VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Fæstningsringen 1.3
1.3 FÆSTNINGSRINGEN Stedet Kulturmiljøet omfatter både bevarede anlæg som Kastellet, Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken samt Tivoli og voldgaderne derimellem og afsluttes mod syd ved havnen. På den anden side af havnen omfatter kulturmiljøet Christianshavns Vold. Det omfatter endvidere søfortene. Begrundelse Den samlede københavnske fæstningsring er et af landets bedst bevarede fæstningsværker fra perioden fra omkring 1600-tallet til 1852. Kulturmiljøet rummer fortællinger af national og international betydning og har stor symbolværdi. Anlægget har en markant, aflæselig struktur i byens landskab, som har haft betydning for udviklingen både inden for og uden for ringen, ligesom flere senere opførte/anlagte repræsentative funktioner er med til at give kulturmiljøet dets betydning. Kulturmiljøet rummer i dag en væsentlig kulturhistorisk, landskabelig, rekreativ og arkitektonisk værdi, som understreger København som hovedstad og storby. 2 Oversigtskortet viser de 12 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "København som hovedstad". For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 1.3 Fæstningsringen.
Kulturmiljøets bevaringsværdier Ringen af parker omkring Københavns Middelalderby og Christianshavn dvs. Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken, Tivoli, Christianshavns Vold Kastellet, Holmen, Trekroner og Prøvestenen Fæstningsbyens tilbageværende forterræn, Kløvermarken med demarkationsbegrænsninger og frit skydefelt, som foruden den kulturhistoriske værdi i dag også har en rekreativ og landskabelige værdi som store ubebyggede landskabsflader Periode Middelalder (1050-1536) Renæssancen (1536-1660) Middelalderen var præget af en svag kongemagt, som betød, at fyrster ofte var i krig om territorier. Derfor blev der anlagt solide fæstningsværker omkring de vigtigste byer. Renæssancen i Europa var præget af talrige religionskrige, hvilket betød, at man udbyggede middelalderens fæstninger. Historisk foto fra Øster Voldgade Kulturhistorie Baggrund og grundtræk Fæstningsringen er en samlet betegnelse for de historiske forsvarsværker, der danner en ring af parker omkring Københavns middelalderby. Ringen omfatter bl.a. Kastellet, Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og Christianshavns Vold samt søforterne Trekroner, Prøvestenen og Lynetten. Historisk foto fra Christianshavn Vold 3
De første volde omkring København blev bygget allerede i middelalderen på Absalons tid. De omkransede udelukkende den ældste middelalderby, dvs. en strækning fra Vester Voldgade over Nørre Voldgade forbi nuværende Nørreport St. og så østpå igen langs Gothersgade. I starten var der sandsynligvis tale om jordvolde, der dog senere blev udbygget med en rigtig mur af sten. Kort efter Christian IV's kroning i 1596 påbegyndtes en større udbygning af voldanlæggene. Dette betød en modernisering af de ekisterende og en sløjfning af voldene langs Gothersgade. Den nye vold mod nord strakte sig nu fra Nørre Voldgade langs Øster Voldgade helt ud til Kastellet, der blev bygget i 1662-1664 under Frederik III. Voldene var fuldt udbyggede ved hans død i 1648. Under Christian IV blev bydelen Christianshavn også anlagt, og denne bydels volde blev under efterfølgende konger udbygget. København var i middelalderen og frem til svenskerkrigenes afslutning i midten af 1600-tallet udsat for truslen om belejring. Derfor opførte kongen en solid fæstningsring bestående af voldanlæg - omkring byen. Kendt er svenskernes belejring af København i 1658, hvor københavnerne slog fjenden tilbage ved kamp på voldene. Den sidste belejring af København var i 1807, da englændere bombarderede København fra søsiden. Da voldene havde mistet deres militære betydning i takt med udviklingen af langtrækkende kanoner, og da København var ved at vokse ud over voldene, blev det i 1850 erne besluttet at sløjfe dem. Portene faldt i 1857 og ca. 15 år efter forsvandt voldene. Bygningen af et voldanlæg længere mod nord og vest, kaldet Vestvolden, gav mulighed for byens udvikling. Enkelte elementer Kastellet Oprindelsen til Kastellet, et forsvarsværk kaldet Sankt Annæ Skanse, blev grundlagt af Danmarks byggelystne konge, Christian IV, den 28. oktober 1624. Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Værdifulde landskabsflader Trekroner Lynetten Kastellet Østre Anlæg Botanisk Have Ørstedsparken Prøvestenen Pumpehuset Tivoli 4 Christianshavns Vold
