Underudvalget vedrørende Praksis- og forebyggelsesområdets møde den

REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedrørende Praksis- og forebyggelsesområdets møde den Sag nr. Emne: bilag

Region Hovedstaden UNDERUDVALGET VEDR. PRAKSIS- OG FOREBYGGELSESOMRÅDET Afrapportering på Region Hovedstadens Kvalitetsstrategi 2007-2009 19. november 2008

Indledning Regionsrådet vedtog den 23. september 2008 følgende delkommissorium om kvalitetsområdet for Underudvalget vedr. praksis- og forebyggelsesområdet: Underudvalget gennemgår afrapporteringen af Region Hovedstadens kvalitetsstrategi 2007-2009 (behandlet i FU og RR i august 2008) med særlig vægt på praksis- og forebyggelsesområdet. Underudvalget afrapporterer inden udgangen af 2008, således at de drøftede emner kan vurderes i forhold til fokusområder i en kommende kvalitetsstrategi for regionen. Underudvalget kan f.eks. drøfte: Regionens involvering i nationale kvalitetsinitiativer på praksisområdet, herunder DAK-E (nationalt kvalitetsinitiativ vedr. almen praksis) og KVIS (nationalt kvalitetsinitiativ vedr. speciallægepraksis). Underudvalget vedr. praksis- og forebyggelsesområdet har på 2 møder i 2008 drøftet afrapporteringen af Region Hovedstadens kvalitetsstrategi 2007-2009. Afrapporteringen fra drøftelserne fokuserer på kvalitetsudvikling i praksissektoren nationalt og regionalt. 2

Kvalitetsudvikling i praksissektoren Opfølgning på kvalitetsudvikling i praksissektoren integreres i de årlige afrapporteringer på regionens kvalitetsstrategi og i de årlige afrapporteringer på regionens praksisplaner, der følger det politiske årshjul. Via regionens praksisplaner, de regionale samarbejdsudvalg og regionens kvalitetsorganisation sikres, at projekter og aktiviteter inden for kvalitetsudvikling i praksissektoren implementeres. Det anbefales, at der fokuseres på organisationsudvikling i almen praksis bl.a. med henblik på rekruttering og fastholdelse i almen praksis. I speciallægepraksis bør der fokuseres på, at det nationale projekt KVIS implementeres i regionen. Der skal arbejdes for, at kvalitetsmål i praksissektoren bl.a. via datafangstmodul og diagnosekodning bliver mere tilgængelige. Der er aktiviteter inden for kvalitetsudvikling i praksissektoren både på nationalt og regionalt niveau. Almen praksis På landsplan fungerer en række overenskomstfastsatte fonde, udvalg og enheder, hvor der udvikles overordnede rammer og redskaber til udviklingen i almen praksis. I almen praksis er der på nationalt niveau bl.a. via Den Almenmedicinske Kvalitetsenhed (DAK-E) fokus på tværsektorielle forløb, it-udvikling samt udvikling og implementering af kvalitetsindikatorer. De overordnede rammer og redskaber, som udvikles på nationalt niveau, implementeres regionalt gennem samarbejdsudvalg for almen praksis, herunder Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis samt gennem flere forskellige konsulentordninger. Som det fremgår af Afrapporteringen af Region Hovedstadens kvalitetsstrategi 2007-2009 er der igangsat en række kvalitetsudviklingsprojekter i almen praksis. Det skal sikres, at de projekter, der ønskes udbredt til samtlige praktiserende læger, bliver implementeret. Praksisplanen for almen praksis understøtter 3

