Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk



Relaterede dokumenter
Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Svendborg Kommunes finansielle strategi

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Finansiel politik for Region Syddanmark

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Til Københavns Fondsbørs. 20. september Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Hovedpunkter for statsgældspolitikken

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

ØDF-ÅRSMØDE Workshop Handel med finansielle instrumenter

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger Dronningen Afdrag på statsgælden (netto)

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Produkter i Alm. Brand Bank

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Hvad er en valutaswap?

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

Gældspleje og finansielle instrumenter

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb?

Komplekse investeringsprodukter

HVAD ER EN CROSS CURRENCY SWAPS? AN OTC TRANSACTION WITH DANSKE BANK AS COUNTERPARTY.

Finansiel politik Stevns Kommune

Hvad er en obligation?

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Finansiel politik - Glostrup Kommune

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Bestyrelsesmøde 9. december 2016

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005

KK STOXX KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 21. juni 2012

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Information om finansielle instrumenter og risiko

Markedsdynamik ved lave renter

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år

Forslag til finanslov for finansåret 2016

Ordforklaring til Långuide

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2019

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

INDSIGT NOVEMBER 2009

Finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger

Faaborg-Midtfyn Kommune

Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Politik for styring af finansielle dispositioner

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

Bilag 1. Inddeling af typer af investeringsprodukter i mærkningskategorier

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Ordreudførelses- politik

Dansk Fjernvarme Overvejelser vedrørende fastsættelse af garantiprovision

Bornholms Regionskommune

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter

Finansiel Strategi for Sorø Kommune

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: J.nr.: /78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Sagsnr Bilag 1 Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik Dokumentnr.

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

Frederiksberg Kommune

Transkript:

marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte instrumenter samt placeringer af finansielle aktiver. Listen er en uddybning af de generelle retningslinjer, der fremgår af aftalen mellem de relevante ministerier og virksomheden. Af disse retningslinjer fremgår, at virksomheden selv er ansvarlig for, at låntagningen er fordelagtig, og at der sker en hensigtsmæssig styring af markedsrisiko mv. Virksomheden skal udarbejde og vedligeholde en finansieringsstrategi. Finansieringsstrategien skal indeholde virksomhedens regler for alle finansielle transaktioner i relation til låntagning, herunder genudlån, statsgaranteret låntagning, aktivplaceringer samt låntagning i datterselskaber. Regler for finansielle transaktioner i form af genudlån eller statslige lånegarantier skal svare til listen over acceptable låntyper. Regler for finansielle transaktioner i relation til låntagning, der ikke sker som genudlån eller med statsgaranti, anbefales at følge tilsvarende regler som i listen over acceptable låntyper. Virksomheden kan vælge at anvende regler, der er mere restriktive end i listen over acceptable låntyper. Danmarks Nationalbank (Nationalbanken) optræder i det følgende som agent for Finansministeriet. Nationalbanken udarbejder og vedligeholder listen over acceptable låntyper. Listen vil på baggrund af dialog, primært ved de årlige møder mellem virksomheden og Nationalbanken, kunne revideres og tilpasses i takt med markedsudviklingen. Denne revision kan omfatte både udvidelse og reduktion af antallet af låntyper på listen. Generelle bemærkninger Ved vurdering af transaktionen er første skridt at afgøre, om konstruktionen er acceptabel. Vurderingen af transaktionen bør desuden altid inddrage overvejelser om fordelagtigheden. I vurderingen af, om en transaktion er acceptabel, bør inddrages forhold af operationel, juridisk, etisk eller politisk karakter. Operationelle aspekter vedrører transaktionens kompleksitet. Juridiske aspekter vedrører overholdelse af gældende love og regler for både udsteder og investor. Etiske eller politiske aspekter indebærer, at virksomheden skal følge de signaler, som måtte komme fra politisk side. En vurdering af politiske aspekter skal ikke

2 kun baseres på synspunkter, som er klart defineret fra politisk side, men også på overvejelser af den potentielle risiko for politisk kritik. Det er et generelt krav, at investorer i virksomhedens transaktioner ikke kan komme i en situation, hvor den effektive forrentning bliver mindre end 0 eller der sker tab af hovedstol i en given valuta. Listen over acceptable låntyper bygger på følgende kriterier: Transaktionen er gængs, dvs. kendt og brugt i markedet (af anerkendte låntagere) og den er opbygget af simple elementer, som gør transaktionen gennemskuelig. Listen gælder for primærtransaktioner, dvs. transaktioner før swaps, men omfatter derudover også swaps og visse andre afledte instrumenter (punkt 6). Liste over acceptable låntyper 1. Fast forrentede lån (nominelt eller realt). Det forudsættes at kuponrenten er i overensstemmelse med kuponrenterne på gængse lån i den relevante valuta. Ved indekslån ("Inflation Linked Bonds") anvendes et almindeligt anvendt prisindeks. Låntyper, der falder inden for denne kategori omfatter: Nulkuponlån, som er gængse internationalt. Lån, hvis kupon på givet tidspunkt ændres til en anden på lånets starttidspunkt aftalt fast kupon (step up eller step down lån). 2. Variabelt forrentede lån (Floating Rate Notes, FRN). Det forudsættes, at den variable rente fastlægges i forhold til en almindelig anvendt referencerente eller et almindelig anvendt prisindeks. 3. Reverse Floating Rate Notes. Lån med variabel rente, hvor renten stiger ved fald i reference-renten og falder i den modsatte situation. En typisk struktur vil være en rente, der fastsættes ved hver termin som 2 gange den faste rente for den pågældende løbetid (swap- eller obligationsrenten) fratrukket den korte rente for den pågældende termin (f.eks. 6 måneders LIBOR-sats). Reverse floating rate notes gør det muligt for investor og låntager at forsikre sig mod henholdsvis rentefald og rentestigninger. 4. Dual currency lån og reverse dual currency lån. Sådanne lån kan betragtes som en kombination af 2 lån: et nulkuponlån i én valuta og en annuitet i en anden. Det er en betingelse for optagelse af denne type lån, at nulkuponlånet indfries ved betaling af et beløb, som er kendt ved lånets optagelse. 5. Optioner kan kun indgås i tilknytning til konkrete lån (jf. dog punkt 6). Følgende betingelser skal være opfyldt:

3 Virksomheden skal dagligt kunne prisfastsætte optionerne. Optioner skal være baseret på underliggende rente- og/eller valutainstrumenter. Optionselementet i et lån skal modsvares af det eksakt samme optionselement i det modtagne swapben. Swappen skal indgås samtidig med lånet. Optionselementet skal medføre en reduktion af kreditrisikoen på swapmodparten, dvs. virksomheden skal sælge optionen til swapmodparten. 6. Rente- og valutaswaps. Rente- og valutaswaps (herunder FRA s, terminsforretninger og andre finansielle transaktioner) kan indgås i tilknytning til underliggende lån eller som porteføljeswaps. Porteføljeswaps må kun indeholde optionselementer af "plain vanilla" karakter, hvorved forstås europæiske caps, floors, prisindekser, swaptioner og valutaoptioner (porteføljeswaps inkluderer rentecaps og floors). Indeksswaps ("Inflation Linked Swaps") kan indgås under den forudsætning, at det anvendte prisindeks er et almindeligt anvendt prisindeks, samt at der er indgået en aftale om sikkerhedsstillelse (CSA) med modparten. Kravet om "gængse produkter" indebærer, at der kun kan indgås valutaswaps, hvor der er likvide markeder for sådanne. 7. Aktie- og valutaindeksbaserede lån. Som supplement til den øvrige låntagning, kan virksomheden hjemtage aktie- og valutaindeksbaserede lån, hvis følgende krav er opfyldt: Obligationen skal indfries til minimum kurs 100. Et aktieindekslån skal være tilknyttet et indeks på et likvidt aktiemarked. Lån baseret på enkeltaktier er ikke tilladt. Et valutaindekslån skal være tilknyttet et indeks over likvide valutaer. Virksomheden må ikke have eksponering i et aktieindeks, dvs. lån baseret på aktieindeks skal via swaps omlægges til plain vanilla eksponering. Tilsvarende må virksomheden som udgangspunkt ikke have eksponering i andre valutaer end euro eller kroner (jf. dog afsnittet valutakursrisiko nedenfor), dvs. valutaindekslån skal via swaps omlægges, så sluteksponeringen bliver i kroner eller euro. Markedsværdien af lån og afdækningsswaps skal kunne beregnes på daglig basis. Den maksimale løbetid er 5 år. Ved "private placements" skal investor afgive en erklæring om, at aktie- og/eller valutaindeksbaserede obligationer er i overensstemmelse med dennes investeringsretningslinjer. Det er en forudsætning, at der er indgået en aftale om sikkerhedsstillelse (CSA) med modparten.

