Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3



Relaterede dokumenter
Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Det nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening

Rød glentes ynglehabitat og udbredelse i Danmark

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus

På uglejagt i Sønderjylland

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

Handlingsplan for rød glente i Danmark

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Trækfuglespillet. Introduktion

Anden etape af trægangsti

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen

Fugle i Guldager Plantage

Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/ , 6/ og 1/ alle Skagen og 20/ Dueodde.

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)

Trækfugle ved Næsby Strand

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Duer og hønsefugle Agerhøne

Sammenfattende redegørelse

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Populations(bestands) dynamik

50 år med Citizen Science Does size matter?

Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN Baggrund. Retningslinje. Ramme

Vindmøller ved Sparresholm. er en rigtig dårlig idé

FLAGERMUS. Lavet af Albert F-N

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf januar

Rovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare

Status og tiltag for fuglenes diversitet

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Gærdesmutte

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Miljøudvalget MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt

Introduktion. Med venlig hilsen

Årsrapport for Projekt Ørn 2006

Data for svaler og mursejler

Forslag til en forvaltningsplan for bevarelsen af rød glente Milvus milvus i Danmark

Afgørelse i sagen om indskrænkning af offentlighedens adgang i Iskælderskoven i Fuglebjerg Kommune

Redetræer og forstyrrelse af fugle

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Projekt Ørn. Årsrapport DOF rapport 9

Atlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

DOFbasen fylder 10 år

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Løbetræning for begyndere 1

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF Rønde Kommune

Havørnen i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

At blade en buk. Brunsten. Lydene man bruger

DOF rapport 4. Projekt Ørn Årsrapport 2008

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

Sanglærke. Vibe. Stær

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Der bør opsættes flere redekasser til perleugle i fondens del af skoven, herunder også i de sydlige og vestlige dele af skoven.

4. december 2009 Til Signe Skibstrup Blach / Naturklagenævnet Som annonceret i Dansk Ornitologisk Forenings klage vedr. Tøndermarsken fra 16. oktober

Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

Transkript:

DOF er en medlemsorganisation med 14.000 medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i. DOFs medlemmer modtager fire gange om året DOF s store medlemsblad Fugle og Natur. Herudover kan du modtage det feltornitologiske magasin Fugle i Felten og DOF s videnskabelige tidsskrift. Du kan også tilmelde dig DOFcall. Du kan melde dig ind via hjemmesiden www.dof.dk eller via et giroindbetalingskort, som du får ved at ringe på tlf. 33 28 38 00. Fuglene kender ingen grænser. Derfor er DOF partner i BirdLife International, hvor 120 lande arbejder sammen om en fælles indsats for natur og fugleliv. DOF, 2005 Forsidefoto: Kernebider, Jan Skriver Layout: Montagebureauet Tryk: SvendborgTryk Jordejer? Du er vigtig Oplev fuglene for rød glente læs side 3 i naturen Den røde glente Danmarks smukkeste skraldemand Læs mere på www.dof.dk Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 138-140 1620 København V tlf. 33 28 38 00 dof@dof.dk 1

Den røde glente rød krop og kløftet hale Sådan hjælper du rød glente - Ejer du jord? Du spiller en vigtig rolle! Den røde glente er en fascinerende og attraktiv fugl at have boende på sin jord. Det er ekstra vigtigt for rød glente, at du som lodsejer ser fuglen som en gevinst for din jord og for Danmarks natur, frem for måske at bekæmpe den. Du kan let hjælpe rovfuglen. Du kan typisk se den eminente flyver og elegante rovfugl med den smukke, kløftede hale, når den glider søgende hen over landskabet med sin røde krop, der yder minimal luftmodstand. Når den opdager noget på jorden dødt eller levende stopper den brat op i luften, dykker ned og snapper føden, hvorefter den stiger sikkert igen. Foto: Per Bækgaard 2 råd, der beskytter rød glente: Brug ikke gift i naturen Glenten æder gerne svækkede og døde dyr, og det gør den særligt sårbar over for ophobning af gift fra for eksempel bekæmpelse af mus og rotter. Sørg for fred ved dens rede Glenten forlader hurtigt et ynglested, hvis mennesker forstyrrer den nær reden. Det kan for eksempel være skovningsarbejde i yngletiden eller anden larm fra mennesker i nærheden af reden. 8 ting du kan gøre for glenten på din jord: Begræns forstyrrelser i marts, april, maj og juni Undlad at bruge muse- og rottegift uden for bygninger og tekniske anlæg Respekter forbuddet mod parathion, carbofuran og andre farlige giftstoffer Begræns brændesankning og opskæring nær redestedet Undlad bukkejagt fra skydetårne eller lignende standpladser nær redestedet Gå i dialog med lokale repræsentanter for DOF om frivillig beskyttelse af redestederne Indsaml døde glenter til DOF og myndighederne. Brug altid handsker på grund af fare for forgiftning Indrapporter nye ynglepar til DOF DOF håber på din gode vilje til at bruge rådene til gavn for den røde glente. Foto: John Larsen 2 3

