensborg Kommune Glostrup Kommune Frederiksberg Kommune Furesø Kommune Hillerød Kommune Østerbro Dragør Kommune Høje-Taastrup Kommune Vallensbæk Kommune Nørrebro Ballerup Kommune Rødovre Kommune Helsingør Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Amager Herlev Kommune Frederikssund Kommune Tårnby Kommune Valby Indre By Gladsaxe Kommune Hvidovre Kommune Brøndby Kommune Brønshøj-Husum Bispebjerg kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. - kr kr kr kr kr kr Kilde: Targit: Produktion (Bruttohonorar vedr. henvisningsgruppe 10 og 11) 2015 (trukket den 16/ ) Omsætningsloftet for de enkelte psykologpraksis i 2015 er 277 t.kr. 28

244 Andel psykologpraksis Antal psykologpraksis Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -99 af 103 Ventetidsopgørelser pr. 1. januar 2017 Figur 15. Opgørelse vedr. indberetning af ventetid for ikke-akutte patienter med depression eller angst Rettidig indberetning Ikke rettidig indberetning Ikke indberettet Ikke-akutte patienter med depression eller angst Kilde: Venteinfo. Ventetidsopgørelse pr. 1. januar Figur 16. Opgørelse vedr. indberetning af ventetid for ikke-akutte patienter med depression eller angst i pct. 60% 56% 50% 40% 35% 30% Rettidig indberetning Ikke rettidig indberetning Ikke indberettet 20% 10% 9% 0% Ikke-akutte patienter med depression eller angst Kilde: Venteinfo. Ventetidsopgørelse pr. 1. januar

245 Andel psykologpraksis Antal psykologpraksis Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -100 af 103 Figur 17. Opgørelse vedr. indberetning af ventetid for øvrige ikke-akutte patienter i alt Rettidig indberetning Ikke rettidig indberetning Ikke indberettet Øvrige ikke-akutte patienter Kilde: Venteinfo. Ventetidsopgørelse pr. 1. januar Figur 18. Opgørelse vedr. indberetning af ventetid for øvrige ikke-akutte patienter i alt i pct. 70% 60% 58% 50% 40% 30% 34% Rettidig indberetning Ikke rettidig indberetning Ikke indberettet 20% 10% 8% 0% Øvrige ikke-akutte patienter Kilde: Venteinfo. Ventetidsopgørelse pr. 1. januar

246 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -101 af 103 Figur 19. Opgørelse vedr. indberetning af ventetid for ikke-akutte patienter med depression eller angst opdelt på planlægningsområder i pct. Albertslund Kommune 50% 25% 25% Allerød Kommune 0% 67% 33% Amager 23% 77% 0% Ballerup Kommune 100% 0% Bispebjerg 67% 33% 0% Bornholm 17% 67% 17% Brøndby Kommune 25% 75% 0% Brønshøj-Husum 67% 33% 0% Dragør Kommune 0% 100% 0% Egedal Kommune 60% 40% 0% Fredensborg Kommune 0% 50% 50% Frederiksberg Kommune 45% 55% 0% Frederikssund Kommune 33% 67% 0% Furesø Kommune 60% 20% 20% Gentofte Kommune 38% 31% 31% Gladsaxe Kommune 11% 67% 22% Glostrup Kommune 0% 100% 0% Gribskov Kommune 25% 75% 0% Halsnæs Kommune 0% 100% 0% Helsingør Kommune 20% 60% 20% Herlev Kommune 67% 33% 0% Hillerød Kommune 11% 67% 22% Hvidovre Kommune 33% 33% 33% Høje-Taastrup Kommune 20% 40% 40% Hørsholm Kommune 75% 25% 0% Indre By 77% 0% Ishøj Kommune 33% 67% 0% Lyngby-Taarbæk Kommune 50% 50% 0% Nørrebro 29% 71% 0% Rudersdal Kommune 50% 50% 0% Rødovre Kommune 60% 40% 0% Tårnby Kommune 20% 60% 20% Valby 50% 50% 0% Vallensbæk Kommune 50% 50% 0% Vanløse 75% 25% 0% Vesterbro 29% 71% 0% Østerbro 63% 13% Kilde: Venteinfo. Ventetidsopgørelse pr. 1. januar % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Rettidig indberetning Ikke rettidig indberetning Ikke indberettet 31

