Bilag 2A: Undervisningsfag

Bilag 2A: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: billedkunst, biologi, dansk 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, hjemkundskab. Modulbeskrivelser billedkunst... 4 MODUL 1: Billedfaglige praksisformer... 4 MODUL 2: Visuelt kulturprojekt... 6 MODUL 3: Visuelle medier og kommunikation... 9 Prøven i undervisningsfaget billedkunst... 13 Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag 2.... 14 Modulbeskrivelser biologi... 17 MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde... 17 MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse... 20 MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur udvikling af elevers handlekompetence... 23 Prøven i undervisningsfaget biologi... 27 Kompetencemål for undervisningsfaget biologi. Bekendtgørelsen bilag 2.... 28 Modulbeskrivelser dansk, 1.-6. klassetrin... 32 MODUL 1: Mundtlighed og mundtlig tekstproduktion... 32 MODUL 2: Skriftsprogstilegnelse... 34 MODUL 3: Sprog og genrer... 37 MODUL 4: Tekstmodaliteter... 40 Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin, hvis faget læses som 1. undervisningsfag... 44 Modulbeskrivelser dansk, 1.-6. klassetrin overgangsmoduler for årgang 2012... 45 OVERGANGSMODUL 1: Skriftsprogstilegnelse og mundtlighed... 45 OVERGANGSMODUL 2: Sprog, genrer og tekstmodaliteter... 48 Prøven i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, og dansk, 4.-10. klassetrin... 51 Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 52 Modulbeskrivelser dansk, 4.-10. klassetrin... 55 MODUL 1: Mundtlighed og undervisning i mundtlighed... 55 MODUL 2: Literacy... 57 MODUL 3: Fiktive tekster... 60 MODUL 4: Multimodale tekster... 64 Side 1 af 161

Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin, hvis faget læses som 1. undervisningsfag... 67 Modulbeskrivelser dansk, 4.-10. klassetrin overgangsmoduler for årgang 2012... 68 OVERGANGSMODUL 1: Literacy... 68 OVERGANGSMODUL 2: Fiktive tekster... 70 Prøven i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, og dansk, 4.-10. klassetrin... 74 Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 75 Modulbeskrivelser engelsk... 78 MODUL 1: Sprog og sprogbrug... 78 MODUL 2: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen... 80 MODUL 3: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 82 Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget engelsk, hvis faget læses som 1. undervisningsfag.... 85 Modulbeskrivelser engelsk - overgangsmoduler for årgang 2012... 86 OVERGANGSMODUL 1: Sprogbrug og kommunikative kompetencer... 86 OVERGANGSMODUL 2: Sprogtilegnelse... 87 Prøven i undervisningsfaget engelsk... 90 Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Bekendtgørelsen bilag 2.... 91 Modulbeskrivelser fransk... 94 MODUL 1: Interkulturel kommunikation... 94 MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog... 96 MODUL 3: Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed... 98 Prøven i undervisningsfaget fransk... 101 Kompetencemål for undervisningsfaget fransk. Bekendtgørelsen bilag 2.... 102 Modulbeskrivelser fysik/kemi... 104 MODUL 1: Fysikkens og kemiens verden... 104 MODUL 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse... 107 MODUL 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi... 110 Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi... 113 Bekendtgørelsestekst for undervisningsfaget fysik/kemi. Bekendtgørelsen bilag 2.... 114 Modulbeskrivelser geografi... 117 MODUL 1: Geografi - en verden i forandring.... 117 MODUL 2: Geografi - den nære omverden... 120 MODUL 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden... 124 Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget geografi, hvis faget læses som 1. undervisningsfag.... 128 Prøven i undervisningsfaget geografi... 129 Kompetencemål for undervisningsfaget geografi. Bekendtgørelsen bilag 2.... 130 Modulbeskrivelser historie... 134 Side 2 af 161

MODUL 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie... 134 MODUL 2: Historieundervisning, læring og verdens historie... 136 MODUL 3: Fortolkning og formidling i historie... 138 Prøven i undervisningsfaget historie... 142 Kompetencemålsprøve i undervisningsfaget historie, sommer 2015... 142 Kompetencemål for undervisningsfaget historie. Bekendtgørelsen bilag 2.... 144 Modulbeskrivelser hjemkundskab (madkundskab)... 147 MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og hjemkundskabsdidaktik... 147 MODUL 2: Forbrug, fødevarer, madkultur og hjemkundskabsdidaktik... 150 MODUL 3: Æstetik, læring og fødevarevalg.... 153 Prøven i undervisningsfaget hjemkundskab (madkundskab)... 157 Kompetencemål for undervisningsfaget hjemkundskab. (Madkundskab) Bekendtgørelsen bilag 2.... 158 Side 3 af 161

Modulbeskrivelser billedkunst MODUL 1: Billedfaglige praksisformer Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Det centrale indhold i dette modul er: visuel produktion, billedsamtale og visuel kommunikation, æstetik, sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedpræsentationer og billedkundskab, som afspejler den visuelle kultur. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale billeder. Undervisningen indbefatter viden om billedsproglig bevidsthed og elevers billedsproglige udvikling. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyeste forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer (1) begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer (2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser (4). Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Side 4 af 161

varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer (1) analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser (2) anvende analoge og digitale billeder og visualieringer inden for et bredt repertorie af billedog udtryksformer (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (1) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) visuel og æstetisk læring (2) visuel kultur (2) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning (4) fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv (4) identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer (2) anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt (2) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv (4) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger (4) Modulets relation til praksis Der knyttes an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter afhængigt af de konkrete muligheder: Planlægning, gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktivitet inkl. billedsamtale med en gruppe elever Vurdering af elevprodukter med henblik på udvikling af elevers billedsproglige udtrykskompetence Samarbejde med og/eller studiebesøg i felten: Billedskole, Børnekulturens Netværk, Skoletjeneste, LearningMus etc. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer - i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, arbejde on location ifm. ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde vejledning og sparring (ifm skitsebog og portfolio) evaluering Kategori 2 110 studiebesøg og feltobservationer på skoler, udstillingssteder mm Side 5 af 161

teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt udarbejdelse af studieprodukter og løsning af opgaver udarbejde skitsebog og portfolio Kategori 3 100 individuelt fordybelsesarbejde udvikling af skitsebog litteratursøgning og læsning individuelt arbejde med analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde studieaktiviteter i studiegrupper studievejledning Kategori 4 5 studiebesøg og deltagelse i foredrag og workshops på andre uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner udveksling, sparring og feedback evaluering af gruppens og eget arbejde holdmøder Evaluering i modulet I modulet indgår udarbejdelse af fire studieprodukter: Den studerende udarbejder, udstiller og præsenterer et individuelt, selvstændigt fordybende og eksperimenterende billedarbejde med faglig respons fra medstuderende. Arbejdet inkluderer en fyldig dokumentation af arbejdsprocessen. Fagdidaktisk opgave på 3 normalsider indeholdende: skitseret undervisningsforløb, formål, faglige og didaktiske overvejelser, udvikling af elevers billedsproglige kompetencer, overvejelser over æstetisk læring og evaluering. Udarbejdes i grupper og præsenteres og diskuteres på holdet Billedproduktion i tilknytning til den fagdidaktiske opgave: hver studerende i gruppen udarbejder mindst 3 billeder med relation til undervisningsindholdet i det skitserede undervisningsforløb Billedsamling som tænkes anvendt til understøttelse af formålet for det skitserede undervisningsforløb. Gruppen sammensætter en billedsamling bestående af billeder fra den visuelle kultur. Omfang 9-12 billeder Kriterier for at gennemført modul Godkendelse af ovenstående fire studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 2: Visuelt kulturprojekt Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Side 6 af 161

Kort beskrivelse af modulet Det centrale indhold i modulet er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kultur nationalt og internationalt. Undervisningen er baseret på et samspil mellem praksis og teori og indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Innovation og entreprenørskab It og medier i læreprocesser Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer (2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer (3) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle positioner (4). Vidensmål: Den studerende har viden om visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser (2) synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk (2) analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer (3) kunstneriske metoders funktioner i innovative processer (3) sociale mediers visuelle læringspotentialer (3) Færdighedsmål: Den studerende kan analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af (2) anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser (3) anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer (3) anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og Side 7 af 161

forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis (3) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning (4) videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder (4) samarbejdsprocesser (3) analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen (3) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer (4) Modulets relation til praksis Der knyttes an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter afhængigt af de konkrete muligheder: Planlægning, gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktivitet inkl. billedsamtale med en gruppe elever Vurdering af elevprodukter med henblik på udvikling af elevers billedsproglige udtrykskompetence Samarbejde med og/eller studiebesøg i felten: Billedskole, Børnekulturens Netværk, Skoletjeneste, LearningMus, organisationer eller bevægelser etc. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, arbejde on location ifm. ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde vejledning og sparring (i forbindelse med portfolio) evaluering Kategori 2 110 studiebesøg og feltobservationer på skoler, udstillingssteder m.m. teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt udarbejdelse af studieprodukter og løsning af opgaver udarbejde portfolio Kategori 3 100 kooperativt, webbaseret arbejde med visuelle fænomener litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-platforme og programmer inden for modulets fagområde studieaktiviteter i studiegrupper Kategori 4 5 studiebesøg og deltagelse i foredrag og workshops på andre uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner udveksling, sparring og feedback Side 8 af 161

evaluering af gruppens og eget arbejde Evaluering i modulet I modulet indgår udarbejdelse af to studieprodukter: Hver studerende udarbejder og præsenterer et digitalt studieprodukt svarende til 20 slides, som omfatter formidling og visuel kommunikation. Arbejdet foregår i grupper på tre studerende. Grupperne yder gensidig faglig respons på hinandens produkt og præsentation. De studerende udarbejder et undervisningsforløb, hvori indgår fagdidaktik, udvikling af elevers innovative visuelle kompetencer, evaluering samt egen, eksemplariske billedproduktion i tilknytning til det aktuelle undervisningsindhold i forløbet. Det skriftlige produkt skal fylde mellem tre og fem normalsider. Produktet udarbejdes i grupper på tre studerende. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående to studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Deltagelse i studiefaglig samtale med underviseren midtvejs i forløbet. Portfolio medbringes. Der er deltagelsespligt til studiesamtalen, som skal være forberedt af den studerende Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 3: Visuelle medier og kommunikation Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Det centrale indhold er: Visuel kommunikation med digitale, analoge og sociale medier, visuelt materiale og visuelle fænomener i en multimodal og social kontekst. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i visuel kommunikation, afkodning af og intentionelt arbejde med billeder og visuelle fænomener i nationalt og internationalt perspektiv. Den studerende arbejder produktivt og receptivt med visuelle medier og kommunikation i samspillet med den sociale kontekst. I modulet indgår billedkommunikative problemstillinger, billedsamtaler og didaktisk design. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori og viden om: Side 9 af 161

It og medier i læreprocesser Visuel kommunikation og semiotik Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi Visual Literacy Billedfaget og fagdidaktik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer (1) begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer (2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer (3) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser (4) Vidensmål: Den studerende har viden om varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder (1) analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier (1) analoge og digitale se- og synserfaringer (2) undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder (3) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning Færdighedsmål: Den studerende kan anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for andre fagområder (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (1) producere analoge og digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer (1) analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (2) planlægge, gennemføre og evaluere undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt (3) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) Side 10 af 161

Modulets relation til praksis Der arbejdes løbende med fagdidaktiske spørgsmål i relation til undervisningens emner. Desuden knyttes der an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter afhængigt af de konkrete muligheder: Udarbejdelse af begrundede og reflekterede undervisningsforløb Gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktivitet inkl. billedsamtale med en gruppe elever Undersøgelse af børns og unges mediekultur i spændingsfeltet mellem undervisnings- og fritidsfeltet Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer - i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, arbejde on location ifm. ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde vejledning og sparring evaluering Kategori 2 110 studiebesøg og feltobservationer på skoler, udstillingssteder mm teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt udarbejdelse af studieprodukter og løsning af opgaver Kategori 3 100 individuelt fordybelsesarbejde litteratursøgning og læsning individuelt arbejde med analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde studieaktiviteter i studiegrupper studievejledning Kategori 4 5 studiebesøg og deltagelse i foredrag og workshops på andre uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner udveksling, sparring og feedback evaluering af gruppens og eget arbejde holdmøder Evaluering i modulet Indenfor hvert af følgende områder udarbejder den studerende tre studieprodukter: It og medier i læreprocesser Visuel kommunikation og semiotik Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi De tre studieprodukter: Den studerende skal individuelt udarbejde og præsentere 3 billedarbejder eller billedserier pr. område. Der udarbejdes en fagdidaktisk opgave på 3 sider, som består af et skitseret undervisningsforløb med begrundede overvejelser over formål, faglige og didaktiske problemstillinger, udvikling af elevers Side 11 af 161

billedkompetencer og evaluering. Den fagdidaktiske opgave udarbejdes i grupper på maks. tre studerende og præsenteres og diskuteres på holdet. Til undervisningsforløbet etableres en samling af billeder, som understøtter det skitserede forløb. Samlingen skal bestå af minimum 20 billedeksempler og laves i samme gruppe, som har udarbejdet undervisningsforløbet. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af alle ovenstående studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 12 af 161

Prøven i undervisningsfaget billedkunst Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i billedkunst, samler den studerende materiale i en studiedokumenterende portfolio. Portfolien skal vise, at den studerende har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets 4 kompetenceområder. Portfolien danner afsæt for såvel den praktiske som den mundtlige del af prøven og medbringes til prøven, men den indgår ikke i bedømmelsen. Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer en visuel undersøgelse af en professionsrettet problemstilling, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Den studerende skal i udstillingen demonstrere sine kompetencer som underviser i billedkunst inden for den valgte problemstilling. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige delprøve er en diskussion af problemstillingerne i en synopsis inden for et af fagets 4 kompetenceområder. Synopsen må maks. være på 5 normalsider og indgår i bedømmelsen. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis i diskussionen; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Fremlæggelse af portfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted Udarbejdelse af en udstilling i angivet form til rette tid og sted Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 13 af 161

Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag 2. Billedkunst omhandler visuelle undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag, på tværs af fag samt til fagoverskridende aktiviteter, hvor det æstetiske læringspotentiale udvikler og kvalificerer en læringssituation. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse omhandler billedfremstilling i analoge og digitale medier såvel i faglige som tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. Vidensmål: Den studerende har viden om varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer, Færdighedsmål: Den studerende kan anvende analoge og digitale billeder og visualieringer inden for et bredt repertorie af billed- og udtryksformer, billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier, producere analoge og digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med med afsæt i medieressourcer, varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder og analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder. anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for andre fagområder og analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 2: Visuel afkodning inden for det visuelle område omhandler afkodning af analoge og digitale billeder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer. Vidensmål: Den studerende har viden om visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, Færdighedsmål: Den studerende kan analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, Side 14 af 161

visuel og æstetisk læring, synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk, visuel kultur og analoge og digitale se- og synserfaringer. identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer, forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af, anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt og analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer omhandler anvendelse af billedfaglige metoder i fysiske og digitale læringsomgivelser. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer. Vidensmål: Den studerende har viden om analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer, Færdighedsmål: Den studerende kan anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser, anvende kunstneriske metoder i facilitering af kunstneriske metoders funktioner i innovative processer, innovative processer, undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder, sociale mediers visuelle læringspotentialer og gennemføre undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt, anvende sociale medier i visuelle udvekslingsog samarbejdsprocesser og forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis. analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 4: Visuel didaktik omhandler kombination af det billedfaglige og didaktiske i fag- og fagovergribende samarbejder og med inddragelse af viden om internationale positioner. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. Vidensmål: Den studerende har viden om centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets Side 15 af 161

fra fagdidaktisk forskning, videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder, fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner og fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv. udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer, analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv og analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger. Side 16 af 161

Modulbeskrivelser biologi MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende praktiske arbejde. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Side 17 af 161

Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer opbygning og omsætning af organisk stof, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationer lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge og gennemføre praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser planlægge og gennemføre en undervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer, og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer planlægge og gennemføre en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Side 18 af 161

De studerende arbejder fx med afprøvning af elevaktiviteter, udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb, respons på elevprodukter og ekskursioner til læringsmiljøer udenfor skolen. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 56 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og parsamarbejde og fremlæggelser). Praktisk undersøgende arbejde i form af feltbiologisk arbejde i naturområder (evt. studietur med overnatning). Ekskursioner til fx naturskoler, skoletjeneser m.m. Praktisk arbejde i form af øvelser i faglokalet/laboratoriet. Vejledning af enkeltstuderende og studerende i grupper. Fremlæggelse af obligatoriske forhold for hold med respons. Kategori 2 100 Gruppebaseret eller individuelt selvstændigt arbejde med studieprodukter. Selvstændigt arbejde med feltbiologiske undersøgelser i studiegrupper. Selvstændigt arbejde med laboratorieøvelser. Selvstændigt arbejde med afprøvning af elevaktiviteter til skolen og respons på elevprodukter. Udarbejdelse af eget herbarium. Udarbejdelse og afprøvning af uv-forløb/praktisk arbejde i skoleklasser. Forberedelse til holdundervisning. Kategori 3 115 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Egne undersøgelser i naturen og laboratoriet, selvstændigt igangsat i fx studieprupper (fx indsamling og artsbestemmelse af dyr og planter, afpøvning af praktiske aktiviteter). Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evalueringsværktøjer. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper. Kategori 4 4 Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder for hold og underviser. Evaluering i modulet Den studerende afleverer/afvikler følgende obligatoriske studieprodukter: 1. En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af egne undersøgelser på en selvvalgt dansk lokalitet (biotop) på lærerfagligt niveau samt forslag til minimum to relevante, begrundede elevaktiviteter på lokaliteten. Valg af lokaliteten skal godkendes af underviseren. 2. Digitalt produkt med tilhørende synopsis eller en rapport (7-10 normalsider). Studieproduktet tager udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling, der er godkendt af underviseren. Problemstillingen skal ligge inden for modulets indholdsområder på lærerfagligt niveau, og produktet skal indeholde en begrundet plan for et undervisningsforløb til folkeskolen med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. Form og indhold for det digitale produkt skal godkendes af underviseren. 3. Herbarium med 10 pressede, korrekt navngivne danske vilde planter, samt en lærerstillet opgave til én af arterne. Side 19 af 161

4. Fremlæggelse for holdet af erfaringer fra praksis med inddragelse af praktisk arbejde i undervisningen og med fokus på læringsmål og evaluering. 5. En individuel opgave, som stilles af underviseren (1-3 sider) Studieprodukt 1-4 kan udarbejdes/gennemføres i grupper på maks. 4 studerende. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående obligatoriske studieprodukter. Godkendelse af studieprodukterne er betinget af, om den studerende har overholdt krav om afleveringstidspunkt, udformning, fagligt niveau og indholdsmæssig relevans. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget biologi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi. I modulet fokuseres der på evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Side 20 af 161

