Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Vrå Varmeværk

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Vrå Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45 8613 6306 SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: +45 9682 0400 9. september 2013 www.planenergi.dk planenergi@planenergi.dk CVR: 7403 8212

Forside Indeholder FOT-data fra Geodatastyrelsen og Danske Kommuner, Kort10, juli 2013. Rekvirent Vrå Varmeværk Nygade 8 DK-9760 Vrå Kontaktperson: Finn Pedersen T 9898 1368 E vvfp@mail.dk Projektforslag udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Anders Michael Odgaard T 9682 0407 M 2094 3525 E amo@planenergi.dk Kvalitetssikret af Niels From T 9682 0404 M 2064 6084 E nf@planenergi.dk Projekt ref.: 789 Side 2 af 24

Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Projektets baggrund 4 1.2 Projektforslagets formål 4 1.3 Afgrænsning af projektet 5 1.4 Tilknyttede projekter 6 1.5 Indstilling 6 1.6 Organisatoriske forhold 6 1.7 Projektets gennemførelse 6 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 7 2.1 Varmeplanlægning 7 2.2 Lokalplan og kommuneplan 8 2.3 Styringsmidler 8 2.4 Anden lovgivning 8 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg 8 3 Redegørelse for projektet 9 3.1 Varme- og effektbehov 9 3.2 Forsyningsmæssige forhold 9 3.3 Anlægsomfang 9 4 Konsekvensberegninger 10 4.1 Varmeproduktionsfordeling 10 4.2 Selskabsøkonomi 11 4.3 Samfundsøkonomi 12 4.4 Forbrugerøkonomiske forhold 12 4.5 Energi og miljø 13 5 Konklusion 15 Bilag A: Udskrifter fra energypro 16 Bilag B: Selskabsøkonomiske konsekvenser 22 Bilag C: Forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger 23 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser 24 Side 3 af 24

1 Indledning Dette projektforslag er ifølge Varmeforsyningsloven et projektforslag for etablering af solvarmeanlæg og dertilhørende tekniske installationer hos Vrå Varmeværk. Vrå Varmeværk er således projektejer og anlægsvært for etablering af et nyt solvarmeanlæg på 12.600 m 2. 1.1 Projektets baggrund Vrå Varmeværk har et ønske om at sikre billig og miljøvenlig fjernvarme til deres forbrugere. Vrå Varmeværk ønsker derfor at etablere et solvarmeanlæg, som kan sikre bedre og billigere drift. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 om varmeforsyning, samt senere ændringer). 1.2 Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget orientere de forsyningsselskaber, kommunen samt grundejere, der måtte blive berørt af projektet, og som skal have projektet i høring. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Side 4 af 24

1.3 Afgrænsning af projektet Projektet omfatter etablering af: 12.600 m 2 solfangere 2.500 m 3 akkumuleringstank Tekniske installationer Solfangerne, akkumuleringstanken og de tekniske installationer etableres nord for Vrå på arealet syd for Elmegårdsvej mellem Borupvej og jernbanen. Der etableres en transmissionsledning mellem solvarmeanlægget og det eksisterende værk på Nygade. Se situationsplan for solfangeranlægget på nedenstående tegning. Side 5 af 24

1.4 Tilknyttede projekter Der planlægges ingen tilknyttede projekter ud over det beskrevne i dette projektforslag. 1.5 Indstilling Vrå Varmeværk indstiller til Hjørring Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Hjørring Kommune anmodes om at godkende projektforslaget. 1.6 Organisatoriske forhold Vrå Varmeværk finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder de i dette projektforslag beskrevne tekniske anlæg. Den ansvarlige for projektet er: Vrå Varmeværk A.m.b.a. Nygade 8 DK-9760 Vrå Kontaktperson: Finn Pedersen Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Kontaktperson: Anders Michael Odgaard 1.7 Projektets gennemførelse Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse ultimo 2013 kan etableringen påbegyndes primo 2014 med efterfølgende idriftsættelse i 2014. Side 6 af 24

