VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14

Transkript

1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14

2 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant boligbyggeri en ny bevægelse. De nye tanker lagde vægt på lys og luft i boligbyggeri, så den nye samfundsgruppe - arbejderne - kunne nyde grønne områder og have mulighed for sportsudfoldelse nær deres bolig. Man lagde vægt på det sunde mennesker, dvs. den sunde krop, og derfor opstod foruden boligbyggeri i grønne sunde omgivelser også div. offentlige bygninger, som hospitaler, plejehjem og skoler, der blev bygget efter samme princip. Grønne områder Den moderne industrialisering fra omkring 1840 resulterede i en byvækst, der skabte hidtil usete koncentrationer af dårlige boliger uden adgang til grønne områder. Som en reaktion herpå opstod der i første del af 1900-tal- Oversigtskortet viser de 18 kulturmiljøer, der er i Kommuneplan 2011 under afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.14 Lersøparken, markeret med den blå oval. 2

3 let nye byidealer, hvor man lagde vægt på sunde boliger i grønne omgivelser. Den moderne tankegang afspejler sig både i den eksisterende boligmasse (sanering), og ikke mindst i planlægning af nye boligområder, hvor der fra starten skabes plads mellem husene, grønne områder, lysere boliger, altaner mm. De nye tanker har betydet meget for den måde man planlægger og anlægger nye boligområder på - også i dag. Forbillederne blev især hentet i England, men også franske byggerier inspirerede. Med den ændrede opfattelse af, hvordan bolig- og byområder skulle indrettes blev livet i det offentlige rum også anderledes - der skabes i højere grad rum for alle befolkningsgrupper. Hvor parkerne før havde karakter af et fint sted, man kom og så på, og hvor de rige mennesker spadserede, blev der nu fokus på friluftsliv, bevægelse og idræt også for de almindelige borgere. I perioden etableres en Lersøparken række store planlagte parker med idrætsanlæg og - en særlig dansk variant - kolonihaver, der ud over at give lys og luft, også gav arbejderne mulighed for at dyrke grøntsager til eget forbrug, hvilket kom til få en enorm indvirkning på arbejdernes sundhedstilstand efter de to verdenskrige. Med til fortællingen hører også de nye kommunalt anlagte kirkegårde. Afgrænsning af kulturmiljøet Værdifulde landskabsflader 3

4 Stedet Kulturhistorie Kulturmiljøet omfatter hele Lersøparken inklusiv kolonihaveforeninger. Det afgrænses af Tagensvej, skel mod Bispebejergkollegiet, Bispebjerg Bakke, Strødamsvej, Lyngbyvej og baneterrænet Navnet hentyder til, at vejen løber oven på den gamle udtørrede Lersø, der strakte sig fra Nørrebrogade til Lyngbyvej. Lersøen var en af de få naturlige søer på Østerbro, men den groede til mose og blev i løbet af 1800-årene helt tørlagt. Endnu omkring år 1900 var den et vildt morads, hvor nogle hundrede sølle eksistenser kendt som "lersøbøller" holdt til i huler og hytter. Lersøbøllerne har angiveligt stået model til Storm P.'s tegninger af fornøjede vagabonder, hvis liv vist var mindre fornøjeligt. Kurvemagere fra byen hentede endnu langt ind i det 20. århundrede materialer i Lersøens kratskove. En del af området blev i 1911 udlagt som offentligt anlæg og kaldt Lersøparken. Lersø Parkallé er anlagt efter 2. verdenskrig som en forlængelse af den tidligere Klædebo Park Allé mellem Jagtvej og Haraldsgade. Første etape af gaden anlagdes dog allerede i 1890'erne. Lersø Parkallé danner Nørrebros nordlige grænse mod Østerbro og danner et grønt bælte med store allétræer og grønne områder langs vejen. Alléen har karakter af et stort åbent park- og alléstrøg og bærer præg af at være en af hovedfærdselsårerne ind mod København. Lersøgrøften løber langs S-togsbanen under Lersø Parkallé og Lyngbyvej. Det siges, at ingen må gå helt ned i Lersøgrøften, da kloakvandet ved indånding kan få dem til at besvime. Arbejdet med at lukke Københavns sidste åbne kloak er afsluttet. Lersøgrøften er omdannet til Danmarks første og mest moderne underjordiske vand- Begrundelse Lersøparker er et godt eksempel på parkmæssig fornyelse i forhold til tidligere tiders prydparker, da den i flere henseender er tænkt som en brugspark med henblik på at imødekomme Københavnernes behov for boldspil og friluftsliv - samt muligheden for at have kollonihaver. Dissse elementer er godt sammentænkt, og parkens forskellige funktioner fremstår som en helhed. Desuden er Lersøparken planlagt i sammenhæng med Bispebjerg Hospital. Der er fra hospitalet udsigt over de åbne grønne arealer - som indgår i de tanker man havde om lys og luft og natur som helbredende faktor for patienterne. Fra parken ses hospitalet smukt og højtplaceret som baggrund for de åbne græsarealer. Kulturmiljøets bevaringsværdier Lersøparkens åbne græsflade i sammenhæng med Bispebjerg Hospital hovedbygning Haveforeningerne Stisystemet vest-øst med den grønne karakter. 4 Lersøparken indeholder seks haveforeninger, der indgår som en del af parken og som bindes sammen af et gennemgående stisystem.

