Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: www.danskemedier.dk/nyheder/nyhedsbrev

NYHEDSBREV UGE 48 2012 Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: www.danskemedier.dk/nyheder/nyhedsbrev JOURNALISTIK OG REDAKTION Pressenævnet pålægger avis at bringe kendelse på forsiden Ny praksis fra Pressenævnet i forbindelse med genmæle Dagbladet Roskilde bragte onsdag over fire spalter på forsiden en kendelse fra Pressenævnet i forbindelse med en fejl af en omtale af en generalforsamling i et forsikringsselskab. Det menes at være første gang, at nævnet pålægger et medie at bringe en kendelse på forsiden. I tidligere sager har der alene været tale om en forsidehenvisning til en kendelse. Forsideplaceringen af kendelsen var et pålæg fra Pressenævnet, som ikke var tilfreds med Dagbladets tidligere placering af genmælet. Dagbladet og selskabet var blevet enige om at bringe et genmæle. Dagbladet valgte den 13. september at bringe genmælet i 2. sektion på side 8 og da den oprindelige artikel var bragt på forsiden og 2. sektions side 2 fandt Pressenævnet ikke, at genmælet var placeret på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges. På baggrund heraf bragte Dagbladet på ny genmælet men nu på side 3 i 2. sektion men det vurderede Pressenævnet heller ikke levede op til Medieansvarslovens krav til rettelser og genmæle. Pressenævnet stillede derfor krav om, at en af nævnet forfattet artikel om nævnets kendelse skulle bringes på forsiden af Dagbladet. Læs nævnets kendelse på http://www.pressenaevnet.dk/søg- Nyheder.aspx?M=News&PID=127&NewsID=7642

Rettelser på nettet skal være synlige Pressenævnet kritiserer B.dk og BT.dk for utilstrækkelig rettelse Det er ikke nok at rette en fejl af betydning i en artikel på nettet ved at korrigere den oprindelige artikel, fastslår Pressenævnet i en sag fra B.dk og BT.dk Rettelsen skal også bringes særskilt på websitet som en nyhed i den løbende nyhedsstrøm med samme placering som den oprindelige artikel. Fejlen opstod i en artikel, som bt.dk offentliggjorde i september i forbindelse med omtale af en forældremyndighedssag. Efter offentliggørelsen af artiklen valgte Berlingske og BT at slette en kommentar i artiklen og skrev i stedet nederst, at kommentaren var fjernet, fordi kilden ikke var troværdig. Dette blev senere rettet til ikke relevant. Dette mente Pressenævnet ikke var tilstrækkeligt. Der burde være bragt en særskilt artikel, så de personer, der havde læst beskyldningen, også havde haft mulighed for at læse rettelsen. De forventes ikke på ny at kigge på den oprindelige artikel for at læse eventuelle rettelser. Læs kendelsen på http://www.pressenaevnet.dk/om- Pressenævnet/Nyheder.aspx?M=News&PID=79&NewsID=7643 Formen mere end indholdet bestemte dækningen af dansk EU-formandskab Analyse af mediernes dækning af formandskabet Det var ikke det danske formandskabs program, der dominerede mediernes dækning af det halve år, Danmark havde EU-formandskabet. Medierne valgte i stedet at sætte deres egen dagsorden, viser en analyse foretaget af lektor i journalistik ved Roskilde Universitet Mark Blach-Ørsten. Under formandskabet i første halvår i år flyttede dækningen af EU-stoffet fra ellers at være placeret under Udland og Erhverv frem i medierne under Indland, og fokus for dækningen er rettet mod de danske politikeres præstationer og budskaber og ikke på det større europæiske perspektiv. Analysen viser også, at mødernes placering er vigtigere end indholdet. Den største del af dækningen forekommer i ugen, da Danmark overtaget formandskabet, og da der var rådsmøde i København mens mødet i Europæiske råd i Bruxelles med finanspagten på dagsordenen modtager mindst dækning selv om det var et realpolitisk vigtigere møde end Københavns-mødet. - Avisernes læsere bliver i høj grad kloge på, hvad formandskabet og danske politikere må mene om en problemstilling, men kun i begrænset grad oplyst om, hvordan andre af EU s politiske aktører må forholde sig til samme, skriver Mark Blach-Ørsten. 2