dette arbejde, og samarbejdsudvalget følger op på implementeringen. Underudvalget anbefaler, at regionsrådet fortsat følger og støtter udviklingen på området. Almen praksis står over for en række udfordringer i de kommende år, idet de praktiserende læger skal kunne håndtere flere kroniske patienter, flere ældre, nye behandlingsmetoder, øgede forventninger blandt patienterne og tillige krav om dokumentation af kvaliteten i almen praksis. Samtidig bliver den stigende lægemangel en særlig udfordring i de kommende år. Det fremgår af regionens plan for almen praksis, at over 50 % af det samlede antal praktiserende læger er over 55 år. Mangel på praktiserende læger er derfor et væsentligt problem i kommende år og vil betyde, at det bliver en kvalitet i sig selv at sikre patienternes adgang til en praktiserende læge. Derfor skal der også fokuseres på kvalitetsudvikling af tiltag, der fremmer fastholdelse og rekruttering af praktiserende læger. Her tænkes der på udvikling og professionalisering af praksis drift og interne organisering med henblik på at opnå bæredygtige praksis og optimere anvendelsen af de knappe lægeressourcer. Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden har netop valgt at arbejde med temaet "organisationsudvikling i praksis" som et prioriteret område med henblik på at styrke fastholdelse og rekruttering samt styrke kapaciteten i den enkelte praksis til at løfte opgaver for flere patienter og de nye opgaver, der følger af befolkningstilvækst, flere ældre og nye behandlingsmetoder. Den overvejende del af lægepraksis er enkeltmandspraksis, men en spørgeskemaundersøgelse blandt de praktiserende læger i regionen viser, at flere praktiserende læger ønsker at indgå i samarbejds- eller netværkspraksisformer. Underudvalget anbefaler, at denne overgang fra små klinikker til flerlægepraksisformer, som beskrevet i praksisplanen, understøttes. Speciallægepraksis Der er på nationalt niveau igangsat Projekt KVIS - Kvalitetsudvikling i speciallægepraksis af Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner i fællesskab med henblik på at udvikle og afprøve modeller for målrettet at arbejde med kvalitetsudvikling i speciallægepraksis. Projektet løber fra 1. maj 2007 til 31. april 2010 og er finansieret af Fonden for faglig udvikling i speciallægepraksis. Speciallægepraksisområdet er kendetegnet ved at være mere heterogent end almen praksis. I Region Hovedstaden praktiserer speciallæger inden for 19 4

forskellige specialer. Derfor er målet for Projekt KVIS at udvikle generiske modeller og metoder, dvs. modeller og metoder, der kan tilpasses det enkelte speciale. Det anbefales i regionens praksisplan, at regionen og de praktiserende speciallæger understøtter, at speciallægepraksis tilbyder sig som deltagere i udviklingsprojekter under KVIS samt at samarbejdsudvalget løbende følger initiativerne i KVIS. Det understreges i praksisplanen, at kun initiativer, som er realistiske at gennemføre udvælges samt indsatser bør udvælges/prioriteres ud fra en vurdering af omkostninger sammenholdt med gevinst for patienter. Underudvalget finder det foruden ovenstående initiativer også vigtigt inden for speciallægepraksisområdet at prioritere kvalitetsudviklingstiltag, som kan fremme fastholdelse og rekruttering af speciallæger. Øvrige ydere i praksissektoren I forhold til de øvrige ydere i praksissektoren indgår kvalitetsudvikling i landsoverenskomsterne for kiropraktorer og fysioterapeuter, hvor der foregår udviklingsarbejde både nationalt og regionalt. Kvalitetsudvikling indgår endvidere som et væsentligt indsatsområde i regionens praksisplaner for kiropraktik og fysioterapi. Praksisplan for psykologhjælp er under udarbejdelse, og her vil kvalitetsudvikling også indgå som et indsatsområde. Gældende for alle ydere Underudvalget for praksis- og forebyggelsesområdet finder, at opfølgning på kvalitetsudvikling i praksissektoren fortsat bør integreres i de årlige afrapporteringer på regionens kvalitetsstrategi og i de årlige afrapporteringer på regionens praksisplaner, der følger det politiske årshjul. Disse afrapporteringer skal forholde sig til de givne anbefalinger i denne afrapportering. 5

Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet Kvalitet og kvalitetsudvikling Notatet indeholder en kort beskrivelse af Kvalitet og kvalitetsudvikling Akkreditering Grundlag for måling af kvalitet Kvalitetsudvikling i praksissektoren Kort resume af regionens kvalitetstrategi Den kommende kvalitetspolitik. Telefon Direkte Fax Mail Web Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 www.regionh.dk Januar 2009 Kvalitet kan defineres som De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger. Kvaliteten sikres gennem kvalitetsudvikling og kvalitetsmonitorering. Når et kvalitetsproblem er identificeret og prioriteret, fastsættes kvalitetsmål for området. Hvis kvalitetsmålingen viser diskrepans mellem mål og måleresultater, planlægges og udføres kvalitetsforbedring. Hvis kvalitetsmålene er opfyldt foretages løbende monitorering. Kvalitetsudvikling forudsætter en databaseret arbejdsproces og at kvaliteten er målbar. Det vil sige, at der kan produceres valide data, der afspejler kvaliteten af den pågældende ydelse. Det forudsætter, at kvaliteten er defineret i form af kvalitetsmål (standarder) og målbare indikatorer, som giver et retvisende billede af om kvalitetsmålene er opfyldt. Kvalitetsarbejdet omfatter patientsikkerhedsperspektivet. Kvalitetsudvikling er en systematisk og dynamisk proces, hvor kvalitetsmål og arbejdsrutiner løbende justeres på baggrund af kvalitetsmonitorering, fremkomst af ny viden (bl.a. fra forskning) mm. Det dynamiske element i kvalitetsudvikling afspejler sig i den såkaldte kvalitetscirkel eller PDSA model. Cirklen indeholder fire trin Plan Do Study Act (PDSA) og er udviklet for at sikre kontinuerlig forbedring af kvaliteten gennem justeringer. Plan Do Act Study Side 1

Figur 1: PDSA-modellen Plan mål defineres og de nødvendig processer identificeres, som kan sikre et resultat i den ønskede kvalitet Do processerne implementeres Study de implementerede processer overvåges ved hjælp af indsamlede data, og de opnåede resultater sammenholdes med de planlagte resultater Act forskelle mellem de opnåede og de planlagte resultater analyseres og årsagerne til manglende målopfyldelse identificeres. Nye handlinger og processer planlægges, således at resultater i den ønskede kvalitet kan opnås. Hvis de ønskede mål er opnået defineres nye mål, som giver anledning til iværksættelse af nye processer. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Følgende elementer skal, inspireret af WHO, være til stede for at sundhedsydelser kan betegnes som værende af høj kvalitet: Høj professionel standard Effektiv ressourceudnyttelse Minimal patientrisiko Høj patienttilfredshed Sammenhæng i patientforløbet Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet skal adressere alle elementer af virksomhedens ydelser, dvs.klinisk kvalitet, organisatorisk kvalitet og patientoplevet kvalitet. Patientsikkerhed og sammenhæng i patientforløbet indgår i alle tre områder. Kvalitetsudviklingens områder kan vises i denne figur, kvalitetstrekanten : Brugeroplevet kvalitet Sikkerhed Forløb K linisk kvalitet O rganistorisk kvalitet Figur 2: Kvalitetstrekanten Side 2

