Modeller for udbud af eliteuddannelser 1. Arbejdsgruppens mandat - hvad og hvorfor? I takt med samfundets øgede behov for veluddannet arbejdskraft er en større og større andel af hver ungdomsårgang blevet optaget på en videregående uddannelse. Specielt universitetsuddannelserne har over en periode udviklet sig fra at være uddannelser for de få, for eliten, til masseuddannelser til de mange. Regeringens målsætning om, at mindst 50 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015, understøtter denne udvikling yderligere. Samtidig ønsker regeringen at gøre Danmark til et af de absolut førende højteknologiske og konkurrencedygtige lande i verden. En øget satsning på eliten og udvikling af talenter er et væsentlig bidrag til, at denne målsætning kan opnås. Danske universiteter skal udbyde uddannelser, som er på niveau med de bedste i verden, og som kan tiltrække dygtige og motiverede studerende fra ind- og udland. Side 1/1 Danske universiteter gør allerede en indsats. Den danske ph.d.-uddannelse er som ph.d.-uddannelser i andre lande en art eliteuddannelse rettet mod kandidatdimittender, der i løbet af deres 3+2-årige studieforløb har vist talent og motivation for en forskerkarriere. Der er flere eksempler på, at danske universiteter supplerende udbyder eliteforløb, der udvider uddannelsestilbuddet til de allerdygtigste studerende. Men der er behov for at synliggøre og udvikle den strategiske og målrettede satsning på talenter. De dygtigste danske studerende skal tilbydes en systematisk mulighed for på universiteterne at udvikle sig til det højeste internationale niveau. Der skal flere tilbud til de allerdygtigste studerende udover en forskeruddannelse. Derfor er der behov for, at danske universiteter udvikler og udbyder eliteuddannelser. Som opfølgning på regeringens globaliseringsstrategi indgik regeringen i november 2006 en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen. Af aftalen fremgår det, at der for perioden 2007-2009 er afsat 25 millioner kroner til danske universiteters udbud af eliteuddannelser. I aftaleteksten hedder det, at: Særligt udvalgte uddannelsesmiljøer skal ( ) gives mulighed for at udvikle nye internationale 2-årige eliteuddannelser. Eliteuddannelserne skal indeholde mere komplicerede og omfattende problemstillinger, end der normalt arbejdes med, og være karakteriseret ved forskning på eliteniveau og med høj overgangsfrekvens til ph.d.-forløb. Udvalgte universiteter skal endvidere i samarbejde med private virksomheder etablere erhvervsorienterede eliteforløb for mindre grupper af særligt kvalificerede studerende. Forløbene skal medvirke til, at de studerende får indsigt og fag-
lig viden om virksomhedernes behov og herigennem tilegner sig kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. For at udforske eliteuddannelsesbegrebet og udvikle modeller for eliteuddannelser nedsatte i marts 2007 en arbejdsgruppe med Rektorkollegiet og Danske Studerendes Fællesråd. Blandt andet på baggrund af studieture til Utrecht Universitet (Nederland), Elitenetværk Bayern (Tyskland) og Cambridge Universitet (Storbritannien) har arbejdsgruppen udarbejdet nærværende rapport, der fremlægger fem forskellige modeller for eliteuddannelser. 2. Internationale eksempler på eliteuddannelser - hvor og hvordan? Internationalt findes der ikke en klar definition på eller en enkelt model for eliteuddannelser. De eliteuddannelser, som universiteterne i flere europæiske lande og i USA igennem kortere eller længere tid har udviklet og udbudt, varierer da også såvel strukturelt som indholdsmæssigt. Ligeledes er de institutionelle rammer, som eliteuddannelser udbydes indenfor forskellige. Eliteuddannelser kan generelt karakteriseres som uddannelser, der giver de dygtigste og mest motiverede studerende mulighed for at følge uddannelser, som er mere krævende og udfordrende end normale uddannelser. Eliteuddannelser er således orienteret mod studerende, som er indstillet på at yde en ekstra indsats og som har kapacitet og talent til dette. Tilsvarende gælder, at eliteuddannelser forudsættes omgærdet med så megen samfundsmæssig prestige, at kandidater, der har gennemført sådanne uddannelser, alt andet lige er garanterede adgang til erhverv, der tillægges høj