Sundhedsfaglig Højskle Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted Afdeling Vibrg Generel Klinisk Studieplan Mdul 11: Kmpleks klinisk virksmhed Afsnit Y18 Kvindeambulatrium Reginshspital Vibrg Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Ledelsen af kvindeafdelingen varetages af en afdelingsledelse bestående af ledende verlæge, versygeplejerske g chefjrdemder. Afdelingsledelsen frestår i fællesskab den verrdnede ledelse af afdelingens patientbehandling, patientpleje g drift indenfr de rammer, der er fastlagt af hspitalsledelsen. Kvindeafdelingen består af ét sengeafsnit, fødegang, ambulatrium, kntinensklinik, sekretariat, jrdemderknsultatiner g fertilitetsklinik. Sengeafsnit Y07 består af 3 grupper. En gynæklgisk gruppe, en svangregruppe g en barselsgruppe. Fødegangen er placeret på 5. etage g består af 6 fødestuer g en peratinsstue til akut secti. Desuden dispnerer kvindeafdelingen ver stuer på patienthtellet til barselspatienter med nrmalt frløb. Ambulatrium Y18 er placeret på 8. etage g består af et gynæklgisk- g bstetrisk ambulatrium g kntinensklinik. Sekretariatet er placeret på 8. etage g har desuden lægesekretærer placeret i afdelingens frskellige afsnit. Jrdemderknsultatinerne er placeret 6 frskellige steder i Vibrg g Skive kmmune. Fertilitetsklinikken ligger på Reginshspital Skive. Fr yderlig infrmatin se hjemmesiden: http://www.reginshspitaletvibrg.dk/afdelinger/kvindeafdeling/kvindeambulatrium+y18 Samarbejdsrelatiner Nedenstående er de samarbejdspartnere sygeplejersken ftest samarbejder med: Sygeplejerskerne samarbejder med: Anæstesilgisk afsnit (Anæstesilæger kan knsulteres i frlængelse af ambulante det besøg). Ellers fregår samtaler med elektive patienter præperativt på anæstesiafsnittet på 5. etage i frbindelse med indlæggelsen på Y 07 eller på dagafsnittet) Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit Y18 g uddannelsesansvarlig fr afd. Y Side 1 af 14
Apteket (Farmaknm gennemser t gange m året medicinskabet g leverer hver dag den manglende medicin) Klinisk bikemisk afdeling (Bldprøvetagning i afsnittet g i klinisk bikemisk afdeling på 4. etage) Diætist (kntaktes ved behv fr speciel vejledning m diæter ex. ved gestatinel diabetes) Fysiterapien (Instruktin i bækkenbundsøvelser præperativt, gravide med bækkenløsning henvises til instruktin, udlevering af aflastende hjælpemidler mm.) Kntinensklinikken Y18 (Udredning/behandling af gynæklgiske g urlgiske patienter med vandladningsprblemer) Kvindeafdeling Y07, gynæklgisk/bstetrisk afsnit (Overdragelse af patienter til direkte indlæggelse, verdragelse af sygeplejeplysninger, planlægning af indlæggelsestidspunkt) Lægerne (Ansvarlig fr behandlingen i afsnittet) Operatinsafsnit (Planlægning/udførelse af peratinsprgram) Patlgisk afdeling (Undersøgelse af vævsprøver) Prtører (Følger/transprterer patienter til g fra andre afdelinger til undersøgelser g behandling. leverer senge i afsnittet ved behv fr direkte indlæggelse, er behjælpelig ved frflytning af tunge patienter i afsnittet) Primær sundhedstjeneste (Visitatinen kntaktes ved behv fr hjemmesygepleje eller sundhedsplejerske) Rengøringsassistenter (Varetager rengøring, pfyldning af linnedvgnen) Lægesekretærer (Jurnalskrivning, indkaldelse af patienter, mdtagelse af patienter i receptinen, bking af peratin g ambulant besøg samt besvarelse af telefnen) Servicemedarbejder (Følger patienter fra afsnittet til frhallen) Teknisk afdeling (Reparatiner i afsnittet) Tlk (Kntaktes ved behv fr tlkebistand) Jrdemødre (Kntaktes ved behv fr videre udredning eller undersøgelse af den gravide på fødegangen) Patient/brger kategrier Y18 mdtager patienter til ambulant udredning g behandling alle hverdage kl. 8.30 til 14.30 Patienterne er henvist fra egen læge/special læge eller fra andre hspitalsafdelinger, g bstetriske patienter gså fra jrdmødre. Der henvises både kvinder, mænd