D Indsigt Nummer 2 14. december 25 Handelsaftaler uden om WTO er tidoblet på få år A F C H E F K O N S U L E N T P E T E R T H A G E S E N, p t h @ d i. d k O G C A N D. S I LV. N I C O L A I R O T T B Ø L L S E D E R B E R G - O L S E N, n s o @ d i. d k 5 9 13 BRIK-landene stormer frem Økonomien i de fire BRIK-lande vokser i øjeblikket ca. 5 gange så hurtigt som i euroområdet. Den internationale købekraft er imidlertid ikke fulgt med, og en italiener bruger fortsat 6 gange flere penge på danske varer end en kineser. Kineserne finansierer den amerikanske forbrugsfest Den amerikanske forbrugsfest giver anledning til et enormt underskud på handelsbalancen. Navnlig samhandlen med Kina har nu givet så store ubalancerede handelstrømme, at en fortsættelse kan true stabiliteten i verdensøkonomien. Globalt udsyn skaber job Globalt udsyn bliver stadig vigtigere for den danske velstandsudvikling. Mere end 7. job kan i dag henføres til de danske virksomheders salg til udlandet, og tallet må formodes at stige kraftigt i de kommende år. Den globale samhandel hæmmes af høje toldmure og andre handelshindringer i de nye vækstøkonomier. Manglen på en global WTO-frihandelsaftale har fået antallet af regionale frihandelsaftaler uden om WTO til at løbe løbsk. Disse er tidoblet siden begyndelsen af 199 erne. Lykkes det i Hongkong at komme videre med forhandlingerne om liberaliseringer af verdenshandlen, så en entydig aftale kommer inden for rækkevidde, kan danskerne se frem til betragtelige velstandsstigninger. I Hongkong forhandles der i disse dage på højtryk om yderligere liberaliseringer af verdenshandlen i den såkaldte Doha-runde i regi af WTO. En fiasko ved forhandlingerne vil for alvor underminere WTO s troværdighed og medføre endnu flere regionale og bilaterale handelsaftaler på kryds og tværs af landegrænser 1. Siden begyndelsen af 199 erne er antallet af regionale frihandelsaftaler uden for WTO steget kraftigt der er faktisk tale om en tidobling. Antallet af regionale og bilaterale frihandelsaftaler er 1-doblet på 1 år Antal regionale- og bilaterale frihandelsaftaler (RTA) 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96 4 Kilde: WTO (nov. 25) indsigt.di.dk 1 WTO har i dag 149 medlemslande, som tilsammen står for mere end 95 pct. af verdens samlede produktion.
Et sammenbrud af Doha-runden vil medføre, at de økonomiske sværvægtere vil indgå stadig flere regionale og bilaterale frihandelsaftaler. Resultatet er, at verdens fattigste lande får betydelig dårligere aftaler, end de vil kunne opnå igennem WTO. 2 lande står for 8 pct. af den globale handel Stor forskel på udviklingslandene Knap 8 pct. af den globale handel med varer og serviceydelser ekskl. den interne handel i EU kan i dag henføres til færre end 2 lande. Groft sagt er det altså færre end 2 lande blandt de knap 15 WTO-medlemslande, som i dag har enorm betydning at få med i en global aftale om øget frihandel. andel af verdens samlede vareimport Brasilien Singapore Thailand Rusland Indien Tyrkiet Malaysia Australien Schweiz Taiwan Mexico Sydkorea Canada Japan Kina EU USA Kilde: WTO 5 1 15 2 25 Pct. BRIK-landene får større betydning Den økonomiske udvikling i verdensøkonomien vil i de kommende år i stigende grad blive præget af udviklingen i de fire BRIK-lande 2, som allerede i dag tegner sig for over 4 pct. af verdens befolkning og knap en fjerdedel af det globale købekraftskorrigerede BNP. Næsten hver tiende vare, der handles over landegrænser, ender således i dag hos en virksomhed eller forbruger i BRIK-landene og andelen er kraftigt stigende. 2 Brasilien, Rusland, Indien og Kina 2
