M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 1 2 0 1 5 GOD JORD SMAGER GODT 04 SLUT MED KUNSTGØDNING I ØKO-JORDBRUG 08 EN BEDRE FREMTID FOR INDIENS BØRN 14 TEMA: JORD + Merkur i 2014 Uddrag fra årsrapporten
M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 1 2 0 1 5 02 LEDER PENGEVIRKE - 1/2015 JORDEN KALDER! 2015 er internationalt FN-år for den frugtbare landbrugsjord, under navnet International Year Of Soils. Og der er god grund til, at jordbunden kommer i fokus og får sit helt eget år. Ifølge FN er jordbunden truet af voksende byområder, skovhugst, u-bæredygtigt jordbrug, forurening og klimaforandringer. Planter og skov kan beskytte jord. Men vi fælder 13 millioner hektar hvert år. Ligesom rent vand og ren luft er en sund og frugtbar jord afgørende for vores levevilkår. Jord er base for dyreog planteliv. Jord producerer rent drikkevand. Jord holder på kulstof og modvirker klimaforandringer. Og jord vedligeholder vigtige økosystemer. Hvis vi bliver ved med at rydde skove og udpine jorden i sårbare områder, sætter vi de økosystemer under pres. Det er også i jorden, vi dyrker de afgrøder, som vi skal leve af. Det skal gerne være sunde og næringsrige afgrøder, som vi bliver sundere af at spise, og bæredygtigt jordbrug er afgørende både for kvaliteten af vores fødevarer og for miljø og klima. Hvis vi ikke fører ny næring tilbage til jorden i samme omfang, som vi fragtager den, forsvinder der langsomt mere og mere dyrkbar jord. Arealet af frugtbar jord pr. indbygger på planeten mindskes hver dag, og hvis vi fortsætter i samme tempo, vil det areal være halveret i 2050. Den måde, vi forbruger vores jord på nu, svarer til at bruge af din bankkonto, men aldrig sætte noget ind og regne med ikke at løbe tør for penge. Vi er selv ansvarlige for at passe på de livsvigtige ressourcer, vi har. Ni milliarder mennesker skal deles om vores jord i 2050. Det er helt bogstaveligt vigtigt, at jorden ikke forsvinder under vores fødder. Ida Bjørg Meldgaard, Pengevirke Pengevirke 1/2015 ISSN 1399-7734/ Online: ISSN 1901-2020 GOD JORD SMAGER GODT 04 SLUT MED KUNSTGØDNING I ØKO-JORDBRUG 08 EN BEDRE FREMTID FOR INDIENS BØRN 14 TEMA: JORD + Merkur i 2014 Uddrag fra årsrapporten Udgives af MERKUR Den Almennyttige Andelskasse www.merkur.dk Redaktion Karl Johnsen (ansvarshavende) kjo@merkur.dk og Ida Bjørg Meldgaard (ibm@merkur.dk) Merkur har et redaktionelt samarbejde med Cultura Bank. Layout Jes Boesgaard Madsen og Tobias Frost Imperiet imperiet.dk Oplag: 14.500 Udkommer Fire gange om året Næste gang 19. juni Frist: Bidrag til næste udgave aftales med redaktionen. Deadline 28. april Tryk: Scanprint A/S Forside: Foto: Kiselgården Holdninger og synspunkter, der kommer til udtryk i de enkelte artikler og indlæg, er de pågældende forfattere selv ansvarlige for. De er således ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens synspunkter. Pengevirke er trykt på RePrint papir, fremstillet af 50% genbrugsfibre og 50% cellulosefibre. Papiret er Svaneog FSC mærket.
PENGEVIRKE - 1/2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 INDHOLDSFORTEGNELSE PENGEVIRKE NR. 1-2015 04 God jord smager godt Det betyder noget for smagen i guleroden, hvordan jorden dyrkes. Vi tager på besøg på et biodynamisk jordbrug. 08 10 04 08 Slut med kunstgødning i øko-jordbrug Vi skal passe på næringsstofferne i landbrugsjorden og stoppe med kunstgødning i økologisk jordbrug, siger Økologisk Landsforening. Men hvad skal der gødes med i stedet? 10 Sådan dyrkes en sårbar jord Regnskoven er under pres. Er det muligt at drive bæredygtigt skovlandbrug? 13 Talside 13 14 En bedre fremtid for Indiens børn Undervisning i IT og engelsk er vejen ud af fattigdom. Aktion Børnehjælp driver skoler og børnehjem for fattige børn i Indien. 17 Kort nyt 18 Medarbejderejet tefabrik i Uganda 18 20 Nyt fra Merkur Merkur i 2014 uddrag fra årsrapporten 25 Til fælles kamp for grøn omstilling AB Søpassagen er Danmarks første CO2-neutrale andelsboligforening. 26 Boganmeldelse 14 25
04 PENGEVIRKE - 1/2015
PENGEVIRKE - 1/2015 TEMA: JORD 05 KISELGÅRDEN Drevet efter biodynamiske principper siden 1985. Råder over 70 hektar jord med grøntsager og krydderurter. Står midt i et generationsskifte, hvor Ask Rasmussen overtager gården fra sine forældre. Den internationale tænketank, Food Tank, har i 2014 udpeget Ask Rasmussen som én af de 20 unge på verdensplan, der gør mest for den globale fødevaredagsorden. På Kiselgården passer man godt på den høje jordkvalitet. En god og frugtbar jord kan nemlig smages, når guleroden havner på tallerkenen. Af Ida Bjørg Meldgaard, Pengevirke Fotos: Ida Bjørg Meldgaard og Kiselgården - Der er jo ikke så meget, der gror lige nu. Ask Rasmussen kigger på rækkerne af savojkål og rød spidskål, der som de eneste afgrøder byder frosten trods. Der er iskrystaller på de vintergrønne kålblade og kold vind ud over markerne, da vi en diset januar-dag besøger Kiselgården. Gården, der ligger ved Ugerløse i Vestsjælland, er kendt