g børn til kntinenklinikken. Patientkategrier: Obstetriske patienter: Nakkefldsskanning g misdannelsesskanning Kvinder henvist fra læge/jrdmr sm skal føde på Reginshspital Vibrg. Ekstrakntrller pga. kmplikatiner i graviditeten f.eks. stagnerende tilvækst hs fstret, misdannelser hs fstret, antistffer hs mderen Prænatal diagnstik, fstervandsprøver g mderkagebipsier Gynæklgiske patienter: Kvinder henvist fra egen læge/special læger til diagnsticering samt behandling af gynæklgiske lidelser Gynæklgiske tilsyn fra andre hspitalsafdelinger Kntrller efter gynæklgiske peratiner g indgreb Kvinder med vandladningsprblemer relateret til det gynæklgiske speciale Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit Y18 g uddannelsesansvarlig fr afd. Y Side 2 af 14
Infertilitetspatienter i udredningsprgram Kvinder med blødningsprblemer Frundersøgelse af kvinder før peratin Kntinensklinikkens patienter: Patienter henvist til udredning, undersøgelse g behandling fra egen læge / special læge, gynæklgisk eller urlgisk afdeling g andre hspitalsafdelinger Patienterne er både fra urlgisk g gynæklgisk specialemråde Centrale kliniske prblemstillinger Patienterne henvises til afdelingen g indkaldes per brev til udredning, behandling, præperativ undersøgelse g jurnalptagelse mm. Ambulatriet er karakteriseret ved et strt patientflw, patientkntakten er krt g intensiv. Hver patient møder èn sygeplejerske pr knsultatin. Krttidssygeplejen bestræber sig på at skabe størst mulig tillid, tryghed g kntinuitet i plejen af patienterne. Vi arbejder f.eks. med: Sygeplejen til patienter sm skal mundtlig g skriftlig infrmeres m frestående peratin, behandling eller plyses m kræftdiagnse Sygeplejen til patienter sm får fretaget gynæklgisk undersøgelse, skanning, vævsprøvetagning mm. Sygepleje til den gravide sm skal undersøges/skannes, f.eks. have lavet fsterdiagnstik Selvstændige sygeplejehandlinger ved udførelse af visse scanninger g inkntinensudredning g -undersøgelser Assistere lægen ved undersøgelser g behandlinger af patienterne Oplæring af patienter sm skal måle bldsukker, selvinjicere antikagulatinsbehandling, selvkaterisatin mm. Tværfaglige g tværsektrielle frhld Nedenfr beskrives de samarbejdspartnere sm sygeplejerskerne ftest samarbejder med. Læger: Ambulatriet har verlæger, afdelingslæger g reservelæger tilknyttet. Lægerne er på skift i ambulatriet. Patienterne tildeles en kntaktlæge ved 2. besøg i ambulatriet. Der er 1 sygeplejerske med specialekendskab med på stuerne hs de frskellige speciallæger. Lægerne g sygeplejerskerne samarbejder på stuen m undersøgelse, infrmatin, behandling g udredning af patienterne. Lægesekretærer: Lægesekretærer er sm ftest første kntakt, når patienten henvender sig i afsnittet. Lægesekretæren viser patienten venteværelset g infrmerer via bkingsystemet sygeplejersken m, at patienten er ankmmet til afsnittet. Udfører administrative pgaver i frbindelse med det ambulante besøg. Skriver jurnaler efter knsultatinen, finder henvisninger frem, bestiller undersøgelser, indkalder patienterne fra hjemmet g tager imd telefnpkald bl.a. fra patienterne. Jrdemødre: I frbindelse med bking af igangsættelse af fødsel, CTG-undersøgelser mm. sm fregår på fødegangen. Jrdemødre sender henvisninger til afsnittet mhp. undersøgelser af Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit Y18 g uddannelsesansvarlig fr afd. Y Side 3 af 14