status. Side 2/2 Eliteinstitutioner Eliteuddannelser kan udbydes særskilt fra ordinære uddannelser på særskilte eliteinstitutioner. På disse institutioner er det således institutionens kvalitet og renommé som konstituerer, at de udbudte uddannelser er eliteuddannelser og ikke den enkelte uddannelses struktur og indhold. Det er tilfældet i Frankrig, som parallelt med det ordinære universitetssystem har et eliteuddannelsessystem: Les grandes écoles. Les grandes écoles er kendetegnet ved at have en særlig elitær karakteristik og ved, at optag sker via særlige forberedelseskurser og optagelsesprøver. I modsætning hertil kan alle med en studentereksamen påbegynde en almindelig universitetsuddannelse. I Frankrig er der pt. 90 almindelige universiteter, som modtager ca. to tredjedele af landets studerende. Heroverfor står over 300 eliteskoler, som kun har fra 300 til 4000 studerende pr. skole. Tilsvarende eliteskoler eksisterer der særlige prestigeuniversiteter, som historisk har satset på at tiltrække de dygtigste studerende, de mest anerkendte forskere og de mest lukrative forskningsopgaver nationalt såvel som internationalt. I Storbritannien og USA kan institutioner, som Cambridge Universitet, Oxford Universitet og Harvard Universitet karakteriseres som eliteuniversiteter.
Universiteter som udbyder elite og bredde uddannelser Universiteter kan også udbyde eliteuddannelser som et supplement til ordinære uddannelser. I disse tilfælde vil det være særlige elitekarakteristika ved den enkelte uddannelse i forhold til universitetets ordinære uddannelser, der konstituerer eliteuddannelsen. Et universitet kan eksempelvis satse strategisk på eliteuddannelser som et middel til at gøre universitet stærkere i den globale konkurrence om dygtige udenlandske forskere og studerende. Med et udtryk lånt fra Utrecht Universitet skal eliteuddannelser evoke talent in massification. Eksempler på eliteuddannelser i denne kontekst er: Integrerede ph.d.-uddannelser dvs. egentlige forskeruddannelser som påbegyndes tidligt i den studerendes uddannelsesforløb, og som integrerer en kandidat- og ph.d.-uddannelse i samme forløb. Elite kandidatuddannelser Add on uddannelser som giver dygtige studerende på ordinære uddannelser et krævende eliteuddannelsesforløb ved siden af de studerendes ordinære uddannelse. Honours som giver dygtige studerende mulighed for at erstatte fagelementer på den studerendes ordinære uddannelse med særligt krævende og udfordrende moduler. Side 3/3 3. Modeller for eliteuddannelse Arbejdsgruppen har på sine studieture til Nederland, Tyskland og Storbritannien fået kendskab til udenlandske universiteters erfaringer og arbejde med eliteuddannelser. De udenlandske erfaringer og konkrete eksempler på udformning af eliteuddannelser har kvalificeret arbejdsgruppens debat og resulteret i opstillingen af fem generiske modeller for eliteuddannelser. Arbejdsgruppen er klar over, at de fem præsenterede modeller på nær elitekandidatuddannelsen går ud over den politiske aftale om udvikling af eliteuddannelser. I udarbejdelsen af modellerne har arbejdsgruppen lagt vægt på, at der optimalt set vil forekomme et samspil mellem elitestuderende og ordinære universitetsstuderende således, at der sker en udveksling mellem elitestuderende og afsmitning mellem eliteuddannelserne og de ordinære universitetsuddannelser. Internationale erfaringer tyder på, at man ved at give de dygtigste studerende nogle særlige udfordringer kan bidrage til at løfte det samlede niveau, også i bredden, i kraft af fx intensiveret fagligt engagement i studiemiljøet og inddragelse af eksterne eksperter. Således kan eliteuddannelser fungere som innovatører ved at introducere nye perspektiver, nyt indhold og/eller nye undervisningsaktiviteter. Udgangspunktet for arbejdsgruppens valg af modeller har været at fremlægge et varieret forslag til eliteuddannelser, der giver mulighed for at udvikle og afprøve forskellige modeller for eliteuddannelser på primært kandidatniveau. Forskellige elitemodeller kan vise sig være egnede i forskellige sammenhænge og derfor kan der være behov for forskellige konstellationer af fag, optagsstørrelse, forskningsog/eller aftagerfokus mm. Arbejdsgruppen lægger i denne sammenhæng op til, at der fra centralt hold etableres fleksible rammer for universiteternes udvikling og
