Børnepolitik Version 2

Relaterede dokumenter
Børnepolitik Version 2

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Børne- og Ungepolitik

Nordvestskolens værdigrundlag

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Børn og Unge i Furesø Kommune

TÅRNBY KOMMUNE. Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

TÅRNBY KOMMUNE. Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Forord til læreplaner 2012.

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Børne- og Ungepolitik

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Børne- og Ungepolitik

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision for læring og dannelse

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Børne- og familiepolitikken

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Børn og unge former fremtiden

Holbæk Kommunes. ungepolitik

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Værdier i det pædagogiske arbejde

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Forord. og fritidstilbud.

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Pædagogiske Læreplaner

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Transkript:

Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed

Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik valgt at sende et signal om, at arbejdet med en sammenhængende indsats til gavn for børn, unge og familier starter fra dag ét i vores nye kommune. Mariagerfjord Kommunes Børnepolitik (version 1) var udformet som et værdioplæg. Men værdier skal omsættes og bruges konkret og praktisk. Det er først, når vi svarer på spørgsmålet om, hvad de enkelte værdier betyder for os i praksis i Mariagerfjord Kommune, at de bliver væsentlige. Selve processen, hvor vi diskuterer værdierne og får ejerskabet til dem, er derfor afgørende for, at de kommer til at virke i praksis. Tydelige værdier giver en bedre baggrund for at afprøve og gennemtænke traditioner i sprog, arbejdsrutiner, samarbejdsmønstre og organisationsformer. I det første år i vores nye kommune er værdierne derfor blevet sat på spil, og processen med at danne en børnepolitik (version 2), som alle har et ejerskab til, er blevet påbegyndt i 2007. Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og børnesyn definerer, hvorledes vi som voksne medansvarlige betragter og arbejder med børn og unge i kommunen. Som kommune har vi et medansvar for børnenes liv, idet børnene gennem dagtilbud, skole og fritidstilbud tilbringer en stor del af deres tid med voksne, der arbejder i og for kommunen. For at tydeliggøre dette medansvar og skabe ensartede linier for de værdier, der skal ligge til grund for arbejdet med børn, er det nødvendigt at definere, hvad et godt børneliv er og derudfra antage et børnesyn. Barnets bedste er ikke en konstant størrelse, men et begreb der ændrer sig ud fra den samfundsmæssige sammenhæng. Barnet skal ses som en aktiv deltager i sin egen udviklingsproces en udvikling der opstår i en gensidig proces gennem personlige relationer til voksne og andre børn.

Alle børn besidder kompetencer i forhold til deres udviklingstrin. De har brug for at indgå i relationer til voksne, der forholder sig til deres behov og udvikling. Det er de voksnes ansvar at opbygge et tillidsfuldt, støttende og gensidigt forhold til hvert enkelt barn, hvor barnet respekteres, og der gives plads til dets egne meninger og til at lade det være med i beslutninger, der vedrører dets eget liv. Værdierne bag kommunens børnesyn og børnepolitik kan ikke stå alene, men skal ses som de politiske rammer som f.eks.: daginstitutionernes pædagogiske læreplaner, skolernes virksomhedsplaner og familierådgivningens beskrivelse af særlige indsatser, skal afspejle sig i. Det er det værdigrundlag, som danner den overordnede sammenhæng for arbejdet med børn og unge i Mariagerfjord kommune. God fornøjelse. Underskrift Underskrift

Indledning Den sammenhængende kommunale børnepolitik skal være omdrejningspunktet i en proces, som kvalificerer arbejdet med børns og unges udvikling og læring. Samtidig skal det sikres, at der skabes sammenhæng mellem børnepolitikken og andre tilgrænsende politikker, f.eks. skolepolitikken og sundhedspolitikken. Derfor er det vigtigt, at arbejdet med børn i Mariagerfjord Kommune udspringer af et fælles børnesyn og en arbejdsmetode. Mariagerfjord Kommunes børnesyn: Børn fødes som socialt og kommunikativt kompetente individer, der udvikler sig i de relationer, de indgår i med nære voksne. Mariagerfjord Kommunes arbejdsmetode: Børn har behov for at føle sig værdifulde og anerkendt i forhold til deres nære voksne for at kunne udvikle sig til sunde mennesker. Derfor vil der i arbejdet med børn i Mariagerfjord Kommune tages udgangspunkt i deres relationer. Barnet er aktivt medspillende i de relationer de indgår i, men det er de nære voksne, der har ansvaret for, at relationerne er udviklende. Relationen til forældrene giver barnet de første erfaringer, men senere indgår barnet også i andre relationer til nære voksne f.eks. dagplejer, pædagoger, lærere, fritidsledere ect. Ligeledes indgår barnet selvfølgelig også i relationer til andre børn.