afvigelser fra den nrmale graviditet hs den gravide. Fysiterapeuter: Sygeplejersken har både kntakt til kmmunens g hspitalets fysiterapiafdeling afhængig af m det er en specialpgave. Kntakt med henblik på afhjælpning af bækkenløsningsgener g udlevering af hjælpemidler til gravide. Henvisning af patienter fra gynæklgisk ambulatrium g kntinensklinikken mhp. ptræning af bækkenbunden. Sundhedsplejersker: Sygeplejersken kntakter patienternes sundhedsplejersker, når det vurderes, at en gravid kan have brug fr kntakt til denne før fødslen f.eks. pga. sciale, psykiske eller andre årsager. Hjemmesygeplejersker: I enkelte tilfælde kan der være behv fr kntakt ang. frbindsskiftning i hjemmet. I kntinensklinikken kan der være behv fr at der udføres katerisatin eller anden behandling i hjemmet. Hjemmesygeplejersker benytter sig af kntinensklinikkens daglige telefntid til at kmme med spørgsmål ang. fælles patienter/brgeres prblemer. Tlk: Sekretærerne bestiller tlkebistand efter anmdning g sygeplejerskerne/lægerne bruger tlkene ved infrmatinsgivning på stuen, g rdner den administrative del af besøget med tlken samt evt. genbestilling ved behv. Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Patientfrløb/ patientsituatiner Patienterne kmmer i de fleste tilfælde fra hjemmet. Eksempler på patientkategrier på Y 18: Obstetriske patienter: Gravide kvinder sm skal have ekstra kntrlbesøg pga. graviditets betinget sukkersyge, med plæring ved sygeplejerske i bldsukkermåling samt registrering af disse. Skanning af fstrets størrelse samt instruktin i diæt via diætist Gravide sm skannes jævnligt mhp. fstrets størrelse pga. frskellige medicinske påvirkninger, frhøjet BMI, epilepsi, tidligere født lille barn mm. Gravide sm har fået knstateret fstermisdannelser sm følges med skanninger i graviditeten Gravide med dårlige sciale kår eller psykiske lidelser Gravide sm skal/ønsker at få fretaget prænatal diagnstik efter mistanke m fstermisdannelser Gravide tilbudt nakkefldsskanning g misdannelsesskanning sm bl.a. udføres af specialuddannede sygeplejersker Gynæklgiske patienter: Kvinder sm ønsker at få fretaget en abrt kmmer til infrmatin, skanning, jurnalptagelse, frundersøgelse g aftale fr indgreb eller medicinsk behandling med læge g sygeplejerske Kvinder med gener fra underlivet henvist fra egen læge til diagnsticering g evt. medicinsk eller kirurgisk behandling sm så iværksættes Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit Y18 g uddannelsesansvarlig fr afd. Y Side 4 af 14
Kikkertundersøgelse ved cellefrandringer på livmderhalsen, med vævsprøvetagning fr at diagnsticere fr evt. cancer Vævsprøvetagning fra livmderhulen i frbindelse med udredning fr cancer Kvinder sm tidligere er pereret eller anden behandling på afdelingen g skal have prøvesvar eller kntrl af resultatet Kvinder sm er subakut henvist fra egen læge pga. stærk mistanke m cancer i livmderhule, varier, livmderhals mm. undersøges med skanning, vævsprøver, bldprøver g viderehenvises evt. Kvinder sm ønsker udredning af fertilitetsprblem ved udelukkelse af fysisk hindring, behandlingskrævende medicinsk lidelse, misdannelser mm. Kvinder med blødningsfrstyrrelser sm skal diagnsticeres g evt. behandles medicinsk eller kirurgisk. Kan være i frm af varmebehandling af livmderslimhinde, vævsprøvetagning, fjernelse af livmderen, kikkertundersøgelse af livmderen, anlæggelse af spiral eller igangsættelse af medicinsk behandling Kvinder med inkntinensprblemer, evt. i frbindelse med nedsynkning af livmder, blære eller tarm. Der kan henvises til kntinensklinik eller kirurgisk/ medicinsk behandling Sygeplejefaglige pgaver Der fkuseres på viden indenfr curlgi (læren m sygepleje), patientlgi (læren m det at være patient), filsfi, religin, etik, sygdmslære g farmaklgi. Indhldet tager afsæt i praksis, udviklings- g frskningsbaseret viden. Sygeplejefaget Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehv ud fra sygeplejeanamnese g henvisningsstatus. Mdtage en patient herunder vejlede g infrmere m knsultatinens frmål/hensigt g afklaring af patientens frventninger Dataindsamling før knsultatinen via EPJ, jurnal g henvisning. Hurtigt skabe verblik ver den enkelte patients situatin, bjektive g subjektive bservatiner Selvstændigt kan analysere g knkludere på knkrete sygeplejefaglige prblemstillinger g drøfte mulige sammenhænge, årsager g