Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet:

Relaterede dokumenter
Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Semesterevaluering for 2. semester kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Semesterevaluering for 2. semester Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for:

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for:

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

lokale og tidspunkt Form uge Dato for reeksamen Form

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.

Overgangsordning fra 2011-kandidatstudieordningen i sundhed og informatik til studieordningen i sundhed og informatik

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Profilbeskrivelse for Strategi og Organisation Strategy and Organization

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

Nedenstående opsummerer uddannelsesevalueringerne for uddannelserne under studienævnet for Humanistisk Informatik fra Antal

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, efterår 2010

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Se de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først.

Cand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi, efterår 2010

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Nedenfor kan du se det anbefalede studieforløb på din specifikke kombination. Det fag 1 er kendetegnet ved at stå først i overskriften.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Profilbeskrivelse for Finansiering Finance

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Overgangsordning. Kandidatuddannelsen i Klinisk Biomekanik Syddansk Universitet. Fra studieordning af til studieordning af

Referat af studienævnsmøde fredag den 12. januar 2018

Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Ordførende professorer Kursusledere Koordinerende professorer Øvrige interessenter i de specialefokuserede kurser

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Anbefalede studieforløb på kandidatuddannelsen i datalogi

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, foråret 2011

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Skriftlig, artikel udsendes Skriftlig hjemmeopg Dato, tid og sted for Mundtlig. Skriftlig.

Velfærdsteknologi i praksis

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Aal. 1 af 8. KURSUSMODULER Version 1, 25/3 2014

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, forår 2010

De to studieordninger indeholder hver især følgende kurser: D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Progression i projektarbejdet Kick-off seminar AAU. Bacheloruddannelsen Oecon Mogens Ove Madsen

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, efterår 2010

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

Transkript:

Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet: Kandidatuddannelsens overordnede struktur foreslået af arbejdsgruppen: Sem Modul ECTS 1. Tema: Eksperimentel forskning Projekt modul valgfrit to valgmuligheder (valg mellem to profiler) 15 Kursusmodul 5 Valgfrit kursusmodul tre valgmuligheder 5 Valgfrit kursusmodul tre valgmuligheder 5 2. Tema: Videnskabelige metoder og formidling (alternativt: Videnskabelige bidrag og formidling) Projekt modul profil 1: 4 valgmuligheder 15 Projekt modul profil 2: 3 valgmuligheder Profil-afhængigt kursusmodul 5 Valgfrit kursusmodul fire valgmuligheder 5 Valgfrit kursusmodul fire valgmuligheder 5 3. Forsknings-samarbejde Projekt modul: Research in collaboration 25 Valgfrit kursusmodul 5 4. Afgangsprojekt Titel på den studerendes afgangsprojekt 30 Forskel ift. nuværende studieordning Den nye kandidat-studieordning er ift til den aktuelle ændret ift.: Det nuværende 60 ECTS projektmodul som alternativ til to 30 ECTS projektmoduler er fjernet. Der er nu et 25 ECTS projektmodul på ST KA 3 og 30 ECTS projektmodul på ST KA 4. Der er indført en tættere kobling mellem kursus-moduler og projektmoduler, således at de studerende ikke kan komme til at vælge moduler uden progression mellem kursusmoduler og mellem kursus- og projektmoduler.

Der er indført flere projektmoduler på andet semester, så det bliver tydeligere hvilke faglige kvalifikationer de studerende skal opnå i givet projektmodul med mulighed for at fordele de typisk mange projektforslag inden for de respektive moduler. Begrundelse for indførelse af to profiler I praksis har flertallet af de studerende valgt at specialisere sig i enten signalbehandling eller informatik på kandidatdelen. Ved at indføre profiler kan vi tydeliggøre det på eksamens-beviset, fordi titlen på projektmodulet registreres. Projektmodulerne understøttes af konkrete forskningsgrupper og tydeliggør dermed forskningsbaseringen. Tydeliggørelse af uddannelsens bredde og dermed valgmulighederne for de studerende. Begrundelse for indførelse af flere projektmoduler og hvordan progressionen er imellem 2 og 3 sem Ved at udbyde flere projektmoduler får de studerende valgfrihed i uddannelsen uden at det koster ekstra ressourcer, fordi rekvisition af vejledning af projektmoduler er ens for alle studerende og projektmodulet kan udbydes, selvom der kun er få studerende, som vælger det. Begrundelse for antallet af kursusmoduler Kursus-modulerne sikrer opnåelse af nødvendige kvalifikationer inden for de to profiler et fagligt minimums-niveau i form af overblik over og færdigheder i centrale metoder, modeller og redskaber. De studerende deltager således i fagligt relevante kursusmoduler og gennem eksamen sikres det, at alle studerende opnår et minimum af kvalifikationer inden for en relevant faglig profil. De fire semestre Når en studerende vælger én af de to profiler er der nogle grundlæggende færdigheder, der skal læres som er ens for alle på profilen, og derfor er der ingen valgfrihed i projektmodulet på første semester. Ift studiemiljøet betyder det også at de studerende har relativt mange medstuderende at danne projektgruppe med. Projektmoduler kan understøttes af faglige anbefalinger af litteratur, som sikrer et minimum af faglig bredde og dybde inden for et forskningsområde og som suppleres ifm. litteratursøgning i relation til en aktuel problemstilling. På andet semester starter en specialisering i form af valg mellem X projektmoduler og dermed kan der stilles afgrænsede faglige krav til de mål, den studerende skal opnå. På tredje semester er det et krav at der samarbejdes med et konkret forskningsmiljø og dermed kan der vælges frit ift. fagligt fokus. Det har den ulempe at studerende i praksis kan vælge at lave et projekt, der ligner noget man tidligere har arbejdet med. 3. sem kan gøres til den store PBL-eksamen, hvor vi ud over den studerendes faglige niveau indenfor en relevant sundhedsteknologisk problemstilling har fokus på, at de studerende kan arbejde selvstændigt og professionelt med læring og projektstyring i samarbejde med forskellige parter. Derfor intern. Afgangsprojektet på 4. sem er faglig opsamling på kandidat-uddannelsen, hvor vi primært har fokus på de sundhedsteknologiske kompetencer, vidensbidraget og ingeniør-perspektivet. Progression i kandidat-uddannelsen. faglig bredde og dybde i kandidatuddannelsen