udbud af eliteuddannelser. Fleksible rammer vil skabe det bedste grundlag for universiteternes initiativer. De præsenterede modeller åbner mulighed for mange forskellige konstellationer af eliteuddannelser på danske universiteter. Samtidig er arbejdsgruppen klar over at der findes andre konstellationer af eliteuddannelser, som ikke er dækket af de fem modeller. Model 1 og 2 er eliteuddannelser af honours-typen, som kan gennemføres på såvel bachelor- som kandidatniveau. Model 3 og 4 er eliteuddannelser på kandidatniveau, hvoraf den ene er et ekstra forløb, som følges parallelt med en ordinær kandidatuddannelse, og den anden er en selvstændig, afrundet elitekandidatuddannelse. Den sidste elitemodel er et uddannelsesforløb, som integrerer kandidat og ph.d. i et samlet, intensivt forløb. Fælles for modellerne er, at de alle er rettet mod optag af særligt dygtige og motiverede studerende. Samtidig indebærer alle fem modeller højere krav til de studerende i form af et højere fagligt niveau (sværere curriculum, større kompleksitet), flere ECTS eller hurtigere gennemførelse end på ordinære uddannelser. På trods af krav om større intensitet og læringsudbytte end på ordinære uddannelser, er det en forudsætning for alle fem modeller, at eliteforløbet ikke er studietidsforlængende målt i forhold til en ordinær uddannelse på tilsvarende niveau. Side 4/4 Model 1 Honours - integreret elitetilvalg Honours er et selvstændigt uddannelseselement, der indgår som en del af en bachelor- eller kandidatuddannelse. Honoursdelen erstatter en mindre del af en ordinær uddannelse fx 30 ECTS. Læringsudbyttet og studenter-arbejdsindsatsen for det samlede elitetilvalg vil typisk ligge ud over de fx 30 ECTS. Figur 1 Honours integreret elitetilvalg Bacheloruddannelse 180 + 30 ECTS 30 + 10 3. år 30 + 10 30 + 5 30 + 5
Kandidatuddannelse 120 + 20 ECTS 30 + 5 30 + 5 30 + 5 30 + 5 i Se slutnote for forklaring af figur. Honours kan tilrettelægges og organiseres på forskellig vis. Fagligt kan det ligge inden for den ordinære uddannelses fagområde, et andet fagområde eller være tværfagligt. Endvidere kan der fokuseres på praksis/anvendelsesorientering eller forskningsrelaterede opgaver. Der skal udarbejdes en særskilt studieordning for honoursdelen, som beskriver læringsudbytte, moduler, arbejdsformer, metode mv. Optag til honours er selektivt. Eksempelvis kan mellem 5-10 % af de studerende på en ordinær uddannelse optages på uddannelsens honours-del. På bacheloruddannelser kan optaget baseres på de studerendes karakterer fra 1. semester eller de studerendes karakterer fra 1. og 2. semester samt en motiveret studenteransøgning. På kandidatuddannelser kan optaget baseres på bachelorkarakterer samt en motiveret studenteransøgning. Side 5/5 Model 1 er kendetegnet ved interaktion mellem elitestuderende og ordinære studerende, idet de elitestuderende i størstedelen af uddannelsesforløbet følger fag på den ordinære uddannelse. Således er der gode muligheder for, at udveksling og afsmitning mellem eliteuddannelsen og de ordinære uddannelser. Studerende, der har afsluttet en honours som en del af deres uddannelse, får et eksamensbevis for den ordinære uddannelse med angivelse af, at de har fulgt et honoursforløb. Honours programmer på Utrecht Universitet Utrecht Universitet udbyder på bachelorniveau de såkaldte honours programmer, der er målrettet særligt kvalificerede og motiverede studerende. Honours programmerne udbydes på forskellige fakulteter i tilknytning til ordinære bacheloruddannelser. Honoursdelen udgør typisk 65 ECTS, hvoraf 30 ECTS erstatter fag på de studerendes ordinære bacheloruddannelse. De sidste 35 ECTS er ekstra ECTS, som de studerende skal følge oveni (og parallelt) med de normale 180 bachelor-ects. Curriculum, undervisnings- og arbejdsmetoder på honours programmerne er tilrettelagt sådan, at der kræves mere af de studerende end på de ordinære bacheloruddannelser. Der er selektivt optag til honours programmerne. I dag optages 3-4 procent af en bachelorpopulation på et honours program. Målet er, at denne andel når op på 5-10 procent og, at der oprettes honours programmer på alle bacheloruddannelser.
