TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE ÆLDRE OG HANDICAPFORVALTNINGEN TRÆKBANEN, PLEJEBOLIGER Uanmeldt socialfagligt tilsyn November 2017
1. SOCIALFAGLIGT TILSYN 1.1 OVERORDNET VURDERING BDO har på vegne af Aalborg Kommune foretaget et uanmeldt socialfagligt tilsyn på Trækbanen, Plejeboliger. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og skriftligt materiale. Det er tilsynets vurdering, at Trækbanen har engagerede medarbejdere og ledelse, der arbejder målrettet og tværfagligt på at sikre borgernes selvbestemmelse og trivsel i hverdagslivet. Borgerne udtrykker stor tilfredshed med forholdene. Det er ligeledes tilsynets opfattelse, at ledelsen arbejder fokuseret på, at medarbejdernes kompetencer fremadrettet matcher målgruppens meget komplekse og sammensatte problemstillinger. Tilsynet vurderer, at Trækbanen generelt lever op til det politisk fastsatte serviceniveau og de dertil knyttede kvalitetsstandarder - på nær retningslinjer og indsatser i forhold til dokumentation, hvor der er fundet en del mangler, som tilsynet vurderer, at det vil kræve en ledelsesmæssig målrettet indsats at forbedre. 1.2 SCORE For hvert overordnede tema, der undersøges i tilsynet, opnår plejeboligerne en score fra 1-5, hvor 5 er den bedste. Således fremgår det af nedenstående figur, i hvor høj grad plejehjemmet opfylder indikatorerne for hvert tema. (Temaer, som ikke er relevante for det pågældende tilbud, tæller ikke med i den samlede vurdering) Figurens størrelse er et udtryk for kvaliteten målt på de valgte temaer og indikatorer. Jo større figur, jo højere kvalitet. Målgruppe, metode og dokumentation 5 4 3 Fysiske rammer 2 1 0 Anerkendelse, inddragelse og indflydelse Kompetencer Hverdagliv, herunder mad, måltider og aktiviteter 2
1.3 VURDERING I FORHOLD TIL TEMAER Tema Målgruppe, metoder og dokumentation Score: 3 Anerkendelse, inddragelse og indflydelse Score: 5 Hverdagsliv, herunder mad, måltider og aktiviteter (Årets særlige fokusområde) Score: 5 Vurdering Tilsynet vurderer, at plejeboligerne i middel grad lever op til indikatorerne. Tilsynet vurderer, at borgerne sikres den rette pleje og omsorg, fx i form af ugentlig triagering inden for det sundhedsfaglige og det pædagogiske område. Ligeledes anvendes kontaktpersonordning med udgangspunkt i at medarbejdernes kompetencer og personlighed matcher borgerens behov. Medarbejderne laver en individuel tværfaglig vurdering af hvilke konkrete indsatser, der skal iværksættes ud fra den enkelte borgers komplekse og sammensatte behov Borgerne er meget tilfredse med de ydelser de får. De oplyser, at medarbejdernes støtte medvirker til, at de lever et meningsfuldt hverdagsliv med muligheder for selvbestemmelse og ønskede aktiviteter. Dokumentation fremstår samlet set kun delvist opdateret og handlingsanvisende i forhold til den enkelte borger. I to tilfælde findes sygeplejefaglige udredninger og døgnrytmeplaner, der ikke fyldestgørende redegør for borgernes komplekse problemstillinger. Ligeledes ses, at der ikke konsekvent oprettes relevante handleplaner. Desuden findes ikke i alle tilfælde sammenhæng mellem den sygeplejefaglige udredning, døgnrytmeplaner og handleplaner, der afspejler borgernes samlede behov. Plejeboligerne samarbejder aktivt med relevante samarbejdspartnere om den enkelte borger. Der er fx et formaliseret samarbejde med familie og beskæftigelsesforvaltningen og gadeteamet med henblik på en målrettet og helhedsorienteret indsats. Herudover samarbejdes med bl.a. praktiserende læger, plejehjemssygeplejerske og hjemmesygeplejen. Medarbejderne kan redegøre relevant for, hvordan de arbejder rehabiliterende og understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel, bl.a. ved at motivere dem med udgangspunkt i deres interesser. Plejeboligernes pædagogiske metoder og tilgange bidrager til forebyggelse af magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten. Leder og medarbejderne oplyser uafhængigt af hinanden, at magt kun anvendes i nødværge og at plejecenteret har faste samarbejdsaftaler med politiet og beredskabstjenesten. Medarbejderne redegør ligeledes relevant for regler og instrukser på området. Tilsynet vurderer, at plejeboligerne i meget høj grad lever op til indikatorerne. Tilsynsvurderingen er baseret på, at borgerne giver udtryk for at blive respekteret og anerkendt. Tilsynet observerer ligeledes en ligeværdig og respektfuld omgangstone. Det lægges endvidere til grund for vurderingen, at medarbejderne kan redegøre for, hvordan borgerne sikres indflydelse i hverdagen og på eget liv, fx i forhold til sundhed, aktiviteter og besøgende. Tilsynet vurderer, at plejeboligerne i meget høj grad