MARKED OG ØKONOMI Borgerlige går fra forhandlinger om mediestøtte Kulturministeren tager tænkepause De borgerlige partier forlod torsdag aften forhandlingerne om fremtidens mediestøtte, da de er uenige i det økonomiske grundlag for forhandlingerne, skriver Berlingske.dk Kulturminister Uffe Elbæk siger til Berlingske.dk, at han ikke oplever afslutningen på torsdagens forhandlinger som et ultimativt exit fra blå blok, og at han nu har brug for en tænkepause. Uenigheden mellem regeringen og de borgerlige partier handler om de 40 millioner kr., som regeringen har fjernet fra mediestøtten ved i finanslovsforliget at hæve lønsumsafgiften på momsfrie dagblade med 1,04 procentpoint. - Jeg er ikke overbevist om, at regeringens model vil sikre et pluralistisk mediebillede. Jeg tror konsekvensen bliver, at nogle regionale dagblade kommer til at dreje nøglen om, og der kan også være andre medier, der må lade livet, siger Venstres ordfører Ellen Trane Nørby. Den konservative Lars Barfoed siger, at hvis regeringen gennemfører sit forslag med Enhedslisten, vil der blive arbejdet på en anden ordning, så snart de borgerlige partier har flertal. Kulturminister Uffe Elbæk siger, at det fortsat er hans mål at nå et så bredt forlig som muligt, og jeg vil ikke udelukke, at kredsen kan blive bredere end dem, der lige nu har lyst til at diskutere videre. Ny betalingsmodel på Jyllands-Posten fra næste uge Premium-univers leverer kvalitetsjournalistik forbeholdt abonnenter Jyllands-Posten testede i denne deres nye Premium-univers på nettet. Premium skal levere unik kvalitetsjournalistik til de abonnenter, der vil mere end blot det hurtige nyhedsoverblik, skriver epn.dk De generelle nyhedsartikler vil fortsat være gratis tilgængelige for alle på bladets website men når der er tale artikler med et særligt kvalitetsindhold, vil læseren møde et A-logo, der fortæller, at der kræves et personligt login for at læse artiklen. 3

Nordjyske klar til nye opkøb Vi kan ikke spare os ud af alt, siger Per Lyngby Nordjyske Medier vil i den kommende tid se på, om der er flere digitale medier, der med fornuft kan blive en del af virksomhedens portefølje, siger Nordjyske Mediers administrerende direktør Per Lyngby til Børsen. Den nordjyske medievirksomhed har inden for den seneste måned købt virksomheden Industri Supply, der driver ti kommercielle brancheportaler, og afgivet et bud på ca. 16 millioner kr. på Morsø Folkeblad. Opkøbene sker samtidig med, at Nordjyske Medier ligesom de fleste andre medievirksomheder har været gennem en sparerunde. - Vi ved, at vi skal spare, men vi kan ikke spare os ud af alt, siger Per Lyngby. Han er tilbageholdende med at kommentere planerne om salg af Berlingske Media herunder dagbladene i nabolaget til Nordjyskes udgivelsesområde. - Vi har noteret os det. Vi er jo nabo til Midtjyske Medier, så vi er nysgerrige efter at se, hvad der sker, siger den nordjyske mediechef til Børsen. Lønsumsafgift for dagblade op med 1,04 procentpoint og ikke 0,98 Flertal støttede forslaget ved førstebehandlingen i Folketinget Da regeringen i august fremsatte finanslovsforslaget for 2013, foreslog den, at dagbladenes lønsumsafgift blev forhøjet fra 2,5 procent til 3,48 procent en stigning på 0,98 procentpoint. Stigningen er imidlertid