4 Genudlån Genudlånsviften fastlægges af Nationalbanken. Genudlånsviften omfatter alle fast forrentede statsobligationer af typen stående lån i danske kroner med løbetider mellem 2 og 10 år samt syntetiske stående lån med forfald i 2014 og 2016. Restløbetiden skal således mindst være 2 år, mens den længste tilladte løbetid svarer til løbetiden for låneviftepapiret i det 10-årige segment. I særlige tilfælde kan der afviges herfra. Kuponrente, løbetid mv. på genudlån i eksisterende statsobligationer er en præcis afspejling af de underliggende lån. Hvis en virksomhed ønsker et genudlån, henvender den sig i Nationalbanken vedrørende ønsket løbetid, udbetalingsdag mv. Nationalbanken udfærdiger gældsbrev og overfører låneprovenuet til et af virksomheden udpeget pengeinstitut. Henvendelse om genudlån skal ske senest kl. 12.00 3 børsdage før udbetalingstidspunkt. Nationalbanken fastsætter kursen på genudlånet på baggrund af gældende markedsforhold. Nationalbanken melder under normale omstændigheder tilbage om genudlånets kurs senest kl. 14.00. Når virksomheden får oplyst kursen, skal virksomheden herefter melde tilbage inden for en frist på 15 minutter, om der ønskes genudlån til den angivne kurs. Genudlån på termin På baggrund af en begrundet henvendelse fra virksomheden og efter nærmere aftale med Finansministeriet kan der i særlige tilfælde gives genudlån på termin. Førtidsindfrielse Der er ikke mulighed for ud fra "arbitragemæssige" hensyn at førtidsindfri genudlån. Hvis en virksomhed ønsker at førtidsindfri et genudlån, vil Nationalbanken foretage en vurdering af, om det i det konkrete tilfælde er muligt. Normalt vil der kun være adgang til førtidsindfrielse af genudlån, såfremt mere grundlæggende driftsøkonomiske forhold ændres for virksomheden, fx udsigten til en hurtigere gældsnedbringelse som følge af højere indtægter end forventet. Fee For genudlån optaget før 1. juli 2008 betales en årlig provision til staten svarende til 15 basispoint af nominelt udestående pr. 31. december. For genudlån optaget efter 1. juli 2008 betales en årlig provision til staten på 15 basispoint p.a. For første kalenderår i låneperioden betales provision fra valørdag til og med 31. december, mens der for sidste kalenderår i låneperioden betales provision fra 1.januar til og med den sidste dag i låne-

5 perioden. For mellemliggende hele kalenderår betales provision for hele året. Provisionen opgøres hvert år pr. 31. december. Planer for låntagning Der skal løbende leveres prognoser for omfanget af genudlån i indeværende og kommende år til brug for finansloven og Finansministeriets budgetoversigter. Prognoser skal leveres 1. april, 1. juli og 1. november. Henvendelser om genudlån, der er i rimelig overensstemmelse med prognosen, vil blive imødekommet. Nationalbanken har imidlertid altid muligheden for at afvise en henvendelse om genudlån, hvis genudlånet vurderes at kollidere med pengepolitikken, eller hvis genudlånet ikke kan prisfastsættes tilfredsstillende på grund af ekstraordinære forhold på de finansielle markeder. Kreditrisiko For at begrænse kreditrisikoen på swapmodparter indgås kun swaps med modparter med høj kreditværdighed. En modpart skal normalt have en rating på minimum Aa3/AA-/AAhos mindst to anerkendte kreditvurderingsbureauer (Moody's, Fitch eller Standard & Poor's). Swapmodparter med en rating på mindst A1/A+/A+ kan dog accepteres, hvis der stilles skærpede krav til sikkerhedsstillelse. For renteswaps i kroner og euro og valutaswaps mellem kroner og euro tillades modparter med en rating på minimum A3/A-/A-. Hvis en modpart har en rating hos tre kreditvurderingsbureauer, lægges den laveste rating til grund for minimumskravet. Der kan kun indgås swaps med modparter, hvormed der er indgået CSA-aftaler. Virksomheden skal bestræbe sig på at begrænse kreditrisikoen mest muligt, fx ved at fastsætte passende tærskelværdier og minimum transfer amounts, samt udvise forsigtighed i valg af tredjepart ved placering af sikkerhedsstillelse mv. Placeringer i finansielle aktiver Kreditrisiko på modparter ved placeringer af finansielle aktiver er at sidestille med kreditrisiko på modparter i swaptransaktioner. Derfor bør virksomheden ikke pådrage sig en kreditrisiko, som virksomheden ikke ville pådrage sig ved indgåelse af en swaptransaktion, både for så vidt angår rating af modparten og forretningsomfanget. For modparter med én rating vurderes dette at indebære, at ratingkravet forhøjes tre trin, sammenlignet med ratingkrav til modparter med to ratings. Det anbefalede ratingkrav ved én rating er dermed på mindst Aa3/AA-/AA- ved placeringer af finansielle

6 aktiver i kroner og euro. Ved øvrige placeringer i finansielle aktiver, fx i dollar, vil det anbefalede ratingkrav være Aaa/AAA/AAA. Konsolidering af kreditrisiko og netting Styringen af kreditrisiko i virksomheden bør være konsistent på tværs af instrumenttyper og forretningsområder. Netting kan finde sted, hvis der er et juridisk grundlag herfor. Valutakursrisiko Låneporteføljens valutaeksponering skal som udgangspunkt begrænses til euro. Sluteksponeringen skal således være danske kroner eller euro. Hvis virksomheden har fremtidige drifts- eller investeringsmæssige indtægter/udgifter i andet end euro, kan virksomheden have valutaeksponering modsvarende disse. Reglerne for afdækning af risici uden for låneporteføljen, fx hvis virksomheden anvender finansielle instrumenter til afdækning af drifts- eller investeringsmæssige risici, skal fremgå af finansieringsstrategien. Reglerne for disse transaktioner bør så vidt muligt følge tilsvarende regler i listen over acceptable låntyper.