for sine biodynamiske grøntsager i Michelin-klassen og kan blandt andet fremvise et regulært kål-mekka, der giver granvoksne stjernekokke tårer i øjnene. På 40 ud af gårdens 70 hektar jord dyrkes der et hav af forskellige grøntsager, og i drivhusene gror der krydderurter, som for eksempel mexicansk kanelbasilikum, thaibasilikum og rød skovsyre. Hvad det lige er, det med det biodynamiske, vender vi tilbage til. For vi starter med at stikke fingrene ned i det, det hele handler om: Jorden. DEN GODE DANSKE MULD Jord er nemlig ikke bare jord. Jord kan være blød, hård, leret, lys og sandet eller mørk og muldagtig. Den kan være frugtbar og fyldt med levende organismer, så ting kan vokse og gro i den. Og den kan være gold og uden næring og umulige at dyrke noget i. Jorden her på Kiselgården er mere tung og leret end længere nordpå. Lader du en håndfuld smuldre gennem dine fingre, vil den føles som en mellemting mellem ler og sand blød, muldet og lidt kornet. Egentlig er den lerede jord ikke så velegnet til grøntsager. Den giver mere modstand, og planterne skal arbejde hårdere for at gro ned igennem den. De støder på sten, de må vokse uden om eller nogle gange igennem, og det giver nogle sjove resultater af og til. - Så bliver de lidt sære og skæve. Til gengæld vokser de i en jord med meget næring. Jeg plejer at sige, at grøntsager skal have det hårdt, men så får de også en bedre smag, siger Ask Rasmussen.
06 TEMA: JORD PENGEVIRKE - 1/2015 Ask Rasmussen i marken, hvor der om vinteren er kål og porrer, mens kølerummet er fyldt med gulerødder og pastinak fra efterårshøsten, som kan holde sig til april. Den gode smag, sødme og sprødhed kendetegner netop Kiselgårdens grøntsager. Igen er vi nede i mulden. Den lidt tunge lerjord holder godt på næringsstofferne. Når det regner, suger jorden langsomt vandet og holder bedre på det, så man ikke behøver vande så meget for at holde fugtigheden i jorden. Samtidig sørger leret i jorden for, at den ikke bliver for blød og falder sammen, når regnormene graver deres gange. Og det er vigtigt, at ormene er glade for jorden. Regnormene omdanner organisk materiale som planterester og komøg til den gødning, som planterne bedst kan optage (det man kalder humus). På den måde er de med til at gøre jorden ekstra frugtbar. Det tager også længere tid at frigøre gødningen i en leret jord. Derfor bruger grøntsagerne længere tid på at optage næringsstofferne og en pastinak, der vokser i en lerjord, tager derfor længere tid om at vokse. Det er igen godt for smagen: - Vi får et produkt ud i den anden ende, der smager af mere, netop fordi den vokser i den hastighed, den nok i virkeligheden har brug for. Den får næringsstoffer i det tempo, der passer til den, og den når at danne flere sukkerstoffer, der giver mere smag, forklarer Ask. VI VIL GERNE UDVIDE MED FLERE HEKTAR, OG VI LEDER HELE TIDEN EFTER MERE JORD. MEN DET TAGER TRE ÅR AT OMLÆGGE FRA ALMINDELIG TIL BIODYNAMISK DYRKNINGSJORD. - ASK RASMUSSEN KISEL OG KOMØG Med den gode smag er vi tilbage til det med biodynamikken. Det er nemlig det, der er i fokus for Ask Rasmussen, som har overtaget gården og den biodynamiske drift fra sine forældre. Den gode kvalitet og smag. Og det handler både om det biodynamiske og om jorden. - Man kan godt dyrke en biodynamisk gulerod, der ikke smager af noget, hvis den vokser i en dårlig jord. Det biodynamiske er bare et ekstra tiltag. Vi skal stadig passe på, at vi ikke dyrker jorden for hårdt og udpiner den, siger han. På Kiselgården går der altid fire år imellem, at den samme grøntfamilie står på en mark, og markerne får på skift lov til at stå et par år uden at blive pløjet. På den måde kan rødderne fra for eksempel kløvergræs, og de mange regnorme, hjælpe til med at give jorden ny næring, inden der sås igen. - Jeg mener jo, at de biodynamiske afgrøder er lige den smule bedre end de økologiske. Ask Rasmussen bukker sig ned og napper et skud af den røde spidskål af for at vise de fine farver i bladene. Man kan mærke hans glæde ved det, han laver, og han er nærmest kærlig i blikket over for det lille kål-skud. Han befinder sig godt, som han står der med fødderne plantet på den ellers ret kolde jord midt i marken. En af forskellene fra økologisk jordbrug er, at der ikke bruges konventionelt gylle. Det er kun jordens egne ressourcer, der skaber næring og livskraft til afgrøderne. Og det hele er en lukket cyklus. Gården leverer hø fra egne marker til en anden biodynamisk gård med køer. Høet leveres tilbage igen som komøg, der køres tilbage på markerne. Når komøget kommer hjem til gården, ligger det i et år, hvor det bliver vendt en gang imellem og siden spredt med særlige biodynamiske præparater. - Kisel er en krystal, som vi knuser og blander op med vand. Krystallerne tiltrækker lys således, at planterne får mere lys, forklarer Ask, der selv er overbevist om den gode virkning, selv om han ved, at det kan være lidt svært at forklare. - Man skal tro lidt på det, siger han pragmatisk.