lever op til indikatorerne. Borgerne tilbydes varierede og tilstrækkelige muligheder for aktiviteter i hverdagen fx i form af værksteder, der tilbyder forskellige former for håndværk. Leder og medarbejdere oplyser, at målgruppens interesser oftest retter sig mod aktiviteter ud af huset, hvorfor der arrangeres både individuelle og fælles ture til biograf, koncerter og lignende. Flere borgere har brug for støtte til koordinering af aftaler og følgeskab til bank, læge og tandlæge. Tilsynet får oplyst, at mad og måltider ikke altid prioriteres af målgruppen selv. Medarbejderne er derfor særligt opmærksomme på madens og måltidets betydning for borgerne trivsel og sundhed, og bevidste om rollen som 3
Kompetencer Score: 4 Fysiske rammer Score: 5 måltidsværter. De redegør for, hvordan fx en hyggelig stemning under måltidet betyder, at borgerne sidder længere tid ved bordet, og spiser mere mad. Borgerne er i meget høj grad tilfredse med madens kvalitet og måltiderne. Tilsynet vurderer, at plejeboligerne i høj grad lever op til indikatorerne. Ledelsen oplyser at der arbejdes målrettet med den generelle medarbejdertrivsel, der aktuelt er udfordret efter længere tids belastning med særligt komplekse opgaver. Ledelsen har iværksat møder til opfølgning, sparring og læring i forhold til, hvordan medarbejderne fremover kan imødekomme den faglige kompleksitet hos borgerne. Der afholdes daglige møder med henblik på planlægning af dagen, ledelsen har afholdt MUS, og kender medarbejdernes ønsker i forhold til kompetenceudvikling. Medarbejderne har mulighed for supervision hver 6. uge samt ved behov. Leder vurderer, at medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppen. De sundhedsfaglige medarbejdere ønsker dog større viden og kendskab til det pædagogiske område fx inden for neuropædagogik. De pædagogiske medarbejdere giver udtryk for manglende indsigt i og forståelse for, hvordan dokumentationssystemet anvendes i forhold til deres socialfaglige indsatser. Medarbejderne angiver, at de har været meget pressede på det psykiske arbejdsmiljø og fremadrettet har brug for en stabil kollegagruppe med gensidig tillid til hinanden, når situationer tilspidses. Tilsynet vurderer, at plejeboligerne i meget høj grad lever op til indikatorerne Tilsynsvurderingen er baseret på, at Plejeboligernes fysiske rammer understøtter borgernes trivsel med mulighed for wellness, aktiviteter i terapikøkken og værksteder. Borgerne finder de fysiske rammer velindrettede og anvendes af flere borgere under tilsynet. Medarbejderne kan redegøre for, hvordan der arbejdes for at skabe god stemning, miljø og atmosfære. 1.4 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger: Bemærkninger Tilsynet har ingen kommentarer. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at leder og medarbejdere sammen gennemgår instrukser og retningslinjer for dokumentation med henblik på korrekt og fælles dokumentationspraksis - indenfor såvel det sundhedsfaglige som socialfaglige område. 2. Tilsynet anbefaler, at ledelsen iværksætter systematisk opfølgning på, at der er er sammenhæng mellem den sygeplejefaglige udredning, døgnrytmeplaner og handleplaner. 4
2. OPLYSNINGER 2.1 GENERELLE OPLYSNINGER OM TILSYN Adresse Dag Hammarskjölds Gade 3, 9000 Aalborg Leder Marjo Spetzler Tilbudstype og juridisk grundlag Plejeboliger, specialiseret tilbud Antal pladser 57, hvoraf 11 er midlertidige boliger Målgruppebeskrivelse Borgere med særlige behov, primært misbrugere Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 13. november 2017, kl. 12.00 15.00 Deltagere i interviews Ledere, tre medarbejdere og tre beboere Tilsynsførende Manager Niels Ulrik Poulsen, Ergoterapeut og cand. Soc. Consultant Charlotte Stahel, Sygeplejerske 2.2 AKTUELLE VILKÅR Aktuelle vilkår Lederen oplyser at de to år gamle plejeboliger efter en etableringsfase er ved at have fundet struktur og retning. Ledelsen og medarbejdere har de seneste måneder haft svære udfordringer hos en borger på midlertidigt ophold med meget komplekse behov, og en truende og udad reagerende adfærd. Det har medført opsigelser og højt sygefravær blandt medarbejderne. Borgeren er fraflyttet boligen på tilsynsdagen og leder oplyser, at der er planlagt opfølgning for medarbejdergruppen i forhold til den konkrete borger og med henblik på fremadrettet kompetenceudvikling for at kunne tackle lignende borgerforløb. 2.3 OPFØLGNING Opfølgning Der er ikke punkter til opfølgning. 5
Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: 2810 5680 e: bsq@bdo.dk Projektansvarlig KIRSTEN MARQUARDSEN Senior Manager m: 4189 0436 e: kmq@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70. www.bdo.dk