knsekvenser knyttet til disse Identificere, analysere g priritere sygeplejefænmener (f.eks. mbilisering, psykiske tilstand) Selvstændigt kan pstille mål fr sygeplejen, planlægge, udføre, evaluere, justere g dkumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter g/eller pårørende under hensyntagen til patientens ønsker, ressurcer eller risici Varetage sygeplejen/infrmatinen ved frundersøgelse til f.eks. patienter til abrt, nedsynkningsperatin, keglesnit Selvstændigt assistere lægerne ved undersøgelser sm gynæklgisk undersøgelse, skanninger, vævsprøvetagning mm. Selvstændigt kan tilrettelægge sygeplejen ud fra planlagte mål, krdinere ud fra faglighed g udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit Y18 g uddannelsesansvarlig fr afd. Y Side 5 af 14
Kan planlægge g udføre sygeplejen til 6 8 patienter på en reservelægelinie (frambulante, nyhenviste, kntrlpatienter indenfr det gynæklgiske g det bstetriske speciale g justere plejen ved behv) Selvstændigt kan fagligt vurdere, priritere g justere sygeplejepgaver fr at sikre et gdt patientfrløb fr udvalgte patienter Selvstændig pnå gd kntakt til patienten, prethlde denne g afvikle igen så patienten føler sig velinfrmeret både mundtlig g skriftlig Selvstændigt vurdere, priritere g justere rækkefølgen af plejepgaver ud fra den enkelte patients behv fr infrmatin g vejledning Kan mundtligt g skriftligt frmidle sygepleje med anvendelse af et tydeligt fagsprg At kunne referere patientdata fyldestgørende, g med brug af faglige udtryk, krrekt til tværfaglige, tværsektrielle samarbejdspartnere g kllegaer gså ved mrgenmøder, ugentlige møder, persnalemøder. Undervise til et mrgenmøde i udvalgt fagligt relevant stf (f.eks. i sygeplejeterier, etiske dilemmaer, nye sygeplejevidenskabelige undersøgelser) Besvare telefner g give beskeder videre på relevant måde Dkumentere g begrunde sine sygeplejehandlinger i e-prtfli Reflektere med vejleder ver udvalgte patientsituatiner Kan dkumentere sygeplejeresultat i det anvendte dkumentatinsredskab Dkumentere i EPJ samt udfylde rekvisitiner på bld- g vævsprøver, Udfærdige plejeplaner hvis nødvendigt Sygeplejeepikriser f.eks mundtlig til sundhedsplejerske eller hjemmesygeplejerske samt sygeplejerske på sengeafdelinger ved indlæggelse Udfylde bservatinsskemaer bla. i EPJ Deltage i udfyldelse af standardjurnaler Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger f.eks.: Assistere til vabrasi (vacum-udskrabning af livmderhulen) Assistere ved klpskpi g evt. bipsitagning (kikkertundersøgelse af livmderhalsen) Selvstændig udføre urin undersøgelse med stix g BT/ puls måling Selvstændigt håndtere mikrbilgiske g patlgiske prøver Kan søge, vurdere g srtere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventinsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer Kan anvende afsnittets guidlines/referenceprgrammer, kliniske retningslinier, instrukser g plitikker. Findes f.eks. i e-dk Kan argumentere fr sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger g vurderinger ud fra faglige begreber I det tværfaglige samarbejde med læger g sekretærer Ved refleksiner med vejledere, andre sygeplejersker g medstuderende E-prtfli Er ansvarsbevidst g har verblik ver udvalgte patientfrløb Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit Y18 g uddannelsesansvarlig fr afd. Y Side 6 af 14
