Magasinet for Den jydske Haandværkerskole oktober 2009

DjH Nyt Magasinet for Den jydske Haandværkerskole oktober 2009 DjH som Learning Center I uge 43 åbner det nye Learning Center på DjH. Her kan elever søge hjælp og støtte til lektielæsning og projekter. H3-afslutning med robotbesøg En robot har været på besøg i styring og regulering, hvor den blev testet. Den bestod, og er nu fast inventar. Tømrerafdeling på praktikpladsbesøg Da grundforløbseleverne var en uge i praktik tog tre undervisere rundt og besøgte dem i virksomhederne.

9 Indhold 3 5 6 9 10 12 13 14 15 16 18 20 22 25 27 29 30 31 31 32 Siden sidst Energiprojekt DjH som Learning Center Plastafdelingen i Chicago H3-afslutning med robotbesøg Ny certificering på DjH Det er blevet sjovere at gå på arbejde i køkkenet "Tema" på menuen Køkkenet teambuilder Svend og Carsten Plastafdelingens Leonardprojekt Køleafdelingen scorede mål Tømrerafdelingen på praktikpladsbesøg Nyt fra afdelingerne Skolehjemmet Marselis 2009 Arbejdspladsen motionerer Navne Nyt fra personaleafdelingen DjH-koret har plads til flere Plastafdelingen i Chicago På turen blev der både studeret plast og ægte amerikansk campus. Ny certificering på DjH Køleafdelingen har udviklet en ny certificeringsuddannelse hen over sommeren, og forventer høj aktivitet på området. 13 12 Det er blevet sjovere at gå på arbejde i køkkenet Køkkenet har fået ny vaskeafdeling. Det er en ændring, der har givet mærkbar konsekvens for hverdagen på den gode måde. Køleafdelingen scorede mål Grundforløbet har haft en sjov og udfordrende opgave i at producere små mål. 14 af dem står nu på banerne i den lokale fodboldklub HSK. 20

af Henrik Øelund Siden sidst Den altoverskyggende begivenhed over sommeren har været, at vi sammen med de øvrige erhvervsskoler og andre kursusudbydere har været i udbud med alle AMUkurser samlet i de respektive Fælles KompetenceBeskrivelser. Udbudsrunden sluttede for skolernes vedkommende 17. juni. Ansøgningsrunden blev denne gang udført elektronisk, og ansøgningerne gjort synlige for alle. Resultatet forelå den 19. august, og det blev en rigtig god dag for DjH. I alt modtog Undervisningsministeriet 1.445 ansøgninger om godkendelser til FKB, og som forventet var der generelt ikke meget mådehold, hverken i hvad der blev søgt af FKBer eller argumenterne herfor. Umiddelbart efter den 17. juni afgav de faglige udvalg og VEU- Rådet indstilling, og sluttelig blev der givet 684 positive tilbagemeldinger. UVM havde, modigt, på forhånd udmeldt 14. august som dagen, hvor vi ville få besked. Det er dog sjældent, at sådanne processer forløber helt uden sværdslag. Denne gang var ingen undtagelse, så først 19. august kunne de officielle breve sendes ud. Det var en god dag at vente på, for det viste sig, at DjH fik de godkendelser, vi håbede at få: Antal ansøgere FKB (skoler ud over DjH i DjH s nr. godkendelses-område) Navn på FKB Hovedstd Sjælland Syd Midt Nord Godkendte ansøgere 3 ansøgere: (Skive TS: Erhvervsskolen Nordsjælland) 14 ansøgere: (Skive TS; Randers TS; Aarhus TS) 12 ansøgere: (Randers TS; Aarhus TS;) 2770 2655 2652 1 ansøger 2656 Elforsyningsanlæg Bygningers elinstallationer og antennemontage Elektrisk automation på aut.- maskiner og anlæg. Service på hvidevare- og køleautomatik X X X X X DjH eneudbyder DK; X X DjH udbyder i Midtjylland, Odense-Vejle i Sydjylland; Tech College Ålborg i Nordjylland; TEC i Hovedstad/Sjælland DjH udbyder i Midtjylland; Tech College Ålborg i Nordjylland; Odense-Vejle i Sydjylland; EUC Vest i Sydjylland; TEC i Hovedstad/Sjælland X X X X X DjH eneudbyder DK; 3 ansøgere 2757 Plastsvejsning X X DjH udbyder i Midtjylland-Nordjylland; AMU-Syd i Sydjylland; Selandia i Hovedstad/Sjælland 4 ansøgere (Tech College Ålborg) 2 ansøgere (Kbh. Maskinmesterskole) 2756 2707 Fremstilling af produkter i plast Køleteknisk område X X X X X X DjH eneudbyder DK; X DjH udbyder i Midtjylland-Nordjylland; AMU-Syd i Sydjylland-Hovedstad-Sjælland Fortsættes næste side DjH Nyt oktober 2009 3