Forældrene har det største ansvar med hensyn til deres børns og unges udvikling, men det er vigtigt at forstå, at den professionelle voksne har et særligt ansvar for udviklingen af konstruktive relationer til barnets og den unges forældre. Udviklende og bæredygtige relationer kendetegnes ved at: Man mødes med anerkendelse og empati Man er sammen med andre Man kan dele følelser med andre Man kan reagere og handle meningsfyldt Man føler sig forstået Man har indflydelse på andre Man kan være under indflydelse af andre Det er den kommunale børnepolitiks opgave at sikre, at de professionelle voksne, der indgår i nære relationer til børn og unge kan påtage sig ansvaret for etableringen af udviklende og bæredygtige relationer til disse børn og unge. I det følgende beskrives børnepolitikken med udgangspunkt i otte værdier, som kendetegner den måde, der i Mariagerfjord Kommune ønskes at arbejde med børn. Værdierne er: Ansvar, Forskellighed, Omsorg, Læring, Sundhed, Anerkendelse, Leg og Venskaber og Helhed

Ansvar Forældrene har ansvaret for børnenes liv og opvækst De professionelle har ansvaret for at skabe udviklende relationer omkring barnet Derfor er det væsentligt at: ansvar er noget, som man kommer til at kunne li at påtage sig ansvar bliver inspirerende for relationer til omverdenen løbende anerkendelse bliver et princip for alle relationer omkring barnet ansvar udvikles i gensidig tillid, medejerskab og inddragelse omsorg og ansvar er hinandens forudsætninger - at drage omsorg er at tage ansvar på sig tænker i anerkendende relationer er tydelige og troværdige i deres samvær med børn og unge er opmærksomme på de behov børn og unge har - såvel særlige som ikke særlige behov påtager sig et ansvar for børns og unges læring, udvikling og trivsel påtager sig et ansvar for det faglige og tværfaglige samarbejde omkring barnet/den unge, samt udnytter forskelle i kompetencer og relationer til barnet/den unge udviser forståelse for og hensynstagen til børn og unge i relation til deres alder og udviklingstrin arbejder empatisk i relationen til børn og unge

Forskellighed Alle børn og unge er forskellige og skal derfor behandles forskelligt Derfor er det væsentligt at: det offentlige tilbud er bæredygtigt og udviklende i forhold til det enkelte barns situation, behov og eventuelle problemstillinger det offentlige tilbud i videst mulige omfang udvikles i samarbejde med familien og barnet, samt ud fra en tværfaglig tankegang der løbende arbejdes med en bred vifte af tilbud det synliggøres, hvilke tilbudstyper det offentlige råder over det offentlige tilbud bygger på nærhed, rummelighed, ligeværdighed og mangfoldighed har positive forventninger til børn og unge og mødet med dem behandler børn og unge forskelligt ud fra en anerkende tilgang optræder med respekt for den enkeltes tro, kultur og personlighed optræder aktivt lyttende optræder som gode rollemodeller er bevidste om relationers betydning for samarbejdet vedrørende børn og unge har evne til at skabe relationer til børn og unge

Omsorg Omsorg handler om at give barnet de bedste udviklingsbetingelser Barnet skal opleve omsorg og tætte relationer for at kunne indgå i sociale sammenhænge både som barn og voksen Derfor er det væsentligt at: der sættes fokus på både fysisk og psykisk omsorg der gennem det offentlige tilbud skabes trygge rammer det offentlige tilbud er med til at opbygge såvel barnets som forældrenes selvværd det offentlige tilbud er kendetegnet ved at være nærværende og ved at skabe tillid mellem barn og voksen barnets følelser anerkendes (glæde, vrede, sorg osv.) barnet gives de rette omgivelser og tilbud vil sikre at barnets basale behov dækkes tager udgangspunkt i barnets behov vil støtte forældrene i at drage omsorg for barnet forbereder barnet til voksenlivet ved at støtte og give slip går ind i barnets relation til omgivelserne, hvis denne ikke er positivt udviklende udfordrer barnet i dets udvikling

Læring Derfor er det væsentligt at: Barnet skal opleve et læringsmiljø, der med udgangspunkt i barnets resurser og behov kan stimulere til fortsat udvikling og lyst til læring leg og læring er hinandens forudsætning der er tid til at undre sig og tid til at eksperimentere og gøre sig erfaringer dannelses og læringsprocessen er fortløbende læring er en interpersonel proces, der opstår i mødet med miljøet læring forudsætter anerkendelse og trivsel læring foregår alene og sammen med andre læringsmiljøer etableres, så de understøtter forskellige læringsstile samværet med børn og unge bruges meningsfuldt, så der opstår læring der fokuseres på børnerelationer og gode sociale netværk udviser empati, forståelse og respekt tænker i anerkende relationer arbejder med egen personlighed i forhold til børns og unges udvikling og læring er opmærksomme på barnets/den unges kompetencer og erfaringer og medtænker disse, når der skal etableres læreprocesser optræder som gode rollemodeller ser læring som en personlig proces

