Børn som pårørende i psykiatrien Lovgivning RHP Bilag 18 23

Børn som pårørende i psykiatrien Lovgivning RHP Bilag 18 23

Bilag: 18 Børn af patienter med psykisk sygdom Udgiver Region Hovedstadens Psykiatri Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Psykiatriens jurister Gældende fra 15-04-2012 Fagligt ansvarlig Psykiatriens Kvalitetsråd Næste revision 14-03-2014 Ændringskommentar Link opdateret Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder, henholdvis DDKM og JCI Bilag Formål Formålet er: Resume: at give retningslinjer for en psykiatrisk behandlingskultur, der inddrager børn af psykisk syge i et respektfuldt samarbejde. at sikre, at det kliniske personale har redskaber til at udføre pårørendesamarbejde med fokus på børnene at sikre, at børn med behov for særlig støtte får denne ved kontakt til kommunen Følgende er en beskrivelse af procedurer der kan sikre korrekt håndtering af børn af patienter med psykisk sygdom. Følgende gælder ved kontakt til psykiatrisk akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue samt ved ambulant- og døgnbehandling. Offentlige ansatte har pligt til at underrette kommunen, hvis de bliver bekendt med, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte (Serviceloven). Dette beskrives nærmere i samarbejdsaftalerne mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne i regionen (Samarbejdsaftalerne). Tilbage til top Målgrupper og anvendelsesområde Tilbage til top Udskrevet: 05-12-2012 1 af 5

Bilag: 18 Definitioner Vejledningen omfatter patienter med hjemmeboende/udeboende børn og unge i alderen 0-17 år, som har kontakt med patienten. Børn er egne børn uanset bopæl samt plejebørn eller samlevers børn, der bor i patientens hjem. Tilbage til top Fremgangsmåde Registrering og dokumentation Det psykiatriske center skal sikre rutiner i modtagelsen af patienter, både akut og ambulant. Herunder skal det registreres hvilke børn under 18 år, patienten har samvær med. Desuden skal: antal børn, alder, bopæl og aktuel situation fremgå af den indledende vurdering / første samtale, herunder hvem der er indehaver af forældremyndigheden separat oplysningsskema udarbejdes om disse forhold og opbevares i journal (se under bilag. Bilag 1 - oplysningsskema) centerets koordinator er ansvarlig for årlig audit Det psykiatriske center skal sikre, at der bliver vurderet, om der er behov for en særlig indsats overfor børn akut og/eller på længere sigt. Hvis det konkret vurderes, at der er behov for akut indsats, er den modtagende læge ansvarlig for kontakt til kommune/social døgnvagt/politi (LINK: Relevante telefonnumre og navne dette dokument er endnu ikke udarbejdet). Dette skal efterfølgende meddeles centerets koordinator. Hvis behovet ikke vurderes at være akut, skal det senest fremgå af første behandlingsplan, hvilken indsats for videre afklaring der skal iværksættes (f.eks. familiesamtale, skriftlig underretning, viderehenvisning til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center). Vejledning: Underretningspligt til socialemyndigheder i kommunerne i forbindelse med børn og unge af psykisk syge samt psykisk syge gravide Journalføring - vurdering og indhold gældende for Regiong Hovedstadens Psykiatri Familiesamtale i voksenpsykiatrien Visitation til børne- og ungdomspsykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri Hvis det vurderes, at der skal ske underretning til de sociale myndigheder, dokumenteres det i journalen hvilken navngiven person, der tager kontakt til de sociale myndigheder. I ambulantenhederne dokumenteres løbende en vurdering af barnets/børnenes situation og behov for evt. nye initiativer; som minimum årligt ved udarbejdelse af behandlingsplanen, samt ved forværring af patientens tilstand. Udskrevet: 05-12-2012 2 af 5