Fortsat fra forrige side Der er flere årsager til, at dét at have udbudsretten på efteruddannelsesområdet er vitalt for DjH. For det første vil det være vanskeligt at opretholde status og niveau som national fag- og brancheskole, hvis vi ikke dækker det område også. For det andet er det typisk sådan, at i de tider, hvor der er høj beskæftigelse, er der mange lærlinge, og mindre aktivitet på efteruddannelsesområdet; og i de tider hvor der er øget ledighed, er der færre lærlinge, men større aktivitet på efteruddannelsen. Derfor supplerer de to områder hinanden særdeles godt set ud fra en DjH beskæftigelses og økonomisk synsvinkel. For det tredje er det vigtigt, at det store serviceapparat vi har, i kraft af kursusejendom, restaurant med videre til vore kursister, også finder anvendelse. Endelig er der i de nye regler for udbud ikke længere mulighed for udlån af godkendelser, og der er strammet kraftigt op i forhold til udlagt undervisning. Det ikke at have udbudsret (og -pligt) vil derfor fremover have en større konsekvens end tidligere. Det er her værd at bemærke, at der ikke er andre godkendte udbydere indenfor vore efteruddannelsesområder i Region Midtjylland som minimum, og at vi på øvrige dækker to eller alle fem regioner. På baggrund af resultatet af udbudsrunden, de nye skærpede regler for udbud og den stigende ledighed må vi forvente, at den øgede aktivitet på efteruddannelsesområdet vi har oplevet i 2009 fortsætter, og endda forøges yderligere i 2010. Det betyder nye udfordringer på en lang række områder, herunder er der ingen tvivl om, at kapaciteten på vores kursusejendom i dag er en akilleshæl. På den ene side er det dejligt, at vore kursister værdsætter opholdet på DjH i en sådan grad, at uanset hvad vi ellers kan tilbyde dem af overnatningssteder, når alt er optaget, er det ikke så godt som at være på DjH. På den anden side er det heller ikke tilfredsstillende, hverken for kursisterne eller os, at for mange må anvises overnatning udenfor DjH. Det er også en udfordring, der arbejdes med. Dannelse af VEU-centre I forhold til den geografiske fastlæggelse af VEU-centre i Region Midtjylland er der ikke sket yderligere afklaring siden sidst. For at få en fælles forståelse af, hvad et VEU-Center er for en størrelse, har der været nedsat en arbejdsgruppe, der i et oplæg har beskrevet dette. På et skoleledermøde ultimo august var der bred opbakning til dette billede. Oplægget kan ses på intranettet. Kortlægning I efteråret arbejder vi på en anderledes kortlægning/analyse af vore uddannelsesaktiviteter. Dels for at komme tættere på, hvad de enkelte aktiviteter betyder både kvantitativt og kvalitativt, dels for at forberede os til elementerne i ressourceregnskabsmodellen, som bliver et krav fra 2010. Det er heller ikke helt uvæsentligt at sådanne analyser giver os god mod-dokumentation i forhold til de effektiviseringspotentialerapporter, der uden tvivl fortsat vil komme i en lind strøm bestilt af Finansministeriet. 4 DjH Nyt oktober 2009

af Henrik Øelund Energiprojekt 2009 2012 DjH skriver i efteråret 2009 kontrakt med Energisparefonden, og indgår dermed en såkaldt kurveknækkeraftale. Målet er at reducere forbruget af energi både til el, varme og vand. Forberedelserne til projektet er allerede påbegyndt og de målbare aktiviteter igangsættes fra januar 2010. Det overordnede mål for projektet er, gennem en fælles DjH indsats, at reducere energiforbruget på DjH. Energiforbruget er generelt voksende, men energiforbrugs- og omkostningskurven kan knækkes gennem energirigtige indkøb, såkaldte intelligente energioptimeringer og energirigtig adfærd. DjH anvendte i 2008 3.020.000 kr. på energiforbrug fordelt med: 1.820.000 til el 1.060.000 til varme, og 140.000 til vand. I 2009 forventes slutforbruget at være 3.300.000 kr. Målet er at forbruget, på baggrund af 2009 tallene, samlet set reduceres med mellem 3 5% pr. år de kommende 3 år. Der fokuseres i særlig grad på energieffektive løsninger, herunder optimering af eksisterende installationer samt energirigtig adfærd. Det er vigtigt, at såvel arbejdsmiljø- og undervisningsniveau ikke forringes, men tværtimod forbedres i processen. En skriftlig aftale med Energisparefonden er et forpligtende element, hvor vi fastsætter et konkret mål for reduktionerne. Samtidig registreres DjH på Se elforbrug, hvor man løbende kan følge udviklingen. Vi stiller endvidere vore erfaringer til rådighed for øvrige kurveknækkere, ligesom vi har mulighed for at trække på andres erfaringer. Der tilknyttes en fast kontaktperson fra Energisparefonden, som også afholder forskellige temamøder. Organisering Ansvar: Henrik Theager, Henrik Øelund. Styregruppe: Ledelsesgruppen hvor punktet indgår med faste intervaller på ledelsesmøderne. Rådgivningsgruppe: Eksperter/fagpersoner fra DjH, som mødes med faste intervaller. Projektfaser 2009 Projektorganiseringen fastlægges og initieres. Der skabes klarhed over energiforbrug fordelt på områder og særligt energikrævende udstyr. Der indsamles viden om potentielle energispareområder og -projekter. Såvel sikkerhedsgruppe som enkeltpersoner opfordres til at bidrage med forslag. Handlingsplan for 2010 detaljeres på baggrund af ovenstående kortlægning, og projektplan for 2011-12 skitseres. Der indgås, primo december 2009, kontrakt med Elsparefonden og det endelige energisparemål fastsættes. Der oprettes særlig side på intranettet til projektet med henblik på synliggørelse af såvel projektproces som -resultat. 2010 2012 Handlingsplan for gældende år udføres og ajourføres, og der foretages løbende status. Handlingsplan for kommende år detaljeres. I foråret 2013 foretages endelig status. Handlingsplan Der udarbejdes handlingsplan for hele projekter opdelt på hvert finansår efter gældende standard. DjH Nyt oktober 2009 5