Tager ansvar fr tildelte patienter Frklarer g argumenterer fr den planlagte sygepleje ud fra bservatiner g dataindsamling i EPJ g jurnal Begrunder g reflekterer fr sygeplejen med vejleder/sygeplejerske/læge Filsfi, religin g etik Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører msrg under hensyntagen til patientens medbestemmelse g autnmi Identificerer g reflekterer ver fagetiske dilemmaer g magtrelatiner i sygeplejen f.eks.: Blufærdighed ved f.eks. gynæklgiske undersøgelser Kvinder sm ønsker abrt g senabrt (efter 12. svangerskabsuge) Screenigsprblematik i frhld til fsterdiagnstik g livmderhalskræft Kejsersnit uden medicinsk indikatin f.eks. på-mrs-ønske Ønske m fjernelse af livmder (hysterektmi) uden faglige begrundelser Magt i frhld til at træffe beslutninger m indgreb Ønske m Secnd ppinin hs patienten Overgreb/magtmisbrug i undersøgelsessituatinen f.eks. ved senildemente patienter Livskvalitets peratiner kntra risici f.eks. sterilisatinsperatiner Ksmetiske peratiner f.eks. reduktin af skamlæber Tavshedspligten Frmidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse Infrmatin m undersøgelser, behandling, risici g evt. alternative løsninger til dette m.m. F.eks. kejsersnit på mrs ønske Handler mralsk ansvarlig under hensyntagen til den enkelte patient Bevidst m egne mralbegreber i frhld til givne patientsituatiner Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse verbevisning g/eller eksistentielle behv F.eks. inddrager sygeplejeetiske retningslinier g Sundhedslven i sin argumentatin Anden religin g dennes betydning fr gynæklgiske undersøgelser, behandling, peratin, bldtransfusin, undersøgelse af mandlig læge Sygdmslære Målet med undervisningen er, at studerende: Har viden m afsnittets mest almindelige smatiske sygdmme, f.eks. blødningsfrstyrrelser, inkntinens, sygdmme sm påvirker graviditeten (gestatinel diabetes mm.) g kan anvende denne viden i relatin til udvalgte patienter Se patientkategrier g patientfrløb Kan planlægge, tilrettelægge g medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnstiske undersøgelser, behandlinger g bservatiner, f.eks Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit Y18 g uddannelsesansvarlig fr afd. Y Side 7 af 14
Gynæklgisk undersøgelse samt prøvetagninger i frbindelse med dette Bldtryks g pulsmåling Stix urin Sende mikrskpi- g patlgirekvisitiner via EPJ Kan identificere patientens sundhedstilstand i relatin til undersøgelser, behandlinger g bservatiner hs udvalgte patienter Kan bservere patientens fysiske g psykiske tilstand (nedsat funktin, nervøsitet) g kan bruge disse bservatiner i relatin til de undersøgelser g sammenhlde det med undersøgelsesresultaterne KRAM(S) faktrerne (kstvaner, rygevaner, alkhlvaner, mtinsvaner g (stress)) Kan udføre bservatiner af patienten før, under g efter undersøgelse g behandling samt sygeplejehandlinger i relatin hertil Kan vurdere g reagere på patientens sygdmssymptmer g respns på behandling Farmaklgi Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministratin krrekt til udvalgte patienter Kendskab til medicinskabets pdeling, ACT-kden Krrekt effektuering af lægemiddelrdinatin Patientidentifikatin Lægemiddel Styrke, dsis, mængde Administratinsmåde Dseringstidspunkt Udlevering af medicin til indtagelse i hjemmet Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter f.eks. medicin til at starte en abrt (medicinsk abrt), smertestillende medicin i frbindelse med indgreb g behandling, hrmnspiralens virkning, præventins medicin, hrmnsubstitutinsbehandling i klimakteriet, blæredæmpende medicin mm. Selvstændigt kan bservere g vurdere medicinens virkning g bivirkning samt evt. interaktin g reagere på disse hs tildelte patienter Kan undervise den udvalgte patient/brger i dennes medicinhåndtering Overhlder hygiejniske principper g sikkerhedsfranstaltninger Håndhygiejne ved phældning Sikre md berøring / kntakt med medicin (allergi) Opbevaring Hldbarhed Kassatin Kan selvstændig søge infrmatin m lægemidler i Lægemiddelkatalget / Medicin.dk Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit Y18 g uddannelsesansvarlig fr afd. Y Side 8 af 14