PENGEVIRKE - 1/2015 Der er meget håndarbejde i produktionen på gården. Det giver mest mening i forhold til de TEMA: JORD 07 mange forskellige afgrøder, der dyrkes. Det er fine små skud som dette, restauranterne gerne vil lægge på tallerkenen. MAN KAN GODT DYRKE EN BIO- DYNAMISK GULEROD, DER IKKE SMAGER AF NOGET, HVIS DEN VOKSER I EN DÅRLIG JORD. DET BIODYNAMISKE ER BARE ET EKSTRA TILTAG. VI SKAL STADIG PASSE PÅ, AT VI IKKE DYRKER JORDEN FOR HÅRDT BIODYNAMISK RIMER PÅ NOMA På Kiselgården vil de gerne have, at det biodynamiske ikke klinger for meget af hippier og hokuspokus. For Ask Rasmussen vil bare gerne dyrke sin jord på en fornuftig måde, der følger med efterspørgslen uden at gå ud over hverken jord eller afgrøders kvalitet. Og langhåret eller ej, forbrugere og gourmetkokke elsker smagen i de grøntsager, der skyder op af jorden på Kiselgården. På gården er de i daglig kontakt med kokke fra blandt andet restauranter som Noma, Geranium og Relæ, der har kreative ideer og ønsker til meget små, meget store eller lilla og blå gulerødder. Inspirationen går begge veje, uden dog at miste fokus: - I bund og grund vil de helst have en gulerod, der smager af noget og passer i størrelsen på en tallerken. Og mens biodynamisk jordbrug giver et mindre udbytte, end konventionelt, smager det til gengæld af mere, påpeger Ask Rasmussen: - Det vil vi hellere end at masseproducere afgrøder, der ikke smager af noget. Det handler om kvalitet frem for kvantitet, for som han siger: - Du behøver jo ikke spise en masse gulerødder for at få den gode smag af gulerod i munden. Til foråret er bittesmå hvidløg og forårsløg klar til restauranterne som de første forårsfriske varer på tallerkenen. Og netop fordi restauranterne er aftager af alle biprodukterne, går det hele op i en højere enhed. I gårdbutikken og i deres abonnementsordninger, til for eksempel Årstiderne, sælges de almindelig størrelse grøntsager, mens restauranterne glade snupper de mindste løg og de helt små rødbeder. På den måde afsætter Kiselgården stort set alt det, de producerer. Og derfor kan de blive ved med at have fokus på kvaliteten, den gode smag og den gode jord. Kiselgården er kunde hos Merkur. TYPER AF JORD Der er fire slags jord. Lerjord, siltjord, sandjord (også kaldet mineraljord) og organisk jord. Den gode dyrkningsjord indeholder omkring 10% ler, 5% silt, 80% sand (heraf 20% finsand) og 5% humus (organisk materiale). Kilde: Deljorden.dk FORSKELLEN PÅ ØKOLOGISK OG BIODYNAMISK De internationale Demeterregler stiller krav ud over økologireglerne, blandt andet: Længere omlægningstid før Demeter-godkendelse. De særlige biodynamiske præparater* skal anvendes for at styrke livskræfterne i kompost, jord og planter. Der skal være husdyr (især drøvtyggere) på gården** eller i et fast gård-samarbejde. Dyrene må kun få biodynamisk og økologisk dyrket foder. Køer må ikke afhornes og skal have levevilkår, så deres horn ikke giver problemer. Ingen brug af gylle fra konventionelle gårde. Ingen dampbehandling af jorden. * Præparaterne laves af røllike, kamille, brændenælde, egebark, mælkebøtte og baldrian samt kogødning og kisel. ** Ikke obligatorisk for gartnerier og frugtplantager. Kilde: Biodynamisk.dk
08 TEMA: JORD PENGEVIRKE - 1/2015 SLUT MED KONVENTIONEL GØDNING I ØKO- JORDBRUG For at bevare en næringsrig og frugtbar agerjord arbejder Økologisk Landsforening for en udfasning af konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug. Af Joachim Kjeldsen, Økologisk Landsforening FOTO: MORTEN TELLING
PENGEVIRKE - 1/2015 TEMA: JORD 09 DET BETYDER ØKOLOGI Frit oversat fra græsk betyder økologi 'videnskab om husholdning'. Wikipedia definerer desuden et økosystem blandt andet som et 'livsfællesskab' og skriver, at et økosystem er et afgrænset område i naturen, hvor der sker et samspil mellem levende organismer og deres omgivende miljø. Kilde Wikipedia.org - Samfundet har brug for, at vi fører flere næringsstoffer og ressourcer tilbage fra by til land, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Sammen med folkevalgte, virksomheder og Landbrug & Fødevarer fremsatte eksperter fra Økologisk Landsforening i foråret 2014 en fællesudtalelse, der sigter mod systematisk inddragelse af økologisk landbrug i samfundets ressourceplanlægning. - Genbrug af restprodukter, affald eller ressourcer, som det retteligt er, er helt centralt i økologisk jordbrug. Både for at sikre næringsstoffer til planterne og for at holde hus med ressourcerne, siger Per Kølster. Når man høster en afgrøde, fjerner man samtidig nogle næringsstoffer fra jorden, som skal erstattes, for at nye planter har samme vækstvilkår. Derfor er det vigtigt at føre næringsstoffer tilbage til agerjorden, når vi dyrker den. Og det er netop målet for økologisk fødevareproduktion. I dag er det stadig tilladt for økologer at anvende en vis mængde konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug, hvis økologisk gødning ikke kan skaffes. Men hvis man gøder med konventionel gødning, bliver der ikke tilført jorden noget. Det giver næring til planten, men der bliver ikke noget tilbage til jordens levende organismer. DER GEMMER