Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen

Relaterede dokumenter
Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl

Vanding. Vandingsregnskab

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ

Sådan optimerer du dit markvandingsanlæg

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Etablering af vandingsanlæg - sådan går du i gang

Risiko-regneark Planteproduktionen

Aftenkongres Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Er der penge i at vande kløvergræs?

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Vejledning til beregningsskema

Spark afgrøden i gang!

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

Produktionsøkonomi. Planteavl. vfl.dk

DLBR Vandregnskab Online

Pr oduktionsøk onomi Plantea vl Produktionsøkonomi Planteavl Planteavl

LMO Søften, Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

Nye afgrøder fra mark til stald?

Jordpakning Pløjefri dyrkning

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Center pivot eller parallelvander er det noget for mig?

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Optimal styring af vandingen i majs og græs

Vejledning senest ændret

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Forsøgsresultater 2013

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Både og versus enten eller

Sådan benchmarker vi!

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen Mobil:

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Økonomi i kartoffelavl Uden koblet støtte. Henrik Pedersen AKV Langholt Gravsholtvej Vodskov

Vejledning senest ændret

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Gennemsnitsbetragtningen Ønsker man blot én pris for VO ved markvanding (med el-pumpe), kan prisen nedenfor anvendes som et godt bud.

JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST

VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder. Lene Mathiasen, Planterådgiver

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter

Danske forskere tester sædskifter

Reduktion i omfang af markvanding på udvalgte arealer med henblik på at fremme vandføringen i vandløb Jacobsen, Brian H.

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper

Foders klimapåvirkning

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

AKS - Avlermøder. 22. og 23. november 2017

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Etablering af vandingsanlæg - sådan går du i gang

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Den økonomisk robuste kvægbedrift

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Større udbytte hvordan?

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Økonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Transkript:

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen

Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen

Plantetilgængeligt vand baseret på roddybde og jordtype JB nr. Maksimal effektiv roddybde Plantetilgængelig vand i mm 1 50 60 15 2 60 120 30 3 60 90 23 4 60 115 29 5 90 150 38 6 90 170 43 7 90 175 44 8 90 190 48 Dages kapacitet ved 4 mm fordampning pr. døgn

Betydning af roddybde Jordpakning og pløjesål vil mindske eller hindre rodvæksten i dybden og dermed adgangen til yderligere vand. Ved manglende dræning eller dårlig vedligeholdte dræn vil røddernes udvikling i dybden hindres af den vandmættede jord og deraf manglende iltforsyning. Samtidig vil den våde og kolde jord i sig selv være væksthæmmende Øges roddybden med 15 cm på en JB 3 giver det ca. 23 mm mere plantetilgængeligt vand og på en JB 4 næsten 30 mm. Med et merudbytte på 20 kg vårbyg pr. mm er her tale om et potentiale på 4-6 Hkg/ha.

Fordampning Tabel 1: Vejrtype og potentiel fordampning fra kortklippet grøn græsafgrøde Vejrtype Bygevejr og høj luftfugtighed Overskyet, høj fugtighed Let skyet, ret tør luft, middeltemperatur Skyfrit, tør luft, høj temperatur, blæst Skyfrit, ekstremt tørt, høj temperatur, blæst Fordampning pr. døgn 1 mm 2 mm 3 mm 4 mm 5 mm En veludviklet afgrøde i fuld vækst kan dog have en fordampning der er op til 20 procent højere.

Overvejelse inden etablering af vandingsanlæg Etableringspris Afgrødevalg (sædskifteændringer mv.) Forventede merudbytter Forsyningssikkerhed Afgrødekvalitet Arbejdsresourcer

Merudbytter pr. mm vandingsvand JB 1 beregnet ud fra vandingsbehov i perioden 1987-2010 og sandsynlige merudbytter pr. mm vandingsvand. Afgrøde Gns. vandingsbehov i mm Merudbytte i kg pr. mm Gns. udbytte med vanding hkg/ha Gns. udbytte uden vanding hkg/ha Merudbytte for vanding i hkg /ha Vinterbyg 104 22 60 37 23 Vinterraps 121 12 38 24 14 Vinterhvede 143 28 80 40 40 Vårbyg 103 20 55 34 21 Halmudbytterne øges med ca.15 kg/mm vandingsvand

Beregning af vandingskapacitet Der bør sikres kapacitet til en fordampning på 4 mm/døgn 4 mm/døgn = 40 m 3 /ha Forventet nytteeffekt 90% (flytning, blæst nedbrud mv.) Ydelseskrav 2m 3 /time i 20 timer/døgn = 40m 3 Vandig af f.eks. 30 ha kræver kapacitet på 60 m 3 /time Vandingstilladelse typisk 1200 m 3 /ha/år = 4 x 30 mm/år/ha

Beregningseksempel for vandingsanlæg til 30 ha med samtidig vandingsbehov. Jordfaste anlæg: Boring, jordledninger, hydranter, gravearbejde og elarbejde. Pris ca. 300.000 kr. = 10.000 kr./ha Dykpumpe og vandingsmaskine. Pris ca. 250.000 kr. = 8333 kr./ha Driftsomkostninger: Strøm, vedligehold, flytning og tilsyn. Pris typisk 7 kr./mm. = 210 kr. pr vanding med 30 mm = 840kr./ha/år ved fuld udnyttelse af en tilladelse på 1200 m 3 /ha Faste årlig omkostninger: Forrentning og værditab af jordfaste dele, pumpe og vandingsmaskine. Pris ca. 40.000 kr. = 1333 kr./ha/år Faste og variable omkostninger i alt = 2173 kr./ha