Akkreditering Ved akkreditering forstås en proces, hvor et eksternt akkrediteringsorgan ved et akkrediteringsbesøg vurderer om en sundhedsorganisation opfylder et sæt af standarder udviklet til at forbedre kvaliteten. Standarderne er fastlagt af en ekstern myndighed og udtrykker forventninger til kvaliteten af strukturer, arbejdsprocesser og resultater. På baggrund af akkrediteringsbesøget beslutter den eksterne akkrediteringsorganisation om hospitalet kan opnå akkreditering eller ej. Det er den samlede virksomhed der akkrediteres og ikke enkelte afdelinger og funktioner. Regionsrådet vedtog i august 2008 en akkrediteringsstrategi, der indebærer, at virksomhederne skal akkrediteres iht. både Den Danske Kvalitetsmodel og Joint Commission Internationals internationale hospitalsstandarder. Sammenlagt repræsenterer de to akkrediteringskoncepter 435 standarder og ca. 1500 indikatorer eller målelige elementer, som vil blive vurderet under akkrediteringsbesøget. Standarderne adresserer samtlige ydelser og opgaver i en virksomhed. De overordnede temaer for standarderne er: Adgang til sammenhængende ydelser visitation af patienter, patientforløb og kontinuitet Patient- og pårørende rettigheder, samtykke, involvering af patienter, etiske regler, organoation, forskningsprocedurer Udredning/undersøgelser; krav til indhold og journalføring, tidsgrænser, laboratorium- og billeddiagnostiske ydelser og samordning mellem faggrupper Behandling af patienter; ensartet behandling på tværs af afdelinger, behandlingsplaner, ernæring, smertebehandling, specialiseret behandling samt alle hørjrisikoydelser, særlig beskyttelse af svage patientgrupper og kvalitetskrav til 12 definerede sygdomsområder Sikker anæstesi og kirurgi? skal der ikke lidt flere ord på Alle forhold omkring brug af lægemidler fra indkøb, opbevaring til ordination, ophældning, indgift og dokumentation Information, vejledning, uddannelse af patienter og pårørende samt til dokumentation heraf Hygiejne og infektionskontrol; rengøring ifm. alle kliniske og ikke kliniske arbejdsprocesser, infektionsovervågning, brug af antibiotika, håndtering af smitterisiko og biologisk affald, overvågning af vand og ventilation, uddannelse i hygiejne Bygningssikkerhed og infrastruktur; nødforsyninger (vand, varme, EL, medicinske gasser mv), brandsikkerhed og brandøvelser, håndtering af kemikalier, affald, ombygninger, katastrofeberedskab, medikoteknisk udstyr, personalets fysiske sikkerhed, overvågning af hospitalsområdet og beskyttelse mod tyveri, overfald mv. Ledelse; virksomhedsgrundlag, ledelsesgrundlag, evaluering af ledelser, kontrol med eksterne leverandører, overvågning af alle afdelingers præstationer, normeringsplaner, kapacitetsplaner og nødplaner ved kapacitetsproblemer Side 3

Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed; kvalitetsorganisation, kvalitetspolitik og monitoreringsplaner, rapportering og opfølgning på utilsigtede hændelser, overvågning af en række sundhedsfaglige processer, uddannelse af ledere i kvalitetsudvikling Personalekvalifikation og uddannelse; alle processer omkring ansættelse, kontrol af kvalifikationer, introduktion og evaluering af alt personale, uddannelse i hjertestop og brand, medarbejdersamtaler for alle årligt Dokument-og informationsstyring; journalindhold, IT og datasikkerhed, samarbejde med omgivende samfund/kommuner/praksissektoren, struktureret informationsudveksling mellem behandlere, brug af kliniske databaser, sammenligning af resultater. Opnåelse af akkreditering er ikke i sig selv et mål, men standarderne er paraplyen for et struktureret og koordineret forberedelses- og forbedringsarbejde og således et middel til at opnå målsætninger om hensigtsmæssige patientforløb, øget kvalitet og relevant ensartet opgaveudførelse. Målbare elementer i kvalitet Som nævnt ovenfor kræver kvalitetsudvikling at kvaliteten er målbar. Nedenfor gives en række eksempler på metoder til registrering og indsamling af kvalitetsdata, som anvendes i kvalitetsudviklingsarbejdet i sundhedsvæsenet. Data vedr. den sygdomsspecifikke kvalitet Den kliniske kvalitet måles blandt andet ved hjælp af kliniske databaser. Formålet med kliniske databaser er at gennemføre en systematisk overvågning af den kliniske kvalitet på et bestemt sygdomsområde med henblik på at identificere problemfelter og indsatsområder. Indberetningerne foregår systematisk ud fra et antal indikatorer, som giver et billede af kvaliteten. Indikatorerne kan omhandle kliniske fund, fx forekomsten af sårinfektioner, prognostiske faktorer, fx patienternes alder, og procesindikatorer, fx tilbud om fysioterapi indenfor 24 timer efter operationen. Fra de kliniske databaser er det muligt at hente aggregerede data for kvaliteten, at se udviklingen over tid og at benchmarke sig i forhold til sammenlignelige afdelinger. Kliniske databaser kan være såvel lokale som regionale og nationale. I det nationale indikatorprojekt (NIP) er databaserne for en række sygdomsområder samlet i et projekt og der er fastsat procedurer for indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af data samt feed-back til de deltagende afdelinger. Data kan præsenteres på en måde som gør det muligt tidligt at identificere problemområder og kvalitetssvigt og efterfølgende at overvåge effekten af eventuelle iværksatte tiltag. Opfyldelsen af flere akkrediteringsstandarder i den Danske Kvalitetsmodel måles ved hjælp af resultater fra NIP. Data vedr. den generiske sundhedsfaglige kvalitet - Journalaudit Ved journalaudit foretages en vurdering af dokumentationskvaliteten i et antal patientforløb ud fra patientjournalen, på baggrund af udvalgte indikatorer. Journalaudit gennemføres af en gruppe af fagpersoner, som gennemgår et mindre antal journaler og registrerer om der er dokumentation for opfyldelse af krav i akkrediteringsstandarder Side 4

