Produktionsøkonomi. Planteavl. vfl.dk

Transkript

1 Produktionsøkonomi Planteavl 2011 vfl.dk

2 Produktionsøkonomi Planteavl 2011

3 Produktionsøkonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren ansat ved Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Redaktør Pjecen er redigeret af Michael Højholdt, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Layout Inger Camilla Fabricius, Videncentret for Landbrug, Kvæg Opsætning Connie Vyrtz Pedersen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Grafik Erik Maegaard, Søren Kolind Hvid, Thyge Lauge Jørgensen og Michael Højholdt, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Fotos Hvis ikke andet er nævnt, er fotos i denne publikation taget af medarbejdere ved Videncentret for Landbrug Tryk Scanprint a/s Oplag Udgiver Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Agro Food Park 15, 8200 Århus N Tlf. : Fax: ISSN (tryk) ISSN (web) Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 2

4 Forord Formålet med denne pjece er at præsentere relevante resultater af analyser af planteavlens 2010-regnskaber. Analyserne belyser emner af betydning for produktionsøkonomien i planteproduktionen, med fokus på salgsafgrøder. Analyserne er lavet på baggrund af årsrapporter. Analyser af totaløkonomien er lavet på baggrund af foreløbigt vejede årsrapporter, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs økonomidatabase, herefter kaldet økonomidatabasen. I fire temaartikler behandles aktuelle emner, som planteavlere og deres rådgivere kan bruge til inspiration, når der arbejdes med udvikling og effektivisering af planteproduktionen. Temaerne behandler følgende emner: Økonomi ved markvanding i kornsædskifte Klimadata og merudbytter ved vanding i perioden Transportopgaver i forbindelse med planteproduktion Optimering af tidsforbrug og transportøkonomi Risikostyring i planteavlen Hvordan giver risikostyring værdi? Hvad gør de gode bedre? Hvordan adskiller bedrifter med gode økonomiske resultater sig fra andre? Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved produktionsøkonomiteamet på Videncentret, Planteproduktion med indspil fra fagmedarbejdere på Planteproduktion og øvrige samarbejdspartnere. Redaktionen er afsluttet den 8. august

5 4

6 Indhold Forord...3 Indhold... 5 Sammendrag...7 Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder...8 Dækningsbidrag for salgsafgrøder - opdelt på bedrifts- og jordtype...12 Maskinomkostninger på planteavlsbrug...16 Totaløkonomien i planteavl - opdelt på bedriftsstørrelser...22 Ti års udvikling i planteavlen...28 Økonomi i markvanding i kornsædskifte Transportafstand koster - hvor meget kan jeg spare?...40 Risikostyring giver værdi!...48 Hvad gør de gode bedre end de andre?...54 Tema Tema Tema Tema Resultatudtryk

7 6

8 Sammendrag Sammendrag af regnskabsanalyserne 2010 var karakteriseret ved et stærkt stigende prisniveau på korn i forhold til 2009, hvor prisen var lavere og ret stabil gennem året. Prisudviklingen på dieselolie og handelsgødning fulgte prisen på korn og var stigende gennem Mange planteavlere opnåede i 2010 et høstudbytte i kornafgrøderne, som var mindre end de foregående to år. Afgrødepriserne steg væsentligt fra et beskedent niveau ved udgangen af Bruttoudbyttet pr. bedrift i 2010 blev derfor bedre end de to foregående år. Det gennemsnitlige driftsresultat var kr. pr. bedrift i Det er kr. pr. bedrift bedre end i 2009, hvor driftsresultatet var kr. pr. bedrift i gennemsnit. Bruttoudbyttet i 2010 steg i gennemsnit med kr. pr. bedrift i forhold til 2009, mens stykomkostninger blot steg med kr. pr. bedrift. Det betyder, at dækningsbidraget pr. bedrift steg med ca. 25 pct. fra 2009 til totalt kr. pr. bedrift i Dækningsbidraget udgjorde i 2010-årsrapporterne 68 pct. af bruttoudbyttet, hvor det i 2009 udgjorde 61 pct. og i 2008 udgjorde 67 pct. Dækningsgraden var altså på samme niveau i 2010, som den var i Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden var i 2008 på 130 pct., i 2009 på 114 pct., mens den i 2010 var på 145 pct. Der ses således en positiv udvikling i forholdet mellem bruttoudbytte, stykomkostninger og kapacitetsomkostninger. Finansieringsomkostningerne faldt en smule fra kr. pr. bedrift i gennemsnit i 2009 til kr. pr. bedrift i Den gennemsnitlige bedrift investerede ca kr. pr. ha i 2010, mod blot ca kr. pr. ha i 2009 og ca kr. pr. ha i

9 Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder > Priserne på korn startede på et lavt niveau i januar 2010, men sluttede 60 pct. højere i december. Dækningsbidraget for vinterhvede steg med over 80 pct. fra 2009 til 2010, selvom der i 2010 blev opnået et noget lavere høstudbytte (13 hkg pr. ha mindre end i 2009). Der var i 2010 en væsentlig stigning i dækningsbidraget for alle afgrøder. I 2010 steg kornpriserne kraftigt. Den gennemsnitligt fakturerede pris for foderhvede er vist i figur 1. Prisen på foderhvede var i begyndelse af 2010 ca. 80 kr. pr. hkg (se og den var nogenlunde konstant frem til juli. Herefter steg prisen til over 130 kr. pr. hkg inden udgangen af Der er tale om den gennemsnitligt fakturerede pris i den enkelte måned. Korn solgt i den enkelte måned kan være handlet til andre priser end de priser, der er vist i figuren, da de dækker både det handlede i den enkelte måned og det, der er solgt på kontrakt på et tidligere tidspunkt. 8

10 Prisudvikling på foderhvede Foderhvede kr. pr. hkg ab gård Den meget store prisstigning har væsentlig indflydelse på de dækningsbidrag, der blev opnået i Dækningsbidragene for udvalgte salgsafgrøder er vist i tabel 1. Dækningsbidraget pr. ha er næsten fordoblet for de fleste afgrøders vedkommende, selv om udbyttet målt i hkg pr. ha er væsentligt lavere end i Dette skyldes primært de høje priser, og at stykomkostningerne er på niveau med 2009 eller lavere. Resultaterne for er opgjort på baggrund af produktionsgrensregnskaber i økonomidatabasen. Årets priser, som de fremgår af regnskaberne, er de faktisk realiserede priser, som bedrifterne har opnået ved handel i perioden fra 1. januar til 31. december, mens dækningsbidraget er beregnet på baggrund af både det internt og det eksternt omsatte. EU-støtteordninger indgår ikke i beregningerne. Når bruttoudbyttet ikke er identisk med pris gange udbytte i hkg, skyldes det andet udbytte, især halm, og forskelle i angivet pris og anvendt pris i regnskabet. Prognoserne er baseret på bedste skøn over priser, omkostninger og udbytter for henholdsvis 2011 og Der er benyttet budgetkalkuler fra FarmtalOnline, som de forefindes primo juli Det skal præciseres, at priserne er baseret på hele årets gennemsnitspriser og ikke på prisen i høst. Derfor kan de aktuelle priser, som den enkelte landmand sælger sine afgrøder til, afvige væsentligt fra de angivne priser i tabel 1. Da der i en del af regnskaberne indgår husdyrgødning, som ikke er værdisat, er stykomkostningerne ikke identiske med de stykomkostninger, der findes i budgetkalkulerne. For 2011 forventes et dækningsbidrag på niveau med 2010 eller lidt højere. Kun for raps forventes et væsentligt højere dækningsbidrag. I 2012 forventes lavere dækningsbidrag på grund af et forventet fald i priserne på korn. 9

11 År ) Vinterhvede Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vårbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterrug Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterraps Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha

12 Kr. pr. ha Vinterhvede Vårbyg Vinterraps Gruppe (laveste DB) (højeste DB) Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte, kr Udsæd Gødning Planteværn Diverse Stykomkostninger, kr Dækningsbidrag, kr Figur 2 viser udviklingen i dækningsbidraget for tre salgsafgrøder fra 2005 til Det ses, at forventningerne til dækningsbidragene for 2011 og 2012 er på niveau med de rekordstore dækningsbidrag i eller lidt større. Spredning i resultaterne for vinterhvede Analyserne i dette afsnit er baseret på gennemsnitlige opnåede dækningsbidrag for de 162 bedrifter, der indgår i analysen. Bag tallene ligger en væsentlig spredning - både i udbytte og priser. Tabel 2 viser bedrifternes opnåede dækningsbidrag for vinterhvede inddelt i fem grupper efter stigende dækningsbidrag. Forskellen på det laveste og det højeste dækningsbidrag er kr. pr. ha. Langt den største forskel ligger i bruttoudbyttet - nemlig kr. Der er ikke væsentlige forskelle i stykomkostningerne. Den gennemsnitlige pris for vinterhvede er 131 kr. pr. hkg. Hvis bedrifterne med det laveste dækningsbidrag havde opnået samme pris som bedrifterne med det højeste dækningsbidrag, ville de have haft et dækningsbidrag på kr. pr. ha. Den bedste gruppe har opnået både højere pris og bedre udbytter end de øvrige grupper.

13 Dækningsbidrag for salgsafgrøder Opdelt på bedriftstype og jordtype > Dækningsbidraget er opgjort for forskellige bedriftstyper og opdelt efter den fremherskende jordtype på ejendommen. Der er betydelige forskelle imellem den bedste tredjedel og gennemsnittet. Den relative forskel er dog reduceret, da dækningsbidragene ligger på et generelt højere niveau i 2010 end i Definition af dækningsbidrag Bruttoudbytte planteavl - udsæd - gødning - planteværn - diverse vedr. planteavl = dækningsbidrag i alt / antal ha = dækningsbidrag pr. ha Under punktet diverse vedr. planteavl indgår blandt andet rense-, tørrings- og certificeringsomkostninger.

14 Tabel 1. Dækningsbidrag (DB) for salgsafgrøder på udvalgte bedriftstyper. Gennemsnit, bedste tredjedel samt procentvis forskel fra gennemsnittets DB til bedste tredjedels DB. Resultatet er udeladt og markeret -, hvor der er for få bedrifter i gruppen til beregning af gennemsnitstal. Antal bedrifter til beregning af gennemsnit Bedrifter med hovedproduktion korn Gennemsnit DB kr. pr. ha Bedste tredjedel Forskel fra gennemsnitligt DB til bedste tredjedels DB Uden svin Lerjord pct. Sandjord pct. Med svin Lerjord pct. Sandjord pct. Bedrifter med hovedproduktion frø Uden svin Lerjord pct. Med svin Lerjord Bedrifter med hovedproduktion kartofler Lerjord Sandjord pct. Bedrifter med hovedproduktion sukkerroer på lerjord Uden frø pct. Med frø pct. Brug af sammenligningstal Tabel 1 giver mulighed for at sammenligne det samlede dækningsbidrag for markbruget på en enkelt bedrift med gennemsnittet af bedrifter inden for de foruddefinerede grupper. Tabellen bruges ved at identificere den bedriftstype, der bedst matcher egen bedrift. Derefter udregnes dækningsbidraget for egen bedrift, som vist i boksen. Til slut sammenlignes med gennemsnit og bedste tredjedel for sammenligningsgruppen. Når egne tal sammenlignes med tabel 1, bør man være opmærksom på, hvor mange bedrifter, der indgår i analysegrundlaget. Især vil opdelingen i bedste tredjedel kunne vise væsentlige afvigende resultater i forhold til det forventede, når der blot indgår få ejendomme i analysegrundlaget.

