NR. 7 September 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 2 engelske brandmænd omkom fanget af nedfaldne kabler Side 14-20
BRANDVÆSEN NR. 7 September 2013 11. ÅRGANG ISSN 1603-0362 ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: 2.500 Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk BLADUDVALG Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN oktober 2013 er 23. september 2013. Indhold Leder: Det mener FKB Naivt at tro på besparelser uden konsekvenser...side 3 Navne: Jan Uldahl Riis: Et år i Brøndby blev til næsten ti....side 4 Mindehøjtidelighed....side 5 FKB årsmøde 2013: Tradition...side 5 Berettiget bekymring....side 6 Danmark bør bruge 100 mio. kr. mere på forebyggelse... side 8 Forrygende årsmøde...side 9 Borgmester: Værn om beredskabet...side 9 FKB formand: På den gode måde.... side 9 Udfordring til Christiansborg...side 10 Åben debat lurer forude...side 10 Redningsberedskabet forbliver kommunalt...side 12 Politisk fokus på forebyggelse...side 13 Hvad har Beredskabsstyrelsen gang i?....side 14 Døde under indsats: 2 brandmænd omkom fanget i nedfaldne el-kabler....side 16 Shirley Towers...side 16 Røgdykker-backup...side 17 Minut for minut...side 18 Ikke for at placere ansvaret, men.... side 20 FKB årsmøde 2013: I Norge er det ikke en spareøvelse....side 22 Reddet af røgalarm og resolut genbo...side 24 Hæderslegat for 7. gang... side 25 Irsk underholdning ud over det sædvanlige...side 26 Festtale: Den mest mandige... side 27 Aftenens vinder....side 27 Brandpunkter: Velovervejede kunder...side 28 Renlighed er en god ting...side 28 Gi tørt på...side 29 Luftig fætter............................................. side 30 Foto af havets bund...side 30 Farlige stoffer i mobilen....side 31 Rigtig Øjenåbner.......................................... side 32 Brandmandens sikkerhed...side 32 Slut med at montere snekæder...side 33 FKB generalforsamling: FKBs aktiviteter i nyt gear...side 34 Genvalg på alle poster...side 35 Herning og Frederikshavn...side 35 FKB årsmøde 2013: Tryllebundet af røversang...side 36 Senior-ros............................................... side 36 Storslået natur serveret for ledsagere...side 37 Kriseøvelse og virkelighed Af Janus Enemark Nissen...side 38 Frida: Tværkommunal, elektronisk succes...side 40 Danske strande er fulde af numre...side 41 Konsensus om kæderedning Af Knud Børge Møller m.fl.... side 42 Fælles anbefalinger om kæderedning Af Knud Børge Møller m.fl.... side 43 Forebyggelsesstafet: Den bedste brandforebyggelse laver virksomheden selv Af Marcello Francati...side 44 Hvem sælger...side 46
September 2013 BRANDVÆSEN LEDER Det mener FKB: Naivt at tro på besparelser uden konsekvenser Tid er penge, ikke mindst ved brandslukning, og besparelser kan let blive kostbare for samfundet. Det er vigtigt med et helhedssyn, inden sparekniven svinges Vi lever i en tid med fokus på økonomi, og lavere omkostningerne er tilsyneladende det primære formål af den kommende analyse af strukturen i redningsberedskabet. Efter FKBs opfattelse er det en misforståelse kun at se isoleret på de ressourcer, der alene anvendes på redningsberedskabet. Disse udgifter skal sammenholdes med alle andre udgifter, samfundet har i forbindelse med at forebygge og afhjælpe brand. Det er naturligvis udgifter til byggeriet (materialer, brandsektioner, aktive sikringsanlæg), forsikringer, administration og ikke mindst skadesudbetalinger. I Beredskabsstyrelsens rapport om de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand (udgivet i 2000), udgør alle disse omkostninger samlet set ca. 1 % af BNP. Heraf udgør redningsberedskabets andel ca. 1/8. Hvis man forestiller sig, at de foreslåede besparelser ikke får konsekvenser på de samlede samfundsøkonomiske omkostninger, grænser det til naivitet. 4 MINUTTER KOSTER OVER EN HALV MIO. KR. Eksempelvis tanken om at ændre 1 minut beredskabet i større byer i nattetimerne til 5 minutter. Alt andet lige vil det give en længere responstid, ja ret præcis på 4 minutter. Den svenske undersøgelse Responstidens betydning for brand angiver, at udgiften til en bygningsbrand øges med ca. 150.000 kr. pr. minut. Så er det jo let at regne sig frem til den samfundsøkonomiske gevinst ved den løsning: Hver eneste bygningsbrand om natten Øget forebyggelse er da langt bedre end et forslag, der i første omgang giver en besparelse i det offentlige, men som i virkeligheden er en skjult, øget, samfundsmæssig omkostning vil gennemsnitlig blive godt en halv mio. kr. dyrere samfundsøkonomisk set. Hertil kommer de menneskelige og indirekte omkostninger, som de større brande helt naturligt også medfører. ALVORLIGE KONSEKVENSER LURER Det samme forhold gælder naturligvis for forebyggelse i almindelighed og brandsynsindsats i særdeleshed. Det er ureflekteret at forestille sig, at en massiv udskydning af brandsyn og en reduktion i brandsynsobjektområdet, som foreslået af Deloitte, ikke vil få konsekvenser på skadesfrekvens samt skadestørrelse og dermed også på omkostningerne i samfundet. ADMINISTRATIONEN ER TUNG Vi kan og skal selvfølgelig være klar til at drøfte, om tingene kan gøres anderledes og smartere end i dag. I FKB vil vi meget gerne drøfte muligheden for at allokere ressourcer til brandsyn af eksempelvis de store etageejendomme. Det har vi flere gange nævnt for såvel Energistyrelsen som Beredskabsstyrelsen. Det er allerede i dag muligt efter en konkret vurdering at udskyde enkelte brandsyn, men muligheden anvendes desværre ikke ret ofte primært fordi administrationen forbundet hermed er alt for ufleksibel og omstændelig. For øvrigt mener vi ikke, at der i kommunerne anvendes for mange ressourcer på brandforebyggelse til eksempelvis brandsyn, kampagner, brandteknisk byggesagsbehandling. Slet ikke