Grundlæggende undervisningsmateriale



Relaterede dokumenter
Grundlæggende undervisningsmateriale

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

Grundlæggende undervisningsmateriale

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

Grundlæggende undervisningsmateriale

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

Inspirationsmateriale til undervisning

Familieplejen. Kurser forår 2019

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Socialtilsyn Nord. Informationsmøde for plejefamilier. Vrå den 6. oktober 2017

Guide for generelt tilsyn med. plejefamilier i Sorø Kommune

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Grundlæggende undervisningsmateriale

Status på familieplejeområdet 2013

Grundlæggende undervisningsmateriale

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Familieplejeundersøgelse

Grundlæggende undervisningsmateriale

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Efteruddannelseskurser for plejefamilier, institutioner og kommunale fagpersoner

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Kan vi lære noget af Norge og Sverige på familieplejeområdet? Oplæg og dialog v/ Kirsten Holm-Petersen, Holmpkommunikation

MinRådgivningspartner

At blive aflastnings- eller plejefamilie

Tilsynsenhedens Årsrapport Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Operativ borgerservice

Inspirationsmateriale til undervisning

Familieplejernes faglighed og kompetencer

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA

Børn og Unge i Furesø Kommune

Inspirationsmateriale til undervisning

SVENDBORG KOMMUNE 2015

Professionel familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Grundlæggende undervisningsmateriale

Inspirationsmateriale til undervisning

Lovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen. Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn. Temamøde den 27.

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

PUP Professionshøjskolernes uddannelse for Plejefamilier

Inspirationsmateriale til undervisning

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

Grundlæggende undervisningsmateriale

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Bortadoption uden samtykke. - Adoptionsloven 9, stk. 2-4

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb. Auditforløb 15.8 November - December 2015

Grundlæggende undervisningsmateriale

MINDFULNESS FOR BØRN

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Inspirationsmateriale til undervisning

Dialog og samarbejde med brugere og pårørende på Socialområdet

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

Socialforvaltningen skal hermed fremsende de ønskede 30 sager til en ny undersøgelse af området.

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

Sorø Kommune. Indhold: 1. Formålet med en guide. 2. Lovgrundlag. 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune. 3.1 Procedure

Workshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne. slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning.

Familieplejen. Kurser efterår 2019

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

Temaaften om forældresamarbejde

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5

God fornøjelse. Familieplejen Roskilde kommune

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Anbragte børns udvikling

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Platanhaven. Platanhavens pædagogiske profil

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

HÅNDBOG AFLASTNINGS- OG PLEJEFAMILIER I SYDDJURS KOMMUNE

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

MINDFULNESS FOR BØRN

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Inspirationsmateriale til undervisning

Praktikevaluering, efteråret 2017

Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017

Inspirationsmateriale til undervisning

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Praktikevaluering, forår 2018

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

Transkript:

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048-20692027 Februar 2006

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Uddannelsen hører til I den fælles kompetencebeskrivelse 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge. FKB en kan findes på www.efteruddannelse.dk Uddannelsen relaterer sig til den tilhørende arbejdsmarkedspolitiske kompetence (TAK) Kommunikation og samarbejde inden for børne- og ungeområdet. Uddannelsesmålets sammenhæng. At arbejde med et plejebarn indebærer et samarbejde med offentlige myndigheder. Plejefamilien skal samarbejde med den anbringende kommune, ofte er anbringelsen formidlet gennem en privat familieplejeorganisation, hvor plejefamilien skal samarbejde med den tilsynsførende kurator. Plejefamilien skal samarbejde med medarbejdere i daginstitution og skole. En del plejebørn har behov for specialbehandling f. eks. af psykolog, psykiater, denne behandling skal ligeledes ske i et samarbejde med plejefamilien. De offentlige myndigheder kan have forskellige forventninger til plejefamiliens indsats overfor barnet samt forskellig holdning til, hvad der er den rigtige behandling. Ydermere er forvaltningspraksissen i kommunerne ofte præget af stor forskellighed, der tolkes, prioriteres og forvaltes meget forskelligt i de forskellige kommuner, og der er ofte stor udskiftning blandt sagsbehandlerne. Alt dette stiller store krav til plejefamilierne i forhold til at samarbejde med de offentlige myndigheder omkring plejebarnet. Arbejdsfunktioner Arbejdet i plejefamilien kan være konfliktfyldt, og der er ofte uklarheder og uenigheder blandt de involverede parter om mål og roller. I særdeleshed er plejefamiliernes roller ofte uklare, udefinerede og modsætningsfyldte. Plejefamilierne er på samme tid familie og arbejdsplads. Plejeforældrene skal på samme tid være omsorgspersoner og agere professionelt i forhold til barnet og de personer, der er omkring barnet. Der stilles store krav til plejefamilierne i samarbejdet med de offentlige myndigheder. Plejefamilierne skal kunne omsætte områdets lovgivning og den udarbejdede handleplan for plejebarnet til praktiske, målrettede handlinger i hverdagen. Plejefamilierne skal overfor de øvrige offentlige myndigheder kunne komme med løsningsforslag til de spørgsmål, der opstår vedr. plejebarnet. Plejefamilien skal kunne modtage råd og vejledning i arbejdet med plejebarnet og omsætte dette til det daglige familieliv. Plejefamilien skal medvirke til at opbygge en samarbejds- 1 af 6