Antal sikre par 120 Plads til mindst dobbelt så mange ynglepar i Danmark 100 80 60 40 20 0 160 Antal par 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 140 120 100 80 60 Antallet af rød glente, der yngler i Danmark, kan fordobles inden for de kommende år. Det vurderer en analyse fra DOF s Projekt Fokuseret Fugleforvaltning. Analysen bekræfter, at rød glente foretrækker at yngle i områder med varieret landskab. Området skal rumme agerland og løv- eller blandet skov, lige som det gerne må være bakket. Glenten undgår derimod tæt bebyggede områder. På kortet her fremgår det, hvor landskabet, ifølge analysen, er mest attraktivt for rød glente, så den med tiden kan slå sig ned for at yngle. Jo mørkere, et område er, jo mere interessant er det for glenten. Prikkerne viser, hvor glenten har haft rede et eller flere år i perioden 2000-2013. Udryddet og vendt tilbage 40 20 0 120 100 80 60 40 20 0 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Antal ynglepar af rød glente 2000-2014 Sikre og sandsynlige 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012, DOFT 108: 1, 2014 og Fokuseret Fugleforvaltning Der er altså mange steder i landet, hvor landskabet er så attraktivt for glenten, at det kan trække nye ynglepar til. Siden 1970 er den røde glente langsomt vendt tilbage til Danmark efter at have været udryddet helt siden 1910. Siden 1998 er antallet af ynglepar i Danmark vokset fra 21 til 108 i 2014 Fra 2007 til 2014 er antallet af ynglepar fordoblet Det danske landskab egner sig perfekt til den smukke rovfugl med den kløftede hale. Fuglen trives i det åbne og mosaikagtige landskab med en stor variation af forskellige afgrøder, husdyrhold og småskove. Glenten bruger de åbne områder til at finde sin føde i. Den har en varieret kost, men er især kendt som Kortet viser de landskabstyper, som er attraktive for rød glente. Jo mørkere, jo bedre for fuglen. De blå prikker er registrerede ynglepar. Kilde: Fokuseret Fugleforvaltning specialist i at finde og fortære ådsler. Glenten jager også padder, krybdyr, mus, rotter, hareunger, småfugle, kragefugle og måger. I 1800-tallet var rovfuglen en almindelig dansk ynglefugl. Den holdt sig ofte tæt til mennesker, hvor den levede af småvildt og ådsler, som den fandt på møddingerne, affaldssteder og lignende. Men skytter, jægere og landmænd anså glenten for at være et skadedyr og bekæmpede den. Foto: Nils Bidstrup Mortensen Flest glentepar yngler i Østjylland, efterfulgt af Sydøstjylland og Nordjylland. Færre yngler på Fyn, Vestsjælland og i Nordsjælland Danmark forventes i fremtiden at huse en større andel af Europas røde glenter, fordi klimaforandringer reducerer og flytter dens udbredelsesområde mere mod nordøst 4 5

Skudt og forgiftet i Danmark For ikke så længe siden blev den røde glente beskudt og forgiftet i Danmark. Det skete endda, selv om den er totalfredet i Danmark, ligesom alle rovfugle. De seneste tilfælde af forgiftning af rød glente med carbofuran var i 2012, så måske er der håb om, at forgiftning endelig er stoppet. Danmark har en særlig forpligtelse til at beskytte glenten, fordi den står på EU-fuglebeskyttelsesdirektivet over arter, som vi skal gøre en særlig indsats for at beskytte. Desuden er den røde glente på den internationale rødliste over truede arter. Vigtig som skraldemand i naturen Glenten rydder op i naturen ved at æde svækkede og døde dyr. Det gør den til en vigtig fugl i naturen. Men det gør den også meget sårbar over for bekæmpelse af rotter og mus med gift i naturen. Døde glenter har ofte gift i kroppen, viser undersøgelser fra Frankrig og England. Mange voksne glenter dør unaturligt før tid, formentlig er mange forgiftede. Går tilbage i Europa Foto: John Larsen Rød glente lever kun i Europa, hvor den er gået tilbage de seneste 100 år. Langt størsteparten af verdens bestand af rød glente holder til i Tyskland, Spanien og Frankrig. I de nordeuropæiske lande udvikler bestandene sig godt, men i Sydeuropa går de tilbage. I visse lokale områder er bestanden halveret i løbet af 10 år, mens den er gået frem i andre områder. Ifølge rapporter fra verdens største naturbeskyttelsesorganisation, BirdLife International, foregår målrettet jagt og forgiftning af glenten særligt i Spanien og Portugal, hvor de danske glenter overvintrer. Bekæmpelsen sker blandt andet i områder med intensiv kaninjagt. Her udlægger jægere forgiftede ådsler til glenterne eller skyder dem. Andre steder dør glenterne utilsigtet af at spise forgiftede mus i plantager og på vildtudsætningspladser. De fleste danske røde glenter trækker sydpå i septemberoktober for at overvintre i Sydeuropa. I begyndelsen af marts vender de tilbage til Danmark, hvor de opsøger deres gamle territorium fra året før. I de seneste år er flere glenter dog begyndt at overvintre i Danmark. Det er også set i Sydsverige, hvor over halvdelen af ynglefuglene bliver i Sverige om vinteren. 6 7