sammenlignet med de lande, vi normalt gerne vil sammenlignes med. FORSLAG: 100 MIO. KR. EKSTRA TIL FOREBYGGELSE Der er ingen tvivl om at 100 mio. kr. ekstra, til en brandforebyggende indsats vil spare samfundet for langt flere penge, end de foreslåede besparelser. Den øgede indsats kunne for eksempel være brandsyn af større etageejendomme, øget forebyggelse i boligområder med særlige sociale udfordringer, ungdomsbrandvæsener, hjemmebesøg hos borgere med særlige behov og målrettet uddannelse af unge. Problemet er naturligvis, at det kræver nytænkning og flytning af ressourcer. Øget forebyggelse er da langt bedre end et forslag, der i første omgang giver en besparelse i det offentlige, men som i virkeligheden er en skjult, øget, samfundsmæssig omkostning. VI SKAL HUSKE HELHEDEN I det kommende arbejde og debat omkring strukturanalyse vil FKB derfor naturligvis forsøge at sikre, at denne helhedsbetragtning medtages, så en reduktion i omkostningerne et sted i samfundet ikke bare bliver en større omkostning et andet sted. 3
NAVNE BRANDVÆSEN September 2013 Et år i Brøndby blev til næsten ti Jan Riis flytter vestpå til Vejen Brand og Redning Her bliver opgaverne de samme som i Brøndby, nemlig indsatsledelse, brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling Da Jan Uldahl Riis 1. januar 2014 tiltrådte som beredskabschef i Brøndby, forventede han at blive et års tid, men tiden er gået hurtigt, og det ene år er blevet til næsten ti, inden Jan Riis den 1. oktober flytter vest på til en stilling som beredskabsinspektør i Vejen. Her bliver opgaverne de samme som i Brøndby, nemlig indsatsledelse, brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Desuden håber han, at der bliver tid til en udvidelse af det forebyggende arbejde med kampagner og undervisning i daginstitutioner. Mens der i Vejen ikke er aktuelle sammenlægningsplaner på beredskabsområdet, har Jan Riis i alle årene i Brøndby arbejdet for et tættere samarbejde mellem de fem Jan Riis vil gerne gøre en ekstra indsats for forebyggelse og er valgt som repræsentant for Kreds 5 i FKBs Faggruppe Forebyggelse. Fremover vil han høre til Kreds 3. Få skræddersyet din bilforsikring kommuner bag Vestegnens Brandvæsen, allerhelst i form af et samordnet beredskab med én fælles beredskabschef og med afdelinger for henholdsvis planlægning, forebyggelse og operativ indsats med hver sin ledelse. Nu er den mission ved at være fuldført, så Jan Riis kan roligt flytte til Vejen, hvortil det er meningen, at hans hustru, Dorit, også skal flytte, nu hvor det yngste af børnene er flyttet hjemmefra. GF Forsikring har Danmarks bedste muligheder for valg af forsikringer der dækker netop dine behov. Ring 75 65 38 74 og få et skarpt tilbud og et gratis forsikringstjek. GF Brand, Redning og Vagt www.gf-brv.dk Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk 4
September 2013 BRANDVÆSEN FKB ÅRSMØDE 2013 Mindehøjtidelighed Den årlige mindehøjtidelighed for brand- og redingsfolk, der er omkommet under indsats, finder i år sted fredag den 4. oktober kl. 11 i Holmens Kirke. Højtideligheden med deltagelse af faner fra redningsberedskabet, er åben for alle. Ved samme lejlighed uddeles sædvanligvis Den Danske Redningsberedskabspris til en eller flere personer fra redningsberedskabet, der under skarp indsats har gjort en usædvanlig og heltemodig indsats. I år er der imidlertid ikke kommet indstillinger, der giver anledning til prisoverrækkelse. Niels Christensen stod for hejsning af FKBs flag. Mindestenen for omkomne brandog redningsfolk blev indviet 2006. Tradition Før-åbning af årsmødet En af de faste traditioner for FKBs årsmøde er hejsning af FKBs flag foran udstillingen. Det foregik som sædvanlig onsdag morgen som en slags før-åbning og inden udstillerne fik sat det sidste materiel på plads på brandpunkterne. Flaget hejses til tonerne fra en trompet og er samtidig signal til, at kredsformændene mødes med bestyrelsen til gensidig orientering. 5
FKB ÅRSMØDE 2013 BRANDVÆSEN September 2013 Bekymring for et effektivt redningsberedskab også hos tilhørerne. Berettiget bekymring FKBs formand: Vi skal i redningsberedskabet arbejde med kvalitet, helhedsbetragtning samt have Danmark op på nordeuropæisk niveau. Det skylder vi borgere, virksomheder og institutioner FKBs formand, Niels Mørup, er bekymret for redningsberedskabet i Danmark, og uvisheden om kommissoriet for det kommende strukturudvalg har ikke gjort det bedre. Deloitte-rapporten spøger stadig med alle dens forslag til besparelser, hvor der ikke er taget hensyn til de negative konsekvenser for samfundet. - Det afgørende for redningsberedskabets struktur bør være en helhedsbetragtning ud fra den kvalitet, som borgerne oplever. Vi bør simpelthen have det danske redningsberedskab hævet til et nordeuropæisk niveau, sagde Niels Mørup i Formandens 30 minutter på FKBs årsmøde. Han fortsatte: DYRT AT SPARE - Jeg er bange for, at der i spareiverens tegn bliver skruet de forkerte steder, så det i sidste ende bliver alt for dyrt for samfundet. - Vi aner ikke, hvad kommissoriet kommer til at indeholde, og det kan jo være, at den ny minister også har en mening om dette emne, men med de toner vi tidligere har hørt, så forventer vi, at udvalget skal anbefale en ny struktur for redningsberedskabet, skal anbefale en række besparelser og skal foreslå en tidsplan for implementering. 6
