Risici og Sikkerhedskultur Større fokus på risici og sikkerhedskultur i stedet for arbejdsulykker? Johnny Dyreborg Enheden for Forskning i ArbejdsUlykker EPI, AMI
Risikoforståelser i arbejdsmiljøet Teknisk (objektiv): Risiko = sandsynlighed x konsekvenser Subjektiv Den enkelte persons opfattelse af hvad der er farligt Socio-kulturel Risiko må ses i virksomhedens sociale og kulturelle sammenhæng politik, magt, værdier
Hvad Påvirker Risikooplevelse Opleves mere farligt: Ukendte farer Usynlige Ufrivillige Svære at kontrollere Umiddelbar skade Menneskeskabte Opleves mindre farligt: Kendte farer Synlig Frivillig Kan kontrolleres Skaden kommer senere Naturskabte
Acceptabel Risiko En risiko, der er reduceret til et niveau, som organisationen kan acceptere under hensyntagen til sine juridiske forpligtelser og sin egen arbejdsmiljøpolitik (OHSAS 18001:2001)
Individuelle og Organisatoriske Faktorer vedrørende sikkerhed Usikker adfærd er den bedste prædiktor for ulykker og nærved ulykker, men Usikker adfærd er på den anden side drevet frem af den enkeltes oplevelse af et produktionspres Kathryn Mearns et all (2001): Work & Stress Vol. 15 nummer 2
The Third Age of Safety I Technology technology - and problem-specific II Man-Machine the role of the individual in precipitating or recovering from the processes leading to harm III Safety Culture design and management process Hale & Hovden1998
Forhold der er relateret til lavere ulykkesrater Ledelsesstil og kultur Medarbejderinvolvering Politik til fastholdelse af medarbejdere Gode samarbejdsrelationer, ledelse og medarbejdere imellem Studier 3/3 2/2 2/2 Harry Shannon (1997): Overview of the relationship between organisational and workplace factors and injury rates.
Forhold der er relateret til lavere ulykkesrater Ledelsesfilosofi mht sikkerhed Aktiv rolle fra topledelsen Gennemførelse af Safety Audits Usikker adfærd monitoreret og kontrolleret Andre forhold Medarbejdernes erfaring /lav omsætning God orden og ryddelighed Studier 5/7 4/5 2/3 10/10 4/4 Harry Shannon (1997): Overview of the relationship between organisational and workplace factors and injury rates.
Metoder Til Ulykkesforebyggelse - Hvad Virker? Type af Program Personlig udvælgelse Teknologiændringer Adfærdsændringer Poster kampagner Rapportering af nærvedulykker Sikkerhedsklima + intervention Effekt Stephen J. Gaustello (1993): Do we really know how well our occupational accident prevention programs work? 4 % 29 % 37-60 % 14 % 0 % 52 %
Sikkerhedskultur En organisations sikkerhedskultur er produktet af individuelle og gruppeværdier, holdninger*, opfattelser, kompetencer og adfærdsmønstre, der har betydning for viden og engagement* i virksomhedens sikkerhedsarbejde (Baseret på ACSNI) ACSNI= Advisory Commitee on Safety in Nuclear Industry
Factors largely outside control of indiv. organisation Authorities Factors largely within organisational control Safety culture Management: Employees Random factors, (bad) luck Competition Safety Management System Individual & team behaviour Accident, incident or near-miss Nature of your tasks Training Unsafe acts Society at large Labour market Unions Equipment Production Individual characteristics -education - indiv. perception of risks & safety factors - motivation / morale - stress / social factors Henning Bøje Andersen
Sikkerhedskultur: 2 dimensioner Engagement i Sikkerhedsarbejdet Modenhed i/holdning til Sikkerhedsarbejdet (Safety Maturity)
Elementer I Arbejdsmiljøledelse OHSAS 18001 Kilde: Arbejdsmiljøledelse; DS- Håndbog 127:2001, 1 Udgave
Overordnet Engagement i Sikkerhedsarbejdet: Nøglefaktorer VOV-projektet Arbejsmiljøpolitik Planlægning, gennemførelse og kontrol Undersøge arbejdsulykker Instruktion og vejledning Kommunikation og synlighed
5 Forskellige Niveauer for Engagement i Sikkerhedsarbejdet 0 Ignorerende: Ingen fokus på sikkerhed i virksomhedens ledelse og problemer er ikke erkendt. 1. Passivitet: Ledelsen forholder sig passivt til virksomhedens sikkerhedsproblemer. Problemer er erkendt, men der er meget lidt fokus på sikkerhed. 2. Reaktivitet: Virksomheden afventer passivt begivenhedernes, dvs. ledelsen reagerer alene på indtrufne ulykker, påbud fra Arbejdstilsyn mv., men er dog reelt interesseret i at løse problemer. 3. Reaktivitet Proaktivitet: Virksomheden er begyndt at tage initiativ på nogle områder, men indsatsen som helhed er dog stadig præget af afventen på begivenhedernes gang. 4. Proaktivitet: Virksomheden tager klart initiativ og forsøger at forudsige hvad der kan ske og griber ind i igangværende udviklinger.der er en klar erkendelse af betydningen af organisatorisk og ledelsesmæssigt engagement i sikkerhed. Baseret på JT Reason