2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 om varmeforsyning samt senere ændringer. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Af 3, stk. 1 i Projektbekendtgørelsen fremgår det, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. 6 i Projektbekendtgørelsen. Det fremgår af 17 stk. 1 og 2 i Projektbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen kan godkende varmeproduktionsanlæg, der anvender solvarme, idet solvarme ikke regnes som et brændsel. Energistyrelsens seneste vejledning til Projektbekendtgørelsen er fra 2007, og denne præciserer 17 stk. 1 og 2 i Projektbekendtgørelsen (tidligere 15 stk. 1 og 2): En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler. Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være fossile som kul, olie og naturgas eller biomasseformer, som f.eks. flis. Derimod er overskudsvarme, hvor der ikke bliver brugt ekstra brændsel til at producere overskudsvarmen, ikke er at betragte som brændsel. Dette gælder uanset, hvilket brændsler der er brugt til den oprindelige proces. Tilsvarende anvendes der ikke brændsel til at producere solvarme og geotermi. Eldrevne varmepumper og elpatroner (dyppekoger) betragtes ligeledes ikke som brændsel. Det betyder, at der godt kan godkendes projektforslag for varmepumper, solvarme, geotermi og overskudsvarme baseret på biomasse i områder, som allerede forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg. Der skal dog stadig udformes projekter for indpasningen af disse i varmeplanlægningen (Energistyrelsen, 2007) Samlet set betyder 6 og 17, at det er tilladt at godkende et solvarmeanlæg, såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt end referencesituationen. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at de i afsnit 1.3 nævnte anlæg etableres hos Vrå Varmeværk. Side 7 af 24

2.2 Lokalplan og kommuneplan Etablering af solvarmeanlægget kræver udarbejdelse af lokalplan for området. Der er ingen kommuneplanrammer for det pågældende areal. Der rettes særskilt henvendelse til Hjørring Kommune vedrørende udarbejdelse af lokalplan. 2.3 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. Miljøbeskyttelsesloven Der rettes særskilt henvendelse til Hjørring Kommune vedrørende miljøgodkendelse for solvarmeanlægget i henhold til Miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med anlægsfasen. Byggeloven m.v. Projektet kræver, at der indhentes byggetilladelse til etablering af solvarmeanlægget. Der indhentes byggetilladelse fra Hjørring Kommune i forbindelse med anlægsfasen. Lov om elforsyning Projektet ændrer ikke forhold ved elproduktion eller ændringer i det bestående anlæg, som er under 25 MW el-kapacitet. Lov om naturgasforsyning Projektet ændrer ikke på tekniske forhold vedrørende naturgasforsyningen. 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Forslaget har følgende konsekvenser for de involverede matrikler: Matrikel nr. 3a, Borup By, Vrå, skal udmatrikuleres i forbindelse med etablering af solvarmeanlægget Arealafståelse til solvarmeanlæg. Tracéet for transmissionsledningen er ikke fastlagt, men vil så vidt muligt gå i offentlig vej. Det kan komme på tale at etablerer den langs den vestlige kant af matrikel nr. 3n, Borup By, Vrå. I dette tilfælde skal der skal tinglyses servitut på matriklen. I henhold til 16 i Lov om Varmeforsyning kan der eksproprieres arealer mv. som er nødvendige for gennemførelse af et godkendt projektforslag. Der er på nuværende tidspunkt ikke indgået aftale med de berørte lodsejere, med henblik på udmatrikulering og overtagelse af ovenstående matrikel nr. 3a. Det må på aftaletidspunktet påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke bliver indgået. Side 8 af 24