Kongeporten set inde fra Kastellet Frederik III forstærkede skansen, og den fik navnet Kastellet. Efter svenskernes belejring af København i 1658 60 blev den hollandske ingeniør Henrik Ruse (senere Rysensteen) tilkaldt for at om- og udbygge skansen. Den fik navnet Citadellet Frederikshavn, men er bedre kendt som Kastellet. I modsætning til resten af Københavns voldsystem var Kastellet ikke kun rettet mod fjenden, men kunne også rettes mod byen. Kanonerne kunne vendes og pege mod kongens egne undersåtter. I 1600-tallet foregik militærvæsenets afstraffelser og henrettelser på Kongens Nytorv, men de blev senere flyttet til Kastellet. Norgesporten efter at være gået i land ved Langelinie. Det tjente derefter som tysk fængsel. Først i 1790'erne forsvandt træhesten foran hovedvagten, og straffen 'stå på pælen' (barfodet på spidse pæle) forsvandt, og spidsrod flyttede indendørs, fordi det afstedkom 'idelige offentlige spektakler'. Arrestbygningen i Kastellet var bygget op til Kastelskirken, med huller fra fængselscellerne ind til kirkerummet, så fangerne kunne følge med i gudstjenesterne. Kastellet forsvarede i 1807 bravt København mod englændernes angreb under bombardementet, men måtte overgive sig sammen med resten af byen. Kastellet blev som noget af det første besat under Tysklands besættelse af Danmark den 9. april 1940, hvor tyskerne sprængte Kastellet blev renoveret i 1989 99 ved hjælp af midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Christen Købke (1810 48) fandt mange af sine malemotiver i Kastellet, hvis mølle hans far ejede. Det er værker som i dag anses for verdenskunst. En del kan ses på Statens Museum for Kunst. I 1676 blev Peder Schumacher Griffenfeld udsat for en fingeret henrettelse på kirkepladsen. Rigets engang mægtigste mand efter kongen knælede allerede, bødlen havde løftet sit sværd - da en officer råbte: 'Der er pardon!' I stedet for sad han fængslet i fire år, til han blev overført til Norge for videre afsoning. Kastelskirken fra 1704 5
Kastelsvolden Kastellet med Norgesporten 6
Østre Anlæg I 1772 afventede Struensee i ca 3 måneder sin henrettelse i Kastellets fængsel, lænket til væggen bag gittervinduet til venstre for døren i bygningen Fortunstokken. Forhørene fandt sted i kommandant-bygningen, det gule hus i modsat ende af kirkepladsen. Også Dr. Dampe har siddet her. Statsfanger sad på kongens nåde. Kaperkaptajnen John Norcross, der blev fanget af Tordenskjold, flygtede så mange gange fra sin celle, at man til sidst byggede et tremmebur til ham i hjørnet af cellen. I 1846 kom to fanger fra Guldkysten høvding Adum og en af hans fæller. Afrikanere gik ret frit omkring i Kastellet klædt i høje hatte og med lange skødefrakker. I 1849 blev Guldkysten afhændet til England, og de to blev hjemsendt. Senest sad værnemagtens befuldmægtigede, Werner Best, som fange i Kastellet i en periode efter 1945. Østre Anlæg Østre Anlæg er en del af byens oprindelige forsvarsanlæg fra 1600-tallet, og det er derfor præget af volde og bastioner ligesom Kastellet og Ørstedsparken. På en høj midt i parken kaldet Püchlers Bastion, kan man skimte Danmarksmonumentet. Det blev skabt i anledning af Kong Christian IX's og Dronning Louises guldbryllup i 1892 og er temmelig pompøst med tre løver og en voluminøs dame i toppen, som symboliserer kongeriget Danmark. Ørstedsparken Østedsparken er i dag anlagt som et grønt område midt i byen, men tidligere indgik området som en vigtig brik i forsvaret af København. Parken åbnedes første gang for publikum den 27. oktober 1879. Ørstedsparken har syv indgange, og den har et areal på 6,5 ha, hvor søen i