Bilag: 18 Modtageforhold Som væsentlig indsats i samarbejde med pårørende, skal det psykiatriske center sikre trygge og tilpassede lokaler til besøg af mindreårige pårørende og til gennemførelse af familiesamtaler. Afvikling af besøg af mindreårige pårørende skal indgå i husordenregler og lokal politik. Familiesamtaler Som indsats i psykiatriens samarbejde med pårørende skal det psykiatriske center tilbyde familiesamtaler, hvor børnene får lejlighed til at spørge, og hvor der fortælles om den syge forældres sygdom. Dette gælder både for døgnindlagte og ambulante patienter. Der vurderes, om familien eller barnet bør henvises til kommunalt udredning, egen læge eller Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center) Link: Familiesamtale i voksenpsykiatrien. Kvalifikationer Det psykiatriske center skal sikre, at vagthavende og modtagende personale er bekendt med lovgivning og instrukser vedrørende patienter med børn. Desuden skal: alt nyansat personale undervises i lovgivning, underretningspligt og betydningen af at inddrage børnene, når forældre modtager psykiatrisk behandling, samt orienteres om, hvilke konkrete initiativer og tilbud centeret har til familier og børn der udnævnes en central koordinator i hvert center, som er ansvarlig for indsatsen overfor børn af patienter med psykisk sygdom Det anbefales desuden at: hvert center vurderer hvor mange nøglepersoner der er brug for til at gennemføre familiesamtaler og sikre vedvarende fokus på patienter med børn nøglepersonen skal gennemgå nøglepersonuddannelsen der tilbydes løbende supervision i forbindelse med afholdelse af familiesamtaler (ideelt set fra børne- og ungdomspsykiatrisk center) Henvisning af børn af patienter med psykisk sygdom fra voksenpsykiatrien Børn af forældre med psykisk sygdom udgør både på grund af miljømæssige og biologiske forhold en højrisikogruppe for udvikling af psykiske lidelser. Derfor modtager børne- og ungdomspsykiatrien gerne henvisninger af børn som udviser bekymrende adfærd, fx via en pårørendesamtale/samtale med barnet. Efter en konkret vurdering, henvises tidligst muligt til en børne- og ungdomspsykiatrisk udredning. En sådan henvisning vil blive behandlet så hurtigt som muligt med henblik på vurdering af, om barnet har egne vanskeligheder. Vedrørende gravide med psykisk sygdom, henvises til lokale instrukser. Tværsektorielt samarbejde Det er i alle samarbejdsaftalerne mellem Region Hovedstadens Psykiatri og regionens kommuner aftalt, at der som minimumlokalt afholdes 2 årlige samarbejdsmøder mellem Børne- og Ungeforvaltningen og det Udskrevet: 05-12-2012 3 af 5

Bilag: 18 psykiatriske center. Koordinatorerne i hhv. forvaltningen og psykiatrisk center er ansvarlige for at udarbejde og sikre overholdelse af de overordnede principper for samarbejde. Det anbefales at en repræsentant for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center deltager i disse møder. Det anbefales yderligere, at der etableres lokale faste samarbejdsmøder mellem Psykiatrisk Center og Børneog Ungdomsforvaltningen omkring konkrete børnefamilier. Det anbefales 3-4 fastlagte årlige møder. Tilbage til top Ansvar og organisering Centerledelsen/afdelingsledelsen/klinikledelsen er ansvarlig for, at vejledningen følges i de enkelte afsnit Den enkelte sundhedsperson har ansvar for udfærdigelse af notater Tilbage til top Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Sundhedsloven Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt, dialog og samarbejde med patientens pårørende Sundhedsstyrelsen, 4. juli 2002. Serviceloven Retssikkerhedsloven Serviceloven - underretningspligt Vejledning om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen. Forældreansvarslov, nr. 499 af 6. juni 2007. www.sind.dk www.bedrepsykiatri.dk www.barn-i-fokus.dk www.sus.dk www.psykiatrifonden.dk Servicestyrelsen - tidlig indsats Tilbage til top Akkrediteringsstandarder, henholdvis DDKM og JCI Reference til JCI-standarder RE 1.5 Udskrevet: 05-12-2012 4 af 5