15 Kategorisering af bedrifterne Når mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en bestemt jordtype, bliver bedriften kategoriseret i den pågældende gruppe. Ejendom med svin kræver, at mindst en tredjedel af det samlede dækningsbidrag stammer fra svineproduktionen, at dækningsbidraget fra svineproduktionen er større end dækningsbidraget fra planteavl, og at mere end to tredjedele af det samlede dækningsbidrag stammer fra summen af planteavl og svineproduktion. Bedrifter med korn har maksimalt 5 pct. af arealet med hver af afgrøderne frø, sukkerroer, kartofler og specialafgrøder. Bedrifter med frøavl har mindst 15 pct. og maksimalt 50 pct. af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder udgør under 5 pct. for hver af afgrøderne. Bedrifter med kartofler har mindst 15 pct. af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder udgør under 5 pct. for hver af afgrøderne. Bedrifter med roer har mindst 15 pct. af arealet med sukkerroer. Uden frøavl har maksimalt 10 pct. af arealet med frøafgrøder. Med frøavl har minimum 15 pct. at arealet med frøafgrøder. Kategoriseringen har stor betydning for resultaterne. I denne artikel defineres en bedrift med lerjord som en bedrift med mere end 50 pct. lerjord. Hvis bedrifterne skulle have f.eks. 85 pct. lerjord for at blive kategoriseret som bedrifter med lerjord, ville forskellene i dækningsbidrag mellem lerjord og sandjord sandsynligvis blive større. Resultaterne for 2010 Den relative forskel mellem gennemsnittet for alle bedrifter og den bedste tredjedel er ikke så stor som tidligere. Det skyldes, at det generelle niveau for dækningsbidraget er blevet højere på grund af høje afgrødepriser. I 2009 var dækningsbidragene for den bedste tredjedel af de kornproducerende bedrifter imellem 45 pct. og 68 pct. bedre end gennemsnittet for alle bedrifter. I 2010 er den bedste tredjedel ca. 30 pct. bedre end gennemsnittet for alle bedrifter. Det er dog kun den relative forskel i dækningsbidrag, der er reduceret markant. Den absolutte forskel mellem gennemsnittet for alle bedrifter og den bedste tredjedel er i store træk på samme niveau som i Kornproducerende bedrifter uden svin opnåede i 2010 et lidt bedre dækningsbidrag end kornproducerende bedrifter med svin. Den største forskel i dækningsbidrag findes for den bedste tredjedel på lerjord, hvor bedrifterne uden svin opnår et dækningsbidrag, der er ca. 370 kr. pr. ha bedre end tilsvarende bedrifter med svin.

16 I de foregående år var det kornproducerende bedrifter med svin, der klarede sig bedst. Årsagen til, at det har ændret sig i 2010, kan skyldes den betydelige prisstigning på kornafgrøderne gennem året, som er vist for foderhvede i figur 1 i artiklen Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder. Ved resultatopgørelse er det afgørende, hvornår det producerede korn sælges, og det tyder på, at det eksterne kornsalg er sket til bedre priser end dem, man har regnet med i den interne omsætning. For bedrifter med hovedproduktion af frø er der en svag tendens til, at det er bedrifter med svin, der klarer sig bedst. Men også her er der tale om små forskelle på ca. 170 kr. pr. ha. Lerjord er som forventet en stor fordel i forbindelse med kornproduktion. Dækningsbidragene på lerjord er for gennemsnittet mellem kr. pr. ha og kr. pr. ha bedre end på sandet jord. For kartoffelproduktion er det gennemsnitlige dækningsbidrag på lerjord ca. 560 kr. pr. ha bedre end på sandjord. For bedrifter med hovedproduktion inden for sukkerroer, har bedrifterne uden frøproduktion det bedste gennemsnitlige dækningsbidrag. De frøproducerende sukkerroeavlere har et mindre areal med sukkerroer, hvilket sandsynligvis forklarer en del af forskellen.

17 Maskinomkostninger på planteavlsbrug > Maskinomkostningerne udgør en stor del af de samlede omkostninger til dyrkning af de enkelte afgrøder. I nærværende analyse er maskinomkostninger for en række planteavlsejendomme i 2010 analyseret. Der er gennemført to forskellige analyser baseret på 509 bedrifter. Omkostningerne er analyseret dels for kategorier af ejendomme og dels for alle planteavlsbedrifter under et. De gennemsnitlige maskinomkostninger er steget marginalt siden Gennemsnittet dækker over stor spredning mellem de enkelte bedrifter. En tredjedel af de analyserede bedrifter har i 2010 haft maskinomkostninger, der er mere end dobbelt så store som den tredjedel, der har de laveste maskinomkostninger. Maskinomkostninger for bedrifter med forskellige afgrøder Maskinomkostninger på planteavlsbedrifter, fordelt ud fra dyrkede afgrøder, er vist i tabel 1. Tabellen giver mulighed for at sammenligne gennemsnitsomkostningerne med egen bedrift og egne resultater. I beregningerne indgår ikke aflønning af hverken egen eller medhjælpers arbejdskraft.

18 Antal bedrifter til beregning af gennemsnit Gennemsnitlige maskinomkostninger uden løn, kr. pr. ha Bedrifter med hovedproduktion korn 30% frø Bedrifter med mere end: 20% sukkerroer 20% kartofler 10% specialafgrøder Variable Faste I alt Maskinomkostninger (ekskl. løn) Maskinstation netto + brændstof + vedligehold + afskrivninger maskiner + forrentning af maskinværdi (5 pct.) = maskinomkostninger i alt / antal ha = maskinomkostninger pr. ha Tabellen kan bruges til sammenligning ved at finde en bedrift med afgrøder, der matcher ens egen bedrift. Karakteristika for de foruddefinerede grupper er vist nedenfor. Egne maskinomkostninger kan udregnes som vist i boksen ovenfor, og det er nu muligt at sammenligne med gennemsnittet for den valgte bedriftstype. Kategorisering af bedrifterne Bedrifterne er opdelt for at gøre det muligt at sammenligne med et gennemsnitstal, også for bedrifter som har afgrøder, der begrunder større maskinomkostninger på en del af arealet. Der er ikke taget højde for jordtype, da det ikke kan påvises, at det har betydning for maskinomkostningerne ud fra nærværende analyser. Inddeling af bedrifterne er sket som følger: Bedrifter med hovedproduktion af korn er defineret ved mere end 50 pct. af arealet med kornafgrøder og maksimalt 5 pct. af arealet med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofler eller specialafgrøder. Der er tale om bedrifter, der har en næsten ensidig produktion af korn eller korn og raps. De øvrige bedrifter er grupperet ud fra følgende kriterier, som sigter efter at ramme afgrødeandele, der reelt findes i stort antal. Kategoriseringen tager ikke hensyn til afgrøder på de øvrige arealer. Bedrifter med frøproduktion er defineret ved at have mere end 30 pct. af arealet med frø Bedrifter med sukkerroeproduktion har mere end 20 pct. af arealet med sukkerroer Bedrifter med kartoffelproduktion har mere end 20 pct. af arealet med kartofler Bedrifter med specialafgrøder har mere end 10 pct. af arealet med specialafgrøder Der er kun analyseret data fra bedrifter med mere end 50 ha.

19 Resultaterne for 2010 De gennemsnitlige maskinomkostninger ligger for alle grupper på mere end kr. pr. ha. Som forventet er korndyrkning forbundet med de laveste maskinomkostninger. Omkostningerne er tydeligvis større, når der også dyrkes andre og mere indsatskrævende afgrøder. Bedrifter med frø eller roer har lidt større maskinomkostninger, end de bedrifter der overvejende producerer korn. Derimod ligger maskinomkostningerne markant højere på bedrifter, hvor der dyrkes kartofler. De gennemsnitlige maskinomkostninger for bedrifter, der har kartofler på mere end 20 % af arealet, er ca kr. pr. ha større end bedrifter med hovedproduktion af korn. Også på bedrifter med specialafgrøder (grøntsager, bær, frugt, gartneri m.m.) kan der konstateres en tydelig indflydelse på maskinomkostningerne. Variable og faste maskinomkostninger påvirkes forskelligt alt efter hvilke afgrøder, der dyrkes. De faste omkostninger er på nogenlunde samme niveau for bedrifter med korn, frø og roer. Derimod ligger de faste omkostninger for bedrifter med kartofler og specialafgrøder tydeligt over de øvrige Tabel 2. Udvikling i maskinomkostninger. grupper, hvilket primært skyldes afskrivninger. De variable omkostninger skiller sig tydeligst ud for bedrifter med specialafgrøder, hvilket skyldes højere omkostninger til vedligehold. Skal man vurdere de reelle omkostninger til dyrkning af marken, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Data for dette findes ikke, men de vil typisk ligge på mellem 5 og 8 timer pr. ha. Hvis aflønning af arbejde sættes til 6 timer pr. ha á 200 kr. i timen, forøger det omkostningerne med kr. pr. ha. Behovet for arbejdskraft er naturligvis meget afhængigt af afgrøder og maskiner på bedriften, hvorfor man bør estimere det reelle tidsforbrug på hver enkelt bedrift. Maskinomkostninger på alle planteavlsbedrifter På baggrund af data fra økonomidatabasen for 509 planteavlsbedrifter er gennemført en analyse af maskinomkostninger. Ved hjælp af denne analyse kan man vurdere den langsigtede udvikling og vurdere spredningen mellem bedrifterne. Udvikling i maskinomkostninger Tabel 2 viser udviklingen i maskinomkostninger igennem de seneste 9 år. Det ses af tabellen, at der ikke er nævneværdig forskel på omkostningerne, når disse gøres op i kr. pr. ha i faktiske priser. Årstal Antal ejendomme Areal i gns Kr. pr. ha Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse Variable i alt Afskrivning Forrentning Faste i alt Maskinomkostninger i alt Maskinomkostninger i 2010-priser Indeks 2002 =

20 Maskinomkostninger i 2010-priser kr. pr. ha Afskrivning og forrentning Variable omkostninger For at kunne lave en reel sammenligning af omkostningerne imellem de enkelte år er omkostningerne også angivet i 2010-priser. Omkostningerne er korrigeret med udgangspunkt i forbrugerprisindekset. På den nederste linje i tabellen er de prisjusterede maskinomkostninger for 2002 sat til indeks 100. Det ses, at indekset for maskinomkostningerne er på 90 i Omkostningerne er altså faldet 10 pct. i reelle priser over de 9 år. Det vil sige priser, der er korrigeret med forbrugerprisindekset. Dette skyldes formentlig en bedre udnyttelse af maskinerne som følge af den generelle strukturudvikling. I perioden har maskinomkostningerne haft en faldende tendens. Den stigning, der har været i 2009 og 2010, er hovedsageligt drevet af øgede variable omkostninger. Maskinstation og vedligehold er de eneste enkeltposter, der er steget mere end 15 kr. pr. ha. Udviklingen i maskinomkostninger, korrigeret for den almindelige prisudvikling i perioden , ses i figur 1.

21 Tabel 3. Spredning i maskinomkostninger Laveste tredjedel Midterste tredjedel Højeste tredjedel Antal ejendomme Areal i gennemsnit Kr. pr. ha Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse Variable i alt Afskrivning Forrentning Faste i alt Maskinomkostninger i alt, kr Spredning i maskinomkostninger I tabel 3 er maskinomkostningerne, som er præsenteret og kommenteret ovenfor opdelt efter maskinomkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret. Med de usikkerheder in mente, der ligger i de enkelte opgørelser, ses, at den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger, har mere end dobbelt så store omkostninger, som de bedrifter, der har de laveste maskinomkostninger bedrifter med de højeste maskinomkostninger har de største omkostninger på alle poster. Maskinomkostningerne er i denne analyse beregnet uden arbejdsomkostninger. Det betyder, at det ikke afspejles, hvis visse bedrifters højere maskinomkostninger resulterer i lavere lønomkostninger. Det er ikke usandsynligt, at mange bedrifter netop har investeret i en større maskinpark for at reducere omkostningerne til lønninger. De gennemsnitlige omkostninger for den midterste tredjedel er mindre end gennemsnittet for alle bedrifter. Det er et udtryk for en skæv fordeling af bedrifternes maskinomkostninger. Der findes altså en gruppe, som har omkostninger langt over gennemsnittet. Det kan skyldes både lav kapacitetsudnyttelse og andre forhold så som dyrkningsforhold og afgrødesammensætning. Maskinomkostningerne for bedrifter med kartofler og specialafgrøder, der er vist i tabel 1, er eksempelvis så høje, at disse bedrifter må forventes hovedsageligt at være placeret i den højeste tredjedel. Der lader ikke til at være sammenhæng imellem arealtilliggende og maskinomkostninger. Datagrundlag For at sikre valide data er der foretaget en sortering i tallene inden analysen. Bedrifter med ekstremt høje og ekstremt lave maskinomkostninger er udeladt, da de oftest bygger på urealistiske tal, som sandsynligvis skyldes fejlkonteringer. Bedrifter med store nettoindtægter eller nettoudgifter til maskinstation er udeladt, da denne analyse retter sig imod bedrifter, der selv udfører hovedparten af opgaverne i marken. Både vedligehold markredskaber og vedligehold andet inventar er inkluderet i beregningerne. Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under markredskaber, men derimod under andet inventar. Desuden er bedrifter, som ikke har registreret værdier af markredskaber i balancen, udelukket.