midten af parken dækker de 1,8 ha heraf. Anlægget har været fredet siden 1963, og det har stort set bevaret sit udseende siden.det indholder tre bastioner: Ahlefeldts Bastion, Helmers Bastion og Hahns Bastion, hvor der i 1876 blev opstillet et monument med en statue af H.C. Ørsted. Det gav anledning til en del polemik, fordi man mente, at den planlagte park derved ville få dennes navn - hvilket jo også skete. Der fører en jernbro over søen. Denne bro førte tidligere over det gab eller hul i Københavns vold, som nedrivningen af Nørreport i 1857 medførte. Broen blev bl.a. benyttet af kong Frederik VII, når han foretog en ridetur rundt om byen. I 1873 blev broen nedrevet og genopført med sin nuværende placering. Den er udført som et smedejernsgitter og er formentlig Danmarks ældste bro af denne type. Botanisk Have Områdets anvendelse som forsvarværk ophørte i 1871, og da arealet blev indrettet til botanisk have. Havens sø er kunstigt anlagt, og den var en del af byens voldgrav. 7
Botanisk Have med Væksthuset og astronomisk Observatorium Ørstedsparken 8
Botanisk Have ved søen Christianshavns Vold I begyndelsen af 1600-tallet anlagde Christian IV Christianshavn som en befæstet købmandsby i det flade, sumpede område nord for Amager for at fuldføre en befæstet ring omkring København. Byen blev anlagt med lave jordvolde mod Amager. Volden blev opbygget med fire bastioner og en byport, kendt som Amagerport, hvorigennem al trafik til og fra Amager var nødt til at passere. I 1670'erne, da Vestervold blev udvidet til at nå havet, blev Christianshavns Vold flyttet og udvidet til at matche det nye forløb af Vestervold. Kun de to nordligste bastioner, i dag kendt som Løvens Bastion og Elefantens Bastion, blev bevaret med deres oprindelige placering. Den nye Christianshavns Vold havde fem store bastioner. Omkring hele komplekset var en voldgrav. Fra 1682-92 blev Christianshavns Vold igen forlænget, denne gang mod nord, til at vogte indsejlingen til havnen og beskytte den nye base for den kongelige flåde på, hvad der skulle blive kendt som Nyholm. Udvidelsen omfattede syv nye bastioner, opkaldt efter medlemmer af den kongelige familie. Den sidste udvidelse af Christianshavns Vold blev bygget så sent som i 1878-82, da en jordvold blev bygget langs østsiden af den nyligt inddæmmede Refshaleø. Landskab Landskabskarakter De bevarede dele af fæstningsanlægget om København danner i dag en grøn ring om Indre By og Christianshavn bestående af Tivoli, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, Kastellet og Christianshavns Vold. Fæstningsanlægget er så stort og så præget af kontrolleret natur, at man kan betragte de sammenhængende dele af strækningen som menneskeskabte topografiske træk. Det oprindelige geometriske udtryk er med årenes parkpleje blevet blødgjort, og den rekreative brug har overtaget på bekostning af det historiske fortidsminde. Delområder og elementer i bebyggelsen Tivoli Tivoli blev åbnet på fæstningsglaciset i 1843. Tivoli er det mest byprægede areal af voldanlægget, og det fremtræder som en blanding af park og bebygget område. Selvom Tivolisøen og området omkring den er en kultiveret rest af voldanlægget, opfattes haven som en by i byen med sin egen indre logik knyttet til ønsket om at skabe en afsondret eventyrverden. Ørstedsparken Ørstedsparken blev anlagt i årene 1877-79. Parken er samlet om den store sø, der er en bearbejdet rest af voldgraven. Søen er hovedelementet i parken og optager næsten halvdelen af parkens areal. Den danner et gulv i parkens 9