Bilag: 18 Reference til DDKM-standarder Ingen Tilbage til top Bilag Bilag 1: Familieformular - Oplysningsskema Bilag, Børn af pt med psykisk sygdom - Bilag 1 - oplysningsskema.doc Tilbage til top Udskrevet: 05-12-2012 5 af 5

Bilag: 19 Patientlabel Familieformular Oplysningsskema om patientens børn < 18 år Generelle oplysninger om hvorvidt patienten har børn under 18 år eller om patienten ikke vil oplyse dette, bør stå på en forside gult ark screeningsark eller hvad det enkelte center anvender som tjekliste Har patienten børn under 18 år? Ja: Nej: Hvor opholder barnet sig aktuelt? Antal børn (0-17 år): (Egne børn uanset bopæl samt plejebørn eller samlevers børn, der bor i patientens hjem) Barnets navn: Køn: Pige Dreng Fødselsdato: Bopæl: Hvem har forældremyndigheden? Navn og tlf. på anden forælder: Barnets navn: Køn: Pige Dreng Fødselsdato: Bopæl: Hvem har forældremyndigheden? Navn og tlf. på anden forælder: Barnets navn: Køn: Pige Dreng Fødselsdato: Bopæl: Hvem har forældremyndigheden? Navn og tlf. på anden forælder: Barnets navn: Køn: Pige Dreng Fødselsdato: Bopæl: Hvem har forældremyndigheden? Navn og tlf. på anden forælder: Anden indsats i familien, herunder kontakt til kommunen: Familiesamtale med fokus på børnene Er patienten interesseret i, at der bliver afholdt en familiesamtale? Nej Ja Dato for afholdt samtale: (følg op på dette i patientforløbet og udfyld skemaet, hvis patienten senere er interesseret i en familiesamtale) November 2011 2 L ena E idevall FOUU-koordinator

Bilag: 19 Skemaet udfyldt af: Navn Stilling Dato Skemaet skal opbevares i henhold til instruks om journalføring November 2011

Bilag: 20 Familiesamtale i voksenpsykiatrien Udgiver Region Hovedstadens Psykiatri Dokumenttype Vejledning Version 4 Forfattere Sekriat og kommunikation, juridisk afd. Gældende fra 08-05-2012 Fagligt ansvarlig Region Hovedstadens Psykiatri Næste revision 07-05-2014 Ændringskommentar Rettet beskadiget bilag Børn af patienter med psykisk sygdom Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder, henholdvis DDKM og JCI Bilag Formål At hjælpe forældrene med at tale med deres børn om det, børnene allerede fornemmer At sikre at børnene bliver set og hørt At få kendskab til, hvad børnene ved og har forstået om patientens psykiske sygdom At få indtryk af familiens mestring, ressourcer og netværk At formidle viden om psykisk sygdom generelt og specifikt om det vi ved om den syge forældre i et sprog som barnet forstår At børn og unge konkret ser, hvor deres forældre behandles og hvem der hjælper dem At få indtryk af familiens behov for støtte At få klarlagt kontakter til offentlige instanser Tilbage til top Målgrupper og anvendelsesområde Personale på de psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri. Tilbage til top Definitioner Vejledningen omfatter patienter med hjemmeboende/udeboende børn og unge mellem 4-17 år, som har kontakt med patienten. Familiesamtale er en samtale med patient, børn og eventuelt andre pårørende. Familiesamtalen kan også være en samtale med patient og pårørende med fokus på børnene, selvom disse ikke deltager. Familiesamtalerne har ikke til formål at være familiebehandling. Samtalerne er en pårørendesamtale, hvor Udskrevet: 06-12-2012 1 af 5

