Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at give høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Nedenfor følger kommentarer som FRI, i samarbejde med vores medlemsvirksomheder, har udarbejdet til forslaget. Generelle kommentarer Efter kommenteringen af de enkelte emner er indsat en ramme med angivelse af konkret forslag til ændring i vejledning Ang. bagatelgrænser og gennemsnitsbetragtninger: Det er med interesse, at vi har noteret os, at Miljøstyrelsen påtænker at indføre bagatelgrænser omkring forureningsmængder for villatanksager, ligesom at indførelsen af gennemsnitsbetragtninger omkring risikoberegning på poreluftmålinger også er nye signaler i forhold til tidligere vejledninger. Miljøstyrelsen har selvfølgelig overvejet konsekvenserne af dette; herunder anvendelsen af bagatelgrænser for andre typer af forurening, samt om gennemsnitsbetragtninger også bør gælde for andre typer af målinger og risikoobjekter (fx koncentrationer i grundvandet samt risikoen over for et primært grundvandsmagasin). Ang. proportionalitetsprincippet: Vejledningen forsøger sig i den vanskelige øvelse at tydeliggøre anvendelsen af begreber som risikovurdering og proportionalitetsprincip samtidig med at der andetsteds foreskrives genopretning til hidtidig tilstand. I den forbindelse var det ønskværdigt med en mere præcis udmelding fra Miljøstyrelsen omkring generelt at efterlade forurening (efter 2001). JAGG-modellens trin 1. Et væsentligt element i udkastet er, at proportionalitetsprincippet fastslås som et hensyn der skal medtages i forhold til Jordforureningslovens 48 vedrørende villatanksager. Proportionalitetsprincippet skal inddrages både i forbindelse med udstedelse af undersøgelsespåbud og ved udstedelse af oprensningspåbud (afs. 7.1.1 og 8.1.1.).
Side 2 af 5 Det følger af det forvaltningsretslige proportionalitetsprincip, at der skal gennemføres en risikovurdering med henblik på bl.a. at fastlægge det nødvendige oprensningsomfang. (afs. 7.3.2). Afgørelse om oprensningspåbud kan kun træffes, når en risikovurdering viser, at det ikke kan udelukkes, at der kan være en aktuel eller fremtidig risiko for sundhed eller miljø (afs. 8.1.1). I udkastet anbefales det at benytte Miljøstyrelsens JAGG-model som grundlag for de nødvendige risikovurderinger. I den forbindelse står der i udkastets afs. 7.3.2: I forhold til grundvandet skal risikoen ved restforureningen som udgangspunkt kun beregnes ved brug af JAGG-modellens trin 1. Grundvandskriterierne skal således som udgangspunkt være opfyldt umiddelbart under forureningskilden. En risikovurdering, der alene baseres på JAGG-modellens trin 1 og kræver overholdelse af grundvandskriterierne kan ifølge JAGG-modellens grundlag ikke betragtes som en risikovurdering i relation til proportionalitetsprincippet, da der netop ikke gives mulighed for vurdering af en eventuel risiko for hverken grundvand eller andre miljømæssige forhold. JAGG-modellens trin 1 kan ikke alene anvendes til kulbrinteforureninger, da den praktisk taget altid beregningsmæssigt vil vise, at der er en potentiel risiko for grundvandet. Dette er i praksis uafhængig af forureningsmængden, der ligger i jorden. Den eneste undtagelse er, hvis der er MÅLT en vandkoncentration i jorden, som er lavere (eller kun lidt højere) end grundvandskvalitetskriteriet. Derfor, hvis beregningsresultatet efter JAGGmodellens trin 1 skal være mindre end grundvandskvalitetskriteriet, så skal ALT forurenet jord bortgraves, eller nedsivningen reduceres til 0. Derfor bør begrænsningen til kun at anvende JAGG-modellens trin 1 udtages af vejledningen. Rettelse til sidste del af afsnit 7.2, 11 linjer før afsnit 7.3: På skitsen i figur 7.4 vil det således være den gennemsnitlige poreluftkoncentration i de udførte poreluftmålinger, der anvendes i vurderingen af indeklimapåvirkningen af værelset. Sætningen bør ændres til: På skitsen i figur 7.4 vil det således være den gennemsnitlige poreluftkoncentration (pr. arealenhed) i de udførte poreluftmålinger, der anvendes i vurderingen af indeklimapåvirkningen af værelset. Figur 7.4, nederst på side 37, er fejlagtigt navngivet figur 8.4. Kommunens ansvar i valg af oprensningsmetode I afs. 8.1, Meddelelse af oprensningspåbud, benyttes indledningsvis
Side 3 af 5 følgende formulering til præcisering af kommunens opgaver: I forbindelse med udstedelse af oprensningspåbuddet skal kommunen tage stilling til, hvilke afhjælpningsforanstaltninger, der skal foretages samt omfanget af disse. Det tilkommer påbudsadressaten og dennes rådgivere at fremkomme med forslag til oprensning samt valg af metode hertil. Det bør præciseres, at påbudsadressaten og dennes rådgiver har ansvar for metodevalg og sikring af at metoderne kan opfylde kravene til oprensning. Kommunen skal som udgangspunkt alene tage stilling til de foreslåede tiltag. Formuleringen bør ændres til: I forbindelse med udstedelse af oprensningspåbuddet skal kommunen tage stilling til effekten af de af påbudsadressaten foreslåede afhjælpningsforanstaltninger. Rettelse af påbud - type I afs. 8.1.2 linje 14 bør undersøgelsespåbud rettes til oprensningspåbud. Oprensningspåbuddet detaljeringsgrad Ligeledes i afs. 8.1.2. står: Kommunen skal endvidere være opmærksom på, at et krav om monitering af en efterladt forurening, også skal fremgå af påbuddet. Et sådan krav kan sammenlignes med et egenkontrolvilkår. Kommunen skal i påbuddet fastsætte, hvordan og hvor længe moniteringen skal foregå. Hvis dette allerede er fastsat i et moniteringsprogram, kan kommunen henvise dertil På tidspunktet for udstedelsen af oprensningspåbuddet er omfanget af en eventuel efterladt forurening og dennes risikoen for miljøet ikke kendt. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at kommunen på dette tidspunkt skal fastlægge hvordan og hvor længe moniteringen skal foregå. Disse specifikke krav bør fastlægges på baggrund af den efterfølgende risikovurdering af restforureningen. Ovenstående formulering bør ændres til: Kommunen skal endvidere være opmærksom på, at et senere krav om monitering af en efterladt forurening, også skal fremgå af påbuddet. Et sådan krav kan sammenlignes med et egenkontrolvilkår. Kommunen skal, efter afslutning af den aktive oprensningsindsats, i et tillæg til påbuddet fastsætte, hvordan og hvor længe moniteringen skal foregå. Hvis dette allerede er fastsat i et moniteringsprogram, kan kommunen henvise dertil Valg af oprensningsmetode I udkastes kap. 8 gives der en række både generelle og specifikke retningslinjer for, hvorledes en oprensning skal foretages. Disse retningslinjer er baseret på de erfaringer, som OM har haft med gennemførelse af villatank oprensninger samt to mindre Miljøprojekter (nr 1060 og 1032).
Side 4 af 5 Imidlertid er der to væsentlige forhold, som vil medføre, at vejledningen bliver utidssvarende, miljømæssig uhensigtsmæssig og fordyrende. For det første er grundlaget for at fastlægge metoder meget snævert. OM s mangeårige strategi for gennemførelse af oprensninger bygger på erfaringer fra oprensning af større tankanlæg, hvor villatanksager som regel er mere komplicerede og indebærer større omkostninger i forhold til forureningsmængden (afs. 8.2.1). Afvisningen af at anvende in-situ oprensninger bygger ifølge referencelisten på anbefalinger fra en enkelt rådgiver med begrænsede erfaringer i anvendelse af in-situ oprensninger.(ref. 7, 9, 10 og 12). For det andet betyder udkastets anvisning af kun at anvende afgravning, at der kun i meget begrænset omfang er mulighed for at vælge optimale oprensningsmetoder med hensyn til både miljø og økonomi. Metodeudviklingen inden for specielt in-situ området pågår med stigende hast. Både indenfor og udenfor landets grænser er der i dag en lang række veldokumenterede in-situ metoder som med fordel kan anvendes til villatank sager. Denne begrænsning i metodevalg betyder dels en fordyrelse af oprensningerne og samtidig kan det betyde en miljømæssig dårligere løsning. Generelt bør det i højere grad gives mulighed for at påbudsadressaten og dennes rådgiver kan vælge den optimale løsning til den enkelte forurening. Under alle omstændigheder er det deres ansvar, at den valgte løsning opfylder de krav, som opstilles af kommunen i oprensningspåbuddet. Herved gås der således ikke på kompromis med ønsket om genopretning under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Valg af gravemetode Formuleringen i indledningen til afs. 8.2.1.: I langt de fleste af sagerne /6/ skal de afhjælpende foranstaltninger på villaolietanksagerne bestå af en bortgravning af den forurenede jord. Bør ændres til: I langt de fleste af sagerne /6/ vil de afhjælpende foranstaltninger på villaolietanksagerne bestå af en bortgravning af den forurenede jord. I den efterfølgende tekst i udkastet beskrives netop, at villatanksager som regel er teknisk komplicerede at løse, og at graveløsninger medfører en lang række fordyrende tiltag. Samtidig bør det påpeges, at der ved graveløsninger under bygninger i mange (de fleste?) tilfælde efterlades en restforurening. Det vil derfor i mange tilfælde være en fordel at benytte en løsning, hvor afgravning kombineres med in-situ fjernelse. In-situ oprensninger Beskrivelsen i afs. 8.2.2. udviser en ubegrundet kritisk holdning til in-situ oprensning under henvisning til to rapporter (ref. 10 og 12), hvis konklusioner der langt fra er enighed om i fagkredse.
Side 5 af 5 Følgende sætning bør udgå: Generelt kan in-situ oprensninger således ikke anbefales på villaolietanksager. Tilsvarende bør ordet undtagelsesvis i den efterfølgende sætning udgå. Afslutning Vi ser frem til at følge arbejdet med den endelige vejledning. FRI står gerne til rådighed for evt. drøftelser i forbindelse med arbejdet. Med venlig hilsen Preben Boock Chefkonsulent.