22

23 Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser > I 2010 opnåede den gennemsnitlige planteavler et økonomisk resultat, der var væsentligt bedre end i Bruttoudbyttet var kr. højere, mens kapacitetsomkostningerne faldt en anelse fra 2009 til Finansieringsomkostningerne faldt også en smule, og det samlede driftsresultat i 2010 endte derfor i gennemsnit på kr. sammenlignet med kr. i Driftsresultatet er dermed forbedret med kr. fra 2009 til Totaløkonomien for planteavlere i 2010 er beregnet ud fra gennemsnitstal fra de årsrapporter, der er indberettet til økonomidatabasen. Via oplysninger om areal, afgrødesammensætning, geografisk placering mv. fra Danmarks Statistik, er data fra de 670 indberettede planteavlsbedrifter foreløbigt vejet til at repræsentere heltidsplanteavlsbedrifter i

24 Indeks - Januar 2007 = 100 Indeks for prisudviklingen Dieselolie øre pr. liter Gns. fakt. salgspris ab gård hvede, kr. pr. hkg Kalkammonsalpeter kr. pr. 100 kg - - Definition af driftsresultat Resultat af primær drift beregnes som bruttoudbytte fratrukket styk- og kapacitetsomkostninger. Driftsresultatet beregnes herefter som resultat af primær drift plus afkoblet EU-støtte minus finansieringsomkostninger vedrørende landbrug, herunder netto renter, netto forpagtningsudgifter og netto ændring på værdipapirer. Definition af driftsresultat Bruttoudbytte - Stykomkostninger = Dækningsbidrag - Kapacitetsomkostninger = Resultat af primær drift + Afkoblet EU-støtte - Finansieringsomkostninger = Driftsresultat Indtjeningen i 2010 Tabel 1 viser resultaterne for de planteavlsbedrifter, hvor der som minimum var heltidsbeskæftigelse på bedriften i 2008, 2009 og I 2010 var der data vægtet til i alt bedrifter med 180 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet for gennemsnitsbedriften som helhed (inkl. andre driftsgrene end planteavl) var i 2010 på godt 2,8 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, svarende til ca kr. pr. ha. Dette er på bedriftsniveau kr. bedre end i Det skyldes bl.a. en kraftig stigning i afregningspriserne på salgsafgrøder fra 2009 til Se prisudviklingen på udvalgte varer og produkter i figur 1. 23

25 Stykomkostningerne steg fra 2009 til 2010 med kr., og dermed steg dækningsbidraget kr. pr. bedrift i samme periode. Dækningsbidraget er på knap 1,9 mio. i gennemsnit pr. bedrift. Kapacitetsomkostningerne er samlet faldet med ca kr. fra Det gennemsnitlige areal er faldet fra 188 ha til 180 ha pr. bedrift, bl.a. som følge af en reduktion i lejede arealer. Det betyder, at kapacitetsomkostningerne i 2010 var ca. 150 kr. højere pr. ha end i 2009 og ca. 229 kr. højere end i Stigningen i bruttoudbyttet er større end den tilsvarende ændring i styk- og kapacitetsomkostninger. Dermed bliver resultat af primær drift kr. pr. bedrift, svarende til knap kr. pr. ha i gennemsnit. Resultat af primær drift er således næsten kr. pr. ha højere i 2010 end i EU-støtte er på samme niveau i 2010 som i 2009, mens finansieringsomkostninger er faldet marginalt med knap 3 pct. fra kr. i 2009 til kr. pr. bedrift i Driftsresultatet på kr. i 2010 er hele kr. bedre end i 2009, hvor det var kr., og kr. bedre end i I 2010 udgør dækningsbidraget 68 pct. af bruttoudbyttet, hvor det i 2009 var 61 pct., i 2008 var det 67 pct. og i det økonomisk gode år 2007 var det 73 pct. Denne andel kaldes også for dækningsgraden; jo højere dækningsgrad, des bedre er virksomheden til at begrænse stykomkostningerne. Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget sat i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden var i 2007 på 155 pct., i 2008 på 130 pct., i 2009 på 114 pct., og i 2010 steg den til 145 pct. Kapacitetsgraden nærmer sig det høje niveau fra På trods af den positive udvikling, er driftsresultatet for 2010 ikke tilstrækkeligt stort til at dække aflønning af ejers arbejde og forrentning af egenkapital. Dækningsgrad Kapacitetsgrad

26 Tabel 1. Udvikling i resultaterne på heltidsbedrifter med planteavl i perioden År Antal regnskaber Antal bedrifter Ha i alt i gns. pr. bedrift i kr. - Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger inkl. løn Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Resultatopgørelse fordelt på bedriftsstørrelser Kr. pr. ha Under 100 ha ha ha ha Over 400 ha Dækningsbidrag Resultat af primær drift Driftsresultat 25

27 Tabel 2. Resultater for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, Gns. alle brug Antal ha Under Over 400 Antal bedrifter Ha i alt heraf forpagtet 59,7 13,6 39,8 74,6 142,9 220,4 Areal med lerjord, pct. 59% 56% 59% 59% 63% 53% Areal med højværdiafgrøder, pct. 13% 14% 12% 11% 19% 11% kr. Bruttoudbytte heraf planteavl Dækningsbidrag Lønomkostninger Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Gældsprocent 46% 40% 43% 50% 52% 59% Brugers alder Kr. pr. ha i gennemsnit Dækningsbidrag Resultat af primær drift Driftsresultat Opdeling efter bedriftsstørrelse Tabel 2 viser driftsresultaterne for bedrifterne i fem grupper efter dyrket antal ha. Driftsresultatet er positivt for gennemsnitsbedriften. Det gennemsnitlige driftsresultat for de fem størrelsesgrupper er ligeledes positivt. Opgøres driftsresultatet i kr. pr. ha, ligger bedrifterne mellem 449 kr. pr. ha og kr. pr. ha i gennemsnit for grupperne. Figur 2 viser dækningsbidrag, resultat af primær drift og driftsresultat omregnet til kr. pr. ha. Tabel 2 viser, at de samlede aktiver udgør knap 35 mio. kr. i gennemsnit, heraf er de 46 pct. gæld. Det svarer til en egenkapital på 18,9 mio. kr. i gennemsnit. Til sammenligning var der i 2009 godt 30 mio. kr. i gennemsnitlig aktivmasse og en gældsprocent på 45 pct., svarende til en egenkapital på godt 16,5 mio. kr. 26

28 Tabel 3. Investerings- og finansieringsbehov for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter bedrfitsstørrelse, Investering i: Gns. alle brug Antal ha Under Over 400 Beløb i kr. Jord Maskiner Driftsbygninger Inventar husdyrbrug og andet Besætning og beholdninger Grundforbedringer Øvrige landbrugsaktiver Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvesteringer Finansieringsbehov, netto Nettoinvestering, kr. pr. ha Investerings- og finansieringsbehov Tabel 3 viser nøgletal for investeringsomfanget på bedrifterne. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme størrelsesorden som afskrivningerne for at opretholde samme standard på produktionsapparatet. Den investeringssum, der overstiger afskrivningerne, kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på bedriften. Finansieringsbehov er beregnet som årets resultat før skat, korrigeret for afskrivninger, reguleringer, andre tilbageførsler samt privat udtræk. De største bedrifter har, som forventet og som i tidligere år, investeret mest. Gruppen 300 til 400 ha og gruppen over 400 ha har som gennemsnit investeret henholdsvis og kr. pr. ha. I 2009 var investeringen for gruppen over 250 ha kr. pr. ha og i 2008 på ca kr. pr. ha. Gennemsnitsbedriften har investeret kr. pr. ha i 2010 mod kr. pr. ha i 2009 og kr. pr. ha i Omfanget af investeringer er således steget siden 2009, men de begrænsede lånemuligheder samt mindsket investeringslyst forhindrer investeringerne i at nå samme høje niveau som i

29 Ti års udvikling i planteavlen > Driftsresultatet i 2010 blev kr. i gennemsnit. Det er det første positive driftsresultat i tre år. Forbedringen skyldes næsten udelukkende højere afgrødepriser. Tabel 1 viser den økonomiske udvikling for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år. Resultaterne er baseret på årsrapporter og produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til økonomidatabasen. Der er data fra 670 bedrifter i analysen. Ud fra oplysninger om blandt andet areal og afgrødesammensætning fra Danmarks Statistik, er de 670 bedrifter foreløbigt vejet til at repræsentere planteavlsbedrifter på landsplan i

30 Tabel 1. Ti års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl Antal bedrifter Antal ha heraf forpagtet ha Hkg kerne i korn pr. ha 2) Beløb i kr. Totaløkonomi Bruttoudbytte heraf planteavl Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger heraf løn heraf maskinstation heraf driftsmæssige afskrivninger Afkoblet EU-støtte 1) Finansieringsomkostninger Driftsresultat Beløb i kr. Økonomi i udvalgte produktionsgrene DB pr. ha, vinterhvede Pris pr. hkg, vinterhvede DB pr. ha, vinterraps Pris pr. hkg, vinterraps ) Ha-støtten blev i 2005 omlagt til en EU-støtte, som ikke indgår i bruttoudbyttet 2) Udbytte vægtet efter dyrket areal i vårbyg, vinterbyg, vårhvede, vinterhvede, triticale, rug og havre Stigningen i det dyrkede areal pr. bedrift er stoppet Det dyrkede areal pr. bedrift var støt stigende indtil 2009, men denne udvikling stoppede i Fra 2001 til 2009 steg arealet fra 135 ha til 188 ha som gennemsnit for de analyserede planteavlsbedrifter. Det svarer til en stigning på 39 pct. I 2010 var det dyrkede areal 180 ha i gennemsnit, hvilket svarer til et fald på 4 pct. fra Det er først og fremmest det tilforpagtede areal, der er reduceret fra 2009 til En del af forklaringen kan være, at de negative driftsresultater i 2008 og 2009 har øget incitamentet til at opsige forpagtningsaftaler. Bruttoudbytte og dækningsbidrag stiger trods et ringere høstet udbytte Bruttoudbyttet var højere i 2010 end i 2009 trods et lavere høstet udbytte. Dertil kommer, at stykomkostningerne var lavere i Det resulterer i et dækningsbidrag i 2010, der er kr. bedre end i 2009, svarende til en stigning på 25 pct. Ved sammenligning af dækningsbidrag skal man være opmærksom på, at EU-støtten fra 2005 er afkoblet og derfor ikke inkluderet i dækningsbidraget. For at kunne sammenligne er EU-støtten derfor inkluderet i dækningsbidraget vist i figur 2. 29

31 1.000 kr. pr. bedrift Ti års udvikling, omkostninger År Kapacitetsomkostninger Kapacitets- og finansieringsomkostninger Finansieringsomkostninger Kapacitetsomkostningernes stigning er stoppet Kapacitetsomkostningerne er tilnærmelsesvist uændrede fra 2009 til 2010, og omkostninger til løn, maskinstation og driftsmæssige afskrivninger er nogenlunde stabile. Stigningen i kapacitetsomkostninger fra 2005 til 2009 udgjorde 53 pct. efter korrektion for areal. Forudsættes en generel prisudvikling på 2 pct. p.a., svarer stigningen fra 2005 til 2009 til en realprisstigning på 39 pct. Denne stigning i kapacitetsomkostninger er nu ophørt. Betragtes hele perioden fra 2001 til 2010, er kapacitetsomkostningerne dog kun steget 8 pct., når der korrigeres for både det stigende areal og prisudviklingen. Figur 1 viser udviklingen af kapacitetsomkostninger og finansieringsomkostninger i perioden Der ses et svagt fald i de samlede omkostninger til frembringelse af resultat af primær drift udtrykt ved den gule graf, som også går igen i figur 2. Udviklingen er en konsekvens af stagnerende kapacitetsomkostninger og faldende finansieringsomkostninger i perioden 2008 til 2010.