større, idet regeringen i lovforslaget om lønsumsafgiften havde hævet afgiftsprocenten til 3,54. Afgiftsforhøjelsen både den oprindelige foreslåede og den ekstra får hårde ord med i et høringssvar fra Danske Dagblades Forening. Foreningen ser forslaget som en skat på borgernes mulighed for at få dyberegående information om samfundsudviklingen og skriver, at det er første gang i nyere historie, at Folketinget pålægger skat på borgernes mulighed for information. DDF kritiserer samtidig, at foreningen ikke var på Skatteministeriets høringsliste og derfor kun havde en dag til at skrive høringssvar. Forslaget var til førstebehandling i Folketinget tirsdag, og det støttes af et flertal bestående af partierne bag Finansloven d.v.s. regeringspartierne og Enhedslisten. 4

Tvangsauktioner skal ikke annonceres i aviser Forslag herom møder modstand fra Danske Dagblades Forening En arbejdsgruppe foreslår, at det mere end 30 år gamle krav om annoncering i dagblade af tvangsauktioner, skal ophæves. Det fremgår af et forslag, som Justitsministeriet har sendt i høring. Udkastet til lovforslag lægger op til, at det vil være tilstrækkeligt, at en tvangsauktion udover i Statstidende bekendtgøres på nettet i forbindelse med en portal for ejendomssalg. Det kan for eksempel ske på en eller flere ejendomsmægleres hjemmesider. Ved tvangsauktioner over særlige ejendomme kan der dog være tale om, at annonceringen skal ske i flere medier. Danske Dagblades Forening er ikke enige i forslaget. I et høringssvar henviser foreningen til, at dagblade, ikke mindst lokale og regionale aviser, har både nu og i fremtiden en vigtig funktion som medie til at formidle salg af boliger, idet de ikke kun henvender sig til folk, der er i markedet for at købe en bolig, men også henvender sig til personer, hvis interesse for en bolig bliver vakt gennem annoncen. DDF henviser til, at de lokale og regionale dagblade ugentligt har et samlet læsertal på 1,9 millioner og de landsdækkende på over tre millioner. Derfor opfordrer foreningen til, at annoncering på internettet bliver et supplement til annonceringen i aviser. Annonceringen for tvangsauktioner er på ca. 50 millioner kr. om året Kraftig stigning i ledigheden blandt journalister 7,0 procent af Journalistforbundets aktive medlemmer uden job i september Arbejdsløsheden blandt Journalistforbundets aktive medlemmer er i løbet af et år steget fra 5,9 procent til 7,0 procent i september. Derved er mediernes anstrengte økonomi også slået igennem på ledigheden blandt fagets udøvere og efter i en lang periode at have været under gennemsnittet for arbejdsmarkedet generelt, er journalisternes ledighed nu højere. I september var ledigheden på det samlede arbejdsmarked på 6,3 procent. - Det nye er, at ledigheden nu er oppe på syv procent efter at have været nogenlunde konstant på seks en halv de seneste år,«siger Per Nielsen, udviklingschef i DJ, til journalisten.dk. 5

Han tror ikke, at der er tale om et kortvarigt udsving i ledigheden.»vi må jo se i øjnene, at ledigheden har bidt sig godt og grundigt fast. Lavkonjunkturen for beskæftigelse ser ud til at være lidt langvarig denne gang. Jeg forventer, at tallene for oktober fortsat er lavere end samme periode sidste år,«siger Per Nielsen. TÆT PÅ Præcision, substans og dokumentation Detaljen er liv og død for Ingeniørens læsere, som er kernen i Mediehuset Ingeniørens udvikling Af Anders Krarup Kravet findes på enhver redaktion: Præcision, substans og dokumentation. Men uden at fornærme nogen findes det i stærkt varierende omfang. Sådan er det ikke i Mediehuset Ingeniøren. Det er redaktionens mantra, der udtrykkes i de tre