Udviklings- g frskningsmråder g tiltag Vi arbejder frem md jurnalfrie knsultatiner g at bruge elektrnisk dkumentatin frem fr papirdkumentatin Udvikle dkumentatin af sygeplejen i elektrnisk patient jurnal (EPJ) af de hyppigst frekmmende undersøgelser g behandlinger i ambulatriet Deltager i landsdækkende frskningsprjekt i frbindelse med kejsersnit. Dette invlverer både sygeplejersker g læger Et frskningsprjekt i kntinensklinikken med flere hspitaler invlveret. Der undersøges hvilken betydning gruppe kntra individuel undervisning i inkntinens har Har deltaget i endnu ikke ffentliggjrt dbbelt-blind frsøg af tvillingegravide mhp. medicinering fr at undgå fr tidlig fødsel (præmatur fødsel) Samarbejde med vres sengeafdeling i frhld til fælles sygepleje instrukser g patientvejledninger Implementering af Den Danske Kvalitetsmdel (DDKM) på afsnitsniveau. DDKM er et natinalt g tværgående kvalitetsudviklingssystem fr sundhedsvæsenet, der udvikles i et samarbejde mellem stat, reginer, kmmuner g erhvervsliv Frtsat kvalitetssikring af afdelingens gdkendelse sm spædbarnsvenligt hspital Afsnittet har siden 2004 arbejdet med accelererede indlæggelsesfrløb til kvinder der skal have fjernet livmderen (hysterektmeres) med udgangspunkt i referenceprgrammet fr hysterektmi på benign indikatin. Knceptet med accelererede patientfrløb har nu udviklet sig til glæde fr de fleste af de øvrige patientfrløb gså Der arbejdes med at gøre statinære patientfrløb til ambulante, f.eks. gravide med hyperemesis, samt kvinder der skal have fretaget medicinsk abrt Sygeplejens metder, herunder kliniske metder, refleksinsmetder samt udviklings- g frskningsmetder Kliniske metder: Sygeplejerskerne arbejder meget selvstændigt g individuelt på stuerne, g dermed ftest selvstændig ansvarlig fr sygeplejen. Der er i fællesskab udarbejdet instrukser g beskrivelser af plejen til patienter med frskellige diagnser. Der er gså ved at blive udarbejdet dkumentatinsskemaer i EPJ fr at sikre kvalitet g ensartethed i plejen. Refleksinsmetder: Vre ugentlige mrgenmøder giver mulighed fr at tage sygeplejefaglige emner p, sm kan blive undervist i, diskutere eller reflekteres ver mm. Ved persnalemøder kan der tages specielle fagrelevante emner p til fælles rientering eller diskussin. Udviklings- g frskningsmetder: Der arbejdes ud fra landsdækkende guidelines i de respektive specialer. Individuel viden ajurføres via kurser, temadage g knferencer g deles evt. efterfølgende med andre sygeplejersker ved fælles møder. Der udarbejdes praksisbeskrivelser g instrukser sm kan anvendes i de elektrniske metdebøger i e-dk. Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit Y18 g uddannelsesansvarlig fr afd. Y Side 9 af 14
Undervisningens rganisering g tilrettelæggelse Kntaktpersner fr den kliniske undervisning se: http://www.reginshspitaletvibrg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske/kntakt+s (uddannelseskrdinatr g uddannelsesansvarlige) http://www.reginshspitaletvibrg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske/kliniske+vejledere/klinisk+vejledere +i+afdelingerne/kvindeambulatrium+y18?editin=1 (afsnit Y18) Den kliniske vejleder vil ca. 14 dage før mdulets start sende elektrnisk velkmstmail. Velkmstmailen vil bl.a. indehlde mødetider fr den første uge samt navne på den medvejleder sm den studerende tildeles. I den første uge vil der blive afhldt planlægningssamtale/frventningssamtale, hvr den studerende g kliniske vejleder i samarbejde tilrettelægger den kliniske peride ud fra mdulets læringsudbytte. Her planlægges undervisningen ud fra de læringsmuligheder der er i afsnittet. Det frventes, at den studerende er velfrberedt g har udarbejdet følgende inden samtalen: Præsentatin (CV) Status ver det hidtidige frløb Udkast til den individuelle kliniske studieplan Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnittet lægger str vægt på, at den studerende skal føle sig velkmmen i afsnittet. Vi er pmærksmme på, hvr str betydning det sciale miljø/arbejdsfællesskab har fr læring. Persnalet vil møde den studerende sm en del af teamet der er i afsnittet g vise interesse fr den studerende. Den første dag vil den studerende