Den hvide sorg Den sorte sorg Hvad består den eksistentielle/ åndelige omsorg i? Vrede og sorg Årsdag, Foreningen for Palliativ Indsats Fredag den 11. november 2011, Ole Raakjær, or@km.dk
Hvad sa0e mig i gang? En undren over, hvor forskelligt mennesker tackler deres sorg! At nogle pa9enter er le:ere at hjælpe end andre! At vores sædvanlige hjælpea>tuder preller af som vand på en gås på nogle mennesker!
Sorgen som tomhed (hvid sorg): Et psykisk fravær. En mangeltilstand! Et hul! Sorgen som fylde (sort sorg): Den psykiske smerte over et konkret og navngivet traume!
De0e er ikke løsningen på alt!! Et værktøj blandt mange andre i værktøjskassen! Kan måske bruges 9l at s9lle nye spørgsmål, når de gamle og afprøvede løsninger ikke virker. Når mere af samme slags ikke duer!
Så hvad er problemet? Hvad betyder forskellen på sort og hvid sorg for den professionelles oplevelse af pa9enten? Hvad består den eksisten9elle/ åndelige omsorg i, når det drejer sig om den ene eller den anden form for sorg?
Når boblen brister Min verden brød sammen, da jeg fik dødsdommen. Det var den dag boblen bristede, og jeg fandt ud, hvor sårbar og magtesløse, vi mennesker egentlig er! 50-årig kvinde, erhvervsleder
Le0e pa?enter Det man gør, bliver taget imod med kyshånd! De udtrykker deres taknemmelighed og glæde over den omsorg, de får! De kan være bange, kede af det og fortvivlede, men 9lstedeværelse og kontakt giver dem trøst og lindring! De kan få os 9l at føle os magtesløse på en måde, der passer 9l situa9onen! De får os 9l at føle os som gode hjælpere!
Svære pa?enter Vi oplever dem som vanskelige og 9l 9der irriterende og umulige! Deres fortvivlelse, angst eller uro bliver ikke mindre af, at vi deler den med dem - måske snarere tvær9mod. De appellerer hele 9den om kontakt, men kontakt og 9lstedeværelse ser alligevel ikke ud 9l at gøre nogen forskel! Som professionel føler man sig ope brugt og udma:et, når man har været sammen med dem. Man kan som professionel blive oversvømmet af en følelse af u9lstrækkelighed, af at være uprofessionel og inkompetent. Som professionel føler man sig magtesløs på en særlig måde. De kan næsten smi:e en med deres panik og deres angst. De får os 9l at føle os som dårlige hjælpere!
Det kriseramte menneskes eksistentielle situation Den daglige bevidsthed/grundforventningen til livet/den sunde fortrængning - verden er grundliggende et trygt sted at være for mig og mine (lidelsen rammer kun naboen!) - livet er meningsfyldt, sammenhængende og forudsigeligt (vi kan planlægge og kontrollere livet/fremtiden) - man dør gammel og mæt af dage (der er op og ned på det, der sker i verden) - jeg er et selvstændigt, frit og uafhængigt menneske (jeg kan og skal skabe mit eget liv) - gud er den, der beskytter mig mod det onde (hvad skal man ellers bruge en gud til?) Virkeligheden er - at vi hverken kan kontrollere livet eller fremtiden - at vi i grundliggende forstand er afmægtige og sårbare eksistenser - at der er lidelse i verden og den rammer tilfældigt og kan derfor også kan ramme mig - at døden ikke kun er noget, der kommer, når vi er mætte af dage - at det onde sker - også i vores liv - og der er ofte ikke nogen fornuftig forklaring eller mening med det - at vi er dybt afhængige af andre - at gud ikke er en succes-gud
Ikke et brud, men en påmindelse Det, som i særlig grad sæ:es på spidsen hos den alvorligt syge pa9ent, nemlig - aqængigheden, - sårbarheden, - skrøbeligheden - afmagten og - dødeligheden repræsenterer ikke et brud med menneskelivets grundvilkår, men er tvær9mod en påmindelse om dem!