ord. - Der er pegefingre i efterkritikken, hvis man dumper på en af de tre, siger Arne R. Steinmark, 47 og ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for det hele. Det skyldes ikke kun journalistisk selvrespekt. Læserne kræver det. - Læserne er meget grundige og meget detaljeorienterede. Vi kan lave det fineste journalistiske håndværk, men hvis der er fejl i en detalje, så melder de sig. For ingeniører er detaljen det, som afgør liv og død om broen bærer eller brister. De er meget selvbevidste, og de har holdninger. De ved meget de er bare ikke altid helt opmærksomme på det, de ikke ved. Derfor er det både et privilegium og en belastning. Læserne er også kernen i løsningen for Mediehuset Ingeniøren. Slankningen Mediehuset udspringer af bladet, der i år udkommer i sin 121. årgang. I alle årene har Ingeniørforeningen stået bag, først som udgiver senere som ejer af et selvstændigt, professionelt mediehus. I mange år med stillingsannoncer i et omfang, som sikrede både foreningen og bladet en fin økonomi. I 1994 var Ingeniøren med ing.dk det første danske medie på nettet. Det gik kort sagt fantastisk lige indtil 2003, da det hele var ved at ramle med ændret distributionsstøtte og et dyk i annoncemarkedet. Arne R. Steinmark kom til i 2006 og op gik det igen til 2008, hvor omsætningen toppede, og medarbejderantallet var tæt på 130. Siden er mediehuset blevet slankere. 6

I 2011 lagde ejeren en ny strategi og reducerede samhandelen med 10 mio. kr. Nu er der ansat omkring 80 i mediehuset. Mediestøtten Ejerskabet har været godt for Mediehuset og godt for ejeren. Den situation er truet. I debatten om mediestøtte tales om et ejerskabskriterium, hvor medier, der ejes af partier, fagforeninger eller interesseorganisationer, på forhånd er udelukket fra støtte. - Det vil skabe en vanskeligere situation for os. Udfordringen lige nu er jo, at der ikke ligger noget konkret. Det gør det vanskeligt at manøvrere, men i øvrigt er det jo ejerens anliggende at forholde sig til sit eget ejerskab, siger Steinmark. Mediestøtten er altså en ubekendt, som en ingeniør kunne sige. Ingeniør-læseren er det modsatte. Han (71 procent er mænd) er i høj grad bekendt og dertil interesseret, loyal og vidende. Derfor flytter Mediehuset Ingeniøren. Fra Skelbækgade på Vesterbro til Trekroner Bryggeri i Valby. Løsningen - Vi vil ud af krisen ved at række længere ud mod vores læsere. De er jo fagfolk med dybe kompetencer på fx energi, klima, infrastruktur og teknologiudvikling. Vi vil bringe deres kompetencer i spil sammen med beslutningstagere. Fysisk betyder det noget, at der er en sal til 150 mennesker i det nye hus. Den skal bruges. Den skal bringe ny viden og teknologi i spil ikke bare med klassisk journalistik, men ved at udrette noget i fællesskab, siger Arne R. Steinmark med entusiasme i stemmen og nævner 3D-print som eksempel, der kan ændre verden. Og infrastruktur på supersygehusene og meget andet. Af bl.a. pladshensyn henviser vi her gerne til ing.dk. Steinmark er ikke kun entusiast. Han er også forretningsmand. De nye lokaler er både bedre og billigere: De understøtter de redaktionelle processer bedre. Privat er adressen Slangerup, siger officielle data. - Ja, egentlig er det Jørlunde. Kendt for en af landets ældste middelalderkirker. Ca. 300 indbyggere. I den tidlige middelalder måske centrum for Hvide-slægten. Et stykke af Nordsjælland, som er lidt upåagtet. Vi har en perlerække af historiske attraktioner, beretter Steinmark nævner Bastrup Tårnruin, morænelandskaber og meget andet og erkender, at upåagtet betyder, at der ikke engang er skilte til herlighederne. Interessen for historien skinner tydeligt igennem. Ligesom i 2006, da Steinmark som sin første gerning sikrede Ingeniørens arvegods, aviserne fra 1892, ved at købe et brandskab. At der allerede 7