32 1.000 kr. pr. bedrift Ti års udvikling, resultat År DB inkl. afkoblet EU-støtte Kapacitets- og finansieringsomkostninger Driftsresultat Finansieringsomkostningerne er samlet set næsten uændrede Finansieringsomkostningerne er i 2010 næsten uændrede i forhold til De dækker dog i højere grad end kapacitetsomkostningerne over forskydninger mellem de enkelte poster. Gælden er steget med gennemsnitligt kr., hvilket skyldes både investeringer og finansiering af forrige års underskud. Til gengæld er renten faldet så meget, at renteudgifterne er blevet kr. mindre. Der er realiseret tab på værdipapirer på kr. imod en mindre gevinst i Samlet resulterer det i næsten uændrede finansieringsomkostninger. Positivt driftsresultatet for første gang i tre år I 2010 er der realiseret et positivt driftsresultat på kr. for gennemsnitsbedriften (se i øvrigt afsnit om Totaløkonomi i planteavl, side 22). Det positive resultat efterfølger to år med negative driftsresultater på hhv kr. og kr. Den altovervejende forklaring på det positive resultat i 2010 er de højere afgrødepriser. Generelt er de fleste omkostningsposter kun ændret marginalt. Derfor er forbedringen af driftsresultatet også i samme størrelsesorden som forbedringen i dækningsbidraget. Ved sammenligning af resultater over en 10-årig periode er inflationen af en vis betydning. Driftsresultatet på kr. i 2001 svarer eksempelvis til kr. i 2010-priser, når resultatet justeres med nettoprisindekset.

33 Økonomi i markvanding i kornsædskifte Tema > - Vandingsbehovet har varieret meget i perioden I et kornsædskifte på grovsandet jord har det varieret fra 0 til 230 mm. I gennemsnit har vandingsbehovet været 115 mm. Vandingstilladelser på eller m 3 pr. ha pr. år svarende til 100 og 120 mm har selv om vandforbruget opgøres som et gennemsnit over tre eller fem år ikke været tilstrækkelige til at vande efter behov. Vandingsforsøg i korn viser et stigende merudbytte pr. mm vandingsvand med stigende udbytteniveau. Ud fra forsøgene er fastsat et sandsynligt merudbytte i vårbyg på 20 kg kerne pr. mm pr. ha ved et udbytteniveau på 55 hkg kerne pr. ha. I vinterhvede med et udbytteniveau på 80 hkg kerne pr. ha er merudbyttet fastsat til 28 kg kerne pr. mm vandingsvand. I gennemsnit for perioden er udbyttet i et kornsædskifte uden vanding beregnet til knap 60 pct. af udbyttet i det samme sædskifte med fuld markvanding. Udbyttet uden vanding varierer fra 20 til 100 pct. af udbyttet med markvanding i 24-års perioden. Den økonomiske gevinst ved markvanding er stærkt afhængig af afgrødepriserne. Under de angivne forudsætninger ligger nulpunktet ved en kornpris omkring 80 kr. pr. hkg. Ved en kornpris på 140 kr. pr. hkg er den potentielle økonomiske gevinst ved markvanding på kr. pr. ha i gennemsnit over en periode med vandingsbehov som i Gevinsten er størst på bedrifter, der er netto kornkøbere. 32

34 Gns. vandingsbehov , mm Gns. antal vandinger Græs og kløvergræs Kartofler, middeltidlige Kartofler, sene Majs 76 3 Vinterbyg Vinterhvede Vinterraps Vårbyg Behovet for markvanding og dermed også økonomien i markvanding varierer meget fra år til år. For at få et billede af økonomien i markvanding er det nødvendigt at se på vandingsbehovet over en længere årrække. Videncentret for Landbrug, Planteproduktion har foretaget en beregning af det årlige vandingsbehov i otte forskellige afgrøder i perioden Vandingsbehovet er beregnet med programmet Vandregnskab Online, der også anvendes til styring af markvanding. I beregningerne er anvendt døgnværdier for nedbør og aktuel fordampning. Vandingsbehovene er beregnet som gennemsnit for to lokaliteter, heraf en kystnær lokalitet (Ribe) og en lokalitet langt fra kysten (Billund). De to lokaliteter varierer med hensyn til sommernedbør og dermed vandingsbehov. Vandingsbehovene er beregnet for grovsandet jord (JB 1) med en rodzonekapacitet på 61 mm. De beregnede gennemsnitlige vandingsbehov i perioden for otte afgrøder fremgår af tabel 1. Variationen i vandingsbehov over årene udlignes noget, når behovet opgøres for sædskifter, hvor der indgår afgrøder med vandingsbehov på forskellige tidspunkter af året. Figur 1 viser det gennemsnitlige årlige vandingsbehov for et sædskifte bestående af 20 pct. vinterbyg, 20 pct. vinterraps, 20 pct. vinterhvede og 40 pct. vårbyg. Dette sædskifte er valgt som grundlag for de økonomiske beregninger i det følgende. Mange svinebrug og planteavlsbrug på sandjord har et afgrødevalg, der ligner dette. De årlige vandingsbehov varierer fra godt 0 mm til 230 mm. I gennemsnit er vandingsbehovet for sædskiftet 115 mm pr. år. I de efterfølgende økonomiske beregninger er det forudsat, at det hvert år har været muligt at vande efter behovet. Det kræver en stor vandingskapacitet svarende til mindst 4 mm pr. dag pr. ha med vandingsbehov samtidig. I praksis kan muligheden for at vande efter behov også være begrænset af vandingstilladelsen. Til landbrugsafgrøder på grovsandet jord (JB 1) er vandingstilladelsen typisk på eller m 3 pr. ha. Det svarer til henholdsvis 100 og 120 mm. 33

35 Vandingsbehov, mm Vandingsbehov i kornsædskifte på JB 1, Gns. Tema Markvandingstilladelser er blevet givet på grundlag af et forventet gennemsnitligt vandingsbehov. I Ringkøbing Amt blev der givet tilladelse til typisk m 3 pr. ha som gennemsnit over tre år. Andre amter havde også en administrationspraksis, hvor vandforbruget blev vurderet over en årrække. Det giver en vis fleksibilitet, så der nogle år kan anvendes mere vand end de eller m 3 pr. ha. Men hverken eller m 3 pr. ha opgjort som et løbende gennemsnit over tre år har været tilstrækkeligt til at dække det beregnede vandingsbehov for det opstillede kornsædskifte i perioden Statistik over det faktiske vandforbrug til markvanding viser dog, at der i praksis ofte anvendes mindre vand end der svarer til de beregnede vandingsbehov. Det kan bl.a. skyldes utilstrækkelig vandingskapacitet og dårlig økonomi i markvanding ved lave afgrødepriser. Merudbytte for markvanding Merudbyttet for markvanding afhænger naturligvis af vandingsbehovet. Næsten alle markforsøg med markvanding er mere end 20 år gamle, og der er kun relativt få år med forsøg i hver enkelt afgrøde. De gennemsnitlige merudbytter afhænger af vandingsbehovene Areal i sædskiftet Gns. vandingsbehov, mm Merudbytte kg pr. mm Gns. udbytte med vanding hkg pr. ha Gns. udbytte uden vanding hkg pr. ha Vinterbyg 20 pct Vinterraps 20 pct Vinterhvede 20 pct Vårbyg 40 pct

36 kg pr. mm 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Merudbytte pr. mm vandingsvand på JB 1, korn y = 0,31x + 3,2 R² = 0, ,0 0, Udbytte med vanding, hkg/ha Variable omkostninger: El (ved 0,60 kr. pr. kwh) Vedligehold Flytning og tilsyn Årlig forrentning og afskrivning: Vandingsmaskine (indtræksmaskine, Ø110, 500 m) Boring, jordledning, pumpe og hydranter 2,70 kr. pr. mm 2,00 kr. pr. mm 100 kr. pr. ha pr. vanding 410 kr. pr. ha 720 kr. pr. ha i netop de år, hvor forsøgene er udført. For at kunne beregne sandsynlige årlige merudbytter for markvanding er derfor beregnet de gennemsnitlige merudbytter pr. mm vandingsvand, der er tilført i forsøgene. Figur 2 viser merudbyttet pr. mm i vandingsforsøg i vårbyg, vinterbyg og vinterhvede. Der indgår data fra 35 vandingsforsøg fra perioden Forsøg med et vandingsbehov under 20 mm er ikke medtaget. Figur 2 viser, at merudbyttet pr. mm vokser med stigende udbytteniveau. Ud fra tendenslinjen i figur 2 er merudbyttet i vårbyg ved et udbytteniveau på 55 hkg pr. ha i gennemsnit 20 kg kerne pr. mm. I vinterhvede med raps som forfrugt, hvor der forventes et udbytte på 80 hkg pr. ha, er merudbyttet ifølge tendenslinjen i gennemsnit 28 kg kerne pr. mm. På grundlag heraf er udbytteforskellen mellem vandede og uvandede afgrøder beregnet for hvert år. Gennemsnitsudbytterne med og uden vanding fremgår af tabel 2. I de fleste vandingsforsøg er der også målt udbytte af halm. Merudbyttet af halm pr. mm vandingsvand afhænger tilsyneladende ikke af udbytteniveauet. I gennemsnit af 30 forsøg er der opnået et merudbytte på 15 kg halm pr. mm vandingsvand. Det beregnede kornudbytte uden vanding varierer fra knap 20 pct. til 100 pct. af udbyttet med markvanding. I gennemsnit for perioden er kornudbyttet uden vanding knapt 60 pct. af udbyttet med markvanding. Se figur 3. 35

37 Udbytte, hkg/ha Kornudbytte på uvandet JB 1, beregnet Gns Tema Økonomi i markvanding i kornsædskifte I det følgende er vist økonomien i markvanding for et kornsædskifte på grovsandet jord (JB 1) med en rodzonekapacitet på 61 mm. Økonomien er beregnet årligt for en periode på 24 år på baggrund af de vandingsbehov og merudbytter for markvanding, der er præsenteret i det foregående. Omkostningerne ved markvanding varierer afhængigt af vandingskapacitet, boredybde, boringens ydelse, markernes arrondering, antal vejunderføringer og type vandingsmaskine. De typiske omkostninger ved markvanding, der er vist i tabel 3, er anvendt i beregningerne af økonomien i markvanding. Figur 4 viser den årlige økonomi i markvanding i et kornsædskifte på grovsandet jord med en rodzonekapacitet på 61 mm for en 24-årig periode med et vandingsbehov svarende til de beregnede årlige vandingsbehov i perioden I beregningerne er anvendt en bygpris på 135 kr., en hvedepris på 140 kr. og en rapspris på 330 kr. pr. hkg. Med disse prisforudsætninger varierer den økonomiske gevinst ved markvanding fra kr. pr. ha i 1987, hvor der generelt ikke var behov for markvanding, til næsten kr. pr. ha i To andre tørkeår med markante økonomiske gevinster over kr. pr. ha er 1989 og I gennemsnit er den økonomiske gevinst kr. pr. ha. Der er her regnet med, at sædskiftet findes på en husdyrbedrift, der er netto kornkøber. Uden vanding skal der indkøbes mere foderkorn, og der vil derfor være større handelsomkostninger. Der er regnet med meromkostninger på 15 kr. pr. hkg ved køb af foderkorn. I gennemsnit udgør denne ekstra handelsomkostning 290 kr. pr. ha. For en planteavlsbedrift, der skal sælge afgrøderne, er den økonomiske gevinst i gennemsnit kr. pr. ha. Gennemsnitstallene for økonomien i kornsædskiftet med og uden markvanding fremgår at tabel 4. Det skal bemærkes, at tallene ikke afspejler den økonomi, der har været i markvanding i perioden , hvor af- 36

