DM - FAGLIGT NYT T I L D M S T I L L I D S - O G A R B E J D S M I L J Ø R E P R Æ S E N T A N T E R A P R I L 2 0 1 2 TEMA OM PRIVATE OVERENSKOMSTER AF TROELS MØRK, TM@DM.DK GRUNDIG FORBEREDELSE OG LØNEFTERSLÆB SIKRER STOR LØNSTIGNING FAGLIGT INTERNATIONALT CENTER HAR VED DE NETOP OVERSTÅEDE OVERENS- KOMSTFORHANDLINGER SCORET 6,2 PROCENT EKSTRA I LØNNINGSPOSEN OVER DE KOMMENDE TO ÅR. FAGLIGT NYT HAR SPURGT TR EREN, HVORDAN DET KUNNE LADE SIG GØRE. HUN NÆVNER EN GRUNDIG FORBEREDELSE OG ET EFTERSLÆB FRA ÅRET SOM ÅRSAGERNE. Med en lønpose, der vokser sig 6,2 procent større de kommende to år, kandiderer Fagligt Internationalt Center (FIC) til prisen som årets bedste overenskomst. Tillidsrepræsentant på FIC, Lis Palmkvist Knudsen, er da også glad for resultatet, når hun ser, hvad andre NGO ere forhandler sig frem til. Hun ser grundig forberedelse som en del af forklaringen. INDHOLD: 1 GRUNDIG FORBEREDELSE OG LØNEFTERSLÆB SIKRER STOR LØNSTIGNING 2 KORT NYT 3 OVERSIGT OVER DE PRIVATE OVERENSKOMSTER 4 FOKUS PÅ TRYGHED OG OPSPARING AF FERIEFRIDAGE 5 LØNGUIDE 6 FORMANDENS KOMMENTAR 7 SPØRGSMÅL OG SVAR 8 BREVKASSE 9 BREVKASSE / NYE TR ERE 10 KURSER 11 KURSER Vi var forberedt til fingerspidserne og nok også bedre forberedt end ledelsen. De lagde ud med en årlig lønstigning på 1,3 procent, men vi kunne fremvise lønstatistikker, der viser stigninger i lønnen på op til 4,2 procent. Derudover fik medarbejderne herinde ingen lønstigninger sidste år, hvilket også var med til at stille os i en god forhandlingsposition, siger Lis Palmkvist. Hun har tidligere været på langt større arbejdspladser end FIC og medgiver da også, at det er et anderledes forhandlingsforløb, når der er syv ansatte, og man forhandler på vegne af kun fem medarbejdere. Men det kan både være en fordel og en ulempe, at man kender hinanden så godt. Derudover kan procenterne have lige så stor betydning for ledelsen, når man er få, siger hun. De fem medarbejdere, hun forhandlede for, er mellem 30 og 57 år. Derfor havde de også forskellige forventninger til resultatet. Inden et forhandlingsforløb gælder det om at have baglandet i orden og et klart mandat på, hvad man som medarbejdergruppe prioriterer. For det er klart, at unge og ældre medarbejdere kan have forskellige holdninger til, hvad der er vigtigst, siger Lis Palmkvist. FIC er en almennyttig organisation, som har til formål at styrke menneskers ret til sociale, økonomiske og demokratiske rettigheder og muligheder i Europa og Afrika. 1
KORT NYT GRATIS AT FYRE UFRIVILLIGT BARNLØSE KVINDER Dom fra Højesteret slår fast, at det er lovligt at fyre kvinder, der forsøger at blive kunstigt gravide. I det øjeblik, du meddeler din arbejdsplads, at du er i lykkelige omstændigheder, har du forbedrede rettigheder i forhold til at blive fyret. Men en ny dom viser, at denne rettighed ikke gælder kvinder, der forsøger at blive kunstigt gravide, selvom de har meddelt dette deres arbejdsplads. Det er først fra det øjeblik, at en kvinde har fået sat kunstigt befrugtede æg op eller har fået en kanyle med mandens sædceller ind, at hun nyder den beskyttelse, som naturligt gravide har. I den konkrete sag var en kvinde ikke påbegyndt egentlig behandling, men var kun nået til, at hun havde fået en henvisning til en fertilitetsklinik og fået taget blodprøver hos egen læge. DIMITTENDLEDIGHED KRÆVER FORTSAT MAKSIMAL OPMÆRKSOMHED Først en god nyhed: Dimittendledighedsgraden for magistre er faktisk faldet fra februar 2011 til februar i år. Så til det mindre gode: Den nye ledighedsstatistik fra AC tegner endnu en gang et billede af en generation af nyuddannede kandidater, der har det svært ved at få fod ind på arbejdsmarkedet. Det er forfejlet at sige, sådan som både Dansk Industri og Dansk Erhverv har gjort, at man skal være mere opmærksom på ikke at uddanne folk, man ved kommer ud til arbejdsløshed. Ledighedsstatistikkerne viser med al tydelighed, at dimittendledigheden er massiv for akademikere over hele linjen, derfor giver det ikke mening at udpege bestemte grupper, siger DM s formand, Ingrid Stage, til dm.dk. Det er Det Faglige Hus, der har ført sagen. Arbejdsgiveren vidste, at vores medlem prøvede at blive gravid med lægernes hjælp, men denne viden forpligter ifølge dommen ikke før nogle måneder senere. Dermed er der et vindue på nogle måneder, hvor arbejdsgiveren gratis kan fyre medarbejderen, siger Mikael Marstal fra Det Faglige Hus til avisen.dk Hvert år forsøger 30.000 danske kvinder at blive kunstigt befrugtet. MERE STUERENT AT PRALE PÅ JOBBET Ny undersøgelse viser, at det er blevet mere stuerent at prale på jobbet. Det er primært de yngre medarbejdere, som finder det naturligt at tale højt om løn samt frynse- og personalegoder, mens de ældre medarbejdere holder mere igen. Det viser en undersøgelse fra Business Danmark. Ifølge direktør i Mercuri Urval, Christian Kurt Nielsen, kan det koste på lønchecken og mindske karrieremulighederne, hvis man ikke synliggør sine jobsucceser. Den gode chef ser selvfølgelig den værdi, alle medarbejdere skaber. Men lad os være ærlige og sige, at ikke alle chefer formår at holde lige godt øje med alle medarbejdere, siger han til avisen.dk. Traditionelt er det meget udansk at prale. Det er måske derfor, at de ældre medarbejdere er mere skeptiske overfor at tale højt om sine succeser. STADIG FLERE BAGTALER DERES KOLLEGER Ny undersøgelse viser, at hver fjerde har bagtalt en kollega mindst en gang inden for den seneste uge. Det viser en undersøgelse lavet for avisen.dk. Tallene overrasker ikke lektor Annie Høgh, der forsker i mobning og negative handlinger på arbejdspladsen. Det er en pæn procent, men det overrasker mig sådan set ikke. Det svarer meget godt til det billede, vi har. Det ser ud som om, at der er en stigning i sladder og bagtalelse på arbejdspladser, siger hun til avisen.dk. I sit arbejder skelner hun mellem sladder, der ikke nødvendigvis er negativt og bagtalelse, der er negativt. Det er klart, at bagtalelse ikke er særligt befordrende for at godt psykisk arbejdsmiljø og et godt samarbejde, siger Annie Høgh og understreger, at bagtalelse kan have den store ulempe, at det sætter sig i arbejdspladsens kultur og kan føre til en oplevelse af, at det er i orden at gå og tale negativt om hinanden. Udover de nyeste tal viser en tidligere undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vist, at 12 procent af voksne danskere er blevet udsat for mobning inden for et år. Læs mere om mobning på arbejdspladsen i Spørgsmål + Svar på side 7 2 De ældre har været vant til en arbejdskultur, hvor det var et kollektivt projekt at sikre, at den faglige kvalitet var i højsædet. Så de har svært ved at sluge, at individer fremhæver sig selv, siger arbejdspsykolog Einar Baldvin Baldursson.