var et andet sæt gemt i kælderen havde nogen nok glemt at fortælle, men købet gav respekt. I Jørlunde møder han efter arbejdstid fruen, der er management konsulent, og den yngste datter på 17. Den ældste på 20 er flyttet til Glasgow for at læse matematik, kemi og psykologi. Noget med hjernen. Æbler falder ikke så langt. MEDIEVERDENEN MetroXpress A/S solgt til schweizisk mediegruppe Købsprisen er et lavt tocifret millionbeløb i EURO MetroXpress A/S, der udgiver gratisaviserne metroxpress og 24 timer med tilhørende nyhedsportaler, er blevet solgt til 20 Minuten AG, der er en del af den schweiziske mediegruppe Tamedia AG, oplyser selskaberne. 1. januar 2013 overtager 20 Minuten AG alle aktierne i MetroXpress Danmark A/S fra Metro International SA med 51 procent og fra henholdsvis A-Pressen og JP/Politikens Hus hver med 24,5 procent. 20 Minuten AG har stor erfaring med at opbygge gratis dagblade og nyhedssites. En erfaring, der skal være med til at udvikle Metroxpress A/S og derved også være med til at sikre udviklingen af mediemarkedet i Danmark, hedder det i en pressemeddelelse. Købsprisen for MetroXpress A/S er et lavt tocifret millionbeløb i EURO. Købet i Danmark er Tamedias andet udenlandske engagement. I 2007 stod Tamedia bag en lancering af det gratis dagblad L Essentiel sammen med det luxembourgske mediehus Editpress. Tamedia AG blev grundlagt i 1893, og har været noteret på den schweiziske børs siden 2000. Tandlægebladet bliver månedsblad Baggrunden er færre stillingsannoncer Dansk Tandlægeforenings blad Tandlægebladet bliver fra 2013 et månedsblad. Baggrunden er faldende indtægter og ønsket om bedre muligheder for at tilrettelægge det videnskabelige stof, skriver adm. redaktør Trine Ganer i bladet. Tandlægebladet har de seneste år haft en markant nedgang i stillingsannoncer. Jobformidlingen er flyttet over på nettet. 8

Desuden er tilgangen af videnskabelige artikler svingende, og 12 årlige udgaver giver bedre mulighed for, at den enkelte blad har det ønskede indhold og den rette videnskabelige tyngde, skriver redaktøren. UNGE OG MEDIER Pixeline, Silke og Magnus & Myggen til Egmont Egmont Kid Media satser på leg og læring Egmont Kids Media, som står bag brands og universer til børn i over 30 lande, har sikret sig rettighederne til nogle af Danmarks stærkeste og mest kendte børnefigurer og universer, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. Fremover vil Egmont udgive apps, bøger, aktivitetsprodukter, spil og merchandize med Pixeline, Silke, Magnus & Myggen i Danmark. Aftalen omfatter også Pixeline og Silkes pendanter i Norge og Sverige. Aktiviteterne repræsenterer en omsætning på et tocifret millionbeløb. - Salget til Egmont er bl.a. begrundet i Egmonts kompetencer inden for digitale ydelser til børn. Egmont har en meget spændende digital strategi, og jeg føler mig overbevist om, at Egmont kommer til at sætte en helt ny digital standard for, hvor langt man kan nå med vores nordiske børnekarakterer, siger Henrik Kølle, adm. direktør i Krea Medie A/S. - Ejerskabet af Krea Medie er det afgørende skridt for Egmont mod en ledende nordisk position indenfor leg & læring, og det sikrer os nogle stærke karakterer med stort udviklingspotentiale. Opkøbet er drevet af de digitale produkter, og de store muligheder vi ser i universerne i Norden, siger Peter Schrøder, digital direktør i Egmont Kids Media TENDENSER OG VIDEN Danskernes brug af internettet 2012 Danske Medier kortlægger, hvad danske