og i regionale eller hospitale vejledninger. Det kan fx dreje sig om, hvorvidt patienten har fået tildelt en kontaktperson indenfor 24 timer, om der er foretaget ernæringsvurdering, om der forud for kirurgiske indgreb er noteret en indikation for indgrebet i journalen og om der foreligger en medicinstatus ved udskrivelsen. Data fra journalaudit indsamles regionalt nogle gange om året og anvendes bl.a. som metode til at undersøge i hvilken grad krav i standarder og vejledninger er implementeret. Datagrundlaget er beskedent (stikprøver) og vurderingsmetoden er subjektiv, hvorfor data primært egner sig til afdelingens eget implementerings- og forbedringsarbejde. Krav i en række akkrediteringsstandarder overvåges ved hjælp af journalaudit. Patientjournalaudit af et mindre antal journaler anvendes også til at vurdere om forløbet har været hensigtsmæssigt og om der kan identificeres fejl eller utilsigtede hændelser under behandlingsforløbet. Data vedr. den patientoplevede kvalitet - Brugerundersøgelser Patienter er den eneste, der oplever hele forløbet gennem sundhedsvæsenet, på tværs af sektorer, afdelinger og specialer. Der er derfor dele af kvaliteten, som patienten er den eneste, der kan belyse. Patienternes perspektiv kan undersøges såvel kvalitativt som kvantitativt, og udviklingen i patienttilfredsheden kan måles over tid. Kvalitative undersøgelser kan være interviews med enkeltpersoner elle fokusgrupper. Kvantitative undersøgelser er typisk spørgeskemaundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af patienter med samme diagnose eller som har været indlagt på et bestemt hospital eller afdeling. I Region Hovedstaden gennemføres begge typer undersøgelser. Interviewundersøgelser foregår mest lokalt på afdelings- eller hospitalsniveau. Kvantitative undersøgelser som omfatter et stort antal patienter vil fremover foregå årligt for hele landet, og afdelingerne vil få mulighed for at følge udviklingen i den patientoplevede kvalitet over tid samt sammenligne sig med tilsvarende afdelinger på regionalt og nationalt niveau. Opfyldelsen af flere akkrediteringsstandarder sker blandt andet ved hjælp af brugerundersøgelser. Patientperspektivet giver oplysninger om hvilke dele af sundhedsydelsen, der opleves som vigtig af patienterne, om den givne information er fyldestgørende og relevant, og om der er sammenhæng i forløbet. Patienten kan bedømme slutresultatet af indsatsen, men kan ikke vurdere specifikke faglige problemstillinger, fx valg af lægemiddel eller kirurgisk indgreb. En samlet vurdering af kvaliteten af sundhedsydelserne må derfor indeholde såvel den faglige vurdering som patientperspektivet. Data vedr. den organisatorisk kvalitet Organisatorisk kvalitet vedrører forhold som ventetid (på behandling, forundersøgelse, ventetid under indlæggelse), aflysninger af operation, tildeling af kontaktperson, udsendelse af struktureret information til patienten, effektivitet, og en lang række forhold omkring organisation og infrastruktur. Side 5

De såkaldte servicemål er omfattet af den organisatoriske kvalitet. Det kan for eksempel dreje sig om indholdet i og den tid der går fra patienten udskrives og til egen læge modtager udskrivningsbrevet fra hospitalet eller antal færdigbehandlede patienter der afventer udskrivelse til kommunale plejehjem. Organisatorisk kvalitet omfatter således i vidt omfang patientforløb, der kan defineres som summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller defineret patientgruppe oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse. Data vedr. disse temaer indsamles fortrinsvis via de patientadministrative systemer, bookingssystemer, journalaudit (kontaktperson) samt systemer til overvågning af infrastrukturen. Data vedr. patientsikkerhed Målbare elementer for patientsikkerhed retter sig både mod systemtankegangen i organisationen, sikkerhedskulturen i hospitalet og den enkelte afdeling, forekomsten af utilsigtede hændelser og organisationens evne til at følge op på og forebygge gentagelse afrapporterede utilsigtede hændelser. Data registreres, aggregeres og analyseres via indberetningssystem for utilsigtede hændelser. Sikkerhedskulturen kan bl.a. belyses ved at se på antallet af indrapporterede hændelser og på hvor mange af disse der foretages anonymt. En moden sikkerhedskultur, hvor der er fokus på læring og udvikling af sikkerheden og ikke på sanktioner, medfører et stort antal rapporter med et lavt antal anonyme imellem. Der er fastsat regionale mål for sagsbehandlingstid (dvs. vurdering, analyse og konklusion og handlingsplan) for rapporterede utilsigtede hændelser,fx for gennemførelse af kerneårsagsanalyse ved alvorlige hændelser. Antallet af kerneårsagsanalyser, der gennemføres indenfor den fastsatte tidsgrænse vil således give et billede af den organisatoriske kvalitet. Kvalitetsudvikling i praksissektoren Vilkår for praksissektoren er reguleret gennem landsoverenskomster mellem de faglige organisationer og Danske Regioners Lønnings- og takstnævn. Overenskomsterne tager udgangspunkt i at yderne er selvstændigt erhvervsdrivende med driftsansvar for egen klinik, men med pligt til at yde sundhedsfaglig bistand efter de vilkår, der er aftalt i landsoverenskomsten. Kvalitetsudvikling og tiltag indgår på forskellig vis i overenskomsterne. De organisatoriske og strukturelle forskelle mellem praksissektoren og hospitalssektoren har betydning for mål og metoder i kvalitetsudviklingsarbejdet. En række af de metoder, der er udviklet til hospitalsområdet kan anvendes til kvalitetsudvikling i praksissektoren, men kræver tilpasning til de særlige vilkår der gør sig gældende der, andre værktøjer er også taget i anvendelse. Almen praksis er det praksisområder, der har arbejdet længst med kvalitetsudviklingstiltag. Området er karakteriseret ved et stort antal små selvstændige Side 6

enheder. I Region Hovedstaden er der 789 lægepraksis og 588 af disse er enkeltmandspraksis. I forskningen i almen praksis er defineret fire modeller med forskellige synsvinkler på almen praksis, herunder også på hvad der definerer god kvalitet 1 : Den biomedicinske model her fokuseres på genoprettelse af en biologisk dysfunktion ved hjælp af præcis diagnose, behandling af symptomer og helbredelse af sygdom. Kvalitet centreres i denne model omkring kliniske færdigheder og kompetencer. Metoder til kvalitetsudvikling i den biomedicinske model er fx akkreditering, audits, kliniske protokoller og retningslinjer samt kliniske mål for behandlingskvalitet fx blodprøveværdier. Den holistiske model her opfattes sygdom ud fra patientens behov, og lægen har en empatisk tilgang, hvor patienten hjælpes til en forståelse af sin sygdom. Der lægges vægt på læge-patient forholdet og kommunikation. Etiske og relationelle kvaliteter fremhæves. Metoder til kvalitetsudvikling er typisk kvalitative og kvantitative patienttilfredshedsundersøgelser. Den forebyggende model her lægges hovedfokus på forebyggelse af sygdom samt kontrol og behandling af kroniske lidelser. Screening, risikovurdering, forebyggelseskonsultationer er tiltag som understøtter denne model. Almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen, som den fremgår af en række rapporter fra blandt andet Danske Regioner, bygger i høj grad på denne model. Kvalitetsmål er indikatorer for brug af screening, forebyggelseskonsultationer mm. Forretningsmodellen her er fokus på almen praksis som selvstændig erhvervsdrivende, der tilbyder er række serviceydelser. Muligheden for at tilrettelægge driften af praksis, så den opfylder kundernes/patienternes behov bedst muligt står centralt. Der lægges vægt på service i form af lav ventetid, tilgængelighed, veltilrettelagte forløb. Kvaliteten udvikles på baggrund af servicemål. Temaer fra alle fire modeller indgår i udviklingen af kvaliteten, mål og metoder. Kvalitetsudviklingen i almen praksis tager udgangspunkt i ønsker og behov i den enkelte praksis og fokuserer på udvikling, læring og kvalitative processer. Der anvendes blandt andet individuelt feed-back og facilitering af udviklingsprocesser ved f.eks.konsulentbesøg i praksis. Kvalitetsudviklingen har i høj grad været drevet af projekter og været præget af at forskellige modeller udviklet og afprøvet i de enkelte amter/regioner. Den almenmedicinske kvalitetsenhed (DAK-E) er et af overenskomstens tiltag på kvalitetsområdet. Enheden har siden 2003 gennemført en række udviklings- 1 Mcsweeny, P: Quality in primary care: Management challengens for new health authorities,, Total Quality Management, vol 8, no 5, 1997, 243-253. Side 7

projekter på nationalt niveau, med fokus på faglig udvikling, patientevaluering og patientforløb. DAK-E har på basis af egne og udenlandske erfaringer lavet udkast til en dansk kvalitetsmodel for almen praksis, som også omfatter organisationsudvikling. Regionens kvalitetsstrategi 2007-2009 I regionens kvalitetsstrategi 2007-2009 hedder det om kvalitet og kvalitetsudvikling: Det er målet, at Regionens virksomheder er blandt de bedste og kan måle sig internationalt. Kvalitetsarbejdet skal understøtte dette ud fra fælles kvalitetsmål, som går på tværs af det somatiske og psykiatriske område. Kvalitetsarbejdet skal understøtte, at patient- og brugerforløbet bliver sammenhængende og af høj faglig kvalitet. Brugerne skal opleve en professionel indsats, og borgerne skal have tillid til sundhedsvæsenet. Kvalitetsstrategien indeholder seks overordnede indsatsområder for perioden 2007-2009: Forløbsstyring og tværsektoriel udvikling Forberedelse til akkreditering og opnåelse af akkrediteringsstatus Styrket patientsikkerhed Styrket dokumentation og udvikling af den sygdomsspecifikke kvalitet Øget fokus på den patient- og brugeroplevede kvalitet Kvalitetsudvikling på det sociale område Arbejdet med implementering af kvalitetsstrategien afrapporteres årligt til Regionsrådet, senest i august 2008. Kvalitetspolitik I henhold til akkrediteringsstandarderne er det et krav, at der foreligger en kvalitetspolitik, som udstikker rammerne for kvalitets- og risikostyringen. I og med at Region Hovedstadens kvalitetsstrategi udløber med udgangen af 2009 vil det være relevant, at regionen udarbejder en kvalitetspolitik, der tager udgangspunkt i regionens sundhedspolitiske hensigtserklæringer, værdier samt sundhedspolitiske vision. Desuden vil det være relevant, at politikken således gøres overordnet og permanent, mens der til politikken knyttes en strategi-eller handlingsplandel, som kan være med et 2-3 års sigte. Såvel kvalitetspolitik som strategidel bør inkorporere dels de erfaringer, der er opnået på kvalitetsområdet og i kvalitetsorganisationen i den foregående periode, dels tage højde for den nyeste udvikling og viden om kvalitetstiltag. Side 8

Kvalitetspolitikkens grundlag Udover kvalitetstrekantens elementer er kvalitetspolitikkens naturlige udspring de politiske hensigtserklæringer, den sundhedspolitiske vision samt regionens værdier: I de politiske hensigtserklæringer blev der fra regionens dannelse lagt vægt på kvalitetsområdet. Herom hedder det bl.a.: Borgerne skal tilbydes fri, lige og gratis adgang til forebyggelse, udredning, behandling og pleje på et højt fagligt kvalitets- og serviceniveau. Sundhedsvæsenet skal samtidig være præget af en effektiv resurseudnyttelse. Ønsket er at skabe et sammenhængende, velfungerende sundhedssystem, der virker for alle borgere og som kan måle sig med det bedste i verden. Patienter og pårørende skal opleve, at de bliver velinformeret og medinddraget i alle beslutninger, der vedrører behandlingen, og der skal laves en brugerpolitik, der fastlægger retningslinier for kommunikation og medindflydelse..kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed skal være i top. Ca. ti pct. af de patienter, der udskrives fra hospitalerne, har været udsat for en skade som følge af en utilsigtet hændelse, fx. infektion pga. utilstrækkelig hygiejne. Der skal udarbejdes en kvalitetspolitik for Regionen, hvor arbejdet med patienttilfredshed, patientsikkerhed og hygiejne er vigtige elementer..der skal være sammenhæng i de enkelte patientforløb, og på hospitalerne i Region Hovedstaden skal man som patient ved første kontakt til hospitalet tildeles en sundhedsfaglig kontaktperson, som skal sørge for at vejlede og informere patienten gennem behandlingsforløbet og medvirke til at sikre, at forløbet opleves som en helhed. For patienterne er det af afgørende betydning, at der er sammenhæng i hjælp og behandling og at der er åbenhed overfor nye dokumenterede metoder. Det er derfor helt nødvendigt, at der er et godt og stabilt samarbejde mellem hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne. Uden at trække på samme hammel er det ikke muligt at skabe et bedre og længere liv for alle i hovedstadsregionen. Der er således allerede ved regionens begyndelse formuleret og identificeret nogle forventninger til kvalitets- og serviceniveauet, som bør genspejle sig i kvalitetspolitikken. Efterfølgende er der for regionen formuleret en sundhedspolitisk vision, hvoraf det bl.a. fremgår, at regionens sundhedsvæsen skal være førende med høj kvalitet. I regionens værdier P-R-O-F, er det naturligt især mødet med patienterne, der er værdiernes genstand. I en række sundhedsvæsener har der kunnet ses succes med formuleringen af meget specifikke mål og med et meget stærkt ledelsesmæssigt fokus på disse mål. Det er bl.a. set i forbindelse med medicinhåndtering og infektioner på hospitaler i USA og Skot- Side 9

land. På den måde kan det lade sig gøre at øge patientsikkerheden og/eller tilfredsheden væsentligt 2. En mulighed er at kombinere disse mange elementer til en værdibaseret kvalitetspolitik, således at patienten naturligt er i fokus og således at værdierne kommer i spil i de overordnede sigtelinjer for kvalitetsarbejdet, som samtidig kan udmøntes i handlingsplan og servicemål. Det er forventningen, at en kvalitetspolitik og kvalitetshandlingsplan kan forelægges for Regionsrådet i oktober 2009. 2 F.eks. Childrens Hospital, Cicincinnati, se : http://www.cincinnatichildrens.org/about/measures/system/patientquality/ssi.htm eller om Tayside Hospital, Skotland, se f.eks. http://www.operationlife.dk/segment/~/media/ol/pdf/ledernyhedsbrev/ledernyhedsbrev_03.ashx Side 10