TEMA OM PRIVATE OVERENSKOMSTER OVERBLIK OVER DE PRIVATE OVERENSKOMSTER I EN TID MED ØKONOMISK SMALHALS KAN DET VÆRE SVÆRT AT FORHANDLE ET RESULTAT HJEM, SOM BAGLANDET ER TILFREDS MED. LÆS HER OM RESULTATERNE PÅ DET PRIVATE OMRÅDE INDTIL VIDERE I 2012. AF TROELS MØRK, TM@DM.DK Det private overenskomstområde adskiller sig væsentligt fra det offentlige overenskomstområde, da de mange private overenskomster ikke følger hinanden over tid. Derfor er det også svært at danne sig et systematisk overblik. Fagligt Nyt vil dog her forsøge at give et overblik over de private, akademiske overenskomster, DM er eller har været involveret i i løbet af foråret 2012. Hovedpointerne er gengivet herunder. AFSLUTTEDE OVERENSKOMSTER I FORÅRET 2012 Post Danmark - Samlet lønstigning over to år: 2,2 procent Fagligt Internationalt Center (FIC) - Samlet lønstigning over to år: 6,2 procent TDC - To-årig overenskomst: Individuel lønregulering i 2012 på 1,1 procent, som erfaringsmæssigt dog kan komme til at ligge højere. Rammerne for det andet år aftales først næste år. Schulz Information - Samlet lønstigning på otte procent over to år. Den forholdsvis store ramme skal ses i lyset af, at arbejdsgivers krav om forringelser på skalalønnen delvist er imødekommet Københavns Lufthavne - To-årig overenskomst, der overvejende følger industriens område. Mindstebetalingen hæves med 216 kroner plus 10 procent arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Derudover er det aftalt, at den gennemsnitlige månedlige lønregulering i 2012 skal være på minimum 400 kroner. CSC Scandihealth - For første gang har det været muligt at forhandle en overenskomst på CSC Scandihealth. Medarbejderne fortsætter i første omgang på uændrede vilkår, men det er aftalt, at der skal forhandles en ny overenskomst i 2014 CSC - Den effektive arbejdstid øges med to timer ugentlig, og den garanterede slutløn bliver syv procent lavere 3 STADIG I GANG DR Kommuneinformation Incita Frederiksberg Forsyning Dansk Ornitologisk Forening Læs særskilt artikel om aftalen på FIC på side 1 og artikel om forbedrede tryghedselementer hos TDC og Post Danmark på side 4.
TEMA OM PRIVATE OVERENSKOMSTER AF TROELS MØRK, TM@DM.DK FOKUS PÅ TRYGHED OG OPSPARING AF FERIEFRIDAGE LØNDELEN FÅR DEN STØRSTE OPMÆRKSOMHED I EN OVERENSKOMSTAFTALE. MEN HVAD LIGGER DER AF ANDRE ELEMENTER I FORÅRETS PRIVATE OVER- ENSKOMSTER? DET GØR FRITSTILLING VED AFSKEDIGELSE OG MULIGHED AF OPSPARING AF FERIEFRIDAGE FOR EKSEMPEL. Tiden med to-cifrede lønstigninger er friske i hukommelsen for nogle, men alligevel så uendeligt langt væk ved forhandlingsbordet anno 2012. Derfor bliver fokus ofte rettet på den del af forhandlingerne, der ikke handler om kroner og øre, men om tryghed og sikkerhed i ansættelsen. Fagligt Nyt fortæller her om nogle af de andre elementer i de nyligt indgåede overenskomster end løn. OPSPARING AF FERIEFRIDAGE Hos TDC har medarbejderne nu mulighed for at spare feriefridage op over flere år. Har medarbejderen sparet 20 feriefridage op, forrenter TDC med yderligere fire dage. - Ved at kombinere opsparede feriefridage, årets ferie samt eventuel overført ferie, kan man altså nå op på i nærheden af tre måneders samlet ferie med løn, siger faglig konsulent i DM, Helle Wahlberg. 4 FRITSTILLING VED AFSKEDIGELSE I Post Danmark er det lykkedes at indgå aftale om, at medarbejdere efter afskedigelse, fritstilles hurtigst muligt. - Kun i ganske særlige tilfælde, hvor der kræves færdiggørelse af væsentlige arbejdsopgaver, vil medarbejderen først blive fritstillet efter færdiggørelsen. Men som hovedregel er medarbejderen fristillet med løn i hele perioden. Også selvom medarbejderen opnår ansættelse et andet sted i perioden, siger faglig konsulent i DM, Ann Mehl. MERARBEJDE UDBETALT - Hos Post Danmark har de ansatte nu mulighed for at få udbetalt merarbejde, der ligger ud over 20 timer. Tidligere har dette ikke været en mulighed, og det giver nu medarbejderne en større fleksibilitet, da det er muligt at vælge mellem frihed eller ekstra i lønningsposen, siger Ann Mehl fra DM.