internetbrugere bruger tiden på Kvinder er mere på sociale medier end mænd og kigger i flere opskrifter. Mænd ser, hvad kvinderne foretager sig på Facebook, men bruger mindre tid her og mere tid på sport og nyheder. De unge bruger mere internet og mobil end de ældre generationer, der dog også i stigende grad tager de digitale medier til sig. Tv falder for første gang. Danske Medier fortsætter den årlige kortlægning af befolkningens brug af internettet, der tidligere blev udgivet af Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM). Undersøgelsen viser en høj grad af stabilitet i tendenser fra de foregående år. 9

Udviklingen peger mod en lille stigning i det samlede medieforbrug med stor vækst på de digitale platforme inden for internet og mobil, mens print og radio aftager. Tv-platformen har for første gang vist en svag nedgang, hvilket kan ses som de første tegn på en overgang mod mere digital distribution af levende billeder. Inden for de digitale medier fortsætter de store udenlandske giganter i form af Facebook og Google med at dominere medieforbruget. Det positive i den henseende er, at størrelsesforholdet i tidsforbrug har stabiliseret sig på 40 procent dansk og 60 procent udenlandsk efter flere års nedgang i dansk produceret indhold. Aldersmæssigt findes de store forskelle i, hvilke typer af digital indhold, som danskerne bruger deres tid på inden for de sociale medier, som er massivt udbredt jo yngre målgrupper, der betragtes, mens det omvendte er gældende for søgemaskiner og nyhedsmedier. Samlet set er det især disse tre grupper, der udgør størstedelen af befolkningens tidsforbrug på internettet (64 procent). Sociale medier og øvrige medier er gået lidt frem på bekostning af sites om fritidsaktiviteter. Alle andre kategorier forholder sig stabile. Rapporten kan hentes her: http://danskemedier.dk/wpcontent/uploads/2012/11/danskernes_brug_af_internettet_2012.pdf Se alle rapporter om Danskernes brug af internettet her: http://fdim.dk/statistik/danskernesbrug-af-internettet Netmedier vigtigste nyhedskilde for unge Betalingsvilje og accept af reklamer falder med alderen Netmedierne er nu den vigtigste nyhedskilde for unge under 30 år. 60 procent af de unge siger i en analyse lavet af Greens Analyseinstitut for Børsen, at nettet er den vigtigste nyhedskilde. Det er dobbelt så mange som for fem år siden. Analysen viser, at tv er blevet en stadig mindre væsentlig nyhedskilde for de unge og for de under 50-årige siger mindre end ti procent, at aviserne er den vigtigste nyhedskilde. For de over 60-årige er tv den vigtigste nyhedskilde for godt halvdelen og aviserne for en fjerdedel. Kun 13 procent af den ældre del af befolkningen får primært deres nyheder fra nettet. Der er også forskel mellem generationer, når det gælder villigheden til at betale for indhold på nettet og for accept af reklamer. 35-40 procent af de spurgte under 40 år er villige til at betale for digitalt indhold mens det kun gælder 10 procent af de ældre over 60 år, og over 80 procent af de unge har det fint med reklamer på nettet. Accepten af reklamer findes kun hos ca. halvdelen af de ældre. Tilliden til indholdet på nettet vokser også. Ca. 25 procent af de unge under 30 opfatter i dag nettet som den mest troværdige nyhedskilde. Det er dobbelt så mange som for fire år siden, skriver Børsen onsdag. 10

Den lokale ugeavis som kulturarv Bog om den familieejede Hvidovre Avis Bogen På sporet af ugens avis rejser spørgsmålet, om Hvidovre Avis åndeligt talt gennem tre generationer har påvirket borgernes sindelag i retning af noget, som er nedfældet i en speciel Hvidovrementalitet. I så fald er der tale om kulturarv af ikke materiel-karakter på et højt kulturarvniveau. Bogen, der netop er udkommet, er et portræt af en af landets selvstændige lokalaviser Hvidovre Avis og familien Madsen, der i foreløbig tre generationer har drevet avisen. Den belyser, hvilken betydning en lokal ugeavis har for udviklingen i et lokalt samfund. På sporet af ugens avis beskriver bl.a. gennem interview med den nuværende og tidligere borgmestre og politikere, hvordan lokalavisen ofte er gået meget tæt på de lokale politikere, og hvordan avisen samtidig opfattes som byens talerør. Hvidovre Avis har spillet en så væsentlig rolle i kommunen, at bogen også er et portræt af udviklingen i Hvidovre gennem de seneste 87 år, og af familien Madsen, som udover at udgive lokalavisen har været engageret i udviklingen i forstadskommunen bl.a. gennem et engagement indenfor idrætten. Avisen ejes i dag af Niels Erik Madsen, der er søn af grundlæggeren Niels Madsen, og af Niels Erik Madsens datter Maibritt Garde og sønnen Kim Madsen. På spørgsmålet om avisens fremtid i en tid, hvor det lokale erhvervsliv i Hvidovre halter, svarer Maibritt Garde og Kim Madsen: Avisen har en historie, vi gerne vil løfte og føre videre. Men pyt nu med det. Sådan er livet. Der er heller ingen bødkere mere! Selvfølgelig er der ting, der dør ud. Vi vil kæmpe så godt, vi kan. Bogen er udgivet af Forstadsmuseet. NYT FRA DANSKE MEDIER Fremtidens onlineannonce-handel sat på dagsordenen Danske Medier samlede flere end 100 brancheaktører til debat om Real Time Bidding og Ad Exchanges Real Time Bidding (RTB) og Ad Exchanges er nogle af de meget brugte begreber i den digitale medieverden i øjeblikket. Det handler om at købe annonceplads via en central automatiseret tjeneste efter auktionsmodellen. Men det rejser en række spørgsmål om, hvordan det stiller de danske medievirksomheder og herunder, hvor stor en andel af onlineomsætningen der kan 11

forventes at foregå via Ad Exchages fremover. De spørgsmål blev vendt på Danske Mediers seminar. Simon Halstead, der er ansvarlig for Microsofts ad exchange forretning, vurderede, at 10 til 15 procent af bannerannoncerne i Danmark bliver handlet via Ad Exchanges ved udgangen af 2012. - Det er særligt lande som Storbritannien og Holland, der er langt fremme, når det gælder brugen af ad exchanges, men modellen vinder indpas i de fleste vestlige lande i disse år, sagde Simon Halstead, der sammenligner ad exchanges med robotter. Men der er ingen grund til at være bange for, at robotterne tager vores arbejde. Vi skal derimod se dem som vores bedste venner, som vi skal samarbejde med i fremtiden, lød buddet fra Simon Halstead. De store inden for RTB og Ad Exchanges er virksomheder som Microsoft og ikke mindst Google, der regnes som den største globale aktør på området. Men hvad får man egentlig som annoncør, når man handler via en global Ad Exchange, og presser det priserne ned? Det gav Peter Loell fra Omnicom Media Group et bud på. - Når du handler via en Ad Exchange, kan du købe visninger helt ned til CPM 2, men så vil der til gengæld være en stor del af de sites, du får din annonce på, som ikke er synlige på den liste, du køber. Derved er der ikke garanti for, at annoncer vises i den kontekst, som man ønsker, sagde Peter Loell. Han mente derfor, at der er brug for en mere intelligent styring af ad exchanges, og at medierne skal arbejde med dokumentation, der kan øge værdien af visninger på de danske mediesites. Ellers risikerer man som annoncør at få noget fra det, Peter Loell kalder mediernes skraldespand sites og visninger, der ikke har værdi. I Frankrig er medierne gået sammen om en fælles RTB ad exchange løsning med navnet La Place Media, som udfordrer til de globale aktører. Spørgsmålet er om en lignende dansk løsning kan lade sig gøre. Det blev blandt andet diskuteret i et panel med repræsentanter fra medier, mediebureauer og ad exchanges. Her fortalte internetchef Peter Strøhemann fra Ekstra Bladet, at de allerede for fire år siden havde forsøgt sig med en løsning til automatiseret salg. Men dengang var der ikke megen interesse. Nu tyder alt på, at interessen er kommet. Panelet diskuterede muligheden for at følge den franske model med en Ad Exchange løsning for danske medievirksomheder. En model der mødte bred opbakning i panelet. Danske Medier har i øjeblikket en høring i gang blandt en lang række medlemmer for at afdække interessen og vidensniveauet i medievirksomhederne. Når høringen er overstået, tages der stilling til, hvilke øvrige tiltag foreningen skal gøre på området. 12

JOB OG KARRIERE Michael Ehrenreich stopper på Kristeligt Dagblad Ønsker mulighed for at prøve noget andet Michael Ehrenreich forlader stillingen som medredaktør for Kristeligt Dagblad med udgangen af november, oplyser bladet. Han har efter ni år som medredaktør ønsket mulighed for at prøve noget andet. - Jeg har forståelse for Michael Ehrenreichs beslutning om at stoppe på avisen. Han har ydet en stor indsats siden sin ansættelse i 2003 og bidraget til avisens fremgang på et svært avismarked, siger ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Erik Bjerager. Michael Ehrenreich siger, at det har været et privilegium at være med til at lede en avis, der er gået imod strømmen. - Jeg har beskæftiget mig med avisledelse i næsten tyve år, og da jeg nærmer mig 59 år, vil jeg gerne have mulighed for at prøve noget andet, mens tid er. Jeg tror, at der kommer til at ske store ændringer i avisbranchen i de kommende år, og derfor er tidspunktet det rigtige, siger han. Michael Ehrenreich er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har arbejdet som politisk reporter først for Fyens Stiftstidende og derefter for Berlingske. Han var i en længere periode Berlingskes korrespondent i først London og siden Washington. Fra 1997 og indtil han i 2003 kom til Kristeligt Dagblad, var han medlem af chefredaktionen på Berlingske Tidende Han anvendes ofte som udenrigspolitisk kommentator i medierne. Ny redaktør hos First Purple Bent Sørensen redaktør for forlagets magasiner Den tidligere redaktionschef på dagbladet Børsen, Bent Sørensen, er blevet tilknyttet forlaget First Purple som redaktør. First Purple udgiver magasiner for bl.a. brancheorganisationer og styrelser og satser på printmedier, oplyser Kasper Karstensen, co-founder på First Purple. Bent Sørensen har, efter at han forlod Børsen drevet egen virksomhed, der har specialiseret sig i journalistiske videoproduktioner og udvikling af ipad.magasiner. Det er et arbejde, han vil fortsætte med sideløbende med arbejdet for First Purple. 13

KALENDER 23/1/2013 App Day 2013 Palads Biograferne, København 17/4/2013 DIA 2013 Cirkusbygningen, København http://danishinternetaward.dk/ KOLOFON Tilmeld dig Nyhedsbrevet Danske Medier, som opdaterer dig med nyheder fra medieverdenen i ind- og udland på: www.danskemedier.dk/abonnement Se tidligere nyhedsbreve på: www.danskemedier.dk/arkiv Skriv til redaktionen: Ansvarshavende redaktør, journalistisk direktør Christian Kierkegaard, ck@danskemedier.dk Pressemeddelelser bedes sendt til nyhedsbrev@danskemedier.dk Ved annoncering i Nyhedsbrevet Danske Medier kontaktes: Markedschef Henrik Thøgersen på tlf. 33 97 42 91 eller e-mail: ht@danskemedier.dk Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K 14