KH bladetseptember 3 2015 15 Anderledes end forventet Haderup Bibelcamping blev en helt anden oplevelse, end de tre unge drenge i bandet havde forestillet sig. Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej 75 8200 Århus N tlf.: 8741 0138 info@k-h.dk 8 Et trygt hjem Peder Staal Jensen er flyttet ind på Ganerbo, og det giver en vigtig tryghed. 10 20 års jubilæum Den 1. september kunne Jette og Preben Nielsen fejre 20 års jubilæum på Elmebo.
Indhold 3 Grøde i arbejdet med folkekirken og mennesker med særlige behov 4 En helt anden oplevelse end forventet 7 Nye kunstkort til salg 13 16 Efterårets kurser 17 Mindeord 18 Kort Nyt 20 Andagt 8 Nu føler Peter sig tryg 10 20 år med kampe og gode oplevelser på Elmebo 13 Sørens skur 4 14 Inge og Mogens Stig Nielsen er stoppet på Østbækhjemmet 15 Ingrid Danielsen er ny leder af Østbækhjemmet 18 KH bladet Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Vigtigt med fællesskaber og relationer Kære læser. Forside: På biledet: Anna Moeslund Pedersen Fotograf: Rikke Thomassen Layout: graphiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1100 stk. Ansvarshavende redaktør: Marianne Søndergård Redaktør: Rikke Thomassen Dette nummer af KH bladet handler meget om vores bofællesskaber og beboere og ansatte på bofællesskaberne. Det gør det, fordi der sker mange nye ting på bofællesskaberne, og fordi vi har den glæde også at fejre, at vi har et lederpar, Jette og Preben Nielsen, som har stået i spidsen for Elmebo gennem 20 år. Stort tillykke med dette jubilæum. I Kristelig Handicapforening er vi meget opmærksom på vigtigheden af at medvirke til gode fællesskaber og styrke relationer mellem mennesker. Derfor er det at styrke sammenhængskraften af høj prioritet i Kristelig Handicapforening. Dette blad giver flere gode eksempler på, hvor vigtigt det er med fællesskaber og relationer, og hvor disse kan opdyrkes og udvikles. Læs KH bladet og oplev den forvandling nye oplevelser og venskaber kan føre med sig. God læselyst. Marianne Søndergård Landsleder i Kristelig Handicapforening Næste nummer udkommer: November 2015 2
Grøde i arbejdet med folkekirken og mennesker med særlige behov Biskop Steen Skovsgaard har overtaget ansvaret for arbejdet med mennesker med særlige behov. Området er blevet prioriteret højt de seneste år og det vil det også blive fremover, siger biskop Steen Skovsgaard. Af Rikke Thomassen Jeg tror, at alle præster, som har haft med udviklingshæmmede at gøre, oplever at det er meget berigende, siger biskop Steen Skovsgaard, der har overtaget det biskoppelige ansvar for folkekirken og mennesker med særlige behov efter Karsten Nissen. Det er et område, der ligger Steen Skovsgaard meget på hjerte, og som han selv har erfaringer med, blandt andet som præst ved Gellerup Kirke i Aarhus. Jeg har været glad for at have mennesker med udviklingshæmning med til gudstjenesterne. Det har skabt noget røre, men det letter også stemningen og giver et udtryk for en bredde i menigheden og livet, som vi har godt af at møde. Det er en gave for menigheden at kunne rumme det. Det er ikke kun en kirkelig opgave, der skal lægges isoleret, men en ressource, de kan give os, siger Steen Skovsgaard. I 2004 udgav han også et konfirmandmateriale for udviklingshæmmede med titlen: Det bedste er Gud!. Det fik titlen, fordi jeg spurgte mine konfirmander, hvad der var det bedste ved gudstjenesten, og flere svarede: Det bedste er Gud. De rammer jo lige på pletten, siger Steen Skovsgaard. På dagsordenen til bispemødet I 2011 blev der oprettet et udvalg, der skulle arbejde med folkekirken og mennesker med særlige behov. I 2013 arrangerede dette udvalg en konference, og der blev også udgivet en inspirationsfolder. Udvalget var også med til at oprette en årlig netværkssamling for præster og andre. Udvalget eksisterer i dag ikke i den oprindelige form, hvor der var flere foreninger repræsenteret, blandt andet Kristelig Handicapforening og LEV. Fra begyndelsen var der også tre biskopper i udvalget, men de to andre er stoppet og tilbage er Steen Skovsgaard, som nu er den ansvarlige biskop på området. Han oplever, at der er grøde i dette arbejde, men at der også fortsat er behov for forbedringer og større opmærksomhed. I flere af landets stifter sker der en udviklings på dette område, og meget af dette sker på baggrund af det arbejde, udvalget gjorde, blandt andet med konferencen. I dag er der nu også i hvert stift udpeget en stiftspræst, som har ansvar for arbejdet med mennesker med særlige behov i stiftet, siger Steen Skovsgaard, der også er på vej til at tage de næste skridt i arbejdet og blandt andet har fået det med på dagsordenen til bispemødet fra d. 26.-28. oktober. Jeg tror, der skal arbejdes mere med organiseringen af arbejdet både med netværket og et udvalg, hvor mange forskellige parter kan repræsenteres. Det vil også være godt at få det organiseret på en måde, så man har et sted, man kan blive inspireret og få svar på spørgsmål, siger Steen Skovsgaard, der forudser, at der også vil være stor udvikling på området de kommende år. Jeg tror, vi vil fortsætte med at se en opprioritering af området både på landsplan og i de enkelte stifter. Jeg håber også, vi vil få en større forståelse og en åbenhed over for, at det er vigtigt, vi tager udviklingshæmmede til os i kirkerne, siger Steen Skovsgaard. 3