Unge glentepar forstyrres nemt De første år efter pardannelsen er den røde glente en uerfaren forælder, og der skal ikke meget til, før den opgiver at få unger. Den vigtigste årsag til mislykkede yngleforsøg er menneskers forstyrrelser. Særligt i begyndelsen af sæsonen er glenten meget følsom over for længerevarende forstyrrelser ved reden. Efter 3-4 år er parret blevet langt dygtigere og kan efterhånden sende flere og flere unger på vingerne i juli måned. Det giver mulighed for et langt og produktivt liv, da en glente i naturen kan blive 20 år gammel. Meget tyder også på, at de ældre glentepar ikke i samme grad lader sig forstyrre af rutinepræget markog skovarbejde. De røde glenter er meget trofaste, og et glentepar holder sammen, til den ene dør. De fleste par har i deres territorium flere reder, som de genbruger år efter år. Glenteunger i Gribskov. Foto: Per Ekberg Pedersen 8 9

Plads til mange flere ynglepar i Danmark Det er realistisk, at den danske bestand af rød glente kan vokse kraftigt og blive fordoblet over de kommende år. Danmark har de ideelle landskabstyper, og rød glente går frem i vores nabolande. Men glenten har brug for en fælles indsats fra jordejere, jordforvaltere og brugere af skovområder i Danmark. Læs de konkrete råd side 3. Foto: John Larsen Læs mere om den røde glente Det gør DOF for glenterne: Sikrer en god dialog mellem skovejere, landmænd og myndigheder Handlingsplan for rød glente i Danmark 2005, Miljøministeriet, www.sns.dk Forslag til en forvaltningsplan for bevarelsen af rød glente i Danmark, Dansk Ornitologisk Forening, www.dof.dk Kontakt Dansk Ornitologisk Forening (DOF) www.dof.dk, tlf. 33 28 38 00, dof@dof.dk Rød glente artskoordinator, Kim Skelmose, DOF Østjylland Registrerer ynglende glenter i Danmark Oplyser om glentens leveforhold og behov Motiverer jordejere til at beskytte den frem for at bekæmpe den Sørger for at sikre rederne mod forstyrrelse, hvis det er nødvendigt Danmarks Fugle, Dansk Ornitologisk Forening, www.dof.dk/roedglente Foto: Per Hallum Dansk Ornitologisk Forening, 2014 Finansieret af VILLUM FONDEN gennem Projekt Fokuseret Fugleforvaltning. Tekst: Tine Stampe, Michael Borch Grell, Uffe Rasmussen Forsidefoto: Per Hallum Bagsidefoto: John Larsen Layout og produktion: www.graphicco.dk Svanemærket tryksag - licens nr. 541-072 10 11

Den røde glente vigtig at beskytte Få mere at vide om at beskytte den røde glente i denne folder. Er du lodsejer, kan du spille en afgørende rolle for Danmarks smukkeste skraldemand. Den røde glente er tilbage i Danmark efter at have været udryddet siden 1910. Vi har igen en naturlig bestand af den smukke røde glente i det moderne skov- og landbrug. Men der er stadig behov for at beskytte den. Den bliver stadig skudt og forgiftet i visse lande i Europa. Her kan du læse om den røde glentes vanskelige levevilkår, samt om den indsats ejere, forvaltere og brugere af skovområder kan yde for at sikre, at vi får en rigere natur med flere røde glenter i Danmark. Hjælp den røde glente i Danmark: Brug ikke musegifte i naturen Giv glenten fred ved ynglestedet Læs mere på www.dof.dk 12 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 138-140 1620 København V tlf. 33 28 38 00 dof@dof.dk