af Henrik Øelund og Frank Gotfredsen DjH som Learning Center DjH ønsker at styrke de elementer, der er med til at skabe gode læringsforløb for vore brugere. I den forbindelse har Undervisningsministeriet bidraget med 627.500 kr. til udviklingen heraf. Allerede i uge 43 begynder man at kunne se de første aktiviteter i det nye Learning Center. Et vigtigt element i at skabe gode læringsrammer er, at den enkelte elev kan føle sig tryg og inspireret til læring. DjH er kendetegnet ved, at mellem 65 80 procent af eleverne bor hos os. Derfor kan vi udnytte kostskolens styrker: Undervisning, fritid, bespisning og bofaciliteter på samme adresse; hvilket gør at grænserne mellem de ellers skarpt adskilte elementer kan ophæves - med en positiv synergi til følge - i det, vi kalder 24-timersskolen. I 24-timersskolen indgår (ud over normal undervisning): Åbne lokaler og værksteder Lektiehjælp Assistance i værksteder faglig mentor Ældre hjælper yngre Et bredt udbud af fritids- og sportsaktiviteter Aktivt cafemiljø Formelle forløb og kurser Kostforplejning Samarbejdet mellem disse elementer ønskes styrket gennem et mere formaliseret og systematisk udviklings- og driftssamarbejde. Dermed udbygges de rammer, der er med til at give vore elever et højere niveau både fagligt og socialt, gennem et endnu bredere udvalg af tilbud og pligter. Heri indgår opbygningen af et decideret Learning Center, efter amerikansk mønster, hvor vore elever kan få udfordringer og hjælp i deres søgen efter viden, også som en naturlig del af hverdagen efter den daglige undervisning. Her er vores fokus systematisk at skabe et miljø som virker udfordrende og innovativt for de dygtige samt støttende og givende for de svagere elever. Gennem dette tiltag ønsker vi også at synliggøre overfor vore brugere, det vil sige elever, forældre, virksomheder og myndigheder, hvad de får mere ved at benytte sig af vore tilbud. En væsentlig udfordring i etableringen af DjH som Learning Center er, at også den svage elev ser værdien og mulighederne i konceptet. I den eksisterende 24-timersskole ses det ikke sjældent, at netop de elever, der er mest umodne og ofte de svageste, og som derfor vil have stor gavn af mulighederne, er dem, der anvender aktiviteterne mindst. Målet er at: Udbygge DjH-Campus med Learning Center Øge skolens optag af nye elever Mindske frafald i gruppen af svagt fagligt funderede og/eller umodne elever Forøge synergien mellem stærke og svage elever Forøge 24-timersskolens mulighed for sociale og faglige aktiviteter udenfor normal skoletid Styrke og fortætte kommunikationsniveauet mellem aktørerne på DjH Forøge fokus på kost og motions betydning for læringsparathed Initiativer: Åbne lokaler og værksteder med forøget lærerstøtte (lektievejleder) og ung til ung mentor/tutor Lektiehjælp i formaliserede LC-rammer Formaliseret program hvor ældre elever hjæl- 6 DjH Nyt oktober 2009

Tømrer Køl Learning Center El Plast per yngre, herunder ung-mentor uddannelse Et forøget udbud af fritids- og sportsaktiviteter Aktivt cafemiljø Et forøget antal formelle forløb/kurser/ workshops efter normal undervisningstid Opbygning af Learning Center Tanken bag vores Learning Center er, at det skal erstatte nogle af de tilbud, der tidligere har været om lektiehjælp, kurser og mentorordninger i de forskellige afdelinger. Der har det været udbudt på forskellig vis, og eleverne har været lidt i tvivl om, hvornår og hvor de forskellige aktiviteter og mentorordninger foregik. Samtidig er det tanken at opbygge et studiemiljø i Learning Centret, hvor eleverne kan føle sig trygge og velkomne. Et sted, hvor de ved hvornår de har mulighed for at få hjælp eller inspiration efter den daglige undervisning - både for den ressoursestærke og den ikke så stærke elev. Det er også tænkt som et hjælpemiddel for underviserne. Hvis de har en elev, der har brug for lidt ekstra hjælp i et fag eller projekt, kan de aftale et besøg eller et forløb i Learning Centret med eleven. Learning Center åbner i uge 43 og den daglige åbningstid mandag torsdag bliver kl. 18.00 20.00 hvor bemandingen er en lektievejleder og to tutorer fra hver afdeling. Centeret bliver placeret på Teknisk Akademi med udgangspunkt i forhallen. Her møder eleven en lektievejleder, som formidler kontakt til en tutor, der vil hjælpe med at løse et teoretisk lektieproblem eller en problemstilling i værkstedet. Frank Gotfredsen har i sparring med Henrik Øelund det overordnede ansvar for projektet, og der er nedsat en styregruppe, der har ansvaret for opbygning af Learning Centret. Ansvarsfordeling Områdeledernes opgave er blandt andet: Sikre en undervisningsplanlægning der imødekommer og udfordrer eleverne til aktivt at bruge Learning Centret. Medvirke til synliggørelse af Learning Center således at Learning Centret indgår som naturlig forlængelse af undervisningen. Inddrage Learning Centret som en naturlig del i beskrivelsen af afdelingens pædagogik. Bidrage til ekstern og intern information om Learning Center. Den daglige koordinators opgave er blandt andet: Være sparringspartner for lektievejledere. Agere kontaktperson for Learning Center, i dagtimerne, i forhold til elever, afdelinger og eksterne interessenter. Sikre information og synlighed vedrørende Learning Centeret, internt og eksternt. Forestå vejledning af nye tutorer forventninger, ekvipering og honorering m.m. Learning Center DjH Fortsættes næste side DjH Nyt oktober 2009 7

