Grøndlænderbroen Research & Innovation Af Louise Jørgensen, Sanni Maria Johannessen, Nicklas Hansen & Maria Vogsen Gruppe Nr. 3 Dato: 2. maj 2013 EAL MMD Odense Pernille, Dan & Adam Anslag: 19950
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Hovedspørgsmål til projektet/indskrænkning... 4 Metode... 4 Ghant Chart... 4 Desk Research... 4 Field Research... 4 Innovation... 5 Redegørelse af ide... 5 Field Research på stedet / Valg af sted... 5 Delkonklusion:... 7 Brainstorming... 7 Divergent og Convergent Thinking... 8 Redegørelse af brug af implementerede elementer... 8 Visuelt Produkt... 11 Produktbeskrivelse... 11 Målgruppe... 11 Kommunikationsmodellen AIDA... 12 SWOT analyse... 13 Stakeholders... 14 Konklusion... 14 Evaluering... 14 Læringsstile... 14 Boglig Litteratur... 16 Bilag... 17 BILAG NR: 1 Brainstorming... 17 BILAG NR. 2 Konvergent and Divergent thinking... 18 BILAG NR. 3 - Spørgeskema... 19 BILAG NR. 4 Plakat... 20 BILAG NR. 5 GANTT... 21 2
Indledning Teknologi har siden 1960 erne været med til at gøre en masse gøremål lettere at løse. Hvad end det er på arbejdspladsen eller i det private. Ting bliver gjort så hensigtsmæssigt som muligt og det er ved hjælp af brugbar teknologi. Et eksempel er, at vi siden 1960 har forkortet vores arbejdsuge med hele elleve timer og det meste hårde og monotome arbejde har teknologien overtaget ifølge teknologirådet. 1 De fleste nyder al teknologi, der på den ene eller anden facon er brugbar, behjælpelig eller smuk. Dette medfører at kontroversielle, elendige og grimme løsninger forsvinder fra vores dagligdag. Hvis dette vendes på hovedet kan man forstå, at intet smukt, brugbart eller behjælpeligt bliver til, hvis ikke man har set, oplevet eller været berørt af den modsatte verden. Altså den verden eller det sted, hvor intet er hverken smukt, brugbart eller behjælpeligt. Nogle ville måske fristes til at kalde sådanne steder ulækre og de vil måske endda berøre dig psykisk. Men hvor ligger disse yderområder, der trækker folk væk fra den moderne teknologi, det trygge miljø og de norme levevilkår i år 2013, og hvad sker der, hvis man forsøger at gøre disse steder værre end de er i forvejen?. Problemformulering Normalt nyder folk godt af teknologi der på den ene eller anden vis er smukke, behjælpelige eller brugbare. Men dette betyder at grimme og mærkelige ting/steder bliver fjernet fra overfladen. Hvor findes der et fysisk sted på Fyn, som via brug af research kan dokumenteres som værende et ulækkert, farligt, forfærdeligt og/eller kontroversielt sted på Fyn og hvordan gøres dette endnu mere ulækkert, farligt, forfærdeligt og/eller kontroversielt?. 1 Teknologirådet. (25. 09 2006). Teknologirådet.dk. Hentede 20. 04 2013 fra Teknologirådet: http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=341&toppic=kategori7&language=dk 3
Hovedspørgsmål til projektet/indskrænkning Der vil gennem research fokuseres på hvilket sted på Fyn borgeren mener er ulækkert, farligt, forfærdeligt og/eller kontroversielt. For at gøre dette sted endnu mere forfærdeligt, fokuseres der udelukkende på de psykiske midler, der kan dokumenteres brugbare, i forhold til dette formål. 1. Hvilket sted finder borgere på Fyn mest forfærdeligt? 2. Hvilke psykiske midler kan vi anvende for bedst mulige sanselige effekter på det valgte sted? 3. Hvordan tager vi ovenstående spørgsmåls virkemidler med i vores endelige produkt? 