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier formativ og summativ evaluering i biologiundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling evolution, artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling genetik og genteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge og gennemføre differentieret biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs udbytte planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold planlægge og gennemføre undervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig Side 21 af 161

overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og forskningsinstitutioner til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. De studerende arbejder fx med analyse og vurdering af læremidler, faglig læsning, udarbejdelse af katalog med elevaktiviteter, afprøvning af modeller/repræsentationer/ animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen, udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb med fokus på målsætning og evaluering af elevernes faglige. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 56 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og parsamarbejde og fremlæggelser) Øvelser i laboratoriet. Vejledning. Ekskursioner til fx virksomheder, museer, skoletjeneser, naturlokaliteter m.m. Fremlæggelse af obligatoriske forhold for hold med respons. Kategori 2 100 Gruppebaseret eller individuelt, selvstændigt arbejde med studieprodukter. Selvstændigt arbejde med laboratorieøvelser. Selvstændigt arbejde med undersøgelser af elevers forståelse af evolution, genetik og bioteknologi på skoler eller i andre læringsmiljøer. Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/ animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Udarbejdelse og evt. afprøvning af uv-forløb med fokus på målsætning og evaluering af elevernes faglige udbytte i skoleklasser Forberedelse til holdundervisning. Kategori 3 115 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studieprupper (fx brud af undervisningsmaterialer til skolefaget, afprøvning af praktisk arbejde med brug af modeller m.m.). Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evalueringsværktøjer. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper. Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. Kategori 4 4 Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder inden for modulets indhold for hold og underviser. Side 22 af 161

Evaluering i modulet Den studerende afleverer/afvikler følgende obligatoriske studieprodukter: 1. Rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling, inden for modulets indholdsområder og på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt refleksioner over selvproduceret eller iagttaget undervisningsforløb, elevaktivitet eller undervisningsmateriale med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling og med særligt fokus på målsætning og evaluering. 2. Rapport (7-10 normalsider) eller et digitalt produkt med tilhørende synopsis. I fremlæggelsen indgår egne undersøgelser af elevers forståelse af begreber indenfor evolution, genetik og bioteknologi (fra en skole) samt fagdidaktiske overvejelser over undervisning, der kan fremme den enkelte elevs faglige udbytte i forhold til undersøgelsens begreber. Form og indhold for det digitale produkt skal godkendes af underviseren. 3. Analyse og vurdering af et læremiddel til biologiundervisning indenfor evolution, genetik, bioteknologi med særligt fokus på faglig læsning og materialets brug af varierede mundtlige og skriftlige arbejdsformer. Analysen fremlægges på holdet. 4. Ét bidrag til et fælles katalog med fremstillede modeller/repræsentationer/praktiske elevaktiviteter m.m. indenfor modulets indholdsområde til brug i biologiundervisning i skolen. Katalogets eksempler begrundes i forhold til formål/elevernes faglige udbytte. Bidraget fremlægges på holdet Produkterne kan skrives og fremlægges i grupper på maks. 4 studerende. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående obligatoriske studieprodukter. Godkendelse af studieprodukterne er betinget af, om den studerende har overholdt krav om afleveringstidspunkt, udformning, fagligt niveau og indholdsmæssig relevans. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget biologi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur udvikling af elevers handlekompetence Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på: Levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber Side 23 af 161

Fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Kernebegreber inden for disse faglige områder bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen f.eks. i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis inden for undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur og udvikling af elevers handlekompetence Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere Side 24 af 161

interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget relationer mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer i levende organismer, herunder særligt menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og forsknings-institutioner lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers forståelse for relationen mellem struktur og funktion, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi, samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. De studerende arbejder fx med udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb, analyse og vurdering af elevinterviews, ekskursioner til læringsmiljøer uden for skolen og udarbejdelse og evt. afprøvning af praktiske elevaktiviteter. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 56 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og parsamarbejde og fremlæggelser) Feltbiologiske undersøgelser i naturen. Øvelser i faglokalet/laboratoriet. Ekskursioner til fx virksomheder, landbrug, museer, skoletjeneser m.m. Vejledning. Fremlæggelse af obligatoriske forhold for hold med respons. Kategori 2 100 Gruppebaseret eller individuelt, selvstændigt arbejde med studieprodukter. Selvstændigt arbejde med laboratorieøvelser. Arbejde med feltbiologiske undersøgelser i studiegrupper. Afprøvning af praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Udarbejdelse og afprøvning af uv-forløb/praktisk arbejde i skoleklasser med fokus på interessemodsætninger, bæredygtighed og udvikling af Side 25 af 161

elevernes handlekompetence. Kategori 3 115 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studieprupper. Indsamling af elevinterviews og/eller andre praksiserfaringer. Udarbejdelse af undervisningsforløb. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper. Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. Kategori 4 4 Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder indenfor modulets indhold for hold og underviser. Evaluering i modulet Den studerende afleverer/afvikler følgende obligatoriske studieprodukter: 1. Rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling inden for miljø/natur/bæredygtighed på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser fx i form af et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse, med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktiske overvejelser er der særligt fokus på interessemodsætninger, bæredygtighed og udvikling af elevernes handlekompetence. 2. En rapport (7-10 normalsider) eller et digitalt produkt med tilhørende synopsis. Den studerende fremlægger en selvvalgt problemstilling indenfor krop/sundhed på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser fx i form af en plan for et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktiske overvejelser er der særligt fokus på, at eleverne bliver i stand til aktivt at benytte viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed. Det fagdidaktiske afsnit kan erstattes af analyse og vurdering af elevinterviews eller andre praksiserfaringer, hvis dette aftales på holdet. Form og indhold for det digitale produkt skal godkendes af underviseren. 3. Fremlæggelse af case (godkendt af underviseren) om fødevare- og bioteknologisk produktion. Overvejelser over casens anvendelse i undervisningen samt perspektivering i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv. 4. Resultater og tolkninger fra en kort feltbiologisk undersøgelse i naturen. Produktet fremlægges for holdet. Produkterne kan skrives og fremlægges i grupper på maks. 4 studerende. Hver enkelt studerendes præstation bedømmes godkendt/ikke godkendt af underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående obligatoriske studieprodukter. Godkendelse af studieprodukterne er betinget af, om den studerende har overholdt krav om afleveringstidspunkt, udformning, fagligt niveau og indholdsmæssig relevans. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget biologi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 26 af 161

Prøven i undervisningsfaget biologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 27 af 161

Kompetencemål for undervisningsfaget biologi. Bekendtgørelsen bilag 2. Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi, koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde samt væsentlige elementer i faget. Det sker med en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen, den samfundsmæssige udnyttelse samt anvendelse af bioteknologi og af levende organismer i produktion. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i biologiundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi. Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser, planlægge og gennemføre differentieret biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, anvende forskellige undervisningsressourcer, læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier, planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, formativ og summativ evaluering i biologiundervisning og elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs udbytte og planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende Side 28 af 161

naturfagene. undervisning. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. Vidensmål: Den studerende har viden om hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og nyere forskning inden for naturvidenskab. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter og inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen. Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. Vidensmål: Den studerende har viden om tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, planlægge og gennemføre biologiundervisning, Side 29 af 161

systemer og processer i naturen, tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, - kilder og -udnyttelse, tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder omhandler kerneområderne i biologi i læreruddannelsen samt relationen til folkeskolens biologifag. Kompetenceområdet omhandler studie af levende organismer i samspil med deres omgivende miljø. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Vidensmål: Den studerende har viden om eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser, udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, opbygning og omsætning af organisk stof, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationer, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre praktiskeksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser, planlægge og gennemføre en undervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer, planlægge og gennemføre en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme, evolution, artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling, planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold, Side 30 af 161

genetik og genteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø, relationer mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer i levende organismer, herunder særligt menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber, planlægge og gennemføre undervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø, planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse for relationen mellem struktur og funktion, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed, planlægge og gennemføre undervisningsforløb, fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk der gør elever i stand til at forklare biologiske baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til processer i produktionen og perspektivere dem i sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, undervisningsressourcer under dette emne, som science værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv centre, virksomheder og forskningsinstitutioner og og lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører. sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling. Side 31 af 161

Modulbeskrivelser dansk, 1.-6. klassetrin MODUL 1: Mundtlighed og mundtlig tekstproduktion Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og med mundtlighed, der udvikler elevers bevidsthed om mundtlighed og mundtlige genrer samt udvikler elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i mundtlige genrer. Udvikling af elevernes mundtlige kompetencer er et centralt element i den kulturelle og personlige dannelsesproces. Indhold og genrer Retorik, pragmatik og mundtlighedsdidaktik. Talesprogets struktur og grammatik. Forberedte og spontane mundtlige genrer i forskellige medier, fx beretning, oplæsning, dramatiseret fortælling, fremlæggelse, interview, diskussion, samtale samt skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx rim og remser, eventyr, sange, digte, dramatiske tekster og anekdoter. Receptivt Den studerende skal genrebevidst analysere og vurdere mundtlige tekster i forskellige genrer og kontekster. Den studerende skal analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i mundtlighed. Produktivt Den studerende skal performe og modellere eksempler på mundtlig kommunikation og mundtlige tekster. Den studerende skal give sproglig vejledning i mundtlig tekstproduktion samt reflektere over vejledningens form og indhold. Den studerende skal anvende og udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i retorik, kommunikationsteori, pragmatik, mundtlighedsdidaktik og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster i samarbejde med elever, forældre, fagfæller og andre aktører begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer Vidensmål: Den studerende har viden om mundtlig udtryksfærdighed sprogdidaktik Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning planlægge, gennemføre og evaluere Side 32 af 161

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt tekster, genrer og medier læremidler til sprogundervisning i skolen tekstperformance differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence Vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg [mellem medier og] sproglige virkemidler kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning Modulets relation til praksis I samarbejde med og i forlængelse af intromodulet knyttes der an til praksis gennem et eller flere af følgende tiltag og aktiviteter: Den studerende observerer og analyserer den kommunikative interaktion mellem lærer og elever og/eller elever og elever i en undervisningssituation. De studerende performer gruppevis for og/eller med en elevgruppe; fx forskellige former for oplæsning, fortælling eller drama. De studerende underviser en gruppe elever i mundtlighed og/eller igangsætter gruppevis en mundtlig aktivitet med eleverne. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Kategori 1 Kategori 2 Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer 60 Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, (75 øvelsesarbejde. lektioner) Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture 110 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i Side 33 af 161

Kategori 3 Kategori 4 forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Evaluering i modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til nedenstående 3: 1. Performance af en eller flere mundtlige genrer fx indøvet oplæsning, fortælling, personlig beretning, tale. Refleksioner over produkt med anvendelse af relevante analytiske begreber vedlægges. 2. En skriftlig analyse og vurdering af en mundtlig tekst, fx debatter, taler og elevers mundtlige tekster. 3. Udvikling af didaktisk design til undervisning i mundtlighed. Det didaktiske designs indhold og udformning begrundes i en fagdidaktisk tekst. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt. Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen. Kriterier for gennemført modul Aflevering af de 3 ovennævnte studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at dette modul læses som det første basismodul i undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. MODUL 2: Skriftsprogstilegnelse Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for 1.-6. klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Side 34 af 161

Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper læsningens didaktik test og evaluering Læsestrategier læremidler i læseundervisningen Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-6. klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisningsog læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk Side 35 af 161

it som læringsressource i læseundervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug intersprog og intersprogsudvikling sprog i 1.-6. klasse understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen udvikle den enkelte elevs mediebrug og - læsevaner vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse Modulets relation til praksis Modulet skal sikre praksissamarbejde ved at have mindst 1 af følgende aktiviteter: De studerende observerer undervisning i skriftsprogstilegnelsen på en skole og laver efterfølgende analyse af observationen. De studerende indsamler elevtekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver eleverne mundtligt respons på deres tekster En gruppe af studerende underviser en klasse eller en mindre grupper af elever i skriftsprogstilegnelse i mindst 2 lektioner. De studerende afprøver egne og/eller andres læremidler til undervisning i skriftsprogstilegnelse Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer 60 Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, (75 øvelsesarbejde. lektioner) Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture 110 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) Side 36 af 161

Kategori 4 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Evaluering i modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til nedenstående 3: 1. En fagdidaktisk analyse af et eller flere eksempler på fagets tekster med særligt fokus på overvejelser over styrkelse af elevernes skriftsprogstilegnelse, læsning og læseforståelse i arbejdet med den pågældende tekst. 2. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag. 3. Produktion af læremiddel til undervisning i skriftsprogstilegnelse. Læremidlets indhold og udformning begrundes i en fagdidaktisk tekst. Produktet afsluttes med en mundtlig gruppefremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af holdet og underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt. Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen. Kriterier for gennemført modul Aflevering af ovennævnte 3 studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at dette modul læses som det andet basismodul i undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. MODUL 3: Sprog og genrer Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra 1.- 6. klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Side 37 af 161

Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster i samarbejde med elever, forældre, fagfæller og andre aktører begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsregler tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster, genrer og medier nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik Sprogdidaktik Tekstdidaktik dansk børne- og ungdomslitteratur læremidler til sprogundervisning i skolen Tekstperformance tekster til elever og elevers tekstbrug Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisningen udvikle den enkelte elevs mediebrug og -læsevaner Modulets relation til praksis Modulet skal sikre praksissamarbejde ved at have mindst 1 af følgende aktiviteter: De studerende indsamler elevtekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver eleverne mundtligt og/eller skriftligt respons på deres tekster. Side 38 af 161

De studerende indsamler mundtligt elevsprog ude på en skole, analyserer det og vurderer faglige og didaktiske muligheder for fagsproglig udvikling ud fra den indsamlede empiri. En gruppe af studerende underviser en klasse eller en mindre grupper af elever i sprog og/eller tekster i mindst 2 lektioner. Afprøvning af eksisterende læremiddel eller udvikling af og afprøvning af læremiddel i mindst 2 lektioner ude på en skole. Observation af sprog- eller tekstundervisning på en skole og efterfølgende analyse af observationen. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer 60 Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, (75 øvelsesarbejde. lektioner) Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture 110 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Evaluering i modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til nedenstående 3: 1. Analyse og fortolkning af en eller flere udvalgte fiktive og/eller faktive tekster. 2. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag Side 39 af 161

3. Produktion af læremiddel til undervisning i sprog og/eller genrer samt refleksion og analyse af læremidlet. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt. Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen. Kriterier for gennemført modul Aflevering af ovennævnte 3 studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at dette modul læses som tredje basismodul i undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. MODUL 4: Tekstmodaliteter Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå og kommunikere i forskellige tekstmodaliteter. Indhold og genrer Mono- og multimodale tekster med modaliteterne tale, skrift, lyd, billede og levende billeder. De enkelte modaliteters komponenter og samspillet mellem dem. Fiktive, faktive, interaktive samt offentlige, semioffentlige og private tekster i forskellige genrer og medieteknologier. Receptivt Den studerende skal genrebevidst og metodisk analysere og vurdere tekster i forskellige modaliteter. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i tekstproduktion. Produktivt Den studerende skal modellere produktion af tekster i forskellige modaliteter. Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til elevernes tekstproduktion i forskellige modaliteter. Den studerende skal udvikle læremidler og eksperimentere med didaktisk design til undervisningen i tekstmodaliteter. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere national og international forskning og udviklingsarbejde inden for kommunikationsteori, sprog, medier, mono- og multimodale tekster samt tekstproduktion. Side 40 af 161

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer Vidensmål: Den studerende har viden om sprog og medier tekstproduktion i forskellige medier tekster, genrer og medier Sprogdidaktik skrivningens didaktik Læremidler til undervisning i skriftlighed intersprog og intersprogsudvikling tekster til elever, elevers tekstbrug og børnelitteratur tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv evaluering af tekstarbejde Dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv planlægge, gennemføre og evaluere differenitierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsprog. kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning. vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler Modulets relation til praksis Modulet skal sikre praksissamarbejde ved at have mindst 1 af følgende aktiviteter: De studerende indhenter mono- og multimodale elevproducerede tekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver eleverne mundtlig og/eller skriftlig respons. Side 41 af 161

De studerende udvikler læringsaktiviteter i forskellige tekstmodaliteter og afprøver dem i mindst 2 lektioner på en skole. De studerende underviser en klasse eller mindre gruppe af elever i fiktive og faktiske tekster i forskellige modaliteter i mindst 2 lektioner. De studerende modellerer produktion af tekster i forskellige modaliteter over for en klasse eller mindre gruppe af elever på en skole. De studerende observerer undervisning med tekstmodaliteter og analyserer efterfølgende observationerne. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer 60 Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, (75 øvelsesarbejde. lektioner) Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture 110 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Evaluering i modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til nedenstående 3: 1. Analyse og fagdidaktisk vurdering af henholdsvis en fiktiv og en faktiv tekst 2. Analyse, vurdering og respons på elevproduceret tekst, fx fremlæggelse eller anden flermodal tekst Side 42 af 161

3. Produktion af didaktisk design til undervisning i tekstmodaliteter med fagdidaktiske begrundelser og refleksioner. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt. Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen. Kriterier for gennemført modul Aflevering af ovennævnte 3 studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at dette modul læses som det fjerde basismodul i undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Side 43 af 161

Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin, hvis faget læses som 1. undervisningsfag Ved afslutningen af 1. studieår går den studerende til en skriftlig, intern prøve som stilles af uddannelsesstedet. Det er en individuel ugeopgave (7 dage). Opgavens omfang er max 10 normalsider. Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen. Denne prøve indgår ikke i studiet på Bornholm. Side 44 af 161

Modulbeskrivelser dansk, 1.-6. klassetrin overgangsmoduler for årgang 2012 OVERGANGSMODUL 1: Skriftsprogstilegnelse og mundtlighed Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning samt undervisning i og med mundtlighed fortrinsvis for 1.-3. klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genrer og tekstpraksis, talesprogets struktur og mundtlighedsdidaktik. Skriftsprogsundervisning fortrinsvis på 1.-3.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Forberedte og spontane mundtlige genrer i forskellige medier, fx beretning, oplæsning, dramatiseret fortælling, fremlæggelse, samtale samt skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx rim og remser, eventyr, sange. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal give sproglig vejledning i mundtlig og/eller skriftlig tekstproduktion samt reflektere over vejledningens form og indhold. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Den studerende skal modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning og/eller mundtlighed. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i kommunikationsteori, læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, skriftsprogstilegnelses- og mundtlighedsdidaktik og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning Side 45 af 161

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer Vidensmål: Den studerende har viden om teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper skrivningens didaktik læsningens didaktik test og evaluering Læsestrategier læremidler i læseundervisningen mundtlig udtryksfærdighed intersprog og intersprogsudvikling Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-6. klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisningsog læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsprog. planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse Modulets relation til praksis Modulet knyttes tæt til de studerendes praktik i 3. semester hvor de studerende i praktikken skal afprøve mindst 1 af de produktive og receptive områder der nævnes i modulets indholdsbeskrivelse, fx: De studerende skal undervise i skriftsprogstilegnelse i varierede arbejdsformer. De studerende skal modellere læse- og skrivestrategier i undervisningen. Den studerende skal afprøve egne og andres læremidler til undervisning i skriftsprogstilegnelse Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning og undervisning i mundtlighed. Såfremt den studerende ikke er i praktik, knyttes aktiviteterne så vidt muligt til andet praksissamarbejde. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Side 46 af 161

Kategori Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer 60 Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, (75 øvelsesarbejde. lektioner) Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture 110 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Evaluering i modulet Den studerende afleverer tre studieprodukter i løbet af modulet i en elektronisk afleveringsmappe: 1. En fagdidaktisk analyse af et eller flere eksempler på fagets tekster med særligt fokus på overvejelser over styrkelse af elevernes skriftsprogstilegnelse, læsning og læseforståelse i arbejdet med den pågældende tekst. 2. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag. 3. Produktion af læremiddel til undervisning i skriftsprogstilegnelse og mundtlighed. Produktet afsluttes med en mundtlig gruppefremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne skrives individuelt. Af modulplanen fremgår hvilket. Kriterier for gennemført modul Aflevering af ovennævnte tre studieprodukter. Side 47 af 161

Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Intern prøve i linjefaget dansk. OVERGANGSMODUL 2: Sprog, genrer og tekstmodaliteter Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter fortrinsvis for 1.- 3. klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, mono- og multimodale tekster og kommunikation. De enkelte modaliteters komponenter og samspillet mellem dem. Fiktive og faktiske genrer i forskellige medieteknologier, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster og modaliteter. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i tekster og tekstproduktion. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning i forskellige tekstmodaliteter. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i litteratur og sprog og tekstmodaliteter, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genredidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsregler Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog herunder elevers sproglige udvikling og beherske Side 48 af 161

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster, genrer og medier sprog og medier Sprogdidaktik Tekstdidaktik dansk børne- og ungdomslitteratur tekstproduktion i forskellige medier tekster til elever, elevers tekstbrug og børnelitteratur tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv Dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler Modulets relation til praksis: Modulet skal sikre praksissamarbejde ved at have mindst 1 af følgende aktiviteter: De studerende indsamler mono- og/eller multimodale elevtekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver eleverne mundtligt og/eller skriftligt respons på deres tekster. En gruppe af studerende underviser en klasse eller en mindre grupper af elever i sprog og/eller tekster i mindst 2 lektioner. Afprøvning af eksisterende læremiddel eller udvikling af og afprøvning af læremiddel i mindst 2 lektioner ude på en skole. Observation af sprog- eller tekstundervisning på en skole og efterfølgende analyse af observationen. De studerende modellerer produktion af tekster i forskellige modaliteter over for en klasse eller mindre gruppe af elever på en skole. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 60 Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, Side 49 af 161

1 (75 lektioner) Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 øvelsesarbejde. Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture 110 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Evaluering i modulet: Den studerende afleverer tre produkter i løbet af modulet i en elektronisk afleveringsmappe: 1. Analyse og fortolkning af en eller flere udvalgte fiktive og/eller faktiske tekster. 2. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag 3. Produktion af læremiddel til undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter. Produktet afsluttes med en gruppefremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne skrives individuelt. Af modulplanen fremgår hvilket. Kriterier for gennemført modul Aflevering af ovennævnte 3 studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Intern prøve i linjefaget dansk. Side 50 af 161

Prøven i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, og dansk, 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Opgaverne til henholdsvis dansk, 1.-6. klassetrin og dansk, 4.-10. klassetrin stilles af den enkelte professionshøjskole. Den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Den skriftlige opgave er tredelt og skal indeholde: 1) analyse af en tekst inden for fagets faglige genrer, herunder inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv 2) en skriftlig produktion af kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3) en refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager afsæt i 10 af uddannelsesstedet bredt formulerede spørgsmål, som tilsammen dækker fagets kompetencemål. Hvert spørgsmål ledsages af en relevant performativ opgave. Uddannelsesstedet offentliggør de 10 spørgsmål for den kommende prøvetermin 6 måneder før prøveterminen. Den studerende tildeles et af spørgsmålene ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Ved prøven får den studerende maks. 10 minutter til at indlede med den performative opgave. Resten af prøvetiden bruges derefter på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Side 51 af 161

Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, nordiske sprog og nabosprogsdidaktik, sprog og medier, sprogdidaktik, læremidler til sprogundervisning i skolen, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt, mundtlig udtryksfærdighed og intersprog og intersprogsudvikling. Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning, planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier, planlægge gennemføre og evaluere differenitierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse, skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler, planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning og vejlede tosprogede elever i deres skriftligt og mundtlig udvikling på baggrund af intersprogsanalyse. Side 52 af 161

Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper. Vidensmål: Den studerende har viden om teorier om læsning, læsestrategier, læsningens didaktik, læremidler til læseundervisningen, it som læringsressource i læseundervisningen, test og evaluering og sammenhænge mellem læsning og skrivning. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-6. klassetrin, vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster, planlægge og gennemføre differentieret læeudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget, kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler, understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling og anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag. Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin, skrivningens didaktik, Færdighedsmål: Den studerende kan anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettlæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter, understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsproget, Side 53 af 161

læremidler til undervisning i skriftlighed og tekstproduktion i forskellige medier. kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning og understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer. Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier, tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv, tekster til elever og elevers tekstbrug, tekstdidaktik, dansk børne- ungdomslitteratur, evaluering af tekstarbejde og tekstperformance. Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv, kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog, udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1. 6. klassetrin, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. Side 54 af 161

Modulbeskrivelser dansk, 4.-10. klassetrin MODUL 1: Mundtlighed og undervisning i mundtlighed Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og med mundtlighed, der udvikler elevers bevidsthed om mundtlighed og mundtlige genrer samt udvikler elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i mundtlige genrer. Udvikling af elevernes mundtlige kompetencer er et centralt element i den kulturelle og personlige dannelsesproces. Indhold og genrer Retorik, pragmatik og mundtlighedsdidaktik. Talesprogets struktur og grammatik. Forberedte og spontane mundtlige genrer i forskellige kontekster og medier, fx beretning, oplæsning, dramatiseret fortælling, fremlæggelse, interview, diskussion og møde samt skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx eventyr, sange, digte, dramatiske tekster og anekdoter. Receptivt Den studerende skal genrebevidst analysere og vurdere mundtlige tekster i forskellige genrer og kontekster. Den studerende skal analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i mundtlighed. Produktivt Den studerende skal performe og modellere eksempler på mundtlig kommunikation og mundtlige tekster. Den studerende skal give sproglig vejledning i mundtlig tekstproduktion samt reflektere over vejledningens form og indhold. Den studerende skal anvende og udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i retorik, kommunikationsteori, pragmatik, mundtlighedsdidaktik og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning. Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetenceområde 3: Danskdidaktik. Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Side 55 af 161

Sprogdidaktik læremidler til sprogundervisning i skolen didaktisk design læremiddelproduktion til danskundervisningen sprog og medier mundtlig udtryksfærdighed dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper folkeskolens afgangsprøve i dansk planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning skabe en hensigtsmæssig tekst i en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og beherskelse dansk retskrivning forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk Modulets relation til praksis I samarbejde med og i forlængelse af intromodulet samarbejdes der om praksis gennem et eller flere af følgende tiltag og aktiviteter: Den studerende observerer og analyserer den kommunikative interaktion mellem lærer og elever og/eller elever og elever i en undervisningssituation De studerende performer gruppevis for og/eller med en elevgruppe; fx forskellige former for oplæsning, fortælling eller drama. De studerende underviser en gruppe elever i mundtlighed og/eller igangsætter gruppevis en mundtlig aktivitet med eleverne, fx oplæsning, læseteater, rollespil Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Kategori 1 Kategori 2 Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer 60 Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, (75 øvelsesarbejde. lektioner) Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture 110 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Side 56 af 161

Kategori 3 Kategori 4 Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Evaluering i modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til nedenstående 3: 1. Performance af en eller flere mundtlige genrer, fx indøvet oplæsning, fortælling, personlig beretning eller tale. Refleksioner over produktet med anvendelse af relevante analytiske begreber vedlægges. Produktet produceres individuelt. 2. En skriftlig analyse og vurdering af en mundtlig tekst, fx debatter, taler og elevers mundtlige tekster. Produktet produceres af studiegruppen. 3. Udvikling af didaktisk design til undervisning i mundtlighed. Det didaktiske designs indhold og udformning begrundes i en fagdidaktisk tekst. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt. Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen. Kriterier for gennemført modul Aflevering af ovennævnte 3 studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at dette modul læses som det første basismodul i undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. MODUL 2: Literacy Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Side 57 af 161

Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra 4.-10. klassetrin. Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster. Receptivt Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier. Produktivt Den studerende skal modellere literacystrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning Vidensmål: Den studerende har viden om Literacy sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper Sprogdidaktik argumentationsanalyse og kildekritik Skrivestrategier Læseforståelse Færdighedsmål: Den studerende kan anvende teorier om literacy vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever Side 58 af 161

test og evalueringsformer intersprog og intersprogsudvikling læremidler til sprogundervisning i skolen møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling. give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog Modulets relation til praksis Modulet skal sikre praksissamarbejde ved at have mindst 1 af følgende aktiviteter: De studerende indsamler elevtekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver eleverne mundtligt og/eller skriftligt respons på deres tekster. De studerende indsamler mundtligt elevsprog ude på en skole, analyserer det og vurderer faglige og didaktiske muligheder for fagsproglig udvikling ud fra den indsamlede empiri. En gruppe af studerende underviser en klasse eller en mindre grupper af elever i sprog og/eller skriftlighed i mindst 2 lektioner. Afprøvning af eksisterende læremiddel eller udvikling af og afprøvning af læremiddel i mindst 2 lektioner ude på en skole. Observation af literacyundervisning på en skole og efterfølgende analyse af observationen. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde. lektioner) Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture Kategori 2 110 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde Kategori 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og Side 59 af 161

3 prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) Kategori 5 Holdmøder 4 Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Evaluering i modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til nedenstående 3: 1. En analyse af et eller flere eksempler på fagets tekster med særligt fokus på overvejelser over styrkelse af elevernes literacykompetencer i arbejdet med den/de pågældende tekst(er). 2. En skriftlig analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag. 3. Et læremiddel til undervisning i literacy i udskolingen. Læremidlets indhold og udformning begrundes i en fagdidaktisk tekst. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt. Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen. Kriterier for gennemført modul Aflevering af ovennævnte tre studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at dette modul læses som det andet basismodul i undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. MODUL 3: Fiktive tekster Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv. Indhold og genrer Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik og didaktik. Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer, herunder nyere børne- og ungdomslitteratur. Receptivt Side 60 af 161

Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster såvel skriftligt som mundtligt samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i 4. 10.klasse. Produktivt Den studerende skal modellere fiktionsproduktion i et undervisningsperspektiv. Den studerende skal skriftligt og mundtligt anvende og udvikle læremidler og eksperimentere med didaktisk design til undervisning i fiktion med brug af digitale ressourcer samt give eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere national og international forskning og udviklingsarbejde inden for fiktions- og genreteori, litterær metodelære, litteraturpædagogik og didaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 1. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper i samarbejde med elever, forældre, fagfæller og andre aktører 2. anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning 3. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for en heterogen elevgruppe med inddragelse af forældre, kolleger og andre aktører i et flerkulturelt og internationalt perspektiv 4. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster til elever, elevers tekstbrug, børne og ungelitteratur Tekstdidaktik Dansk litteraturs kanon Literacy Læseforståelse Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur Bagrunde valg af tekster fra dansk litteraturs kanon til undervisning på 4-10. klassetrin Anvende teorier om literacy vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning Side 61 af 161

Skrivestrategier digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen Didaktisk design digitale ressourcer og danskfaglig læring Dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt Intersprog og intersprogsudvikling Fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk Folkeskolens afgangsprøve i dansk Test og evalueringsformer Evaluering af tekstarbejde Tekstperformance vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler Give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse Udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven Forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk Anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling Anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evaluering af tekstundervisning Anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning Modulets relation til praksis Modulet knyttes tæt til de studerendes praktik i 3. semester, hvor de studerende i praktikken skal afprøve et antal af de produktive og receptive områder, der nævnes i modulets indholdsbeskrivelse, fx: De studerende skal undervise i og med fiktive tekster i både mundtlige og skriftlige arbejdsformer. De studerende skal modellere fiktionsproduktion i undervisningen De studerende skal afprøve både egne og andre læremidler til undervisning i fiktive tekster De studerende skal eksperimentere med didaktisk design til undervisning i fiktive tekster med brug af digitale resurser og fokus på udvikling af differentierede læringsaktiviteter til eleverne Såfremt den studerende ikke er i praktik, knyttes aktiviteterne så vidt muligt til andet praksissamarbejde. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Kategori 1 Arbejdstimer, i alt 275 timer 60 (75 Primære arbejdsformer Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde. Side 62 af 161

Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 lektioner) Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture 110 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Evaluering i modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til nedenstående 3: 1. Analyse og fortolkning af en eller flere udvalgte fiktive tekster. 2. Analyse af eller flere eksisterende læremidler til fiktionsundervisning eller produktion af læremiddel til fiktionsundervisning samt refleksion og analyse af læremidlet. 3. Produktion af didaktisk design til undervisning i fiktive tekster, herunder eksempler på differentierede læringsaktiviteter, målsætning og evaluering samt refleksioner over forløbet. Produktet afsluttes med en mundtlig gruppefremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af holdet og underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt. Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen. Kriterier for gennemført modul Aflevering af ovennævnte tre studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. Side 63 af 161

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at dette modul læses som det tredje basismodul i undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. MODUL 4: Multimodale tekster Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på 4.-10. klassetrin. Indhold og genrer Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning. Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler. Produktivt Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 1. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper i samarbejde med elever, forældre, fagfæller og andre aktører 2. anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning 3. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for en heterogen elevgruppe med inddragelse af forældre, kolleger og andre aktører i et flerkulturelt og internationalt perspektiv 4. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk Side 64 af 161

perspektiv dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt læremiddelproduktion til danskundervisningen Tekstdidaktik didaktisk design sprog og medier digitale medier i børns læse- og skrivepraksis tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv digitale ressourcer og danskfaglig læring skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Modulets relation til praksis Modulet skal sikre praksissamarbejde ved at have mindst 1 af følgende aktiviteter: De studerende indsamler multimodale elevtekster og/eller fremlæggelser på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver eleverne mundtligt og/eller skriftligt respons på deres tekster/fremlæggelser. En gruppe af studerende underviser en klasse eller en mindre grupper af elever i multimodal analyse og/eller produktion. En gruppe af studerende afprøver et eksisterende læremiddel eller udvikler eget læremiddel og afprøver det med fokus på multimodalitet i mindst 2 lektioner ude på en skole. De studerende observerer undervisning på en skole og analyserer efterfølgende observationen med henblik på at iagttage og derfra komme med forslag til at videreudvikle multimodal undervisning. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Kategori 1 Arbejdstimer, i alt 275 timer 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde. Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Side 65 af 161

Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Ekskursioner og studieture 110 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Evaluering i modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til nedenstående 3: 1. Analyse og vurdering af en eller flere multimodal(e) tekst(er) (kan både være professionelle og elevtekster) 2. Produktion af en eller flere multimodale tekster/produktioner samt refleksion over didaktisk potentiale 3. Didaktisk design til undervisning i multimodale tekster med fagdidaktiske refleksioner Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt. Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen. Kriterier for gennemført modul Aflevering af ovennævnte 3 studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at dette modul læses som det fjerde basismodul i undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. Side 66 af 161

Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin, hvis faget læses som 1. undervisningsfag Ved afslutningen af 1. studieår går den studerende til en skriftlig, intern prøve som stilles af uddannelsesstedet. Det er en individuel ugeopgave (7 dage). Opgavens omfang er max 10 normalsider. Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen. Denne prøve indgår ikke i studiet på Bornholm. Side 67 af 161

Modulbeskrivelser dansk, 4.-10. klassetrin overgangsmoduler for årgang 2012 OVERGANGSMODUL 1: Literacy Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fortrinsvis for 7.-10. klassetrin. Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte mono- og multimodale tekster, fx informative, fiktive og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster. Receptivt Den studerende skal analysere elevers skriftlige og mundtlige literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier. Produktivt Den studerende skal modellere literacystrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning Vidensmål: Den studerende har viden om Literacy sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper Sprogdidaktik Færdighedsmål: Den studerende kan anvende teorier om literacy vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence Side 68 af 161

argumentationsanalyse og kildekritik Skrivestrategier Læseforståelse Dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt Digitale medier i børns læse- og skrivepraksis test og evalueringsformer intersprog og intersprogsudvikling Folkeskolens afgangsprøve i dansk læremidler til sprogundervisning i skolen planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning skabe en hensigtsmæssig tekst i en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling. give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse Forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog Modulets relation til praksis: Modulet skal sikre praksissamarbejde ved at have mindst 1 af følgende aktiviteter: De studerende indsamler mono- eller multimodale elevtekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver eleverne mundtligt og/eller skriftligt respons på deres tekster. De studerende indsamler mundtligt elevsprog ude på en skole, analyserer det og vurderer faglige og didaktiske muligheder for fagsproglig udvikling ud fra den indsamlede empiri. En gruppe af studerende underviser en klasse eller en mindre grupper af elever i sprog og/eller skriftlighed og/eller multimodalitet i mindst 2 lektioner. Afprøvning af eksisterende læremiddel eller udvikling af og afprøvning af læremiddel i mindst 2 lektioner ude på en skole. Observation af literacyundervisning på en skole og efterfølgende analyse af observationen. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Kategori 1 Arbejdstimer, i alt 275 timer 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde. Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Side 69 af 161

Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture 110 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Evaluering i modulet: Den studerende afleverer tre studieprodukter i løbet af modulet i en elektronisk afleveringsmappe. 1. En analyse af et eller flere eksempler på fagets tekster med særligt fokus på overvejelser over styrkelse af elevernes literacykompetencer i arbejdet med den/de pågældende tekst(er). 2. En skriftlig analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag. 3. Et læremiddel til undervisning i literacy i udskolingen. Læremidlets indhold og udformning begrundes i en fagdidaktisk tekst. Produktet afsluttes med en mundtlig gruppefremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af holdet og underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne skrives individuelt. Af modulplanen fremgår hvilket. Kriterier for gennemført modul Aflevering af ovennævnte tre studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Intern prøve i linjefaget dansk. OVERGANGSMODUL 2: Fiktive tekster Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Side 70 af 161

Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning til fortrinsvis 7. - 9. klassetrin i analyse og fortolkning af fiktive tekster med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv. Indhold og genrer Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik og didaktik. Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer, herunder nyere børne- og ungdomslitteratur. Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster såvel skriftligt som mundtligt samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i 4. 10.klasse. Produktivt Den studerende skal modellere fiktionsproduktion i et undervisningsperspektiv. Den studerende skal skriftligt og mundtligt anvende og udvikle læremidler og eksperimentere med didaktisk design til undervisning i fiktion med brug af digitale ressourcer samt give eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere national og international forskning og udviklingsarbejde inden for fiktions- og genreteori, litterær metodelære, litteraturpædagogik og didaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 5. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper i samarbejde med elever, forældre, fagfæller og andre aktører 6. anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning 7. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for en heterogen elevgruppe med inddragelse af forældre, kolleger og andre aktører i et flerkulturelt og internationalt perspektiv 8. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog Side 71 af 161

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur Bagrunde valg af tekster fra dansk litteraturs kanon til undervisning på 4.-10. klassetrin vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier Anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evaluering af tekstundervisning Modulets relation til praksis Modulet skal sikre praksissamarbejde ved at have mindst 1 af følgende aktiviteter: De studerende skal undervise i og med fiktive tekster i både mundtlige og skriftlige arbejdsformer De studerende skal modellere fiktionsproduktion i undervisningen De studerende skal afprøve både egne og andre læremidler til undervisning i fiktive tekster De studerende skal eksperimentere med didaktisk design til undervisning i fiktive tekster med brug af digitale resurser og fokus på udvikling af differentierede læringsaktiviteter til eleverne Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer tekster til elever, elevers tekstbrug, børne og ungelitteratur Tekstdidaktik Dansk litteraturs kanon Læseforståelse digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen Evaluering af tekstarbejde Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde. lektioner) Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture Kategori 2 110 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde Kategori 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og Side 72 af 161

3 prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) Kategori 5 Holdmøder 4 Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Evaluering i modulet Den studerende afleverer tre studieprodukter i løbet af modulet i en elektronisk afleveringsmappe: 4. Analyse og fortolkning af en eller flere udvalgte fiktive tekster 5. Analyse af eller flere eksisterende læremidler til fiktionsundervisning eller produktion af læremiddel til fiktionsundervisning samt refleksion og analyse af læremidlet 6. Produktion af didaktisk design til undervisning i fiktive tekster, herunder eksempler på differentierede læringsaktiviteter, målsætning og evaluering samt refleksioner over forløbet Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne skrives individuelt. Af modulplanen fremgår hvilket. Kriterier for gennemført modul Aflevering af ovennævnte tre studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Intern prøve i linjefaget dansk. Side 73 af 161

Prøven i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, og dansk, 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Opgaverne til henholdsvis dansk, 1.-6. klassetrin og dansk, 4.-10. klassetrin stilles af den enkelte professionshøjskole. Den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Den skriftlige opgave er tredelt og skal indeholde: 1) analyse af en tekst inden for fagets faglige genrer, herunder inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv 2) en skriftlig produktion af kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3) en refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager afsæt i 10 af uddannelsesstedet bredt formulerede spørgsmål, som tilsammen dækker fagets kompetencemål. Hvert spørgsmål ledsages af en relevant performativ opgave. Uddannelsesstedet offentliggør de 10 spørgsmål for den kommende prøvetermin 6 måneder før prøveterminen. Den studerende tildeles et af spørgsmålene ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Ved prøven får den studerende maks. 10 minutter til at indlede med den performative opgave. Resten af prøvetiden bruges derefter på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Side 74 af 161

Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik, sprog og medier, sprogdidaktik, læremidler til sprogundervisning i skolen, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt, mundtlig udtryksfærdighed og intersprog og intersprogsudvikling. Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning, planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier, planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog på, skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler, vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning og give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse. Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Side 75 af 161

Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning. Vidensmål: Den studerende har viden om literacy, læseforståelse, skrivestrategier, digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen, argumentationsanalyse og kildekritik, test og evalueringsformer og folkeskolens afgangsprøve i dansk Færdighedsmål: Den studerende kan anvende teorier om literacy, vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning, vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning, planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier, planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling og forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk. Kompetenceområde 3: Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv. Vidensmål: Den studerende har viden om innovation i dansk, didaktisk design, læremiddelproduktion til danskundervisningen, Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle begrundede innovative læringsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen, kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter, udvikle læremidler til danskundervisning på Side 76 af 161

grundlag af forskningsbaseret viden, fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk, tværfagligt samarbejde i skolen og digitale ressourcer og danskfaglig læring. udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven, samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb og kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper. Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier, tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv, tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur, tekstdidaktik, Dansk litteraturs kanon, evaluering af tekstarbejde og tekstperformance. Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv, kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog, udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på 4. 10. klassetrin, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. Side 77 af 161

Modulbeskrivelser engelsk MODUL 1: Sprog og sprogbrug Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte sprogudsnit, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og sproglige varianter sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog. Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers og egen sproglige kompetence. Vidensmål: Den studerende har viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse metasprog om sprogs opbygning og anvendelse kommunikativ kompetence Færdighedsmål: Den studerende kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer Side 78 af 161

Intersprog fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler og digitale ressourcer fagets bidrag til almen dannelse teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder hensyntagen til elevernes alder begrunde principper i egen og andres undervisning begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocessen planlægge enkeltfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse udvikle egen undervisning i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt Modulets relation til praksis Praksissamarbejde i modulet kan omfatte en eller flere af følgende muligheder: 1. Indsamling af mundtligt og skriftligt elevsprog og intersprogsanalyse med feedback til eleven om sprog og sprogbrug 2. Undervisning af elever i konkrete sproglige områder, herunder grammatik, udtale, ordforråd 3. Sproglig analyse af læremidler til engelskundervisning i folkeskolen 4. Øvelse af brug af engelsk som klasseværelsessprog Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, vejledning, feedback og evaluering. Kategori 2 110 Studiegruppearbejde, herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri, udarbejdelse af studieprodukter Kategori 3 100 Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning. Kategori 4 5 Evaluering i modulet Den studerende udarbejder i samarbejde med sin studiegruppe følgende to obligatoriske studieprodukter på engelsk: 1. a. Et diskussionsoplæg med IT-baseret performativt indslag inden for modulets indhold. Omfang 1-2 normalsider. Side 79 af 161

b. En intersprogsanalyse af skriftligt elevsprog med feedback til eleven/eleverne inklusiv forslag til det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog. Omfang 3-5 normalsider 2. a. Et diskussionsoplæg med IT-baseret performativt indslag inden for modulets indhold. Omfang 1-2 normalsider. b. En intersprogsanalyse af mundtligt elevsprog med feedback til eleven/eleverne inklusiv forslag til det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog. Omfang 3-5 normalsider. Kriterier for gennemført modul Individuel aflevering af ovenstående obligatoriske studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget engelsk. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 2: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvilken betydning har engelsk i en globaliseret verden? Hvordan kan elever handle og samarbejde internationalt? Hvad er kultur og interkulturel kompetence? Hvilke kulturelle elementer er centrale for engelskundervisning? Hvad er tekster? Hvordan indgår tekster i sprogundervisning? Hvordan tilrettelægger læreren en sprogundervisning, der inddrager interkulturel kompetence i en globaliseret verden? Udgangspunktet for arbejde i dette modul er globalisering, kultur og interkulturel kompetence inden for arbejdet med især tekster, billeder, IT og andre medier i sprogundervisning. Der arbejdes med : Kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande og i forbindelse med globale problemstillinger Kulturmøder både i og imellem engelsktalende lande og i et globalt perspektiv Interkulturel kompetence i mødet med andre kulturer og i sammenligning med egen kultur Sproglig variation i den engelsktalende verden Læsning, tekst- og mediekompetence og kommunikativ kompetence i sprogundervisning Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kultur, interkulturel kompetence, sproglig variation, tekst og engelskfaget i folkeskole, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på engelsk kompetenceområde 3 (Interkulturel kompetence i sprogundervisning) med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 1 og 4. Side 80 af 161

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret og differentieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Vidensmål: Den studerende har viden om kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering tekstkompetence, herunder it og medier interkulturel kompetence metoder for internationalt samarbejde, herunder brug af it Kommunikativ kompetence IT og læreprocesser Kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning Fagets bidrag til almen dannelse og sammenhægn med andre fag Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning anvende relevante tekster, medier og it i engelskundervisningen planlægge og gennemføre processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence Planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i engelskundervisningen Planlægge undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer Anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser Planlægge og gennemføre undervisning of projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed Planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse Modulets relation til praksis Praksissamarbejde kan omfatte en eller flere af følgende muligheder: 1. Undervisning af elever i konkrete temaer inden for kultur og interkulturel kompetence 2. Undervisning af elever i tekstkompetence, herunder læsestrategier, brug af IT og andre medier 3. Didaktisk tilrettelæggelse af læremidler 4. Brug af IT og elektroniske medier i forbindelse med kulturelle projekter. 5. Tilrettelæggelse og gennemførelse af et internationalt projekt. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, vejledning, feedback og evaluering. Side 81 af 161

Kategori 2 110 Studiegruppearbejde, herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri, udarbejdelse af studieprodukter. Kategori 3 100 Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning. Kategori 4 5 Evaluering i modulet Den studerende udarbejder i samarbejde med sin studiegruppe følgende obligatoriske studieprodukter på engelsk: 1) To diskussionsoplæg med IT-baserede performative indslag inden for modulets indhold. 2) Et interkulturelt projekt, der kan gennemføres på et givet klassetrin. Projektet skal indeholde: Målgruppe Mål Forløbsbeskrivelse med indhold og proces Forslag til materialer Forslag til samarbejdspartnere og/eller former Evaluering Lærerens arbejde Projektet fremlægges for holdet og fastholdes i digital form. Deltagelse i præsentationer og feedback er obligatorisk. Kriterier for gennemført modul Individuel aflevering af ovenstående obligatoriske studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget engelsk. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 3: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Side 82 af 161

Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er processer som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, læsestrategier, kommunikationsstrategier. Der arbejdes med færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv, herunder brug af strategier i kommunikation og læring intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer, læringsstrategier og individuelle veje til sproglæring målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning og kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Vidensmål: Den studerende har viden om det engelske sprogs anvendelse kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier Læringsstrategier Intersprogsudvikling faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle it og læreprocesser Færdighedsmål: Den studerende kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for sproglig vejledning inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser Side 83 af 161

fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og didaktik begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev udvikle sin egen undervisning innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt Modulets relation til praksis Praksissamarbejde kan omfatte en eller flere af følgende muligheder: 1. Sproglig vejledning på basis af testning og prøveeksamen af elever 2. Analyse af sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse i læremidler 3. Undervisning af elever i sproglige færdigheder ud fra et kommunikativt kompetenceperspektiv 4. Indsamling og analyse af data fra egne forsøg med kommunikative aktiviteter Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, vejledning, feedback og evaluering. Kategori 2 110 Studiegruppearbejde, herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri, udarbejdelse af studieprodukter. Kategori 3 100 Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning. Kategori 4 5 Evaluering i modulet Den studerende udarbejder i samarbejde med sin studiegruppe følgende to obligatoriske studieprodukter på engelsk: 1) En præsentationsportfolio med mindst tre produkter af relevans for modulets indhold. Produkter kunne fx være: a) En skriftlig tekst inden for en lærer-/folkeskolefaglig genre b) Et selvproduceret IT-materiale af relevans for modulets indhold c) En analyse af en case fra praksis Side 84 af 161

d) En analyse af lærebogsmaterialer og aktiviteter e) En kommenteret forløbsplan, fx årsplan eller temaplan for en given aldersgruppe Den studerende skal gennem en individuel reflekterende tekst på 2-3 sider dokumentere, hvordan portfolioen dækker modulets indhold og egen professionsfaglige udvikling. Studieproduktets samlede omfang er 10-20 normalsider. 2) To diskussionsoplæg med IT-baserede performative indslag inden for modulets indhold. Omfang 1-2 sider pr. oplæg. Kriterier for gennemført modul Individuel aflevering af ovenstående obligatoriske studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget engelsk. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det vil være hensigtsmæssigt, at den studerende har gennemført engelsk basismodul 1 og 2. Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget engelsk, hvis faget læses som 1. undervisningsfag. Individuelle engelsksprogede skriftlige produkter om det interkulturelle projekt fra modul 2. Omfang 2-3 normalsider. Den studerende demonstrerer, at han/hun kan begrunde varieret og differentieret engelskundervisning omkring interkulturel kompetence anvende skriftligt engelsk til professionelt brug Prøven er en skriftlig prøve af 3 timers varighed med intern censur. Side 85 af 161

Modulbeskrivelser engelsk - overgangsmoduler for årgang 2012 OVERGANGSMODUL 1: Sprogbrug og kommunikative kompetencer Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Modulet bygger videre på de områder, der indgik i undervisningen på første år. Der arbejdes med følgende områder i en kommunikativ og didaktisk kontekst: De fire færdigheder: lytte, tale, læse, skrive Sprogets struktur, herunder ordforråd, grammatik og udtale Udvikling af kommunikative kompetencer, i.e. lingvistiske, pragmatiske, strategiske og diskursive Feedback på elevsprog Intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer, læringsstrategier og individuelle veje til sproglæring Der arbejdes løbende med den studerendes egen sproglige udvikling med udgangspunkt i modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogets struktur, sprogbrug og de kommunikative kompetenceområder og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Vidensmål: Den studerende har viden om Sprogets struktur, herunder ordforråd, grammatik, udtale. Metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse De fire færdigheder: lytte, læse, skrive, tale kommunikativ kompetence Fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn. Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske engelsk til undervisnings- og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat Beskrive og analysere sproglige strukturer Anvende didaktiske viden om de fire sprogfærdigheder til undervisningsbrug Planlægge undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer Begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller Side 86 af 161

Modulets relation til praksis Besluttes af holdets underviser i samarbejde med de studerende. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, vejledning, feedback og evaluering. Kategori 2 110 Studiegruppearbejde, herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri, udarbejdelse af studieprodukter Kategori 3 100 Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning. Kategori 4 5 Evaluering i modulet Den studerende udarbejder i samarbejde med sin studiegruppe følgende obligatoriske studieprodukter på engelsk: 1. Minimum to elevsprogsanalyser med feedback til eleven/eleverne inklusiv forslag til det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog. Omfang 5-10 normalsider. 2. To diskussionsoplæg med IT-baserede performative indslag inden for modulets indhold. Kriterier for gennemført modul Individuel aflevering af ovenstående obligatoriske studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget engelsk. Forudsætninger for at læse modulet Intern prøve i linjefaget engelsk OVERGANGSMODUL 2: Sprogtilegnelse Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Modulet bygger videre på de områder, der indgik i undervisningen på linjefagets første år. Der arbejdes med følgende områder: Sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse Sprogtilegnelsesteorier Analyse og evaluering af elevernes læreprocesser Feedback på elevsprog Side 87 af 161

Der arbejdes løbende med den studerendes egen sproglige udvikling med udganspunkt i modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og evaluering af læreprocesser, herunder sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse samt evaluering af elevernes læreprocesser. Nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Vidensmål: Den studerende har viden om Det engelske sprogs anvendelse Faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls, andetsprogs og fremmedsprogstilegnelse Fagsyn, curriculum, herunder den historiske udvikling i fag- og læringssyn Teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog. Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske engelsk til undervisnningbrug og personlig brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat Inddrage elevinterne og - eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen Begrunde principper i egen og andres undervisning Udvikle egen undervisniing innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden Modulets relation til praksis Besluttes af holdets underviser i samarbejde med de studerende. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, vejledning, feedback og evaluering. Kategori 2 110 Studiegruppearbejde, herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri, udarbejdelse af studieprodukter Kategori 3 100 Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning. Side 88 af 161

Kategori 4 5 Evaluering i modulet Den studerende udarbejder i samarbejde med sin studiegruppe følgende obligatoriske studieprodukter på engelsk: 1) En præsentationsportfolio med et udvalg af relevante og individuelt kommenterede produkter af relevans for modulets indhold fx f) En skriftlig tekst indenfor en lærer-/folkeskolefaglig genre produceret af den studerende g) Et selvproduceret IT-materiale af relevans for modulets indhold h) En refleksion over sprogbrug i) Et udvalg af lærebogsmaterialer og aktiviteter j) En forløbsplan, fx. årsplan eller temaplan for en given aldersgruppe Den studerende skal gennem en introduktionstekst dokumentere, hvordan portfolioen dækker modulets indhold. Portfolioens samlede omfang er 10-20 normalsider. 2) To diskussionsoplæg med IT-baserede performative indslag inden for modulets indhold. Kriterier for gennemført modul Individuel aflevering af ovenstående obligatoriske studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget engelsk. Forudsætninger for at læse modulet Intern prøve i linjefaget engelsk. Side 89 af 161

Prøven i undervisningsfaget engelsk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve. Den konkrete opgave udformes af de enkelte professionshøjskoler, men vil indeholde følgende opgavegenrer: 1. En intersprogsanalyse af en elevtekst med forslag til skriftlig respons med sproglig vejledning inkl. det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog i form af forslag til en eller flere aktiviteter med instruktion. 2. En sammenhængende tekst i en lærer/folkeskolefaglig genre. 3. En lærerfaglig refleksion over valg af sprogbrug i 1. og 2. Den studerende får om morgenen dagen før prøven adgang til et forberedelsesmateriale. 1. og 3. del af den skriftlige prøve prøver primært kompetenceområde 1, mens 2. del primært falder inden for kompetenceområderne 2 og 3. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på engelsk. Den studerende forbereder 6 diskussionsoplæg med et performativt element. Oplæggene skal dække alle de fire kompetenceområder. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. NB: Særligt for studerende på overgangsordning, årgang 2012. Den studerende afleverer ikke 6 men 4 diskussionsoplæg med et performativt element Den studerendes mundtlige engelsk medbedømmes, både ud fra en betragtning om engelsk til brug i undervisningen og til personligt og professionelt brug i øvrigt. Prøven indledes med den studerendes performative indslag på 10 minutter. Dette indslag kan udføres under selve prøven eller være videooptaget. I prøven kan indgå en vurdering af den studerendes uforberedte brug af skriftligt engelsk, enten via det performative indslag eller ved relevant brug af tavle, smartboard el. lign. under prøven. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 90 af 161

Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Bekendtgørelsen bilag 2. Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt med fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige strukturer som pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers og egen sproglige kompetence. Vidensmål: Den studerende har viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse, metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse, kommunikativ kompetence og intersprog. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper, planlægge undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder hensyntagen til elevernes alder. Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Vidensmål: Den studerende har viden om kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier, læringsstrategier, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og - strategier, anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, Side 91 af 161

intersprogsudvikling, faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og it og læreprocesser. vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejledning, inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning omhandler interkulturel kompetence og almen viden som mål for sprogundervisning gennem arbejdet med tekst, kultur, samfund og kulturmøder internationalt og i den engelsktalende verden. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet, planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder, sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering, tekstkompetence, herunder it og medier, interkulturel kompetence og begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning, anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i engelskundervisningen, planlægge og gennemføre processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence og planlægge og gennemføre internationalt metoder for internationalt samarbejde, herunder brug af samarbejde og interkulturelle projekter i it. engelskundervisningen. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet gennemføre og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Side 92 af 161

Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn, begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv, begrunde undervisningens enkeltelementer lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger med henblik på optimering af læreprocesserne nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale for såvel grupper af elever som den enkelte ressourcer, mål- og evalueringsformer, elev, kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning, fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag, planlægge og gennemføre undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed, planlægge, gennemføre og evaluere enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse, teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og udvikle egen undervisning innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden og national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt. Side 93 af 161

Modulbeskrivelser fransk MODUL 1: Interkulturel kommunikation Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog er fransk og dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og kulturelle og sproglige færdigheder i interkulturel kommunikation i faget i grundskoleregi fra 5.-10. klassetrin. Der arbejdes såvel teoretisk som praksisorienteret med områder som: teorier om kultursyn og sprogsyn tekster om kultur og samfund i den fransktalende verden kulturel og sproglig kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden De centrale indholdskategorier i disse tekster sættes i relation til franskundervisning i grundskolens 5.-10. klasser, hvor elevers tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence er omdrejningspunkt, under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Skønlitterære tekster indgår, hvor den studerende får mulighed for indblik i og viden om menneskers liv, færden, meninger og livsmuligheder i den frankofone del af verden. Modulets vidensgrundlag National og international forskning i interkulturel kommunikation, herunder interkulturel kommunikativ kompetence, sprog- og ordforrådstilegnelse, kulturpædagogik, kulturdidaktik og kulturtilegnelse, læreprocesser, motivation og læring. Almen fagdidaktisk relevante teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen, herunder metoder og refleksioner i relation til elevers læring af fransk som 2. eller 3. fremmedsprog i folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden Kompetenceområde. 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger. Vidensmål: Den studerende har viden om interkulturel kommunikation, sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende verden den internationale dimensions betydning for såvel Færdighedsmål: Den studerende kan analysere eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder analysere relationer mellem sprog, kultur og samfundsforhold til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed analysere egne og elevers sproglige og kulturelle Side 94 af 161

egen som elevernes sproglige udvikling og interkulturelle dannelse tekstkompetence, herunder it og medier læremidler og medier og deres anvendelse til franskundervisningen læringspotentiale og læreprocesser, indhold og organisations- og arbejdsformer national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik erfaringer såvel inden for som uden for klasserummet anvende tekster, medier og it i franskundervisning anvende læremidler og medier i forhold til elevers forudsætninger og de givne rammebetingelser udvikle egen undervisning i samarbejde med andre relevante aktører i ind- og udland, elever, forældre, ledelser og kommune anvende forskningsresultater som grundlag for egen undervisning og deltagelse i den faglige debat Modulets relation til praksis Undervisningspraksis inddrages i form af praktikreference, fx en case eller beskrivelse af et undervisningsforløb, gæstelærere, skolebesøg og gensidig undervisning mellem franskhold og deres undervisere i grundskolen og læreruddannelsen, supervision og undervisningsiagttagelse, anvendelse og analyser af elevprodukter i undervisningen, fx video/lydoptagelser af undervisning i dagligdag og prøvesituationer. Arbejdsformer i modulet Ved start af hvilket som helst modul, som indgår i undervisningsfaget fransk, introduceres den studerende til en portfolio som den røde tråd i den studerendes læreprocesser og dokumentation herfor, bl.a. i form af obligatoriske studieprodukter. Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 Forelæsninger om national og international forskning i interkulturel kommunikation, herunder interkulturel kommunikativ kompetence, kulturpædagogik, kulturdidaktik og kulturtilegnelse ( 10 lektioner) Holdundervisning som indeholder diskussioner, analyser af flere kultursyn som baggrund for valg af eget kultursyn som kommende fransklærer. Feedback på individuelle opgaver som afslutning på forløbene. Kategori 2 105 Aktiviteter i studiegrupper initieret af underviser i forbindelse med forelæsninger og holdundervisning. Kategori 3 100 Aktiviteter i studiegrupper initieret af gruppens medlemmer, fx i forbindelse med læsning og diskussion af skønlitterære tekster, som indgår i holdundervisningen. Udarbejdelse af og afprøvning af undervisningsforløb i forbindelse med praktik og gensidig praksisbesøg mellem folkeskoleklasser og franskhold. Kategori 4 10 Udarbejdelse og fremlæggelser af studieprodukter, bl.a. analyser af lærebogssystemers kultur- og sprogsyn. Gæstebesøg af undervisere med særlige funktioner i faget fransk i grundskolen. Side 95 af 161

Evaluering i modulet Afsluttende evaluering af mundtlig fremlæggelse på fransk af et undervisningsforløb, fx. 14 dages tema om frankofonien på 9. klassetrin fra den studerendes præsentationsportfolio eller en gruppes fælles udvalgte præsentationsportfolio (tænkt eller afprøvet) med fokus på egen og elevers tilegnelse af interkulturelle kompetencer. Efter 5 minutters personlig redegørelse, fortsætter evalueringen som en samtale af 15 minutters varighed mellem studerende og evaluator med vægt på den studerendes kulturdidaktiske viden og færdigheder. Kriterier for gennemført modul Læremiddelanalyser indgår som obligatoriske produkter i den studerendes portfolio, herunder analyse af et lærebogssystem, dets sprog-, kultur- og læringssyn og inddragelse/anvendelse af IKT. Den mundtlige fremlæggelse skal godkendes af underviseren. 100% mødepligt til forelæsninger om national og international forskning i interkulturel kommunikation, herunder interkulturel kommunikativ kompetence, kulturpædagogik, kulturdidaktik og kulturtilegnelse (10 lektioner). Såfremt den studerende ikke honorerer kravet om mødepligt, skal han/hun skrive en reparationsopgave, som stilles af underviseren. Aktiv deltagelse i udarbejdelse og fremlæggelser af studieprodukter, bl.a. analyser af lærebogssystemers kultur- og sprogsyn, som indgår i den studerendes portfolio. Aktiv deltagelse i udarbejdelse af og afprøvning af undervisningsforløb i forbindelse med gensidig praksisbesøg mellem folkeskoleklasser og franskhold. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fransk. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog er fransk og dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig sproglig viden og sproglige færdigheder for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sprogundervisning på fransk i faget i grundskoleregi fra 5.-10. klassetrin. Der arbejdes såvel teoretisk som praksisorienteret med områder som: teorier om sprogsyn, sprog og sprogundervisning læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglig reception og produktion sproglig kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden I modulet indgår arbejde med primært teoretiske og didaktiske tekster om sprogtilegnelse og sprogundervisning. De centrale indholdskategorier i disse tekster sættes i relation til franskundervisning i grundskolen, under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Side 96 af 161

Modulets vidensgrundlag Fremmedsprogspædagogisk relevante undervisningsteorier om sprog-, kultur- og læringssyn, herunder metoder og refleksioner i relation til elevers læring af fransk som 2. eller 3. fremmedsprog i folkeskolen. Almen fagdidaktisk relevante teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger. Vidensmål: Den studerende har viden om det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre kommunikativ kompetence og intersprog Intersprogsudvikling sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive modersmål-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning Færdighedsmål: Den studerende kan beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller give respons på intersprog facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion analysere varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget planlægge og gennemføre lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalueringer Modulets relation til praksis Undervisningspraksis inddrages i form af praktikreferencer, fx en case eller beskrivelse af et undervisningsforløb, gæstelærere, skolebesøg og gensidig undervisning mellem franskhold og deres Side 97 af 161

undervisere i grundskolen og læreruddannelsen, supervision og undervisningsiagttagelse, anvendelse og analyser af elevprodukter i undervisningen, fx video/lydoptagelser af undervisning i dagligdag og prøvesituationer. Arbejdsformer i modulet Ved start af hvilket som helst modul, som indgår i undervisningsfaget fransk, introduceres den studerende til en portfolio som den røde tråd i den studerendes læreprocesser og dokumentation herfor, bl.a. i form af obligatoriske studieprodukter. Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 Forelæsninger om sprogsyn og relationer mellem sprogsyn, undervisning og læring. Holdundervisning som indeholder to forløb à 20 lektioner i hhv. Funktionel grammatikundervisning og Fonetik med feedback på individuelle opgaver som afslutning på forløbene. 80% mødepligt til fonetikforløbet. Kategori 2 105 Aktiviteter i studiegrupper initieret af underviser i forbindelse med de to obligatoriske forløb. Kategori 3 100 Udarbejdelse af og afprøvning af undervisningsforløb i forbindelse med praktik og gensidig praksisbesøg mellem folkeskoleklasser og franskhold. Arbejde med portfolio. Kategori 4 10 Udarbejdelse og fremlæggelser af studieprodukter Gæstebesøg af undervisere med særlige funktioner i faget fransk i grundskolen. Evaluering i modulet Den endelige evaluering i modulet består af individuel fremlæggelse på fransk af et refleksionsdokument på 2-4 ns. I dokumentet indgår en elevsprogsanalyse på dansk og en analyse på fransk af egen læreproces i relation til den studerendes sprogtilegnelse med henblik på at kunne undervise på fransk i faget fransk. I refleksionsdokumentet indgår empirisk arbejde: analyse af eget undervisningsforløb fra praktik eller undervisningsforløb i anden sammenhæng. Der gives en uge til udarbejdelse af dokumentet. Kriterier for gennemført modul To studieprodukter i hhv. grammatik og fonetik indgår i den studerendes portfolio. Godkendelse forudsætter honorering af 80 % mødepligt i fonetikforløbet. Ved manglende opfyldelse af mødepligten skal den studerende skrive en reparationsopgave, som stilles af underviseren. Desuden skal ovennævnte fremlæggelse af refleksionsdokument være godkendt af underviseren. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fransk. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 3: Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog er fransk og dansk. Side 98 af 161

Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at den studerende arbejder med og fortsat udvikler egne mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder med det mål at blive i stand til at planlægge og gennemføre undervisning på fransk i fransk som fremmedsprog i grundskolens 5.-10. klassetrin. Der arbejdes praksisorienteret med områder som: Egen sprogtilegnelse Egen reception og produktion såvel mundtligt som skriftligt Egen mundtlige og skriftlige kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden I modulet indgår arbejde med primært den studerendes fokusering på egen sprogfærdighed såvel mundtligt som skriftligt gennem kommunikative aktiviteter og fokus på skriftsprog i forskellige genrer. Modulets vidensgrundlag Fremmedsprogspædagogisk relevante undervisningsteorier om sprog-, kultur- og læringssyn, herunder metoder og refleksioner i relation til egen fransksproglige kompetencer som fransklærer i grundskolen. Almen fagdidaktisk relevante teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser. Vidensmål: Den studerende har viden om det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre kommunikativ kompetence og intersprog sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive Færdighedsmål: Den studerende kan beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget Modulets relation til praksis Undervisningspraksis inddrages i form af praktikreferencer, fx en case eller beskrivelse af et undervisningsforløb, supervision og undervisningsiagttagelse i relation til klasserumssprog, anvendelse og Side 99 af 161

analyser af egne mundtlige og skriftlige produkter i undervisningen, fx video/lydoptagelser af undervisning i skolens hverdagsrum. Arbejdsformer i modulet Ved start af hvilket som helst modul, som indgår i undervisningsfaget fransk, introduceres den studerende til en portfolio som den røde tråd i den studerendes læreprocesser og dokumentation herfor, bl.a. i form af studieprodukter. Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 Fælles undervisning i form af holdundervisning ved underviser Individuelle mundtlige fremlæggelser ved studerende samt feedback Individuelle mundtlige fremlæggelser af undervisningsforløb med fokus på anvendelse af klasserumssprog Kategori 2 110 Individuel skriftlighed i form af 3 studieemner. Omfang: 1 normalside Kategori 3 100 Gruppearbejde, forberedelse og selvstændige studier samt feedback Kategori 4 5 Diskussioner på baggrund af individuelle oplæg ved studerende eller oplæg ved studiegrupper Evaluering i modulet Mundtlig prøve: præsentation af og samtale af 20 minutters varighed om et fiktivt eller afprøvet 14 dages undervisningsforløb på fransk med fokus på klasserumssprog. Undervisningsforløbet kan fx. bestå af en analyse af mundtlig elevaktivitet med fokus på dialog i en tekstdiskussion på 9. klassetrin. Skriftlig prøve: skriftlig fremstilling på fransk inden for et af de 3 studieemner om planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb med fokus på den studerendes egne skriftlige færdigheder. Omfang: 2-3 normalsider. Kriterier for gennemført modul De tre studieemner indgår i den studerendes portfolio om planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb i hhv. ordforrådstilegnelse og intersprogsanalyse og det tredje studieemne med fokus på den studerendes egen skriftlige færdighed inden for en selvvalgt skriftgenre. Ovenstående prøver skal være bedømt bestået. Der er tale om en samlet vurdering af den studerendes mundtlige og skriftlige kompetencer inden for modulets indholdsområder. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fransk. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 100 af 161

Prøven i undervisningsfaget fransk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve. Den studerende får om morgenen dagen før prøven adgang til et tekstoplæg på 2-3 tekster (kan være elektronisk). Tekstoplægget er på fransk og skal have et overordnet fagdidaktisk tema, fx motivation eller sproglig vejledning. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, der skal besvares på dansk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på fransk. Eksaminanden udarbejder i prøvetiden 1) en kortere, selvstændig skriftlig besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er hentet fra realistiske skrivesituationer. 2) en intersprogsanalyse (ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10). Der udarbejdes fælles vurderingskriterier for denne del. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Fokus er på den studerendes skriftlige sprogfærdighed med afsæt i kompetencemål fra kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning samt kompetenceområde 3: sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på fransk og tager afsæt i 6 bredt formulerede problemstillinger, som tilsammen dækker alle kompetencemål og kendes af den studerende ved hver modulstart. Hvert spørgsmål er ledsaget af en relevant performativ opgave, som tildeles den studerende ved lodtrækning blandt det samlede antal af de kendte formuleringer af fagdidaktiske problemstillinger fra modulerne. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilken af problemstillingerne der vil danne grundlag for prøven. Den studerende har 1 døgn til at forberede et oplæg (der altid har performativt element) og stof til en diskussion. Den studerende får maks. 5 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af et oplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 101 af 161

Kompetencemål for undervisningsfaget fransk. Bekendtgørelsen bilag 2. Fransk omhandler udvikling af sproglige og flerkulturelle bevidstheder, interkulturel kommunikation, dannelse og identitet. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog. Vidensmål: Den studerende har viden om interkulturel kommunikation, sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende verden, den internationale dimensions betydning for såvel egen som elevernes sproglige udvikling og interkulturelle dannelse og tekstkompetence, herunder IT og medier. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder, analysere relationer mellem sprog, kultur og samfundsforhold til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed, analysere egne og elevers sproglige og kulturelle erfaringer såvel inden for som uden for klasserummet og anvende tekster, medier og it i franskundervisning. Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning omhandler det franske sprogs opbygning, kommunikativ kompetence og intersprogsudvikling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug. Vidensmål: Den studerende har viden om det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre, kommunikativ kompetence og intersprog og intersprogsudvikling. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug, analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller og give respons på intersprog. Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion. Side 102 af 161

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion, analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier, undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive og modersmål-, andetsprogs og fremmedsprogstilegnelse. Færdighedsmål: Den studerende kan facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion, analysere varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse, udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget og planlægge og gennemføre lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af differentieret undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning, kan anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalueringer, læremidler og medier og deres anvendelse til franskundervisningen, læringspotentiale og læreprocesser, indhold og organisations- og arbejdsformer og national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik. anvende læremidler og medier i forhold til elevers forudsætninger og de givne rammebetingelser, udvikle egen undervisning i et samarbejde med andre relevante aktører i ind- og udland, elever, forældre, ledelser og kommune og anvende forskningsresultater som grundlag for egen undervisning og deltagelse i den faglige debat. Side 103 af 161

Modulbeskrivelser fysik/kemi MODUL 1: Fysikkens og kemiens verden Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener læring gennem praktisk arbejde børns udvikling af naturfaglige begreber og naturfaglig viden børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning. Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser energi og energistrømme elektriske og magnetiske fænomener i hverdag og samfund lys og lyd. Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan Side 104 af 161

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser lyd og lys elektricitet og magnetisme energi og energistrømme Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer evaluere fysik/kemiundervisning og elevers udbytte planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i fysik/kemiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om lyd og lys planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om elektricitet og magnetisme planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om energi Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Side 105 af 161

De studerende arbejder fx med afprøvning af elevaktiviteter, udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb, respons på elevprodukter og evt. ekskursion(-er) til læringsmiljøer udenfor skolen. Praksissamarbejde kan indgå. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 56 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og parsamarbejde om diverse opgaver og fremlæggelser) Praktisk/eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Vejledning. Kategori 2 105 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Gruppebaseret eller individuelt arbejde med studieprodukter. Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/ animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Udarbejdelse og evt. afprøvning af uv-forløb med fokus på målsætning. Evt. praksissamarbejde. Kategori 3 80 Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studieprupper (fx brud af undervisningsmaterialer til skolefaget, afprøvning af praktisk arbejde med brug af modeller m.m.). Udarbejdelse af undervisningsforløb og evt. evalueringsværktøjer. Arbejde med obligatorisk(-e) produkt(-er) i studiegrupper eller individuelt. Eget arbejde i laboratoriet. Ekskursion(-er) planlagt og afviklet på studerendes eget initiativ. Kategori 4 34 Evt. præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder inden for modulets indhold for hold og underviser. Evt. «åbent laboratorium» uden for skemalagt undervisning hvor underviser er til stede og vejleder i forbindelse med studerendes eget (eksperimenterende) laboratoriearbejde. Evaluering i modulet Den studerende udarbejder et studieprodukt på 7-10 normalsider, der indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et undervisningsforløb og didaktiske overvejelser. Specifikke produktkrav gældende for det pågældende hold beskrives i et selvstændigt dokument, som udleveres af underviseren. Opgaven kan være et gruppeprodukt. Den fremlægges på holdet med demonstration af skoleeksperimenter. Opgaven og den tilhørende fremlæggelse skal godkendes samlet af holdets lærer. I opgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for gennemført modul Modulet godkendes når et studieprodukt i overensstemmelse med produktkravene beskrevet i ovenstående er opfyldt. I modsat fald henvises til studiekontorets procedure omkring reparationsopgaver. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fysik/kemi Side 106 af 161

MODUL 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever; såvel som hos studerende udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle anvendelse af modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med stoffers kredsløb i naturen stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelse astronomi og astrofysik. Der tages udgangspunkt i menneskets fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer. teori om naturvidenskabshistorie og filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Side 107 af 161

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden. Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret og differentieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser Side 108 af 161