Fortsat fra forrige side Lektievejledernes opgave er blandt andet: Bidrage til et godt læringsmiljø i Learning Centret. Koordinere hjælp/lektiehjælp tværfagligt. Udpege/rekruttere tutorer. Være Learning Centrets ansigt i afdelingen og sammen med områdelederen udbrede kendskab til de muligheder, der er i Learning Centret. Sikre relevant informationsdeling og sparring med koordinator og øvrige lektievejledere. Påskønne tutorernes indsats. Ansvar HOE/FG Styregruppe FG/ABR/JKB Områdeledere JKP/ABR/FD/IBJ Daglig koordinator Studievejleder Lektievejleder El: Filip Lektievejleder Plast: Jacob Lektievejleder Køl: Ivan Lektievejleder Tømrer: Niels 4 toturer/elever 4 toturer/elever 4 toturer/elever 4 toturer/elever 8 DjH Nyt oktober 2009

af Allan Rasmussen Plastafdelingen i Chicago Plastafdelingen tog turen over Atlanten og vendte hjem både fagligt inspireret og rigere på gode sociale oplevelser. Hvert 3. År afholdes NPE plastmesse i Chicago. Denne er blandt de absolut største messer, hvor leverandører og forhandlere samles, og viser nyt indenfor plastverdenen. I juni måned var det tid for NPE2009, og med støtte fra skolen drog plastafdelingen vestpå for at blive fagligt opdateret, inspireret og socialt vedligeholdt. Vores leder af skolehjemmet Frank Godtfredsen var med på studieturen, da vi udover messebesøgene også havde aftalt møde på Chicagos største universitet UIC. Her så vi hvordan man i USA opbygger Campus, og vi fik et indblik i, hvordan de studerende bor og lever. Plastmessen Et af de store temaer på plastmessen i år var automatisering i og omkring plastproduktionen. Det er tydeligt, at robotterne er en meget væsentlig del af processen i fremtidens produktion, og at den menneskelige indblanding fremover minimeres yderligere, når først maskinerne er igangsat. Genanvendelse af plast, udvikling og integrering af Bioplast var et andet tema, som gik igen på mange af standene på NPE2009. Der var en del udstillere på messen, som udelukkende var repræsenteret for at opkøbe plastaffald med det formål at regenerere og gensælge det til nye plastemner. Vi så desuden engangsflasker fremstillet i bioplast. Hvis disse flasker bliver smidt i naturen, vil de i løbet kort tid blive nedbrudt og helt forsvinde. Dette er naturligvis en fordel, men kan også give nogle dårlige vaner. Affald bør altid indsamles og afleveres på rette sted, og ikke smides i en grøftekant. At der er økonomisk krise i verdenen, viste sig også på messen. Antallet af udstillere var reduceret væsentligt i forhold til for tre år siden, og rundt om i hallerne var der en del tomme stande, hvor tilmeldte udstillere var udeblevet. Campus på amerikansk Besøget på UIC var en stor oplevelse, hvor vi både blev imponerede og inspirerede. Vi blev taget meget vel imod af Nick Ardinger, som er Director for Marketing på UIC s campus, og fik en god rundvisning på deres skolehjem og campusdel. Efterfølgende havde vi møde med direktøren for skolen. Selv om vi størrelsesmæssigt ikke kan sammenligne os med UIC (der er mere end 25.000 studerende og ca. 5.300 ansatte), var der alligevel en del lighedspunkter med hensyn til filosofierne omkring det at lære, bo, spise og leve på en skole. I forbindelse med vores kommende opbygning af 24-timersskolens Learning Center vil der helt sikkert blive inddraget erfaringer indsamlet på UIC. Både fagligt og socialt var denne studietur til Chicago en succes, som der stadig tales en del om i plastafdelingen. Plastafdelingen og Frank Gotfredsen var i juni i Chicago, hvor de blev inspireret både indenfor plast- og campus området. Turen omfattede besøg på en plastmesse og på UIC der bød på rundvisning på et amerikansk skolehjem. DjH Nyt oktober 2009 9

af Rita Nissen Styring og regulering, elafdelingen, har indkøbt en nyudviklet robot, der før indkøbet blev testet af skolens elever. H3-afslutning med robotbesøg Et forløb med eksperimenter og nytænkning er ved at være slut. Derfor har styrings- og reguleringsfolkene på H3 budt inden for i det store faglokale, hvor de viser deres afsluttende projekter. 10 DjH Nyt oktober 2009