September 2013 BRANDVÆSEN FKB ÅRSMØDE 2013 Forebyggelse tjener sig selv hjem til samfundet, understregede Niels Mørup. DER BØR VÆRE PLADS TIL NYTÆNKNING - Det afgørende bliver, om der i udvalget bliver plads til nytænkning og kreative løsninger uden serviceforringelser for samfundet, eller om diskussionerne i udvalget vil være fastlåst af Deloittes analyse og rapport. - Deloitte har således ikke taget hensyn til den kraftige stigning i redningsberedskabets aktiviteter. På fem år er antallet af udrykninger steget 15 %, og udrykninger til blinde alarmer er steget 45 %. Det sidste er endda et reelt fald, fordi antallet af automatiske brandalarmeringsanlæg er steget endnu mere. - Også antallet af gennemførte brandsyn er steget kraftigt + 13 % på blot fire år. EFFEKTIVISERING BEGYNDTE FOR FLERE ÅR SIDEN Niels Mørup sammenlignede den stigende aktivitet med, at antallet af brandstationer og hjælpebrandstationer på fem år er faldet fra 343 til 302. Ligeledes er det samlede antal brandsprøjter, vandtankvogne og slangetendere faldet fra 970 til 808. Med andre ord: De kommunale redningsberedskaber har effektiviseret i flere år hvilket Deloitte ikke nævnte ét ord om. UHA Med udgangspunkt i Deloittes anbefalinger nævnte Niels Mørup som skrækeksempel, at København ville kunne blive den eneste hovedstad i Europa, der benyttede deltidsbrandfolk om natten. Hvad vil de samfundsøkonomiske konsekvenser blive? spurgte han. Tilsvarende ville det få enorme konsekvenser at nedlægge kommunale brandstationer i tæt befolkede områder som foreslået af Deloitte, og Beredskabsstyrelsens anbefalinger om serviceniveau og responstid vil ikke kunne overholdes. 7
FKB ÅRSMØDE 2013 BRANDVÆSEN September 2013 Eksempelvis har Deloitte foreslået at lukke Espergærde Brandstation, der betjener 25.000 borgere samt flere større virksomheder. En af dem er Coloplast, der ligefrem har sponseret brandsprøjten som sikkerhed for højt serviceniveau, og en anden er Bavarian Nordic, der producerer koppevaccine til det amerikanske militær. Niels Mørup tvivlede på, at de ville bryde sig om en længere responstid. TIDEN ER VIGTIG Det er ikke tilfældigt, at der opereres med hurtig responstid inden for brand og redning. Tidsfaktoren er altafgørende for en god indsats, og Vi kan ikke fastholde samme serviceniveau på vores ydelser, hvis Deloittes besparelsesforslag kører hen over redningsberedskabet, og jeg tvivler desuden på, at man kan hente de forventede besparelser. Det hænger bare ikke sammen beregninger viser, at en lukning af brandstationen i Espergærde ville betyde en samfundsmæssig omkostning på over 6 mio. kr. Niels Mørup havde således ikke meget til overs for Deloittes arbejde: - Der er mange flere eksempler på besparelsesforslag i Deloittes rapport, som bare ikke holder vand, og selv om vi gjorde opmærksom på det i forbindelse med arbejdet, blev formuleringerne fastholdt. - Vi kan ikke fastholde samme serviceniveau på vores ydelser, hvis Deloittes besparelsesforslag kører hen over redningsberedskabet, og jeg tvivler desuden på, at man kan hente de forventede besparelser. Det hænger bare ikke sammen. Danmark bør bruge 100 mio. kr. mere på forebyggelse Samfundet vil have langt større gavn af en økonomisk indsprøjtning til forebyggelse end af besparelser, sagde Niels Mørup og foreslog direkte 100 mio. kr. ekstra om året - Lad os bruge 100 mio. kr. ekstra på forebyggelse. Pengene kommer mange gange igen, hvis bare vi kan komme på niveau med de europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med. Forslaget fra FKBs formand Niels Mørup er ikke ment som en provokation i en sparetid. Tværtimod. Samfundet vil vinde stort ved det, og finansieringen behøver ikke ramme de offentlige kasser. Ud fra, at intet i denne verden er gratis, foreslog Niels Mørup at lade forsikringsselskaberne opkræve 50 kr. pr. brandforsikring, øremærket til brandforebyggelse. Med 2,4 mio. ejendomme i Danmark er pengene hjemme, sådan godt og vel endda. Desuden kunne virksomheder og institutioner betale lønudgifterne ved brandsyn på samme måde, som der betales 300 kr. i timen for miljøtilsyn. Hvis man antager, at brandsyn i gennemsnit tager to timer, vil det give yderligere 20 mio. kr. til forebyggende arbejde. Med de penge vil Danmark kunne komme på niveau med de europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med, sagde Niels Mørup og sammenlignede med den succes, som Merseyside County i England har opnået ved brandforebyggende hjemmebesøg med fokus på særligt udsatte grupper. I perioden 2000-2006 faldt antallet af boligbrande fra 3.000 til 2.000 i Merseyside County, hvor der bor næsten 1,4 mio. mennesker. Forsikring og Pension opgør en gennemsnitlig brandskade til 41.000 kr., og overført til Danmark ville tilsvarende fald i boligbrande give en samfundsmæssig besparelse på164 mio. kr., hvortil skal lægges de indirekte og menneskelige omkostninger, påpegede Niels Mørup. 8
September 2013 BRANDVÆSEN FKB ÅRSMØDE 2013 FORRYGENDE ÅRSMØDE FKBs årsmøde i Aalborg det 19. årsmøde efter sammenlægningen i 1994 af Dansk Brandinspektørforening og Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark var helt igennem vellykket. Aalborg har faciliteterne til at huse såvel den store udstilling som de mange overnattende deltagere, og Beredskabscenter Aalborg har overskud til som medarrangør at tilrettelægge detaljerne. Derfor ros til såvel Aalborg som FKBs to årsmødearrangører, Sven Urban Hansen og Tommy Rise. På de følgende sider spejler vi de mange aktiviteter fra årsmødet. God læselyst. - Værn om beredskabet I Aalborg har man fundet melodien - Vores redningsberedskab med fuldtidsansatte, deltidsansatte og frivillige er en enorm ressource, som vi skal passe på ikke at træde på. Vi er glade for jer, og vi skal værne om jer. - Nogle af Christiansborg-politikerne forstår det ikke, og de skal passe på ikke at brænde sig på kogepladerne. Advarslen kom fra borgmester Henning G. Jensen i Aalborg, da han bød FKB velkommen til årsmøde 2013 i Aalborg. Han understregede de dybe traditioner i beredskabet for at løfte opgaverne Befolkningen betragter redningsberedskabet som en selvfølge, og det må der ikke ændres