Århus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Arbejds- og aktivitetscenter Aarhus Nord 29. oktober 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Arbejds- og aktivitetscenter, Værkstedet Aarhus Nord Tilbudstype og form Værkstedet Aarhus Nord er en enhed under Aktivitets og uddannelsescenter Aarhus og drives efter 103 i Lov om Social Service Adresse Katrinebjergvej 83, 8200 Aarhus N Telefonnummer 87 40 26 00 E-mail adresse stj@aarhus.dk Web adresse www.arhusnord.dk Lederens navn Søren Thorbøll Antal pladser Værkstedet Aarhus N har ca. 100 brugere. Oplysninger vedrørende det aktuelle uanmeldte tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Tilsynet er gennemført tirsdag den 21. august 2012 i tidsrummet 09.45 til 13.15. Deltagere i tilsynet Under tilsynet refereres til Værkstedsassistent Uffe Ø. Mikkelsen. Ved besøg i de forskellige værksteder deltager de tilstedeværende brugere og medarbejdere. Ved tilsynets afslutning er der en kort samtale med værkstedets leder Søren Thorbøll. Tilsynet gennemføres af de tilsynsførende Signe Winkel Bang og Ib Rønn. Tilbuddets brugergruppe Målgruppen ved Værkstedet Aarhus Nord er voksne personer med betydelig og vedvarende nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Brugergruppen er differentieret i forhold til funktionsniveau. Materiale der har indgået i forberedelse Oplysninger om tilbuddet på Tilbudsportalen Tilsynsrapport fra varslet tilsyn ved Arbejds- og Aktivitetscenter Nord, august 2010 Oplysninger fra Arbejds- og Aktivitetscenter Nords hjemmeside På hvilken måde har det været muligt at opleve tilbuddets sociale liv og samspil I forbindelse med tilsynet er der mulighed for, at opleve samspillet mellem brugere og medarbejdere og mellem brugerne indbyrdes.
Hvilke enheder og afdelinger er besigtiget Alle enheder ved Værkstedet Aarhus Nord er besøgt. Enhederne er: Brugskunstværkstedet Tekstilværkstedet Køkken og Kantine Produktionen Træ værkstedet Har der i den forbindelse været kontakt og samtale med brugere I forbindelse med tilsynet har de tilsynsførende haft en omfattende kontakt og dialog med brugerne ved de forskellige enheder. Herudover havde de tilsynsførende samtale med flere brugere under frokosten i kantinen. Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden fremsender tilsynsrapporten til Centerchef Karin Juul og leder af Værkstedet Aarhus Nord Søren Thorbøll, der sikrer at rapporten er til rådighed for brugere og medarbejdere. Efter anmodning vil lederne udlevere tilsynsrapporten til pårørende. Tilsynsrapporten bliver fremsendt til socialdirektør Erik Kaastrup-Hansen, Socialforvaltningens ledelse ved socialchef Steinar Eggen Kristensen, sekretariatschef Lotte Lyhne samt chefen for Voksenhandicap Carsten Wulff Hansen. Rapporten vil være tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside. Beskrivelse af det man møder Tilsynet startede med, at de tilsynsførende havde en kort samtale med værkstedsassistent Uffe Ø. Mikkelsen. Det blev oplyst at leder Søren Thorbøll ikke var til stede, men ville være tilbage ved værkstedet omkring middag. De tilsynsførende besøgte alle værksteder og fik i den forbindelse oplyst, at der var tale om en typisk dag på værkstedet. På Brugskunstværkstedet der fungerer i to grupper mødte Tilsynet 10 brugere, der sammen med de tilstedeværende medarbejdere, fortalte om det de lavede og om, hvordan de havde det med - og oplevede deres tilbud. De tilsynsførende ankom under morgenmødet, hvor det aftaltes at man skulle til fødselsdag hos en bruger i den anden gruppe. På brugskunstværkstedet er der tradition for, at der fejres fødselsdage. Mens der var fællesdialog med de tilsynsførende blev der lavet forberedelse til glasproduktionen, som er den aktuelle hovedproduktion. Enkelte brugere var optaget af computer og i gang med søgning på internettet. Herudover blev der fortalt, at man også arbejdede med billedkunst og de tilsynsførende blev præsenteret for billeder, hvor det var kunstneren selv der viste frem. De kunstværker der fremstilles, sælges i Butik Unik eller på Ingerslev