Model 2 Individuel honours - Brugerdrevent elitetilvalg Individuel honours er en variant af model 1. Individuel honours er et studentertilrettelagt uddannelseselement, der indgår som en del af en ordinær bachelor- eller kandidatuddannelse. Forskellen består i, at der ikke er et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for den samlede gruppe af individuel honoursstuderende, men at de studerende hver især tilrettelægger deres honoursforløb. Figur 2 Individuel honours brugerdrevet elitetilvalg Bacheloruddannelse 180 ECTS + 30 30 + 10 3. år 30 + 10 30 + 10 Side 6/6 Kandidatuddannelse 120 + 20 30 + 10 30 + 10 i Se slutnote for forklaring af figur. En studieordning sætter de overordnede rammer for det individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder krav til de studerendes læringsudbytte og arbejdsbelastning. Inden for disse rammer kan de studerende selv vælge faglige udfordringer på et særligt højt niveau, der matcher deres styrker og profil. Dermed bliver den akademiske stimulering af de særligt dygtige studerende drevet af de studerendes interesser og engagement. Der kan indgå forskellige former for faglige og erhvervsmæssige udfordringer i en individuel honours som eksempelvis publicering af videnskabeligt arbejde, deltagelse i konferencer, forskningsprojekter, innovative samarbejdsprojekter med praksisfeltet, særligt projektorienterede forløb m.v. Typen og kombinationen af udfordringerne vælges af den studerende med udgangspunkt i fastsatte krav og rammer.
Den individuelle honours giver gode vilkår for tværfagligt arbejde og for at kombinere det faglige med det erhvervsmæssige. Med individuel honours forventes en stor selvstændighed og engagement og stort samspil med vejledere. Ligesom i model 1 erstatter den individuelle honours en mindre del af en ordinær uddannelse fx 30 ECTS. Læringsudbyttet og studenter-arbejdsindsatsten for det samlede elitetilvalg vil typisk ligge ud over de fx 30 ECTS, da særligt dygtige og motiverede studerende vil kunne forventes at yde en større præstation. Optag til den individuelle honours er selektivt og skal baseres på såvel karakterer som motivation jf. beskrivelsen under model 1. I selektionen vil den studerendes engagement, faglige kunnen og evne til iværksætteri indgå som væsentlige udvælgelseskriterier. Den individuelle honours er også kendetegnet ved interaktion mellem elitestuderende og ordinære studerende, idet de elitestuderende også følger kurser på en ordinær universitetsuddannelse. Studerende, der har afsluttet en individuel honours som en del af deres uddannelse, får et eksamensbevis for den ordinære uddannelse med angivelse af, at de har fulgt et individuelt honoursforløb. Side 7/7 Model 3 Add on uddannelser En add on uddannelse er et selvstændigt og afrundet eliteuddannelsesforløb, der tages sideløbende med den studerendes ordinære kandidatuddannelse. Add on uddannelser kan eksempelvis have et omfang på 45-60 ECTS fordelt over to år. Figur 3 - Elitetilvalg som ekstra forløb Kandidatuddannelse profil 2 120 + 60 ECTS Kandidatuddannelse Kandidatuddannelse, profil 1 120 + 60 ECTS i Se slutnote. Add on uddannelser åbner i høj grad op for tværfaglighed, fordi uddannelsesforløbet ikke skal integreres i en eksisterende uddannelse. Man kan fx designe en
add on uddannelse, som går på tværs af eksisterende fagopdelinger og dermed appellerer til studerende med flere forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Qua sin form og karakter er det muligt at indarbejde en række forskellige uddannelseselementer (fx forskning, erhvervsorientering, projektarbejde, praktik, seminarer, workshops) og dermed sikre de studerende en bredtfavnende kompetenceprofil, herunder praksisorientering og aftagerfokus. Denne model er således velegnet til at etablere erhvervsorienterede eliteforløb i samarbejde med private virksomheder jf. andet afsnit i uddrag af aftaleteksten. I en