Astronomi stoffers kredsløb i naturen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om astronomi planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stofkredsløb i naturen Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. De studerende arbejder fx med afprøvning af elevaktiviteter, udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb, respons på elevprodukter og evt. ekskursion(-er) til læringsmiljøer udenfor skolen. Praksissamarbejde kan indgå. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 56 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og parsamarbejde om diverse opgaver og fremlæggelser) Praktisk/eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Vejledning. Kategori 2 105 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Gruppebaseret eller individuelt arbejde med studieprodukter. Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/ animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Udarbejdelse og evt. afprøvning af uv-forløb med fokus på bl.a. evaluering. Evt. praksissamarbejde. Kategori 3 80 Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studieprupper (fx brud af undervisningsmaterialer til skolefaget, afprøvning af praktisk arbejde med brug af modeller m.m.). Udarbejdelse af undervisningsforløb og evt. evalueringsværktøjer. Arbejde med obligatorisk(-e) produkt(-er) i studiegrupper eller individuelt. Eget arbejde i laboratoriet. Ekskursion(-er) planlagt og afviklet på studerendes eget initiativ. Kategori 4 34 Evt. præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder inden for modulets indhold for hold og underviser. Evt. «åbent laboratorium» uden for skemalagt undervisning hvor underviser er til stede og vejleder i forbindelse med studerendes eget (eksperimenterende) laboratoriearbejde. Evaluering i modulet Den studerende udarbejder et studieprodukt på 7-10 normalsider, der indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et undervisningsforløb og didaktiske overvejelser. Specifikke produktkrav gældende for det pågældende hold beskrives i et selvstændigt dokument, som udleveres af underviseren. Side 109 af 161

Opgaven kan være et gruppeprodukt. Den fremlægges på holdet med demonstration af skoleeksperimenter. Opgaven og den tilhørende fremlæggelse skal godkendes samlet af holdets lærer. I opgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for gennemført modul Modulet godkendes når et studieprodukt i overensstemmelse med produktkravene beskrevet i ovenstående er opfyldt. I modsat fald henvises til studiekontorets procedure omkring reparationsopgaver. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fysik/kemi MODUL 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med de naturfaglige og fagdidaktiske elementer planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i fysik/kemi i tværfaglige og samfundsmæssige sammenhænge, herunder samfundsmæssige interessemodsætninger tværfaglige perspektiver på energiformer og udvekslinger, mønstre, systemer og processer i naturen, menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og grundstofkredsløb laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger Modulet tilrettelægges som undersøgende, praktisk arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktik og faglig teori. Det tværfaglige og de samfundsfaglige perspektiver vil blive udviklet gennem eksemplariske temaer som eksempelvis fotosyntese og respiration, ioniserende stråling, fødens sammensætning, vejr og klima, det naturvidenskabelige gennembrud. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus. Modulets vidensgrundlag Modulet baseres på fagdidaktisk og naturvidenskabelig viden og forskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i tværfaglige sammenspil med andre fag Side 110 af 161

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Vidensmål: Den studerende har viden om argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre og evaluere eksperimentel undersøgende fysik/kemiundervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. De studerende arbejder fx med afprøvning af elevaktiviteter, udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb, respons på elevprodukter og evt. ekskursion(-er) til læringsmiljøer udenfor skolen. Praksissamarbejde kan indgå. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 56 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og parsamarbejde om diverse opgaver og fremlæggelser) Praktisk/eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Vejledning. Kategori 2 105 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Gruppebaseret eller individuelt arbejde med studieprodukter. Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Side 111 af 161

Afprøvning af modeller/repræsentationer/ animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Udarbejdelse og evt. afprøvning af uv-forløb med fokus på bl.a. evaluering. Evt. praksissamarbejde. Kategori 3 80 Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studieprupper (fx brud af undervisningsmaterialer til skolefaget, afprøvning af praktisk arbejde med brug af modeller m.m.). Udarbejdelse af undervisningsforløb og evt. evalueringsværktøjer. Arbejde med obligatorisk(-e) produkt(-er) i studiegrupper eller individuelt. Eget arbejde i laboratoriet. Ekskursion(-er) planlagt og afviklet på studerendes eget initiativ. Kategori 4 34 Evt. præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder inden for modulets indhold for hold og underviser. Evt. «åbent laboratorium» uden for skemalagt undervisning hvor underviser er til stede og vejleder i forbindelse med studerendes eget (eksperimenterende) laboratoriearbejde. Evaluering i modulet Den studerende udarbejder et studieprodukt på 7-10 normalsider, der indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et UV-forløb og didaktiske overvejelser. Specifikke produktkrav gældende for det pågældende hold beskrives i et selvstændigt dokument, som udleveres af underviseren. Opgaven kan være et gruppeprodukt. Den fremlægges på holdet med demonstration af skoleeksperimenter. Opgaven og den tilhørende fremlæggelse skal godkendes samlet af holdets lærer. I opgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for gennemført modul Modulet godkendes når et studieprodukt i overensstemmelse med produktkravene beskrevet i ovenstående er opfyldt. I modsat fald henvises til studiekontorets procedure omkring reparationsopgaver. Side 112 af 161

Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 113 af 161

Bekendtgørelsestekst for undervisningsfaget fysik/kemi. Bekendtgørelsen bilag 2. Fysik/kemi omhandler didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysikkens og kemiens verden, udvikling i naturvidenskabelig erkendelse, anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund samt arbejdsmåder og tankegange. Fysik/kemi har en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen gennem teknologi og samfund. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i fysik/kemi-undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi. Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence, samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser, planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, anvende forskellige undervisningsressourcer, læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret og differentieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning evaluere fysik/kemi-undervisning og elevers og udbytte og elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning. Side 114 af 161

naturfagene. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. Vidensmål: Den studerende har viden om hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og nyere forskning inden for naturvidenskab Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i fysik/kemi-undervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter og inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning. Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. Vidensmål: Den studerende har viden om tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemi- Side 115 af 161

systemer og processer i naturen, tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, - kilder og -udnyttelse, tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder omhandler undervisning i kerneområder fra fysikkens og kemiens verden. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden. Vidensmål: Den studerende har viden om stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser, lyd og lys, elektricitet og magnetisme, astronomi, energi og energistrømme, laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger og stoffers kredsløb i naturen Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om lyd og lys, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om elektricitet og magnetisme, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om astronomi, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om energi, planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser og planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stofkredsløb i naturen. Side 116 af 161

Modulbeskrivelser geografi MODUL 1: Geografi - en verden i forandring. Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum. Den studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden, og desuden anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og it. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Energikilder - fordeling og forbrug Geologiske råstoffers opståen og fordeling Udvinding og forbrug af Jordens resurser Det globale klima Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug Erhvervsgeografi Bæredygtig udvikling Ulighed i verden Befolkningsudvikling. Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udviklingsperspektiver i en globaliseret verden. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan Side 117 af 161

begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. Vidensmål: Den studerende har viden om formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen stofkredsløb, energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse menneskets udnyttelse af naturgrundlaget bæredygtig udvikling i et globalt, regionalt og lokalt perspektiv samt samspillet mellem økologi, økonomi og sociale forhold kulturgeografiske strukturer og mønstre som resultat af den teknologiske udvikling, sociale forhold samt politiske og økonomiske interesser og beslutninger Færdighedsmål: Den studerende kan evaluere geografiundervisning og elevers udbytte inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb samt energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udfordrer elevernes holdninger og gør dem i stand til at forstå og argumentere for forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning om rumlige mønstre som følge af demografisk udvikling og indbyrdes relationer mellem befolkninger, samt politiske beslut- Side 118 af 161

dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og fornybare energiresurser samt geologiske råstoffer samt konsekvenser for miljø og levevilkår. samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og biosfære verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold ningsprocesser planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og udnyttelse, samt konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne roller som forbrugere og samfundsborgere vælge eksemplariske regionale eksempler og problemstillinger, der giver eleverne forståelse af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder Modulets relation til praksis Modulet relaterer primært til grundskolen men også til skoletjenester og andre institutioner, hvor der foregår undervisning, der er relevant for folkeskolens udskolingsklasser. Eksempelvis kan indgå enkelte mindre forløb initieret af undervisere, workshops eller længerevarende projektforløb, hvor elever besøger UCC, eller hvor studerende tager ud på skoler og afprøver tilrettelagte undervisningsforløb. Arbejdsformer i modulet Der arbejdes med varierede, relevante arbejdsformer herunder praksistilknytning, projekter, vejledning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftlighed, mundtlighed, selvstudie, forberedelse, underviseroplæg, oplæg fra de studerende, diskussion, opgaver, studieprodukter, øvelser, uderumsundervisning, ekskursioner, feltarbejde etc. Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 Holdundervisning og vejledning. (75 lektioner) Kategori 2 110 Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser. Praktik. Projekt og gruppearbejde. Kategori 3 100 Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen. Selvstændige studieaktiviteter. Studiegrupper. Litteratursøgning. Kategori 4 5 Debatarrangementer. Egen opsamling på gruppearbejde. Fælles timer. Evaluering i modulet 2 studieprodukter skal fremlægges og godkendes. Produkterne udarbejdes individuelt eller i grupper på 2 4 studerende. De endelige studieproduktbeskrivelser leveres af modulets underviser eventuelt i samarbejde med modulets studerende. Side 119 af 161

Studieprodukt 1: Et større skriftligt produkt (10 15 normalsider). Produktet skal indeholde A) en geografifaglig redegørelse, B) et selvstændigt udarbejdet geografisk produkt, samt C) didaktiske refleksioner herunder en undervisningsplan indeholdende mål, metoder, materialer, evalueringsværktøjer etc. Produktet skal omhandle En verden i forandring og tage udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen både i et økologisk og et økonomisk perspektiv, er i centrum. Produktet skal demonstrere, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Desuden skal produktet demonstrere den studerendes evne til at anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisningen med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT. Et selvstændigt fremstillet geografisk produkt kan eksempelvis være kort, tabeller, grafer, figurer, fotos, modeller, praktisk arbejde. Studieprodukt 2: Ekskursionsrapport (10-15 normalsider). Rapporten skal indeholde A) en geografifaglig beskrivelse af 2-3 lokaliteter herunder kortlægning samt B) didaktiske refleksioner, herunder en undervisningsplan indeholdende mål, metoder, materialer og ekskursionsdidaktik. Ekskursionsrapporten skal omhandle En verden i forandring. Produktet skal demonstrere kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde. Kriterier for gennemført modul Aflevering og godkendelse af ovenstående 2 studieprodukter. Deltagelse i 2 uderumsundervisningsforløb. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget geografi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 2: Geografi - den nære omverden Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi - den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Centralt i modulet er begreberne levevilkår, rumlige Side 120 af 161

udbredelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Med afsæt i ovenstående er det målet, at de studerende udvikler kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Landskabsdannelse Vejr og klima Hydrologi Danmarks erhvervsfordeling Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling De danske byers placering, funktion og udvikling Fysisk planlægning Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter knyttet til lokale og regionale geografiske forhold, der lader sig relatere til Danmark. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. Vidensmål: Den studerende har viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere Side 121 af 161

undervisningen geografifaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier nyere forskning inden for naturvidenskab geografididaktikkens tværfaglige identitet, forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS geologiske processer på Jorden i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv klimatiske og meteorologiske forhold, deres forandring og betydning for levevilkår undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning, der er afpasset den enkelte elevs faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse af naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til bl.a. stedsbestemmelse og analyse af rumlige mønstre vha. forskellige korttyper planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der forklarer landskabers dannelse og geologiens betydning for levevilkårene blandt andet med udgangspunkt i feltundersøgelser i lokalområdet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå klimatiske forhold og deres betydning for levevilkårene, f.eks. gennem elevernes egne målinger, iagttagelser og fortolkninger, herunder brug af it Modulets relation til praksis Modulet relaterer primært til grundskolen men også til skoletjenester og andre institutioner, hvor der foregår undervisning, der er relevant for folkeskolens udskolingsklasser. Eksempelvis kan indgå enkelte mindre forløb initieret af undervisere, workshops eller længerevarende projektforløb, hvor elever besøger UCC, eller hvor studerende tager ud på skoler og afprøver tilrettelagte undervisningsforløb. Side 122 af 161

Arbejdsformer i modulet Der arbejdes med varierede, relevante arbejdsformer herunder praksistilknytning, projekter, vejledning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftlighed, mundtlighed, selvstudie, forberedelse, underviseroplæg, oplæg fra de studerende, diskussion, opgaver, studieprodukter, øvelser, uderumsundervisning, ekskursioner, feltarbejde etc. Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 Holdundervisning og vejledning. (75 lektioner) Kategori 2 110 Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser. Praktik. Projekt og gruppearbejde. Kategori 3 100 Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen. Selvstændige studieaktiviteter. Studiegrupper. Litteratursøgning. Kategori 4 5 Debatarrangementer. Egen opsamling på gruppearbejde. Fælles timer. Evaluering i modulet 2 studieprodukter skal godkendes. Produkterne udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-4 studerende. De endelige studieproduktbeskrivelser leveres af modulets underviser eventuelt i samarbejde med modulets studerende. Studieprodukt 1: Et større skriftligt produkt (10 15 normalsider). Produktet skal indeholde A) en geografifaglig redegørelse, B) et selvstændigt udarbejdet geografisk produkt, samt C) didaktiske refleksioner herunder en undervisningsplan indeholdende mål, metoder, materialer, evalueringsværktøjer etc. Produktet skal omhandle Den nære omverden, som tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Centralt står begreberne levevilkår, rumlige udbredelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur, som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Produktet skal demonstrere kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen. Et selvstændigt fremstillet geografisk produkt kan eksempelvis være kort, tabeller, grafer, figurer, fotos, modeller, praktisk arbejde. Studieprodukt 2: Ekskursionsrapport (10-15 normalsider). Rapporten skal indeholde A) en geografifaglig beskrivelse af 2-3 lokaliteter herunder kortlægning samt B) didaktiske refleksioner, herunder en undervisningsplan indeholdende mål, metoder, materialer og ekskursionsdidaktik. Ekskursionsrapporten skal omhandle Den nære omverden. Side 123 af 161

Produktet skal demonstrere kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen. Kriterier for gennemført modul Aflevering og godkendelse af ovenstående 2 studieprodukter. Deltagelse i 2 uderumsundervisningsforløb. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget geografi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, sekundært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Modulet tager afsæt i arbejdet med relevante cases og problemstillinger, der relaterer sig til faget geografi. I modulet arbejdes der bl.a. med emnerne: globalisering, sammenhængsforståelse, rumlighed, dannelse, verdensborgerskab - at forstå sig selv som studerende i en global verden (herunder hvordan studerende kan få elever til at forstå sig selv som elever i en globaliseret verden), aktualitet, autencitet, kildekritik og forskellige metoder, der anvendes i geografi; eksempelvis statistisk materiale og kort, herunder GIS. Fagdidaktisk fokus for modulet: At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning, hvor eleverne udvikler omverdensforståelse og en indsigt i hvordan globaliseringen påvirker forskellige menneskers levevis og relationer til hinanden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de relevante cases. Den studerende skal kunne anvende fagets repræsentationsformer i egen undervisningen, og den studerende skal kunne knytte fagets repræsentationsformer til udvalgte cases, således at cases bliver en integreret del af deres undervisning i faget geografi. Desuden skal de studerende kunne tilrettelægge geografiundervisning hvor forskellige elevgrupper tilgodeses og hvor hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse udvikles. Ekskursioner og brugen af andre læringsmiljøer end klasseværelset indgår som en væsentlig del af modulet og inddrages, når det er relevant i forbindelse med arbejdet med de forskellige cases og med geografifagets muligheder for tværfaglige samarbejder. Derudover planlægges så vidt muligt en studietur med holdet, som central geografisk metode, hvor forskellige geografiske problemstillinger og aktualiteten sættes i spil, og hvor relevante problemstillinger behandles i relation til tid og rum. Hvis studieturen gennemføres, er der mulighed for en reparationsopgave for de studerende der er forhindrede i at deltage. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på såvel nationale som internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Modulets vidensgrundlag skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Side 124 af 161

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med naturog kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. Vidensmål: Den studerende har viden om elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger geografididaktikkens tværfaglige identitet, forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer nyere tværfaglig forskning i relation til geografi geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS verdens befolkning, opdeling, interaktion og Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse af naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i geografiundervisningen anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til bl.a. stedsbestemmelse og analyse af rumlige mønstre vha. forskellige korttyper anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige Side 125 af 161

udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere Modulets relation til praksis Modulet relaterer primært til grundskolen men også til skoletjenester og andre institutioner, hvor der foregår undervisning, der er relevant for folkeskolens udskolingsklasser. Eksempelvis kan indgå enkelte mindre forløb initieret af undervisere, workshops eller længerevarende projektforløb, hvor elever besøger UCC, eller hvor studerende tager ud på skoler og afprøver tilrettelagte undervisningsforløb. Arbejdsformer i modulet Der arbejdes med varierede, relevante arbejdsformer herunder praksistilknytning, projekter, vejledning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftlighed, mundtlighed, selvstudie, forberedelse, underviseroplæg, oplæg fra de studerende, diskussion, opgaver, studieprodukter, øvelser, uderumsundervisning, ekskursioner, feltgeografi, studietur etc. Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 Holdundervisning og vejledning. (75 lektioner) Kategori 2 110 Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser. Praktik. Projekt og gruppearbejde. Kategori 3 100 Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen. Selvstændige studieaktiviteter. Studiegrupper. Litteratursøgning. Kategori 4 5 Debatarrangementer. Egen opsamling på gruppearbejde. Fælles timer. Evaluering i modulet 2 studieprodukter skal godkendes. De endelige studieproduktbeskrivelser leveres af modulets underviser eventuelt i samarbejde med modulets studerende. Studieprodukt 1: Et større skriftligt produkt (10 15 normalsider). Individuelt eller i grupper på 2-4 studerende. Produktet skal indeholde A) en geografifaglig redegørelse, B) et selvstændigt udarbejdet geografisk produkt, samt C) didaktiske refleksioner herunder en undervisningsplan, der indeholder mål, metoder, materialer, evalueringsværktøjer etc. Produktet skal omhandle Omverdensforståelse belyst gennem en konkret case. Side 126 af 161

Et selvstændigt fremstillet geografisk produkt kan eksempelvis være kort, tabeller, grafer, figurer, fotos, modeller, eksempler på praktisk arbejde. Studieprodukt 2: 1 mundtlig præsentation af en geografifaglig problemstilling eller case og de didaktiske refleksioner, der knytter sig til brugen af den valgte case. Individuelt eller i grupper på 2-4 studerende. Kriterier for gennemført modul Aflevering og godkendelse af ovenstående 2 studieprodukter. Deltagelse i 2 uderumsundervisningsforløb Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget geografi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 127 af 161

Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget geografi, hvis faget læses som 1. undervisningsfag. Holdets underviser(e) udarbejder hvert år en opgaveformulering, som udleveres til de studerende i eksamensperioden jf. eksamensplan. De studerende har en uge til at udarbejde rapporten. Prøven tager udgangspunkt i fagets kompetencemål og de faglige elementer, som de studerende har arbejdet med på første årgang. Der er mulighed for vejledning. Førsteårsprøven udarbejdes i grupper á 2-4 personer. Rapporten har et omfang af: 8 sider ved 2 personer, 10 sider ved 3 personer og 12 sider ved 4 personer, med dertil hørende bilag. Rapporten vurderes af holdets underviser(e) som bestået/ikke-bestået. Rapporten afleveres i digital form til holdets underviser(e) som ét samlet dokument. Side 128 af 161