Det kriseramte menneskes eksistentielle situation - og alle andres!! Den daglige bevidsthed/grundforventningen til livet/den sunde fortrængning - verden er grundliggende et trygt sted at være for mig og mine (lidelsen rammer kun naboen!) - livet er meningsfyldt, sammenhængende og forudsigeligt (vi kan planlægge og kontrollere livet/fremtiden) - man dør gammel og mæt af dage (der er op og ned på det, der sker i verden) - jeg er et selvstændigt, frit og uafhængigt menneske (jeg kan og skal skabe mit eget liv) - gud er den, der beskytter mig mod det onde (hvad skal man ellers bruge en gud til?) Virkeligheden er - at vi hverken kan kontrollere livet eller fremtiden - at vi i grundliggende forstand er afmægtige og sårbare eksistenser - at der er lidelse i verden og den rammer tilfældigt og kan derfor også kan ramme mig - at døden ikke kun er noget, der kommer, når vi er mætte af dage - at det onde sker - også i vores liv - og der er ofte ikke nogen fornuftig forklaring eller mening med det - at vi er afhængig af andre at vi har brug for hjælp - at gud ikke er en succes-gud
Levende hænder 1. Tungt er dit åndedrag tungt og vi erkender livet skal slu:e så ungt Men vi tror du falder i levende hænder. 2. Tæt på dit sidste minut dine muskler spænder alle kan se det er slut Men vi tror du falder i levende hænder 3. Ingen kan nå dig mer her står dine venner hjælpeløst ser vi det sker Men vi tror du falder i levende hænder 4. Udenfor alle ord og de tanker vi sender afgrunden er så stor Men vi tror du falder i levende hænder 5. Stumme og bange fordi dit livslys forbrænder om lidt er det hele forbi Men vi tror du falder i levende hænder Johannes Møllehave
Kilde: Lene Byrith
Særpræg, særhed og sygdom De basale menneskelige recgheder: Re:en 9l at blive rummet (spejlet) og hermed re:en 9l at være Re:en 9l at være enestående Re:en 9l at blive elsket for sin egenart Sørensen, Lars, Særpræg, særhed og sygdom. Integra8v psykoserterapi, 1996
Kilde: Lene Byrith
Jeg er min egen Fende 1. Kom, hjælp mig, Herre Jesus, nu kan jeg ikke mer. Mit liv er mig for mæg9gt, og intet lys, jeg ser. Men du har sagt, at ingen nat kan skjule mig for dig, så kom, og lad mig mærke, du holder fast i mig. 2. Jeg er så træt 9l marven, som var mit liv forbi. Tit længes jeg mod graven som om jeg dér blev fri. Men du vil ikke slippe den, der føler sig forladt, du sidder ved min side i denne tunge nat. 3. Jeg er min egen cende, jeg brænder mine broer, jeg håber, det får ende, jeg ved, hvor lidt jeg tror. Men du er stadig nær hos mig, her kan jeg rase ud, 9l vreden bliver 9l aske, og tvivlen tror på Gud. 4. Hvor længe skal jeg klage? Hvorfor er jeg så blind? Gir du mig nye dage med sol og forårsvind? Kom rejs mig fra de døde, så jeg 9l liv står op og mærker solen gløde ind på min slidte krop! Holger Lissner 1993 Den Danske salmebog nr. 660
Hvordan forholde sig?l mennesker med hvid sorg? Det handler om at kunne være vidne 9l panikken uden at gribes af den! ikke at lade sig opsluge af den andens fortvivlelse, men heller ikke ignorere den! ikke at tro at man kan hjælpe, men heller ikke trække sig 9lbage! at vide, at de:e menneske er utrøsteligt og alligevel være 9l stede! at være tung i røven, dvs ikke lade sig skræmme væk af den voldsomme vrede, raseriet eller afvisningen! at vide, at man kun kan være 9l ny:e, hvis man opgiver at være det! at man ikke skal argumentere imod følelserne, for det virker som benzin på et bål!
At forlade forladtheden! Det er hjælperens opgave at 9lbyde det narcissis9sk sårede menneske et andet rum end det, det selv har med sig. Et rum som pa9enten kan gå ind og forlade forladtheden.
Li:eratur Asper, Katrin, Ravnen i Glasbjerget - Følelsesmæssig forladthed og ny terapi, Kbh. 1988 Grønkjær, Jy:e Bach, Tabt, fortabt, fundet igen - om >dlige skader på sindet og deres heling, 1996 Masterson, James, F., Det truede selv. Borderline og narcissisme - personlighedsforstyrrelser i det moderne samfund, Hans Reitzels Forlag 1990 Miller, Alice, Det selvudsleeende barn - om virkningen af narcissis>ske forstyrrelser, 1979 Skåderud, Finn, Uro - en rejse i det moderne selv, 1998 Sørensen, Lars J, Særpræg, særhed, sygdom, Integra>v psykoseterapi, Hans Reitzels Forlag, 1996