blive intrduceret i afsnittet ved klinisk vejleder, herunder præsentatin i afsnittet, rundvisning g indsigt i kulturen. Vi pririterer at der i ambulatriet er tid, rum g plads til at være studerende g er pmærksmme på læring i det praktiske felt. Der er litteratur i afsnittet, men ikke til hjemlån. Hjemlån kan finde sted på fagbibliteket. Der er IT adgang på afdelingen. Supervisrrummet kan bruges sm studierum, hvr der er r til frdybelse. Den studerende tilknyttes en klinisk vejleder g en medvejleder. Den studerende vil arbejde tæt sammen med klinisk vejleder i det daglige, men vil gså kmme til at følges med andre sygeplejersker i ambulatriet. Vejlednings- g evalueringstilbud Vejledning Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperide i henhld til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang m ugen planlægges der med en evaluerings g planlægningssamtale hvr målene fr den frløbne uge evalueres g den efterfølgende uge planlægges Den studerende får dagligt før-, under- g eftervejledning. Desuden reflekterer den Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit Y18 g uddannelsesansvarlig fr afd. Y Side 10 af 14
studerende i relatin til sygeplejesituatiner g træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der en gang m ugen afsættes tid til refleksin ver udvalgte sygeplejesituatiner. Derudver er vejledning g refleksin rettet md, at den studerende lærer at dkumentere, udvikler fagsprg, udvikler verblik g arbejder med at relatere erfaringer fra en sygeplejesituatin til andre situatiner Vi har ønske m at anvende empwerment evaluering sm redskab ved statussamtale med teretisk underviser Fælles refleksin sm planlagt studieaktivitet afhldes med den uddannelsesansvarlige i afsnittet. Her får studerende mulighed fr på tværs af afsnittene at diskutere emner g erfaringer fra klinisk undervisning Studieredskaber: E-prtfli er et bligatrisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indehlder en præsentatins- g en arbejdsprtfli, sm den studerende skriver i. Individuel klinisk studieplan g ugeplaner er en del af e-prtfli Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig g teretisk underviser adgang til e-prtflien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, g give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, fr at ptimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfr de sidste 2 uger af det kliniske frløb Den studerende mdtager en mail via Sygeplejerskeuddannelsen i Vibrg med plysninger m evalueringsprceduren Den studerende drøfter sin evaluering med klinisk vejleder ved den afsluttende samtale Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Er faglig kmpetent sygeplejerske Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til 1/6 diplmuddannelse eller 9 ECTSpint Har interesse fr at vejlede g undervise Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/møder/supervisin af uddannelsesansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplm, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/kurser/supervisin af ekstern supervisr Har gde samarbejds- g rganisatriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit Y18 g uddannelsesansvarlig fr afd. Y Side 11 af 14
Litteratur - bestemmelser g anbefalet litteratur I klinisk undervisning er pensum på 30-50 sider pr. ects pint. Pensum afspejler mdulets læringsudbytte g bygger på praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Opgivet pensum er på 450 sider. Derudver søger den studerende selv litteratur, bl.a. i frbindelse med studieaktiviteter. Den studerende dkumenterer sit samlede pensum i e- prtflien. Sygepleje g sygdmslære: (407 sider) Brahe, L. (2007). Frebyggelse af pstperativ kvalme g pkastning. Sygeplejersken 4/2007, side 36-37 (2 sider) Bren, Nrdal Anne m.fl. (2006). Kvinners psykiske reaksjner på spntan g prvsert abrt. Sykepleien Frskning nr. 1(1) (7 sider) Det etiske råd (2009). Fremtidens fsterdiagnstik, Etiske dilemmaer, Etiske aspekter ved nye metder til fsterdiagnstik, side 45 57 (13 sider) Enhed fr Periperativ Sygepleje (2007). Sygepleje ved hysterektmi. Accelererede peratinsfrløb (16 sider) Grum, M.N. (2008). Sygeplejerske-patient-samarbejde en litteraturbaseret versigt. Klinisk sygepleje, 22. årg. Nr. 3 side 14-25 (11 sider) Hallig, L.J., g Skjødt, U. (2008). Præ- g pstperativ sygepleje I: I: Sygeplejebgen 2. Teri g metde. 