Prøven i undervisningsfaget geografi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 129 af 161

Kompetencemål for undervisningsfaget geografi. Bekendtgørelsen bilag 2. Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi udgør en væsentlig del af geografididaktikken og omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i geografiundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi. Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning, betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, geografifaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression, geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle differentieret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser, planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning, der er afpasset den enkelte elevs faglige og udviklingsmæssige progression, anvende forskellige undervisningsressourcer, læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier, planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning evaluere geografiundervisning og elevers og udbytte elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget. planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning Side 130 af 161

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. Vidensmål: Den studerende har viden om hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og nyere forskning inden for naturvidenskab. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter og inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning. Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. Vidensmål: Den studerende har viden om geografididaktikkens tværfaglige identitet, forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer, naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser, planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskelligt Side 131 af 161

og mennesker, nyere tværfaglig forskning i relation til geografi, universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen, natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning, inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i geografiundervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen, stofkredsløb, energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse, planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb samt energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse, menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og bæredygtig udvikling i et globalt, regional og lokalt perspektiv samt samspillet mellem økologi, økonomi og sociale forhold. planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udfordrer elevernes holdninger og gør dem i stand til at forstå og argumentere for forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases. Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder omhandler geografisk identitet, orienteringsfærdighed, omverdensforståelse og handlekompetence, der søger forklaring på levevilkårenes forskellighed og menneskers interaktion i lokal, regional og global sammenhæng. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. Vidensmål: Den studerende har viden om geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS, Færdighedsmål: Den studerende kan anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, kulturgeografiske strukturer og mønstre som resultat af planlægge, gennemføre og evaluere den teknologiske udvikling, sociale forhold samt politiske geografiundervisning om rumlige mønstre som og økonomiske interesser og beslutninger, følge af demografisk udvikling og indbyrdes relationer mellem befolkninger samt politiske Side 132 af 161

beslutningsprocesser, geologiske processer på Jorden i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv, klimatiske og meteorologiske forhold, deres forandring og betydning for levevilkår, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der forklarer landskabers dannelse og geologiens betydning for levevilkårene blandt andet med udgangspunkt i feltundersøgelser i lokalområdet, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå klimatiske forhold og deres betydning for levevilkårene, fx gennem elevernes egne målinger, iagttagelser og fortolkninger, herunder brug af it, dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og fornybare energiressourcer samt geologiske råstoffer samt konsekvenser for miljø og levehvilkår, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og udnyttelse samt konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne roller som forbrugere og samfundsborgere, vælge eksemplariske regionale eksempler og samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og problemstillinger, der giver eleverne forståelse biosfære, af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik, verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold samt økonomiske og politiske forhold og anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder og globaliseringen ogdens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere. Side 133 af 161

Modulbeskrivelser historie MODUL 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen? Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver. Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er) Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen Side 134 af 161

forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv teorier om historiebevidsthed samspil mellem historie, identitet og kulturer historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen tilrettelægge historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb Modulets relation til praksis I modulet indgår en mindre empirisk undersøgelse af børns brug af historie i eller udenfor skolen. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 60 timer (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra underviser eller studerende, plenumdiskussioner, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Ekskursioner. Kategori 2 110 Studiegruppearbejde, herunder arbejde med underviserstillede opgaver, og tekstlæsning, Projektarbejde og udarbejdelse af studieprodukter. Forberedelse af evaluering i modulet. For modul 1 gælder særligt: Feltarbejde med observation og analyse af historieformidling og historiebrug i det offentlige rum, samt udførelse af empirisk undersøgelse af børns brug af historie. Kategori 3 100 Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse og tekstlæsning, samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4 5 Skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. Selvstændig udforskning af historie, historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer. Evaluering i modulet Evaluering i modulet baseres på aflevering og bedømmelse af følgende produkter: En mundtlig gruppefremlæggelse af en selvvalgt analyse af historieformidling med afsæt i Danmarks historie i et historiebrugsperspektiv (2 4 studerende) En empirisk undersøgelse af elevers brug af historie udarbejdet i grupper (2 4 studerende) (3-5 normalsider) En undervisningsplan for et emne eller tema med afsæt i Danmarks historie for en selvvalgt klasse. I planen indgår perspektiver på brug af historie. Planen udarbejdes i grupper på 2 4 studerende Side 135 af 161

Krav til studieprodukternes form, indhold og dokumentation er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Kriterier for gennemført modul Udarbejdelse og afvikling af ovennævnte produkter: Dokumentation af mundtlig gruppefremlæggelse af selvvalgt analyse af historieformidling i historiebrugsperspektiv En skriftlig empirisk undersøgelse af elevers brug af historie En undervisningsplan for emne eller tema med afsæt i Danmarks historie for en selvvalgt klasse. I planen indgår perspektiver på brug af historie. Planen begrundes med en kort rapport. Omfang: 1 studerende: 5 normalsider, 2 studerende: 8 normalsider, 3 studerende: 10 normalsider. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget historie. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales at historiemodul 1 læses som det første af 3 basismoduler i historie. MODUL 2: Historieundervisning, læring og verdens historie Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring? Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum Forskningsbaseret viden om arbejds- og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget. Side 136 af 161

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget faglig læsning, billed- og filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen historievidenskabelige perspektiver Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner planlægge og gennemføre historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie anvende forskellige former for læremidler i historie anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver Modulets relation til praksis I modulet indgår om muligt et samarbejde med lærere og elever om udformning, gennemførelse og evaluering af et mindre undervisningsforløb i faget historie. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 timer (75 lektioner) Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra underviser eller studerende, plenumdiskussioner, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Ekskursioner. Kategori 2 110 Studiegruppearbejde, herunder arbejde med underviserstillede Side 137 af 161

opgaver, og tekstlæsning, Projektarbejde og udarbejdelse af studieprodukter. Forberedelse af evaluering i modulet. For modul 2 gælder særligt: Udarbejdelse af undervisningsmateriale og årsplan. Indsamling af empirisk materiale i relation til analyse af elevers læring i historie. Kategori 3 100 Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse og tekstlæsning, samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4 5 Skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. Selvstændig udforskning af historie, historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer. Evaluering i modulet Evaluering i modulet baseres på aflevering og bedømmelse af følgende produkter: En mundtlig formidling af en årsplan i historie. Planen udarbejdes i grupper på 2 4 studerende. Et undervisningsmateriale til brug i et mindre forløb, om muligt gennemført i samarbejde med praksis. Materialet udarbejdes i grupper på 2-4 studerende. En analyse af elevernes læring i historie formidlet i en skriftlig rapport (1 studerende: 5 normalsider; 2 studerende: 8 normalsider; 3 studerende: 10 normalsider). Den studerende får respons på rapporten i form af karakter. Bedømmelsen er individuel, og er rapporten udarbejdet i gruppe, fremgår det tydeligt, hvilke sider den enkelte studerende er ansvarlig for. (1 studerende: 5 normalsider; 2 studerende: 8 normalsider; 3 studerende: 10 normalsider) Krav til studieprodukternes form, indhold og dokumentation er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Kriterier for gennemført modul Udarbejdelse og afvikling af de tre ovennævnte produkter: Dokumentation af en mundtlig fremlæggelse af en årsplan. Dokumentation for undervisningsmateriale. Analyse af elevernes læring i historie formidlet i en skriftlig rapport. (1 studerende: 5 normalsider; 2 studerende: 8 normalsider; 3 studerende: 10 normalsider Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget historie. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales at historiemodul 2 læses som det andet af 3 basismoduler i historie. MODUL 3: Fortolkning og formidling i historie Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan skabes historisk viden, og hvordan formidles historisk viden i forskellige formidlingsformer? Hvordan forstår elever tid, kronologi og sammenhæng i Side 138 af 161

historie? Og hvordan kan man udvikle elevernes kompetencer til at analysere og skabe historiske fortolkninger og fortællinger? De studerende arbejder med at gøre deres egne erfaringer med at skabe historisk viden gennem en undersøgelse af en historiefaglig problemstilling, hvor de gør brug af begreber og metoder fra videnskabsfaget historie. De studerende udvikler eget undervisningsmateriale/-metoder, der sigter på at udvikle elevernes forståelse af begreber som tid, kronologi, sammenhængsforståelse og kildekritik i historie med henblik på at fremme elevernes kompetencer til at analysere og skabe historiske fortolkninger og fortællinger. Modulets vidensgrundlag Historiografi, videnskabsteori og kildekritisk metode i videnskabsfaget historie Fagdidaktisk teori om børns forståelse af tid og kronologi Teorier om narrativitet, herunder den historiske fortælling i undervisningen Pædagogisk teori om innovativ og om problemorienteret undervisning Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid indkredse, analysere, formulere og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger med henblik på historieundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om problemorienteret historieundervisning historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer innovation i et historisk perspektiv videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden historievidenskabelige metoder it og digitale medier i erkendelse og formidling narrativitet i konstruktion og formidling af historie Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling udvikle egne og elevernes forudsætninger for at Side 139 af 161

forskellige historiske fremstillingsformer analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger Modulets relation til praksis I modulet indgår praksissamarbejde i form af gennemførelse af undervisningsaktivitet i praksis med afsæt i projektarbejdets problemstillinger og resultater (jf. nedenfor). Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 60 timer (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra underviser eller studerende, plenumdiskussioner, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Ekskursioner. Kategori 2 110 Studiegruppearbejde, herunder arbejde med underviserstillede opgaver, og tekstlæsning, Projektarbejde og udarbejdelse af studieprodukter. Forberedelse af evaluering i modulet. For modul 3 gælder særligt: Selvstændigt projektarbejde som består af en undersøgelse af en historiefaglig problemstilling efter eget valg i grupper på 2-4 studerende med henblik på at udvikle et undervisningsmateriale eller undervisningsmetode til netop denne faglige problemstilling. Kategori 3 100 Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse og tekstlæsning, samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4 5 Skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. Selvstændig udforskning af historie, historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer. Evaluering i modulet Evaluering i modulet baseres på aflevering og godkendelse af projektarbejde med følgende elementer: Skriftlig projektrapport udarbejdet i grupper med afsæt i selvvalgt historiefaglig problemformulering (1 studerende: 5 normalsider; 2 studerende: 8 normalsider; 3 studerende: 10 normalsider) Mundtlig gruppefremlæggelse af undersøgelse af selvvalgt fagdidaktisk problemstilling med afsæt i projektrapporten Gruppevis gennemførelse af undervisningsaktivitet i praksis med afsæt i projektarbejdets problemstillinger og resultater Kriterier for gennemført modul Aflevering/afvikling af følgende produkter: En skriftlig projektrapport udarbejdet i gruppe med afsæt i selvvalgt historiefaglig problemformulering (jf. ovenstående) Dokumentation af mundtlig fremlæggelse af undersøgelse af selvvalgt fagdidaktisk problemstilling Dokumentation for praksissamarbejde og egne observationer af gennemført undervisning. Side 140 af 161

Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget historie Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales at historiemodul 3 læses som det afsluttende basismodul, dvs. efter modul 1 og 2. Side 141 af 161

Prøven i undervisningsfaget historie Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den studerendes præsentation af et lodtrukket læremiddel, som den studerende i en historiefaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted --- Kompetencemålsprøve i undervisningsfaget historie, sommer 2015 Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema. Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel historiedidaktisk som historiefaglig indsigt. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen. Side 142 af 161

Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen rumme en kort præsentation af 4 læremidler, som er hensigtsmæssige at anvende i undervisningen i det valgte emne/tema. Der skal vælges forskellige typer af læremidler herunder multimodale. Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i ét af den studerendes opgivne læremidler. Hvilket afgøres ved lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden. Den studerende analyserer og vurderer læremidlet historiefagligt og didaktisk. Heri indgår en drøftelse og vurdering af læremidlets relevans og anvendelsesog evt. redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Forberedelsestid: 60 minutter for såvel individuel som gruppeprøve. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Ved gruppeeksamen trækker hver studerende et læremiddel. Forberedelsen foregår fælles. Side 143 af 161

Kompetencemål for undervisningsfaget historie. Bekendtgørelsen bilag 2. Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for at udbygge kronologisk overblik over og indsigt i tolkninger af historiske forløb og sammenhænge med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed og historiebrug i et identitetsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie omhandler historiedidaktiske teorier, undersøgelser og undervisningsformer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger. Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag, historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen, teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidshed og historiebrug, Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner, planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter, udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug, planlægge og gennemføre handlingsrettede teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i analyser og evalueringer af elevers historie, differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie, problemorienteret historieundervisning, varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler, didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget og faglig læsning, billed- og filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andersproget. planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer, anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen, anvende forskellige didaktiske arbejdsformer begrundet i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevernes forskellige læringsforudsætninger og understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver. Side 144 af 161

Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed omhandler samfundsmæssig og individuel historiebrug og erindring i et samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning. Vidensmål: Den studerende har viden om historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber, forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv, teorier om historiebevidsthed og samspil mellem historie, identitet og kulturer. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen, anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed og inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen. Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse omhandler samspillet mellem aktører og strukturer i historiske forløb med spredning i tid, rum og emne med henblik på at styrke forståelsen af at være historieskabt og historieskabende. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan udvælge, strukturere og tematisere historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner historiefagligt indhold fra dansk historie med fra dansk historie med relevans for historieundervisning i henblik på historieundervisning begrundet i folkeskolen, nationale og lokale styredokumenter, udvælge, strukturere og tematisere historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner historiefagligt indhold fra europæisk og fra europæisk og verdenshistorie med relevans for verdenshistorie med henblik på historieundervisning i folkeskole, historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter, planlægge, gennemføre og evaluere lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på historie, på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb, historiefaglige begreber om kronologi, årsager og vurdere årsagsforklaringer og anlægge Side 145 af 161

samspil mellem aktører og strukturer, historievidenskabelige perspektiver, forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen, vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver, sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet og inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb og innovation i et historisk perspektiv. inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi. Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling omhandler historievidenskabelige teorier og metoder til frembringelse, fortolkning og vurdering af historisk viden samt kendskab til forskellige historiske formidlingsformer. Kompetencemål: Den studerende kan indkredse, analysere formulere og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger med henblik på historieundervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden, historievidenskabelige metoder, it og digitale medier i erkendelse og formidling, narrativitet i konstruktion og formidling af historie og forskellige historiske fremstillingsformer. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper, anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning, inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling, udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer og udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger. Side 146 af 161

Modulbeskrivelser hjemkundskab (madkundskab) MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og hjemkundskabsdidaktik Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet Sundhed, ernæring, måltider og hjemkundskabsdidaktik arbejdes med problemstillinger, der omhandler viden om sundhed og livskvalitet herunder viden om ernæring, sammensætning af måltider samt didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Der arbejdes med at analysere forskellige gruppers kostvaner i relation til de officielle anbefalinger og kostråd at analysere forskellige sundhedsbegreber, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår hygiejne og mikroorganismers betydning for sundhed og livskvalitet herunder mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger at analysere, hvad der har indflydelse på måltider og måltidssammensætninger madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i hjemkundskab fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt og i et samfundsmæssigt perspektiv fagets betydning i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn Læremidler og faglig læsning. Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på sundhedsområdet Teori om og empiriske undersøgelser på sundhedsområdet Viden om syn på sundhed og ernæring i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds- og humanistisk videnskab med relation til sundhedsundervisning Digitale læremidler. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sundhed, helbred og livskvalitet Kompetenceområde 2 : Måltider og madkultur Kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor ernæring, kost, hygiejne og sundhed Side 147 af 161

begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg omsætte fagets kundskaber i en begrundet undervisningspraksis, der forener viden og kunnen med det etisk handlingsorienterede, kritisk vælgende, reflekterende lystorienterede liv. Vidensmål: Den studerende har viden om sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost- og sundhedsanbefalinger begreber indenfor ernæringslæren, herunder teoretisk forståelse af energibehov, energigivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder og kostanbefalinger og deres anvendelse samt om de fejlkilder, der er forbundet med disse de officielle anbefalinger og kostråd, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt og tidsmæssigt måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasserumsledelse i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde forskelle og ligheder i madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem hygiejne og forskellige mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings- og konserveringsmetoder sammenhænge mellem mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i både hjemmet, industrien og detailhandlen dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde og skolens fortolkning heraf Færdighedsmål: Den studerende kan anvende det alsidige brede sundhedsbegreb beherske en sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge mestre sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med inddragelse af it-baserede kostanalyseprogrammer, der motiverer eleverne til at gøre brug af sundhedskompetencer. planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer inddrage den fælles håndværksfremstilling, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer planlægge og gennemføre undervisning i praktisk madfremstilling, der tager hensyn til og tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn, undervisningens indhold og tilrettelæggelse under hensyntagen til den enkelte elevs læring, progression og medbestemmelse i fællesskabet Side 148 af 161

organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, undervisningsmaterialer, læremidler og metoder fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn herunder betydningen for fagets udfoldelse i skolens liv planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i hjemkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en undervisningspraksis organiseret og tilrettelagt under hensyntagen til skolen og dens rammer beherske en eksemplarisk undervisning i hjemkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning Modulets relation til praksis Sundhedsmodulet relaterer sig til tiltag i skolen og samfundet for at fremme børn og unges sundhed: Madkulturens events med sund mad på festivaller, lejre m.m. Madhusets skolemadsordning EAT Frugtkurvsforsøg bl.a. udarbejdet af Institut for Folkesundhedsvidenskab og Kræftens Bekæmpelse Sundhedsopslysning og sundhedskampagner i skoleregi Børn, mad og bevægelseskampagner efter Fynmodellen Sundhedsuger og sundhedspolitikker i skoler Måltidsstrategier i skoler Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, engagerende formidling i dialog mellem lærer og studerende, vejledning, øvelser, eksperimenter, introduktioner, studerendes fremlæggelser med feedback, kommenterende praktiske øvelser. Kategori 2 110 Arbejde med afprøvning af sundhedsforløb og måltidsstrategier eksperimenterende og modelskabende (delvist lærerstyret delvist gruppestudier) Kategori 3 100 Selvstændige studier af sundhedstiltag. Selvstændige studier af kost og kostberegninger. Selvstændige udflugter til interessepartnere. Kategori 4 5 Lærer og studerende udvikler i fællesskab arrangementer, der giver mulighed for debatter og fællestimer om viden om sundhed, livskvalitet, mad og måltider globalt og lokalt. Evaluering i modulet Skriftlig rapport (max. 10 sider) om udvalgt sundhedsrelevant område med demonstration af analyse, videnskabsanvendelse og brug af både naturfag, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Udarbejdes i grupper. 2 kurser med 80% mødepligt: 1)madlavningsforløb med fokus på sundhed, tilberedning og ernæringsforbedring og 2)hygiejnekursus. I tilfælde af fravær aftales med underviseren hvornår senere i forløbet kurserne kan afvikles. Dette kan typisk ske mens ikke mødepligtig praksis finder sted på holdet. Et begrundet undervisningsforløb (5-8 sider), der arbejder med sundhed, motivation og livskvalitet. Side 149 af 161