Bilag: 20 indholdet er gensidig information og har støttende karakter. Tilbage til top Fremgangsmåde Første samtale med patienten: Tal med patienten om børnene og familiens hverdag Tal om de eventuelle bekymringer patienten har i den forbindelse Drøft evt. tabu omkring sygdommen i familien og eventuelle konsekvenser for børnene Tal med patienten om tilbuddet om familiesamtale Udlever pjece om familiesamtale, se bilag Aftal med patienten, hvem der skal deltage i familiesamtalen, hvor den skal foregår og, hvad den skal indeholde Se også vejledning om Børn af patienter med psykisk sygdom. Familiesamtale 1. Rammer: Det er hensigtsmæssigt at der deltager to personalemedlemmer, da det kan være udfordrende at have professionel opmærksomhed på såvel en psykisk syg forældre og et eller flere børn med forskellilge behov Evt. tilbyde at vise barnet/familien rundt på afsnittet Samtalen bør foregå et uforstyrret sted i afsnittet eller i hjemmet Servering af saftevand, te og kaffe Der skal afsættes god tid ca. 1 time Evt. tegneting til mindreårige børn 2. Kontakten Præsenter jer selv og formålet med samtalen Vær tydelig, enkel og konkret Hold igen med direkte spørgsmål til barnet Tag ansvar for samtalen og vær opmærksom på alle 3. Indholdet Samtalen indledes med det aktuelle, om dagligdagen og hvordan den opleves for familien. Tal med familien om hvordan de klarer situationen Undersøg hvilke forklaringer der er givet til børnene, og fortæl hvad du ved om patientens sygdomsforløb og hvordan det er kommet til udtryk Vurdér, hvordan børnene har det i forhold til patienten Giv mulighed for at børnene kan lufte følelser f.eks. skyldfølelse, loyalitet, sorg, vrede, ensomhed Generaliser og normaliser fortæl f.eks. om andre børn i lignende situation Giv viden tilpasset barnets alder og behov Drøft familiens netværk og eventuelle behov for støtte. Spørgsmål, som børn typisk ønsker svar på: Navn på sygdommen eller typiske træk ved lidelsen. Hvordan får man sygdommen? Kan det smitte er det arveligt? Bliver man rask går det over kan man dø af det? Udskrevet: 06-12-2012 2 af 5

Bilag: 20 Hvis mor eller far ikke bliver rask, hvem skal så tage sig af mig? Er det min skyld, at mor eller far er blevet syg igen? 4. Afslutning Resumer samtalens indhold Afklar behov for opfølgende samtaler Afklar om der skal tages kontakt til familie, netværk, offentlige instanser - herunder Børne- og ungdomspsykiatrisk center. Opfølgning og dokumentation Efter samtalen drøftes informationer og indtryk fra samtalen. Det afklares hvilke oplysninger der skal bringes videre i behandlingsteamet. Samtalen dokumenteres i patientjournalen. Tilbage til top Ansvar og organisering Sundhedsfagligt Råd i Region Hovedstadens Psykiatri er ansvarlig for at revidere nærværende vejledning en gang om året og efter behov Centerledelsen/afdelingsledelsen/klinikledelsen er ansvarlig for, at vejledningen følges i de enkelte afsnit Det enkelte faguddannede personalemedlem skal dokumentere i journalen Tilbage til top Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Henvisninger og links Sundhedsloven, nr. 546, 24. juni 2005, jf. lovbekg. nr. 95 af 7. februar 2008. Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt, dialog og samarbejde med patientens. pårørende Sundhedsstyrelsen, 4. juli 2002. Lov om Social Service, nr. 573 af 24. juni 2005, med ændringer. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 453 af 10. juni 1997, jf. lovbek. nr. 877 af 5. september 2008. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, bek. nr. 1336 af 30. november 2007. Vejledning om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen, Sundhedsstyrelsen 18. april 2006. Forældreansvarslov, nr. 499 af 6. juni 2007. Underretningspligt til sociale myndigheder i kommunerne i forbindelse med børn og unge af psykisk syge, samt psykisk syge gravide Vejledning om børn af forældre med psykisk sygdom Udskrevet: 06-12-2012 3 af 5