3 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Bruttovarmebehovet er opgjort til 28.500 MWh/år. Det maksimale effektbehov er beregnet til 7,8 MW. Værkets eksisterende gasturbine har en varmeeffekt på 8,1 MW, og kedlerne har en samlet effekt på 10,0 MW. De eksisterende akkumuleringstanke er samlet på 750 m 3. I forbindelse med projektforslaget etableres et nyt solvarmeanlæg med 12.600 m 2 solfangere og en 2.500 m 3 akkumuleringstank. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Vrå Varmeværk producerer i dag al varme på naturgas. Fordelingen mellem kraftvarme-produktion på gasturbiner og varmeproduktion på kedler afhænger primært af gaspriserne og treledstariffen. Den fortsatte udbygning med vindkraft medfører at kraftvarme-produktionen i fremtiden vil blive reduceret, og dermed øget varmeproduktionspris. Naturgasforbruget vil falde når solvarmeanlægget etableres, grundet mindre varmeproduktion på turbinen og kedlerne. Samtidig falder elproduktion lidt. 3.3 Anlægsomfang Projektet omfatter etablering af de i afsnit 1.3 nævnte dele. Anlægsomkostningerne er budgetteret til 23,0 mio. kr. inkl. jordkøb. Side 9 af 24

Varmeproduktionsfordeling 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: Referencen: Det eksisterende kraftvarmeværk. Projektet: Som referencen med etablering af solvarmeanlæg. Resultatet udgøres af forskellen mellem de to ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen. 4.1 Varmeproduktionsfordeling 120% 100% 80% 0% 32% 20% 60% 20% Solfangere Naturgaskedler 40% 20% 68% 59% Naturgasturbine 0% Referencen Projektet Figur 1: Varmeproduktionsfordeling i referencen og i projektet. Figur 1 viser hvordan varmeproduktionen fordeles mellem de enkelte varmeproduktionsenheder henholdsvis i referencen og i projektet. Det fremgår: Side 10 af 24

at naturgasturbinen producerer 68 % af varmen i referencen, og 59 % i projektet. at naturgaskedlerne producerer 32 % af varmen i referencen, og kun 20 % i projektet. at solfangerne producerer 0 % af varmen i referencen, og 20 % i projektet. Projektet medfører dermed, at solvarmeanlægget fortrænger turbine- og kedeldrift. Projektet mindsker således kraftvarmeproduktionen lidt, og dermed elproduktionen. 4.2 Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved etablering af solvarmeanlægget, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. Hvis projektet gennemføres, skal der investeres 23,0 mio. kr. i solvarmeanlægget. Hvis projektet ikke gennemføres skal der jf. marginalbetragtningen i referencen ikke foretages investeringer. Driftsbesparelsen er beregnet til ca. 2,6 mio. kr./år, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid på 8,8 år. Dette skal ses i forhold til anlæggets forventede tekniske levetid på 30 år. De gennemsnitlige kapitalomkostninger i projektet er beregnet til 1,4 mio. kr./år (med en realrente på 3,5 % p.a. og en løbetid på 25 år). Dette giver en gennemsnitlig nettobesparelse på 1,2 mio. kr./år. Det fremgår således at selskabsøkonomien er positiv, og nettobesparelsens størrelse gør projektet robust overfor højere kapitalomkostninger, højere driftsudgifter eller lavere driftsindtægter fra elproduktion. Beregningen er vedlagt i bilag B. En følsomhedsberegning med en højere realrente på 5 % p.a. og en løbetid på kun 15 år vil i projektet give gennemsnitlige kapitalomkostninger på 2,2 mio. kr./år og en gennemsnitlig nettobesparelse på 0,39 mio. kr./år. Alle beløb er ekskl. moms. Side 11 af 24