247 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -102 af 103 Figur 20. Opgørelse vedr. indberetning af ventetid for øvrige ikke-akutte patienter opdelt på planlægningsområder i pct. Albertslund Kommune 40% 40% 20% Allerød Kommune 0% 75% 25% Amager 33% 67% 0% Ballerup Kommune 100% 0% Bispebjerg 67% 33% 0% Bornholm 29% 57% 14% Brøndby Kommune 20% 80% 0% Brønshøj-Husum 67% 33% 0% Egedal Kommune 60% 40% 0% Fredensborg Kommune 0% 75% 25% Frederiksberg Kommune 36% 64% 0% Frederikssund Kommune 33% 67% 0% Furesø Kommune 50% 33% 17% Gentofte Kommune 38% 31% 31% Gladsaxe Kommune 13% 63% 25% Glostrup Kommune 0% 100% 0% Gribskov Kommune 33% 67% 0% Halsnæs Kommune 0% 100% 0% Helsingør Kommune 27% 55% 18% Herlev Kommune 50% 50% 0% Hillerød Kommune 11% 67% 22% Hvidovre Kommune 17% 67% 17% Høje-Taastrup Kommune 43% 29% 29% Hørsholm Kommune 75% 25% 0% Indre By 21% 79% 0% Ishøj Kommune 33% 67% 0% Lyngby-Taarbæk Kommune 63% 38% 0% Nørrebro 25% 75% 0% Rudersdal Kommune 29% 71% 0% Rødovre Kommune 50% 50% 0% Tårnby Kommune 17% 67% 17% Valby 50% 50% 0% Vallensbæk Kommune 33% 67% 0% Vanløse 75% 25% 0% Vesterbro 25% 75% 0% Østerbro 25% 63% 13% Kilde: Venteinfo. Ventetidsopgørelse pr. 1. januar % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Rettidig indberetning Ikke rettidig indberetning Ikke indberettet 32

248 Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 2 - Side -103 af 103 Tabel 17. Pendlerstatistik patientens hjemkommune Region Hovedstaden Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Andel unikke patienter behandlet i hjemkommunen (i procent) 33% 44% 36% 100% 49% 25% 33% 31% 28% 56% 45% 42% 44% 18% 46% 42% 77% 46% 62% 49% 69% 40% 31% 70% 37% 31% 49% 36% 31% Kilde: Targit: Antal patienter fordelt på bopælskommune og behandlingskommune Note: Samme patient kan have modtaget behandling af flere klinikker beliggende i forskellige kommuner, og vil således tælle med flere steder. Antallet af patienter kan derfor ikke summeres på tværs af kommuner. 33