Bilag: 20 Link: Samarbejdsaftaler vedr. opfølgning i ambulante teams/opsøgende psykose-teams/distriktspsykiatri RHP udbyder løbende uddannelsen Plan2learn www.sind.dk www.bedrepsykiatri.dk www.barn-i-forkus.dk www.sus.dk www.psykiatrifonden.dk http://www.tidlig-aktiv-indsats.dk/ Relevant faglig evidens på området Bruger- patient- og pårørende politik, Region Hovedstaden, juni 2008. Børn af forældre med psykisk sygdom, anbefalinger til god praksis i psykiatrien og det tværsektorielle samarbejde, rapport fra Netværk af Forebyggende sygehuse i Danmark, 2007 Referencer Hvad børn ikke ved har de ondt af familiesamtaler i voksenpsykiatrien, Karen Glistrup, København Hans Reitzel 2006. Børn med psykisk syge forældre: God praksis, Socialt Udviklingscenter SUS, 2005 Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Til forældre med sindslidelse, håndbog udgivet af Socialt Udviklingscenter SUS, 2005 Hvad er der i vejen? Til børn og unge med forældre, der har en sindslidelse, håndbog udgivet af Socialt Udviklingscenter SUS, 2006. Rosas mor er på psykiatrisk hospital, Socialt Udviklingscenter SUS, 2007 Karl og Emmas mor er blevet rundtosset, Socialt Udviklingscenter SUS, 2007 Når børn lever sammen med psykisk syge forældre, Søren Blinkenberg red. Psykiatrifondens forlag, 2003 Mor er psykisk syg, Anna Rosenbeck og Inger Thormann - Hans Reitzel 2006. Børn som pårørende, Socialt Udviklingscenter, 2004 Tilbage til top Akkrediteringsstandarder, henholdvis DDKM og JCI JCI-standarder VE DDKM-standarder Tilbage til top Udskrevet: 06-12-2012 4 af 5

Bilag: 20 Bilag Bilag 1: Familiesamtale et tilbud til dig og din familie Bilag, Familiesamtale i voksenpsykiatrien - Bilag 1.doc Tilbage til top Udskrevet: 06-12-2012 5 af 5

Bilag: 21 Maj 2011 Region Hovedstadens Psykiatri Til familier med børn Familiesamtale et tilbud til voksne der er indlagt eller i ambulant behandling Region Hovedstadens Psykiatri Maj 2011 Maj 2011 Hvad er en familiesamtale? En familiesamtale er en samtale mellem dig/jer og et personalemedlem, som er særlig trænet til, at tage sig af dette. I samtalen kan patienten, børn og eventuelt pårørende deltage med henblik på information og støtte. Vi ved, at mange mennesker med en psykisk lidelse bekymrer sig for, hvordan det påvirker deres nærmeste, at de er syge, og det kan være svært at forklare, hvad det er der sker. Hvis der er mindreårige børn, kan forældrene være usikre på, hvordan de skal tale med børnene om hvad de fejler, og hvordan de har det. Børn kan undertiden tro, at det har noget med dem at gøre, at far eller mor har det dårligt. Er det min skyld? tænker nogle børn. Derudover kan nogle børn være bange for, at de selv en dag bliver syge. Selvom de fleste voksne gerne vil skåne deres børn, og ikke belaste dem med egne problemer, så vil alle børn fornemme, at der er noget galt. De vil også fornemme hvis sygdommen er et vanskeligt emne at tale om i familien. På den måde kan børnene komme til at gå meget alene med deres tanker og bekymringer. Derfor er det vigtigt at tale sammen åbent og ærligt, så godt man kan. Børn er ikke så skrøbelige som vi tror, og deres uro og skyldfølelse vil sædvanligvis lette, når de voksne hjælper med at bryde tabuet. Det styrker kontakten mellem børnene og forældrene at få talt om det, der giver bekymring. Personalet i det afsnit, hvor du er i behandling sengeafsnit, ambulatorium eller distriktspsykiatri kan tilbyde dig familiesamtaler, hvor dine børn også deltager. Vi kan hjælpe med at fortælle børnene om din sygdom, og om hvordan man kan forstå og behandle psykisk lidelse. Samtidig kan det give børnene mulighed for at tale om, hvordan det er at være barn eller ung, når ens far eller mor er syg. Vi vil også kunne hjælpe dig med at afklare, om du og din familie har brug for yderligere støtte. Hvis du tror, det vil være relevant for dig og din familie, kan du tale om det med din kontaktperson i det afsnit, hvor du er i behandling. Med venlig hilsen Personalet Psykiatrisk Center.. Tlf.nr.. 2 3