4. I samspil med spørgsmål 2. Hvordan får vi så bedst muligt inddraget AIDA modellen på det endelige resultat? Metode Gennem dette projekt ønsker vi at anvende følgende modeller og metoder, for at komme til det bedst mulige resultat i forhold til opgavens problemformulering. Ghant Chart Der anvendes et Gantt Chart, som har til formål at organisere gruppens arbejde, samt fordelingen af arbejdsopgaver. Desk Research Desk research delen, anvendes hovedsageligt til at argumentere for de valg der foretages i løbet af projektet. Dette er sekundære data, som ikke umiddelbart er anvendt til vores eget projekt. Field Research Vi har anvendt field research i det omfang, at vi har opfanget primære dataindsamlinger for præcis vores projekt. I dette tilfælde er der anvendt spørgeskemaer for at finde frem til et veldokumenteret sted. Derud over anvendes field research i form af billeder og tilstedeværelse på de pågældende steder, for selv at opleve både den fysiske og psykiske indvirkning stedet har på forskellige personer. 4
Innovation Under innovationsdelen er der udarbejdet en brainstorming 2 over alverdens forskellige muligheder for brug af elementer til det endelige produkt. Efter udarbejdelsen gjorde vi brug af tænkemetoderne convergent og divergent thinking, for at lade alle ideer have en chance, og derefter lade de mere urealistiske ideer blive frasorteret til sidst. Redegørelse af ide Field Research på stedet / Valg af sted I en del af researchen har i vores gruppe udarbejdet et spørgeskema, som vi har publiceret på Facebook, hvor det var tilgængeligt for samtlige af gruppes venner. Vi er klar over, at dette giver et begrænset svar, da vi ikke kommer ud til mange forskellige grupper mennesker, men primært personer i aldersgrupper fra 20-30, da gruppens medlemmer ligger i denne. Ud fra denne spørgeskemaundersøgelse har vi indskrænket mulighederne for valg af vores destination for projektet. Denne vises i et skema nedenstående: Hvad folk forbinder med overstående: Destinationer: Socialt udsatte steder En kælder Forladt hus Tis, stoffer, druk, upassende adfærd, slåskampe, øl, fuldskab, uro, uhumsk, utryghed, fremmedhed, kriminalitet, tilråb, mørke, smitte, kanyler, social afstumpethed, samfundets svigt. Pantheonsgade, midtbyen især om aftenen, skuret ved netto på nyborgvej, Grønlandsgade "under broen", Hjemløsehjemmet ved 7- eleven. Ukendte ting/personer, anderledes lyde, mørke kroge, skumle gemmesteder, klaustrofobisk, mørke, ukendte hjørner og lys der ikke virker/blinker. Parkeringshuset om natten ved Gråbrødreplads, Parkeringskælderen under Magasin/Fisketorvet, cykelkælderen under Odense banegård. Mørke, knirkende lyde, uhygge, lyde, fodskridt, børneskrig. Der har været et hus i Odense S som så forladt ud og det var skræmmende, den gamle bager i nr. Broby. 2 Brainstorming bilag nr. 1 5
Misbrugerbroen ved Grønlandsgade. Hvad folk forbinder med overstående: Et offentligt toilet En skov En kirkegård Urent, klamt, ulækkert, nasty, mørke, beskidt, brugt af usoigneret mennesker, lugter, bakterier, typisk klinisk toilet stemning Mørke, uhygge, lyde, mennesker Destinationer: - - - Mørke og lyden af vinden i træerne, død, koldt, klamt, genfærd, spøgelser, tanker omkring det omliggende sted og hvad et indeholder, spøgelser, mørke, ånder, zombier Ydermere har vi interviewet en politimand, for at få mere konkret information omkring aktiviteten af kriminalitet på diverse destinationer i Odense og omegn og lign. Dette interview er nedenstående: Hvilket er det mest udsatte/kriminelle sted i Odense? Vollsmose, som er karakteriseret som en ghetto. Grundet en større arbejdsløshed, er der mulighed for at beboerne i dette område kan hænge ud. Vollsmose er også et samlingspunkt for de kriminelle. Hvilket område i Odense sendes der oftest patruljer ud til? Bøgetorvet i Vollsmose, som sagt tidligere er et samlingspunkt for kriminelle. Hvilke områder patruljeres der oftest i, i dagligdagen? Vollsmose, Peters Minde Vej, som er tilholdsstedet for HA og Mågevej, hvor Bandidos hører til. Den optrappende bandekonflikt gør, at politiet må have øget fokus på disse knudepunkter, i et forsøg på at skabe mere ro og gøre Odenses beboere tryghed i denne kontroversielle tid. 6