Mundtligt undervisningsoplæg for medstuderende i et afgrænset emne inden for sundhedsvidenskaberne. Kriterier for gennemført modul Den studerendes rapport (afleveret til en fastsat tid), undervisningsforløb og fremlæggelse skal være godkendt af underviseren. Den studerende skal have gennemført de mødepligtige forløb. Den studerende skal samle sine studieprodukter i en præsentationsportfolio. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget hjemkundskab. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 2: Forbrug, fødevarer, madkultur og hjemkundskabsdidaktik Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet Forbrug, fødevarer, madkultur og hjemkundskabsdidaktik skal du arbejde med at kombinere viden om forbrug, fødevarer og ressourcer med madlavning og æstetisk kommunikation samt gøre dig didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Der arbejdes med at analysere forbrugsvaner og forbrug i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt at analysere måltider, madvaner og madvalg i et samfundsmæssigt, teknologisk og kulturelt perspektiv bæredygtighed, fra jord til bord og etisk stillingtagen fødevarefremstilling og tilberedningsmetoder fødevarelovgivning og mærkningsordninger planlægning af undervisning, der kan fremme et reflekteret kritisk forbrugsvalg forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i hjemkundskab fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt og i et samfundsmæssigt perspektiv fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt kritisk stillingtagen læremidler og faglig læsning i relation til modulets indhold. Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på forbrugsområdet Teori om empiriske undersøgelser på forbrugsområdet Viden om syn på håndværk og husholdning i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til forbrugerundervisning Digitale læremidler. Side 150 af 161

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Måltider og madkultur Kompetenceområde 3: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer Kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan analysere og vurdere fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg omsætte fagets kundskaber i en begrundet undervisningspraksis, der forener viden og kunnen med det etisk handlingsorienterede, kritisk vælgende, reflekterende lystorienterede liv Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige veje for fødevarer fra jord til bord til jord i forhold til det brede kvalitetsbegreb herunder bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk etc. fødevareforarbejdning, husholdning og mærkningsordninger samt kendskab til forbrugerog fødevarelovgivning og til institutioner på området fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysiskkemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder madlavningsmetodik og teoretiske baggrund, samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder forskelle og ligheder i madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for forbrug, madvaner og måder at holde hus på maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med livslang læring, sundhedssyn og menneskets stadige forpligtigelse til at skulle vælge og dømme Færdighedsmål: Den studerende kan Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fødevarers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og pris planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk forbrugsvalg anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i anvendelse af principper for madens, forbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i hjemkundskab Side 151 af 161

mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk orienteret individ med etiske intentioner, omsorgsfuldhed og ansvarlighed med eget og andres liv analyse og fortolkning af fagsyn, refleksion og vurdering af eget fagsyn og omsætning af dette gennem kommunikation organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, undervisningsmaterialer, læremidler og metoder planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i forhold til mad, barrierer, måltider, forbrug og husholdning i et ansvar for sig selv og andre beherske fremstilling af undervisning i hjemkundskab, metoder og læremidler (herunder brug af digitale medier) i forhold til forskellige dannelses- og fagsyn planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i hjemkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en undervisningspraksis organiseret og tilrettelagt under hensyntagen til skolen og dens rammer Modulets relation til praksis Virksomhedsinteresser Arbejde med fødevarer og håndværk i skoler og fritidsinstitutioner Børnemadhuset København Madkulturen og Madlejren Faglig læsning og omsætning af forarbejdningsbeskeder i praksis Udarbejde opskrifter til kommunikationsmedier i praksis (pjecer, kogebøger mm) Undervisningsmateriale med eget design Maddannelsesambassadører i forskellige arenaer Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, engagerende formidling i dialog mellem lærer og studerende, vejledning, øvelser, eksperimenter, introduktioner, studerendes fremlæggelser med feedback, kommenterende praktiske øvelser. Kategori 2 110 Arbejde med afprøvning af fødevarer, grundmetoder og undervisningmateriale i et æstetisk, videnskabeligt og etisk perspektiv. (Delvist lærerstyrer og delvist i grupper) Herunder DM i hjemkundskab Kategori 3 100 Selvstændige studier af fødevareprodukion Selvstændige studier med fødevareforarbejdning Selvstændige udflugter til fødevareproducen og gruppearbejde med film og oplysningsmateriale om fødevarer. Kategori 4 5 Arrangementer styret af underviser eller studerende, der giver mulighed for debatter og for tilegnelse af viden om fødevarer, maddannelse, madlavning og dens kemi, preferencer og pædagogiske tiltag inden for feltet nationalt og globalt. Side 152 af 161

Evaluering i modulet Skriftlig rapport (max. 10 sider) om en udvalgt fødevaregruppe, dens produktion, samfundsvilkår og etiske problemstillinger knyttet hertil. Opgaven udarbejdes i grupper. 2-3 håndværks-/tilberedningsforløb med 80% mødepligt. I tilfælde af manglende opfyldelse af mødepligten, skal den studerende gennemføre forløbet på et tidspunkt senere i modulet. Tidspunktet fastsættes af underviseren og vil typisk være, når ikke mødepligtig praksis finder sted på holdet. En begrundet årsplan med inddragelse af områderne forbrug, fødevareproduktion og etiske perspektiver. Mundtligt undervisningsoplæg for medstuderende i et afgrænset emne inden for modulet. Her lægges der vægt på formidling af et udvalgt stofområde, der evt. kan være relateret til et undervisningsforløb i praktikken. Mundtlighed og undervisningsmetoder er i fokus. Kriterier for gennemført modul Den studerendes rapport (afleveret til en fastsat tid), årsplan og fremlæggelse skal være godkendt af underviseren. Den studerende skal have gennemført de mødepligtige forløb. Den studerende skal samle sine studieprodukter i en præsentationsportfolio. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget hjemkundskab. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 3: Æstetik, læring og fødevarevalg. Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet æstetik, læring og fødevarevalg arbejder den studerende med kvalificering af fødevarevalg. Det omfatter både viden om, hvad der motiverer os til at vælge og handle, som vi gør, og hvordan denne viden kan bruges i undervisningen. Der arbejdes med: Æstetisk teori og hvad der får mennesket til at finde behag/ubehag ved bestemte emner Sammenhængen mellem krop, sanser og valg i et naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv Udvikling af forskellige undervisningsøvelser, der fremmer refleksionen over sammenhænge mellem de kropslige registreringer og de valg og smagsdomme, vi træffer Undersøgelse af kreativitetens muligheder i forhold til madlavning, og hvordan madlavningen kan bruges i læringsrummet Innovation og kreativitet i forhold til viden og holdning både i teori og i det praktiske Undervisningstilrettelæggelse, der skaber sammenhænge mellem æstetiske, etiske og videnskabelige tilgange til mad, madfremstilling og madforbrug. Madlavning som eksemplarisk for en selvoverskridende læring. Børn, smag og præferencer Sammenhæng mellem lyst og vaner, sundhed og smag. Side 153 af 161

Modulet vil arbejde både teoretisk, eksperimentelt og praktisk. Undervisningen vil løbende blive sat i relation til undervisning i folkeskolen. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden inden for æstetik, innovation, kreativitet og entreprenørskab Teori om læring og virksomhedsformer Viden om sensorik Viden om smag inden for natur-, samfunds- og humanistisk videnskab. Viden om sammenhænge mellem viden, lyst og handling. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan reflektere og begrunde eget ståsted og holdning i forhold til hjemkundsskabsfagets fagdidaktiske grundpositioner og til teorier om dannelse og maddannelse. omsætte fagets kundskaber i en begrundet undervisningspraksis, der forener viden og kunnen med det etisk handlingsorienterede, kritisk vælgende, reflekterende lystorienterede liv. Benytte fagets teori sammen med det praktiske og håndværksmæssige til at supplere hinanden med henblik på udvikling af fagsyn samt en kreativ, innovativ og entreprenant nytænkning af faget Vidensmål: Den studerende har viden om Æstetiske udtryk (det skabende, genskabende og perceptive), deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen Sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og forbrugsvalg Læringsteorier, læringsmodeller og tilegnelsesformer, herunder virksomhedsformer, deres videnskabsteoretiske tilhørsforhold samt deres relevans i menneskets omgang med mad: den håndværksmæssige, den analytiske og den æstetiske og den handlende vurderende etiske omgang med mad Kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, æstetiske og kulturelle apsekter samt med ressourcer i det daglige liv og de rammer samfund og fødevareudbud sætter Færdighedsmål: Den studerende kan Planlægge, genneføre og evaluere eksperimenterende undervisning der gennem begrundede madlavningsprocesser kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af nye produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab Eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblikk på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation og sammenhæng med hvordan det styrer forbruget Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad. Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst og kritisk i forhold til så vel sundhed som livskvalitet Forholdet mellem udvalgte teoretiske standpunkter og forskningstilgange indenfor madkultur og Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i madlavning, som demonstration af kulturteknikker Side 154 af 161

madsociologi brug i sammenhæng mellem forbrugsvalg og madvaner. med brug af redskaber og fødevarer som læremidler. Fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn Mestre omsætning af fagsyn i hjemkundskab i undervisningstilrettelæggelse og praksis Modulets relation til praksis Undervisningen på læreruddannelsen er målrettet hjemkundskabsfagets praksis på grundskoleniveau. Fokus er kvalificering af forbrugervalget, både for de studerende og for skoleeleverne. Hermed bidrager modulet til maddannelse herunder bevidstgørelsen af den kritiske forbruger. Københavns Madhus Madkulturen DM i hjemkundskab Skolepraksis med inddragelse af maddannelse Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, engagerende formidling ved lærer og studerende, dialog, vejledning, øvelser, eksperimenter, introduktioner, studerendes fremlæggelser med feedback, kommenterende praktiske øvelser. Kategori 2 110 Studiegrupper, fællestimer uden lærer se film og debatindlæg, lave undervisningsoplæg både til de lærerstuderende på holdet og til skolen, studiebesøg (slagteriskolen, mejerier, fisketorv, museer, Københavns Madhus, etc.) Kategori 3 100 Selvstændige udflugter til skoler, skolehaver, skolemadordninger m.m. Selvstændige æstetisk skabende øvelser i køkkenet. Selvstændige opgaver med udarbejdelse og formidling af opskrifter. Kategori 4 5 Arrangementer (styret af underviser eller studerende), der giver mulighed for debatter og fællestimer m. m. Kogeskole initieret af underviser men udført af studerende i samarbejde med Københavns Madhus. Mulighed for studietur. Evaluering i modulet Individuel skriftlig rapport (maks. 10 sider) om fagdidaktiske problemstillinger og fagsyn, læreprocesser og maddannelse. 2 håndværks-/tilberedningsforløb med mødepligt. I tilfælde af manglende opfyldelse af mødepligten, skal den studerende gennemføre forløbet på et tidspunkt senere i modulet. Tidspunktet fastsættes af underviseren og vil typisk være, når ikke mødepligtig praksis finder sted på holdet. Et begrundet undervisningsforløb (5-8 sider) med fokus på lærermidler og tilknytning til rapporten. Forløbet udarbejdes i studiegrupper. Mundtligt undervisningsoplæg af studerende for studerende i et afgrænset didaktisk emne knyttet til undervisningspraksis. Side 155 af 161

Kriterier for gennemført modul Undervisningsforløb og fremlæggelse skal være godkendt af underviseren. Den studerende skal have gennemført de mødepligtige forløb. Den studerende skal samle sine studieprodukter i en præsentationsportfolio. Den studerendes skriftlige rapport om fagdidaktiske problemstillinger og fagsyn, læreprocesser og maddannelse bedømmes bestået/ikke bestået. Bedømmes ikke bestået skal den studerende aflevere en ny rapport inden for en af underviseren fastsat frist. Eksamensbekendtgørelsen er gældende, og den studerende har tre prøveforsøg. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget hjemkundskab. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 156 af 161

Prøven i undervisningsfaget hjemkundskab (madkundskab) Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en praktisk prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i hjemkundskab, samler den studerende dokumentation for erhvervelse af kompetencer i en arbejdsportfolio. Et dækkende udvalg af materialer fra arbejdsportfolien samles i en præsentationsportfolio, der skal medbringes til prøven. I præsentationsportfolien dokumenterer den studerende at have opnået videns- og færdighedsmål inden for fagets 4 kompetenceområder. Præsentationsportfolien indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende udarbejder en problemstilling, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. Problemstillingen er hentet fra portfolien. Den studerende afleverer en synopsis på maks. 5 normalsider med begrundelser for emne, kildehenvisning, disposition og litteraturliste. Synopsen indgår i bedømmelsen. Den praktiske delprøve indeholder arbejde med fødevarer og håndværksmæssige processer. Denne del foregår i hjemkundskabslokalet, hvor den studerende demonstrerer opnåede kompetencer som hjemkundskabslærer i en praksissammenhæng. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige delprøve skal indeholde elevmateriale, som den studerende har hentet ind i uddannelsen fra professionen. Det kan være i form at video, plancher, billeder, digitalt materiale, mm. hentet fra præsentationsportfolien. Der kan spørges ind til portfolien under hele eksaminationen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af præsentationsportfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af synopse i angivet form og indhold tilrette tid og sted Side 157 af 161

Kompetencemål for undervisningsfaget hjemkundskab. (Madkundskab) Bekendtgørelsen bilag 2. Hjemkundskab omhandler valg af mad såvel ved indkøb som fremstilling og indtagelse. Som grundlag herfor kombineres teoretisk viden og praktiske færdigheder med æstetiske erfaringer og etiske holdninger. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sundhed, helbred og livskvalitet Kompetenceområde 2: Måltider og madkultur Kompetenceområde 3: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer Kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik Kompetenceområde 1: Sundhed, helbred og livskvalitet omhandler at tilegne sig og anvende viden om sundhed, helbred og livskvalitet, herunder mad, kost, ernæring og hygiejne. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor ernæring, kost, hygiejne og sundhed. Vidensmål: Den studerende har viden om sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost- og sundhedsanbefalinger, Færdighedsmål: Den studerende kan anvende det alsidige brede sundhedsbegreb, begreber inden for ernæringslæren, herunder teoretisk forståelse af energibehov, energivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed, beherske en sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge, kost, kostberegninger, kostvaner, mestre sammensætning og vurdering af kostundersøgelsesmetoder og kostanbefalinger og deres måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og anvendelse samt om de fejlkilder, der er forbundet med digitale kostberegninger, disse, de officielle anbefalinger og kostråd, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår, planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med inddragelse af it-baserede kostanalyseprogrammer, der motiverer eleverne til at gøre brug af sundhedskompetencer, kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, æstetiske og kulturelle aspekter samt med ressourcer i det daglige liv og de rammer, samfund og fødevareudbud sætter, hygiejne og forskellige mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings- og konserveringsmetoder og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst og kritisk i forhold til såvel sundhed som livskvalitet, anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer og sammenhænge mellem mikroorganismer og planlægge og gennemføre undervisning i håndteringen af fødevarer i både hjemmet, industrien og praktisk madfremstilling, der tager hensyn til og Side 158 af 161

detailhandlen. tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger. Kompetenceområde 2: Måltider og madkultur omhandler analyse af madvaner, måltider og madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg. Vidensmål: Den studerende har viden om måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder, måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt og tidsmæssigt, forskelle og ligheder i madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art, som påvirker dem, måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasserumsledelse i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde og Færdighedsmål: Den studerende kan anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer, vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv, inddrage den fælles håndværksfremstilling, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis og planlægge, gennemføre og evaluere forholdet mellem udvalgte teoretiske standpunkter og undervisning i madlavning som demonstration af forskningstilgange inden for madkultur og madsociologi. kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer som læremidler. Kompetenceområde 3: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourceromhandler at anvende og kombinere viden om fødevarer, forbrug, ressourcer med madlavning og æstetisk kommunikation Kompetencemål: Den studerende kan analysere og vurdere fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis. Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige veje for fødevarer fra jord til bord til jord i forhold til det brede kvalitetsbegreb, herunder bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk etc., fødevareforarbejdning, husholdning og Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fødevarers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og pris, planlægge, gennemføre og evaluere Side 159 af 161

mærkningsordninger samt kendskab til forbruger- og fødevarelovgivning og til institutioner på området, fødevarefremstillingsteknikker og -metoders fysiskkemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder, madlavningsmetodik og teoretiske baggrund samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser, sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og forbrugsvalg, æstetiske udtryk (det skabende, genskabende og perceptive), deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen, undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, sundhed, hygiejne og miljøaspektet, beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og - metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder, beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning, eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation og sammenhæng med, hvordan det styrer forbruget, planlægge, gennemføre og evaluere eksperimenterende undervisning, der gennem begrundede madlavningsprocesser kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af nye produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab, teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for forbrug, madvaner og måder at holde hus på og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i anvendelse af principper for madens, forbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet og sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk forbrugsvalg. Kompetenceområde 4: Hjemkundskabsdidaktik omhandler at anvende æstetiske og videnskabelige lærings- og virksomhedsformer i et samfundsmæssigt handlende perspektiv. Kompetencemål: Den studerende kan omsætte fagets kundskaber i en begrundet undervisningspraksis, der forener viden og kunnen med det etisk handlingsorienterede, kritisk vælgende, reflekterende lystorienterede liv. Vidensmål: Den studerende har viden om dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde og skolens fortolkning heraf, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn, undervisningens indhold og tilrettelæggelse under hensyntagen til den enkelte elevs læring, progression og Side 160 af 161

medbestemmelse i fællesskabet, maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med livslang læring, sundhedssyn og menneskets stadige forpligtigelse til at skulle vælge og dømme, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i hjemkundskab, mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk orienteret individ med etiske intentioner, omsorgsfuldhed og ansvarlighed med eget og andres liv, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i forhold til mad, barrierer, måltider, forbrug og husholdning i et ansvar for sig selv og andre, fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn, analyse og fortolkning af fagsyn, refleksion og vurdering af eget fagsyn og omsætning af dette gennem kommunikation, mestre omsætning af fagsyn i hjemkundskab i undervisningstilrettelæggelse og praksis, beherske fremstilling af undervisningsmaterialer i hjemkundskab, metoder og læremidler, herunder brug af digitale medier, i forhold til forskellige dannelses- og fagsyn, læringsteorier, læringsmodeller og tilegnelsesformer, herunder virksomhedsformer, deres videnskabsteoretiske tilhørsforhold samt deres relevans i menneskets omgang med mad: den håndværksmæssige, den analytiske og den æstetiske og den handlende vurderende etiske omgang med mad, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad, organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, undervisningsmaterialer, læremidler og metoder og fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn, herunder betydningen for fagets udfoldelse i skolens liv. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i hjemkundskab på baggrund af en overordnet plan basseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en undervisningspraksis organiseret og tilrettelagt under hensyntagen til skolen og dens rammer og beherske en eksemplarisk undervisning i hjemkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning. Side 161 af 161