studieordning beskrives uddannelsens formål, læringsudbytte, moduler, arbejdsformer, metoder, m.v. I studieordningen skal det endvidere præciseres, hvilke typer af faglige kvalifikationer eller bacheloruddannelser der giver adgang til uddannelsen. Optaget til uddannelsen er selektivt og er baseret på de studerendes karakterer og motivation. Modellen er ligesom model 1 og 2 kendetegnet ved interaktion mellem elitestuderende og ordinære universitetsstuderende, idet de elitestuderende følger en ordinær universitetsuddannelse ved siden af eliteforløbet. Studerende, som har afsluttet en add on uddannelse, får et bevis for, at de har afsluttet uddannelsesforløbet. Endvidere vil uddannelsesforløbet også kunne fremgå af deres ordinære kandidateksamensbevis. Side 8/8 Technology Management er normeret til 56 ECTS (fordelt over fire semestre), Technology Management Elitenetværk Bayern hvoraf 42 ECTS er obligatoriske kurser og 14 er valgfri. Uddannelsen gennemføres på engelsk og har et tværfagligt fokus, hvor virksomhedsledelse, datalogi og Technology Management er et elitetilvalg på kandidatniveau, som den studerende følger sideløbende med sin ordinære kandidatuddannelse. Uddannelsen gennemføres om elektroteknik integreres. Fagsammensætningen gør det muligt at have et bredere eftermiddagen/aftenen efter de studerendes ordinære studieforløb. fokus, end det normalt er muligt inden for én disciplin. Det betyder også, at man Technology Management er normeret til 56 ECTS (fordelt over fire semestre), hvoraf 42 ECTS er obligatoriske kurser og 14 er valgfri. Uddannelsen gennemføres på engelsk og har et tværfagligt fokus, hvor virksomhedsledelse, software engineering og elektroteknik integreres. Fagsammensætningen gør det muligt at have et bredere fokus, end det normalt er muligt inden for én disciplin. Det betyder også, at man optager studerende med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Technology Management fokuserer på anvendelsesorienteret forskning/udvikling med tæt relation til erhvervslivet. Model 4 Elitekandidatuddannelser Model 4 er kendetegnet ved at være en selvstændig, afrundet elitekandidatuddannelse på minimum 120 ECTS. På elitekandidatuddannelsen stilles der krav om ekstra arbejdsindsats i form af flere ECTS eller hurtigere gennemførsel og højere fagligt niveau (sværere curriculum, højere kompleksitet). Eksempelvis kunne 120 ECTS tilrettelægges så de gennemføres på 1½ år eller 150 ECTS gennemføres på 2 år.
Figur 4 Elitekandidatuddannelser Kandidatuddannelse 120 ECTS på 1 ½ år Kandidatuddannelse 150 ECTS på 2 år Side 9/9 i Se slutnote for forklaring af figur. Antallet af ECTS på elitekandidatuddannelsen gør det muligt at indarbejde en række forskellige uddannelseselementer (forskning, erhvervsorientering, projektarbejde, praktik, seminarer, workshops etc.) og en bredtfavnende kompetenceprofil, der sikrer den studerende praksisorientering og aftagerfokus. Dette udelukker ikke muligheden for at designe en elitekandidatuddannelse med fokus på forskning. Uddannelsen har sin egen studieordning, som beskriver formål, læringsudbytte, moduler, arbejdsformer, metoder, m.v. I studieordningen skal det endvidere præciseres, hvilke typer af bacheloruddannelser der giver adgang til uddannelsen. Optaget til uddannelsen er selektivt og er baseret på de studerendes karakterer og motivation. Model 4 er kendetegnet ved større adskillelse mellem elitestuderende og ordinære studerende, idet de elitestuderende følger et særskilt forløb. Dermed vil de studerende ikke nødvendigvis kunne agere som formidlere af innovation mellem eliteuddannelsen og de ordinære universitetsuddannelser. Dog vil der være en didaktisk afsmitning i og med, at de samme lærerkræfter underviser på både elite og ordinære uddannelsesforløb. Studerende, der afslutter en elitekandidatuddannelse, får et kandidateksamensbevis med angivelse af, at de har gennemført en eliteuddannelse.