38 kr. pr. ha Potentiel gevinst ved markvanding på JB 1 gennem 24 år Gns. - - Uden markvanding Med markvanding Bruttoudbytte kerne/frø 1) Bruttoudbytte halm Stykomkostninger Dækningsbidrag Maskiner + arbejde + tørring Variable vandingsomkostninger 2) -920 Vandingsmaskine 2) -410 Jordfaste dele af vandingsanlæg 2) -720 Resultat (kornsælger) Ekstra omkostninger ved foderkøb -290 Resultat (netto kornkøber) ) Afgrødepriser: 135 kr. for byg, 140 kr. for hvede og 330 kr. for raps pr. hkg. Der er tale om prognosepriser ) Omkostninger til markvanding fremgår af tabel 3. grødepriserne har varieret meget. Tallene afspejler den økonomi, der potentielt kan være i markvanding i et kornsædskifte under de valgte prisforudsætninger over en årrække med et vandingsbehov som i Ved beregning af den forventede økonomi i markvanding, f.eks. i forbindelse med investering i markvanding, skal man anvende forventede afgrødepriser set over en lang årrække og ikke aktuelle priser. 37

39 kr. pr. ha Potentiel gevinst ved markvanding i kornsædskifte på JB kr. 110 kr. 140 kr. 170 kr. Kornpris Kornsælger Kornkøber Tema Stor prisfølsomhed Markvanding er en langsigtet investering. Afskrivningsperioden for boringen og de jordfaste dele er normalt 30 år. De fleste anlæg til markvanding i Danmark er etableret i perioden fra midt i 1970 erne og frem til midten af 1990 erne og anvendes fortsat. De faste omkostninger til markvanding, inkl. forrentning og afskrivning af vandingsmaskiner, udgør ofte omkring 60 pct. af de samlede omkostninger ved markvanding. Omkostninger til markvanding er dermed relativt konstante over en længere årrække og uafhængige af de aktuelle afgrødepriser. Derfor er økonomien i markvanding selvsagt meget afhængig af afgrødepriserne. I figur 5 er vist den økonomiske gevinst ved markvanding i et kornsædskifte på grovsandet jord ved fire forskellige sæt afgrødepriser. Det fremgår af figur 5, at der er balance mellem omkostninger og merudbytte for markvanding i et kornsædskifte ved en kornpris omkring 80 kr. pr. hkg. Fra dette nulpunkt stiger den økonomiske gevinst ved markvanding til omkring kr. pr. ha i gennemsnit ved kornpriser omkring 170 kr. pr. hkg. Markvanding mindsker desuden variationen i økonomisk resultat mellem årene, da den stabiliserer udbytterne. 38

40 kr. pr. ha Potentielt tab ved ophør af markvanding i kornsædskifte på JB 1 80 kr. 110 kr. 140 kr. 170 kr. Kornpris Kornsælger Kornkøber - - Tab ved ophør med markvanding I forbindelse med implementering af vandplanerne for vandplanperioden er der risiko for, at der af hensyn til sommervandføringen i vandløbene nogle steder vil ske en indskrænkning i tilladelserne til markvanding. Nogle bedrifter vil sandsynligvis lide et økonomisk tab, fordi de ikke kan få fornyet deres vandingstilladelser med de samme mængder vand som tidligere. Det økonomiske tab ved hel eller delvis tvungen ophør med markvanding er ikke lig den økonomiske gevinst ved at markvande med modsat fortegn. Det skyldes, at boringen, elinstallationerne til pumpen og de jordfaste anlæg ikke kan realiseres ved salg eller anvendes på anden måde. I tabet ved ophør med markvanding skal udover tabet af den økonomiske gevinst ved at markvande, der fremgår af figur 5, også indregnes omkostninger til forrentning og afskrivning af de jordfaste dele af vandingsanlægget. Det svarer til 720 kr. pr. ha i eksemplet, der er vist i tabel 3 og 4. Figur 6 viser de potentielle økonomiske tab ved ophør med markvanding i et kornsædskifte på grovsandet jord ved fire forskellige afgrødeprisniveauer. På kvægbrug og bedrifter med kartofler eller specialproduktioner er der flere forhold end ovennævnte, der skal indgå i vurderingen af konsekvenser af hel eller delvis ophør af markvanding. Det kan være sikkerhed for foderforsyning, mulighed for foderkøb, bufferlagre, afgrødekvalitet og tab på anlæg, der ikke længere kan udnyttes, som f.eks. lager- og kølehuse til kartofler. Derfor kan det økonomiske tab på andre bedriftstyper være større end der er vist her for et kornsædskifte. Ophør med markvanding kan også betyder, at visse produktioner helt må opgives. 39

41 Transportafstand koster - hvor meget kan jeg spare? Tema > - Strukturudviklingen har medført bedriftssammenlægninger og samdrift af større, ikke sammenhængende arealer. Transporttid og økonomi påvirkes af øgede vejafstande mellem lagre, maskinhus og marker. Det er derfor vigtigt, at økonomi og tidsforbrug indgår i overvejelser ved leje og køb af jord, såvel som ved valg af dyrkningsstrategi og tilpasning af maskinpark. I det følgende belyses det, hvilken betydning vejafstanden har for økonomien, samt hvilke muligheder der er for at optimere transporten. Artiklen afrundes med beskrivelse af transportløsninger hos Højen Markbrug ApS. Mulighederne for at optimere transporten på den enkelte bedrift afhænger af forholdene i øvrigt, herunder: Transportløsninger (hastighed, kapacitet og udnyttelse) Afgrødevalg (sædskifte) og samling af afgrøder i sammenhængende markgrupper Gødskning med gylle Salg af halm og afgrøder ab mark eller lager. I det følgende gennemgås et beregningseksempel, der bl.a. belyser: Hvor meget tid, der går til transport? Hvordan omkostningerne til transport anslås ved dyrkning af salgsafgrøder? Hvilken betydning transportafstanden har for jordens værdi?

42 Metodevalg Overslagsberegning Transportanalyse Registreringer Analysens karakteristika Groft estimat på basis af markgrupper og gennemsnitlige forudsætninger Behovsanalyse nøjagtig planlægning ud fra mark og maskinspecifikke forudsætninger Kontrol af gennemført transport ved analyse af et års registreret transport Tidsforbrug til analyse, timer pr. år Få Flere Mange Antal ha Antal transportkørsler pr. år Såbedsharve Såmaskine Såsæd (200 kg pr. ha) Tromle Gødningsspreder Gødning (200 kg vare pr. ha) Gylle (30 ton pr. ha, vogn 25 ton) x Sprøjte (4.000 l tank, 150 l pr. ha) Mejetærsker Hjemkørsel kerne (75 hkg, 16 ton vogn) Halmpresning Hjemkørsel halm (4 tons pr. ha,12 ton pr. vogn ) Såmaskine efterafgrøder Stubharve Plov Antal kørsler inkl. returkørsel Antal kørsler pr. ha 6,80 4,76 4,50 4,39 4,37 Analyse af transportbehov Omfanget af transport kan analyseres på flere niveauer. I tabel 1 er beskrevet tre forskellige metoder. Overslagsberegninger er normalt betydeligt mere enkle at gennemføre end nøjagtige beregninger, og de giver på trods af dette en væsentlig nytteværdi i forhold til at forbedre planlægningen. Egentlige registreringer af transporttid er tidskrævende at udføre, og giver først brugbare resultater efter 1-2 års omhyggelige, daglige registreringer. Eksempel på overslagsberegning Som illustration af metoden med overslagsberegning gennemgås i det følgende et eksempel med produktion af salgsafgrøder. Alle lagre er samlet ét sted, der tildeles 30 ton gylle pr. ha i korn, og der høstes i gennemsnit 75 hkg kerne pr. ha og 4 ton halm pr. ha. Gennemsnitlig hastighed med traktor er 20 km i timen. Antallet af nødvendige kørsler pr. ha er opgjort for hver arealstørrelse (tabel 2), og det samlede tidsforbrug til transportkørsel beregnet ud fra transportafstand (figur 1).

43 Timer pr. ha pr. år Tid til transport med traktor Antal ha Transportafstand: 5 km 10 km 15 km 20 km 25 km Tema I eksemplet ses, at tidsforbrug til flytning af maskiner ikke antages at være afhængig af arealets størrelse. Det er derimod transport af gylle, gødning, planteværnsmidler samt kerne og halm. I eksemplet med dyrkning af salgsafgrøder nærmer den gennemsnitlige effektive transporttid pr. ha sig en fast værdi. Fra 50 ha og opefter er det lidt over en time pr. ha pr. 5 km transportafstand - svarende til 13 minutter pr. km. pr. ha pr. år. Ved mindre arealer vil tidsforbruget til transport i eksemplet nærme sig 20 minutter pr. km pr. ha pr. år. I eksemplet er alle ha samlet, og der dyrkes samme afgrøde, så maskintransport elimineres. Af figur 2 fremgår, at der til transport med traktor ved 100 ha og 10 km afstand anvendes over 200 timer pr. år alene i effektiv køretid. Tilpasning af transportløsninger Når transportafstand og markstørrelse stiger, bliver behovet for mere rationelle transportløsninger større. Det gælder særligt transport i forbindelse med hjælpestoffer, vand til udbringning af planteværnsmidler, gylleudbringning og høstede afgrøder. Første trin i optimeringen kan være at hente vand til udbringning af planteværnsmidler ved markgruppen, frem for at køre på landevej mellem større markgrupper og ejendom for at hente vand med marksprøjten. Transportbehovet fra beregningseksemplet reduceres med op til 70 timer pr. år ved denne optimering. I tabel 3 er anført forskellige kombinationer af transportafstand og markgruppestørrelse. Det estimerede tidsforbrug til transport kan omsættes til en omkostning ved at beregne en timepris for traktor, vogn (eller andet redskab) samt løn. I tabel 4 ses omkostningen til transport i eksemplet ved en maskin- og arbejdsomkostning på 525 kr. pr. time. 42

44 Timer pr. år Tid til transport med traktor Antal ha Transportafstand: 5 km 10 km 15 km 20 km 25 km Antal ha Gns. transportafstand, km Sparet transporttid i timer pr. år Antal ha Gns. transportafstand, km Omkostning til transport, kr. pr. ha pr. år

45 Timer pr. år Tid til transport med lastvogn og traktor Antal ha Transportafstand: 5 km 10 km 15 km 20 km 25 km Tema Næste trin i optimeringen kan være at transportere gyllen med sættevogn (lastvogn med kapacitet på 30 ton gylle) i stedet for med traktor og gyllevogn. For et eksempel med 50 ha og 10 km afstand går der 64 timer på transport med traktor og gyllevogn, mens der bruges 23 timer med sættevogn - altså spares der ca. 40 timer på landevejen ved brug af sættevogn. Dette er målt i effektiv køretid; hertil kommer ændrede forhold omkring aflæsning og opsugning fra buffertank. Optimeret transport I eksemplet udføres en række optimeringer med henblik på at reducere transporttiden. Ændringerne omfatter transportopgaverne i forbindelse med gylle, gødning, kerne og halm. I stedet for traktor flyttes disse produkter med lastvogn, med en gennemsnitlig hastighed på 45 km pr. time, og en lasteevne på 30 ton. Samtidig forudsættes det, at vand i forbindelse med udbringning af planteværnsmidler hentes i umiddelbar nærhed af de dyrkede arealer. Af figur 3 fremgår, at det samlede tidsforbrug til transport reduceres væsentligt. Primært fordi transporten af gylle går hurtigere med lastvogn. Tidsforbrug til omlæsning i buffertank, og evt. ventetid er ikke medregnet i eksemplet. Planlægningen af transportløsning, valg af transportmidler med korrekt kapacitet og udførelse af transport koordineret med markarbejdet er afgørende for, at de beregnede besparelser rent faktisk kan realiseres. Overslagsberegning af omkostninger til transport Ved beregning af besparelsen ved optimering af transporten er der taget udgangspunkt i en traktorpris inkl. fører og transportmiddel på 525 kr. pr. time (dog 560 kr. pr. time ved reduceret anvendelse) og en pris til lastvogn inkl. fører på 700 kr. pr. time. 44

46 Antal ha Gns. transportafstand, km Reduktion af omkostninger, kr. pr. ha pr. år efter Antal ha Gns. transportafstand, km Transportomkostninger, kr. pr. ha pr. år Reduktionen af omkostningerne ved optimeringen er beregnet som differencen mellem to scenarier: 1. Al transport foregår med traktor (tabel 4), 2. Transport af gylle, gødning, kerne og halm klares med lastvogn, resten foregår med traktor. Den opnåede besparelse efter optimering ses i tabel 5. Transportomkostningerne anslås således i et kornsædskifte med gylle og bjærget halm reduceret med mellem 25 og 51 pct. ved optimering af transporten. Optimering af transportopgaven betyder i eksemplet, at der er sparet arbejdstid. Den sparede arbejdstid skal kunne bruges på noget andet for at opnå fuld gevinst af besparelsen. En væsentlig reduktion i antallet af traktortimer bør på samme måde betyde tilpasning af antallet af traktorer for at holde omkostning pr. traktortime i ave. Ved stor transportafstand er der risiko for, at tid til transport bliver en begrænsende faktor. Det betyder mest for opgaver som afgrødeetablering, gylleudbringning, marksprøjtning og høst. Fordelen ved at få mere tid til rettidigt udført markarbejde afhænger af, hvordan maskinparken tilpasses den nye situation. Hvor meget betyder transportomkostninger? Ved vejafstande over ca. 5 km bør det overvejes, om transport af hjælpestoffer, gylle og afgrøder skal foregå med lastvogne med højere kapacitet end traditionelle traktor og vogn løsninger. Ved udbringning af gylle kan lastvogn være relevant allerede ved 2-3 km afstand, afhængig af kapacitetsbehovet på gyllevogn. For at opnå en fordel ved at ændre transporten forudsætter det tilpasning af såvel maskinpark som medarbejdertid. I tabel 6 er anført transportomkostninger efter optimering af transporten, hvor transport af gylle, gødning, kerne og halm klares med lastvogn, og resten foregår med traktor. Markgruppestørrelse og transportafstand betyder naturligvis noget for den jordleje, man kan betale for et udbudt areal. 45

47 Oplysningerne i tabel 6 kan også bruges som en målestok for, hvordan økonomien i beregningseksemplet påvirker den mulige jordleje for et givent areal. Ved 50 ha i 5 km s afstand koster transporten 328 kr. pr. ha pr. år - ved 15 km afstand er omkostningen 984 kr. pr. ha pr. år. Forskellen på godt 650 kr. pr. ha pr. år reducerer således indtjeningen med ca kr. pr. år - eller reducerer den mulige jordleje med samme beløb. Da der er tale om et eksempel, kan den reelle omkostning variere meget fra situation til situation. Tema Foregår al transport med traktor (tabel 4), er forskellen på ca kr. pr. ha, hvilket svarer til ca kr. pr. år. Større sammenhængende arealer er naturligvis mere attraktive end mindre, særligt hvis markerne dyrkes med samme afgrøde, og maskintransporten kan minimeres. Ved køb eller leje af arealer bør transportomkostningerne indregnes, og alternative løsninger overvejes. Hvis såvel hjælpestoffer som produkter leveres og sælges ved mark, eller transporten udliciteres, behøver større afstande ikke medføre væsentligt øgede omkostninger, men det forudsætter placering af afgrøder i markgrupper, så transport af maskiner minimeres. Placeringen af lagre i forhold til markerne er altså afgørende for transportbehovet. Det er særligt vigtigt med separate transportsystemer ved opgaver i spidsbelastningsperioder, hvor kapaciteten i marken er afgørende. Det gælder opgaver som gylleudbringning, udbringning af planteværnsmidler og høst. Rettidseffekten er én ting, noget andet er værdien af den stress, der undgås ved korrekt planlagt og udført transport. Markplan 2011, Højen Markbrug ApS Eksempel: Transport hos Højen Markbrug ApS Højen Markbrug ApS driver ca. 730 ha omkring Vejle, fordelt på seks større markgrupper hhv. syd, nord og vest for Vejle Fjord. Der er en række større marker på ha, men også mange mindre marker. De to anpartshavere forbruger selv ca ton hvede til henholdsvis æglæggere og svineavl/opformering, resten af hveden sælges. Ejendommene har derfor egne stålsiloer og planlagre til opbevaring af en del af kornproduktionen. Ole Bruhn, som er driftsleder i samarbejdet fortæller: Vi regnede selvfølgelig på transporten, inden vi besluttede os for at benytte vognmand. Primært handlede det om, at vi har seks store markgrupper med stor indbyrdes afstand, og at vi leverede hovedparten af kornet til foderstofforretningen i høst. Ved at hyre en vognmand ind kunne vi udnytte vores maskinkapacitet bedre, og derved fik alle parter en fordel ved optimering af transporten. 46

48 Ole Bruhn lægger vægt på, at det er vigtigt at vælge en vognmand, der er god til at finde løsninger. Planlægning og udførelse af transport handler meget om at tænke praktisk og ville finde effektive løsninger. Tingene skal gå op. Han forklarer: Jeg har aftalt en takst med vognmanden for køretid, og en anden takst for den ventetid, hvor han ikke bruger dieselolie eller lægger slid på lastvognen. Om Højen Markbrugs egen maskinpark siger Ole: Vores vognpark består af en gyllevogn, en 10 tons vogn og en 16 tons sneglevogn. Resten foregår med vognmand. Sneglevognen har i øvrigt vejeceller, og udbytte registreres på markniveau. En grovanalyse af bedriftens maskinomkostninger viser knap kr. pr. ha inkl. transport, før arbejde. Det er lave omkostninger, da der køres gylle på en del af arealet. Til sammenligning har tilsvarende bedrifter i en grovanalyse maskinomkostninger for knap Produkt kr. pr. ha, og bedste 25 pct. ligger på kr. pr. ha. Sammenligningstallene er baseret på 64 bedrifter. Årsagen til vores lave omkostninger ligger i en optimering af den enkelte opgave, men med øje for helheden forklarer Ole Bruhn. Bedriften har lidt atypisk tre, lidt mindre mejetærskere som hver høster ca. 2 ha i timen. De er købt brugt og køres af sæsonmedhjælpere. Det giver lave omkostninger, høj kapacitet og stor fleksibilitet. Men det giver en udfordring omkring korntransporten, fordi sneglevognen ikke kan følge med tre mejetærskere. Det Transportløsning - løses ved, at to New Holland TF78 mejetærskere kører i større marker med sneglevognen, mens en New Holland TX66 mejetærsker kører med 10 tons vogn ved gårdnære marker. Fire af vore medarbejdere har stort kørekort. Det betyder, at vi kan leje en lastvogn uden fører og transportere egne produkter, når det passer os. Men skal det rigtigt batte noget, har vi mindst to sættevogne i gang, og derfor bruger vi vognmand. Eget udstyr bliver simpelthen for dyrt, hvis vi skal opnå tilsvarende kapacitet, siger Ole Bruhn. Sammenligning af maskinomkostninger hos Højen Markbrug ApS og 64 tilsvarende bedrifter 47

49 Risikostyring giver værdi! Tema > - I planteproduktionen er der en risiko for svigtende indtjening, som man i en vis udstrækning er nødt til at acceptere. Man bør sørge for, at den uundgåelige risiko har et passende niveau. Det gælder om at finde de rigtige knapper at skrue på og at indstille risikoen, så den passer bedst muligt til den forventede indtjening. Det kan give økonomiske og konkurrencemæssige fordele at styre bedriftens risiko, og disse fordele er blevet større i de seneste år på grund af udviklingen i erhvervet. Indtjening og risiko Risikostyring handler basalt set om at indstille sin forretning, så den samlede risiko er optimal i forhold til den forventede indtjening. Det gælder altså om at finde det optimale niveau af risiko, så den hverken er for høj eller for lav. Grundlæggende er det sådan, at når den forventede indtjening forøges, vil den tilhørende risiko også blive større. Den sammenhæng imellem forventet indtjening og risiko ser principielt ud som vist i figur 1. Kurven er stejl til venstre, hvilket betyder, at indtjeningen kan øges, mens risikoen stiger forholdsvist lidt. Til højre er kurven fladere, hvilket betyder, at man må acceptere en relativ stor stigning i risiko for at få øget den forventede indtjening. Den enkelte landmand bør optimere sin produktion og økonomi på bedriften, så den forventede indtjening øges mest muligt, uden at den tilhørende risiko bliver uacceptabel høj. Den optimale sammenhæng findes altså et eller andet sted på grafen i figur 1 afhængig af, hvor meget risiko man vil påtage sig. Er man villig til at påta- 48

50 Forventet indtjening Forventet indtjening risiko Risiko ge sig en større risiko, trækkes det optimale punkt til højre på kurven. Ønsker man at nedsætte sin risiko, trækkes punktet til venstre på kurven. Tages beslutninger, som ikke er effektive, vil den optimale sammenhæng imellem forventet indtjening og risiko forsvinde, og punktet vil flytte under den optimale kurve. Det kan eksempelvis være, hvis der betales for meget for at afdække risiko. Nytte af indtjening For at bestemme, hvor meget risiko det er optimalt at tage, er det afgørende at vide, hvor stor nytte indtjeningen giver. Hvor meget er det værd at satse på en ekstra indtjening? Hver en krone, som man tjener, er naturligvis behagelig og giver nytte. Men nytten af endnu en krone er ikke altid lige så stor som nytten af den forrige. De første kroner bruges til at dække basale fornødenheder og er derfor yderst nyttige. Når de basale fornødenheder er dækket, og der er mulighed for at opspare de tjente kroner, nytter endnu én krone ikke helt så meget, som den første. Nytteværdien af den sidst tjente krone er altså mindre end af den første. Nyttegevinsten, hvis man tjener mere, er altså mindre end nyttetabet, hvis man tjener mindre. Dette er vist i figur 2, hvor det fremgår, at nyttestigningen af en ekstra tjent krone bliver mindre, jo større indtjeningen er. I eksemplet i figur 2 er den forventede indtjening kr. Denne kan svinge med kr. ud til de gule og orange linjer. I forhold til nytten af den forventede indtjening er den tabte nytte, hvis man tjener mindre end forventet, større end den vundne nytte, hvis man tjener mere end forventet. Nytten af den forventede indtjening er altså bedre end den gennemsnitlige nytte, når indtjeningen svinger. Derfor er en forretning med en risikofri indtjening bedre end en forretning med samme gennemsnitlige indtjening, som er forbundet med risiko. Det vil altså kunne betale sig at reducere risikoen, hvis der findes en tilstrækkelig effektiv og billig metode. I situationer, hvor kurven er mere krum, og hvor risikoen (udsvingene) er større, vil værdien af at styre risiko være større. Det skyldes en større forskel imellem tabt nytte og vundet nytte i figur 2. 49

51 vundet nytte tabt nytte Landmandens nytte af tjente kroner Nytte Indtjening (kr.) Tema Nyttekurvens form er situationsafhængig Det er som udgangspunkt landmandens indstilling til risiko, der bestemmer nyttekurvens form, men derudover har både bedriftens økonomiske situation og omgivelserne stor betydning for konsekvensen af tab. Det er altså en kombination af disse forhold, der bestemmer, hvor meget det er værd for den enkelte landmand i den enkelte situation at reducere risikoen. Landmandens grundlæggende risikolyst kan naturligvis ændre sig over tid. Det er også tilfældet for flere af de andre faktorer, der har betydning for konsekvensen af svigtende indtjening og dermed for værdien af risikostyring: Bedriftens driftsøkonomi. Ringe resultater i en årrække har betydet, at det finansielle beredskab er blevet udhulet. Soliditet. Bedrifternes egenkapital er reduceret eller forsvundet i takt med faldende jordpriser. Bankernes situation. Bankerne er selv pressede og har dermed ikke samme mulighed for at acceptere udsving i bedrifternes indtjening. Produktpriserne. Store udsving i produktpriserne medfører udsving i indtjeningen. - Både driftsøkonomi, soliditet og bankernes situation peger i retning af en større konsekvens af tabt indtjening. Derfor giver samme størrelse tab i dag større nyttetab end for få år siden. Samtidig betyder de forøgede prisudsving, at risikoen for at lide betydningsfulde tab er øget. Kombinationen af øget konsekvens og øget risiko medfører, at værdien af at styre sin risiko er øget.