Initiativtageren bag arrangementet er underviser Anton Lejsgaard. Ud over elevernes mestre, som normalt inviteres, har han inviteret et par leverandører med til afslutningen. Besøg af en robot I et hjørne vækker en robot opmærksomhed. Det er Anton Lejsgaards tanke, at afdelingen skal investere i den nyudviklede robot, så der inden for specialet styring&regulering i fremtiden kan arbejdes mere med programmering af robotter. Nu har eleverne muligheden for at teste den. Thomas Visti, som er repræsentant for firmaet Universal Robots, demonstrerer den. Det er en såkaldt standard-robot-platform, fortæller Thomas Visti. Den kan løfte op til 5 kg. Og for mindre end 200.000 kr. kan vi garantere vore kunder en fleksibel og køreklar robot, der snildt kan erstatte en mands monotone arbejde. Lærling, Bjarke Mortensen ser interesseret til, og forklarer det nye : Han viser en robot, som tilhører næste generation af robotter. Den skal ikke afskærmes, fordi den kan føle, når der trykkes mere end 16 kg. Så stopper den automatisk. Og så er den meget mere avanceret end dem, vi i forvejen kender. Den har mere fintfølende censorer. Det giver flere muligheder. Og brugerfladen er ny med grafisk touch screen. Også mestrene, der er kommet fra hele Jylland, er interesserede i at se robotten. For i fremtiden er det deres medarbejdere, der skal have kvalifikationerne til at servicere robotterne. Både fejlfinding og udskiftning af komponenter er elektrikerarbejde, ligesom det er elektrikere, der står for at integrere robotterne med andre maskiner og vejlede i betjening af den grafiske software. Lige ved siden af har en repræsentant fra leverandørfirmaet Rockwell placeret sig. Firmaet leverer Allan Bradley PLC ere til faget. Repræsentanten kender allerede lærlingene på holdet. Han blev involveret i støvsuger-projektet, da gruppen var midt i arbejdet. Vi spurgte dem om hjælp til opgaven, og de har via en af deres amerikanske afdelinger hjulpet med at løse et teknisk problem, forklarer Jens Viborg: De har arbejdet på højtryk for at hjælpe os med få reguleringen til dét, vi kalder at kommunikere rent. Det betyder blandt andet, at vi også kan betjene maskinen via et netværk. Flere Styrings- og reguleringselektrikere Efter et par timer slutter Anton Lejsgaard arrangementet af med en opfordring til mestrene om at lave flere styrings- og reguleringselektrikere: Her er blevet kæmpet kampe for at få det til at fungere, og her er blevet arbejdet med tingene så de bliver knald dygtige, de unge elektrikere Dem skal vi lave flere af. Efterskrift Robotten er indkøbt, og den har allerede spillet en væsentlig rolle i et svendeprøveprojekt, der udløste fem 12-taller. Regulering i takt med tyngdekraften I et andet hjørne præsenterer lærling Jens Viborg et projekt, han har lavet med sin holdkammerat Jess Urban. Jens Viborg fortæller: Vi ville afprøve ideen om, at det kan lade sig gøre at regulere med en hastighed på få sekunder. Så vi har arbejdet med at udvikle en teknik, hvor man kan regulere i takt med tyngdekraften. Jens Viborg viser stolt opstillingen frem. Den illustrerer, hvordan et flow kan reguleres ved hjælp af en almindelig husholdningsstøvsuger: I et gennemsigtigt plasticrør holdes en bordtennisbold svævende på et bestemt niveau. DjH Nyt oktober 2009 11

af Ib Bæk Jensen Ny certificering på DjH Med indførelse af forordning (EF) nr. 303/2008 skal alt arbejde på køleanlæg udføres af autoriseret personale fra en autoriseret virksomhed, det vil sige nu også anlæg under 2,5 kg. Køle- og elafdelingerne har i foråret arbejdet sammen for at finde en model til uddannelse af montører, som kunne godkendes af Miljøstyrelsen. Vi har fået godkendt to uddannelsesmuligheder, og udviklet et nyt kursus hvor man opnår sit certifikat. E413 E419 E417 E420 Jens Sørensen, køleafdelingen og Peter Wittendorf, elafdelingen, har udviklet nyt certificeringskursus og indrettet lokaler til undervisningen. De første to kurser er allerede gennemført. Hermetiske kølefrysesystemer, grundlæggende 10 dage 41331 Køleteknik Opbygning og funktion af køleanlæg 10 dage Køl, fejlfinding og håndtering af kølemidler 5 dage 44932 Køleteknik Opbygning af enkle el-relæstyringer 5 dage Varmepumper og komfortkøl 10 dage Køleteknik, klargøring og idriftsættelse 3 dage Efter bestået prøve udstedes certifikat som anvendes ved ansøgning om kategori II autorisation hos KMO Peter Wittendorf og Jens Sørensen har udviklet uddannelsen hen over sommeren, og der er indkøbt udstyr og indrettet et nyt lokale til gennemførelse. De første to kurser er gennemført med godt resultat. Det formodes, at der på landsplan er ca. 2.500 montører, der skal have den nye autorisation inden den 4. juli 2011. På det tidspunkt udløber de midlertidige autorisationer. Vi forventer derfor en høj aktivitet på området. 12 DjH Nyt oktober 2009

af Anne Hansen Aamand Det er blevet sjovere at gå på arbejde i køkkenet Køkkenets nye vaskefaciliteter på 80 m 2 har givet plads til nye køkkenmaskiner, der gør arbejdsdagen lettere. Fortsættes næste side Den nye tunnelopvasker kan tage 160 kurve i timen, den tidligere tog kun 40, men det kan vi slet ikke følge med til, fortæller køkkenchef Flemming Christiansen. Vi kører mellem 60 og 80 kurve i timen, og så er der hele tiden to medarbejdere til at betjene maskinen. Kurvene skal placeres præcist, ellers kommer de i klemme, og det er ikke let at få dem fra hinanden igen. Vasketunnelen er bygget op, så alt det, der skal igennem den, bliver placeret på et transportbånd. Før båndet ruller ind til den automatiske del, er servicet skyllet med en håndbruser. Første zone i maskinen er forvask med en kraftig spuleeffekt installeret. Derpå følger en vaskezone, en slutvask og til sidst en tørrezone. Det går betydeligt hurtigere med at vaske, men der skal til gengæld bruges mere tid på rengøringen, 20 minutter hver aften, så tidsforbruget til opvask er status quo. Nye ovne Flytning af opvaskefaciliteterne har givet mere plads i resten af køkkenet. Vi har fået en ny professionel bageovn, som bageren bager alt i, lige fra rundstykker til tørkager. Så har vi fået en afbrækker (den deler dejen. red.) til rundstykker og er rullebord, hvor Grethe ruller dej ud på, for eksempel til tærtebunde, siger Flemming. Et rullebord er et specialbygget bord med et bånd på, som gør udrulningsprocessen betydelig nemmere end med en gammeldags kagerulle især mængden taget i betragtning. For at fuldende den nye bagerafdeling er et nyt raskeskab et stort ønske. Det er der, rundstykkerne er sat til hæv- DjH Nyt oktober 2009 13