4.3 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning med solvarmeanlægget set fra samfundets side i forhold til den nuværende drift. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres med en kalkulationsrente på 4 %, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis en situation med den nuværende drift og en situation med etablering af solvarmeanlægget. Der benyttes en kalkulationsrente på 4 % De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens vejledning: Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, samt Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, september 2012. Desuden er konsekvensberegninger udarbejdet i henhold til Energistyrelsens tillægsblade Nye global warming potential faktorer og Opdateret tillægsblad om kalkulations rente, levetid og reference fra juni 2013. Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 30 år. Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis projektet og referencen ses, at der opnås et samfundsøkonomisk overskud på 1,4 mio. kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse. Dette svarer til at projektet har en intern rente på 4,43 %, hvilket er bedre end minimumskravet på 4,0 % p.a. Beregningerne på samfundsøkonomien er vedlagt i bilag D. Forudsætningerne er vedlagt i bilag C samt beregningsresultater for forudsætningerne i bilag A. En følsomhedsberegning med en kalkulationsrente på 3 % giver et samfundsøkonomisk overskud på 5,1 mio. kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse. 4.4 Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomien er ikke specifikt belyst for dette projekt. Det kan dog konkluderes af resultaterne præsenteret under selskabsøkonomi, at der forventes en besparelse for forbrugerne ved gennemførelse af projektet i stedet for den nuværende drift, fordi den selskabsøkonomiske besparelse tilfalder varmeforbrugerne i henhold til "hvile i sig selv"-princippet. Side 12 af 24

4.5 Energi og miljø Her præsenteres de beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og luftemission. Det bemærkes, at de energi- og miljømæssige konsekvenser er ikke et selvstændigt resultat, men en mellemregning til den samfundsøkonomiske beregning. De energi- og miljømæssige konsekvenser - ved henholdsvis den nuværende drift og drift med det nye solvarmeanlæg - er opstillet i Tabel 1 og Tabel 2. Energimæssige Projekt minus Enhed Reference Projekt konsekvenser reference Varme ab værk MWh/år 28.473 28.473 0 Naturgas, Gasturbine MWh/år 30.676 26.909-3.767 Naturgas, Kedel MWh/år 9.069 5.727-3.342 Brændsler i alt MWh/år 39.745 32.636-7.109 El-produktion MWh/år 8.561 7.510-1.051 Tabel 1: Brændselsforbrug og elproduktion minus forbrug pr. år før og efter etablering af solvarmeanlægget. Det fremgår af Tabel 1, at det samlede brændselsforbrug falder med 18 %, mens elproduktionen kun falder med 12 %. Emissioner 1 Enhed Reference Projekt Projekt minus reference CO 2 ton/år 6.488 5.328-1.160 CH 4 (metan) kg/år -825-738 87 N 2 O (lattergas) kg/år 85 75-10 CO 2 -ækvivalenter ton/år 6.493 5.332-1.161 SO 2 kg/år -1.040-931 109 NO X kg/år 3.815 3.069-746 PM 2,5 kg/år -38-35 4 Note 1: Incl. CO 2 -udledning fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Tabel 2: Luftemissioner (gennemsnit over perioden fra 2013 til 2033). Det fremgår af Tabel 2 at emissionerne for CO 2 og N 2 O falder. Således falder CO 2 -udledningen målt på CO 2 -ækvivalenter med 18 %. Stigningen i emissionerne af SO 2 og PM 2,5 skyldes at solvarmeanlægget fortrænger elproduktion på gasturbinen, således denne fortrænger mindre gennemsnitlig dansk el-produktion. Faldet i NO x skyldes at kraftvarmeproduktion på gasturbine og varmeproduktion på naturgaskedel har en forholdsvis høj NO x -emission tilknyttet. Side 13 af 24

Den samfundsøkonomiske værdi af de ændrede emissioner er beregnet til 5,4 mio. kr i nutidsværdi over betragtningsperioden. Miljømæssigt er projektet således samfundsøkonomisk fordelagtigt. Side 14 af 24

5 Konklusion Beregningerne viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi. Beregningerne viser samtidig reducerede miljøpåvirkninger, hvilket skyldes reduceret naturgasforbrug. Beregningerne i afsnit 4.3 viser, at der en samfundsøkonomisk gevinst ved projektet i forhold til referencen på 1,4 mio. kr. i projektets betragtningsperiode. Dermed anses kravene i Projektbekendtgørelsens 6 at være opfyldt. Kommunalbestyrelsen anmodes derfor på denne baggrund om at godkende projektforslaget. Side 15 af 24