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET kultur, der bygger på gensidig respekt for de involverede parters holdning, roller og kompetence. Endelig skal plejefamilierne kende egne grænser og lære at søge råd og vejledning ved vanskeligheder i plejeforholdet. Plejefamilien skal medvirke til at tilrettelægge det kommunale tilsyn med et anbragt barn, så tilsynsbesøgene bliver et anvendeligt element i samarbejdet. Deltagerforudsætninger Deltagerne vil have meget forskellige forudsætninger. Der vil være plejefamilier med begrænset erfaring og deltagere med adskillige års erfaring i arbejdet som plejefamilie. De fleste deltagere vil være uden en pædagogfaglig uddannelse. De vil ikke være trænet i at arbejde i et forvaltningssystem tæt på en politisk ledelse. Samtlige deltagere vil være følelsesmæssigt optaget af deres plejebarn og plejefamiliens behov. Struktur Det vil være hensigtsmæssigt, at deltagerne har deltaget i kurset Arbejdet som familieplejer og efterfølgende deltager i uddannelser målrettet plejefamilier; Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre og Anbragte børns udvikling. 2. Ideer til tilrettelæggelse Temaer I tilrettelæggelsen skal der tages højde for, at deltagernes erfaringsgrundlag er vidt forskelligt. Det er derfor vigtigt, at der i den konkrete undervisningssituation lægges vægt på, at deltagerne får mulighed for at bearbejde egne erfaringer, og at undervisningen foregår i dialog med deltagerne. Undervisningen bør i udstrakt grad være praksisorienteret. Dette betyder, at de teoretiske oplæg eksemplificeres, gerne med deltagernes praktiske eksempler. Det er vigtigt, at deltagerne arbejder med egne værdisæt og holdninger, da praksis erfaringsmæssigt tager udgangspunkt i disse. Kurset skal være procesorienteret. Det er derfor vigtigt, det er den samme underviser på begge kursusdage. I tilrettelæggelsen skal underviseren omsætte deltagernes praktiske erfaringer til en teoretisk forståelse og lægge vægt på, at deltagerne ser forskellen på egne behov og plejebarnets behov. 2 af 6

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Uddannelsen indeholder følgende temaer: Tema 1. Introduktion til uddannelsen. Tema 2. Gennemgang af det juridiske grundlag for arbejdet som familieplejer, som har betydning for plejefamiliens samarbejde med offentlige myndigheder. Tema 3. Familiedynamik og afklaring af egne handlemønstre. Tema 4. Værdier i det offentlige system kontra værdier i det private system (familien). Tema 5 Det gode møde. Afslutning Evaluering. Tema 1 Introduktion til uddannelsen Der bør lægges vægt på at få skabt en åben og tillidsfuld atmosfære. Deltagerne præsenteres for hinanden og fortæller om egne erfaringer og viden i forhold til at samarbejde med offentlige myndigheder samt deres forventninger til kurset. Deltagernes forventninger skrives ned til brug for evalueringen. Målet med uddannelsen konkretiseres og kursisterne opfordres til at tage medansvar og være aktivt deltagende i undervisningen. Tema 2 Gennemgang af det juridiske grundlag for arbejdet som familieplejer, som har betydning for samarbejdet med offentlige myndigheder. På introduktionsuddannelsen er de lovgivningsmæssige rammer gennemgået på et generelt plan. Erfaringsmæssigt er der ofte uklarhed i forståelsen af de lovgivningsmæssige rammer. Det vil derfor være relevant at gennemgå de lovgivningsmæssige rammer med vægtning på: forvaltningens arbejde forud for en anbringelse selve anbringelsen 3 af 6

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET samarbejdet med barnets forældre/netværk, den anbringende kommune reglerne for ophør af en anbringelse regler for støtte til barnets familie under anbringelsen. Endvidere bør emner som tavshedspligt, indberetningspligt, handleplaner, behandlingsplaner, tilsyns/støtte, og supervision indgå. Under gennemgangen lægges vægt på opgave- og rollefordelingen mellem de forskellige samarbejdspartnere (barnet, familien, plejefamilien, sagsbehandler og kurator) Undervisningen tager udgangspunkt i Lov om social service. Til emnet afsættes ½ dag. Tema 3 Familiedynamik og afklaring af egne handlemønstre I alt samarbejde er det vigtigt at kende sin rolle, sine ressourcer og sine svagheder. Ligeledes er det vigtigt at være bevidst om sin holdning til de øvrige parter i samarbejdet. (barn, forældre, sagsbehandler/kurator). Deltageren skal gøres i stand til at forstå de øvrige samarbejdspartneres funktion og rolle, således at samarbejdet får et bevidst fagligt præg. Der kan indledes med et kort oplæg om familiens funktion i det danske samfund i dag, herunder de specielle forhold, der gør sig gældende for en plejefamilie. Følgende dilemmaer drøftes: Barnets ret til at udtale sig de lovgivningsmæssige rammer for samvær Barnets ønske forældrenes ønske plejeforældrenes behov Barnets ønske om fortrolighed plejefamiliens pligt til at drøfte barnet med de anbringende myndigheder Behovet for råd og vejledning - privatlivets fred Deltagerne beskriver individuelt egen familie med vægtning på familiens værdier, egen styrke og svagheder. Efterfølgende drøfter deltagerne gruppevis, hvilke typer af plejebørn plejefamilien vil være god til og hvad den enkeltes styrke og svagheder betyder for samarbejdet med offentlige myndigheder. Inspiration til oplæg kan hentes i: Jesper Juul: Familierådgivning. Puk Draiby: Når familien er et job. 4 af 6

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Til emnet afsættes ½ undervisningsdag. Tema 4 Værdier i det offentlige system kontra værdier i det private system (familien) Der gives et kort oplæg om funktionsmåder, tænkemåder, værdier i det offentlige system kontra funktionsmåder, tænkemåder og værdier i det private system, som en familie er. I oplægget fokuseres på forskellene i de 2 systemer, og hvad denne forskel kan betyde for samarbejdet. Det er vigtigt, at deltagerne får en bevidsthed om, at det ene værdisæt ikke er bedre end det andet, men at de er kvalitativt forskellige, og at der derfor kan opstå dilemmaer, når de to systemer skal samarbejde. Deltagerne arbejder med, hvilken forskel det giver i deres værdisæt, når de tænker på deres familie som en virksomhed, hvor de som plejeforældre er ansat. Som litteratur kan anbefales: Benny Jacobsen: Voksenliv og læreprocesser i det moderne samfund. Jesper Juul: Familien: Det primære sundhedssystem. Der bør arbejdes med emnet ½ undervisningsdag. Tema 5 Det gode møde Det at deltage i et møde kan læres. Ofte oplever plejefamilierne sig ikke hørt eller forstået, når de deltager i møde med offentlige myndigheder. Deltagerne introduceres med et oplæg om mødeteknik og mødekultur. Myndighedernes og plejefamiliens rolle ved mødet gennemgås med reference til tidligere emner i kurset. Et møde spilles, hvor der indlægges forskellige faggrupper i forhold til oplægget om mødeteknik. Den fortravlede, den ufaglige, m.fl. Situationsspillet omhandler plejefamiliens møde med forvaltningen, hvor plejefamilien har et ønske eller et krav til forvaltningen, og hvor plejebarnets situation gennemgås. Efter spillet giver de øvrige deltagere tilbagemelding til plejefamilien om, hvor klart plejefamilien præsenterede deres krav og i hvilket omfang, de argumenterede saglig for kravet. 5 af 6

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Som litteratur kan anbefales: Robert Eggersen: Om møder Det gode møde varer en ½ undervisningsdag. Afslutning Evaluering Uddannelsen afsluttes med en evaluering, hvor deltagerne giver en tilbagemelding på uddannelsens indhold samt en tilbagemelding på, om deres forventninger til uddannelsen er indfriet. (nedskrevet d. 1.dag.) 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Intet. 4. Litteraturliste mm. Lov om social service Eggersen, Robert: Om møder. Juul, Jesper: Juul, Jesper: Familien: Det primære sundhedssystem. Familierådgivning, Perspektiv og proces. Hansen, Bjarne Gorm: Voksenliv og læreprocesser i det moderne samfund. Draiby, Puk: Når familien er et job. 6 af 6