Hvilke tilhørssteder findes der for socialt udsatte? Antonsgade, hvor Varmestuen ligger, som er et sted hvor de udsatte kan komme og få varmen og en kop kaffe. Benediktsgade, hvorpå der ligger et herberg og Misbrugscenter på Grønlandsgade hvor misbrugere ofte samles under broen derved. Er der specielle steder i Odense, hvor overgreb eller forsøg på voldtægt finder sted? Der er ikke nogen steder der går igen, men tidligere var Banegården og Kongens have steder hvor der ofte var henvendelser fra, hvor folk havde følt sig truet eller lignende. Delkonklusion: Ud fra researchen omkring vores valg af destination, har vi sammenlignet interviewet med politimanden og spørgeskemaundersøgelsen. Fra spørgeskemaet kan vi konkluderet, at det hyppigste svar, altså den svarmulighed som folk fandt mest skræmmende/ulækker var socialt udsatte steder samlingspunkter for misbrugere. Misbruger Broen bliver nævnt et par gange, hvor de adspurgte blev bedt om at nævne et konkret svar som udfyldte kriterierne for et skræmmende/ulækkert sted sociale inden for kategorien, socialt udsatte steder. Da politimanden nævner denne destination også, kan vi hurtigt konkludere ud fra vores research, at den valgte destination er; Misbruger Broen på Grønlandsgade. Brainstorming Efter endt research omkring sted samt fysiske og psykiske indgreb på det valgte sted, anvendte vi brainstorming, som værende idegenerering for vores elementer, som skal fremgå i produktet. Brainstormingen valgte vi at anvende inden at vi startede på anden del af researchen omkring teknologier, da vi på den måde ikke blev holdt tilbage af nogen tanker omkring noget, man måske ikke kunne. Brainstorming har den fordel at man på forholdsvis kort tid, kan komme op med rigtig mange ideer. (Mind-lab, 2011) 3 3 Mind- lab. (04. 06 2011). Innovationdguiden.dk. Hentede 20. 04 2013 fra innovationsguiden: http://www.innovationsguiden.dk/ideer/ideskabelse/brainstorm 7
Se vores brainstorming over elementer, der ville kunne gøre Broen under Grønlandsgade endnu værre end den er i forvejen på bilag nr. 1. Divergent og Convergent Thinking I løbet af projektet har vi beskæftiget os med innovationsmetoden Divergent and Convergent Thinking. En model hvor alle ideer har mulighed for at få frit spil. Den Divergente fase appellere til at åbne op for perspektivet i forhold til det gængse eller det der måske er lige til hvorimod den konventionelle fase holder sig til det strukturerede. De to faser er gode at sammensætte i et innovationsprojekt som dette, og på den måde lade ideerne løbe frit til at starte med, for derefter at hive nogle af dem lidt i land igen. På denne vis er vi kommet frem til de bedste medvirkende teknologiske elementer til det endelige produkt. (Heidi Philipsen Lektor, 2011) 4 Den anvendte metode er som nævnt især brugt til den innovative del af løsningen for det visuelle, fysiske og psykiske, som drager vores endelige produkt. Vi satte os alle sammen ned i gruppen og sammen begyndte vi at brainstorme på alverdens ideer og lod tankerne få frit spil. Metoden anvendte vi så skiftevist mellem den konventionelle og den divergente tankeproces, for at lade alle ideerne komme igennem. Til sidst endte vi op med de kvalitativt bedste løsninger, som repræsenterer produktet. I dette projekt har vi ikke fået noget økonomisk loft at tage hensyn til i form af teknologisk udstyr, men hvis der havde været et loft, ville vi igen kunne have brugt den konvergente tankeproces, for bedst muligt at finde frem til det rigtige økonomiske produkt, og på denne vis få mest muligt ud af alle ideer, men inden for den rette økonomiske grænse. Redegørelse af brug af implementerede elementer I den visuelle del af opgaven har vi bl.a. valgt at fokusere på, hvordan mennesket reagerer på lys, skygger og andre effekter, som kan være med til at forstærke vores oplevelse af et billede. Efter at have researchet på menneskets reaktions på mørke, er jeg kommet frem til dette. 4 Heidi Philipsen Lektor, D. H. (20. 01 2011). Divergent tænkning - en vigtig ingrediens i kreative processer. Hentede 26. 04 2013 fra Videnskab.dk: http://videnskab.dk/blog/divergent- taenkning- en- vigtig- ingrediens- i- kreative- processer 8
Vi har blandt andet draget vores konklusioner om menneskets reaktioner på lys ud fra arkitekt og psykolog Karl Rybergs teorier. Han fortæller i et interview, at mennesket i 150 år har været vant til kunstigt lys, og at natten ikke længere er sort, men er lyst op af menneskeskabt lys. Populært sagt lider det moderne menneske af evigt jetlag. Vi har fjernet os fra vores oprindelige naturlige døgnrytme og lader ikke solen definere vores aktiviteter. Natten er ikke mørk, og 80% af vores vågne timer tilbringer vi i kunstigt. Karl Ryberg. (Chroma Viso, 2009) 5 Det at vi mennesker er vant til lys i størstedelen af vores vågne tid, gør at mørke ikke længere er en naturlig del af vores hverdag. Vi bevæger os fra lygtepæl til lygtepæl, hvis det er muligt, og vi bryder os ikke om at gå i det uvisse mørke. Achluofobi er betegnelsen for at være mørkerad, altså bange for mørke. Mange mennesker, både børn og voksne, er bange for mørke. (Illustreret Videnskab, 2013) 6 Vi har I vores visuelle produkt bl.a. valgt at gøre billedet mørkere i Photoshop, dette har vi gjort for at gøre billedet mere dystert og skræmmende. Mennesket har også tendens til at udvikle depression i vinterhalvåret. Overlæge Klaus Martiny, ph.d. om effekten af at behandle deprimerede med lys, udtaler at man bliver vinterdeprimeret, fordi man får for lidt lys. Lys påvirker niveauet af stoffet serotonin i hjernen, og det er manglen på det stof, der ofte spiller en afgørende rolle, når man bliver deprimeret, fortæller Klaus Martiny. (Stine Ulendorf Jacobsen, 2012) Lys siges dog at kunne behandle vinterdepression. Et medicinsk universitet i Vienna, Østrig, har igennem et forsøg bevist, at lys kan ændre mørkets negative effekt på mennesket, Behandling med lysterapi normaliserer forstyrrede aktivitetsmønstre og genopretter døgnrytmen hos patienter med vinterdepression. 7 5 Chroma Viso. (12. 07 2009). Chroma Viso.com. Hentede 01. 05 2013 fra Chroma Viso: http://www.chromaviso.com/default.asp?pid=7&nid=20 6 Illustreret Videnskab. (01. 05 2013). Hvorfor er nogle mennesker mørkerædde. Illustreret Videnskab, 9 (14), s. 1. 7 Stine Ulendorf Jacobsen, j. (30. 01 2012). Videnskab.dk. Hentede 01. 05 2013 fra http://videnskab.dk/sporg- videnskaben/virker- lysterapi- mod- vinterdepression 9
Vi har også lagt skygger ind i billedet. Folk med sciafobi, fobi for skygger, reagerer på samme måde på skygger, som nogle gør på mørke. Skygger kan virke angstprovokerende og skræmmende, hvis de er placeret de rigtige steder, så som på i forvejen dystre områder. 8 Den implementerede røde farve anvendes da farven rød oftest forbindes med ordet stop. Der anvendes ikke vildt meget rødt i produktet, hvilket er bevidst, da man ved at underdimensionere den røde farve, kan fremhæve følelsen af forsigtighed og ligefrem fremhæve bange anelser hos folk. Samtidigt er der valgt en meget mørk rød der sammen med de bange anelser symbolisere raseri, vrede og ondskab. 9 Der er nævnt en del om mørke og hvad dette psykisk fremhæver i folk. Men den anvendte sorte(mørke) farve er implementeret, da denne farve portrættere ondskab, ubehag og død. Farven ses oftest som værende en del af det negative rum, som skjuler andre ting i dens nærhed. Hvorimod farven hvid lyser op omkring ting den står i kontrast med. På produktet ses dette tydeligt, da den væmmelige skygge af en hånd bliver lyst op på grund af det mindre mørke rum omkring den, men den virker stadig skræmmende og ubehagelig, da den i sig selv er sort. (Olesen, Farvernesbetydning.dk, 2013) 10 8 Sciaphobia. (u.d.). Sciaphobia.com. Hentede 01. 05 2013 fra http://common- phobias.com/scia/phobia.htm 9 Olesen, J. (2013). Farvernesbetydning.dk. Hentede 02. 05 2013 fra http://www.farvernesbetydning.dk/farven- rod/ 10 Olesen, J. (2013). Farvernesbetydning.dk. Hentede 02. 05 2013 fra http://www.farvernesbetydning.dk/farven- sort/ 10
Visuelt Produkt Produktbeskrivelse Vi har valgt ud fra research at bruge Grønlænderbroen på Grønlandsgade, da det er et meget socialt belastet sted hvor der kommer nogen typer som mange mennesker ikke føler sig specielt trygge ved at omgås. Teknologisk har vi valgt at bruge en projekter der skyder en skygge af en arm op på muren effekten ses i venstre side af billedet. Vi har også valgt at bruge en hallucinationer maskine der kan i form af lys skabe en illusion af et spøgelse, som ses i højre side af billedet. Der er skabt et mørkt og dystert visuelt design og til det en tilsvarende kampagne plakat. Målgruppe Vi har bevidst anvendt Facebook som socialt delingsmedie for vores udarbejdede spørgeskema. 11 Dette er gjort da vi på grund af en meget stram tidsplan har været nødt til at få delt vores skema, 11 Spørgeskema bilag nr. 3 11
flest gange på færrest mulig tid og derved få så mange svar som muligt. For at have fundet den helt korrekte målgruppe på et endt produkt, ville et længere samt mere adspredt tilgængeligt publikum, have været en bedre løsning. Især på dette emne, da folk har vidt forskellige holdninger til hvad der er forfærdeligt, ulækkert eller kontroversielt. Ved at anvende Facebook som delingsmedie tager vi kontakt til vore egne venner og rammer derved også mere eller mindre den samme aldersgruppe. Herved udspringer vores indskrænkning i problemformuleringen med en målgruppe på borgere mellem tyve og tredve år. Kommunikationsmodellen AIDA Vi har valgt at lave en kampagne plakat til vores produkt. 12 Attention, skabes ved overskriften Grøndlænderbroen og teksten Death, som er skrevet med rød spraymaling på broens underside. Den røde farve er en signal farve og derfor vil den oftest blive set som noget af det første. Vi har valgt at placere begge i den øverste del af billedet, da det er der ens øjne naturligt falder først. Interest, får man når man ligger mærke til detaljerne på billedet. Her I blandt skygge hånden i venstre side af billedet, da det skaber en nysgerrighed, Vi har valgt at placere hånden der da det skal give en illustration af at den kan tage fat I de besøgende. Desire, da vores idé er lavet mørk og dyster får man en trang til at se nærmere på stedet. Vi skabte denne ved at appellere til det som folk syntes er uhyggeligt, skræmmende og ulækkert ved at implementere de oplysninger vi har fået via research. Action, skabes ved henvendelsen i bunden af plakaten som opfordrer folk til at besøge stedet. 12 Se Plakat Bilag Nr. 4 12
SWOT analyse 13
Stakeholders I et projekt som dette med denne form for emne og produkt kan vi have en række af interessenter. Disse er folk der på den ene eller anden vis kan have indvirkning eller direkte påvirke produktets udformning. Vi har ændret på grønlandsgade og hvem ville så være interesseret i dette sted. Kommunen kunne være interessent, da det er et offentligt sted og kommunen ville derfor kunne lave om på dette sted lige som det passer dem. Andre interessenter kunne være tv samt andre medier. En helt anden kunne være underholdningsbranchen som kunne tage ideen op, og anvende den som en slags skræmmende forlystelse. Konklusion Gennem research kan vi konkludere, at Grønlandsbroen på Grønlandsgade er blandt de mest skræmmende steder på Fyn. Vi har implementeret forskellige farver på produktet. Vi har valgt mørkefarver og en rød farve, da disse har forskellige psykisk effekt på mennesker. Den røde signalerer fare og stop, som vi forbinder med farlighed og sort farve, som vi forbinder med mørke. Dette virker