Bilag A: Udskrifter fra energypro Side 16 af 24

Side 17 af 24

Side 18 af 24

Side 19 af 24

Side 20 af 24

Side 21 af 24

Bilag B: Selskabsøkonomiske konsekvenser Scrapværdi efter 30 år Levetid Reference Projekt Reference Projekt År Mkr Mkr Mkr Mkr Solvarmeanlæg inkl fundamenter, rør i jord mv. 30 16,07 0,00 Vekslerunit, pumper, glykoltank mv. 20 1,60-0,80 Akkumuleringstank 40 2,80 0,70 Nitrogenanlæg 20 0,05-0,03 Transmissionsledning 60 1,80 0,90 Rørarbejde ved indskæring på eksisterende værk 40 0,25 0,06 Teknikbygning 40 0,40 0,10 Hegn, beplantning og jordarbejder 60 0,20 0,10 PLC og styring 40 0,55 0,14 Energibesparelse 0-1,77 I alt 0,00 21,95 0,00 1,18 Jordkøb 1,00 I alt 0,00 22,95 Realrente Løbetid 3,5% 25 Kapitalomkostninger Reference Projekt Mkr/år Mkr/år Kapitalomkostninger 0,00 1,39 Alle beløb er ekskl. moms. Side 22 af 24

Bilag C: Forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 19. juni 2013 / Niels From Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, den 2. september 2013 / Anders Michael Odgaard Grundlag: Værk: Projekt: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, september 2012. Samt tillægsblade, juni 2013. Vrå Varmeværk 12.600 m 2 solfangere Samfundsøkonomisk overskud: 1.363.095 2011-søkr Intern rente 4,43% - Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år 28.473 28.473 Brændsel 1 MWh/år 30.676 26.909 Naturgas, Gasturbine Brændsel 2 MWh/år 9.069 5.727 Naturgas, Kedel Brændsel 3 MWh/år Brændsel 4 MWh/år Brændsel 5 MWh/år Brændsel 6 MWh/år Brændsel 7 MWh/år Brændsel 8 MWh/år El-produktion MWh/år 8.561 7.510 El-forbrug MWh/år Prisniveau 2012-kr Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2012-kr/år 474.083 435.050 Afgifter minus tilskud 2012-kr/år 7.517.991 5.869.963 Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2012-kr 2012-kr førelsesgrad 2012 0% 2013 0 21.947.760 0% 2014 100% 2015 100% 2016 100% 2017 100% 2018 100% 2019 100% 2020 100% 2021 100% 2022 100% 2023 100% 2024 100% 2025 100% 2026 100% 2027 100% 2028 100% 2029 100% 2030 100% 2031 100% 2032 100% 2033 100% 2034 100% 2035 100% 2036 100% 2037 100% 2038 100% 2039 100% 2040 100% 2041 100% 2042 100% 2043 0-1.175.000 100% 2044 0% 2045 0% Antal driftsår 30,0 Side 23 af 24

Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser Beregning af samfundsøkonomisk underskud PlanEnergi, den 2. september 2013 / Anders Michael Odgaard Samfundsøkonomiske meromkostninger År Investeringer + D&V Brændsler El-forbrug minus elproduktion Invest. + D&V + brændsler + el Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser Invest. + D&V + brændsler + el Forvridningstab CO 2 - omkostninger SO 2 -, NO X - og PM 2,5 - omkostninger I alt I alt, nutidsværdi - 2012-kr 2012-kr 2012-kr 2012-kr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2011-søkr 2012 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2013 21.947.760 0 0 21.947.760 25.678.879 0 0 0 25.678.879 23.741.567 2014-39.033-1.652.518 433.588-1.257.963-1.471.817 385.639-134.043-18.605-1.238.826-1.101.312 2015-39.033-1.641.780 413.359-1.267.454-1.482.922 385.639-158.957-18.487-1.274.727-1.089.642 2016-39.033-1.650.133 397.629-1.291.536-1.511.097 385.639-183.305-23.098-1.331.862-1.094.694 2017-39.033-1.657.957 420.077-1.276.913-1.493.988 385.639-207.063-23.812-1.339.224-1.058.409 2018-39.033-1.665.255 405.923-1.298.364-1.519.086 385.639-230.293-26.333-1.390.074-1.056.342 2019-39.033-1.688.905 426.688-1.301.250-1.522.462 385.639-255.813-28.772-1.421.409-1.038.609 2020-39.033-1.712.555 438.852-1.312.736-1.535.901 385.639-281.429-29.643-1.461.334-1.026.714 2021-39.033-1.733.249 392.650-1.379.632-1.614.170 385.639-290.866-31.790-1.551.187-1.047.926 2022-39.033-1.753.943 418.007-1.374.969-1.608.714 385.639-300.216-31.162-1.554.454-1.009.743 2023-39.033-1.774.637 446.303-1.367.366-1.599.818 385.639-309.577-31.098-1.554.855-971.158 2024-39.033-1.795.330 370.526-1.463.838-1.712.690 385.639-318.954-33.493-1.679.499-1.008.663 2025-39.033-1.816.024 397.039-1.458.019-1.705.882 385.639-328.299-33.921-1.682.463-971.581 2026-39.033-1.833.762 432.840-1.439.955-1.684.747 385.639-337.643-33.606-1.670.358-927.490 2027-39.033-1.851.499 452.061-1.438.471-1.683.011 385.639-346.984-33.015-1.677.372-895.563 2028-39.033-1.869.237 474.211-1.434.059-1.677.849 385.639-356.330-32.754-1.681.294-863.131 2029-39.033-1.886.975 500.450-1.425.558-1.667.903 385.639-365.668-32.014-1.679.947-829.269 2030-39.033-1.904.712 516.293-1.427.452-1.670.119 385.639-374.997-31.891-1.691.368-802.795 2031-39.033-1.916.537 534.588-1.420.982-1.662.549 385.639-384.334-31.911-1.693.155-772.734 2032-39.033-1.928.362 585.010-1.382.386-1.617.391 385.639-393.663-30.987-1.656.403-726.885 2033-39.033-1.940.187 584.626-1.394.594-1.631.675 385.639-403.040-30.863-1.679.940-708.860 2034-39.033-1.952.012 633.100-1.357.946-1.588.797 385.639-412.397-32.063-1.647.618-668.482 2035-39.033-1.963.838 632.524-1.370.347-1.603.306 385.639-421.776-32.172-1.671.615-652.133 2036-39.033-1.963.838 632.524-1.370.347-1.603.306 385.639-421.776-32.172-1.671.615-627.051 2037-39.033-1.963.838 632.524-1.370.347-1.603.306 385.639-421.776-32.172-1.671.615-602.933 2038-39.033-1.963.838 632.524-1.370.347-1.603.306 385.639-421.776-32.172-1.671.615-579.744 2039-39.033-1.963.838 632.524-1.370.347-1.603.306 385.639-421.776-32.172-1.671.615-557.446 2040-39.033-1.963.838 632.524-1.370.347-1.603.306 385.639-421.776-32.172-1.671.615-536.006 2041-39.033-1.963.838 632.524-1.370.347-1.603.306 385.639-421.776-32.172-1.671.615-515.390 2042-39.033-1.963.838 632.524-1.370.347-1.603.306 385.639-421.776-32.172-1.671.615-495.567 2043-1.214.033-1.963.838 632.524-2.545.347-2.978.056 385.639-421.776-32.172-3.046.365-868.390 Nutidsværdi 19.332.956-28.845.227 7.723.180-1.789.090-2.093.236 6.165.380-4.967.096-468.142-1.363.095-1.363.095 Side 24 af 24