på, sagde borgmester Henning G. Jensen i sin velkomst. i flok og benyttede lejligheden til at fortælle, hvordan han, da han blev borgmester for 16 år siden, fandt melodien sammen med Jørgen Pedersen, der blev beredskabschef næsten samtidig. Her er det selvfølgelig en fordel, at Jørgen Pedersen ikke bare stikker hånden frem efter en ekstra bevilling men har skaffet sig sin egen indtjening, uden at det beredskabsfaglige af den grund er sat i baggrunden. Borgmesteren glædede sig over, at der også er blevet råd til et fitnesscenter til redningsberedskabet, selv om det betyder, at der ikke bliver pudset så meget på brandbilerne. De skinner ikke så meget som tidligere, sagde han med et smil. På den gode måde Velkomst: Lad os udvide vores horisont I sin velkomst understregede Niels Mørup vigtigheden af også at bruge årsmødet til at møde alle udstillerne. Netop på her er der mulighed for at møde alle leverandører på en gang. - Lad os udfordre hinanden på den gode måde. Lad os få gang i konstruktive drøftelser og dialoger, så vi sammen kan udvide vores horisont med nye perspektiver, sagde Niels Mørup, da han som formand for FKB bød velkommen til årsmøde 2013 i Aalborg. Det var en velkomst til et flot årsmøde i strålende sol, og opfordringen fra formanden lød videre: - Vi skal netværke på kryds og tværs. Der er ikke noget værre end fastlåste synspunkter og ønsket om bekræftelse herpå, hvis det, der er brug for, er fleksibilitet og kritisk stillingtagen. 9
FKB ÅRSMØDE 2013 BRANDVÆSEN September 2013 UDFORDRING TIL CHRISTIANSBORG Tre beredskabsordførere, præsidenten for Beredskabsforbundet og en kontorchef fra KL takkede ja til debat om fremtidens redningsberedskab Hvad vil politikerne på Christiansborg med det danske redningsberedskab? For at blive klogere på dette spørgsmål inviterede FKB de politiske beredskabsordførere til debat på årsmødet, og tre fandt tid i deres travle kalender. De blev suppleret af Beredskabsforbundets præsident og KLs kontorchef for bl.a. beredskabsområdet. Tidligere minister og politisk kommentator Hans Engell svingede pisken for at få svar på, hvordan der allerede inden næste sommer vil kunne præsenteres forslag til en grundlæggende strukturændring af det danske redningsberedskab, så tallene kan indarbejdes i finansloven for 2015. Deltagerne i debatten var: Annette Lind, 44 år, medlem af Folketinget siden 2011, beredskabsordfører for Socialdemokratiet. Hun er bl.a. næstformand i Forsvarsudvalget, næstformand for Udvalget for Landdistrikter og Øer, formand for sundhedsog Forebyggelsesudvalget, samt medlem af Kommuneudvalget og Miljøudvalget. Hans Chr. Thoning, 61 år, medlem af Folketinget siden 2007, beredskabsordfører for Venstre, medlem af bl.a. Forsvarsudvalget, Kommunaludvalget og Miljøudvalget. Nikolaj Villumsen, 30 år, medlem af Folketinget siden 2011, ordfører for bl.a. beredskab og forsvar for Enhedslisten. Bjarne Laustsen, 59, år, medlem af Folketinget siden 1994, valgt for Socialdemokratiet, medlem af bl.a. Forsvarsudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer samt ikke mindst siden 2006 præsident for Beredskabsforbundet. Eske Groes, siden 2000 kontorchef i KL for Teknik og Miljø og dermed også for beredskabet. Åben debat lurer forude Redningsberedskabet skal spare. Redningsberedskabet skal muligvis have en ny struktur. Politikerne på Christiansborg har i ni måneder barslet med et kommissorium for strukturudvalget, men fødslen er hård, og enigheden lader vente på sig. Noget er politikerne dog enige om, nemlig at debatten om fremtidens danske redningsberedskab meget åben Politikerne har store forventninger til en åben debat og et åbent udvalgsarbejdet, når der forhåbentlig meget snart nedsættes et udvalg til at se på redningsberedskabets struktur. Men bliver der tid til det? Ordstyrer Hans Engell havde sin tydelige tvivl og konkluderede: - Man lægger op til en enormt omfattende ændring af det danske redningsberedskab, uden at alle dem, der er aktører i det her, får mulighed for at blande sig. - Det sker i en ekstrem centralistisk og koncentreret procedure, hvor det går direkte fra, at nu får vi kommissoriet, så får vi udvalget, så bliver udvalget færdigt, så siger ministeren ja, så siger politikerne ja, og så gennemfører vi det i øvrigt med virkning fra 1. januar 2015. - Samtidig er langt den største del af alle de omkostninger, der ligger på det her område, i kommunalt regi. KAMPFLY FØRST Endnu er udvalget ikke nedsat, og ved FKBs årsmøde i Aalborg var kommissoriet for udvalget ikke færdigt. Det var det heller ikke, da dette blad blev sendt i trykken. For ni måneder siden blev politikerne enige om at se nærmere på rednings- Selv om vi har Nordens billigste beredskab, og de samlede omkostninger er bragt ned, er der mulighed for at komme videre. Derfor skal vi have alle organisationer med ind i arbejdet, lød det fra Bjarne Laustsen (S). 10
September 2013 BRANDVÆSEN FKB ÅRSMØDE 2013 beredskabets struktur, men enigheden rækker ikke til et formål med undersøgelsen eller til deltagerne. I næste uge, lød forventningen fra Hans Christian Thoning. Nej, der skal vi til USA og se på kampfly, svarede Annette Lind. Ordvekslingen viste tydeligt, at det på Christiansborg kan være vanskeligt at finde tid til redningsberedskabet mellem alle de andre vigtige emner. Til gengæld bliver der endnu mindre tid til udvalgsarbejdet. Der kom da heller ikke et klart svar til Københavns beredskabschef Jakob Andersen, der spurgte, om det er realistisk, at der allerede næste forår kan komme et godt resultat, som danske borgere kan være tjent med. De politiske udmeldinger havde tilhørernes intense opmærksomhed. Her lytter Torben Ravn, beredskabschef i Billund. Han henviste til det seneste forsvarsforlig, hvor der skal spares 2,7 