R E F E R A T Emne 4. møde i Følgegruppen vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen Mødedato Fredag den 5. december 2014 kl. 11.00 13.00 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen Bente Møller (formand) Andrea Grandelag, Danske Regioner Anne Lise Zilmer, Danske Regioner (Region Syddanmark) Anne Thuen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Beate Jarl, Ergoterapifaglige Selskaber Bo Jensen, Socialstyrelsen Eva Hollænder, Danske Handicaporganisationer Frank Humle, Faglige Selskaber under Dansk Psykolog Forening Jens Bjerg Johansen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Julie Marie Cederholm, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, deltog i stedet for Pernille Westh Lene Mandrup Thomsen, Danske Patienter, deltog i stedet for Steen Andersen Lone Vinhard, KL, deltog i stedet for Christian Harsløf Mette Lund Møller, Socialstyrelsen, deltog i stedet for Camilla Højgaard Nielsen Mette Holm Sørensen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Morten Østergaard, Dansk Selskab for Fysioterapi Niels Jørn Dalsgaard, Lægevidenskabelige Selskaber Tine Ohm Laursen, Statens Serum Institut (NSI) 23. januar 2015 Sagsnr. 4-1212-107/3 Reference REN T 7222 4443 E fobs@sst.dk Afbud Sundhedsstyrelsen: Camille Larsson (faglig konsulent) Kirsten Hansen Rune Eeg Nordvig (ref.) Gunnar Axelgaard, Lægevidenskabelige Selskaber (DSAM) Jean Hald Jensen, Danske Regioner (Region Hovedstaden) Kirsten Hoo-Mi Sloth, Økonomi- og Indenrigsministeriet Lena Aadal, Dansk Sygepleje Selskab Rinze van der Goot, Undervisningsministeriet Thomas Tjørnelund Nielsen, Statens Serum Institut Tina Hedemann Jørgensen, KL (Stevns Kommune)
REFERAT 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Følgegruppen blev budt velkommen. Der blev oplyst om afbud og suppleanter. Dagsorden blev godkendt uden kommentarer. 2. Orientering om indkomne høringssvar Sundhedsstyrelsen (SST) har modtaget i alt 61 høringssvar. SST har så vidt muligt indarbejdet høringssvarene i vedlagte udkast til visitationsretningslinjer. Kommentarerne har hovedsageligt været positive, og de har ikke givet anledning til at ændre strukturen i retningslinjerne. De overordnede kommentarer har omhandlet: Sammenhængen til øvrige områder og forvaltninger, herunder særligt til Socialstyrelsens (SOS) Nationale Koordinationsstruktur og den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (hhv. NATKO og CU). Der er skabt sammenhæng hertil gennem bilaterale møder med SOS. Dertil har SOS løbende kommenteret udkast til visitationsretningslinjer. SST har justeret beskrivelsen, så sammenhængen fremstår mere tydeligt. Sundhedsfaglige kvalitetskriterier til specialiserede rehabiliteringstilbud: SST har justeret beskrivelsen, så kriterierne bliver mere fleksible, men fortsat afspejler de samme principper for, hvad der kendetegner et specialiseret tilbud. Samarbejdet mellem sygehus og kommune, herunder særligt rådgivning og tilbageløb. SST har præciseret dette. Udredning og måleredskaber: Det er efterspurgt, at der udarbejdes anbefalinger, der strømligner brugen af måleredskaber i forhold til funktionsevne (ICF) og mellem sektorer. SST har ikke ressourcer til at varetage opgaven, men bifalder, at arbejdet udføres. Økonomi: Flere kommuner har ytret bekymring for de økonomiske følger af, at regioner gennem udarbejdelsen af en genoptræningsplan (GOP) til specialiseret niveau kan afgøre, at kommunen skal tilbyde et genoptrænings/rehabiliteringstilbud på specialiseret niveau. Dette er fastsat i bekendtgørelse og vejledning. 3. Drøftelse af faglige visitationsretningslinjer for genoptræning og rehabilitering til hhv. børn/unge og voksne med erhvervet hjerneskade Visitationsretningslinjerne blev drøftet samtidig. Nedenfor beskrives væsentligste drøftelser og kommentarer struktureret efter kapitlerne i visitationsretningslinjerne. Indledning: Socialpædagogiske indsatser skrives ind i afsnit om andre indsatser, eventuelt kun i retningslinjen for børn og unge. Side 2
Kap. 2, Specialiseringsniveauer: Da generiske beskrivelser af specialiseringsniveauerne på det sociale område fortsat er under udarbejdelse, kan de ikke indgå i visitationsretningslinjerne. I stedet omformuleres jf. CU for voksne med kompleks hjerneskade. Introduktionen i kapitel to justeres, så det bliver tydeligere, hvorfor beskrivelserne er relevante. Kap. 3, Ansvar og samarbejde: Formuleringer om rådgivning fylder meget i høringssvarene. Kommuner vil meget gerne kunne modtage faglig rådgivning fra relevant sygehusafdeling. Derudover er der fokus på tilbageløb/revisitation. SST har beskrevet dels, i hvilke tilfælde det kan være relevant, dels hvem der skal gøre hvad, herunder almen praksis rolle. Det er eksempelvis beskrevet, at sygehuse skal skrive i GOP, hvis de skønner