52 Virkemidler Som planteproducent står man overfor en lang række forskelligartede risici. Hvis man ønsker at reducere bedriftens samlede risiko, gælder det om at finde de rigtige steder at tage fat. I den forbindelse er det vigtigt at finde de risici, der både har afgørende betydning, og som man effektivt kan dæmme op for. Når man planlægger sin produktion, så man opnår den optimale sammenhæng imellem forventet indtjening og risiko, findes der forskellige virkemidler. Metodevalg til risikostyring er en forretningsmæssig beslutning med stor betydning for bedriftens økonomi. Derfor er det afgørende at vælge den metode, der giver størst mulig risikoreduktion for de laveste omkostninger. Det er vidt forskellige virkemidler, der skal tages i brug afhængigt af, om man vil reducere produktionsrisiko, prisrisiko eller en helt tredje risiko. Produktionsrisikoen kan ofte imødekommes ved praktiske foranstaltninger, f.eks. afgrødevalg og varieret sædskifte. Dermed fjernes risikoen dog ikke helt. Der findes reelt ingen instrumenter, der fuldstændigt fjerner produktionsrisiko, medmindre man lader andre producere og sikrer, at ens egen indtægt er uafhængig af denne produktion. Forsikringer er en anden metode til at fjerne produktionsrisiko. Haglskadeforsikring er i den sammenhæng den mest udbredte. Der findes ganske effektive instrumenter til at fjerne prisrisiko, der rækker et til to år frem i tiden. Med kontrakthandel, futures eller optioner kan prisen sikres, men det er sjældent muligt langt ud i fremtiden. Den finansielle risiko kan afdækkes yderst effektivt. Man kan reelt fjerne rentefølsomheden helt op til 30 år frem. Desuden findes der alverdens muligheder for at kombinere lån og lånetyper, så man kan ramme netop den optimale sammenhæng imellem forventede finansieringsomkostninger og risiko. Konklusion Selvom det er forbundet med en omkostning, kan det betale sig at tilpasse risikoen, når det kan gøres effektivt. Bedriften står overfor en lang række risici. Derfor er det en udfordring at udpege de risici, som det er vigtigst og mest effektivt at gøre noget ved. En risiko, der er både sandsynlig, har stor konsekvens og kan afdækkes effektivt, er ofte værd at reducere. Om man ønsker at acceptere risikoen, reducere den eller fjerne den helt, bør afhænge af, hvor effektivt det kan gøres. Omkostningerne bestemmer altså om risikoen accepteres, afdækkes fuldstændigt eller om man vælger en passende mellemvej. Det gælder om at opnå den optimale sammenhæng imellem forventet indtjening og risiko. Denne optimale sammenhæng bør findes ud fra ovennævnte hensyn. Krav udefra kan presse landmanden til at tage beslutninger, der ikke er optimale for bedriften. Risikostyring giver værdi - og værdien er endnu større end tidligere.

53 52 Tema Eksempel

54 Indtjening igennem 10 år - Indtjening Hvede efter hvede. Uden prissikring Varieret sædskifte. Delsalg År Forventet indtjening Forventet indtjening <--> risiko Risiko 53

55 Hvad gør de gode bedre end de andre? - Tema > - Der er meget store forskelle i de økonomiske resultater, som de enkelte planteavlere opnår. Mange af forskellene skyldes ydre betingelser, mens andre kan henføres til forhold, man selv kan påvirke. En målrettet indsats for at forbedre økonomien kræver, at man har kendskab til egne resultater og kan sammenligne dem med andres. En anden vigtig forudsætning er bevidstheden om, hvor man opnår mindre gode resultater, og hvordan man kan gøre en indsats for at forbedre dem. Der er mange steder et stort behov for at fokusere på indtjeningen af bedriftens produktion. Planteavleren kan sætte ind flere steder for at optimere driften og øge det økonomiske resultat. I tabel 1 gives en række forslag til sådanne indsatser. Det er vigtigt at finde de områder, hvor der er størst potentiale for forbedringer. Denne artikel belyser, hvordan sammenligning med andre bedrifter kan bruges til at identificere de vigtigste indsatsområder. Store forskelle i resultater Analyse af årsrapporter fra økonomidatabasen for de enkelte landbrugsbedrifter viser store forskelle i de økonomiske resultater. Det skyldes dels forskelle i de ydre betingelser og vilkår, som den enkelte landmand ikke kan gøre noget ved, dels interne forhold, der kan og bør gøres noget ved, hvis man vil forbedre sit økonomiske resultat. Med stagnation i jordpriser er der næppe tvivl om, at det er væsentligt at koncentrere sig om indtjeningen fra produktionen. Et driftsunderskud kan ikke længere dækkes via realisering af friværdi i jord og ejendom. 54

56 Fokuspunkter Lave afregningspriser Lave udbytter Store omkostninger til planteværn Store udgifter til gødning Høje maskinomkostninger Høje omkostninger til arbejdsløn Høje omkostninger til tørring og lagring Forslag til indsatsområder Er der udarbejdet en handelsstrategi? Skal en eksisterende strategi opdateres? Kan kvaliteten af den høstede vare forbedres? Er sædskiftet optimalt? Er såbed og etablering i orden? Høstes der rettidigt? Sprøjtes der rettidigt? Er evt. vandingsstrategi tilpasset? Købes der for dyrt? Er dosering optimeret? Købes der på rette tid? Kan der opnås rabatter? Skal der udarbejdes en handelsstrategi? Anvendes husdyrgødning optimalt? Udnyttes maskinernes kapacitet tilstrækkeligt? Er der mulighed for at indgå i et maskinfællesskab? Er der for store omkostninger til vedligehold? Er arbejdet tilrettelagt godt nok? Er der for megen transport, fordi marker ligger for langt fra hinanden? Er der muligheder for at forbedre og billiggøre faciliteter til tørring og lagring? Grundlaget for at forbedre de opnåede resultater er at kende dem! Ved kendskab til andre virksomheders resultater får man mulighed for at se, hvor ens egen bedrift klarer sig godt, og hvor der er muligheder for at gøre det bedre. På den anden side skal man ikke bare gøre som naboen, man skal gøre det, der hjælper en selv. Med andre ord er benchmarking en inspiration til egne forbedringsmuligheder og til at gøre det anderledes, end man plejer at gøre. Indtjeningskrisen i landbruget rammer bredt, men der er ikke tvivl om, at mange bedrifter vil kunne fastholde produktionen og overlevelsesmulighederne med bedre økonomiske resultater. Analyse af økonomiske resultater Til analysen er udvalgt regnskaber fra økonomidatabasen. Der er udvalgt alle bedrifter, der har været i databasen i alle år i perioden Der er bedrifter, hvor der er data for alle 7 år, og hvor der er valide oplysninger om udbytter og priser for planteproduktionen. Ved at basere analysernes gennemsnit af opnåede resultater for de 7 år antages det, at tilfældige udsving som held og uheld er udjævnet. Som kriterium for at en bedrift hører hjemme i en gruppe anvendes bedriftens gennemsnit over de 7 år. I analysen er beregnet et tilnærmet resultat af primær drift som gennemsnit over de syv år. Tallene er fundet ved at trække vedligeholdelse af maskiner, brændstof, afskrivning på maskiner, ejendomsskatter og andre kapacitetsomkostninger fra dækningsbidraget. De bedrifter er derefter inddelt i fem grupper efter stigende tilnærmet resultat af primær drift. I de følgende tabeller er anført dækningsbidrag, fordi det kun er forskelle i dækningsbidrag, der forklares og ikke forskelle i kapacitetsomkostningerne. I den samlede økonomi for bedriften, som er udtrykt ved driftsresultatet, skal desuden medtages eventuel husdyrproduktion, afskrivning af bygninger, foderomkostninger, rente af fremmedkapital og forrentning af egenkapital mv. De ejendomme, der opnår bedst resultat i denne analyse, er der- 55

57 Gruppe Gns. areal Gns. dækningsbidrag kr. pr. ha pr. år Gennemsnit alle med ikke nødvendigvis dem, der opnår det bedste driftsresultat samlet set. Analysen illustrerer nogle af forskellene mellem de resultater, der opnås i planteproduktionen. Med den nuværende Tema udvikling i økonomien for landbruget er det meget væsentligt at opnå gode produktionsresultater og god indtjening fra den primære drift. I tabel 2 ses dækningsbidrag som gennemsnit for perioden for de ejendomme, der indgår i analysen. Der indgår 282 bedrifter i hver gruppe, og det er de samme bedrifter i hver af de fem grupper i alle syv år. Som det fremgår af tabel 2, er der store forskelle i det gennemsnitlige dækningsbidrag pr. ha. Tallene er et udtryk for, hvor stor forskellen er i gennemsnit over alle årene. Forskellen mellem den bedste og den dårligste gruppe er mere end kr. pr. ha pr. år. Da der er forskellige gennemsnitlige arealstørrelser i grupperne, er den samlede betydning ikke helt så stor, som det umiddelbart ses. Den samlede forskel i dækningsbidraget er: Gruppe 1: 143 ha i syv år á kr. = kr. Gruppe 5: 104 ha i syv år á kr. = kr. Forskellen i samlet dækningsbidrag er ca. 2,3 mio. kr. over de syv år - svarende til en gennemsnitlig forskel på mere end kr. om året. Hertil kommer, at de bedrifter, der opnår et lavt dækningsbidrag, samtidig har en tendens til højere kapacitetsomkostninger. Dermed er forskellen i resultat af primær drift endnu større. Hvad skyldes forskelle i dækningsbidrag? Forskellen i dækningsbidrag kan skyldes mange forhold f.eks. jordbundstype, sædskifte og udbytte. I det følgende belyses disse tre forhold nærmere. Jordbundstype I tabel 3 er bedrifterne inddelt på baggrund af den overvejende jordbundstype. Bedrifter i gruppen Overvejende JB 5-9 har mere end 50 pct. JB 5-9. Dækningsbidraget er på den bedre jord med overvejende JB 5-9 i gennemsnit godt 700 kr. større pr. ha sammenlignet med den mindre gode jord. Der opnås et væsentligt større udbytte i korn på den gode jord - nemlig i gennemsnit 17 hkg mere pr. ha. Det skyldes både, at den bedre jord giver bedre udbytter, og at der er en tendens til mere hvede på den gode jord og mere vårbyg på den dårligere jord. Forskelle i sædskifte I de foregående analyser er der ikke skelnet mellem sædskiftet på de enkelte bedrifter. Alle bedrifter, uanset jordbundstype, dyrker i gennemsnit godt 50 56

58 Overvejende JB 5-9 Overvejende anden jordtype Antal bedrifter Gruppe Udbytte i korn, hkg pr. ha Dækningsbidrag, kr. pr. ha Udbytte i korn, hkg pr. ha Dækningsbidrag, kr. pr. ha Gennemsnit Gruppe Op til 20 pct. sukkerroer Mindst 20 pct. sukkerroer Antal bedrifter Gennemsnitligt dækningsbidrag, kr. pr. ha pr. år Gennemsnit pct. af arealet med korn. I det følgende belyses, hvad det betyder for dækningsbidraget, at der indgår et væsentligt areal med hhv. sukkerroer, frø eller kartofler i sædskiftet. I tabel 4 ses dækningsbidrag for ejendomme, hvor jordbundstypen er JB 5-9 på mere end 50 pct. af arealet, og som har mindre end 20 pct. henholdsvis mere end 20 pct. af arealet med sukkerroer. Bedrifter med betydende frøproduktion er ikke medtaget. Af tabel 4 fremgår det, at de bedrifter, der har mindst 20 pct. af arealet med sukkerroer, opnår et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr. mere pr. ha. end de ejendomme, der ikke har roer eller kun har roer på op til 20 pct. af arealet. Forskellen mellem gruppe 1 og gruppe 5 er stort set den samme med eller uden roer. For bedrifter med lidt eller ingen roer er forskellen kr. pr. ha. For de bedrifter, der har mindst 20 pct. af arealet med roer, er forskellen kr. pr. ha. De ejendomme, hvor der dyrkes roer, er lidt mindre end de ejendomme, der ikke dyrker roer, henholdsvis 88 og 119 ha. På samme måde er der udarbejdet en analyse for de bedrifter, der har kartofler. Der er kun medtaget bedrifter, hvor mindre end 50 pct. af arealet er jordbundstype JB 5-9. Sammenlignes data i tabel 4 og 5, fremgår det, at spredningen i dækningsbidraget er noget større for kartofler end for sukkerroer. For bedrifter med lidt eller ingen kartofler, er forskellen mellem gruppe 1 og 5 godt kr. pr. ha. For de bedrifter, der har mindst 20 pct. af arealet med kartofler, er forskellen mellem gruppe 1 og 5 mere end kr. pr. ha. Denne store forskel kan på det foreliggende datagrundlag desværre ikke analyseres nærmere, men årsagen er sandsynligvis, 57