Bilag: 22 Underretningspligt til sociale myndigheder i kommunerne i forbindelse med børn og unge af psykisk syge, samt psykisk syge gravide Udgiver Region Hovedstadens Psykiatri Dokumenttype Vejledning Version 2 Forfattere Sekretariat- og kommunikation Gældende fra 13-01-2012 Fagligt ansvarlig Region Hovedstadens Psykiatri Næste revision 11-01-2014 Ændringskommentar Lagt i skabelon Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder, henholdvis DDKM og JCI Bilag Formål Vejledningen konkretiserer retsgrundlag og procedurer for sundhedspersonalets underretning af de sociale myndigheder i kommunen, hvis personalet, i forbindelse med sygehusbehandling af psykisk syge patienter, som har hjemmeboende børn eller har samvær med børn, bliver bekendt med forhold, der må give formodning om, at børn og unge under 18 år kan have brug for særlig støtte. Tilbage til top Målgrupper og anvendelsesområde Tilbage til top Definitioner Børn og unge: Børn og unge under 18 år som bor/har samvær med psykiatrisk patient, som døgnindlægges, befinder sig i en psykiatrisk skadestue eller er tilknyttet/har kontakt til ambulant tilbud. Samarbejdsaftale: Samarbejdsaftale som er indgået mellem det psykiatriske center og kommunen i medfør af sundhedsaftalerne. Koordinator(e): Personale udpeget på det psykiatriske center til at have den primære kontakt med kommunen. Tilbage til top Fremgangsmåde Udskrevet: 15-05-2013 1 af 5

Bilag: 22 Fremgangsmåde Når patienten indlægges til behandling af psykisk sygdom, dokumenteres i journalen: om patienten har børn under 18 og hvem der er indehaver af forældremyndighed om patienten er samlevede med en person med hjemmeboende børn om børnene bor sammen med eller har samvær med patienten om det vurderes, at børnene har akut brug for hjælp om det vurderes, at børnene har brug for mere langsigtet indsats Hvis patienten har hjemmeboende børn/unge, skal der, hvis patienten tilstand forværres, en gang om ugen under indlæggelse foretages en vurdering af, om der er behov for at underrette kommunen om ændringer i patientens tilstand, der kan have betydning for børn/unge i husstanden. Når situationen ikke er akut Hvis et personalemedlem bliver opmærksom på, at der kan være behov for støtte til et barn/børn, skal centrets koordinator og den behandlingsansvarlige læge inddrages m.h.p. en vurdering af situationen evt. via en familiesamtale. Det skal vurderes, om centret selv kan yde den nødvendige støtte til familien, eller om de sociale myndigheder skal underrettes om, at der kan være brug for hjælpeforanstaltninger i forhold til barnet. I tvivlstilfælde bør underretning ske, idet det kan være svært for hospitalet at vurdere børnenes konkrete situation. Hvis situationen er akut Hvis situationen kræver omgående kontakt af hensyn til barnet, inddrages ledelse, dvs. den behandlingsansvarlige overlæge, så vidt muligt. Endvidere kan politiet inddrages, hvis der er en Udskrevet: 15-05-2013 2 af 5