Advanced Materials Science - Elitenetværk Bayern Advanced Materials Science er en eliteuddannelse på kandidatniveau. Programmet er interdisciplinært og udbydes i fællesskab af tre universiteter. De studerende studerer således på tre forskellige studiesteder igennem studietiden. Uddannelsen gennemføres på engelsk. De studerende optages på baggrund af deres BA inden for kemi, fysik eller materials sciences, en skriftlig ansøgning og et eller flere essays. Studieintensiteten er meget høj og struktureret således, at de studerende når samme læringsudbytte på tre semestre, som andre gør på fire. Dette er bl.a. gjort ved at lægge studieelementer ind i ferieperioder. For at sikre et fælles niveau i de forskellige discipliner indledes forløbet med et intensivt introduktionskursus i kemi, fysik og materials sciences. Programmet består af følgende studeelementer: kursusundervisning, intensiv vejleding og selvstudier, projekt/forskningsarbejde i tilknytning til to forskningsgrupper, praktikforløb, tre ugers spring school og kandidatspeciale. Model 5 Eliteuddannelse som integreret kandidat og ph.d-forløb Model 5 kombinerer kandidatuddannelse og ph.d. i et integreret forløb. Det betyder, at den studerende efter 2 eller 3 års bachelorstudier starter på et uddannelsesforløb, som er rettet mod opnåelse af ph.d.-graden i løbet af et 4- eller 3-årigt uddannelsesforløb. Uddannelsen er rettet mod særligt talentfulde studerende, som tidligt i deres studieforløb udviser stort engagement og motivation for en forskerkarriere. Side 10/10 Eliteuddannelse som integreret kandidat og ph.d.-forløb har egen studieordning der definerer sammensætning af moduler, forskningsforløb, rapportskrivning m.v. Der stilles ekstra høje krav til de studerende i kraft af intensiteten i forløbet, der skyldes den kortere gennemførselstid. Model 5 er kendetegnet ved en tidlig fokusering på forskning og en begrænset interaktion mellem elitestuderende og ordinære studerende. Dog kan man forestille sig, at de elitestuderende kan følge enkelte kursusforløb sammen med ordinære bachelor- eller kandidatstuderende. De studerendes ph.d.-afhandlinger skal bedømmes som andre ph.d.-afhandlinger og kvalificerer til en ph.d.-grad. Studerende, som ikke afslutter uddannelsesforløbet med en ph.d.-afhandling, kan afslutte uddannelsen med en kandidatafhandling og dermed opnå en ordinær kandidateksamen.
Figur 5 Eliteuddannelse som integreret kandidat og ph.d-forløb Bachelor 180 ECTS + 3 års ph.d.-uddannelse (3+3) 3. år 3. år Side 11/11 Bachelor 120 ECTS + 4 års ph.d.-uddannelse (2+4) 4. år 3. år i Se slutnote for forklaring af figur.