mia. kr., og til en ny motorvej i Vestjylland. De to ting har reelt ingenting med hinanden at gøre. Og alligevel, for pengene er flyttet over i en anden kasse. På samme måde vil pengene fra besparelser i redningsberedskabet ikke automatisk komme i finansministeriets kasse. Beslutningen vil ligge hos partierne bag en ny, politisk aftale om redningsberedskabet, hvilket vil sige alle partier med undtagelse af Enhedslisten. der endte ud i en stærkt kritiseret Deloitte-rapport. Tydeligst blev det formuleret af Hans Christian Thoning, der understregede behovet for, at udvalget kommer til at bestå af mennesker, der ved noget om redningsberedskabet og ikke først skal finde ud af, hvad det er for noget. Dvs. bl.a. FKB, Politi, Sundhedsstyrelsen, Sønderjyske Brandfolk og Landsklubben for deltidsansatte brandfolk. Annette Lind (S) understregede vigtigheden af nærhedsprincippet, og at Staten ikke trykker en løsning ned over hovedet på kommunerne. UDSÆTTELSE? En løsning kan blive at forlænge den nuværende 2-årige aftale med et ekstra år, så der bliver tid til et ordentligt udvalgsarbejde, men så får finansminister Bjarne Corydon ikke sine forventede besparelser i sin slunkne kasse i 2015. Men det gør han måske heller ikke alligevel? HVOR HAVNER PENGENE Bjarne Laustsen henviste således til et indtil nu hemmeligholdt papir, der godtgør, at de partier, der har ansvaret for strukturen og konsekvenserne og pengene, de også får indflydelse på, hvordan pengene skal bruges. BESPARELSE ELLER KVALITET? Skal der overhovedet spares på redningsberedskabet? Burde formålet med strukturdebatten ikke først være et effektivt redningsberedskab og derefter muligheden for at spare penge? - Der er ingen tvivl om at vi skal spare pengene. Det ligger i den besparelse, der har været på hele forsvarsområdet, og her bliver beredskabet også nødt til at bidrage, understregede Annette Lind. Bjarne Laustsen ville dog ikke nødvendigvis holde fast i Deloittes forslag om besparelser på 500 mio. kr. om året: - Deloitte-rapporten kostede ni mio. kr., og de penge skal i hvert fald hentes hjem igen. - Vi skal så finde ud af hvilket beredskab, vi skal have, og bagefter må vi se om pengene passer. - ALLE BØR MED Politikerne var forholdsvis enige om, at der skal være langt mere åbenhed i det kommende udvalgsarbejde, end der var ved det tidligere udvalgsarbejde, Debatten gav ikke svar på dette spørgsmål fra ordstyrer, Hans Engell: - Ud af de 2 mia. kr., der bruges på redningsberedskabet, ligger de 1,4 mia. i kommunalt regi. Vil KL acceptere en procedure, hvor danske redningsberedskab bliver ændret fuldstændig af politikerne på Christiansborg, uden at der har været en grundig høringsprocedure, hvor alle kommunernes egne folk og de frivillige og andre inddrages i en debat? 11
FKB ÅRSMØDE 2013 BRANDVÆSEN September 2013 Redningsberedskabet forbliver kommunalt En grundlæggende strukturændring vil alene blive større enheder. Der røres ikke meget ved fordelingen mellem kommunale og statslige opgaver En statslig overtagelse af de kommunale redningsberedskaber, sådan som Deloitte foreslog i to af sine fire løsninger fra i efteråret, er en død sild, hvis man skal tro de politiske udmeldinger. Alle talte for det kommunale tilhørsforhold, sådan som Nikolaj Villumsen udtrykte det: - Det er vigtigt, at den kommunale retning ikke bliver kørt over. Og når det hele handler om et tættere samarbejde på det kommunale plan, og der samtidig (formentlig) skal spares enorme beløb, er der ikke langt til Eske Groes konklusion, der høstede et stort bifald fra de mange kommunale tilhørere: 12
September 2013 BRANDVÆSEN FKB ÅRSMØDE 2013 Det er meget meget lidt, man kan spare i hvert fald på den kommunale side. Men det er klart, at hvis man nedlægger de statslige beredskabscentre og kalder det en strukturændring, så ligger der penge i det Det falder helt i tråd med, at Annette Lind bebudede, at den økonomiske stramning vil give kommunerne et større ansvar. - Jeg tror, at vi allerede inden strukturudvalget kommer frem til et forslag, vil få større enheder og mere robuste beredskaber, mere forebyggelse og mere af al ting. Men uanset hvor store eller små vi er, så vil vi stadig være i stand til at arbejde sammen. - Og så det vigtigste, at der er klare skillelinjer for, hvad tager stat og kommune sig af, så der ikke er noget overlap. - Det er også vigtigt i forhold til rekruttering af værnepligtige og i forhold til det nære, at det er kommunerne, der står for den praktiske udførelse. Kontorchef Eske Groes fra KL var ikke i tvivl om, at de største ændringer vil komme i de statslige beredskabscentre. - Nu er det sådan, at det er meget meget lidt, man kan spare i hvert fald på den kommunale side. Men det er klart, at hvis man nedlægger de statslige beredskabscentre og kalder det en strukturændring, så ligger der penge i det. - Og for mig er der ingen tvivl om, at de største ændringer bliver på det, der i dag er statsligt. Bare se på, hvad koster det pr. udrykning for de statslige beredskabscentre. MERE SAMARBEJDE Kernen i strukturarbejdet ser ud til at blive samarbejde, og udviklingen er godt på vej. Med direkte henvisning til samarbejdsartiklerne i augustnummeret af BRAND- VÆSEN sagde Bjarne Laustsen således: Nikolaj Villumsen (EL) beklagede nedlæggelsen af støttepunkterne, der mere var en sparelars end fornuftig beredskabspolitisk-beslutning. Nu håbede han meget, at Enhedslisten vil blive inviteret med i diskussioner om fremtidens beredskab. Politisk fokus på forebyggelse Besparelser vil muligvis kunne bruges til indsatser tæt på borgerne Midt i debatten om en fremtidig struktur var det befriende at høre politiske enighed om to overordnede mål for redningsberedskabet: Redningsberedskabet skal være effektivt og kunne håndtere