kommercielle muligheder under forandring Andel af verdens import (pct.) 24 225 35 3 26 19 11 24 15 4 EU Emerging markets, Asien Emerging markets, Øvrige Øvrige udviklede lande EU Emerging markets, Asien Emerging markets, Øvrige Øvrige udviklede lande Anm.: Tal for 25 er baseret på en antagelse om, at væksten i de kommende år vil svare til den gennemsnitlige vækst gennem de seneste 1 år. Kilde: WTO og DI beregninger De fattigste lande slipper for krav om liberalisering Udviklingslandene er præget af høj grad af protektionisme Told på industrivarer giver globalt velstandstab på 19 mia. USD om året Det er altså helt afgørende, at de store fremadstormende udviklingslande forpligter sig til reelle liberaliseringer i Doha-runden. Dette forudsætter, at der sondres mellem udviklingslandene. Det er allerede aftalt, at de fattigste lande skal slippe for krav om at liberalisere deres markeder i denne frihandelsrunde a round for free. Selv om det langsigtede mål er ensartede regler for alle, er det dog nødvendigt at tage sådanne særordninger i anvendelse for at sikre integrationen af denne gruppe lande i verdensøkonomien. En bæredygtig frihandelsaftale forudsætter derfor først og fremmest, at de største udviklingslande integreres bedre i den globale økonomi. I dag er landene præget af en høj grad af protektionisme, og den høje grad af lukkethed skaber en række ubalancer i de globale handelsstrømme. Vækst gennem toldnedsættelser Der er store beløb på spil i Doha-runden. Verdensbanken har beregnet, at told på industrivarer giver anledning til et globalt velstandstab på 19 mia. USD om året, og det anslås, at en halvering af verdens subsidier og handelsbarrierer vil medføre en fordobling af den årlige globale vækst i BNP 3. Ifølge bereregninger fra WTO vil en fjernelse af alle barrierer for handel med varer i bedste fald kunne munde ud i en global velstandsgevinst på op til 62 mia. USD årligt. Det svarer til størrelsen af Australiens samlede økonomi. Flere undersøgelser peger på, at over halvdelen af gevinsten vil komme udviklingslandene til gode. Fællesnævneren for mange af vækstmarkederne er, at de er karakteriseret ved høje handels- og investeringsbarrierer i forhold til Danmarks traditionelle eksportmarkeder. EU skiller sig i den forbindelse ud ved at være den mest åbne økonomi i verden. 3 Copenhagen Consensus, 24
Høje toldmurer i de nye vækstøkonomier Gennemsnitlig toldsats Indien Kina Brasilien Rusland USA EU 5 1 15 2 25 Pct. Anm.: Der er tale om vægtet gennemsnitlig toldsats. Beregninger omfatter industrivarer, serviceydelser og landbrug. Frihandelsaftale kan give økonomisk gevinst for danske forbrugere Kilde: WTO, Verdensbanken, Eurostat og DI beregninger Lykkes det at enes om en frihandelsaftale, kan forbrugerne se frem til langt billigere varer. Alene Danmarks import af tekstiler fra Kina giver anledning til en besparelse på knap 4,8 mia. kr. svarende til en besparelse på knap 5 pct. i forhold til at importere de samme varer fra OECD-området. Uformelle handelshindringer er det største onde Erfaringen viser, at en fjernelse af toldbarriererne ikke alene vil sikre en større samhandel. Når man fjerner toldmurene, dukker næste lag af barrierer op i form af eksempelvis forskellige tekniske krav til produktet knyttet til sikkerhed, sundhed og miljø. Samhandlen inden for EU blev først reelt øget, da man fik fælles lovgivning, principper og regler for gensidig anerkendelse af lovgivning og produktgodkendelser. Det samme vil gøre sig gældende globalt. Handelsprocedurer koster 325 mia. USD om året Handelslettelser vil især komme udviklingslandene til gode Uhensigtsmæssige og forskellige toldprocedurer anslås at udgøre mellem 2 og 25 pct. af en vares værdi. En typisk handelstransaktion involverer ca. 3 forskellige myndigheder, 4 forskellige dokumenter, 2 faktuelle oplysninger (hvor 3 skal oplyses mindst 3 gange), hvoraf 6 7 pct. skal genindtastes mindst én gang 