SIG GULD I KOMPOSTEN Blandt økologerne i Danmark bliver der arbejdet for et fælles mål om at lukke næringsstofkredsløbet og overflødiggøre behovet for konventionel husdyrgødning over en årrække. FOR MEGET KUNSTGØDNING KAN FORURENE JORD OG GRUNDVAND. Derfor vinder for eksempel kompost i større skala frem inden for det økologiske landbrug, som en måde at føre næringsstoffer tilbage til dyrkningsjorden på. Økologisk Landsforening har sammen med en række landmænd undersøgt den jordforbedrende effekt af forskellige typer af kompost og komposteringsmetoder, og det interessante er kompostens evne til at hæve kulstofindholdet i jorden. - Det kan forbedre jordbundsfrugtbarheden væsentligt, siger projektleder og planteavlskonsulent i Økologisk Landsforening Martin Beck og forklarer, at det er det varige kulstof, man er interesseret i. Det som holder i jorden i 100 år. Det dannes ved, at bakterier forkuller træflis under iltfrie forhold, og det er netop det, der sker i en god kompost. GOD JORD GIVER HØJERE UDBYTTE Jo højere kulstofindhold i jorden, jo bedre er jordens evne til at holde på vand og skabe optimale levebetingelser for de bakterier og mikroorganismer, der omsætter organisk materiale i jorden. Dermed spiller kulstofindholdet også en afgørende rolle for udbyttet i marken. Udbytterne i økologisk jordbrug på vore breddegrader er typisk lavere, end i et konventionelt dyrkningssystem, hvor man anvender kunstgødning. Økologisk jordbrug er til gengæld designet til at forbedre jordens frugtbarhed og dermed dens ydeevne i form af udbytter på lang sigt. Det handler om at opbygge og ikke bruge af jordens kulstofpulje. Det drejer sig om at få næringsstoffer tilbage til jorden. Der findes allerede mange mulige alternativer til konventionel husdyrgødning, og mange steder er de er også tilgængelige lokalt. Økologisk Landsforening er kunde i Merkur.
10 TEMA: JORD PENGEVIRKE - 1/2015 Sådan dyrkes en sårbar jord FOTO: JULIE HELQUIST
PENGEVIRKE - 1/2015 TEMA: JORD 11 Hvis regnskoven fældes for at give plads til plantagedrift og landbrug, er jorden udpint kun få år senere. Men sådan behøver det ikke at være. Verdens Skove hjælper folk, som lever i skoven, med at dyrke jorden på en måde, så de både får noget at leve af samtidig med, at regnskoven bliver stående. Af Nikolai Lang, Verdens Skove Regnskoven er det frodigste sted på landjorden. Regnskoven i Ecuador har den største rigdom af dyr og planter i verden. På én hektar finder man op til 655 træarter. Det er mere end det samlede antal træarter i Nordamerika. Men denne rigdom af liv lader sig ikke direkte overføre til økonomisk rigdom. Der lever mange fattige mennesker i de tropiske skove, og for dem kan det være fristende at fælde skoven for at bruge jorden til dyrkning af afgrøder eller plantagedrift. Men hvis skoven fældes, vil jorden hurtigt blive udpint. Jens Holm Kanstrup er biolog og rådgiver i den danske miljøorganisation Verdens Skove, som arbejder med at bevare regnskoven i Latinamerika. Han sammenligner jorden i regnskoven med den jyske hede: - En fed østdansk muldjord kan sagtens dyrkes igen og igen, uden at udbyttet går ned, fordi den er smækfyldt med organiske næringsstoffer. Modsat er det med heden, der er nem at dyrke op, men er en let jord, så den er hurtig udpint efter en høst eller to, forklarer han og tilføjer, at mens heden er forholdsvis ny, er jorden i regnskoven meget gammel: - Leret er brudt ned, og salte og næringsstoffer er vasket ud. Det er en jord, som er meget mager, fordi de fleste af næringsstofferne befinder sig i planterne. Hvis man fjerner dem, fjerner man også næringsstofferne. NÆRING FRA BILLER OG BLADE Jens Holm Kanstrup er bosiddende i Danmark, men har både lavet feltarbejde i Asien og Latinamerika og har en omfattende viden om regnskoven og dens folk. Blandt andet er der en god grund til, at oprindelige folk i de tropiske skove typisk bosætter sig tæt ved floder, forklarer han: - Jorden ved floderne bliver jævnligt oversvømmet med næring, når floden lejlighedsvist går over sine bredder. Det giver ny næring til jorden. Den generelt næringsfattige jord betyder, at når skoven fældes, vaskes jorden let væk under de kraftige regnskyl, som falder over regnskoven. - Og når mulden er vasket væk, har regnskoven meget svært at gro frem igen, pointerer Kanstrup. I en dansk skov har træerne rimelig dybe rødder, som kan suge næring op fra jorden. Men i regnskoven ligger de fleste rødder simpelthen oven på eller lige neden under jorden. I stedet får planterne derfor næring fra biologisk materiale, som visne blade og ådsler, der ligger og rådner i skovbunden, og som bliver nedbrudt at en hær af orme, tusindben og biller. Insekterne findeler det organiske materiale og frigiver næring, som træerne kan suge op igen. ET PRESSET ØKOSYSTEM Dette kredsløb skaber det meget fintfølende og sårbare økosystem, som regnskoven er. Et økosystem som er under pres. Effekterne af jagten på ressourcer og ændringer i klimaet går hårdt ud over de fleste skov-samfund. De er pressede og oplever stigende ulighed og marginalisering som følge af vækst og globalisering. Det lægger pres på udnyttelsen af jorden. For Verdens Skove handler det om at mindske behovet for jord og dermed lette presset, forklarer Kanstrup: - Bæredygtigt skovlandbrug handler om at sikre de lokale en indtægt gennem salg af afgrøder, eller muligheden for at blive så godt som selvforsynende. Det er lidt forskelligt alt efter hvilke afgrøder, der er tale om. Kanstrup fastslår, at det først og fremmest handler om at skabe en planlagt og effektiv udnyttelse af jorden, som både bevarer skoven, og som samtidig giver de lokale noget at leve af. - Vi rådgiver de folk i, hvordan de
12 TEMA: JORD PENGEVIRKE - 1/2015 1 2 3 4 1. Verdens regnskove bliver ryddet med en hastighed, der svarer til en fodboldbane hvert tredje sekund. 2. En oliepalmeplantage. Palmeolie bruges i alt fra chokolade til sæbe, og oliepalmer rydder regnskoven. 3. Over en milliard mennesker verden over har skoven som livsgrundlag. 4. Rød pilegift frø. Over halvdelen af jordens landlevende arter lever i regnskoven. FOTOS: VERDENS SKOVE kan udnytte jorden bæredygtigt ved at kombinere skov og mark og blande de forskellige afgrøder hensigtsmæssigt. Der er ikke én løsning, der passer til alle skovsamfund. Den rigtige løsning kommer an på de specifikke forhold. BÆREDYGTIGT SKOVLANDBRUG - Ofte handler om det om sædskifte altså at skifte mellem afgrøder fra år til år. Først sår man for eksempel korn og majs, som er meget næringskrævende. Så stivelsesholdige rodfrugter, som for eksempel maniok, og så træer, buske og frugttræer. Til slut giver man jorden lov til at springe i skov, forklarer Kanstrup og tilføjer, at det er vigtigt at tænke langt frem: - Andre steder lægges alle frø samtidig i skovmarken, og høsten af majs, maniok, bønner og tobak vil så være højest de første år. Senere, for eksempel 3-25 år efter beplantningen, erstattes de af frugttræer og bær til dyr og mennesker. Hvis markerne er spredt ud over området, er der god plads til, at naturen hænger sammen, og dyr kan passere gennem landsbyen. Derved sørger man for, at biodiversiteten har plads til at udfolde sig. - Husk på, at der faktisk har levet indianere i Amazonas i årtusinder, uden at det er gået ud over skoven. Med den rette tilgang kan det sagtens lade sig gøre for mennesker at leve af skoven, siger Kanstrup. HÅB FOR FREMTIDEN Hvis landsbyen har meget plads, er der plads til at skifte mellem forskellige marker. Men hvis der er mindre plads, er permanent skovlandbrug også en mulighed: - Her kan man for eksempel kombinere nitrogenfikserende bælgplanter med planter, der kan give føde til husdyr, eller med afgrøder, som familien kan sælge på markedet. Det kan for eksempel være kaffe eller kakao, som kan give familien en indtægt og skabe behov for mindre jord. Det er især i Honduras, Nicaragua og snart også i Bolivia, at Verdens Skove arbejder med bæredygtigt skovlandbrug. - De løsninger, som vi har erfaret virker, handler om at give oprindelige folk og lokale skovsamfund mulighed for at leve af deres skov på en bæredygtig måde. Så bliver skoven stående, understreger Kanstrup. Det gavner ikke både regnskoven og dens folk, men også de fremtidige generationer. Verdens Skove er kunde hos Merkur
PENGEVIRKE - 1/2015-1/2015 TEMA: JORD TALSIDE 13 ØKOLOGI JORD 4-6,7 % mere sukker Der er flere levende organismer i en skovlfuld frugtbar jord, end der er mennesker på planeten. Kilde: Soils.org Økologiske æbler indeholder 4-6,7% mere sukker, og er mere faste i frugtkødet, end ikke økologiske æbler af samme sort. Kilde: Økologisk Landsforening, Iloveoko.dk JORD Hvert år omdannes jordområder på størrelse med Berlin til byområde. JORD 3 x Danmarks størrelse Kilde: Food and Agriculture Organization of the UN JORD 10 cm = 2000 år Så meget jord i Afrika bliver hvert år overtaget af spekulanter i forbindelse med fødevareproduktion til fremstilling af biobrændstof. Det tager 2.000 år at danne 10 cm frugtbar jord. Kilde: Ms.dk Kilde: Food and Agriculture Organization of the UN JORD 162 millioner kroner har Merkur lånt ud til økologiske og biodynamiske jordbrug i 2014. Det er en stigning på 8,5% i forhold til året før. JORD 2015 er udnævnt af FN til internationalt år for jord International Year of Soils
14 PENGEVIRKE - 1/2015 Det er blevet almindeligt at opfatte Indien som en ny supermagt og et center for softwareudvikling med en købekraftig middelklasse. Men samtidig er fattigdommen så dyb og uligheden så stor, at udfordringerne er kolossale. Af Rune-Christoffer Dragsdahl, antropolog og bestyrelsesformand i Aktion Børnehjælp Fotos: Bettina Stuhr Lindskow og Sally Bergh Palmvig Den gennemsnitlige indkomst for en inder er på blot cirka 700 kr. om måneden. Hele 900 millioner indere lever for under 2 US dollars (12 kr.) om dagen, og halvdelen af Indiens børn under fem år er så underernærede, at deres krop og hjerne ikke udvikler sig fuldt ud i løbet af de første leveår. Netop de første år er ellers afgørende for hjernens udvikling, og meget potentiale går derved tabt i en tidlig alder. Det påvirker også børnenes indlæringsevne. Kun halvdelen af Indiens børn lærer at læse, skrive og regne i løbet af grundskolen. Derfor samarbejder Aktion Børnehjælp med ti lokale indiske partnere om at drive gode skoler og børnehjem for fattige og udsatte børn i landdistrikterne. På børnehjemmene og skolerne får børnene nærende måltider og sundhedstjek. Aktion Børnehjælp er den ældste danske NGO, som kun arbejder i Indien, og har siden 1965 formidlet direkte hjælp til over en million fattige børn i Indiens slumkvarterer og landdistrikter. NGO en kender sine samarbejdspartnere rigtig godt og har arbejdet med dem i årtier nogle af dem sågar i mere end 45 år. Historisk udspringer Aktion Børnehjælp af Abbé Pierres klunserlejre, som i 1960erne var en bred, folkelig bevægelse i det danske samfund, og som støttede Moder Teresas arbejde. I dag er Aktion Børnehjælp en nonprofit udviklingsorganisation uafhængig af politiske og religiøse interesser. KASTELØSE, STAMMEFOLK OG ROMAER Størstedelen af Indiens 250 millioner kasteløse behandles stadig dårligt som følge af deres kaste, især i landområderne. Det skyldes, at resten af samfundet fortsat forbinder dem med arbejde, der er fysisk og symbolsk urent, som for eksempel at vaske tøj eller slagte køer. Der findes kvoter, som skal hjælpe de kasteløse til uddannelse og jobs, men det er kun mindretallet, der er så heldige at få disse kvotepladser. Indiens cirka 100 millioner stammefolk har det om muligt endnu vanskeligere. Mange lever i mindre fremkommelige områder med begrænset infrastruktur, hvor underernæring er udbredt. Andre tvangsforflyttes uden kompensation for den jord, de mister.
PENGEVIRKE - 1/2015 15
16 PENGEVIRKE - 1/2015 Helt på bunden af det indiske samfund befinder romaerne sig. Europas romaer kommer faktisk oprindeligt fra netop Indien, hvor man i øvrigt i dag stadig kalder dem gypsies, sigøjnere. Dem er der ikke engang kvoter til, da de ikke opfattes som en del af samfundet. FEM KLASSER PÅ ÉN GANG Der er gratis offentlige skoler for alle, men hvis børnene er så heldige, at læreren overhovedet møder op, er undervisningen de fleste steder ringe. I landsbyerne er det ikke unormalt, at én lærer underviser første til femte klasse på én gang. Og hvis man er kasteløs, er der stor sandsynlighed for, at man på grund af sin families lave status diskrimineres af læreren, som ofte kommer fra en kaste med højere status. Det får mange af de svageste børn til at droppe tidligt ud. DRØMMEN OM EN GOD SKOLE Alle familier håber derfor på at sende mindst ét af deres børn på privatskole. Med privatskole menes der ikke luksus af nogen art. Blot en velfungerende skole med de basale fornødenheder: Gode lærere og brugbart undervisningsmateriale. Det er sådanne private skoler, målrettet de fattigste og mest udsatte børn, som Aktion Børnehjælp samarbejder med lokale indiske NGO er om at drive. Skolerne arbejder løbende på at udvikle deres pædagogik, og de inspirerer de lokale offentlige skoler, så den gode undervisning når ud til endnu flere. Derfor har de ofte flotte navne såsom Drømmeskolen, Idealskolen og Visdomsskolen. Foruden at drive skoler og børnehjem for de mest udsatte, samarbejder organisationen desuden med lokale partnere om workshops, der skal oplyse Indiens marginaliserede borgere om deres rettigheder. FRA KASTE TIL KVALIFIKATIONER Hvor jobmuligheder i det traditionelle kastesystem følger ens kaste, findes der i dag en del jobs, som ingen kaster har patent på. Eksempelvis er det kvalifikationer, der er afgørende for at blive ansat i IT-sektoren, ligesom engelskkundskaber markant øger sandsynligheden for at få et job. Aktion Børnehjælp arbejder derfor på at sikre, at alle børnene i deres projekter får undervisning i IT og engelsk på højt niveau. Organisationen samarbejder desuden med virksomheder, der tilbyder gode jobs og rådgivning til de unge mennesker om deres fremtid. De børn og unge, som er så heldige at gå på en af Aktion Børnehjælps skoler, klarer sig rigtig godt og er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Mange er taknemmelige resten af livet og forsøger på forskellig vis at give noget igen til arbejdet for den næste generation af fattige. Lige fra den højtuddannede i storbyen, der sender penge, til den lokale autorickshaw-chauffør, der kører ærinder uden betaling. Aktion Børnehjælp er kunde i Merkur 50 ÅRS JUBILÆUM Aktion Børnehjælp fylder 50 år i 2015. Det er muligt at støtte både gennem individuelle fadderskaber og hele projekter. Læs mere på www.aktionb.dk Har du lyst til at samarbejde med Aktion Børnehjælp, for eksempel i forbindelse med jubilæet, så skriv til formand@aktionb.dk