LØNREGULERING AF SUSANNE TOLSTRUP, STO@DM.DK ANSATTE I STATEN FÅR ANDERLEDES APRIL-LØNSEDDEL HVAD ER DER SKET MED MIN LØN? Hvis du som tillidsrepræsentant får stillet dette spørgsmål af en kollega, som fortæller, at lønsedlen fra april ser underlig ud, da rådighedstillægget pludselig er steget fra 43.500 kroner pr. år i 97-niveau til 57.000 kroner pr. år, men at det kun har betydet en stigning på godt 60 kroner pr. måned, så er der en ganske god forklaring, som følger her: Nye lønninger pr. 1. april 2012 nyt grundbeløb på statens område Har du brug for at omregne et tillæg eller din basisløn fra det gamle til det nye grundbeløb, har DM udarbejdet en oversigt/ vejledning, som du finder på side 43 i den spritnye lønguide, se lønguiden på dm.dk/loenguide Her vil du også finde en oversigt over reguleringsprocentens udvikling, og du vil kunne finde et eksempel på omregning fra gammel til nyt grundbeløb samt se, hvordan de forskellige typer løn afrundes. 5 På statens område er det ved overenskomstforhandlingerne i 2011 blevet aftalt, at reguleringsprocenten nulstilles og at grundbeløbsniveauet omlægges fra 97-niveau til 31. marts 2012-niveau. NY REGULERING PR. 1. APRIL 2012 STATENS OMRÅDE Reguleringsprocenten på statens område udgør pr. 1. april 2012 1,3040. Det vil sige, at grundbeløbet pr. 31. marts 2012 skal ganges med 1,01304 for at få den aktuelle løn. Det vil sige, at lønniveauet pr. denne dato nu er det nye grundbeløb. Procentreguleringen var nået op på 31,0660 i forhold til det tidligere grundbeløb fra 1997 og det nye grundbeløb findes ved at forhøje basislønningerne med 31,0660 procent og afrunde til nærmeste hele krone. Tillæg, der angives i årlige grundbeløb, som er på 3200 kr. eller større, afrundes til nærmeste 100 kroners tillæg, der er fastsat pr. ydelse eller pr. tidsenhed, skal ikke afrundes. VED LOKALE LØNFORHANDLINGER Når du forhandler løn for dine kolleger, skal du være opmærksom på grundbeløbsændringen, så der i aftalen med arbejdsgiverne ikke opstår tvivl om, hvilket niveau I forhandler i. Der er ingen ændringer pr. 1. april 2012 på det regionale og kommunale område. Læs mere på dm.dk/loenguide
FORMANDENS KOMMENTAR DM S FINGERAFTRYK PÅ TREPARTSFORHANDLINGERNE Trepartsforhandlingerne er lige om hjørnet og nu skulle det være ganske vist, at forhandlingerne starter i begyndelsen af maj. DM er repræsenteret ved trepartsforhandlingerne gennem AC og vi vil, gennem AC s bestyrelse, naturligvis søge indflydelse på, hvad AC går til trepartsforhandlingerne med. Mit udgangspunkt er, at DM naturligvis gerne vil bidrage til forhandlingerne, men hvis vi skal levere løsninger må vi også have noget til gengæld. Regeringen har på forhånd meldt ud, at vi skal levere løsninger, der øger arbejdsudbuddet. På kort sigt giver det ingen mening. Jeg er ikke blind for, at det på langt sigt kan være nødvendigt med et højere arbejdsudbud, men løsninger må tage hensyn til konjunkturer på arbejdsmarkedet. Lige nu er det vigtigere at finde løsninger på den høje dimittendledighed, end at få allerede travle magistre på arbejdsmarkedet til at arbejde endnu mere. Derfor vil vi presse på for, at en intensiveret indsats for at skabe job til dimittender bliver en del af forhandlingerne. Det kan fx være indslusningsordninger som videnpilotordningen, store akademikerkampagner og en mere individuel og målrettet beskæftigelsesindsats. Desuden håber vi, at rammerne for beskæftigelsesindsatsen generelt bliver en del af drøftelserne. Selv om regeringen primært er optaget af beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for LO s medlemmer, må vi arbejde for forbedrede vilkår for beskæftigelsesindsatsen for akademikere. Vi vil arbejde for, at rammerne for løntilskud bliver forbedret, så ordningen har sigte på, at skabe ordinære job. Vi mener, at perioder med løntilskud ikke bør tælle med i dagpengeperioden de skal til gengæld tælle med i optjeningsperioden for dagpengeretten. Regeringens ambitioner om højere vækst ville have større muligheder for at blive indfriet, hvis vi i Danmark havde bedre vilkår som selvstændig og iværksætter. Derfor vil vi arbejde for, at iværksætterydelsen genindføres fx i form af muligheden for at modtage halv dagpengesats, hvis man ønsker at starte en virksomhed. Der bør desuden etableres lempeligere dagpengeregler for iværksættere med mulighed for at være iværksætter på deltid med supplerende dagpenge, og så skal det skal gøres lettere at bevæge sig mellem det etablerede, traditionelle arbejdsmarked og et arbejdsliv som iværksætter. Helt konkret kunne man forestille sig en beskæftigelsesindsats, hvor dagpengeforløb kan koordineres med regionernes væksthuse, så ledige kunne blive klædt på til iværksætteri. Man kunne også indføre statsgaranterede lån til vidensarbejdere, der er iværksættere, for vi hører fra vores medlemmer, at det er svært at optage banklån som vidensarbejder. Sidst, men ikke mindst, vil vi presse på for forbedringer af funktionærloven. Blandt andet bør etårsreglen for, hvornår man kan tilkendes godtgørelse for urimelig afskedigelse fjernes og der bør være større sanktionsmuligheder ved urimelig afskedigelse. Vilkårene i forbindelse med barsel skal også forbedres, blandt andet bør 12 uger af barslen øremærkes til partneren, og der skal være fuld løn under barsel. Det er desuden altafgørende, at den enkeltes ytringsfrihed styrkes, så den ansatte bliver sikret ret til at ytre sig om uregelmæssigheder i virksomhedens forhold. 6 Et af vores konkrete løsningsforslag, der kunne skabe åbninger på arbejdsmarkedet, er en ret til uddannelsesorlov på dagpenge. Arbejdsgiveren skulle forpligtes til at ansætte en vikar. På den måde får en erfaren medarbejder mulighed for at dygtiggøre sig, mens en anden får erfaring. Arbejdsgiveren får mulighed for at få en ny medarbejder ind i en periode og får senere en medarbejde tilbage, der har fået et kompetenceløft.
SPØRGSMÅL OG SVAR MOBNING PÅ ARBEJDSPLADSEN EN NY UNDERSØGELSE VISER, AT HVER FJERDE HAR BAGTALT EN KOLLEGA MINDST EN GANG INDEN FOR DEN SENESTE UGE, OG AT 12 PROCENT AF VOKSNE DANSKERE ER BLEVET UDSAT FOR MOBNING INDEN FOR ET ÅR. DM Fagligt Nyt har derfor spurgt arbejdsmiljøekspert i DM, Aase Riis, hvad man kan gøre for at afhjælpe dette problem som tillidsrepræsentant. HVAD ER MOBNING? Der er grund til at understrege, at almindelige uoverensstemmelser på en arbejdsplads, skænderier med kolleger eller uenigheder med chefen om arbejdsstil eller arbejdsopgaver ikke falder ind under begrebet mobning. Mobning karakteriseres ved, at en person over længere tid udsættes for gentagne og krænkende handlinger, som vedkommende ikke kan forsvare sig imod. Mobning forekommer blandt kolleger, men opleves på grund af magtforholdet som regel stærkere, når mobberen er en overordnet. HVAD ER ÅRSAGERNE TIL MOBNING? Der kan være mange årsager til, at mobning på en arbejdsplads opstår og tillades. Som regel hænger mobning sammen med et generelt dårligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, et højt konfliktog aggressionsniveau, samarbejdsvanskeligheder, usikkerhed eller dårlig ledelse. HVAD ER DE MEST ALMINDELIGE FORMER FOR MOBNING? De mest hyppige former for mobning er: At tilbageholde eller fordreje information At bagtale At latterliggøre At udelukke en anden fra det sociale og faglige fællesskab Fjendtlighed eller tavshed Sårende personlige bemærkninger HVAD KAN MAN GØRE FOR AT FOREBYGGE MOBNING? Den bedste forebyggelse af mobning og chikane sker ved, at man på arbejdspladsen generelt har en proces kørende, hvor det psykiske arbejdsmiljø er til debat, og hvor man hele tiden arbejder med at forbedre det, og hvor mobning og chikane er noget, man diskuterer. Viden om mobning, konflikter og god kommunikation kan også indgå. En god kollegagruppe er også et godt værn mod mobning og chikane. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere kommer ind i de sociale fællesskaber og grupperinger på arbejdspladsen og bliver ved med at pleje dem. HVAD KAN MAN SÆTTE I GANG SOM TR FOR AT UNDGÅ MOBNING PÅ ARBEJDSPLADSEN? Som kollega og TR kan man være med til at forebygge mobning, hvis man i de arbejdsfællesskaber man indgår i, altid gør sig umage for verbalt at støtte sine kolleger og omtale kolleger positivt, når de fx har løst en vanskelig opgave, har fået en god ide eller iøvrgt har fornuftige synspunkter. Derudover kan man som TR være bannerfører for at formulere en klar politik om, at mobning og chikane er uacceptabelt, for eksempel ved at udarbejde retningslinjer om god tone på arbejdspladsen, om hvordan man taler til hinanden, opfører sig og tager hensyn til hinanden. Man kan også udarbejde procedurer for, hvordan man behandler konkrete tilfælde af mobning eller chikane. FORTALT TIL TROELS MØRK, TM@DM.DK 7
FAGLIG BREVKASSE SPØRGSMÅL: Hvordan er det med hensyn til 1. maj og grundlovsdag? Har man egentlig fri der? SVAR: Det er ikke muligt at give et entydigt svar på spørgsmålet. Problemet er, at det ikke af overenskomsterne fremgår, om AC ere har fri på 1. maj og grundlovsdag. Det hedder blot, at tjenestemændenes regler vedrørende fridage følges. Tjenestemændenes regler giver dog heller ikke en utvetydig rettesnor, for hos dem er frihed på 1. maj og grundlovsdag ikke beskrevet. I den personaleadministrative vejledning for staten (PAV) fremgår det dog, at statsministeriet i et cirkulære fra 1963 har anført, at tjenestemænd og andre, der er beskæftiget i statens tjeneste, på begæring skal have adgang til fritagelse for arbejdet 1. maj, i den udstrækning tjenesten tillader det. Der er ikke i cirkulæret taget stilling til, hvorvidt der skal ske løntræk mv. for den bevilgede frihed. Finansministeriet er dog af den opfattelse, at fritagelse for arbejdet 1. maj sker uden løn, medmindre der på institutionen er praksis for det modsatte. En faglig voldgift fra 2011 om spørgsmålet, afgjorde for ansatte AC ere i region og kommune, at 1. maj og grundlovsdag ikke er en fridag. På mange arbejdspladser har man dog en lokal aftale om, at der kan holdes helt eller delvist fri på de to dage. Andre steder har man ikke en nedskrevet aftale, men måske blot en uskreven regel (kutyme) om, at der kan holdes fri. Nogle steder vil en aftale eller kutyme i forhold til 1. maj dog gå på, at der kan holdes fri efter anmodning. Hvis I ikke har en lokal aftale, hvor reglerne er beskrevet, kan det være en god ide at se på, hvilke regler jeres kollegaer på andre overenskomster arbejder efter. Måske findes der en aftale eller kutyme, som de følger, eller måske står der ligefrem i deres overenskomster, om de har fri. Hvis dine ikke AC- kollegaer har fri 1. maj og grundlovsdag - så bør DM ere om udgangspunkt også have det. KONSULENT TRINE LUND NIEGEL, TLN@DM.DK 8 SPØRGSMÅL: Jeg fratrådte min stilling i december 2011, fordi jeg fik nyt arbejde. Jeg har derfor fået udbetalt feriepenge fra min gamle arbejdsgiver til afholdelse af den nye ferie i ferieåret 2012/2013 samt en uges restferie optjent i 2010, men jeg er i tvivl, om det er de rigtige beløb. Hvordan kan jeg kontrollere det? Restferien beregnes på samme måde som 12,5 procent af den ferieberettigede løn i optjeningsåret 2010 minus løn udbetalt under ferie i 2010 og udbetalt ferietillæg fra 2010. Feriegodtgørelsen for en uges restferie udgør 1/5 af den samlede feriegodtgørelse. SVAR: Feriegodtgørelse beregnes som 12,5 procent af den ferieberettigede løn i optjeningsåret 2011. Ved beregningen ses der dog bort fra løn udbetalt under ferie i 2011 og udbetalt ferietillæg 2011. På Feriekonto.dk findes beregner af feriegodtgørelse, så du hurtigt kan kontrollere, om beløbene er rigtige. FORHANDLINGSLEDER LISELOTTE JESPERSEN, LLJ@DM.DK FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE
FAGLIG BREVKASSE FORTSAT SPØRGSMÅL: Jeg er TR på et universitet, hvor en af mine kolleger er kommet i klemme. Hun er ansat som post.doc. og har været det siden 2007 Først var hun ansat i to år, derefter havde hun en kort ansættelse på to måneder (mens en ekstern bevilling faldt på plads) og nu er hun så ansat i et tre-årigt projekt, der udløber til sommer. Desværre gælder der også en anden begrænsning, nemlig reglerne i Lov om tidsbegrænset ansættelse, og det er i forhold til disse regler, at din kollega kommer i klemme. Det er nemlig sådan, at man ifølge loven som hovedregel ikke må forlænge en tidsbegrænset ansættelse med endnu en tidsbegrænset ansættelse. Projektet er som sådan færdigt til den tid, men man har nu fået penge til at lave nogle ekstra undersøgelser. Dette arbejde skønnes til at vare seks-otte måneder. Bevillingshaveren vil gerne forlænge min kollega, da hun ved alt om det igangværende projekt og hun vil meget nemt kunne gå ind og lave det nye arbejde, men nu siger HR, at det ikke kan lade sig gøre. Det kan jeg ikke forstå, da jeg mener at man kan være ansat otte år som post.doc., og det når vi slet ikke op på i dette tilfælde. Hvad er op og ned her? SVAR: Det er rigtigt, at man kan være ansat otte år som post.doc., men heraf kan man max. være ansat seks år ved samme institution. Denne grænse når I ikke op på her. Så langt så godt. Der er dog en undtagelse til denne hovedregel, nemlig den, at såfremt, man er beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed ved blandt andet statslige institutioner, så kan man forlænge en ansættelse to gange. Altså én ansættelse og to forlængelser. Og din kollega har desværre været ansat tre gange. Den korte ansættelse på to måneder tæller nemlig i forhold til loven lige så meget som din kollegas nuværende ansættelse på tre år. Så uagtet at den samlede ansættelsesperiode ikke overstiger de seks år, som man højst må være ansat på samme institution, vil man altså ikke kunne forlænge din kollega i en tidsbegrænset ansættelse endnu en gang. KONSULENT CHARLOTTE FOG-NIELSEN, CFN@DM.DK 9 NYVALGTE TILLIDSVALGTE Trine Madsen, CBS København, TR Pauli Kofod, UCSJ University College Sjælland, TR Kaj Mantzius Hansen, AU Science and Technology, TR Allan Gross, AU Science and Technology, TRS Anne Jensen, AU Science and Technology, TR Niels Bohse Hendriksen, AU Science and Technology, TRS Knud Erik Larsen, AU Science and Technology, AMR Henrik Backteman Larsen, Vejdirektoratet, TRS Conny Brandt, Tønder kommune, AMR Sune Vangsgaard Lauridsen, Københavns kommune, TRS TR = TILLIDSREPRÆSENTANT TRS = TILLIDSREPRÆSENTANTSUPPLEANT AMR = ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT
KURSER FOR NYVALGTE TR ER - GRUNDUDDANNELSE KURSER FOR TILLIDSVALGTE I DM DM S GRUNDUDDANNELSE FOR NYE TILLIDSVALGTE BESTÅR AF TRE ELEMENTER: EN INTRODUKTIONSDAG, SOM ER ET VALGFRIT TILBUD, HVOR DU BLIVER INTRODUCERET TIL DM OG TILLIDSHVERVET SAMT GRUND-KURSER, HVOR DU FÅR EN GRUNDIG INDFØRING I TILLIDSREPRÆSENTANTENS OPGAVER OG UDFORDRINGER. INTRODAG FOR NYE TILLIDSVALGTE INDHOLD: Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig - og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? TID OG STED: 14. juni 2012 i DM på Frederiksberg kl. 10.00 15.30. Derefter er der et valgfrit fællesmodul à tre timers varighed, og anden del af uddannelsen er et tredages internatkursus Grundkursus 2. Du skal deltage i første del af uddannelsen (modul 1-3), før du kan deltage på TR-uddannelsens Grundkursus 2. 1. MODUL Dine opgaver som tillidsvalgt DM s hjælp til dig som tillidsvalgt Overblik over overenskomst og individuel kontrakt Arbejdsmiljø og efteruddannelse GRUNDKURSUS 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser INDHOLD: Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber. TID OG STED: 28. august 2012 kl. 10.00-30. august 2012 kl. 15.00 i Middelfart. 2. MODUL Rettigheder i funktionær-, ferie- og ligestillingslovene Analyse af en god og en dårlig overenskomst Idéer og inspiration til at få en aftale i stand 3. MODUL Indsamling af lønoplysninger på arbejdspladsen Idéer til mødeemner i en personaleforening eller akademikerklub Holdningsmæssige dilemmaer. Lønforskelle, sygdomspolitik, overarbejde TID OG STED: Efter behov. Tilmelding på modulerne aftales direkte med konsulent Klaus Liebing kl@dm.dk 10 GRUNDKURSUS 1 - for nye TR er på private arbejdspladser Vi har tilrettelagt en ny og mere fleksibel uddannelse for DM s repræsentanter på private arbejdspladser. Uddannelsen består af i alt tre dele. Første del indeholder tre moduler à tre timers varighed. Du tilmelder dig på modulerne hos konsulent Klaus Liebing kl@dm.dk. Modulerne kan gennemføres om aftenen eller om dagen afhængig af, hvad der passer dig bedst. Hvis undervisningen kan tilrettelægges for flere ad gangen, er det en fordel. FÆLLESMODUL (VALGFRI) Sådan foregår det på andre private arbejdspladser Erfaringsudveksling og debat om forskellige typer forhandlinger med ledelsen og kollegernes holdning til det faglige arbejde DM s erfaringer med nyeste aftaler og typer af forhandlingssager med arbejdsgiver om fx fyring, barsel, psykisk arbejdsmiljø TID OG STED: 23. maj i DM på Frederiksberg kl. 16.30-19.30. KURSER FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE
KURSER FORSAT GRUNDKURSUS 2 - for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser OVERBYGNING - for erfarne TR er INDHOLD: Overblik over forskellige personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden Det lokale økonomiske råderum Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø fx lokal udmøntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik Kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress dilemmaer og redskaber. TID OG STED: 8. maj 2012 kl. 10.00-10. maj 2012 kl. 15.00 i Sorø. Overbygningskurserne henvender sig til tillidsvalgte, der har gennemgået DM s grunduddannelse for tillidsvalgte. Dog har tillidsrepræsentanter og suppleanter på private og offentlige arbejdspladser samt klubformænd og kontaktpersoner på det private område fortrinsret. Forhandlingstræning INDHOLD Forhandlingsfasernes betydning Få et godt værktøj til at lægge strategien for forhandlingen Lær at forstå psykologien i forhandlinger Forhandlingstræning med feedback Udveksling af erfaringer mellem deltagerne. TEMAKURSUS - for alle TR er Underviser: Jette Skeem, cand.negot. og selvstændig konsulent. Rådgiver, underviser og foredragsholder i forhandling og kommunikation. SÅDAN HJÆLPER A-KASSEN OG PENSIONSKASSEN FYRINGSTRUEDE MEDLEMMER: Sammen med MA og MP tilbyder DM et kursus, hvor du som TR kan få et overblik over medlemmernes muligheder for at få hjælp fra henholdsvis a-kassen og pensionskassen i forbindelse med ledighed, efterløn og sygdom. INDHOLD Fratrædelsessituationer i forhold til dagpenge Selvforskyldt ledighed Aktivering Betingelser for efterløn Forsikringsordninger i pensionen TID OG STED: 11. september kl. 10.00-16.00 i Gentofte. TID OG STED: 25. september kl. 10.00 26. september kl. 15.00 i Sorø. På www.dm.dk/trkurser finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser. TILMELDING Du tilmelder dig via DM s hjemmeside: www.dm.dk/ dmkalender. Du er altid velkommen til at kontakte kursussekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om lb@dm.dk 38 15 67 18. 11 DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: www.dm.dk/fagligtnyt Redaktion: Gitte Grønnemose Butler (ansv.hav.), Troels Mørk (redaktør), tm@dm.dk og Helle Reedtz Funder. Kontakt redaktionen på dmfagligtnyt@dm.dk Tilrettelæggelse: aparte DM - Dansk Magisterforening Nimbusparken 16-2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 - dm@dm.dk - www.dm.dk ISSN 1395-6442