Niveau for Engagement i Sikkerhedsarbejdet Andel af virksomheder.3 Fordeling af virksomheder (VOV, kvalitativ vurdering, besøgsdata, N = 84).2.1 0 Ignorere Passiv Reaktiv RePro. Proaktiv Overordnet engagement i sikkerhedsarbejdet
Definition: Modenhed i Sikkerhedsarbejdet Respondentens opfattelse af ulykker og deres årsager: Høj modenhed: Årsagsfaktorer kan identificeres og ulykker kan forebygges Lav modenhed: Ulykker er udelukkende tilfældige og specifikke årsagsfaktorer kan sjældent identificeres
Modenhed i Sikkerhedsarbejdet Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? a. Et for stort arbejdspres er ofte skyld i arbejdsulykker b. Mange arbejdsulykker er hændelige uheld c. En del arbejdsulykker sker fordi folk er uforsigtige d. Arbejdsulykker skyldes ofte utilstrækkeligt sikkerhedsudstyr e. Manglende rengøring eller oprydning f. Småulykker i arbejdet er noget man må tage med g. Dårligt tilrettelagte arbejdsgange er skyld i mange arbejdsulykker h. Med en indsats kunne de fleste arbejdsulykker forebygges i, j, k, Svar kategorier: Helt Uenig; Overv. Uenig; Overv. Enig; Enig; Ved ikke
Modenhed i Sikkerhedsarbejdet Safety Maturity Index skalaen blev standardiseret til at have mean = 100 og en spredning (SD) = 10
Modenhed i Sikkerhedsarbejdet Fordelingen af Safety Maturity Index Scores
Test af Safety Maturity Skalaen, I Respondenter som anser næsten alle ulykker som værende rent tilfældige, havde et indeks score på 94, mens de øvrige respondenter ( nogle, få og ingen rent tilfældige ulykker) havde et score på 102. (Diff. = 8 [95% CI: 3-12])
Test af Safety Maturity Skalaen, II Foretager forebyggende tiltag: Index Kun efter enkelte ulykker 97 Efter næsten alle ulykker 104 (Diff. = 7 [95% CI: 3-10])
Evaluering af AT s Ulykkesanalyseværktøj
Formål med AT s Ulykkesanalyseværktøj At være et værktøj for SiO i undersøgelse og analyse af arbejdsulykker, og hermed at understøtte en læringsproces med henblik på at: Ændre holdninger til de bagvedliggende årsager til arbejdsulykkerne, herunder de årsager der relaterer sig til ledelse, arbejdsorganisering mv.
Evaluering af AT s Ulykkesanalyseværktøj Hypotese: Virksomheder som bruger værktøjet vil forbedre sit safety maturity score sammenlignet med virksomheder der ikke bruger værktøjet
Evaluering af AT s Ulykkesanalyseværktøj Implementering af værktøjet: Værktøjet blev udleveret til 400 virksomheder Virksomhederne fik ifm. udleveringen få timers instruktion i brugen af værktøjet (givet af den tilsynsførende), men var ellers overladt til sig selv at tage værktøjet i brug i praksis Baseline and follow-up måling: Safety maturity score før udleveringen af værktøjet og et år efter
Evaluering af AT s Ulykkesanalyseværktøj Table 1.: Results of the Safety Maturity Index before (baseline) and after (follow-up) the introduction of the Accident investigation Tool at the enterprises. Intervention No accidents Had accidents Had accidents Total and no use of Tool and Tool not used and Tool used Number of enterprises 17 47 35 99 Safety maturity index: Baseline study 100.9 102.5 103.1 102.4 Follow-up study 96.6 97.3 101.0 98.5 Difference -4.3-5.2** -2.1-3.9** Difference TOOL 3.1 # **) p<0.01 #) p= 0.11
Er reduktion i antallet af arbejdsulykker en god rettesnor for om forebyggelsen er på rette spor? Alle anmeldte arbejdsulykker til At Bygge og Anlægsbranchen Byggeplads A/S Tømmer Nielsen A/S Antal Arbejdsulykker i 2000 47.846 4.359 200 10 Nødvendig reduktion i 2001 1,2% 8% 19% 70%
Proaktivt Sikkerhedsarbejde Beslutning Proces Resultat Sikkerhedsmål Acceptable Risici Standarder Aktiviteter Proaktive mål Positive mål Sikkerhedskritiske mål Sikkerhedsklima mål Reaktive mål Arbejdsulykker Sygedage Hurtig tilbagemelding: dage/uger/måneder Langsom tilbagemelding: 2-5 år efter
Metoder til Proaktivt Sikkerhedsarbejde Arbejdspladsobservationer Vurdering af sikkerhedsniveau Positive styringsmål I hvor høj grad er beslutninger gennemført Spørgeskema / interview F.eks. sikkerhedskultur eller klima
Sikkerhedskultur og fremtidens risici på arbejde Øget risikobevidsthed subjektiv vurdering vinder frem på bekostning af objektiv hvad er acceptabel risiko? Større synliggørelse af beslutninger og deres konsekvenser for den enkeltes risiko?