rum, og de skrånende sider danner sammen med randbeplantningen vægge. Parken har smukke indgangsportaler og er med et nyere trappeanlæg forbundet med Israels Plads. Botanisk Have Botanisk have blev åbnet i 1874. Funktionerne botanisk have og rekreativ park er her kombineret. Det specielle ved parken er i høj grad den varierede botaniske beplantning. Det store væksthus indgår i det grønne anlæg sammen med søen, der også her er en rest af voldgraven. Østre Anlæg Østre Anlæg blev påbegyndt i 1871 og anlagt i engelsk havestil. Statens museum for Kunst fra 1896 og Den Hirschsprungske Samling fra 1911 er placeret i parken. En stor del af den oprindelige voldgravs forløb er bevaret i Østre Anlæg. Den zigzag formede vandflade, omgivet af de høje volde, skaber et afvekslende rumforløb gennem parken. Kastellet Kastellet blev anlagt i 1662-1665 og er i dag fortsat et militært anlæg, men åbent for publikum. Kastellet er et femtakket fæstningsanlæg med dobbelt voldgrav som afslutning på den befæstede vold omkring byen. Anlæggets ydre form er en femtakket stjerne, mens bygningerne inden for voldene er styret af to akser, der står vinkelret på hinanden, og som er orienteret efter verdenshjørnerne. Øst-vest-aksen defineres af Kommandantgården opført 1725 og Kastelskirken opført 1704, nord-syd-aksen defineres af Norgesporten og Sjællandsporten. Blandt kastellets øvrige bygninger er 'stokkene', hvor mandskabet boede, særligt karakteristiske. Kastellet er et af Københavns befæstnings mest markante og originale anlæg. Det er et helt selvstændigt anlæg, der med sit omfattende, koncentriske og stjerneformede system af volde og grave fremstår løsrevet både i forhold til voldanlægget og i forhold til de omgivende bystrukturer. Christianshavns Vold Christianshavns Vold strækker sig fra Langebro i syd til Refshaleøen i nord og er således den største og mest åbne del af det forhenværende voldanlæg. Vandets flade er dominerende, men bastionerne skyder sig individuelt frem og opdeler vandfladen i flere rum. Anlægget har især på den nordlige del karakter af landskabeligt træk. Forter Trekroner, Prøvestenen og Lynetten er opført som kunstige øer og indgår i det store samlede fæstningsanlæg. I dag fremstår Trekroner fortsat som et søfort, der ligger som et meget markant arkitektonisk og yderst velbeva- Tivolisøen 10
Christianshavns Vold og Stadsgraven ret bygningsanlæg ud for indsejlingen til København. Lynetten og Prøvestenen derimod indgår nu i større opfyldte arealer, der i dag anvendes til henholdsvis Københavns Rensningsanlæg og tanke til lagring af benzin (Benzinøen). le kvaliteter, som bør fastholdes. Det vil sige en plejeplan for Fæstningsringen, som prioriterer de kulturhistoriske værdier i forhold til de rekreative, herunder landskabelige og naturmæssige kvaliteter. Sårbarhed Både beskyttede og ubeskyttede bygninger og anlæg, deres omgivelser og indbyrdes sammenhæng er sårbare over for manglende hensyntagen til deres oprindelige funktion. Kastellet, Østre Anlæg, Botanisk Have, Jarmers Tårn og Ørstedsparken, Tivolisøen og dens bredder, Christianshavns Vold og Lynetten er alle fredede som jordfaste fortidsminder. Kastellet og Christianshavns Vold er endvidere bygningsfredet. Den veltilgroede træ- og buskvækst på store dele af både de skrånende og plane flader på voldanlæggene er med til at sløre ringforløbet og dets meget væsentlige kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, som tidligere militært anlæg rundt om København. Vandarealer inden for Kastellet, Østre Anlæg Botanisk Have og Ørstedsparken samt Tivolisøen er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. Kastellet (incl. lystbådehavnen), Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og den sydligste del af Christianshavns Vold er naturfredede. Udviklingsmuligheder Store dele af kulturmiljøet er omfattet af lokalplaner. Der bør udarbejdes en samlet strategi for kulturmiljøet, som først og fremmest tager udgangspunkt i de historiske strukturer evt. med henblik på reetablering, men som også tilgodeser de nutidige kvaliteter som grønne, offentlige og rekreative områder. Strategien/planen bør bl.a. rumme en redegørelse for, hvilke elementer og sammenhænge, der er bærende for kulturmiljøets karakter og oplevelsesværdier samt hvilke kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige, herunder rumlige og visuel- Nuværende sikring Kilder Bydelsatlas Indre By/Christianshavn København 2014 11
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox 348 1503 København V Telefon 33 66 35 00 E-mail: byensudvikling@tmf.kk.dk www.kk.dk