En helt anden oplevelse end forventet Deltagerne blev i så godt humør, og så stod jeg bare og kiggede på dem og glemte helt at spille," siger Jeppe Bech Pedersen, som sammen med fire andre unge var med i bandet på Bibelcamping med hjerte, mund og hænder i Haderup. Af Rikke Thomassen Haderup Bibelcamping blev en helt anden oplevelse, end de tre unge drenge i bandet, havde forestillet sig. Helt anderledes. Vi havde bare tænkt, vi skulle møde op og få nogle sange og spille. Jeg havde ikke forestillet mig, at det blev så godt, siger Martin Søndergård, som sammen med to venner havde sagt ja til at være med i bandet i de fem dage, hvor der var Bibelcamping med hjerte, mund og hænder på Haderup Camping. Det er Indre Mission, der står bag denne camping, og flere af Kristelig Handicapforenings medlemmer og bofællesskaber deltager. Med i bandet var også to piger, som de ikke kendte i forvejen, og derfor havde deres tanker inden camping mest handlet om musikken og på at få samspillet til at fungere. De var også spændte på, hvordan det ville blive, fordi de ikke tidligere havde stået for lovsang på den måde, de skulle. Men ingen af de tre drenge havde forestillet sig den total-oplevelse, der ventede dem, og hvordan det ville være med til at forandre dem selv og deres tanker om mennesker med handicap. En uges tid efter afslutningen på bibelcamping møder jeg dem i en sofa i Sdr. Felding, og de vil meget gerne fortælle. Bandet, fra venstre: Ane Moesgård Hølmkær, Jeppe Bech Pedersen, Martin Søndergård, Rasmus Bøndergård og Sofie Høj. Alle var de en del af bandet på Haderup Bibelcamping fra d. 1.-5. august 2015. Smittende frihed og glæde Den første dag var vi lidt stive i ansigtet. Det eneste vi fik at vide første dag var, at vi skulle smile noget mere, siger Jeppe Bech Pedersen. Ja, vi skulle lige se det an. Men vi løsnede mere og mere op, siger Martin Søndergård. Og bandet fik også hjælp af deltagerne til at løsne op. Vi så bare, hvordan de nød lovsangen. Det var fantastisk at se nogle af deltagerne, hvordan de gik op i det. Hver gang, der var lovsang, så sang de bare med. Særligt var der også én, som bare skrålede med og lavede fagter. Det var fedt, siger Rasmus Bøndergård. Det er det bedste publikum, vi har haft, siger Jeppe Bech Pedersen og fortsætter: 4
Det er Indre Mission, der står bag "Bibelacamping med hjerte, mund og hænder" på Haderup Camping. I 2015 var det fra den 1.-5. august. Her deltog mange af Kristelig Handicapforenings medlemmer og bofællesskaber. Deltagerne blev i så godt humør, og så stod jeg bare og kiggede på dem og glemte helt at spille. Jeg tabte også en trommestik, det ved jeg slet ikke, om de opdagede, siger Martin Søndergård. Det er ikke så kritisk et publikum. Om du laver en enkelt fejl eller to, det snakker vi ikke om. Eller jo, det gør vi måske i bandet, men vi hører ikke for det bagefter, siger Rasmus Bøndergård, der også hurtigt fandt ud af, hvor populært bandet var. Vi havde også hver vores fan. Der var en, der var helt vild med trommerne, og en anden var til mest til guitar. Jeppe blev også på et tidspunkt bedt om at flytte sig, fordi en deltager ikke kunne se Martin, som sad ved trommerne omme bagved. Lærte mange at kende For bandet var det også dejligt at opleve, hvordan deltagerne på camping opsøgte dem.» 5
(fortsat) Hver eftermiddag var der forskellige aktiviteter på pladsen - billederne her er fra mandag eftermiddag Jeg havde ikke forestillet mig, at vi ville komme til at snakke med så mange af dem som enkeltpersoner. De var meget opsøgende, siger Jeppe Bech Pedersen. Også når vi øvede, så kom de listende ind. Lyttede. Dansede. Og kom op på scenen, siger Martin Søndergård. Og drengene greb også muligheden for at give deltagerne en ekstra oplevelse. Erling havde også stået og spillet luftguitar, og så spurgte jeg ham, om han nogensinde havde prøvet en rigtig guitar. Han lånte min, og så gik han bare fuldstændig amok. Han stod bare og sang og svedte. Jeg har aldrig set nogen gå så meget op i noget, som da han fik den guitar i hånden, siger Jeppe Bech Pedersen. Der var også en dag, hvor Kristian spillede sammen med os. Han spurgte også flere gange: Har du det godt?, og der var også en aften, hvor han kom over og lynede op ind til vores fortelt. Han var lige på vej i seng, og så ville han lige sige godnat. Det var super hyggeligt, siger Rasmus Bøndergård. De er også meget åbne og kommer og snakker. Vi lærte en masse at kende den uge, siger Martin Søndergård. Vi kunne lære meget af den åbenhed, de har. Også til åben mikrofon, hvor de fortalte om deres egne oplevelser, siger Rasmus Bøndergård. En glæde at være sig selv For alle tre drenge var det en oplevelse, som de også har tænkt over både undervejs og bagefter. Det har været en ekstremt sjov oplevelse, og jeg har virkelig lært noget af det. Blandt andet at man ikke skal være så dømmende. Bare fordi folk ikke nødvendigvis er magen til dig, så betyder det ikke, de er dumme eller mærkelige. Jeg har lært meget om ikke at dømme folk, siger Jeppe Bech Pedersen, og Martin Søndergård fortsætter: Det var dejligt at møde så mange forskellige personligheder. Normalt vil alle gerne prøve at være den samme, men de var bare så frie. Det har åbnet for noget nyt for mig. Man er vant til, at alle vil gerne være den samme og være perfekt. Jeg kan godt mærke, at det giver en anden glæde at være sig selv, end at forsøge at blive som alle andre. Det var en øjenåbner for mig, og det var bare så fantastisk dejligt at møde alle de forskellige mennesker, siger han. De var så ligeglade med, hvad andre tænkte om dem. Det var så befriende. Og de er nogle dejlige mennesker. De har meget mere at byde på, end man tror. Og man bliver ikke vurderet. Det er en dejlig følelse, siger Jeppe Bech Pedersen. Jeg skulle også lige finde ud af, hvordan jeg skulle snakke med dem. Jeg skulle være forståelig, men ikke behandle dem som små børn. Så lyttede jeg lidt til, hvordan andre snakkede med dem, og det var jo bare at sige hej, og hvordan har du det, siger Rasmus Bøndergård. Inden camping var Jeppe Bech Pedersen også lidt nervøs for, hvad han gik ind til. Der har været så meget i medierne om udviklingshæmmede og folk er måske lidt bange for dem ja, jeg ved ikke, om man kan sige bange... Men det fremmede er mange bange for, og der er bare ingen grunde til at være bange, siger han, og Martin Søndergård fortsætter: Der kan være mange fordomme om handicappede. Hvis man ikke kender dem, så ved man ikke, hvad der er inde bag ansigtet. Alle tre drenge lærte en masse nye mennesker at kende, og nu glæder de sig til at gense nogle af dem på Frøfestival til september. For til den tid går de alle tre i 9. klasse på Frøstruphave Efterskole. Mon ikke også mange af deltagerne glæder sig til at gense drengene fra bandet. 6