Torv. De tilsynsførende forlod Brugskunstværkstedet samtidig med, at fødselsdagsfejringen startede. I Brugskunstværkstedet er der tilknyttet 19 brugere og der er 2,5 medarbejdere, samt en 1. års studerende. På Tekstilværkstedet mødte de tilsynsførende først tre brugere der holdt kaffepause. De fortalte om arbejdet i tekstilværkstedet og om de konkrete opgaver de havde. De tilsynsførende havde dialog med ca. 15 af brugerne i tekstilværkstedet og blev præsenteret for de forskellige aktiviteter. Herudover var der dialog med de tilstedeværende medarbejdere. Der er mange af brugerne der laver egenproduktion som strik, syning, filtarbejde m.v. Egenproduktionen er puder, duge, forklæder, tæpper og beklædning m.v. Egenproduktionen sælges også i Butik 2
Unik og på Ingerslev Torv. Tekstilproduktion til erhvervskunder er for nuværende minimal. I Tekstilværkstedet er der ca. 20 brugere og der er tilknyttet 2 medarbejdere, samt en tidsbegrænset medarbejder i jobprøvning. I Køkken og Kantinen møder de tilsynsførende 2 brugere, der kort fortæller om deres arbejde. En bruger er i gang med salat og en anden hjælper til ved kassen. I løbet af dagen er der flere brugere der har delopgaver i Køkken og Kantine, ligesom der er brugere der har enkelte ugedag hvor de arbejder i kantinen. Der er en medarbejder tilknyttet køkken og kantine. I Produktionsværkstedet har de tilsynsførende dialog med omkring 20 brugere og de tilstedeværende medarbejdere. Brugerne fortæller om de mange forskelligartede opgaver der udføres. Det er overvejende forskellige pakkearbejder der aktuelt fylder i produktionsværkstedet, pakning af boligudstyr, produkter til byggemarkeder, sikkerhedsudstyr, tryksager og slik. Der fremstilles hånddyppede lys som egen produktion, der sælges til faste kunder, i Butik Unik og på Ingerslev Torv. Det er også produktionsværkstedet, der tager sig af stedets udearealer og endelig er der lagerarbejde, hvor varer modtages og færdige produkter afsendes. Ved produktionsværkstedet er der tilknyttet 35 brugere og 3 medarbejdere. På Træværkstedet har de tilsynsførende dialog med 3 brugere og de tilstedeværende medarbejdere. I Træværkstedet fremstilles der eksempelvis foderbrætter, fuglekasser og snurrer. Herudover kan det ses, at produktionen af forskellige trænisser er startet. Træværkstedets arbejde er først og fremmest egenproduktion, der sælges i Butik Unik og på torvet. De enkelte værksteder på Værkstedet Aarhus Nord tilbyder også lærings- og praktikforløb for unge der gennemfører STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). På træværkstedet er der tilknyttet 14 brugere samt 1,5 medarbejder og en 30 timers 3. års studerende. Det er Tilsynets oplevelse, at de mange forskelligartede opgaver ved de forskellige værksteder sikrer, at der er mulighed for relevante tilbud til den enkelte, der svarer til dennes ønsker og behov. De tilsynsførende oplever ligeledes en planlægning og gennemførelse af arbejdsopgaverne, hvor brugerne i stor udstrækning mestrer næsten alle delelementerne i opgaverne. Brugernes forhold Under tilsynet er der dialog med mange af værkstedets brugere, der alle giver udtryk for stor tilfredshed med deres tilbud. Flere brugere fortæller, at de får en god støtte fra medarbejderne, både når det gælder arbejdet og når det gælder støtte og vejledning i forhold til mere personlige forhold. Brugerne giver også udtryk for, at der er mulighed for afprøvning af andre arbejdsopgaver, eller at de deler deres beskæftigelse mellem flere værksteder eller mellem flere funktioner. Ved de forskellige værksteder har brugerne en vis indflydelse på hvilke opgaver de løser, og der er også mulighed for ugentlig, at deltage i andre aktiviteter. Ved de enkelte værksteder afholder der ugentlige brugermøder, hvor der planlægges og hvor brugerne fremkommer med deres ønsker. De enkelte værksteder har formuleret Pædagogiske nøgleord, der er specifik for det enkelte værksted, men gennemgående er det ord som arbejdsfællesskab, glæde og stolthed, styrke selvværd og selvtillid, samarbejde og gode relationer der skrives og nævnes. Både brugere og medarbejdere giver udtryk for, at der lægges vægt på at der er tale om en arbejdsplads, hvor de gensidige forventninger er nogenlunde klare, herunder blandt andet en forventning om, at man møder til aftalt tid, da der er tale om et forpligtende arbejdsfællesskab. 3