PENGEVIRKE - 1/2015 TEMA: KORT JORD NYT 17 B FOR BERLIN OG BÆREDYGTIGHED FOTO: LEILA OG ORIGINAL UNVERPACKT KUN TIL LÅNS Gennemsnitligt bliver en boremaskine brugt 13 minutter i løbet af sin levetid. Ud fra en overbevisning om, at det derfor ikke kan betale sig, at hver person skal købe sin egen elektriske boremaskine, har Nikolai Wolfert startet den lille udlånsbutik Leila i Berlin. Og boremaskinen er den mest populære udlånsting i butikken, fortæller han. Med butikken ønsker Nikolai Wolfert at bidrage til et grønnere lokalmiljø. Butikken fungerer som et bibliotek, hvor medlemmene kan låne alt muligt, det eneste de skal gøre er at melde sig ind og indlevere én genstand hver. Du kan låne alt fra vinglas til rygsække, juicemaskiner og altså en elektrisk boremaskine. Efter at Leila åbnede i 2012, er flere fulgt efter i både Berlin, Kiel og Wien. Den deleøkonomiske tendens vokser, og I Danmark har vi blandt UNDGÅ KEMI I BØRNETØJET Tøjindustrien er en af de mest miljøforurenende industrier på verdensplan, og tit er slutproduktet desværre også fyldt med kemikalier. Kun cirka én procent af det bomuld, der produceres på verdensplan, er økologisk, og udvalget af økologisk børnetøj er småt. Ofte kan du dog andet flere delebils-ordninger, By-del.dk og kjolebytte-butikken Resecond. Kilde: The Guardian EMBALLAGE-FRIT SUPERMARKED 16 mio. ton emballage-affald. Så meget genereres af tyskernes dagligvareindkøb. I sommeren 2014 åbnede det første emballage-fri supermarked, Original Unverpackt i Berlin. Her sælges de fleste varer i løs vægt, du medbringer egne beholdere og får vejet af, hvor meget du har købt for. Du kan også købe genbrugsbeholdere i butikken. Frem for at opfordre forbrugerne til at genbruge emballage er tanken helt at undgå den. Projektet er delvist finansieret gennem crowdfunding. www.original-unverpackt.de bruge musen til at klikke dig uden om tøj fyldt med kemikalier. I webshoppen Little Green People kan du købe 100 procent økologisk tøj til børn fra 0-5 år. En del af tøjet er også Fair Trade produkter. Webshoppen har fokus på både sundheden for dit barn og på miljøet og udvælger derfor nøje deres produkter og gør kun brug af bæredygtige forsendelses- og indpakningsmaterialer. Som en bonusinfo har du hos Little Green People mulighed for at betale med børnepenge. Du kan bestille varer, få dem leveret hurtigt og vente med betaling til de næste børnepenge kommer. Se mere på Littlegreenpeople.dk Little Green People er kunde hos Merkur. www.littlegreenpeople.dk VERDENS BEDSTE MÆLKECHOKOLADE Udover to bronzemedaljer vandt Merkur-kunden Friis-Holm Chokolade for anden gang guld ved International Chocolate Awards. 'Bedst i verden bedst for verden' er mottoet, og kakaobønnerne købes for eksempel uden om mellemhandlere direkte fra små mellemamerikanske bønder, hvilket sikrer bonden en tre-fire gange højere pris. Den prisvindende chokolade laves af en enkelt sort kakaobønner for hver plade. For eksempel Johe-kakaobønnen, som Mikkel Friis- Holm smagte sig frem til i Nicaragua og Honduras, hvor firmaets egenproduktion i sin tid kom i gang gennem et Danida-projekt. Fokus er fortsat på produkt, kvalitet og etik frem for bundlinje og profit, lover den danske chokolademager, trods succesen: - Vi vil ikke bygge vores forretningsmodel på ryggen af børne- og slavearbejde i den tredje verden, slår Mikkel Friis-Holm fast. Friis-Holm er medstifter af organisationen Direct Cacao, som arbejder for en mere ligeværdig samhandel med bønderne i den tredje verden. Til foråret flytter produktionen fra Frankrig hjem til Danmark, når Friis-Holm åbner sin egen chokoladefabrik i Hvalsø. www.friis-holm.dk FOTO: FRIIS-HOLM CHOKOLADE
18 GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON GLOBAL VALUES ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES PENGEVIRKE - 3/2014 Merkur er medstifter af et internationalt netværk af værdibaserede banker. I dag er der 25 banker i netværket fra seks kontinenter, der alle arbejder for at finde bæredygtige løsninger på globale problemer. I denne serie bringer vi i hvert nummer en artikel om en kunde fra en af netværkets banker. Læs mere om GABV på: www.gabv.org Medarbejderejet tefabrik i Uganda Mpanga Growers Tea Factory i Uganda ejes af dem, der dyrker teen. Centenary Bank, der ligesom Merkur er medlem af Global Alliance for Banking on Values, har hjulpet med at forbedre indtjeningen. Mpanga Growers Tea Factory er en af fire fabrikker der førhen var ejet af Uganda Tea Growers Corporation. Virksomheden blev oprindeligt grundlagt ved lov i 1966 i kølvandet på Ugandas uafhængighed. Fabrikkerne blev bygget med henblik på at beskytte de små tedyrkeres husmandsinteresser imod konkurrenter, med henblik på at gøre dem til selvejere i fremtiden. I 1995 blev virksomheden privatiseret og husmændene blev opmuntret til at købe andele. Navnet blev ændret til Mpanga Growers Tea Factory A/S, og foretagendet er nu helt igennem ejet af husmænd. Mpanga Growers Tea Factory er en af de førende tedyrkere i Uganda, og producerer te af høj kvalitet til både lokale og internationale markeder. Centenary Bank har spillet en nøglerolle med hensyn til financieringen af foretagendets vækst igennem årene. De har ydet mere end 5,5 millioner kr. i lån, hvilket har resulteret i, at virksomheden har gennemgået en fuldstændig fornyelse af sin fremstillingsproces og fordoblet sin produktion fra 35.000 tons te om året til 80.000. Okello James, der er revisor hos virksomheden, mener at væksten skyldes Centenary Banks støtte og hjælpsomme råd: - Vores forhold til dem er rigtig godt, og vi er glade for at være vækstpartnere. Mpanga Growers Tea Factory er hovedindtægtskilde for 800 familier i Kabarole og Kyenjojo distrikterne. Mere end 4.700 mennesker får deres levebrød fra tefabrikken.