Nye kunstkort med emnet I foråret 2015 var beboere fra Kristelig Handicapforenings bofællesskaber på kunstkursus, og de malede ti fantastiske malerier med emnet "venskab". Det er disse malerier, der nu udgives som kunstkort. Kunstkortene er 10 x 15 cm. Pris: 1 stk. 7 kr. 10 stk. 50 kr. Ekspedition og fragt: 20 kr. (Uanset antal). Bestil på www.k-h.dk "Venskab" Udstilling i Galleri Bibelland De ti malerier og processen med inspiration og skitser er udstillet i Galleri Bibelland i Børkop fra den 6. september til den 7. november. 7
Nu føler Peder sig tryg Jeg har ligget om natten, mange gange, og tænkt på noget jeg har glemt, eller noget jeg har oplevet, siger Peder Staal Jensen om dengang, han boede alene i egen lejlighed. Nu er han flyttet ind på bofællesskabet Ganerbo, og det giver en ny tryghed. Af Rikke Thomassen Den 1. august flyttede Peder Staal Jensen ind på bofællesskabet Ganerbo i Skjern. Seks dage senere inviterede han mig indenfor til at se, hvordan han bor og til en snak om det nye hjem og det gamle. Og især hans oplevelse af hjemmet. For Peder Staal Jensen har været gennem en utryg og ensom tid med mange triste dage, men med en lejlighed i bofællesskab ser livet nu helt anderledes ud, og han vil gerne fortælle om forandringen. Peder Staal Jensen er 35 år og har siden 2002 boet i Tarm, de seneste seks år i en beskyttet bolig i et område med mange ældre. Vi havde ikke et fælleshus. Det eneste vi gjorde sammen var at sidde udenfor. Og det skete ikke ofte, siger Peder Staal Jensen, som savnede nogle at snakke med i hverdagen. Jeg har ligget om natten, mange gange, og tænkt på noget jeg har glemt, eller noget jeg har oplevet. Når jeg kom hjem fra arbejde, så havde jeg ikke nogen at læsse tingene over til, siger Peder Staal Jensen og fortsætter: Det har jeg her i bofællesskabet. Det er rart, at de kommer forbi om aftenen, inden jeg skal sove. Så kan vi sidde og snakke om, hvad der er sket i løbet af dagen. Det manglede jeg tidligere, og det var dér, jeg gik ned, siger han og henviser til en depression, han var igennem for nogle år siden. En svær tid, hvor han også i en periode flyttede hjem til sine forældre igen for at komme ovenpå. Trygt med mennesker tæt på Peder Staal Jensen har forskellige fysiske problemer, blandt andet med maven, hvor han har været igennem intet mindre end 12 maveoperationer. Maven har også haft stor betydning for hans oplevelse af at være utryg. For han vidste aldrig, hvornår han kunne få en mavetur, og selvom han var udstyret med en kalder på armen, kunne der godt gå lang tid, fra han trykkede på knappen, til de kom. Der kunne gå op til en halv time, inden der kom nogen, siger han og fortsætter: Det er betryggende for mig at vide, at der er nattevagt her på bofællesskabet om natten. Det er godt at vide, at hvis der bliver noget med min mave, så tager det ikke lang tid for dem at komme ned til mig. De kan være her på under et minut. Men det er ikke kun om natten, Peder Staal Jensen er glad for at kunne få fat i de ansatte. Jeg tror mit liv her bliver godt, for jeg kan altid få fat i dem. Jeg kan også ringe til dem. Hvis jeg er nede i byen, så har jeg bare mobiltelefonen i lommen, og så kan jeg ringe til dem, hvis der er noget, jeg skal huske eller have hjælp til, siger han. For Peder Staal Jensen er det også rart at vide, at der er nogen, som holder øje med ham og lægger mærke til ham. Jeg ved, at de lige kontrollerer, hvordan det går hos mig. Uden at gøre noget. Jeg ved, at de er lige i området. Det er godt at vide. Jeg kan også altid gå ned i min lejlighed, og så kommer de og henter mig, hvis de mangler mig, siger han. Nyder den sociale kontakt Særligt det sociale kontakten med andre, både beboere og ansatte betyder meget for Peder Staal Jensen. Det har været en proces for ham at nå frem til, at det vil være bedst 8
Peder Staal Jensen og Kristian Højland på vej rundt om Ganerbo på den nye asfalterede sti rundt om bofællesskabet. Bofællesskabet Ganerbo har bygget tre nye lejligheder, og i løbet af sommeren er der flyttet tre nye beboere ind i bofællesskabet. Bofællesskabet består nu af 15 lejligheder og 15 beboere. De tre nye beboere er Peder Staal Jensen, Kristian Højland og Sofie Heldgaard. at bo i et bofællesskab, og at han har glæde af mennesker omkring ham til socialt samvær. Også selvom han kan flere ting selv, end mange af de andre, der bor i bofællesskabet. Han har for eksempel både bil og kørekort men har det dog bedst med at have en passager med i bilen, når han kører. Jeg tror, jeg skal af med bilen og have en crosser i stedet for. Så kan jeg bare lige køre afsted, når det passer mig også ud over engene og hjem til mor og far, siger han. I dag kan jeg bedre acceptere, at dem, der er omkring mig, ikke kan så meget, som jeg kan. Her kan de også bruge mig. Jeg kan gå ned i fællesområdet og se, om der er noget, jeg kan hjælpe med. Måske se en film med Kristian. Den anden dag tog vi to gange rundt om bofællesskabet. Jeg gik med gangstativ, og han var på cykel, siger Peder Staal Jensen, som har nydt de første dage i bofællesskabet sammen med Kristian Højland, og fortsætter med at fortælle lidt om ham. Han charmer sommetider så meget, at vi ikke kan stå for ham. I dag fra morgenen af, så var han også klar med det samme til at skulle ud og cykle igen. Han stråler også som en sol, når han får lov til at gøre noget selv, for eksempel at gå ud og sige, at der er formiddagskaffe. Der er ingen tvivl om, at Peder Staal Jensen nyder de nye trygge rammer på Ganerbo, og da vi er færdige med at snakke, er det oplagt at gå en tur ud og sige hej til Kristian Højland og spørge om han vil en tur med rundt om huset. Det er han helt klar på. 9
20 år med kampe og gode oplevelser på Elmebo Elmebos lederpar, Jette og Preben Nielsen, fejrede den 1. september 20 års jubilæum. Gennem alle årene har deres drivkraft været beboernes trivsel. Af Rikke Thomassen Den 1. september kunne Jette og Preben Nielsen fejre 20 års jubilæum som lederpar på bofællesskabet Elmebo. Men deres engagement i Kristelig Handicapforening går længere tilbage. Vores vej ind i Kristelig Handicapforening gik gennem vores datter, Christa, som har et handicap, og derfor er vi også selv en handicapfamilie, siger Jette Nielsen, og stopper et øjeblik ved udtrykket handicapfamilie, fordi det kan komme til at lyde som noget, man stempler en familie med. Men for Jette og Preben Nielsen handler det om, at det har med hele familien at gøre, når man har et barn med handicap. I 1991, for 24 år siden, var Jette og Preben Nielsen med på Kristelig Handicapforenings forårslejr for første gang en lejr, de fortsatte med at deltage på de følgende år. Forårslejren var anderledes end de steder, vi ellers havde været i forhold til handicapområdet. Vi blev mødt af en dygtig forening, et stort engagement og mennesker der virkelig kæmpede for sagen. Der blev taget hånd om alle, der var i familien, siger Jette Nielsen. Vi mødtes og hjalp hinanden til at få en god weekend og glædede os over hinanden. Dengang var vi tættere på en anden måde, end vi er i dag, fordi det ikke var så stort. Det var en mindre forening, der kæmpede sin kamp dengang. Det var en anden tid, siger Preben Nielsen, der også i 1995 kom med i Kristelig Handicapforenings landsbestyrelse. Fik et kald til at blive leder Som familie var de flyttet til Ringsted fra Nordjylland i 1990. Gennem KH fulgte de med i planerne for et bofællesskab på Sjælland, men det var ikke noget, der betød noget specielt for dem. I 1994 var bofællesskabet på vej med første spadestik, og i efterårsferien var de på ferie i Jylland og besøgte Kolding Storcenter. Her mødte de Karl Lund, som på det tidspunkt var formand for Kristelig Handicapforening, og han nævnte for dem, at der manglede et lederpar på Elmebo og om det ikke var noget for dem. Det grinede vi meget af, siger Jette Nielsen med et stort smil. Vi var enige om, at det var slet ikke os, siger Jette Nielsen. Og så var den sag lukket. Men over de næste mange måneder blev det ved at dukke op. Vi oplevede det som om Gud blev ved og ved. Vi var selv med i processen med at finde et lederpar, men uafhængigt af hinanden, opfordrede alle os til at søge stillingen. Det var som om alle andre end vi selv, forstod det, siger Preben Nielsen. Vi oplevede, at Gud tog os i skole både hver for sig og sammen og vi var ikke hele tiden lige langt i processen, siger Jette Nielsen. Til sidst blev vi enige om, at vi hellere måtte tage en tur over og snakke med Anette og Ernst Bjerregaard på Østbækhjemmet, siger Preben Nielsen og fortsætter: For mig blev det en proces, som handler om at få fred med Gud, og vi bad om, at enten måtte døren blive åbnet helt vildt op, eller også måtte vi få den lukket. Presset i økonomi og tid Døren blev åbnet, og Jette og Preben Nielsen blev ansat som lederpar på Elmebo den 1. september 1995. I etableringsfasen var alt nyt, siger Preben Nielsen, som allerede fra begyndelsen fik brug for sin økonomi-erfaring. For økonomien på bofællesskabet havde det svært fra begyndelsen. Til november var der kun visiteret tre beboere ud af ti, og om det hele kunne hænge sammen, afhang derfor også af lederparret og deres arbejdsindsats. 10
"Kampen for at den svage har ret til et trygt og et godt liv, har også gennem alle årene været drivkraften for os. Jette Nielsen kunne, der var mest brug for. Og i andre perioder var det de ting, jeg kunne, der var mest brug for, siger Jette Nielsen, og Preben Nielsen fortsætter: Det er vigtigt at få snakket om det og være bevidste om, at det ikke er hver for sig men sammen, vi har skullet lykkes bedst muligt med opgaverne. Vi har i perioder været fuldstændig absurd presset. Men vi kunne få det til at hænge sammen, også som familie, fordi vi kunne gå hjem og være lidt sammen med børnene, og så gå over igen efter behov. Vi havde ikke været her i 20 år, hvis ikke vi havde boet lige ved siden af. Så for os har selve konstruktionen med lederboligen tæt på Elmebo givet rigtig god mening, både i forhold til vores rolle og arbejde på Elmebo og i forhold til os som familie, siger Preben Nielsen. Efter den lidt langsomme opstart i 1995, kom den fjerde beboer ind i april 1996, og hen over sommeren 1996 kom der fire beboere mere. Men først i foråret 1997, var bofællesskabet helt fyldt op med beboere. Supplerer hinanden som ledere For både Jette og Preben Nielsen har det været vigtigt, at det var en fælles opgave. Det er jo også fantastisk, at man kommer til at kende hinanden rigtig godt, siger Preben Nielsen. De er begge bevidste om, at de har forskellige styrker. Vi er ret forskellige, siger Jette Nielsen og fortsætter: På et tidspunkt fik vi en simpel personlighedstest, og det viste sig, at vi tilsammen dækkede bredt, både fagligt og menneskeligt. Det er jo det, der gør, at vi kan arbejde så tæt sammen. Hvis vi havde været for ens, ville det aldrig have fungeret. I nogle perioder var det de ting, Preben Mange stjernestunder Når de ser tilbage på 20 års arbejde, kan det være svært at svare på, hvad der har betydet mest, og hvad der står stærkest i erindringen. Der er mange ting. For begge to. Men hvis Preben Nielsen skal nævne noget af det, er det blandt andet sommerrejserne med de andre i Kristelig Handicapforening, der står som stjernestunder. Og også at se medarbejdere generelt udvikle sig både fagligt og menneskeligt og have en meget vigtig rolle i forhold til beboerne. Også glæden over mange unge mennesker som gennem årene har arbejdet på Elmebo, hvor vi har set deres udvikling og stedets bidrag i deres valg af arbejde. Vi glæder os over, at mange i dag arbejder inden for vores område, og nogle er kommet tilbage og arbejder her igen, siger Preben Nielsen. For Jette og Preben Nielsen er nogle af de største stjernestunder også, når mennesker lykkes, uanset hvilken rolle de har. Sådanne stjernestunder samler vi på 11
20 år med kampe og gode oplevelser på Elmebo (fortsat) Det, der gør mig allermest glad, det er de relationer, beboerne har med hinanden. Jette Nielsen og glæder os vildt meget over, siger Preben Nielsen. For begge ledere blev den 22. december 2011 også skelsættende og befriende. Den dag fik de en vigtig mail. Det er jo bare sådan en død ting, men det betød virkelig meget, for vi havde haft forskellige udfordringer i forhold til lovgrundlaget for Elmebo, siger Preben Nielsen. Mailens indhold var bofællesskabets eksistensgrundlag en godkendelse til at blive friplejebolig. Nu var bofællesskabet ikke længere afhængig af enkeltes velvillighed, men var på en ny måde fri til at være sig selv. Fri til at være et kristent bofællesskab og et hjem. Beboerne har været drivkraften For Jette og Preben Nielsen er det kristne livs- og menneskesyn fundamentet for deres arbejde. Det kristne livs og menneskesyn stiller alle mennesker i nøjagtig samme forhold til Gud alle er elsket og alle er lige værdifulde for Gud. Alle mennesker har brug for hjælp i et eller andet omfang også beboerne på Elmebo, som har et særligt behov for hjælp, for at deres liv kan fungere. Kampen for at den svage har ret til et trygt og et godt liv, har også gennem alle årene været drivkraften for os, siger Jette Nielsen og fortsætter: En af vores vigtigste opgaver på Elmebo er at skabe en god kobling mellem det hjem, beboerne er vokset op i, og den næste trygge station, bofællesskabet. Hvordan får man et sårbart og sart liv til at lykkes med at komme videre i livet? På Elmebo har de arbejdet meget med beboernes indbyrdes venskaber, og her har traditioner, fødselsdage, fælles oplevelser, optræden med Elmebo-bandet, fester, dans og andre fællesskabs-skabende ting været vigtige. Fundamentet under det hele har fra starten været et fast afsæt i, at beboerne skulle opleve Elmebo som deres hjem. Et kristent hjem, hvor den enkelte beboer har fået fast grund under fødderne i sit voksenliv, så troen, trygheden, glæden og stoltheden har kunnet bære videre i livet. Personalekulturen i huset understøtter og respekterer, at man arbejder i beboernes hjem og arbejder på at skabe værdighed for den enkelte, siger Jette Nielsen. Det er en stor glæde at se, når det pædagogiske arbejde bærer frugt særligt på det sociale område. Det er fantastisk, når vi oplever, at beboerne på trods af deres store kognitive problematikker, kan bruge de sociale redskaber, vi giver dem. Når de får sociale kompetencer, der gør, at de kan hjælpe hinanden. Det, der gør mig allermest glad, det er de relationer, beboerne har med hinanden, siger Jette Nielsen. Fyldt af taknemmelighed Gennem Elmebos 20 års levetid, har der været forskellige svære udfordringer, men Jette og Preben Nielsen har haft en stærk oplevelse af, at de skulle være her og komme gennem udfordringerne sammen. Gud gav os så kraftigt et kald til at være her, og det har vi haft brug for i de ting, vi har stået i. Det har også været vigtigt for os, at vi gennem alle årene har haft en stærk bestyrelse, som har stået bag os og bakket os op, siger Jette Nielsen, og Preben Nielsen fortsætter: Forudsætningen for at lykkes som leder sådan et sted som Elmebo, handler i høj grad om at have dygtige medarbejdere og også om bestyrelsen. At man har en bestyrelse, der har både format og indsigt til både at være støttende, være nærværende, give frihed og vise tillid. Og være bevidste om sin rolle som bestyrelse. Det har vi haft gennem alle årene. Det er svært at forstå, at der er gået 20 år. Det, der fra begyndelsen var ildsjæles drøm, håb og ønske, er i dag et dejligt bofællesskab med ti fantastiske mennesker. Vi er fyldt af taknemmelighed over at have været med på den rejse, siger Jette og Preben Nielsen. Fra Kristelig Handicapforening skal der lyde et stort tillykke til Jette og Preben Nielsen med de 20 års jubilæum og en tak for godt samarbejde og medleven i foreningen. 12
Sørens skur Af Rikke Thomassen Godt nok hedder det Skuret, men det er ikke et hvilket som helst skur, Søren Jul Jacobsen har stående på marken lige uden for bofællesskabet Elmebo. Det er også en vejrstation med flyvende fugl, vimpel og vandmålere nedenfor. Og så er det udsigtstårn med udsigt langt ud over markerne og ind til bofællesskabet Elmebo. 13
Inge og Mogens Stig Nielsen er stoppet på Østbækhjemmet Gennem ti år har Inge og Mogens Stig Nielsen været leder af Østbækhjemmet i Ølgod. De har nu valgt at gå på henholdsvis efterløn og pension. Af Rikke Thomassen Inge og Mogens Stig Nielsen har efter ti år som ledere af Østbækhjemmet valgt at gå på henholdsvis efterløn og pension, og de stoppede som ledere i begyndelsen af august. De kan se tilbage på ti år, hvor de begge har været med til at gøre en forskel for beboerne og skabt en god arbejdsplads. På Østbækhjemmet er der nogle beboere, som har brug for det, vi kan, og vi har brug for det, de kan. Det har været en god arbejdsplads for os, og vi har været meget tæt på beboerne og deltaget i hinandens liv og glædelige stunder med fødselsdage og fester, siger Mogens Stig Nielsen. Når Inge Nielsen kigger tilbage på de ti år, er det særligt ferieturene, hun trækker frem. Jeg har nydt meget at være med beboerne på ferieture. Når vi har været sammen med hinanden 24 timer i døgnet, så kommer vi tættere på hinanden. Jeg kommer først og fremmest til at savne beboerne og arbejdet sammen med dem. Jeg kommer også til at savne personalet. Både beboere og personalekontakten har været to af mine primære funktioner, som jeg har været glad for og helt klart kommer til at savne, siger Inge Nielsen. Mogens Stig Nielsen fremhæver også samarbejdet og samværet med andre i Ølgod: Det bliver et savn at undvære dem, vi er kommet til at kende i Ølgod. Både i valgmenigheden, missionshuset og via de daglige opgaver på Østbækhjemmet, siger han. Det har været en periode med fysiske forandringer på Østbækhjemmet. Først med nedrivelsen af det gamle Østbækhjem og nye bygninger, der stod klar i 2008. Senere med en pavillon i 2013, og i 2015 flyttede to nye beboere ind i den tidligere lederbolig, 14
som Inge og Mogens Stig Nielsen fraflyttede i september 2014. Ombygningen af lederboligen blev også til en proces, hvor beboerne langsomt kunne vænne sig til, at der ikke kommer et lederpar efter os. Det har været godt for beboerne at opleve, at det godt kan lade sig gøre at være ledere uden at bo her, siger Inge Nielsen. En helt ny hverdag Inge Nielsen går på efterløn og Mogens Stig Nielsen går på pension. De ser nu frem mod en helt anden tilværelse. Det er en skelsættende begivenhed, men vi tror også på et liv efter arbejdslivet, siger Mogens Stig Nielsen med et glimt i øjet. Han kan også se tilbage på 40 år på arbejdsmarkedet, siden han blev diakon 1. april 1975. Det har været en stor del af mit liv at være i et diakonalt meningsfyldt arbejde. Jeg tænker også over, hvordan det bliver uden det indhold, men jeg håber, der bliver mere tid til familien, og jeg har nogle forskellige bestyrelsesposter senest også i bestyrelsen for bofællesskabet Solglimt jeg skal bruge tid på. Ellers bliver der bedre tid til cykelture, siger Mogens Stig Nielsen, der også et par gange har cyklet langt med en stak lodsedler for at undgå portoen til områdesælgerne. Inge Nielsen ser frem til at have mere tid sammen med deres børn og børnebørn sidstnævnte er en hurtigt voksende flok, hvor der i år forventes at komme to mere. Ellers vil jeg glæde mig til at have tid til at læse en god bog og komme mere ud i naturen, siger Inge Nielsen. Tak fra KH Både Inge og Mogens Stig Nielsen har været aktive i arbejdet i Kristelig Handicapforening og bakket trofast op om foreningen og arrangementer. Inge Nielsen har gennem mange år været med i kursusudvalget og Mogens Stig Nielsen har været med i både salg og distribution af lodsedler. Fra Kristelig Handicapforening skal der lyde en stor tak for dette arbejde og engagement. Ingrid Danielsen er ny leder af Østbækhjemmet Bofællesskabet Østbækhjemmet har ansat Ingrid Danielsen som leder pr. 1. august 2015. Hun afløser Inge og Mogens Stig Nielsen, der går på henholdsvis efterløn og pension. Ingrid Danielsen er uddannet socialpædagog og psyko- og familieterapeut. Derudover er hun i gang med en diplomuddannelse i ledelse. Ingrid Danielsen bor i Ølgod og kender flere af beboerne på Østbækhjemmet, blandt andet via det lokale kirkeliv, og hun har tidligere, gennem syv år, arbejdet på et Værkstedet Viaduktvej, hvor flere af Østbækhjemmets beboere arbejder. Jeg søgte stillingen som leder af Østbækhjemmet, fordi jeg ønsker at bruge noget af min ledelseserfaring og fordi jeg gerne vil være dér, hvor Gud vil, jeg skal være, siger Ingrid Danielsen, der har oplevet det som et langt forløb at blive klar til jobskiftet. Hun har de seneste otte år været leder af den kristne private børnehave, Solsikken, i Skjern og har gennem alle årene været meget glad for arbejdet. Min opgave med Børnehaven Solsikken var at bygge det hele op fra grunden sammen med medarbejderne. På Østbækhjemmet bliver det en helt anden opgave, som handler om at bygge videre på alt det gode, der allerede er i gang. Her bliver udfordringen at finde hinanden og skabe noget nyt sammen. Når der kommer en ny ledelse, så vil det også tilføre nogle forstyrrelser, og de skal jo tilføres i tilpasse mængder. Jeg håber, at vi i løbet af et års tid har fundet hinanden, og at vi sammen får skabt nogle gode rammer, et godt klima og et godt læringsmiljø. Det gælder både i forhold til medarbejdere og beboere, siger Ingrid Danielsen. Bestyrelsen for Østbækhjemmet ser meget frem til samarbejdet med Ingrid Danielsen. Vi er meget glade for at kunne ansætte en så kompetent leder til at stå i spidsen for at videreføre og udvikle Østbækhjemmet. Vi tror, at Ingrid Danielsen kan blive til stor glæde for beboerne, de pårørende og medarbejderne og alle andre, der har med Østbækhjemmet at gøre, siger Frank Knudsen, der er formand for Østbækhjemmet. Østbækhjemmet har i 2015 udvidet med to nye beboere, og de arbejder i øjeblikket på at finde ud af, hvordan strukturen og ledelsesstrukturen for bofællesskabet skal være fremover. Om Ingrid Danielsen Ingrid Danielsen er uddannet socialpædagog og psyko- og familieterapeut. Derudover er hun i gang med en diplomuddannelse i ledelse. Hun er 49 år, gift med Hans Danielsen, og sammen har de to voksne sønner. De bor i Ølgod, og i fritiden er hun kirkesanger og med i kor og band i Ølgod Valgmenighed, hun er kasserer i Indre Mission i Ølgod, og derudover er hun aktiv med løb og svømning. 15
Kom med på kurser i efteråret 16 Kursus: Bliv bisidder og gør en forskel Har du lyst til at hjælpe andre i en svær situation? Så kom med på bisidderkursus - det er gratis for medlemmer af KH. Dato: Lørdag d. 14. november 2015 Tid: Kl. 9.30-16.00 Sted: Kristelig Handicapforenings landskontor, TORVET, Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N Tilmelding: Senest 16. oktober 2015 Pris: For medlemmer af Kristelig Handicapforening er det gratis at deltage. Prisen for ikke-medlemmer er 400 kr. pr. person. Netværkssamling for forældre med yngre handicappede børn under 18 år Kom og del liv med andre forældre som alle har det til fælles at have et yngre handicappet barn. Formålet med netværksgruppen er at styrke relationerne mellem forældre med yngre handicappede børn og etablere og styrke netværksgrupper imellem forældre. Der vil være tid til at dele liv, og der er udvises stor fortrolighed blandt deltagerne. Undervejs går vi en tur og slutter dagen af med at lave mad sammen. Dato: 3. oktober 2015 Tid: Kl. 13-20 Sted: Karlslunde Strandkirke, Karlslunde Mosevej 3, 2690 Karlslunde Pris: 75 kr. pr. person for medlemmer af Kristelig Handicapforening. 150 kr. pr. person for ikke-medlemmer. Tilmeldingsfrist: 15. september 2015 Kursus for ansatte: Seksualitet Alle mennesker har en seksualitet, der er deres egen. Ud fra erfaringer og samtaler med unge og voksne med udviklingsforstyrrelser og særlige behov på forskelligt udviklingsniveau kommer det tydeligt frem, at den seksuelle udvikling og udfoldelse fylder meget i deres tanker og bevidsthed. Dato: 6. oktober, Bethlehemskirkens menighedslokale, Tømregade 9, 2200 København N. 8. oktober, Bofællesskabet Skærvebo, Haremarksvej 76, 8723 Løsning. Tid: 9.30-16 Underviser: Thue Sommer, seksualvejleder. Pris: 700 kr. for ansatte på KH's bofællesskaber. 1.200 kr. for andre. Tilmeldingsfristen er overskredet kontakt Kristelig Handicapforenings landskontor, hvis du ønsker at komme med på kursus. Dramakursus for beboere og andre "Alle går rundt med en lille skuespiller i maven, og det er ham eller hende vi skal have fat i på dramakurset. Vi skal skabes vores eget univers, hvor man kan lege og forestille sig hvad og hvem som helst. Hvordan vil det mon være, hvis man var dronning? Eller en mus? En kæmpe trold? Eller manden med verdens længste skæg? Ja det må vi jo se... Vi glæder os i hvert fald til at være skuespillere sammen med jer!" Cecilie og Miriam Dato: 24. oktober 2015 Tid: Kl. 9.30-16.00 Sted: TORVET, Katrinebjergvej 74, 8200 Aarhus Undervisere/instruktører: Cecilie Primdahl Schmidt Larsen og Miriam Randi Larsen Pris: 500 kr. for deltagere, 125 kr. for medhjælpere Tilmeldingsfrist: 24. september 2015 NB: Max 20 deltagere
Mindeord Ejvind Kristensen Ejvind Kristensen, søn af afdøde Janne og Laurits Moeskjær Kristensen, blev født i Abildå d. 7. december 1945, den ældste i en søskendefolk på fire. Efter endt skolegang blev han uddannet møbelsnedker. Han arbejdede på flere møbelfabrikker og fik i 1980 og frem til pensionsalderen arbejde på Reva i Herning. Her brugte han også sin uddannelse som møbelsnedker. Ejvind nød sit otium i sit lille rækkehus på Park Alle i Vildbjerg, og han nød at komme på Solglimt, hvor han tilbragte en stor del af sin tid. Her nød han at læse avisen, vaske sit tøj, og se fjernsyn. Han løste mange småopgaver på Solglimt, som kom alle beboere til gavn. Fra sin avislæsning havde Ejvind et stort kendskab til, hvad der foregik i lokalområdet, hvilket han fortalte videre til andre. Han fortalte også gerne om livet hjemme på fødegården i Abildå, og om hvordan der eksempelvis blev gravet brunkul på denne egn. Ejvind var et kendt ansigt i bybilledet i Vildbjerg. Han gik tit en tur op i byen for at gøre et indkøb, gerne noget der kunne tilfredsstille hans søde tand. Men også når turen gik til enten Herning eller Holstebro, blev han ofte genkendt og faldt i snak. Ejvind var meget omsorgsfuld over for andre, især for de beboere på Solglimt, som var blevet demente, viste han stor omsorg. Ejvind var trofast og en, der altid kunne regnes med. Havde han først sagt ja til en opgave, skulle han nok løse den. Gennem de senere år var han plaget af sygdom, og Ejvind sov stille ind den 13. juni, omgivet af sine søskende. Ære være hans minde. Jan Lavdal, forstander på Solglimt i Vildbjerg Mindeord Anni Hauge Nielsen Anni Hauge Nielsen, datter af Marthe Hauge og Aage Gunnar Nielsen, blev født i Ikast den 4. november 1956. Den kristne tro har haft stor betydning i barndomshjemmet, og det betød meget for Anni og hendes forældre, at hun kom til at bo et sted med et kristent fællesskab. Det var med glæde, at Anni flyttede ind på Solglimt i juni 1989. Det var en fornøjelse for Solglimt, at Anni kom til fællesskabet. Hun spredte glæde og humør, hvor end hun gik. Hun kunne skraldgrine, så det var umuligt at lade være med at grine med. Hun elskede at drille og kilde, og nød at gøre andre i godt humør. Anni var som ung storryger og nød sin pibe, gerne i selskab med andre beboere på Solglimt, over et spil vendespil eller æsel. Hun brød sig ikke om kortet med æselbilledet på, så det forsvandt ud af de spil, Anni havde. Anni nød fest og farver, særligt farven rød, var hun glad for. Hun ville allerhelst have rødt tøj, og gerne med masser af lommer. Det bedste, hun vidste, var at få besøg af sin søster Ruth, som hun var særligt knyttet til. De havde et helt specielt bånd. Når der blev talt om Ruth, lyste Anni altid op, og i Ruths hjem har Anni tilbragt mange timer til stor glæde for dem begge. Når der blev holdt fødselsdag og fest, var det helt sikkert, at Anni ville hylde den, som blev fejret. Det var både med tale, hurraråb og klapsalver. Selv nød hun også at blive fejret. Musik og sang var en stor del af Annis liv. Både det at lytte til musik og selv spille og synge, var Annis passion. Hun var optaget af Melodi Grand Prix, og sangen Smuk som et stjerneskud. Det yndede hun at sige til dem, hun holdt af. Det sagde hun til hverdag og til fest på en sådan måde, som kun hun kunne sige det. Anni var en person, som vi ikke kunne andet end at holde af. Vi mindes alle de gode stunder, vi fik med Anni og den glæde, hun skabte omkring sig. Anni døde den 6. juli. Hun sov stille ind. Ære være Annis minde. Jan Lavdal, forstander på Solglimt i Vildbjerg 17
Kort Nyt Følg os på facebook Kristelig Handicapforening har også en facebook-side. Vær med til at støtte op om vores arbejde ved at synes godt om os på Facebook: www.facebook.com/kristelighandicapforening. Hvad laver Hans Jørn Østerby? Leder- og bestyrelseskonference 2015 Hvert år afholder Kristelig Handicapforening leder- og bestyrelseskonference for alle KH-bofællesskabers ledere og bestyrelsesmedlemmer. I 2015 er konferencen den 7. november fra kl. 9.30-15.30 i Øster Snede. Der vil blandt andet være foredrag ved politisk konsulent, Thomas Gruber. Foredraget vil være inddelt i to dele. I første del vil Thomas Gruber levere en analyse af aktuelle udviklingstendenser på handicapområdet. I anden del vil han fokusere mere specifikt på boligdelen, bofællesskaber med videre både de faglige og etiske implikationer, men også de mere styringsmæssige elementer som tilbudsportal, socialtilsyn osv. Se hele programmet på hjemmesiden, k-h.dk Kom med som gæst på Frøfestival og få svaret. Frøfestival er fra d. 18.-20. september på Frøstruphave Efterskole. Fredag kl. 19.30 poppes Frøfestival i gang og følges op af ABBA fest. Senere er der Toppen af FRØpoppen for solister. Lørdag kl. 19 er der festaften og senere er der Toppen af FRØpoppen for hold. Søndag er der gudstjeneste kl. 10.30. For besøgende er der entré på 75 kr. til arrangementerne fredag og lørdag aften, og aftensmad kan købes for 50 kr. Det er gratis at deltage i gudstjenesten, og der kan købes frokost for 35 kr. Det er nødvendigt med tilmelding til måltider. Ændring i KH s bestyrelse Anne Marie Sode Jensen har af personlige årsager ønsket at træde ud af Kristelig Handicapforenings bestyrelse. Da der ikke er valgt en suppleant til bestyrelsen, fortsætter bestyrelsen med seks medlemmer. Får du vores nyhedsbrev? 1-2 gange om måneden sender Kristelig Handicapforening nyhedsbrev ud pr. mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet via hjemmesiden: www.k-h.dk/ nyhedsbrev. 2015 18.-20. september: FrøFestival 3. oktober: Forældrenetværk 6. oktober: Kursus for ansatte: Seksualitet 8. oktober: Kursus for ansatte: Seksualitet 24. oktober: Dramakursus for beboere og andre 7. november: Leder- og bestyrelseskonference 14. november: Bisidder-kursus 18
Bofællesskaber Østbækhjemmet Industrivej 19 6870 Ølgod Tlf.: 7524 5947 Leder: Ingrid Danielsen e-mail: kontor@ostbaekhjemmet.dk web: ostbaekhjemmet.dk Skærvebo og Annekset Haremarksvej 76 8723 Løsning Tlf.: 7565 0990 Leder: Erik Laursen e-mail: erik@skaervebo.dk web: skaervebo.dk TreHusE Frødalen 5 2630 Høje-Taastrup Tlf.: 4330 0070 Leder: Helge Jørgensen e-mail: info@trehuse.dk web: trehuse.dk Solglimt Nørrevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf.: 9713 3459 Ledere: Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen e-mail: solglimt@herning.dk web: solglimt-vildbjerg.dk Elmebo Elmevej 4 B 4293 Dianalund Tlf.: 5828 6890 Ledere: Jette og Preben Nielsen e-mail: jp@elmebo.dk web: elmebo.dk Valmuen Kannikevangen 12 3720 Aakirkeby Tlf.: 5697 0717 Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen e-mail: valmuen@post.tele.dk web: valmuen-aakirkeby.dk Frøjkgården Thorsvej 73 7500 Holstebro Tlf.: 9748 5892 Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen e-mail: Mogens.Jacobsen@Holstebro.dk web: asperger-holstebro.dk Kernehuset Rugvænget 60 8643 Ans Tlf.: 8688 8628 Leder: Anne Marie H. Overgaard e-mail: kernehuset1@os.dk web: kernehuset-ans.dk Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Tlf.: 9736 1929 Leder: Birgit Lodahl e-mail: leder@ganerbo.dk web: ganerbo.dk Sydhjørnet Grønnegade 3 6580 Vamdrup Tlf.: 2452 8998 Leder: Knud Dideriksen e-mail: knud@sydhjornet.dk Web: sydhjornet.dk Hjertebo Hvamvej 105 9620 Aalestrup Tlf. 8776 9000 Leder: Anne Brorson e-mail: anne@hjertebo.dk web: hjertebo.dk KRISTELIG HANDICAPFORENING Formål: Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund: at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende. at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser. at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier. Landskontor Katrinebjergvej 75 8200 Århus N tlf.: 8741 0138 e-mail: landskontor@k-h.dk web: www.k-h.dk Landsleder: Marianne Søndergård mobil: 4071 0025 e-mail: marianne@k-h.dk Journalist/kommunikationsmedarbejder: Rikke Thomassen mobil: 4044 0138 email: rikke@k-h.dk Formand: Thomas Bjerg Mikkelsen mobil: 6010 7880 e-mail: formand@k-h.dk Bliv medlem Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret. Kontingent 2015 250 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for par om året. Husk at melde flytning til landskontoret Støt KH økonomisk Kristelig Handicapforening er afhængig af indsamlede midler og gaver. Kontakt landskontoret, hvis du ønsker at give et fast beløb til KH. Du kan selv vælge, om du vil betale hver måned, kvartalsvis eller årligt, og indbetalingen kan foregå automatisk via PBS. Du kan også oprette et gavebrev, hvor du aftaler med KH at give et fast beløb eller en fast procentdel af din indtægt i 10 år. Også gavebrevs-indbetalingen kan tilmeldes PBS. Har du allerede et gavebrev og ønsker, at det skal betales via PBS kan du kontakte landskontoret. Engangsgaver kan indbetales på gironummer 207-2645 eller bankkonto: 7780 2068252. Det er også muligt at indbetale engangsgaver med dankort via hjemmesiden. 19
Katrinebjergvej 75 8200 Århus N tlf.: 8741 0138 email: info@k-h.dk web: www.k-h.dk B DFFATTAATFDFADADTFDDDATDATTFTADFADFFFDTDADFTDAADFTADTATFAFDTAFFFFF Andagt Til eftertanke Solsikken søger lyset Af Marianne Søndergård, landsleder i Kristelig Handicapforening Et lille frø kan udvikle sig til en kæmpe blomst ved hjælp af god jord, næring, vand og ikke mindst lyset. Alle blomster er skabt af Gud, unikke, smukke og på hver deres helt egen fantastiske måde. Nøjagtigt som vi mennesker med vores forskelligheder. For nogle år siden var vi i Italien, hvor vi en dag cyklede forbi en kæmpe mark fyldt med gule solsikker. Aldrig havde vi set så stor en mark med solsikker. Vi stoppede og beundrede hvilket liv, der var af insekter rundt om alle de flotte gule hoveder. Det, der fascinerede mig var også, at solsikkerne strakte sig mod lyset og så ud til at vende hovederne samme vej. Vi bor på landet og har lidt jord, der kan dyrkes, og i år havde min mand sat sig for at gøre Italien et forsøg efter og såede i foråret et mindre område til med solsikker. Foråret gik og solsikkefrøene begyndte at spire. De voksede og voksede og voksede. Og et flot gult blomsterflor begyndte at vise sig. Et dejligt syn som gør mig glad i sindet! Og minsandten om ikke også de danske solsikker søgte efter lyset stort set alle vendte hovederne mod øst, klar til at modtage lyset fra morgenens allerførste stråler. En eftermiddag hvor jeg gik en tur ud i marken med solsikkerne slog det mig: Er jeg egentligt selv klar over, hvor stor betydning det har for mig at søge lyset? Jeg kunne jo tydeligt se, hvordan de solsikker, der søgte lyset, trivedes flot i forhold til de, der stod i skygge af træer. Denne sommer med vores dejlige solsikkemark blev for mig et særligt tegn på det at søge lyset, og mindede mig om Johannesevangeliet kapitel 8 v. 12-13: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Solsikken blev for mig et tegn på enkeltheden i det blot at søge lyset. I lyset vil Jesus gerne møde dig og give dig livets lys. Så selvom vi går mod efterår og kortere dage, er der et sted, hvor der altid er lys, og det er sammen med Jesus.