249 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 3 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Høringsparterne UDKAST Høring om Praksisplan for Psykologhjælp Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Jnr Dato: ca 1. maj 2017 Hermed fremsendes Region Hovedstadens udkast til Praksisplan for Psykologhjælp Praksisplanen er udarbejdet af Region Hovedstaden i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende psykologer. Samarbejdsudvalget om psykologhjælp i Region Hovedstaden har godkendt høringsudkastet. Praksisplanen er udarbejdet med det formål at tilrettelægge det fremtidige tilbud om psykologhjælp i praksissektoren i Region Hovedstaden. Praksisplanen skal understøtte hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, kvalitet i psykologpraksis samt styrke samarbejde mellem psykologpraksis og det øvrige sundhedsvæsen. Høringsudkastet er sendt i høring til de myndigheder og organisationer m.v., der fremgår af vedlagte høringsliste. Desuden bliver høringsudkastet under høringsperioden tilgængeligt for alle interesserede parter på regionens hjemmeside med henblik på en bredere offentlig høring. Afgivelse af høringssvar og høringsfrist Det samlede høringsmateriale findes på regionens hjemmeside: xxxxxxxxxxx Høringssvar bedes sendt på mail til csu@regionh.dk senest fredag den 30. juni 2017 kl. 9. Når der afgives høringssvar, bedes I benytte høringsskemaet, som er vedhæftet dette brev. Videre proces Praksisplan for Psykologhjælp skal efter høringen drøftes i Samarbejdsudvalget for psykologhjælp og i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og forelægges derefter regionsrådet til godkendelse. Praksisplanen forventes at træde i kraft i 1. kvartal Spørgsmål til høringsudkastet kan rettes til Pernille Breum på pernille.breum@regionh.dk eller tlf På vegne af Samarbejdsudvalget om Psykologhjælp Jesper Lihn Enhedschef Tværsektoriel udvikling, Center for Sundhed

250 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 4 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Høring om udkast til Praksisplan for Psykologhjælp UDKAST Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Jnr Dato: Ca 1. maj 2017 Høringsskema - besvaret af Organisation: Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i psykologpraksis

251 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 4 - Side -2 af 3 Praksisplanens kapitel 4: Psykologpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i psykologpraksis Side 2

252 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 4 - Side -3 af 3 Øvrige kommentarer til praksisplanen: Side 3

253 Punkt nr Beslutningssag: Høringsudkast til praksisplan for psykologhjælp Bilag 5 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød HØRING OM PRAKSISPLAN FOR PSYKOLOG- HJÆLP Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Dato: Ca. 1. maj 2017 Høringen er udsendt til følgende parter Danske Patienter Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden Regionshandicaprådet i Region Hovedstaden Regionsældreråd Hovedstaden Danske Handicaporganisationer Dansk Psykologforening Foreningen af praktiserende speciallæger i Region Hovedstaden PLO-Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Region Hovedstadens Psykiatri Sundhedsfagligt Råd for Børne- og Ungdomspsykiatri Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri Danske Regioner (til orientering) Region Midtjylland (til orientering) Region Syddanmark (til orientering) Region Nordjylland (til orientering) Region Sjælland (til orientering) Kommunerne i Region Hovedstaden.

254 Punkt nr Orienteringssag: Brugerinddragelse i sundhedsaftalens indsatser Bilag 1 - Side -1 af 5 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød BILAG Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: Status på brugerinddragelse fra arbejdsgrupperne under sundhedsaftalen Dette notat indeholder en status fra de permanente og de tidsafgrænsede arbejdsgrupper under sundhedsaftalen: De permanente arbejdsgrupper: 1. Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser 2. Data om aktivitet og økonomi 3. Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler 4. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom 5. Sundheds-it og elektronisk kommunikation De tidsafgrænsende arbejdsgrupper: 6. Aktivt samarbejde med borgerne og pårørende 7. Nye samarbejdsformer 8. Patientsikkerhed 9. Samarbejdet på børneområdet 10. Revision af samarbejdsaftaler på psykiatriområdet (voksne og børn) 1) Svar fra Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Vedr. indsats 12 i sundhedsaftalen (udsatte borgere) Arbejdsgruppen har netop drøftet brugerinddragelse i forbindelse med gruppens nye indsats om udsatte borgere. Vi vil i februar måned afholde en workshop, hvor vi har valgt at inddrage en film fra Ballerup Kommune omkring målgruppen. Vi har bevidst valgt ikke at invitere brugere med til workshoppen, da arbejdsgruppen endnu er i den meget indledende fase i arbejdet. Det er besluttet i arbejdsgruppen, at skrivegruppen må afgøre, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at inddrage/invitere brugere på et senere tidspunkt i processen.