5 Bispebjerg Hospital afgrænser området mod nord, hvor terrænet stiger, og hospitalets hovedbygning ligger flot ud til de grønne arealer motorvej, der kan lede op til liter regn- og spildevand fra det nordlige København ud til pumpestationen ved Svanemøllen. Alleen var tænkt som en forbindelse mellem Fælledparken og Utterslev Mose, men det varede næsten 50 år, før vejforløbet var en realitet. Lersø Parkallé har fået sit navn i to omgange: Stykket syd for jernbanen fik navn i 1937, men da parkalléen dengang endte ved jernbanen, var der ingen grund til at stykket nord for banen fik samme navn. Først i 1951, da to dele blev forbundet med en tunnel under jernbanen, fik de samme navn. Kolonihaver gav tidens tanker om lys og luft en ekstra dimension, hvor arbejderen kunne dyrke sine egne grøntsager. 5

6 Den nordlige del af vejen fik i 1928 officielt navnet Parkalléen, og det passer rigtigt godt, for den var anlagt med en betydelig bredde og med græsplæner og træbeplantning. I en periode herefter fik den navnet Klædebo Parkallé, efter beliggenheden i Klædebo Kvarter, men det navn forsvandt, da de to dele af vejforløbet blev forenet. I 1946 blev kollenihaveparken anlagt. I efterkrigstidens mangelsamfund kunne en kolonihave betyde mulighed dyrkning af grøntsager til husholdningen foruden den gode friske luft. Haveforeningerne og den lavest liggende del af Lersøparken ligger, hvor den tidligere Lersø lå. Her er terrænet helt fladt. Lersøparken indeholder 6 haveforeninger med i ca. 400 haver, som bindes sammen af det gennemgående stiforløb. Skorstenen fra Lygten varmeværk opleves fra stien som et markant sydligt fikspunkt. Landskab Udviklingsmuligheder Landskabskarakter Lersøparken og haveforeningerne ligger på bydelen Bispebjergs sydøstgrænse mod Nørrebro og Østerbro. De indgår som de sydligste elementer i et grønt parkstrøg, som går fra Lersøparken i syd over haveforeningerne og Ryvangen Idrætsanlæg til Ryvangens Naturpark i nord. Lersøparken danner med sin store, åbne græsflade et smukt parkrum. Terrænet stiger mod Bispebjerg Hospital, der afgrænser parken mod nord. Hospitalets symmetriske hovedbygning får derved en nærmest slotsagtig placering. Parken er præget af ganske få vegetationstyper. Det er især de fuldt udvoksede busketter og fuldkronede træer og plæner, som dominerer i området. Klippede plæner udgør størstedelen af parkernes areal. Det øst-vest gående stisystem med store træer 6 Sårbarhed - Parken bør udvikles under hensyntagen til de bærende bevaringsværdier. Nuværende sikring Lersøparken er er naturfredet. Kolonihaveparken: Haveforeningerne er varige kolonihaver i medfør af Lov om Kolonihaver og Borgerrepræsentationens beslutning. I 2009 blev Udviklingsplan for Lersøparken og Kolonihaveparken vedtaget, og denne er gældende i en 10 årig periode. Fokuspunkter i udviklingsplanen er bl.a. åbning af Lygte å, en ny sø med fiskepladser, forbedring af stier, inventar mm.

7 Den sydvestlige del af parken er præget af store åbne plæner med udsigten til Bispebjerg Hospital. Lignende eksempler Valbyparken. Kilder Bydelsatlas Bispebjerg Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Park og Natur: Lersøparken og kolonihaveparken, Udviklingsplan København 2014 Sti inde i en af haveforeninger 7

8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk