Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Transkript

1 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger ½ årlig opfølgning på uddannelsesplaner / Kontor: Valgfag på 1. år Salg & Markedsføring, Konflikthåndtering, Skriftlig kommunikation og Kvalitet & Service Inth Valgfag på 2. år Præsentationsteknik og personlig fremtræden samt Grafisk præsentation Kontor: Intro forkortes til 1 uge. Den efterfølgende uge skal indeholde overordnet præsentation af KIPA og sammenhængen imellem afdelingerne samt ½-1 dags deltagelse i hver enkelt afdeling for at danne et overblik Kontor: Alle 10 dage i Navisionkurset samt 2 dage med kursus i dansk grammatik Kontor: Nye elever får både oplæring af og Suzh samt af de gamle elever i KIPA Kontor: Overblik over Navisionopgaver og oplæring af alle i Navision (oktober 2010) KIPA Kontor: Manualer skal dække alle arbejdsopgaver i hver afdeling (inkl. Navisionopgaver) KIPA Kontor: Sbcl i skolepraktikken de første 2 uger i januar ifm. årsafslutning Kontor: Find sparringspartner i seniornetværk 1

2 Sammenfatning af interviews omkring skolepraktikken Der er i denne evaluering blevet lavet to gruppeinterviews. Det første gruppeinterview var med deltagelse af elever fra KIPA, altså kontorområdet, og det andet var med deltagelse af elever fra detailområdet. I det efterfølgende vil det specifikt fremgå, hvornår der er tale om kontorområdet hhv. detailområdet. 1. Uddannelsesmålene 1. Hvordan oplever I skolepraktikken ift. en rigtig elevplads? 2. Synes I, at I når de mål, der er i jeres praktikplaner? 3. Kommer I rundt om det, I skal? 4. Er der nogen steder, hvor det er dårligere, end det I oplever i jeres VFU? Beskriv hvordan. 5. Er der nogen steder, hvor det er bedre? Beskriv hvordan. 6. Hvad er jeres indtryk af de VFU-perioder, I har været ude i? Fordele og ulemper godt og skidt. 7. EMMA-kriterierne hvordan oplever I disse? Kontorområdet Generelt opleves skolepraktikken (KIPA) som positivt. Eleverne får lov til at tage en masse selvstændige beslutninger, de gør mange ting selv og skal lære en masse selv. Det er en god base, der er nogle gode kolleger, og de føler sig trygge. Når det er sagt, synes de også, at det er rigtig godt at komme ud i den virkelige verden og se, hvordan tingene fungerer der. Der er et generelt indtryk af, at det halter en lille smule i KIPA på grund af, at der er stor udskiftning i eleverne, både når der kommer nye elever, og når elever går ud i VFU og kommer tilbage derfra. Kontinuiteten og overblikket mangler. Man kan sagtens have været væk i tre måneder og komme tilbage til det samme, som man forlod for tre måneder siden. Hvis de elever, der måtte have overtaget opgaverne, ikke har taget det seriøst, har virksomheden ikke udviklet sig. Der udtrykkes stor tilfredshed med Suzette og Tina som faste personer i KIPA. Før var der mange undervisere, som også havde andre ting, og de havde vanskeligt ved at sætte sig ind i de problemstillinger, der specifikt opstod i en simuleret virksomhed som KIPA. Der kunne være behov for specifikke svar, som ikke var overordnet undervisning, og som derfor kunne være vanskelig for lærerne at forholde sig til. Der gives udtryk for en vis nervøsitet for, at målene ikke kan nås, hvis man bare er i skolepraktikken (KIPA), da der er flere ting, som de ikke kommer rundt om, fx skat, moms og løn. Man er sikker på, at man lærer de basale færdigheder vedr. fx ordrer og varestyring. Der kan dog være problemer med at få trænet de mere personlige kompetencer, som man skal anvende på en arbejdsplads. Her tænkes fx på forhandlingssituationer, hvor man møder rigtige kunder og leverandører, som man skal forhandle forskellige køb eller salg med. Helt konkret face to face eller business to businesssituationer. Der var en elev, der beskrev nogle etiske overvejelser, som det firma, hun havde været ude i, havde gjort sig i forhold til fx dårlige betalere hvornår og hvorfor skal vi lukke for kontoen? Sådanne overvejelser kommer man ikke ud for at skulle tage i KIPA. Der er også en vis frustration over, at de gamle elever, der har været i skolepraktikken et stykke tid, skal fungere som mentorer for de nye elever. Det kræver rigtig meget af de gamle, som, samtidig med at 2