daglige hændelser såvel som store katastrofer. Det forebyggende arbejde skal prioriteres højere. Især forebyggelse fik fine ord med på vejen: Annette Lind: - Vi skal have en forebyggelsesplan med færre branddøde og konkrete mål. Vi skal arbejde mod en 0-vision. Hans Christian Thoning gav gerne penge til det gode formål: - Vi skal målrette forebyggelsen sammen med kommunerne, der jo er tættest på borgerne, og det er nærliggende, at hvis der kommer en besparelse på 100 mio. kr., så bliver der en rigtig god mulighed for at lave mere forebyggelse. Lige så varm fortaler var Bjarne Laustsen, der henviste til Beredskabsforbundets befolkningskurser, der var en meget billig forebyggelse: - Det var tude tosset at spare på at give danskerne førstehjælpekursus. Det er vigtigt, at rigtig mange kan førstehjælp, og vi kan lave førstehjælp på så mange andre ting. Interessen for forebyggelse hænger naturligvis sammen med, at aftalen fra november om redningsberedskabet indeholder en passus om, at der skal udarbejdes en national forebyggelsesstrategi. 13
FKB ÅRSMØDE 2013 BRANDVÆSEN September 2013 Henning Thiesen er glad for samarbejdet med de kommunale redningsberedskaber, og han planlægger at fortsætte sine besøg ude hos kommunerne. Hvad har Beredskabsstyrelsen gang i? Efterårets politiske aftale og rapporten fra Deloitte har sat dagsordenen for Beredskabsstyrelsens indsats for et mere effektivt beredskab. Styrelsen har bl.a. gang i fællesindkøb, krisestyring og forebyggelse, fortalte Henning Thiesen Effektivitet er et mantra hos Beredskabsstyrelsen, ikke mindst skabt af efterårets politiske aftale, og senest formuleret i den tale, som styrelsens direktør, Henning Thiesen holdt på FKBs årsmøde. Nogle af områderne giver sig selv og er en naturlig del af en fortløbende proces, andre områder er ren økonomi, og ikke alle steder lever virkeligheden helt op til hensigten. Godt i gang er arbejdet med et nyt indberetningssystem til afløsning for ODIN, der bl.a. skal være med til at afdække, hvor det samlede redningsberedskab kan blive bedre. Systemet skal indsamle pålidelige data til brug for bl.a. den risikobaserede dimensionering. FKB er inddraget i arbejdet og er kommet med ønsker og krav, og systemet forventes klar til brug om halvandet år, fortalte Henning Thiesen. EN NY MODEL LØSER IKKE PROBLEMET Længere fremme er en ny, fælles indkøbsfunktion for det statslige og det kommunale redningsberedskab. Egentlig er den allerede etableret kort før sommerferien under navnet Logistik og Beredskabsmateriel, og den er klar til at forhandle rabataftaler. Henning Thiesen opfordrede til, at de kommunale beredskaber kommer med forslag til indholdet af disse aftaler og til bagefter at benytte aftalerne. Fællesindkøbet var et af punkterne i Deloitte-rapporten lige som et forslag om at udskifte ældre ABA-alarmer med nye modeller for at nedbringe antallet af blinde alarmer, men som bekendt løses livets problemer ikke altid med en ny model, konstaterede Henning Thiesen. Ud over en betragtelig ekstraudgift til virksomheder og institutioner vil det næppe give den ønskede effekt, da de ældre anlæg rent faktisk ofte er ganske pålidelige. Der skal helt andre ting til at nedbringe antallet af blinde alarmer, bl.a. bedre information, bedre regler for drift og 14
September 2013 BRANDVÆSEN vedligeholdelse af brandtekniske installationer og obligatorisk opkrævning af gebyr mv. Det vil fremgå af rapport, der snart kommer fra en arbejdsgruppe, hvori erhvervslivet og også KL og FKB har været repræsenteret. ROLLE TIL DE FRIVILLIGE Endnu et element fra den politiske aftale er et gammelt ønske fra FKB, nemlig en national forebyggelsesstrategi. Målet er mere koordineret, sammenhængende og dermed effektiv forebyggelsesindsats. Der skal tænkes forebyggelse i bred forstand, og målet er her en handlingsplan med forslag til initiativer og med adresse også til hver enkelt borger og virksomhed, der skal tage et større medansvar for egen sikkerhed. Her vil frivillige i kommunerne og i Beredskabsforbundet kunne få tildelt centrale roller. Arbejdet med forebyggelsesstrategien begynder snart med en bred deltagelse, og der skal arbejdes hurtigt, hvis et forslag til en strategi skal nå at blive færdigt om et halvt år, således som Henning Thiesen forventede. OGSÅ STATEN SKAL PLANLÆGGE Beredskabet skal være parat til at ekstraordinære hændelser, sagde Henning Thiesen med direkte adresse til terrorhandlingen på Utøya i 2011. Det kræver effektiv krisestyring, hvilket også er et punkt i den politiske aftale. Beredskabsstyrelsen lægger derfor op til, at statslige myndigheder også skal udarbejde beredskabsplaner, og at alle myndigheder og andre relevante aktører skal blive bedre til at foretage den overordnede styring og koordinering under ekstraordinære hændelser. I det hele taget skal alle myndigheder, virksomheder og borgere bidrage til en effektiv forebyggelse og dermed til et trygt og robust samfund. BRANDSIKKERT PROJEKT På forebyggelsesområdet nævnte Henning Thiesen desuden et seminar i efteråret om reglerne for frosthøjlagre samt et projekt Brandsikker Bolig, som han havde meget store forventninger til. Projektet begynder inden årsskiftet i udvalgte kommuner, og målet er, at alle borgere på sigt skal have mulighed for at få tjekket deres bolig for eventuelle brandfarer. Samtidig med, at Henning Thiesen glædede sig over en gennemførelsesprocent på 99 for brandsyn i 2012, spurgte han, om der kan effektiviseres på området, så brandsynene bliver mere målrettede til de steder, hvor der er en større risiko. Altså om ressourcerne kan udnyttes bedre. DANMARK SKAL KUNNE MODTAGE HJÆLP Endelig kom Henning Thiesen ind på det internationale arbejde, der ligeledes blev nedfældet i den politiske aftale, og som noget nyt skal Danmark planlægge procedurer for at kunne modtage assistance fra udlandet, også kaldet Host Nation Support. Det arbejde er i fuld gang og bliver her til efteråret afprøvet ved en international, humanitær øvelse i det dansktyske grænseområde. 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik 24 timers døgnvagt 70 11 00 44 Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima Yderligere information på www.polygon.dk Polygon A/S Rypevang 5 DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 Fax +45 4814 0554 www.polygon.dk Email: info@polygon.dk 15
DØDE UNDER INDSATS BRANDVÆSEN September 2013 2 brandmænd omkom fanget i nedfaldne el-kabler Fejl på fejl i dramatisk indsats i Southampton. Alt gik galt, og lille boligbrand udviklede sig fatalt Brandmændene Alan Bannon og James Shears døde ikke forgæves. De omkom under tragiske omstændigheder den 6. april 2010 ved en brand i stor boligblok, Shirley Towers i Southampton, og erfaringerne fra den skæbnesvangre indsats har medført flere ændringer i britiske retningslinjer for indsats. Hampshire Hampshire er befolkningsmæssigt det største amt i Storbritannien uden for London. Amtet dækker 3.769 km 2 har 1,7 mio. indbyggere. Ved den seneste omlægning er engelske brandvæsner blevet organiseret på amtsplan, og Hampshire Fire & Rescue Service omfatter 51 brandstationer med tilsammen 2.000 ansatte, hvoraf halvdelen er ansat på fuld tid og halvdelen deltidsansatte. Hvad der gik galt, berettede brandchef John Bonney fra Hampshire Fire & Rescue Service om på FKBs årsmøde ikke kun fordi han var inviteret til det, men fordi han havde lovet de to Indsatsen var et godt eksempel på Murphys lov om, at hvis noget kan gå galt, så vil det gå galt. Med andre ord forstærkede flere fejl hinanden, indtil en røggaseksplosion på få sekunder hævede temperaturen ekstremt og med fatale følger for to brandmænd brandmænds efterladte familier, at han ville videregive erfaringerne. Hændelsen må ikke gentage sig. INGEN AFSØGNING Indsatsen var et godt eksempel på Murphys lov om, at hvis noget kan gå galt, så vil det gå galt. Med andre ord forstærkede flere fejl hinanden, indtil en røggaseksplosion på få sekunder hævede temperaturen ekstremt og med fatale følger for to brandmænd. Branden var opstået i stuen i en lejlighed, der bredte sig over flere plan. En lampe havde antændt et gardin, og ilden havde bredt sig videre til en sofa. Da første røgdykkerhold ankom, fyldte en tæt røg lejligheden. Vinduerne var lukkede, og røgdykkerne passerede få meter fra arnestedet uden hverken at se flammer eller føle varme. Forinden havde røgdykkerne kølet rummet med vandtåge og ikke registreret nogen virkning, da de lukkede for vandet. Blot var det umuligt at se noget på grund af sort røg. Shirley Towers Shirley Towers er to sammenbyggede boligblokke, opført i 1967 i Southampton. De er på 16 etager og har tilsammen 150 lejligheder med op mod 400 beboere. Den ene røgdykker kendte lejlighedstypen og vidste, at man ved fra indgangen at vende om til højre kunne fortsætte ad en trappe videre op i lejligheden. Det gjorde de to røgdykkere uden forinden at afsøge køkken eller stue på den pågældende etage. BRUGTE IKKE KAMERAET Røgdykkerne medbragte et termisk kamera først og fremmest til brug for eftersøgning af eventuelle personer men de benyttede det ikke, fordi de ikke forventede at finde nogen. De mente (korrekt), at lejlighedens beboere, en enlig mor med to børn, var kommet ud. Desuden var det for besværligt at bruge kameraet samtidig med, at slangen skulle håndteres. FORVIRRING OM ETAGE Boligblokkens specielle indretning med 16
September 2013 BRANDVÆSEN DØDE UNDER INDSATS Lejligheder i mange plan Lejlighederne i Shirley Towers er alle i flere plan, hvor man fra hoveddøren enten går ned eller op til de forskellige rum. Bad Værelse Bagdør 11. etage Værelse Køkken Hoveddør 9. etage Stue Lejlighed 72 har indgang på 9. etage. Lige inden for hoveddøren går en trappe en halv etage op til køkken og stue. Herfra snor trappen sig videre og endnu en halv etage oppe ligger bad og toilet. Videre frem og igen en halv etage op ligger to soveværelser, og sluttelig kan man gå den sidste halve etage op til bagdøren (flugtvej) på 11. etage. lejligheder fordelt over flere etager gav anledning til flere misforståelser. Meldingen lød på brand i lejlighed med indgang på 9. etage, og første hold røgdykkere hægtede helt efter reglerne deres slange på stigrøret på 7. etage, inden de gik op. På grund af en fejlmelding opfattede næste røgdykkerhold branden som værende på 7. etage og tilsluttede derfor slangen på 5. etage. Denne slange kunne kun lige nå ind i lejligheden på 9. etage og kom aldrig i brug. Afstanden mellem de to røgdykkerhold var ikke større, end at de kunne tale sammen direkte uden radio, og hold to besluttede sig til at hjælpe hold et med fremføring af slange. Hold to var således uden egen vand-beskyttelse. SOM EN SKORSTEN Lejligheden fordeler sig over fem halve etager med soveværelser næsten øverst. Her åbnede Hold-1 et vindue. Den normale procedure er, at vinduer ikke må åbnes, før ilden er identificeret, men røgdykkerne troede, at der også var et vindue åbent i etagen under dem, så en åbning på en øvre etage ikke ville have den store effekt. De mente derfor heller ikke, det var nødvendigt at spørge holdlederen, om de måtte åbne vinduet. Det åbne vindue skabte en skorstenseffekt, idet der var åbent fra lejligheden ud til boligblokkens trapperum og helt ned. Effekten var så voldsom, at vinduet Røgdykker-backup i lejlighedens stue, hvor branden var opstået, blev knust. Nu fik ilden næring. FANGET I KABLER I 1995-96 havde ejendommen fået nye el-installationer, hvor kablerne lå i løst i lukkede kabelbakker af plastik. Kabelbakkerne var placeret langs loftet, hvilket var helt efter de daværende regler. Ved indsatser med røgdykkere benytter britisk brandvæsen sig af en BA control operator, der er en brandmand med ansvar for bl.a. kommunikation til røgdykkerne og for de enkelte røgdykkeres luft-beholdning. Han/hun rapporterer som regel til indsatslederen og har ikke selvstændigt beslutningsansvar. 17