1. del.(nielsen, B.K., red.). GADs frlag Kbh., Side 465-488 (23 sider) Hermansen, Inge Lise, O Cnnell, Bev. And Gaskin, C.J. (2010). Wmen s Explanatins fr Urinary Incntinence, Their Management Strategies, and Their Quality f Life During the Pstpartum Perid. In: J Wund, Ostmy and Cntinence Nurses Sciety march/april s. 187-192 (6 sider) Hermansen, Inge Lise, O Cnnell, Bev. And Gaskin, C.J. (2010). Are Pstpartum Wmen in Denmark Being Given Helpful Infrmatin Abut Urinary Incntinence and Pelvic Flr Exercises? In: Jurnal f Midwifery & Wmen s Health, Vlume 55, n. 2, March/April s. 171 174 (4 sider) Hjrt, Birgitte (2003). Den incntinente patient. Sygeplejersken nr. 29 (12 sider) Hunsgaard, Lise (2004). Ptentiel sygdm sætter spr. Ph.d. afhandling. (Opgivet knklusin g perspektivering side 190 196 (6 sider) Iversen, J.D.(2008). Patienterne vælger at tørste før peratin. Sygeplejersken 2/2010 side 46-51 (6 sider) Jensen, A.D. Dnhe, G (2006). Nu skal patienten drikke inden peratin. Sygeplejersken 8 /2006 side 1-7 (7 sider) Kehlet, Henrik (2001). Accelererede peratinsfrløb. Ugeskrift fr læger nr. 163 (4) (5 sider) Lærebg fr sygeplejestuderende (2004). Obstetrik g gynæklgi. Nyt Nrdisk Frlag. Arnld Busck 2. udgave 1. plag (s. 285-467) (183 sider) Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit Y18 g uddannelsesansvarlig fr afd. Y Side 12 af 14
Mach-Zagal, R (2009) Det ulige frhld. Sundhedspædaggik fr praktikere. Saugstad, T. g Mach-Zagal, R.udgave. Munksgaard. Side 53-62 (9 sider) Medicinsk versus kirurgisk 1. trimester abrt. En medicinsk teknlgivurdering sammenfatning. Sundhedsstyrelsen, København, 2005 (7 sider) Mrtensen, Gitte Lee (2009). Kvinders erfaringer med cellefrandringer. In: Ugeskrift fr læger 171/23, 1. juni (5 sider) Nrlyk, Anne Lise g Harder, Ingegerd (2010). Accelererede peratinsfrløb patientens perspektiv. Sygeplejersken 8/2010 side 58 63 (6 sider) Patientens møde med sundhedsvæsenet (De 20 anbefalinger) (12 sider) Smmer, Christina (2008). På vej md et samfund med designerbørn. Sygeplejersken 18/2008 (1 side) Srtland, Kjersti (2001). Ernæring mere end mad g drikke, 2. udgave (graviditet g amning) side 115-122 (8 sider) Sundhedsstyrelser, Sekretariatet fr Referenceprgrammer Sfr Referenceprgram fr hysterektmi på benign indikatin 2006 (53 sider) Vedtfte, Drit Ibsen (2007). Pcket-card sm læringsredskab i patient-undervisning et trick til pædaggiske vervejelser? In: Uddannelsesnyt nr. 1, 18. årgang (5 sider) Farmaklgien: (8 sider) Larsen, M D, m.fl.(2006). Medicineringsfejl ved indlæggelse på sygehus. Ugeskrift fr læger.168/35s2887-2890 (4 sider) Tema nummer (2006). Medicin ved indlæggelse. Sygehusaptek Vibrg (4 sider). http://www.reginshspitaletvibrg.dk/files/hspital/viborg/afdelinger/hspitalaptek/delekaerven/temanumre/mma. pdf Filsfi, etik g religin: (40 sider) Birkler, J (2006). Etik sm refleksin g handling I: Klinisk sygepleje nr 4 (4 sider) Birkler, J (2009). Når etikken bliver synlig I: Klinisk sygepleje 2009/4 (8 sider) Khadar, Nasar (2006). Ære g skam. 3. udgave (Kap. Kvindens ære s. 152 154, Præventin g abrt s. 114 117 (7 sider) Schmykker, M g Bjørn, A (2006). At-trøste-i prfessinel msrg. Klinisk sygepleje 2006/3 (9 sider) Sygeplejersken nr. 19 2003 tema: Islam g sygepleje 3 artikler (12 sider) I alt: 455 sider Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit Y18 g uddannelsesansvarlig fr afd. Y Side 13 af 14