3 skulle svare på rigtig mange spørgsmål fra de nye, også skal klare deres egne opgaver. Det giver dog også nogle gode og anderledes kompetencer i forhold til at kunne give sin viden videre og til at kunne håndtere presset. Frustrationen kommer, fordi de gamle også er elever og også skal arbejde med deres egne uddannelsesmål (og som også har behov for en mentor). Det er både de gamle og de nye, der oplever dette. Der efterlyses en leder, som har det store overblik, både over hvad de enkelte afdelinger indeholder, og hvad man skal gøre, og som kan svare på konkrete spørgsmål, som relaterer sig til specifikke ting. Det skal være en leder, der også har overblikket over den enkeltes uddannelsesmål. Denne viden skal anvendes til at se, hvor den enkelte mangler at komme hen i skolepraktikken hvilke oplæringsfunktioner skal man flytte hen til. Dette gælder i høj grad i forhold til overgangen fra VFU og tilbage i skolepraktikken. Der savnes en logistik omkring overgangen mellem VFU og skolepraktikken, forstået på den måde, at der er behov for en, der kan sikre, at eleverne kommer rundt i de forskellige afdelinger. Der gives udtryk for, at der til tider er for meget learning by doing, hvor systemerne kunne fungere bedre fra starten. Dette gælder fx Navision. Der har været behov for, at eleverne selv har skullet programmere mange af de ting, der var behov for i Navision, og det har været en stor og tidskrævende opgave. Støtten omkring Navision har været langsommelig, idet den lærer, de har skullet trække på, har været optaget andre steder, hvorfor svar på spørgsmål kunne tage flere dage at få. Kvaliteten af svarene har været god, og læreren gør et rigtig godt stykke arbejde ingen klager der, men eleverne føler, at de spilder tiden ved at skulle vente på svar. Der kunne godt være behov for et lidt større team af vejledere/lærere, der var fast tilknyttet KIPA, og som havde en grundlæggende forståelse for SIMU. De lærere, der er tilknyttet fast nu (Tina og Suzette), er rigtig dygtige på hver deres område, men der er også andre områder, hvor det kunne være godt med noget specifik viden. Det kunne fx være på salgsområdet. Der kom et forslag om at tilknytte en person fra det virkelige liv som mentor til KIPA, så man kunne få nogle input til, hvordan en leder ville håndtere dette eller hint. Det kunne fx være en, der var gået på efterløn, eller bare en person i en virksomhed, som havde tid og overskud til at være mentor. Det blev påpeget, at det skulle være en, der stadig har fingeren på pulsen, altså ikke en, der har forladt erhvervslivet for mange år siden. Det er rigtig godt at komme ud i VFU. Det har været godt at være ude og få lidt luft og komme rundt i forskellige afdelinger, hvor der hele tiden har været en, der har kunnet tage hånd om eleverne. Der gives udtryk for, at mangfoldigheden i de opgaver, eleverne får, er stor, og det udfordrer og tilfredsstiller dem. Det er godt at stå på egne ben. Det meget selvstændige arbejde fra KIPA kommer eleverne til gode, når de kommer ud og bliver spurgt om, hvorvidt de vil kunne klare det ene eller det andet. VFU-perioderne er det, der bærer det hele igennem, sammen med skoleopholdene med de ordinære elever. Her kommer der også mange forskellige input fra de andre, som man kan tage med tilbage til KIPA. Lene Schmidt får stor ros for sin rolle, også selv om hun har ligget underdrejet i foråret af for meget arbejde. Hvis eleverne har haft behov for hende, har hun altid været der. Hvad man får ud af VFU-perioderne kommer i høj grad også an på, hvordan man selv er, og hvor interesseret man selv er i at lære nyt og kaste sig over nye udfordringer. Det gælder om at være opsøgende, når man er ude. 3

