Brugerbetaling er en del af løsningen

Relaterede dokumenter
Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

Brugerbetaling og ulighed

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Figur 1. Brugerbetaling for almen læge i Danmark, Norge og Sverige

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 203 af 23. januar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg

Bedre sundhed for de samme penge

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Velkommen til Plenum 1. Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed

Sune Welling Hansen & Kurt Houlberg. Brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet i komparativt perspektiv

Sundhedsstatistik : en guide

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

MEDICINSK SOCIOLOGI I DAG: Sundhedsvæsener. professionkultur. Sundhedsvæsenets Organisation. Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Vinter 2018

Brugerbetaling øger produktiviteten

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

PLO Analyse Det koster kun ca kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge

Medfinansieringsrapport, 2014

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet (det somatiske område)

6. Børn i sundhedsvæsenet

Program for DSSØ 22. september 2014

Praksissektoren om 10 år

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

Tolkning i sundhedsvæsenet

Analyse 26. marts 2014

Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

" $ Brugerbetaling$og$efterspørgselsreaktioner$

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Beskrivelse af opgave, Budget

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Spørgsmål: Jeg vil gerne have en beskrivelse af aktiviteten i praksissektoren. Til brug herfor ønskes oplyst de seneste tal for nedenstående:

Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? Syddanmark. Sjælland. Hovedstaden. Nordjylland. Midtjylland. Nordjylland. Sjælland.

Sundhedsforsikring vilkår - private

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

Region Syd. Tema 1 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 54,1 45,9 8,3 13,8 20,6 28,4 28,4 0,5 11,7 8 45,1 29,6 5,6 18,9 8, ,7 19, ,5

Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Kommunal medfinansiering 2014

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

PLO Analyse Stort fald i andelen af gruppe 2-patienter

ØKONOMISK NYHEDSBREV. Juni 2015

Dato Maj 2013 Dok.nr /13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012

Kommunal Medfinansiering. Jakob Kjellberg Programleder, Professor.

Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v.

SOCIALE FORHOLD, SUND- HED OG RETSVÆSEN

Økonomi og styring i praksissektoren

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

KIRO PRAKTIK. i kommunen

Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget Forebyggelsesudvalget

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Kommunal medfinansiering 2013

Sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Vision for Fælles Sundhedshuse

Guidelines for tenderer. Appendix 2.e contains a copy of the carrier to the National Health Insurance Card.

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

Ret til behandling i udlandet inden for EU

SUPERSYGEHUSE. Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll Århus Universitetshospital Skejby.

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Er der effekt af information om sundhedsvæsenet på den sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere?

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Almen praksis rolle i et sammenhængende

BEHANDLINGSFORSIKRING

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

Håndtering af multisygdom i almen praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

PLO-kursus. forebyggelsesydelser m.m. De praktiserende læger hvad med dem? Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

BUDGET OG NØGLETAL 2019

Transkript:

Brugerbetaling er en del af løsningen Eva Draborg, lektor, Ph.d. COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Brugerbetaling Ikke om men hvor, hvem, hvordan, hvor meget, og i hvilken udformning Årligt forbrug per husstand (kr., gennemsnit over tre år) 2007:2009 2008:2010 2009:2011 Medicin, vitaminer mv 2.777 2.273 2.211 Andre medicinske produkter 118 101 109 Briller mv. 1.340 1.059 1.008 Læge 145 134 109 Tandlæge 2.558 2.688 2.722 Fysioterapeut, kiropraktor, naturlæge mv. 953 1.007 1.026 Kontaktlinseabonnement, brilleleje 183 221 246 Hospitaler 149 103 106 I alt 8.223 7.585 7.536 Kilde: Statistikbanken 2 18-04-2013

Danmark sammenlignet med andre lande Danmark Norge Sverige Finland Tyskland England Læge 0 130 87-167 102 74 0 Speciallæge 0 173 0-250 204 74 0 Tandlæge 60% el. 50-170 100% > 0 71 74 151/418/1.816 Kiropraktor 82% > 0 67-217 i/t 100% 100% Fysioterapeut mv. 60,7% 72-252 67-167 0 10% 0 Psykolog 40% 294-883 67-167 i/t 74 0 Medicin 15/25/50/100% 38% 1-100% 58% 10% 66 Sygehusindlæggelse 0 0 54-67 242 74 0 Akutmodtagelse på sygehus 0 0 209-292 204 74 0 Laboratorieundersøgelser 0 45 i/t 0 i/t i/t Røntgenfotografering 0 209 0 0 0 0 Kunstig befrugtning 0 1.438 167-10.010 i/t 50% 0 Sterilisering 0 1.216/5.829 209-11.011/ 209-8.676 i/t 100% 0 Transport til behandling 100% 125 i/t i/t 10% > 0 Udeblivelse fra aftale 0 > 0 > 0 251 i/t i/t Hvis ikke andet angivet, så omregnet til DKr. Hansen SW & Houlberg K. Brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet i komparativt perspektiv. AKF Rapport, København 2012 3 18-04-2013