det sandsynligt, at der er behov for kontroller eller yderligere udredning. Endvidere er det beskrevet, at personer, der er udskrevet uden en GOP, og hvor behov for yderligere udredning først erkendes i almen praksis eller i forbindelse med et kommunalt tilbud, skal henvises til sygehus af den praktiserende læge. Kap. 4, Udarbejdelse af GOP og krav til GOP ers indhold: Ingen drøftelser. Kap. 5, Visitation GOP til almen genoptræning: Udtrætning er skrevet ind som en mulig følge af erhvervet hjerneskade. Derudover har relevansen af indsatser fra faggrupper, som ikke er autoriserede sundhedspersoner, fået større fokus. Spasticitet ændres til tonusforstyrrelser. Kap. 6, Visitation GOP til genoptræning på specialiseret niveau: Forskel på genoptræning og rehabilitering på specialiseret niveau er ikke klar. Sundhedsstyrelsen forsøger at gøre det tydeligere, at genoptræning på specialiseret niveau varetages af sundhedspersoner på sygehus, fx af sikkerhedsmæssige årsager, når genoptræningen forudsætter mulighed for bistand fra sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Kap. 7, Visitation GOP til rehabilitering på specialiseret niveau: SST oplyste, at definitionen af specialiseringsniveauerne ikke kan ændres, da de afspejler teksten i bekendtgørelse og vejledning. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold gjorde opmærksom på, at afgrænsningen af målgruppen er lidt anderledes i NATKO i forhold til personer med adfærdsproblematikker. Punktopstilling under valg af rehabiliteringstilbud/indsatser: Her skal stå og eventuelt sygeplejersker. Socialrådgivere skrives på i forbindelse med beskæftigelsesindsatser. Side 3
Kap. 8, Kvalitet i specialiserede rehabiliteringsniveau: Følgegruppen ønskede mere fokus på beskæftigelsesområdet. Derudover var der bekymring for, om matrikelløse tilbud kan sikre et stærkt fagligt miljø. Justeret i de sundhedsfaglige kvalitetskriterier, jf. orienteringen om indkomne høringssvar. Bilag: Bilag 2: SST meddelte, at oversigten tager udgangspunkt i forløbsprogrammets disposition for beskrivelse af faglige indsatser til patienter med erhvervet hjerneskade. De enkelte punkter refererer til domæner og kategorier i ICF. Derfor beholdes bilaget, som det ser ud; ellers udgår det, eventuelt med en henvisning til forløbsprogrammer. Bilag 3: Beskrivelserne stammer fra den tværministerielle vejledning. Dog er der ændret lidt på nogle af områderne, fordi der er ændret i lovgivningen på de enkelte områder. Der rettes til jf. gældende regler. Følgegruppen påpegede, at PPR-delen ikke bør indgå i visitationsretningslinjen om voksne. Bilag 4: SST oplyste, at der ikke kan opdeles i børn og voksne. Der er for få børn, der udskrives med GOP, til, at det giver mening. Bilaget tages ud af retningslinjen til børn/unge. Z-diagnoser. Nogle personer indlægges med en Z-diagnose som aktionsdiagnose (DZ50 Behandling med anvendelse af genoptræningsforanstaltninger). Ofte med apopleksi som bi-diagnose. Men da der kan registreres flere bidiagnoser i samme GOP og fordi det ikke er muligt at se, hvilken af disse der er årsag til GOP en kan der ikke gives et mere præcist bud på, hvor mange personer med erhvervet hjerneskade, der udskrives med en GOP. SST s bud er dog, at der ikke laves meget over 10.000 GOP er til den omfattede persongruppe. 4. Drøftelse af Faglig visitationsretningslinje for børn og unge med erhvervet hjerneskade og med psykiatrisk komorbiditet Retningslinjen udarbejdes i samarbejde med en arbejdsgruppe. Det har desværre været vanskeligt at få repræsentation af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark. Retningslinjen mangler fortsat at blive konkretiseret på flere områder, hvilket fremgår af tekst i firkantede parenteser i det foreløbige udkast. SST understregede, at det ikke er en klinisk retningslinje, men en visitationsretningslinje. Der vil i det nye år blive afholdt et møde med Dansk Selskab for Pædiatri, Neuropædiatrisk selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark med henblik på drøftelse af indsatsen på sygehus for målgruppen. Skal koordineres med relevante specialeplaner. Følgegruppen havde ingen kommentarer til det foreløbige udkast. Side 4
Der arbejdes videre med visitationsretningslinjen i 2015. Visitationsretningslinjen kommer i offentlig høring. 5. Videre proces SST orienterede om proces for færdiggørelse af visitationsretningslinjerne, herunder retningslinjen for børn og unge med erhvervet hjerneskade og psykiatrisk komorbiditet. Førstnævnte to visitationsretningslinjer udgives inden jul, hvilket skønnes at passe godt i forhold til, at bekendtgørelse og vejledning træder i kraft 1. januar 2015. I forhold til sidstnævnte vil der blive en ekstern høring. Der er ikke planlagt flere møder i følgegruppen. 6. Eventuelt Ingen punkter. Side 5