Bilag: 22 formodning om at barnet/den unge har været udsat for et kriminelt forhold, såsom vold, seksuelt misbrug eller anden form for overgreb. Hvis patienten er eneforsørger, har hjemmeboende børn og er blevet døgnindlagt, bør umiddelbar underretning af de sociale myndigheder som hovedregel altid ske. Underretning med patientens samtykke Patientens samtykke til underretningen skal altid søges indhentet, både når der er tale om akutte og ikke akutte situationer. Patienten skal informeres om personalets bekymring, samt hensigten med at der rettes henvendelse til de sociale myndigheder. Hvis patienten giver samtykke, skal det som hovedregel være skriftligt. Hvis en anden end patienten har forældremyndigheden eller del i denne, skal vedkommende som hovedregel inddrages. Underretning uden patientens samtykke Underretning til de sociale myndigheder uden patientens samtykke sker, når: Behovet er akut eller der er tale om en truende situation for barnet/den unge, nødvendiggør at skride til direkte handling uden at forsøge at indhente samtykke, og der således foreligger en nødretsbetragtning. Patienten ikke ønsker at give samtykke til underretning, og de ovenfor beskrevne betingelser er opfyldt Patienten på grund af sin sindstilstand er ude af stand til at forstå betydningen af et samtykke og situationen kræver omgående kontakt af hensyn til barnet Patienten skal informeres om, at underretning sker eller er sket, samt indholdet af denne. Hvis der sker skriftlig underretning, skal patienten have udleveret kopi, med mindre der er forhold som direkte taler imod. Hvis underretning er sket efter at patienten har forladt hospitalet, bør man prøve at få telefonisk kontakt til patienten og orientere denne samt sende kopi af den skriftlige underretning. Hvis patienten ønsker at komme til en uddybende samtale, bør der gives tilbud herom. Dokumentation Grundlaget for bekymringen samt indholdet af underretningen dokumenteres i journalen. Væsentlige punkter i en underretning Grunden til bekymring Kort faktuel beskrivelse af barnet/børnene (hvis det er muligt) Konkret beskrivelse af de situationer som er årsag til bekymringen Tidsperspektivet, hvor længe har det stået på Udskrevet: 15-05-2013 3 af 5

Bilag: 22 Kort beskrivelse af hvordan forælderen ser på problemet Der er i forhold til loven intet formkrav til underretningen. For at undgå misforståelser, anbefales det dog at underretningen er skriftlig. Hvad medfører en underretning? En underretning medfører, at de sociale myndigheder får ansvaret for at undersøge de forhold et konkret barn lever under, samt om barnet eller familien har brug for støtte. De sociale myndigheder skal sende en kvittering for modtagelsen af underretningen. Hvem skal kontaktes/underretning sendes til? Socialforvaltningens Børne-/familieafdeling Akut underretning (se samarbejdsaftalerne for den pågældende kommune under pkt. børn og unge af psykisk syge forældre) Tilbage til top Ansvar og organisering Vejledningen omfatter alle ansatte på psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Underretning med patientens samtykke: Foretages af centres koordinator efter samråd med den behandlingsansvarlige læge. Underretning uden patientens samtykke: Besluttes af den behandlingsansvarlige overlæge, som kan uddelegere ansvaret for at foretage underretningen. Hvis den ansatte ikke deler en evt. beslutning om, ikke at foretage en underretning, skal den ansatte selv foretage underretningen, jvf. Serviceloven 153, stk. 1, det personlige ansvar. Tilbage til top Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Tilbage til top Bekendtgørelse af lov om social service Lovbekendtgørelse nr. 95 Sundhedsloven (videregivelsesregler i kap. 9, 40-49) Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9350 af 18. april 2006 om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen. Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Samarbejdsaftaler indgået mellem psykiatrisk center og kommuner i medfør af sundhedsaftalerne. Akkrediteringsstandarder, henholdvis DDKM og JCI JCI-standarder RE Udskrevet: 15-05-2013 4 af 5

Bilag: 22 DDKM-standarder Aftaler om samarbejde med primærsektoren Tilbage til top Bilag Ingen Tilbage til top Udskrevet: 15-05-2013 5 af 5