Vandingsomkostninger og merudbytter Afgrøde Vinterbyg 104 mm Vinterraps 121 mm Vinterhvede 143 mm Vårbyg 103 mm Afgrødepris primo juli 2018 kr./hkg Brutto merudbytte kr./ha 125 2875 (23 hkg) 270 3780 (14 hkg) 130 5200 (40 hkg) 125 2625 (21 hkg) Variable omkostninger (7 kr. pr. mm) kr./ha Faste omkostninger kr./ha Vandingsomkostninger i alt kr./ha Netto udbytte for vanding kr./ha* 728 1333 2061 814 847 1333 2180 1600 1001 1333 2334 2866 721 1333 2054 571 Merudbytter i hkg baseret på gennemsnitlig vandingsbehov 1987-2010 Genm. vandingsomk. = 2157kr./ha, genm. merudbytte = 3620 kr./ha. Netto merudbytte = 1463 kr./ha

2018 simuleret med 5 x vanding Vandingsomkostninger og merudbytter for vanding beregnet ud fra 2018-vejret med et nedbørsunderskud på 150 mm (vanding 5 x 30 mm = 1500 m3/ha), og afgrødepriser primo oktober 2018. *)Ekskl. øgede maskin- og tørringsomkostninger og øget halmudbytte. Afgrøde Afgrøde pris primo oktober 2018 kr./hkg Brutto merudbytte kr./ha Vinterbyg 150 4950 (33 hkg) Vinterraps 275 4950 (18 hkg) Vinterhvede 155 6510 (42 hkg) Vårbyg 150 4500 (30 hkg) Variable omkostninger (7 kr. pr. mm) kr./ha Faste omkostninger kr./ha Vandingsomkostninger i alt kr./ha Netto udbytte for vanding kr./ha* 1050 1333 2383 2567 1050 1333 2383 2567 1050 1333 2383 4127 1050 1333 2383 2117 Vandes afgrøderne 5 gange vil de gennemsnitlige vandingsomkostninger være 2.383 kr./ha og det gennemsnitlige bruttomerudbytte 5228 kr./ha for vanding, og der kvitteres dermed netto med 2845 kr./ha for vandingen

Administration af vandingstilladelser Tilladelser administreres ud fra hensyn til påvirkning af grundvandet, miljøet i vandløbene og tilstanden af våd natur samt behovet for markvanding. Skærpet administration af indvindingstilladelser. Indvindingstilladelse må ikke overskrides på årlig basis. Indvindingstilladelser er baseret på det gennemsnitlige vandingsbehov i perioden 1957-1976. Det betyder for lidt vand til markvanding i tørre år. Ny opgørelse af vandingsbehov opdateret i fht. de senere års klima og ny viden om afgrødernes vandforbrug. Nye principper for tildeling af vandmængder i vandingstilladelser Kilde SEGES + Landbrug og Fødevarer

Ny vandingsbehovs-beregningsmodel 10 landbrugsafgrøder: Vårbyg, vinterbyg, vinterhvede, vinterug, vinterraps, roer, majs, kløvergræs og kartofler. 10 lokaliteter og dermed 10 forskellige klimadatasæt. 6 rodzonekapaciteter for hver afgrøde og lokalitet (60, 80, 100, 120, 140 og 160 mm) 26 års data (1990-2015). Beregninger er udført med Vandregnskab Online. Vandingsbehov, reinfiltration og netto vandforbrug er beregnet. Kilde SEGES + Landbrug og Fødevarer

Variation i vandingsbehov 1990-2015

Vandingsbehov 1990-2015 og 1957-1976

Vandingsbehov ifht. lokalitet og klima

Vandingsbehov 1990-2015 kontra vandingstilladelse på et kartoffelbrug

Vandmængde til optimal vanding i 8 af 10 år

Udkast til nyt princip for tildeling af vand i vandingstilladelser Vandmængde svarende til gennemsnitlig behov over årrække er for lidt når tilladelse skal overholdes hvert år! Vandmængde svarende til max. vandbehov Kan områdevis betyde at færre kan få en tilladelse Kun få bedrifter har vandingskapacitet til optimal markvanding af alle afgrøder i de allermest tørre år. Forslag: fremadrettet tildeles en vandmængde så vandingsbehovet kan dækkes fuldt ud i 8 ud af 10 år. Kilde SEGES + Landbrug og Fødevarer

Til overvejelse Er det OK med en vandmængde svarende til, at vandingsbehovet kan dække si 8 af 10 år. Eller skal tildelingen være større hvis der er grundvand nok? Hvor lille må tildelingen være, hvis der ikke er grundvand nok til alle, der ønsker en indvindingstilladelse i et område? Skal bedriftstype eller afgrødevalg indgå i grundlaget for vandtildelingen? Skal vandingskapaciteten indgå i tildelingen? Skal vandtildelingen afhænge af rodzonekapaciteten? Skal vandtildelingen afhænge af klimaet, f.eks. på kommuneniveau? Kilde SEGES + Landbrug og Fødevarer

Sådan skal en boring se ud Klip fra Ikast-Brade kommunes vejledning