Læringsmålene på tværs af profiler og på tværs af projektmoduler på den enkelte semestre er afstemt, så de studerendes progression ift. opnåelse af kvalifikationer i kompetenceprofilen er ensartet ift. grundlæggende kvalifikationer som tilegnelse af ny viden, kompleksitet i problemstilling og løsning og formidling; men forskellig ift. fagterminologi og metodevalg. En væsentlig del af progressionen består i gentagelser af håndværket ift. udarbejdelse af PBL-baseret projekt i form af projektplanlægning og organisering, samarbejde, informationssøgning, prototyping* og formidling. Der kan derfor stilles krav til at den enkelte studerende i afslutningen af uddannelsen mestrer alle dele af håndværket. *prototyping kan forstås som udviklede software-programmer, hardware-løsninger, forsøgsopstillinger o.l. Ved at de studerende vælger mellem forskellige projektmoduler indenfor en faglig profil sikres de studerende mulighed for at synliggøre deres faglig specialisering på eksamens-beviset. Mangler afklaring: Profilerne sikrer at de studerende faglige kvalifikationer ikke er så brede at det sker på bekostning af dybde; men hvordan sikrer vi at de ikke bliver smalle uden at blive tilsvarende dybe? Hvor smalle må de studerende blive? Kan/skal vi undgå at en studerende laver projekt om teknologi ift. hjertet fire semestre i træk? Kan vi gennem udbud af projektmoduler sikre at de studerende opnår en vis bredde? Løsningsforslag? Hvis projektmodulerne udbydes uden semester-tilknytning kan de kun vælges én gang i kandidatuddannelsen og dermed minimeres sandsynligheden for at der arbejdes med samme vejleder, domæne, teknik i tre projekter i træk??? Dermed bliver forskellen mellem valgfrihed i projektmodulet og valgfrihed i kursusmoduler at projektmoduler kan vælges både forår og efterår, mens kursusmoduler kun kan vælges enten efterår eller forår. Ift. implementering skal vi således tjekke at et projektforslag ikke udbydes på alle fire semestre. Oversigt over projektmoduler på Medicinsk informatik profilen Semest er Projektmodul Læringsmål Bedømmelse 1.sem Eksperimentel databehandling (Medicinsk informatik) 2.sem Modellering af kliniske

informations systemer 2.sem Udvikling af kliniske informationssyst emer 2.sem Model-baseret beslutningsstøtte 3.sem Forskningssamarbejde 4.sem Afgangsprojekt: (projekttitel) Oversigt over projektmoduler på Fysiologiske signaler og systemer profilen (foreløbig titel) 1. sem Biomedical signals and systems 2 Medical Image Computing Assistive Technology

Signal processing methods Instrumentation (Devices in Medical Systems) 3.sem Forsknings-samarbejde 4.sem Afgangsprojekt: (projekttitel) Samlet oversigt for de første to semestre incl. kursus-forslag for hver af de to profiler: Titel ECTS 1. sem Biomedical decision support and health informatics 15 Experimental Study designs 5 Decision support and big data 5 Pattern Recognition and Machine Learning * 5 Stochastic signals and processes * 2. sem Semantics in Clinical/health informatics 15 Clinical informatics applications/models/standards

Model-based decision support Clinical information systems methods and models 5 Image processing and computer vision* 2x5 Advanced Signal Processing * Physiologic modelling* Robotic Devices in Neurorehabilitation Technology* Fysiologiske signaler og systemer 1. sem Biomedical signals and systems 15 Experimental Study designs 5 Stochastic signals and processes 5 Pattern Recognition and Machine Learning * 5 Decision support and big data * 2. sem Medical Image Computing 15 Assistive Technology Signal processing methods Instrumentation (Devices in Medical Systems) Physiologic modelling 5 Image processing and computer vision* 2x5

Advanced Signal Processing * Robotic Devices in Neurorehabilitation Technology* Clinical information systems methods and models *