skræmmende på mennesker, og der er endda forbier mod mørke. Da det er næsten umuligt, at anvende AIDA- modellen på ideen, har vi valgt at lave en kampagneplakat, og udføre modellen på denne. Vi ville skabe opmærksomhed vha. af de virkemidler vi valgte ud fra research og placerede de forskellige skrifter og tekst i den øverste den af plakaten, da det falder naturligt for øjnene. Evaluering Læringsstile For at optimere et gruppearbejde er det vigtigt at have medlemmer der udfylder alle de fire læringsstile, aktivisten, pragmatikeren, reflektoren og teoretikeren. Derfor er grupperne til dette projekt udarbejdet fra en læringsstilundersøgelse, derved at gruppens samarbejde bliver så godt som muligt. Louise Rosenløv Jørgensen: 14
Aktivist: 80 Pragmatiker: 46 Nicklas Baungaard Hansen: Reflektor: 46 Pragmatiker: 46 Maria Vogsen Pedersen: Teoretiker: 84 Pragmatiker: 90 Sanni Maria Lindberg Johannessen: Aktivist: 80 Reflektor: 60 Pragmatikeren varetager strukturen i projektet og uddelegerer gerne arbejdet til gruppens medlemmer. Der kan opstå problemer i vores gruppe, da vi er tre pragmatikere, hvis ikke der bliver enighed om hvem der har dirigentstokken. Reflektoren sidder sig tilbage i sædet og reflekterer over de andre gruppemedlemmers ideer og diskussioner, inden han selv springer ud i dem. Han er med andre ord velovervejet. Dennes egenskaber kommer til sin magt, da vi er to aktivister i vores gruppe. Hermed menes, at aktivistens engagement, udadvendthed og ideskabende tanker, kan opvejes med reflektorens observans og bevidste tankegang. I en med der kun er en teoretiker i gruppen, vil denne ikke giver problemer. Teoretikeren varetager gerne det teoretiske arbejde. Opbygger modeller og skemaer, da alt gerne skal være let overskueligt. (Ventures, 2004) 13 13 Ventures. (2004). De fire læringsstile. Kompetencecenter for e- læring. Ventures. 15
Boglig Litteratur Andersen, F. R., Jensen, B. W., Jepsen, K., Olsen, M. R., & Shcmalz, P. (2011). SWOT- analyse. I Internetional markedsføring (s. 83). København K, Denmark: Gads Forlag. Andersen, F. R., Jensen, B. W., Jepsen, K., Olsen, M. R., & Schmalz, P. (2011). Kommunikationsproces og - Planlægning. I International Markedsføring (s. 592). København K, Denmark. Litteraturliste Chroma Viso. (12. 07 2009). Chroma Viso.com. Hentede 01. 05 2013 fra Chroma Viso: http://www.chromaviso.com/default.asp?pid=7&nid=20 Heidi Philipsen Lektor, D. H. (20. 01 2011). Divergent tænkning - en vigtig ingrediens i kreative processer. Hentede 26. 04 2013 fra Videnskab.dk: http://videnskab.dk/blog/divergent- taenkning- en- vigtig- ingrediens- i- kreative- processer Illustreret Videnskab. (01. 05 2013). Hvorfor er nogle mennesker mørkerædde. Illustreret Videnskab, 9 (14), s. 1. Mind- lab. (04. 06 2011). Innovationdguiden.dk. Hentede 20. 04 2013 fra innovationsguiden: http://www.innovationsguiden.dk/ideer/ideskabelse/brainstorm Olesen, J. (2013). Farvernesbetydning.dk. Hentede 02. 05 2013 fra http://www.farvernesbetydning.dk/farven- sort/ Olesen, J. (2013). Farvernesbetydning.dk. Hentede 02. 05 2013 fra http://www.farvernesbetydning.dk/farven- rod/ Sciaphobia. (u.d.). Sciaphobia.com. Hentede 01. 05 2013 fra http://common- phobias.com/scia/phobia.htm Stine Ulendorf Jacobsen, j. (30. 01 2012). Videnskab.dk. Hentede 01. 05 2013 fra http://videnskab.dk/sporg- videnskaben/virker- lysterapi- mod- vinterdepression Teknologirådet. (25. 09 2006). Teknologirådet.dk. Hentede 20. 04 2013 fra Teknologirådet: http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=341&toppic=kategori7&language=dk Ventures. (2004). De fire læringsstile. Kompetencecenter for e- læring. Ventures. 16
Bilag BILAG NR: 1 Brainstorming 17
BILAG NR. 2 Konvergent and Divergent thinking BILAG NR. 3 Spørgeskema fra research 18
BILAG NR. 3 - Spørgeskema 19
BILAG NR. 4 Plakat 20
BILAG NR. 5 GANTT 21