Top Math Elitenetværk Bayern Top Math er et fireårigt eliteuddannelsesforløb i matematik, hvor studerende optages efter to år på bacheloruddannelsen. Efter i alt seks års studier (tre års bachelorstudier og tre års ph.d.-studier) får de studerende en ph.d.-grad. Optaget til Top Math er meget selektivt med karaktererne fra de to første år på bacheloruddannelsen som det væsentligste udvælgelseskriterium. Undervisningsintensiteten er høj. Første år er antallet af ECTS fastsat til ca. 90, mens forskningsprojekterne de resterende år ikke er normeret i ECTS, men forventningerne til de studerende er væsentligt højere end normalt. Den afsluttende ph.d.- afhandling vurderes på samme vilkår som andre ph.d.-afhandlinger. Studerende, som ikke formår at skrive en ph.d.-afhandling, kan aflevere et kandidatspeciale og dermed opnå en kandidatgrad. 4. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende kriterier for valg af eliteuddannelse Side 12/12 Arbejdsgruppen har drøftet, hvilke kriterier der kan opstilles for udvælgelse af eliteuddannelser. På gruppens tre besøg på de europæiske eliteinstitutioner har arbejdsgruppen endvidere drøftet institutionernes forskellige erfaringer med elitekriterier. På baggrund heraf fremlægger arbejdsgruppen neden for forslag til danske elitekriterier. Klar kompetenceprofil Eliteuddannelser skal udvikles og udbydes med henblik på at opfylde behov på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for en eliteuddannelse skal derfor være en klart defineret kompetenceprofil. Hertil hører en klar og operationel formålsbeskrivelse, et tydeligt erhvervssigte og mål for læringsudbyttet. Krav om en klar kompetenceprofil sikrer et større fokus på aftagersiden. Forskningsintensitet og praksisorientering Eliteuddannelser skal være forankrede i stærke forskningsmiljøer og have en stærk tilknytning til det bagvedliggende forskningsmiljø. Afhængigt af uddannelsens kompetenceprofil kan uddannelsen være forsknings- og/eller praksisrettet. Inden for flere fagområder vil det være muligt at inkludere begge elementer i uddannelsen, og inden for andre vil der være tradition for at opprioritere forskningsorienteringen. International kontekst Forskning og undervisning på universitetsniveau er internationalt forankret. For at sikre eliteuddannelser på højeste internationale niveau skal der indgå et internationalt element i uddannelserne. Eliteuddannelsers kvalitet og internationalisering kan fx understøttes ved at uddannelserne udvikles og udbydes i samarbejde med udenlandske universiteter, at udenlandske forskere inddrages i undervisningen, og at de studerende kan tage udvekslings- eller projektophold i udlandet.
Høje krav til undervisningsformerne Undervisningen på eliteuddannelser skal være kendetegnet ved moderne undervisningsformer herunder eventuel inddragelse af IKT-støttet undervisning. Eliteuddannelser skal fungere som innovatører i forhold til udvikling og afprøvning af nye undervisningsformer på universiteterne. Herudover skal undervisningsintensiteten på eliteuddannelserne være høj, det vil sige, at studenter/lærer-ratioen skal være lav. Specialisering eller tværfaglighed I forbindelse med fastlæggelsen af uddannelsens kompetenceprofil skal uddannelsens faglige profil også fastlægges. Eliteuddannelser skal enten uddanne i dybden og dermed give de studerende en specialisering inden for et specifikt felt eller være tværfaglige og dermed introducere de studerende til fag og temaer, der dækker og går ud over enkelte fagområder. Kvalitetssikring (certificering) For at sikre at elitebegrebet kun bruges i relation til uddannelser der reelt er på eliteniveau skal alle eliteuddannelser kvalitetssikres eksternt. Endvidere skal mulige certificeringsmodeller overvejes. Side 13/13 5. Relevante links Utrecht Universitet www.uu.nl Elitenetværk Bayern www.elitenetzwerk-bayern.de Cambridge Universitet www.cam.ac.uk Referater fra arbejdsgruppens studieture til Nederland, Tyskland og Storbritannien kan findes på UBST s hjemmeside www.ubst.dk under menupunktet uddannelser og undermenuen eliteuddannelser samt via nedenstående links. Utrecht Universitet: http://www.ubst.dk/upload/eliteuddannelser/besoegsrapport%20fra%20utrecht% 20Universitet%20den%2024.%20april%202007.pdf Elitenetværk Bayern: http://www.ubst.dk/upload/eliteuddannelser/besoegsrapport%20fra%20eliteneta erk%20bayern,%20munchen%207.%20maj%202007.pdf Cambridge Universitet: http://www.ubst.dk/upload/eliteuddannelser/besoegsrapport%20fra%20cambrid ge%20universitet%20den%2024.%20maj%202007.pdf
i Figurerne i rapporten illustrerer via farvemarkeringer, hvorledes de fem elitemodeller hver især integrerer eliteelementet i uddannelsesforløbet. Farvemarkeringernes betydning er som følgende: Eliteudgave af ordinære kurser /uddannelse Elitetilvalg Ph.d. Ordinær uddannelse Side 14/14