Fortsat fra forrige side ning, der skal være en helt speciel temperatur og fugtighed før rundstykkerne bliver som rundstykker skal være. Det gamle skab driller lidt for tiden, men det er også 15 år gammelt, og det har resulteret i for bløde rundstykker, siger Flemming. Udover bageovnen er der indkøbt tre almindelige ovne. Så almindelige, som de nu kan være i et storkøkken. De tager nemlig hver en reol med 16 plader, lidt mere professionelt kaldet stikket! Ovnene er computerstyret, og har på displayet et hav af spørgsmål, før de kan startes. Til gengæld klarer de så perfekt stegning af et stik saftige hakkebøffer, som steges på otte minutter. Dog først efter at pladerne er sprayet med margarine, bøfferne lagt på og krydret passende, ovnen programmeret og startknappen aktiveret. De nye ovne har bidraget til større overblik og mindre kaos. Med fire store ovne, som køkkenet i dag tæller, bages 70 plader lasagne eller pizza i to omgange. Næste udfordring i den forbindelse er at få strøm nok, men det arbejdes der på. Køl og fedt Hvor der nogen steder i køkkenet er sket en indflytning af nye maskiner flytter andre elementer ud. Alle kølekompressorer, der tidligere har stået på loftet kommer nu ud, hvor de bedre kan få luft. Det er både strømbesparende og livsforlængende, siger Flemming. Endelig er kloakken også blevet set efter i sømmene, og der er indkøbt en ny fedtudskiller i forbindelse med det nye opvaskerum. Den sorterer fedtet fra i spildevandet, hvorefter det samles op i en tank, der tømmes af en slamsuger en gang om måneden, forklarer Flemming. Positivt bidrag Den store pengepung har været åbnet her i køkkenet, og det er alle glade for, siger Flemming. Køkkenudstyr er meget dyrt, men nyt udstyr, der lever op til de krav, der er i et storkøkken, og fungerer efter hensigten, bidrager på positiv vis til arbejdsklimaet i afdelingen. Når tingene fungerer, oplever vi ikke så meget irritation, og det bliver sjovere at gå på arbejde. Alle i køkkenet er glade for de nye tiltag, der er sket i løbet af året, forklarer Flemming. Tema på menuen Flere gange om året er der anderledes madoplevelser i køkkenet. Til glæde for de fleste og undren for få. For at sætte lidt ekstra kulør på menuen tilbyder køkkenet 3-5 gange årligt temauger. Et tema kan for eksempel være hjerteglad mad eller thai mad hvor den mad, der serveres i bistroen og restauranten har afsæt i temaet. Temaugerne kulminerer torsdag aften, hvor køkkenet i samarbejde med skolehjemmet og Frank Gotfredsen arrangerer festaften for eleverne. Så er der dækket op med pynt på bordene, og krav om omklædning før middagen. Langt de fleste elever modtager temaugerne som et friskt og spændende tilbud, men enkelte synes det er mærkeligt at servere thaimad, når de nu har det helt fint med kartofler, sovs og frikadeller. Dialog betaler sig For at komme i konstruktiv dialog med eleverne om maden møder Flemming Christiansen op i klassen, hver gang et nyt hold elever begynder, til en snak om maden på skolen. Her lytter han til de ønsker, eleverne har til menuen. Når skoleopholdet er ved at være til ende, møder han igen eleverne, og eventuelle misforståelser omkring madplaner ryddes af vejen. Denne fremgangsmåde giver tydeligt udslag på evalueringen, der, for tømrerafdelingens vedkommende, er gået fra en karakter på 4,9 til 8,1. 14 DjH Nyt oktober 2009

Køkkenet teambuilder Køkkenet sluttede første halvår af med et kursus i førstehjælp og teambuilding i Tørring Action Park ud fra filosofien, at anderledes sociale aktiviteter på arbejdspladsen giver grundlag for sammenhold, når hverdagen er mest hektisk. Efter at være blevet opdateret i førstehjælp og have afprøvet forskellige slukningsmetoder af brændende gryder tog køkkenet sammen med pedelgruppen på teambuilding en dag i begyndelsen af juli. I turen var også indlagt et besøg på Randers Sygehus, hvor der hver dag produceres over 1.000 kuverter flere gange dagligt. Til sammenligning producerer køkkenet på DjH 800 1.000 kuverter dagligt. Fra sygehuset gik turen til AB-catering, der er en af DjH s storleverandører. AB-cartering havde dækket op med den helt store buffet, så til en forandring var det køkkenpersonalets tur til at nyde i stedet for at yde. Så var det tid til de helt store udfordringer. I Tørring Action Park blev køkken-/pedelpersonalet delt op i på to hold, der blev kastet ud i en række forskellige opgaver, hvor samarbejde var højt prioriteret. Dagen bød på aktiviteter som brobygning, svævebane, boldkast i ruchebane og gokartkørsel. Dagen blev afsluttet med grillmad og kåring af vinderen. En kommentar fra køkkenchefen Folk er blevet bedre til at arbejde sammen efter, at vi har været af sted på teambuilding. Det er godt at kende hinanden, når bølgerne i pressede situationer kan gå lidt højt, og der flyver stærke ord gennem luften, konkluderer Flemming Christiansen. Køkkenpersonalet lærte hinanden bedre at kende på teambuilding aktivitet i Tørring Action Park. Det var en god investering, der viser sin værdi, når der til dagligt kan være lidt hektisk i køkkenet. DjH Nyt oktober 2009 15

Svend og af Anne Hansen Aamand Svend Holm underviser på grundforløbet i køleafdelingen og Car Uden for arbejdstiden er Carsten til elektronisk musik håndværksmæssige færdigheder der b Svend Den 1. maj 2009 begyndte Svend Holm, 52 år, som underviser i køleafdelingen. Han kom fra en stilling som produktudvikler hos Skov A/S i Glyngøre, der tilbyder klimaløsninger til landbruget. Svend er uddannet vvs-tekniker og merkonom i markedsføring. I tidligere ansættelser har han forestået produkttræning og undervist i nye produkter, og han har desuden været ansat som jobkonsulent i en periode, hvor han vejledte folk i forhold til deres jobsituation. En indgangsvinkel til andre mennesker der går fint i spænd med Svends nuværende job som underviser i køleafdelingen, hvor han for tiden står for grundforløbet. Ønsket om at være beskæftiget indenfor teknik sammen med en større og større lyst til at undervise førte Svend til DjH. Han erkender, det er anderledes at undervise unge mennesker på en skole end i en privat virksomhed. Men det er spændende, for eleverne responderer på undervisningen prompte, så der er ingen ventetid på bedømmelse af indsatsen. Svend bor sammen med sin kone Kirsten og sønnen Daniel på 19 på en gammel ejendom i den lille by Bjerring ved Bjerringbro. Stuehuset er fra 1878 og kategoriseret som bevaringsværdigt, og familien har brugt otte - ni år på at istandsætte ejendommen. Datteren Theresa er flyttet hjemmefra. På jorden, der hører til ejendommen, har Svend 400 vinstokke. Han har været vinavler i 10 år og producerer årligt 2 300 flasker rød- og hvidvin. En stor del af Svends fritid handler om vin, da han udover at avle og producere den også bruger ferierne i vinproducerende lande som Tyskland, Frankrig og Italien. For eksempel ligner Alsace klimamæssigt meget Danmark, og Svend får på ferierne inspiration til opbindingsform, planteafstand, trimning af løv, antal af drueklaser pr. stok blandt meget andet. På Dansk Vinskue i Silkeborg i år fik Svend en 4. plads, ud af 35, med en hvidvin produceret på druen Zalas Perle. Vinen blev godkendt med ros. Svend vil gerne springe ud, hvor vandet er dybt og prøve noget nyt. Sådan var det med vinen, hvor en nok gængs opfattelse på et tidspunkt var, at vinavl er umulig i Danmark, og sådan er det også med undervisning. Han finder udfordring i at gøre noget andet, end det man plejer og opnå gode resultater dermed. 16 DjH Nyt oktober 2009

Carsten sten Andersen har ansvaret for grundforløbet i plastafdelingen. og Svend til vindyrkning, men begge har de hver især liver manifesteret i renovering af hus. Carsten Carsten Andersen, 32 år, kendte godt til Den jydske Haandværkerskole, før han blev ansat som underviser i plastafdelingen i februar i år. Carsten er udlært plastmager på Nordisk Wavin i januar 2008. Han indstillede i 2007 Nordisk Wavin til årets læreplads, og de vandt den lokale konkurrence. Carsten er klasselærer for det nye grundforløb, der begyndte efter sommerferien, men har også undervist H1 i svejsning og skal til efteråret undervise H2. Han har tidligere samlet undervisningserfaring i et projekt for Randers kommune om multimedieundervisning. Aldersrammen var fra omkring otte år til pensionsalderen. Carsten underviste i brug af digitale midler til video og foto, videoredigering med videre. Da projektet lukkede, måtte Carsten finde ud af, hvad han så ville. Det stod klart, at en uddannelse var et godt valg, og med i overvejelserne var autoelektriker, køletekniker eller plastmager, og valget faldt på det sidste. Carsten blev efter sit uddannelsesforløb ansat på Nordisk Wawin, hvor han arbejde på skiftehold. Syv dage på arbejde og fem dage fri skiftende mellem dag, nat og eftermiddag. Et skifteholdsarbejde kan være temmelig belastende for familielivet med kone og tre små børn, så Carsten tog springet til DjH og er nu tilbage i en rolle som underviser. Privat bor han i Spentrup nord for Randers i et parcelhus sammen med Jette og deres børn på to, seks og 11 år. Fritiden er fordelt mellem familien og en aktiv indsats som bestyrelsesmedlem i en lokal juniorklub for børn på 4. 6. klassetrin. Denne tjans betyder møder hver mandag, og inkluderer opgaver som hjælp ved aktiviteter, indkøb, overblik over økonomien og salg af sodavand. Når tiden tillader det, dyrker Carsten gerne sin interesse for elektronisk musik både som udøver og komponist. En interesse der dog for tiden er gemt lidt af vejen. Endelig står huset foran en gennemrenovering, hvor Carsten selv vil stå for det meste. Carsten har 28 km på arbejde. To gange har han cyklet på arbejde, og det tager ham et par timer hver vej. Den ene gang talte mange minutter i regnskabet i kampagnen Arbejdspladsen motionerer, som Carsten sammen med sine kolleger i afdelingen deltager i. Tillader vejr og omstændigheder det, håber han på et par gange mere i løbet af kampagneugerne. DjH Nyt oktober 2009 17

af Allan Rasmussen Plastafdelingens Leonardoprojekt Allan B. Rasmussen sammen med MEP Vladko Panayotov, russisk Nobelpristager og dennes hustru. Vi har nu i knap to år arbejdet med Leonardoprojektet VEEES-WCR (www.plasticsrecycle. eu), hvor formålet er at overføre viden omkring indsamling og genanvendelse af plast. Den viden vi i Danmark har på dette område, skal vi forsøge at indsamle og overføre til Bulgarien. I Danmark bliver ca. 96 % af vores plastaffald indsamlet og genanvendt i en eller anden form. Størsteparten heraf går dog til forbrænding. Dette er blandt andet folier og emballage, som ikke umiddelbart kan opforarbejdes og genanvendes til ny plastgranulat. Plastaffaldet indeholder olie og bidrager til besparelser af yderligere energi i forbindelse med den kontrollerede forbrænding, og er dermed med til at spare på ressourcerne og minimere forurening af miljøet. Tilsvarende er den procentuelle andel af genanvendelse af plast i Bulgarien på kun ca. 15 %. En meget lille procentdel går til forbrænding, mens resten deponeres på lossepladser. En af de væsentlige fordele ved plast er, at det er modstandsdygtig over for de fleste stoffer og kemikalier, og typisk er plast ret vejrbestandigt. Ved deponering på lossepladser går disse ellers gode 18 DjH Nyt oktober 2009

Et projekt omkring elsikkerhed i Rumænien er en oplagt mulighed. egenskaber hen og bliver til en ulempe, idet der vil gå mange årtier inden plasten forsvinder. Leonardoprojektet skal være med til at åbne for dialog omkring denne problematik og få myndigheder, politikere og andre beslutningstagere til at se anderledes på mulighederne med plastaffaldet. Konference I juni måned deltog Peter Kjærsgård og jeg i en stor international konference i Bukarest - Rumænien, Balkan Mineral Processing Congress, hvor den foreløbige del af projektet blev præsenteret for en større forsamling. Vores bulgarske projektleder Professor Vladko Panayotov er direktør for skolen i det sydlige Bulgarien, og er ligeledes medlem af EU-parlamentet. Vladko kender en del mere eller mindre prominente personer, og under konferencen i Rumænien blev vi blandt andet introduceret for en tidligere russisk Nobelpristager. Tilbagemeldingerne for projektet i Rumænien var ganske positivt, og vi har siden da videreudviklet herpå. Vi er i skrivende stund i slutfasen af projektet, og er ved at klargøre evalueringen, der foregår ved to store arrangementer i den sydlige region af Bulgarien. Her skal projektet endeligt offentliggøres og fremlægges ved et VIP arrangement og dagen efter ved et arrangement for øvrigheden. Vi har desuden en dansk maskinleverandør med, som i praksis skal vise hvorledes emner i plast kan sprøjtestøbes fra nyt materiale, kværnes, blandes, tilsættes ny farve og sprøjtestøbes igen til nye emner. Vores besøg i Bukarest gav i øvrigt anledning til ideer, hvor elafdelingen på DjH nok vil kunne bidrage positivt i forhold til elsikkerheden og forskønnelse af byen. Det må være oplagt, at der kan etableres et projekt her! DjH Nyt oktober 2009 19

af Anne Hansen Aamand Grundforløbet i køleafdelingen har produceret små mål. 14 af dem står nu på banerne ved HSK, hvor de mindste fodboldspillere får glæde af dem. Målene blev indviet en træningsaften, hvor otte køleelever var med. Køleafdelingen scorede mål Grundforløbet i køleafdelingen har som ny aktivitet øvet sig i bukning af rør og svejsning på små fodboldbål. De står nu på den lokale boldklubs baner til glæde for de mange børnespillere i klubben. Det kan være vanskeligt at forene flere kasketter, men nogle gange sker det, at der pludselig byder sig en mulighed, der får det hele til at gå op i en højere helhed. Ib Bæk Jensen, der til dagligt er uddannelsesleder i køleafdelingen, træner i fritiden Hadsten Sportsklub (HSK) fodbolddrenge årgang 2001, hvor der er tilmeldt mere end 50 drenge og piger. DBU har lavet undersøgelser, der viser, at børn bedst lærer at spille fodbold ved at have så mange boldberøringer og afslutninger på mål som muligt. Derfor spiller man i dag fod- bold på små baner med små mål og 2-5 spillere på hvert hold. Det stiller krav om mange små mål i klubberne. I sin egenskab af fodboldtræner kender Ib til HSK s beholdning af små mål, og har erkendt, at der er for få. Da køleelever på grundforløbet samtidig skal lære at bukke rør og svejse, var der en oplagt chance for at forene disse to ting. HSK blev den 17. september 14 små mål rigere. På hvert mål er monteret et banner med skolens navn, der giver god PR et sted, hvor der ofte står forældre på sidelinien og 20 DjH Nyt oktober 2009