Henrik Day Poulsen Berlinske Tidende den 8. juni 2012 4 18-04-2013

RAND-studiet Lægeskønnet effektivitet af lægebehandling Episodefrekvens af brugerbetaling som % af gratisordning Voksne Børn Særdeles effektivt 74 70 Ganske effektivt 76 79 Minde effektivt 74 76 Sjældent effektivt 70 67 JOK er? Ingen forskel i efterspørgsel afhængig af ydelsernes grad af effektivitet JOK erne blev ikke reduceret mere end andre ydelser Egenomsorg tilstrækkelig 75 67 Fysisk funktion Rollefunktion Psykisk funktion Social funktion Gratisordning 85,3 95,4 75,5 69,4 95%-betaling 86,0 95,5 75,6 69,3 Grad af brugerbetaling generelt ingen betydning for helbredstilstand Undtagelser - Gratis behandling for de fattigste, men marginale forskelle: Bedre hypertensionskontrol, syn, tandlægebehandling, alvorlige symptomer Newhouse et al. Free for all. Lessons form the RAND Health Insurance Study, Cambridge 1996

Velfærdskommissionens forslag. Udregnet i forhold til sygesikringens honorarer Substitutionsmuligheder er indregnet Ydelse Praktiserende læge Konsultation Telefon- og e-mail-konsultation besøg Vagtlæge Konsultation Telefonkonsultation med besøg Telefonkonsultation uden besøg Besøg Gebyr (kr.) 75 20 150 100 20 50 150 Speciallægebesøg 100 Skadestuebesøg 150 Ambulant besøg 125 Sygehusindlæggelse, per døgn 50 Maksimal årlig betaling, andel af indkomst 1% Kilde: Velfærdskommissionens forslag 2005.

Velfærdskommissionens forslag. Beregnede konsekvenser hvis gennemførelse Tabel 15.2. Skøn over årligt provenu, besparelse og samlet finansiering ved brugerbetalingsmodel, mia. kr. 2005 Primærsektor > sekundærsektor Provenu > Adfærdsregulerende effekt Område Provenu Besparelse Finansiering Praktiserende læge 0,8 0,6 1,4 Vagtlæge 0,1 0,1 0,3 Speciallæge 0,4 0,5 1,0 Skadestue 0,1 0,1 0,2 Ambulant behandling 0,4 0,0 0,4 Sygehusindlæggelse 0,2 0,0 0,2 I alt 2,0 1,3 3,4 Kilde: Velfærdskommissionens forslag 2005.

Velfærdskommissionens forslag. Fordelingsmæssige konsekvenser hvis gennemførelse Udgift for 10% med lavest indkomst = ca. 1000 kr. Udgift for 10% med højest indkomst = ca. 1400 kr. Kilde: Velfærdskommissionens forslag 2005. Men brugerbetalingens andel af indkomst omvendt

Hvad med den skæve fordeling? Indbygning af fordelingspolitiske hensyn: Loft over den samlede egen-betaling, fx som periodelofter (Velfærdskommissionen) Hel eller delvis fritagelse for udvalgte grupper Alders-, helbreds-, indkomst-, forbrugsbetinget (fx medicinkort, kronikertilskud) Varierende %-satser afhængig af forbrugsomfang (medicintilskud) Fast årligt beløb uanset forbrugsomfang (forsikringsprincip) Offentligt regulerede satser for sundhedsydelser Andre muligheder..

Hvor står vi nu? Ét stort empirisk studie fra USA Lille mængde af naturlige eller konstruerede eksperimenter Men.. Vi mangler empirisk viden om konsekvenser af brugerbetaling på sundhedsområdet Ønske: empiriske forsøg med varierende grader og former for brugerbetaling

Tak for opmærksomheden 18-04-2013 11