4. Omkostningerne forbundet med handelsprocedurer skønnes IMF og SWEPRO at være i størrelsesordenen 325 mia. USD pr. år svarende til 3,5 pct. af den samlede varehandel på verdensplan. Udover at være omkostningstunge er sådanne procedurer tidskrævende. Det rammer især de små og mellemstore virksomheders eksport uden for EU. En forenkling af sådanne handelsprocedurer vil ikke mindst gavne udviklingslandene. For eksempel har et nyt reformprogram i Marokko sænket gennemsnitstiden for toldbehandlingen af varer fra 18 2 dage til kun 1 2 timer. I Mozambique er toldindtægterne steget med over 5 pct. trods en samtidig nedskæring i toldsatserne i løbet af de første to år af et nyligt reformprogram. Handelslettelser som disse vil øge udviklingslandenes adgang til andre landes markeder og dermed integrere dem i verdenshandelen. Samtidig bidrager handelslettelser med at tiltrække udenlandske investeringer, der er væsentlige for landenes udviklingsstrategi. 4 Oplysningerne stammer fra Swedish Trade Procedures Council (SWEPRO) 4
BRIK-landene stormer frem A F Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A L L - P O U L S E N, h u p @ d i. d k Økonomien i de fire BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) vokser i øjeblikket ca. 5 gange så hurtigt som i euroområdet, og den økonomiske fremgang skaber et enormt eksportpotentiale for danske virksomheder. Den internationale købekraft er imidlertid fortsat beskeden, hvilket medfører at en italiener fortsat bruger 6 gange flere penge på danske varer end en kineser. Et positivt resultat ved de igangværende WTO-forhandlinger i Hongkong kan få stor betydning for verdensøkonomien. Lande, der traditionelt er kendetegnet ved toldbarrierer, får nemlig stadig større betydning for samhandlen i verden. BRIK-landene får større betydning for verdenshandelen BRIK-landenes økonomier vokser langt hurtigere end økonomierne i de fleste andre lande i verden. Seneste prognoser for 25 indikerer, at BRIK-landenes økonomier i år vil vokse ca. 5 gange hurtigere end økonomierne i euroområdet. Den kraftige økonomiske fremgang i de store udviklingsøkonomier betyder, at mere end 4 pct. af den samlede vækst i verdensøkonomien i år alene vil kunne henføres til BRIK-landene. Realvækst i BNP 24 26 24 25 26 Brik-landene i alt 8,2 7,5 6,9 -Brasilien 4,9 3,1 3,5 -Rusland 7,2 5,9 5,7 -Indien 6,9 7,3 7, -Kina 9,5 9,4 8,4 Euroområdet 1,8 1,3 1,7 Verdensøkonomien 5,1 4,3 4,3 Kilde: IMF, Consensus Economics og DI Den kraftige økonomiske fremgang i de fire BRIK-lande sammenholdt med deres øgede integration i verdensøkonomien giver sig udtryk i, at landene tegner sig for en stadig større andel af verdenshandelen. BRIK-landenes import er tredoblet på fem år I løbet af de seneste fem år er BRIK-landenes import næsten blevet tredoblet, og ca. hver tiende industrivare, der handles over landegrænser, ender nu hos en forbruger eller virksomhed i et BRIKland. Intet tyder på, at denne udvikling vil stoppe lige foreløbig. Eksempelvis ventes BRIK-landenes import af industrivarer at stige med ca. 2 pct. i 26. 5
brik-landene får stadig større betydning for verdenshandelen Andel i pct. 16 14 12 1 8 6 4 2 Andel af verdenshandlen for 5 år siden Andel af verdenshandlen i dag Brasilien Rusland Indien Kina Kilde: WTO 2,5 mia. potentielle forbrugere BRIK-landene rummer allerede i dag et enormt markedspotentiale for vestlige virksomheder. Flere end 2,5 mia. mennesker er i dag bosat i et af de fire BRIK-lande, og mange af disse mennesker har allerede i dag en købekraft, der gør dem interessante for danske virksomheder. Købekraften er for tsat størst i Vesten Mere end en tredjedel af verdens samlede produktion (købekraftskorrigeret BNP) vil i år kunne henføres til emerging markets, hvoraf BRIK-landene alene tegner sig for ca. en fjerdedel. Eksportpotentialet for danske virksomheder er imidlertid fortsat noget mindre end landenes økonomiske størrelse ellers kunne tilsige. Landene præges fortsat af omfattende handelshindringer, ligesom en begrænset international købekraft blandt de almindelige forbrugere ofte kan gøre det vanskeligt at sælge mange danske kvalitetsprodukter. Stor forskel på national og international købekraft Større sammenhæng mellem national og international købekraft er på vej I udviklingslande vil der ofte være en meget betydelig forskel mellem forbrugernes indenlandske og udenlandske købekraft. Lave lønninger og undervurderede valutakurser bevirker, at den internationale købekraft (BNP målt i USD) ofte vil være langt lavere end produktionen ellers ville tilsige. Købekraftsforskellene vil ofte være meget betydelige. I Kina er produktionen pr. indbygger eksempelvis mere end fire gange så høj som den internationale købekraft pr. indbygger. Tilsvarende forskelle ses i de fleste andre udviklingslande herunder Indien, Brasilien og Rusland. Trods de nye markedsøkonomiers stigende betydning for verdensøkonomien befinder langt størstedelen af den internationale købekraft sig derfor fortsat i vesten. Kun ca. 15 pct. af verdens samlede købekraft (målt i USD) kan i dag henføres til emerging markets, og landene tegnede sig kun for ca. 11 pct. af den samlede danske eksport i 24. 6
den internationale købekraft ligger fortsat i vesten Andel i pct. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Produktion International købekraft (USD) Dansk eksport Øvrige lande Emerging markets, øvrige emerging markets, Sydøstasien Emerging markets, Østeuropa Vestlige lande Kilde: Danmarks Statistik og IMF Den begrænsede danske eksport til de nye markedsøkonomier skal samtidig ses i lyset af indkomstfordelingen på de pågældende markeder. Indkomstfordelingen i et givet land kan have stor betydning for eksportpotentialet på det pågældende marked, og den samlede købekraft på et marked vil derfor ikke nødvendigvis være en god indikator for markedsmulighederne. Betragter man eksempelvis to lande som Kina og Italien, der i økonomisk henseende (BNP målt i USD) er lige store, kan man konstatere, at den danske eksport til Italien er næsten tre gange større end eksporten til Kina. En italiener bruger i gennemsnit ca. 6 gange flere penge på import af danske varer end en kineser. En italiener bruger 6 gange flere penge på danske varer end en kineser Markedspotentiale i Italien og Kina Kina Italien BNP (billioner DKK) 9,9 1, Indbyggere (mio.) 1.3 58 Import af danske varer (mia. kr.) 6, 15,5 Import af danske varer pr. indbygger (kr.) 5 268 Andel af produktgrupper 15 pct. 37 pct. Anm.: Eurostats opgørelser af udenrigshandlen indeles eksporten i ca. 9. overordnede produktgrupper Kilde: IMF og Danmarks Statistik Danske forbrugsvarer afsættes fortsat på de etablerede markeder Forskellen mellem eksporten til Italien og Kina skal bl.a. ses i lyset af, at mange danske virksomheder er beskæftiget med at producere varer i den øverste ende af kvalitetsskalaen. Produkterne vil i kraft af deres kvalitet, design mv. ofte have en pris, der gør dem svære at sælge på emerging markets. 7
forbrugsvarer afsættes hovedsagligt på de rige markeder Varige forbrugsgoder i pct. af samlet eksport (pct.) 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mindre end 5. USD Kilde: Danmarks Statistik Mellem 5. og 1. USD Mellem 1. og 2. USD Mere end 2. USD Landets gennemsnitlige indkomst pr. indbygger (købekraftskorrigeret) Eksporten til emerging markets vil derfor typisk være koncentreret om færre produktgrupper end eksporten til rigere lande, idet købekraften blandt de almindelige forbrugere fortsat er for lav til at købe udenlandske mærkevarer.
Kineserne finansierer den amerikanske forbrugsfest A F Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A L L - P O U L S E N, h u p @ d i. d k Den amerikanske forbrugsfest giver anledning til et enormt underskud på handelsbalancen. Navnlig samhandelen med Kina har nu givet så store ubalancerede handelstrømme, at en fortsættelse kan true stabiliteten i verdensøkonomien Et kraftigt forbrugsdrevet opsving har medført, at den amerikanske import er blevet fordoblet i løbet af blot 1 år. Eksporten er i samme periode kun vokset med godt 5 pct., og forbrugsfesten har derfor medført en kraftig forværring af den amerikanske handelsbalance. Underskuddet udgjorde i 24 ca. 7 mia. USD eller godt 1 mia. USD mere end Kinas samlede eksport. Godt 25 pct. af underskuddet på den amerikanske handelsbalance kan henføres til handlen med Kina. De amerikanske forbrugere og virksomheder brugte i første halvdel af 25 ca. 75 mia. USD til køb af kinesiske varer, mens Kina i samme periode kun brugte knap 25 mia. USD til import af amerikanske varer. store skævheder i handlen mellem usa og kina Mia. USD 25 2 15 1 5-5 -1-15 -2 1994 1995 Amerikansk handelsbalance over for Kina 1996 1997 1998 1999 2 Kinesisk eksport til USA Amerikansk eksport til Kina 21 22 23 24 Kilde: US-China Trade Statistics Kina er blevet verdens samlebånd Kina har gennem de seneste år cementeret rollen som verdens samlebånd, og stadig flere produkter har været en tur igennem Kina, inden de når frem til de endelige forbrugere i eksempelvis Europa og USA. Kinas andel af verdenshandlen udgør i dag ca. 7 pct. en fordobling i løbet af blot 7 år. 9
kina får stadig større betydning for verdenshandlen Kinesisk eksport/import som andel af verdens samlede eksport/import (pct.) 7 6 5 4 3 2 1 197 1972 1974 1976 1978 198 1982 1984 1986 1988 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 Eksport Import Kilde: WTO Kinas rolle som samlebånd virker særligt effektivt for de kinesiske nabostater, der i stigende grad outsourcer dele af deres arbejdskraftsintensive industri til det kinesiske fastland. Estimater viser, at der i dag findes mellem 3- og 5. taiwanesiske virksomheder i Kina, som tilsammen beskæftiger mere end 3 mio. kinesere. Det svarer til ca. en tredjedel af den samlede taiwanesiske arbejdsstyrke. Denne flytning af arbejdsopgaver betyder samtidig, at Kina over de seneste år har oparbejdet et enormt underskud i samhandlen med sine nabolande. Faktisk svarer Kinas samlede underskud på handlen med Taiwan, Sydkorea, Japan og Malaysia stort set til Kinas overskud på handlen med USA. kinas handelsbalance over for udvalgte lande, 1.halvår 25 Millioner US dollars 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. USA Japan Sydkorea Taiwan Malaysia Eksport Import Kilde: US-China Trade Statistics Kinas nye rolle som samlebånd for andre asiatiske virksomheder afspejles også i de overordnede handelsmønstre mellem landene i Sydøstasien og landene i Europa og Nordamerika. Europa og Nordamerika har øget importen af kinesiske varer på bekostning af varer fra Japan, Sydkorea, Taiwan og Malaysia. 1
Den samlede import fra Kina og fra de andre sydøstasiatiske lande udgør nemlig stort set den samme andel af importen i Europa og USA, som den gjorde for 1 år siden fordelingen er bare anderledes. De ubalancerede handelsstrømme indikerer, at en del af Kinas eksportoverskud over for USA og Europa dækker over færdigmontage af produkter produceret i de kinesiske nabolande. Man må i denne sammenhæng antage at en betydelig del af værditilvæksten tilfalder de kinesiske nabolande usa s importandel fra udvalgte lande Andel af samlet import 3 25 2 15 1 5 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 Japan, Malaysia, Sydkorea, Taiwan og Thailand Kina Kilde: US-China Trade Statistics eu15 s importandel fra udvalgte lande Andel af samlet import 2 15 1 5 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 Japan, Malaysia, Sydkorea, Taiwan og Thailand Kina Kilde: Eurostat (Comext) Ubalancer kan true stabiliteten i verdensøkonomien USA s massive underskud på handlen med Kina er i betydelig grad blevet finansieret igennem salg af amerikanske statsobligationer. Siden årtusindeskiftet er Kinas beholdning af amerikanske statsobligationer mere end tredoblet, og den seneste opgørelse fra US Department of Treasure viser, at kineserne nu ejer amerikanske statsobligationer til en værdi af mere end ca. 25 mia. USD. Kina er hermed blevet USA s næststørste kreditor kun overgået af Japan, der indtager en suveræn førsteplads. 11
Den stigende ubalance i handlen mellem USA og Kina er uholdbar på lang sigt, og den giver allerede nu anledning til betydelige spændinger mellem de to lande. USA har igennem længere tid presset på for at få de kinesiske myndigheder til at tage immaterielretten seriøst og til at opskrive reminbien til et mere realistisk niveau. Kineserne har kun givet få indrømmelser inden for disse områder har indtil videre været utilstrækkelige, og hvad vi i Vesten opfatter som manglende kinesisk reformvilje kan få store konsekvenser for udviklingen i verdensøkonomien. Et massivt amerikansk overforbrug har sammenholdt med Kinas nye rolle i verdensøkonomien medført, at Kina har oparbejdet et uholdbart eksportoverskud over for USA. Hvis ikke ubalancen løses gennem øget amerikansk eksport er risikoen en lavere amerikansk import enten i form af en lavere aktivitet i den amerikanske økonomi eller indførsel af protektionistiske tiltag. Et sådant scenarie vil ikke kunne undgå at skade den økonomiske udvikling i verdensøkonomien og dermed eksportudsigten for danske virksomheder. 12
Globalt udsyn skaber job A F Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A L L - P O U L S E N, h u p @ d i. d k Globalt udsyn bliver stadig vigtigere for den danske velstandsudvikling. Mere end 7. job kan i dag henføres til de danske virksomheders salg til udlandet, og tallet må formodes at stige kraftigt i de kommende år i takt med den kraftige økonomiske fremgang på fjerne markeder. Den økonomiske udvikling er i mange år er gået langt stærkere i Asien, Østeuropa og USA end i Danmark. I løbet af de seneste 2 år er Danmarks andel af verdensøkonomien reduceret fra 4,3 promille til 3,2 promille svarende til et fald på ca. 25 pct. Kraftig vækst på fjerne markeder Den kraftige vækst på de fjerne markeder har bevirket, at danske virksomheder i stigende grad har søgt nye markeder uden for landets grænser. Eksporten får stadig større betydning for den danske velstandsskabelse, og de massive vækstforskelle mellem Europa, Asien og Nordamerika gør globalt udsyn til en stadig vigtigere parameter for velstandsudviklingen i Danmark. Trods gunstige indenlandske konjunkturer vil kun godt 1,5 promille af den globale vækst i år kunne henføres til Danmark. eksporten betyder stadig mere for velstanden i danmark Andel af verdensøkonomien (promille) 4,5 4, 3,5 3, Eksportens andel af BNP (pct.) 45 4 35 3 2,5 1985 25 Danmarks andel af verdensøkonomien Eksportens andel af BNP 25 Anm.: Tal for 25 er baseret på DI skøn nov. 25. Kilde: IMF, Danmarks Statistik og DI Udenrigshandlen fordoblet Den internationale arbejdsdeling vinder frem Virksomheder betragter i stigende grad verden som et stort marked, ligesom danske forbrugere i stigende grad retter blikket mod udenlandske varer, når de skal fylde deres indkøbskurve. Siden 199 er værdien af såvel import som eksport fordoblet, og handlen med udlandet svarer i dag til mere end 8 pct. af den samlede danske produktion. Virksomhedernes øgede fokus på eksport er udover den øgede velstand på fjerne markeder en naturlig følge af den omfattende specialiseringsproces, der kendetegner erhvervslivet i disse år. 13
Danmark deltager stadig mere i den internationale arbejdsdeling Eksport (Mia. kr.) 48 44 4 36 32 28 24 1992 199 1994 2 2 24 28 32 36 4 44 48 Kilde: Danmarks Statistik 1996 1998 2 22 26 Import (Mia. kr.) Virksomheder søger i stigende grad at styrke deres konkurrenceevne ved at fokusere på deres kernekompetencer, og det danske hjemmemarked er typisk alt for lille til at understøtte meget specialiseret produktion. En forudsætning for at udnytte det store velstandspotentiale, der er forbundet med specialiseringen, er derfor, at virksomhederne tager aktiv del i den internationale arbejdsdeling og opererer globalt. Kravene til markedets størrelse varierer betydeligt mellem virksomheder og brancher. Inden for den højt specialiserede farmaceutiske industri er eksportandelen eksempelvis helt oppe på 95 pct. En international orientering i erhvervslivet er en forudsætning for opretholdelsen af arbejdspladser på dansk grund ikke mindst i de mest videnbaserede erhverv som eksempelvis den farmaceutiske industri. Eksporten øger beskæftigelsen Eksporten har imidlertid stor betydning for mange flere virksomheder end de virksomheder, der selv har direkte eksport. Eksporten giver indirekte anledning til næsten 25. job i Danmark ikke mindst i serviceindustrien, der er storleverandør af serviceydelser til eksporterhvervene. Godt 16. job i serviceindustrien kan i dag henføres til eksporten og alene inden for rengøringsvirksomhed er næsten 1. personer beskæftiget som følge af danske virksomheders salg til udlandet. Sammenholder man det direkte og indirekte eksporttræk, kan man konstatere, at den danske integration i verdensøkonomien samlet set giver anledning til mere end 7. job i Danmark. Danske virksomheders afsætning til lande inden for det indre marked eksklusiv Danmark giver alene anledning til ca. 5. job herhjemme. Nye markeder skaber nye arbejdspladser Den kraftigt øgede aktivitet på de nye markeder i Østeuropa og Asien er imidlertid også begyndt at give anledning til mange job herhjemme. Næsten 25. danskere er i dag beskæftiget som følge af eksporten til de fire BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og 14
eksporten skaber ringe i vandet Andel af produktion forårsaget af eksport (Pct.) 7 6 5 4 3 2 1 Fremstillingsindustri Serviceindustri Private erhverv i alt Indirekte eksport Direkte eksport Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Kina), hvilket er en fordobling på blot 1 år. Alt tyder på, at dette tal vil stige kraftigt i de kommende år i takt med den fortsat voldsomme økonomiske fremgang på disse markeder. Brik-landene skaber 25. arbejdspladser i danmark Antal job som kan henføres til eksporten til Brasilien, Rusland, Indien og Kina 3. 25. 2. 15. 1. 5. 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 Anm.: Beregningerne er baseret på en antagelse om, at der ikke er forskel i beskæftigelsesindholdet i eksporten til forskellige lande. Tal for 21 24 er yderligere baseret på en antagelse om, at den samlede eksportbetingede beskæftigelse har været konstant igennem perioden. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 15
DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, mic@di.dk, Redaktør Troels Krog, trk@di.dk Redaktionen slut 12. december indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 33 di@di.dk www.di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN 161 684 Eftertryk tilladt med kildeangivelse 16