Det er Tilsynets oplevelse, at der sættes pris på kvalitet og nøjagtighed i produktionen, både når det gælder kunsthåndværk og når det gælder pakkeopgaver. Brugerne giver klart udtryk for, at der både er stolthed over det færdige resultat og over de forskellige elementer i processen. Aktiviteter den pågældende dag Under tilsynet oplyses det fra både brugere og medarbejdere, at der er tale om en typisk dag på værkstedet, med de afvigelser der altid er. De tilsynsførende oplever et højt aktivitetsniveau, men hvor der også er rum og tid til samtale, både brugerne imellem og mellem bruger og medarbejder. De tilsynsførende inviteres på frokost, som nydes sammen med brugerne i kantinen. I forbindelse med frokosten udvises der stor hjælpsomhed og hensyntagen brugerne imellem og der er stor hjælpsomhed overfor gæsterne (de tilsynsførende). Personalesituationen Både brugere og medarbejdere giver udtryk for, at der de sidste år har været gennemført mange personalereduktioner, der blandt andet bevirker, at brugere skal vente i længere perioder på hjælp fra medarbejdere. Der er enkelte medarbejdere, der oplever en konstant omorganisering, og at der i forhold til den seneste omorganisering ikke har været en tidlig og tilstrækkelig information. Kommunikation og information Under tilsynet oplever de tilsynsførende en afslappet stemning, med en respektfuld omgangsform mellem brugerne og mellem medarbejdere og brugerne. Der hvor brugerne har brug for hjælp i kommunikationen giver medarbejderne den fornødne støtte, uden at overtage kommunikationen. Både i disse situationer og mere generelt opleves en stor opmærksomhed på brugernes kropssprog og mimik, der anses som centralt i forhold til en anerkendende tilgang. De tilsynsførende oplever ikke situationer, hvor der tales hen over hovedet på brugerne. De tilstedeværende medarbejderes nødvendige kendskab til arbejdsopgaverne Det er de tilsynsførendes oplevelse, at medarbejderne både har stort kendskab til de forskellige arbejdsopgaver og stort kendskab til den enkelte bruger og dennes behov. Forskellige almene forhold Værkstedsleder Søren Thorbøll oplyser, at lokalerne på værkstedet udenfor almindelig arbejdstid benyttes af Klub Nord, og at værkstedet stiller en medarbejder til rådighed for Klub Nord. Klub Nord er en klub for udviklingshæmmede, hvor der kræves medlemskab. Herudover oplyses om, at Arbejdstilsynet har givet flere straks påbud til Værkstedet. Påbud hvor der aktuelt arbejdes med løsninger. I forbindelse med Tilsynet konstateres, at oplysningerne på Tilbudsportalen ikke er ajourført. Tilsynets vurdering Samlet vurdering Værkstedet Aarhus Nord har gennem den seneste tid både gennemført store organisatoriske ændringer, lederskift og personalereduktioner. Med baggrund i det nævnte skriftlige materiale, observationer ved dette tilsyn, kontakt og dialog med brugere, medarbejder og leder, er det Tilsynets vurdering: 4
At værkstedet Aarhus Nord yder en professionel, kreativ og indsigtsfuld indsats i forhold til brugernes ønsker og behov. At medarbejderne, på trods af en stram ressourcesituation, formår at præstere nærvær i samværet med brugerne. At de tilstedeværende medarbejdere har den fornødne kendskab til brugergruppen og til den enkelte bruger, dennes behov og ønsker. At de brugere Tilsynet har kontakt med udtrykker tilfredshed med tilbuddet. Under dette tilsyn har de tilsynsførende ikke oplevet eller er præsenteret for forhold, der giver anledning til påbud eller henstillinger, men Tilsynet har følgende anbefalinger: At der i forbindelse med omlægninger eller ændringer af - eller i tilbuddet - udvises stor opmærksomhed i forhold til information af brugere, pårørende og medarbejdere At der sikres ajourføring af oplysninger på Tilbudsportalen. 5