DØDE UNDER INDSATS BRANDVÆSEN September 2013 Minut for minut I en 179 sider lang rapport om hændelsen er der bl.a. en lang beskrivelse af indsatsen minut for minut og med en masse kommentarer til de procedurer, der ikke blev fulgt. Følgende er et uddrag af rapporten: 20.09 Opkald til alarmcentralen om brand i lejlighed 72 på 9. etage i Shirley Towers. Anmelderen kan se flammer inden for entrédøren. 20.14 Indsatsleder ankommer. Han mener at kunne se brand på 7. etage. 20.15 Synlige flammer i vindue udefra. Første røgdykkerhold ankommer og tager elevatoren til 7. etage. 20.20 Røgdykkerhold-2 tager elevatoren til 5. etage. 20.30 Stadig synlige flammer i vinduet udefra. 20.33 Hold-1 når den brændende lejlighed og går ind. 20.35 Hold-1 meddeler, at man har kølet røggasser med vandtåge uden reaktion. 20.38 Stadig synlige flammer i vinduet udefra. Hold-1 åbner vindue i soveværelse. 20.41 Eftersøgning af Hold-2 begynder. Senest ankomne røgdykkerhold medbringer ikke et termisk kamera. 20.50 Hold-1 ser to røgdykkere, der er på vej ud af lejligheden og formoder, at det er Hold-2. I virkeligheden er det Hold-4. 20.56 Røgdykker-operatøren har stadig ikke fået kontakt til Hold-2. Hun ved, at de kun har få minutters luft tilbage. 21.08 Eftersøgning af Hold-2 iværksættes. 21.34 Eftersøgningshold-9 finder brandmand Alan Bannon liggende i det ene soveværelse med el-kabler viklet ind i både røgdykkerapparat og hjelm. 21.36 Branden tiltager i styrke. 21.37 Hold-9 finder brandmand James Shears i det andet soveværelse. Han var ligeledes fanget i nedfaldne el-kabler. I den voldsomme varme smeltede plastikken, og kablerne faldt ned omkring røgdykkerne. Den ene røgdykker i Hold-1 blev således fanget af kabler, der viklede sig om luftbeholderen på ryggen, og det var med nød og næppe, at han blev befriet af kollegaen, der måtte tilbage efter ham, inden de begge kunne flygte ud ad bagdøren på 11. etage. Hold-2 forsøgte at komme ud ved at gå ned ad trappen, men de blev slået tilbage af varmen nede fra, og de to mænd nåede aldrig ud i live. Nu gik kommunikationen for alvor i kludder med en masse meddelelser på kryds og tværs, uden at der blev lyttet tilstrækkeligt EFTERSØGNING BA control operator, der skulle have radiokontakt til røgdykkerne, mistede kontakten til Hold-1, hvilket i sig selv ikke behøvede at være alarmerende. Det er ikke usædvanligt ved indendørs indsatser. Ifølge John Bonney følte hun imidlertid ikke, at hun havde kompetence til at slå alarm. Der var dog ingen tvivl om, at noget var rivende galt, og et kvarter efter, at man havde mistet kontakten til Hold-2, blev en større eftersøgning iværksat samtidig med, at branden, der i mellemtiden havde udviklet sig kraftigt, skulle bekæmpes. Adskillige ekstra røgdykkere blev rekvireret, så der til sidst var indsat 12 hold, inklusiv det forsvundne Hold-2. INTET OVERBLIK Nu gik kommunikationen for alvor i kludder med en masse meddelelser på kryds og tværs, uden at der blev lyttet tilstrækkeligt. Ingen havde tilsyneladende længere overblik over situationen, heller ikke BA control operator, der ikke havde mere plads på sin oversigtstavle og måtte bruge væggen til notater. Ekstrem varme og nedhængende kabler vanskeliggjorde eftersøgningen. Flere gange måtte eftersøgningshold vende om, fordi kablerne greb fat i røgdykkerapparaterne, og da de omkomne endelig blev fundet, var det en udfordring i sig selv både at få dem viklet ud af kabler og at få dem båret ud. 18
September 2013 BRANDVÆSEN DØDE UNDER INDSATS Brandslanger og nedfaldne el-kabler skabte rent kaos på trappen fra stuen og op mod badeværelset. Dette virvar gjorde ikke eftersøgningen af de to brandmænd i den ellers lille lejlighed lettere. 19
DØDE UNDER INDSATS BRANDVÆSEN September 2013 Her ses med al tydelighed, hvordan el-kablerne blev til rene fælder for røgdykkerne, da kabelbakkerne af plastik smeltede. Billedet er fra fællesgangen på 11. etage og altså uden for lejligheden. Ikke for at placere ansvaret, men Efter Shirley Towers branden: Masser af anbefalinger til fremtidige indsatser Rapporten om branden i Shirley Towers afslørede massevis af huller i indsatsen. Faste procedurer blev ikke fulgt, og vejledninger var mangelfulde. Nu gælder det ikke om at placere ansvaret for fejlene men om at blive bedre. Vi skal lære af fejlene, lød det på FKBs årsmøde fra brandchef John Bonney fra Hampshire Fire & Rescue Service. Rapporten indeholder da også et stort afsnit med anbefalinger både om at følge de givne vejledninger og om at se nærmere på, hvor procedurer kan forbedres. Fx har man hidtil kun benyttet termisk kamera ved eftersøgninger i røgfyldte bygninger. Nu anbefales det også at bruge termisk kamera til at identificere arnesteder. Det er vigtigt, at brandmænd forstår vigtigheden af at slukke en brand i et lokale eller område, inden de fortsætter til næste lokale, hedder det. ANBEFALINGER Nedenstående anbefalinger er hentet fra rapporten. Ikke alt gengives her, bl.a. Under disse arbejdsforhold på en smal gang på 7. etage og med kun en enkelt oversigtstavle var ikke let for BA control operator at holde styr på kommunikation til og luftforbrug hos et stigende antal røgdykkerhold. fordi britiske og danske indsatser ikke umiddelbart kan sammenlignes på alle områder. Brandmænd bør afsøge hvert område eller rum metodisk. Søgemønstre bør standardiseres for alle brandvæsner i hele Storbritannien 20