4 Detailområdet Der var en oplevelse af, at eleverne kun var til stede på skolen for at skrive ansøgninger og generelt finde praktik- eller elevpladser. Der var flere af deltagerne, der ikke rigtig havde været ude endnu, og derfor ikke havde erfaringer fra en VFU, som de kunne spille ind med i interviewet. Der var dog en, som havde været ude, og som efterfølgende havde fået tilbudt en rigtig elevstilling, men det var gået i vasken, fordi forretningsejeren havde spurgt, om eleven måtte åbne og lukke selv, hvilket der var blevet svaret nej til. Det undrede eleven, fordi der var en anden elev i forretningen, som godt måtte. Noget andet, der undrede, var, at man ikke må komme tilbage til det samme praktiksted. Der blev i høj grad fokuseret på den faglige oplæring som værende vigtig i VFU-en. Kundebetjening, det kollegiale og de andre personlige kompetencer, som man får ved at være ude i den virkelige verden var for de flestes vedkommende allerede dækket ved, at flere havde haft andre jobs. Eleverne var generelt glade for den mulighed, de havde for at gennemføre deres uddannelse via skolepraktikken og via VFU erne. De pointerede, at det var blevet rigtig vanskeligt også at finde praktikpladser (altså VFU-pladser), for slet ikke at tale om rigtige elevpladser. Der er mange arbejdsløse, der har erfaringen, og butikkerne ansætter derfor primært dem i stedet for at tage elever. Der blev givet udtryk for tilfredshed med den måde, hvorpå vejledningen og hjælp til at finde VFU eller elevpladser foregik, ligesom de, der havde været ude i VFU, også havde oplevet en god opfølgning. Mht. EMMA-kriterierne forholder det sig sådan, at de interviewede mener, at de opfylder kriterierne. De ville alle allerhelst ud i tøjbutikker, men søger også andre brancher, og de søger ligeledes geografisk bredt. 2. Procedurer 1. Der er i skolepraktikken en masse procedurer og blanketter, der skal udfyldes. Hvordan synes I, det fungerer? 2. Er der forslag til, hvordan vi kunne gøre det anderledes eller forbedre det? 3. Er der nogen blanketter, der er overflødige? Hvorfor? 4. Mangler der nogen andre blanketter? Hvilke? Kontor- og detailområdet Der var ikke de store kommentarer til dette. Generelt var der en holdning til, at der var de blanketter og procedurer, der skulle være, og de var gode, som de var. Vejledningen omkring det har været god, specielt det der med at gennemgå dem samlet, inden man starter, blev positivt omtalt (kontorområdet). 3. Information / kommunikation 1. Hvordan synes I, kommunikation og information fungerer i skolepraktikken? 2. Får I for meget information? Hvad kunne skæres væk? 3. Får I for lidt information? Hvad kunne I tænke jer mere af og hvornår? 4. Hvordan er det, når I er i huset i skolepraktikken? 5. Hvordan er det, når I er ude i VFU? 4

5 Kontorområdet Der er ikke umiddelbart behov for mere eller bedre information, det fungerer tilsyneladende godt. Der er ingen, der føler, at de ikke får de informationer, de har behov for. Der blev givet udtryk for, at skolepraktikken mangler en plads i ZBC-hierarkiet. Hvor er man og hvad må man? Der var forvirring omkring, hvordan man må forskellige ting. Eleverne i KIPA har fx nøgle til depotrummet men må nu ikke bruge den. Vedr. papir til printeren har eleverne haft kontakt til pedellerne for at få dem til at levere papir, men det gør de ikke. Eleverne siger, at de får noget at vide fra pedellerne, som lærerne skulle have fået at vide, men som lærerne tilsyneladende ikke ved. Der er behov for nogle klare retningslinjer eller procedurer her. Det er ikke så relevant at få informationer, når man er ude i VFU, men det er vigtigt at blive velinformeret, når man kommer tilbage. Navision de har fået tilbudt et Navision kursus i KC, men har kun fået 4 ud af 10 undervisningsdage. Vil gerne have resten. Specielt de, som står og skal bruge det i deres VFU. Detailområdet Ingen kommentarer, de syntes, at det fungerede godt, og der var ikke behov for andet eller mere. Der blev sat fokus på det positive i, at når man henvendte sig til fx Tina, når der var noget der ikke fungerede i en VFU, så blev der hurtigt taget hånd om det. 5