Derfor er det væsentligt at: Sundhed Sundhed indgår i relationer, der giver udvikling og livsglæde samt opbygger gode livsstilsvaner Mariagerfjord Kommune arbejder med sundhed ved at sætte fokus på 4 områder: 1) livsstil 2) omsorg, trivsel og netværk 3) socialt miljø og 4) fysisk nærmiljø det offentlige tilbud skaber rammer, hvor der tages hånd om sundhed og trivsel sundhed er de sjove og gode oplevelser arbejdet med sundhed foregår i et samarbejde mellem institutionslivet, familielivet og fritidslivet der findes gode fysiske rammer til bevægelse der skabes et miljø i det offentlige tilbud, hvor barnet trives og har et godt selvværd. Eksempelvis et miljø hvor barnet bliver udfordret, støttet og anerkendt der etableres gode vaner, f.eks. i forbindelse med kost, motion, kommunikation, socialt samvær mv. samarbejder med barnets andre relationer (daginstitution, skole, SFO, foreninger, familie mv.) om barnets sundhed samarbejder med og støtter familien i at etablere gode sundhedsvaner arbejder med temaer som trivsel, kost og selvværd mv. i relationsdannende miljøer arbejder med sig selv som rollemodel arbejder for at udbrede konkrete sundhedstiltag, eksempelvis gennem motoriske tilbud

Anerkendelse Derfor er det væsentligt at: der fokuseres på resurser Alle børn, uanset alder og formåen, har brug for anerkendelse for at udvikle et positivt selvværd. Dette er grundlæggende for barnets videre udvikling at møde barnet med udgangspunkt i barnets egne oplevelser af sig selv og sin individuelle tilværelse at vise glæde for andre, at se de andres initiativer og justere sig i forhold til disse at lytte og svare med fokus på barnets styrker og resurser tager udgangspunkt i barnets perspektiv og oplevelse af situationen guider barnet med respekt for barnets følelse og oplevelse af handlinger og motiver arbejder på at give barnet succesoplevelser og dermed positive erfaringer med relationer til andre tager udgangspunkt i barnets resurser og kompetencer afpasser de udfordringer, der stilles til barnet i forhold til barnets formåen og udvikling arbejder med anerkendelse af det enkelte barn i gruppesammenhænge med afsæt i ovenstående, støtter forældrene i at udvikle deres relation til barnet

Derfor er det væsentligt at: Leg og venskaber Barnet er et socialt væsen, der gennem hele livet er afhængig af sociale relationer Ethvert barn har derfor brug for at kunne opbygge venskaber, håndtere konflikter, brud og uvenskaber samt at kunne genoprette sociale relationer barnet i sin leg risikofrit kan afprøve evner og formåen barnet gennem leg lærer sociale spilleregler barnet gennem leg opbygger fællesskaber barnet gennem venskaber oplever fællesskab barnet gennem venskaber opbygger holdbare relationer lære at man i venskaber gensidigt kan se og forstå hinanden lære at indgå i og tilhøre et fællesskab fremhæver det enkelte barns resurser og kompetencer som værdifuldt i fællesskabet motiverer barnet til at knytte venskaber på tværs af kulturelle og sociale forskelle samarbejder med barnets forældre om at opstille de rammer og den struktur, som understøtter det enkelte barns leg og venskabsetablering bedst respekterer legen som en del af en læringsproces guider barnet i de sociale relationer udbreder kendskabet til og muligheden for deltagelse i fritidsaktiviteter legitimerer legens betydning og forskellighed gennem hele barndommen motiverer til soci- alt fællesskab for såvel børnene som for deres forældre

Helhed Barnet skal opleve en helhed og kontinuitet i dets opvækst Derfor er det væsentligt at: det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i en anerkendende pædagogik, hvor der tages hånd om alle aspekter ved børns og unges udvikling der arbejdes tværfagligt, og at barnet og familien respekteres og medinddrages i beslutninger der er sammenhæng og koordinering mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud der er et gensidigt højt informationsniveau arbejder ud fra det samme børnesyn og ud fra en fælles pædagogisk/teoretisk arbejdsmetode i komplicerede sager sikrer, at der er én eller to tovholder(e), som tager ansvaret for helheden i forhold til tværfaglighed samt sikrer et højt informationsniveau til de implicerede parter arbejder for at skabe lige muligheder for alle børn sikrer den bedst mulige overgang, når bar- net skifter fra et offentlig tilbud til et andet

Sundhed og Omsorg Dagtilbud Skole Barnet / den unge Familie Familie Institutioner / Skole Offentlig rum / Fritid Kultur og Fritid Figuren illustrerer at barnet/den unge er i centrum for enhver relation. Den nærmeste relation er familien. Afhængig af barnets/ den unges alder og udvikling, er de andre relationer institutioner/skoler og det offentlige rum/fritid. Børnepolitikken forholder sig først og fremmest til de fem nævnte fagenheder, som er vist i illustrationen, (skole, kultur og fritid, sundhed og omsorg, familie og dagtilbud). Andre fagenheder kan naturligvis også have indflydelse på barnets og den unges sundhed og trivsel.