59 Gruppe Op til 20 pct. kartofler Mindst 20 pct. kartofler Antal bedrifter Gennemsnitligt dækningsbidrag, kr. pr. ha pr. år Gennemsnit at bedrifter med det laveste dækningsbidrag i kartofler ikke har ret stor andel af spisekartofler, og bedrifter med det højeste dækningsbidrag har en stor andel af tidlige spisekartofler. Tema De højere dækningsbidrag på bedrifter med kartofler vil ikke nødvendigvis give et bedre økonomisk resultat end på bedrifter uden kartofler. Ved dyrkning af kartofler er der større maskin- og arbejdsomkostninger, ligesom der ofte skal anvendes vandingsanlæg. Den store forskel modsvares af større omkostninger til dyrkningen. Stort set alle, der dyrker kartofler på mindre god jord bruger vandingsanlæg og har dermed væsentligt større omkostninger. For markfrø er lavet en tilsvarende analyse. Den viser, at bedrifter med mere end 10 pct. af arealet med frø på JB 5-9 har et gennemsnitligt dækningsbidrag, der er godt 800 kr. større pr. ha end bedrifter, der ikke har frø. Spredningen mellem grupperne er stort set den samme. Forskellene skyldes bl.a., at forskellige frøarter har forskellige forventelige dækningsbidrag. Bruttoudbyttet forklarer 2/3 af forskellene i dækningsbidrag Som det fremgår af de foregående analyser, er der stor spredning mellem de enkelte grupper. Årsagerne til disse spredninger er illustreret i tabel 6. Her ses dækningsbidrag og bruttoudbytte for korn på ejendomme, hvor 75 pct. af arealet dyrkes med korn på overvejende JB 1-4. Der er i alt 555 bedrifter i denne kategori. Næsten 2/3 af forskellene i dækningsbidragene mellem grupperne kan forklares med forskelle i bruttoudbyttet målt i kr. pr. ha. pr. år. En analyse viser, at bedrifterne i gennemsnit har stort set samme udbytte målt i hkg pr. ha. Derfor er forskellen primært baseret på forskelle i de opnåede priser. Udbytte målt i hkg pr. ha er naturligvis meget væsentligt, men på baggrund af ret ensartede udbytteniveauer er det primært den opnåede pris, der afgør, hvor godt bedrifterne har klaret sig. De øvrige forskelle skyldes bidrag fra andre afgrøder end korn og forskelle i stykomkostninger til gødning og planteværn. Der er en tendens til, at de, der opnår gode dækningsbidrag, har lavere omkostninger på disse poster samtidig med, at de opnår en bedre pris for kornet. Sådan bruger du sammenligningstal I de omtalte analyser er vist dækningsbidragene som gennemsnit for udvalgte bedrifter, der har leveret regnskabsdata til økonomidatabasen. Analyserne viser, at der er stor variation mellem bedrifterne, hvilket kan tjene som inspiration til at fokusere på væsent- 58

60 Gruppe Gennemsnitligt dækningsbidrag Gennemsnitligt bruttoudbytte korn Kr. pr. ha pr. år Difference til grp. 5 Kr. pr. ha pr. år Difference til grp lige indsatsområder, som man selv kan gøre noget ved. Det kræver kendskab til egne resultater, og at man kan sammenligne med, hvad andre bedrifter med nogenlunde samme forudsætninger opnår. Til dette formål anvendes en eller flere former for benchmarking. En oplagt mulighed er at få udført en analyse som tilvalg til årsrapporten. En anden mulighed er at anvende værktøjet Din Bundlinie Mark, der findes på Denne måde at benchmarke på er kort illustreret i det følgende. I Din Bundlinie Mark findes oplysninger fra årsrapporter fra 2010 inddelt i forskellige grupper efter bedriftstype, JB, antal ha mv. Der kan ikke findes sammenligningstal for enkeltbedrifter, kun for grupper. Man kan ved indberetning af nogle få tal fra egen årsrapport sammenligne egne resultater med gennemsnittet af bedrifter med tilsvarende produktionsgrene, arealstørrelser mv. Figur 1 viser et eksempel på dette. I eksemplet er der tale om en planteavlsbedrift på 250 ha. Som sammenligningsgrundlag er valgt bedriftstypen Planteavl, ha og Sammenligning på dækningsbidragsniveau. Der er for egen bedrift indtastet bruttoudbytte, omkostninger til udsæd, gødning mv. Endvidere er indtastet omkostninger til diesel, maskinstation mv. samt maskinsaldo. Der er som sammenligningsgruppe valgt Bedste 33 pct. I figur 2 er vist en grafisk præsentation, hvor egne tal sammenlignes med gennemsnittet af den valgte sammenligningsgruppe, i dette tilfælde 55 bedrifter samt bedste tredjedel, hvilket i eksemplet er 18 bedrifter. Da der er valgt dækningsbidrag som sammenligningsgruppe, er den bedste tredjedel dem, der har de største dækningsbidrag. Sammenligningen giver et godt grundlag for at vurdere, hvordan man opnår bedre resultater end andre, og på hvilke områder man måske ikke klarer sig helt så godt. Det er en god hjælp til at fokusere på de områder, hvor forbedringer er mulige, hvor de nytter noget, og hvor man især skal holde fast. Denne form for benchmarking giver grundlag for at vurdere, hvordan bedriften klarer sig i forhold til andre, men den forklarer ikke, hvordan det vil gå fremover. Det kan kun opnås ved at budgettere, hvad man vil gøre anderledes, og hvilke realistiske ændringer i resultatet, det kan medføre. Det er selvfølgelig ikke nok at beslutte at gøre noget anderledes, man skal også gøre det! Det er desuden vigtigt hele tiden at følge op på, om man opnår de forbedringer, man havde planlagt. 59

61 - - Tema Din Bundlinje Mark Kr. pr. ha Egne tal Gruppe gns. Bedste 33 pct. Bruttoudbytte Dækningsbidrag Resultat

62 Hvad gør andre godt? Første eksempel er en landmand, der opnår rigtig gode økonomiske resultater. Ud over at sørge for et godt sædskifte med afgrøder, der giver gode udbytter, har han 1. fokus på, at arbejdet med såbed, pløjning, høst, planteværn mv. udføres optimalt, så der altid kan leveres en vare af topkvalitet 2. faste samarbejdspartnere både ved indkøb af gødning, salg af korn mv. 3. fokus på at konsolidere sig, når den løbende indtjening giver mulighed for det 4. kontakt til rådgivere, der ved meget om det, de rådgiver om. Andet eksempel er en landmand, der opnår gode resultater, fordi han 1. leverer topkvalitetshalm, som sikrer en god pris. (Halmbjærgning prioriteres) 2. har maskiner af god kvalitet, så arbejdet altid kan udføres topprofessionelt 3. ikke har planer om vækst for vækstens egen skyld. Det kan lyde banalt, men konklusionen på, hvordan man opnår gode økonomiske resultater er, at fokusere på de centrale områder i produktionen og holde fast i dem blive bedre på disse områder erkende, hvor du ikke er så god, og få andre til at løse disse opgaver opnå et godt og solidt tillidsforhold til samarbejdspartnere gennemføre omhyggelige og præcise analyser, der forklarer og understøtter: hvor du især kan gøre noget hvor det giver pote at gøre noget sørge for, at mavefornemmelserne ikke styrer beslutningerne. Opfølgning på benchmarking-resultater: - -

63 Resultatudtryk RESULTATOPGØRELSE 1. Bruttoudbytte Indtægter fra landbruget samt besætnings- og beholdningsforskydninger minus indkøb af dyr. Bemærk, at både den reelle besætnings- og beholdningsforskydning samt den prismæssige forskydning indgår. Hvis besætningsværdierne pr. enhed er højere ultimo end primo vil denne værdiforøgelse være en del af bruttoudbyttet. Hvis besætningsværdierne ultimo er lavere end primo, vil dette reducere bruttoudbyttet. 2. Stykomkostninger Omkostninger, der varierer i takt med produktionsomfanget. Det vil sige foder, udsæd, planteværnsmidler, gødning samt diverse omkostninger til husdyr og planter. 3. Dækningsbidrag Bruttoudbytte (1) minus stykomkostninger (2). 4. Lønomkostninger Omkostninger til at aflønne arbejdskraft omfatter ikke ejeraflønning. 5. Øvrige kapacitetsomkostninger Energi, maskinstation, vedligehold, ejendomsskat og forsikringer samt diverse omkostninger. 6. Afskrivninger mv. Dækker afskrivninger på produktionsapparatet samt nedskrivninger på anlægsaktiver (ekskl. jord) samt tab/gevinst ved salg af aktiver. 7. Kapacitetsomkostninger i alt Øvrige kapacitetsomkostninger (5) plus afskrivninger mv. (6). 8. Resultat af primær drift Dækningsbidrag (3) minus lønomkostninger (4) minus øvrige kapacitetsomkostninger (5) minus afskrivninger (6). 9. Afkoblet EU-støtte Den udbetalte støtte fra enkeltbetalingsordningen. 10. Finansieringsomkostninger, landbrug Landbrugets andel af renteindtægter og -udgifter, realiseret kursgevinst/tab på gæld og værdipapirer, forpagtningsafgift samt forpagtningsindtægt. 11. Driftsresultat Resultat af primær drift (8) plus afkoblet EU-støtte (9) minus finansieringsomkostninger, landbrug (10). Balance 12. Samlede aktiver Den samlede kapitalanbringelse på bedriften er fordelt på landbrugsaktiver, der er aktiver, som vedrører landbrugsdriften og øvrige aktiver, der er aktiver uden for landbruget, bl.a. beboelse samt bedriftens finansielle reserver (finansielle aktiver). 13. Gæld Fortæller, hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret af bedriftens kreditorer, f.eks. leverandører, realkredit og bank. 14. Hensættelser Hensatte forpligtelser (hensættelser) er forpligtelser opstået som resultat af en tidligere begivenhed, og som er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstidspunkt. Størrelsen af det hensatte beløb er beregnet/vurderet på den enkelte bedrift og vedrører primært latente skatter, der vil forfalde i forbindelse med afhændelse af bedriften. 15. Egenkapital Samlede aktiver (12) minus gæld (13) minus hensættelser (14). Andel af aktiverne, der tilhører landmanden. 62

64 Nøgletal 16. Afkastningsgrad ekskl. ejerløn Resultat af primær drift (8) plus afkoblet EU-støtte (9) minus nettoforpagtningsafgift, divideret med landbrugsaktiver. For at bedriften er rentabel, skal afkastningsgraden være stor nok til at dække både ejeraflønningen samt gælden og egenkapitalens forrentningskrav. 17. Soliditet Egenkapital divideret med samlede aktiver. Fortæller, hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret med egenkapital. 18. Nettoinvesteringer Investeringer minus afskrivninger mv. (6). 19. Samlet likviditetsoverskud/-behov Årets resultat * korrigeret for de ikke-likvide poster minus landbrugsinvesteringer og øvrige investeringer. *) Årets resultat medtager samtlige årets indtægter og omkostninger på ejendommen, både landbrugsrelaterede, ikke landbrugsrelaterede samt private transaktioner. 20. Selvfinansieringsgrad Beløb til investering og afdrag divideret med totale investeringer - fortæller, hvor stor en del af årets investeringer, der er finansieret med egne midler. 21. Dækningsgrad Dækningsgraden fortæller, hvor god virksomheden er til at styre sine stykomkostninger. Jo højere dækningsgrad, desto bedre er virksomheden til at styre stykomkostningerne. 22. Kapacitetsgrad Dette nøgletal viser, hvor mange gange dækningsbidraget kan dække kapacitetsomkostningerne. Hvis kapacitetsgraden er < 1, kan hverken kapacitetsomkostningerne eller finansieringsomkostningerne dækkes 100 %. Er nøgletallet = 1, kan kapacitetsomkostningerne kun lige dækkes, men der er intet tilbage til at dække finansieringsomkostningerne. 63

65 64