PENGEVIRKE CENTENARY BANK - 3/2014 Centenary Banks mål er at tilbyde finansielle ydelser og ikke mindst mikrolån GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES 19 til alle i Uganda særligt i landområderne. Banken startede i 1983 og har i dag 1,2 mio indlånskunder og yder lån til 130.000 kunder. De giver donationer til ungdomsinitiativer, børns helbred og til programmer mod fejlernæring. FOTO: GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES MPANGA GROWERS TEA FACTORY ER HOVEDINDTÆGTSKILDE FOR 800 FAMILIER I KABAROLE OG KYENJOJO DISTRIKTERNE. MERE END 4.700 MENNESKER FÅR DERES LEVEBRØD FRA TEFABRIKKEN.
20 NYT FRA MERKUR PENGEVIRKE - 1/2015 GENERALFORSAMLING 2015 VÆR MED TIL AT SÆTTE DIT PRÆG PÅ MERKUR zz Generalforsamlingen er med til at afslutte årets første kvartal, når arrangementet løber af stablen lørdag, den 21. marts på Diamanten i København. Alle andelshavere er stemmeberettigede med hver en stemme, uanset antallet af andele, og ved at møde op en gang om året og bruge din stemmeret, kan du som andelshaver være med til at sætte dit præg på Merkur. Som andelshaver er du med, når årsrapport og vedtægtsændringer skal godkendes, og når der skal vælges medlemmer til repræsentantskabet, som arbejder med at fastholde og udvikle Merkurs idégrundlag og desuden vælger repræsentanter til bestyrelsen. Du kan også som andelshaver stille forslag på lige fod med FOTO: DEN SORTE DIAMAND bestyrelsen og repræsentantskabet. Man behøver ikke at være andelshaver for at deltage på generalforsamlingen, og både den ordinære generalforsamling og det indledende fagseminar er åbent for alle. Temaet for dette års fagseminar er deleøkonomi. Tendensen med at koble behov og allerede eksisterende ressourcer sammen uden om de traditionelle markeder, er stigende, og seminaret ser på de fordele og udfordringer, der ligger i deleøkonomien. Udover Merkurs administrerende direktør Lars Pehrson taler forfatter Claus Skytte om deleøkonomiens muligheder ud fra sin bog om emnet: Skal vi dele? (bogen anmeldes på s. 26). SOLCELLER PÅ TAGET? zz Er du husejer, og overvejer du at etablere solceller, er det måske nu, du skal handle på det. En ny tilskudspulje, som netop er åbnet for ansøgning her i marts, kan lette finansieringen. Puljen er begrænset, og uddeles efter først til mølle princippet, og Merkur har udsendt kundebreve for at oplyse om muligheden. Skulle du ikke have modtaget brev fra Merkur om dette, kan du stadig nå at hive fat i din rådgiver og høre nærmere. Merkur hjælper selvfølgelig gerne med at finansiere omlægning til grøn energi. Se mere på Merkur.dk/nyheder FOTO: WIKIPEDIA.COM NYT OM MEDARBEJDERNE zz 1. januar 2015 fik Merkur en ny chef for investering og pension, Karsten Korreborg, der kommer fra en stilling som firmapensionskonsulent hos Jysk Pension. Karsten Korreborg har tidligere været chef for investering og pension i Farsø Sparekasse. 16. februar 2015 fik Aarhus Afdeling en ny kunderådgiver til private kunder. Anders Tække kommer fra en stilling i Realkredit Danmark i Aarhus, er uddannet i Danske Bank og har arbejdet med bank- og realkreditrådgivning siden 2004. Lene Lillelund, København Afdeling har opsagt sin stilling som privatkunderådgiver pr. 31. december 2014 for at starte et job i Nykredit. Bente Toftegaard Kristiansen er stoppet i sit vikariat i serviceteamet i København Afdeling. ANDERS TÆKKE KARSTEN KORREBORG